FmFreaks

Toujours avec champagne
Siden jeg forhørte mig om, hvilken klub i brugere helst ville høre om, har jeg arbejdet i døgndrift på bloggen. Jeg annoncerede, at det nok ville tage et par uger. Men det er gået så godt, at jeg allerede nu står klar med bloggen. Jeg har skrevet ti updates indtil nu, og jeg regner med at skrive nogle flere i dag.

Jakobs bud i blogkonkurrencen, l'Adige, inspirerede mig virkelig, så jeg vil nu forsøge at lave noget lignende. Opstillingen bliver den samme, men sproget bliver nok ikke helt ens. Jeg vil f.eks. benytte mig af en jeg-fortæller.

Som overskriften og klubvalget nok indikerer, skal vi til champagneland. Vi skal følge Didier, der vokser op mellem champagneflasker på en gård i området, Montage de Reims. Hvad der efterfølgende sker med Didier, kan du finde ud af ved at læse med. Jeg håber i vil kunne lide mit arbjede og at i samtidig vil smide en kommentar med. God læselyst!

Spændende! Jeg kigger helt sikkert med, og så må vi se om du fanger mig. :)

Mange tak Jeppe! Jeg håber da, at jeg kan fange dig :)

Uha, jeg venter spændt på at se hvad du får produceret her! Glæder mig til at følge med. :)

Lækkert OnkelMorfar! Jeg håber, at du vil kunne lide det :)

Spændende! Stade de Reims?

Tak :) Ja, Stade de Reims er klubben.

Rigtig spændende at se noget fra din side igen.

Mange tak! :)

Toujours avec champagne
Jeg sad på hug mellem planterne og spejdede efter Nicolas. Pludselig lød det: ”bøh”. Jeg lavede et lille, forskrækket hop og vendte mig rundt. Han havde fundet mig. Nicolas og jeg legede altid her mellem vinplanterne, der slyngede sig op og ned af bakkerne. Nicolas var min bedste og eneste ven. Jeg lærte ikke andre at kende herude på champagnelandet. Nicolas’ families gård var den gård nærmest os. Nogle kilometer væk fra vores egen.

Et liv uden Nicolas havde været kedeligt. Mine forældre arbejdede i døgndrift. Det samme gjorde Nicolas’. De fik endda andre mennesker til at plukke druer o.a. Af og til spiste Nicolas og jeg af druerne. Arbejderne opdagede os nogle gange. De fortalte det så videre til vores forældre, der endte med at give os en ordentlig skideballe. Ikke en eneste drue måtte gå til spilde, sagde de.

Toujours avec champagne
Langsomt dag for dag blev jeg mere involveret i arbejdet på markerne og på gården. Jeg opdagede det næsten ikke selv. Så flydende gik det. Mine forældre spurgte mig ikke, om jeg ville hjælpe til. Pludselig fik jeg bare en ordre fra min far. Som om det bare havde været en aftale fra fødslen, at jeg skulle overtage deres forretning. Måske var det også sådan. Måske var jeg blot en brik i mine forældres puslespil. Måske havde de allerede fra fødslen planlagt min skæbne.

Tanken strejfede mig først, da jeg blev ældre. Og klogere. Jeg gjorde modstand, når mine forældre gav mig arbejdsopgaver. Jeg var sur på dem. Og når de så sagde; ”han er bare en oprørsk teenager,” blev jeg rasende. Jeg var teenager, ja. Og jeg var måske oprørsk, ja. Men der var mere bag det. Det var ikke bare overgangen mellem at være barn til at blive en ung mand.

Vil gerne lige have lidt respons, inden jeg ligger en ny update op senere i dag. Er i tvivl om, om updatesne er for korte.

Synes de er perfekt. Fin start! :)

Okay, tak! :)

Toujours avec champagne
Vi sad sjældent samlet rundt om spisebordet. Jeg havde på fornemmelsen, at de ville fortælle noget vigtigt. ”Didier, min dreng, vi har noget vigtigt at fortælle. Næste år stopper vi vores arbejde, så vi vil gerne overlade forretningen til dig.” Min far åbnede en champagneflaske og sprøjtede indholdet ud over mig. De troede, at det var en glædelig nyhed.

Mine forældre sad spændte og ventede på en reaktion. Jeg stirrede blot ned i vores gamle trægulv. ”Hvad så, Didier?” Jeg tog mig sammen og kiggede dem i øjnene. ”Det her er ikke, hvad jeg vil. Jeg vil ikke overtage jeres champagneforretning. Jeg har andre planer med livet. I skal ikke bestemme.” De kiggede begge måbende på mig. Det medførte en lang smøre om, hvordan gården og markerne var gået fra generation til generation. Jeangou-familien var en champagnefamilie. Var.

Vælger at følge med, kan godt lide du har valgt samme stil som Jakob. Håber dog du putter mere FM ind i din blog end det var tilfældet i hans. Fin længde på updatesne når nu de ikke handler om FM (endnu)

Udemærket, velskrevet indledning. Det er lidt svært at bedømme historien endnu, da meget handler om hvordan, du får det hele strikket sammen - men lovende start so far. Jeg kan bedre lide lidt længere updates end bare et par linjer, men til den skrivestil du har valgt, passer det vel egentligt udemærket...? Jeg følger spændt med videre, og KUTGW! :)

Sådan bliver det desværre ikke, men jeg håber, at du vil følge med alligevel!


Først og fremmest, tak!

Updatesne bliver muligvis en tand længere på et senere tidspunkt, men indtil videre synes jeg godt, at jeg kan få nogle vigtige ting med trods den korte længde. Dejligt at du stadig følger :)

Toujours avec champagne
Mine forældre forsøgte at overtale mig adskillige gange, men de kunne ikke ændre på den beslutning, jeg havde truffet. Jeg havde fundet en lejlighed i det indre Reims, hvor jeg nu skulle flytte ind. Byen kendte jeg ikke særlig godt. Skolen, jeg gik på som barn, lå nogle kilometer fra byen. Mine forældre tog mig heller ikke med herind. Alt foregik på gården.

Da flyttebilen var pakket, gik jeg en sidste tur i huset. Forfulgt af trægulvets knirken, gik jeg fra etage til etage. Beslutningen ærgrede mig nu for første gang. Hvert eneste rum rummede hundredvis af minder. Jeg trådte ind i mit tomme værelse. Vinduet stod åbent som altid. Som det altid havde gjort, da jeg som barn stod og spejdede efter Nicolas og ventede på, at han kunne lege. Nicolas havde jeg ikke set i flere år. Måske var han også flyttet fra sine forældres gård.

Pludselig dyttede flyttebilen. Jeg skyndte mig ned ad trapperne, ud igennem hoveddøren, og ind på bilens forsæde. Der blev ingen afsked med mine forældre. De ville ikke have noget med mig at gøre.

Toujours avec champagne
Toppen af byens katedral kunne ses over de andre bygninger, da vi nærmede os byen. Reims var ikke nogen moderne by. Mange af husene lignede konstruktioner fra 1800-tallet. Vi snoede os igennem de smalle gader, og kort efter var vi ved min lejlighed. Beliggenheden var fantastisk. Helt inde ved den brostensbelagte gågade. Med fuld udsigt til den imponerende katedral.

Uden udsigten havde lejligheden intet været. Møblerne var gamle og støvede, vandet i toilettes vandhane virkede ikke, og den store kasse af et fjernsyn ville ikke tænde. Så jeg placerede flyttekasserne i hjørnet af stuen, og skyndte mig ned af de mange trappetrin. Nu kunne jeg endelig opleve byen.

Bravo  O0

Følger forsat med! Synes historien er god, og længden på updatesne er gode.

Tak, mange tak! Dejlig at du stadig læser med O0

Toujours avec champagne
Vejret var ikke fantastisk, men okay. Selvom skyerne var over alt på himlen, var temperaturen lun. Jeg tog først et kig på katedralen, som var velbesøgt denne dag. Jeg kunne ikke opleve dens skønheder fra tæt hold, men helhedsindtrykket var stadig fantastisk. Jeg gik videre og beundrede de mange cafeer, der prydede gaderne. De var alle for fine til mig, så jeg købte et baguette og en pakke skinke i Carrefour. Det holdte mig kørende for en stund.

Carrefours baguette og skinke blev også et foretrukket måltid. Mere rakte SU’en ikke til. Så jeg besluttede for at lede efter et arbejde. Det var ikke nogen lang proces, og efter få dage havde jeg allerede fået et job som tjener på Le Parvis. Jeg serverede om aftenen, når jeg var færdig med skole. Det gav en ekstra lille skilling, der blev brugt på et ordentligt fjernsyn og nogle andre praktiske ting.

Toujours avec champagne
Restauranten var overraskende tom. Nogle pensionister havde fundet vej til Le Parvis, men ellers var det en trist aften. Mens jeg serverede vores delikate kiks og champagnen, hørte jeg nogle højlydte råb. Jaja, det er lørdag aften, tænkte jeg. Der lå et diskotek nogle hundrede meter herfra, så de festende havde nok bare fået noget indenbords. Men råbene kom nærmere. Da alle vores gæster alligevel var fuldt optagede af deres mad, besluttede jeg mig for at gå ud.

En stor gruppe af mænd i røde trøjer kom gående imod mig. Det lignede en demonstration med alle de flag, bannere og råbende mænd. Men netop det faktum, at der kun var mænd tilstede, undrede mig lidt. Inden forsamlingen kom for nær mig, gik jeg tilbage i restauranten. Jeg forhørte mig hos en anden tjener. Han kiggede underligt på mig, som om alle vidste, hvad der foregik. ”Nå, du er måske ikke fodboldinteresseret?,” spurgte han. ”Byens fodboldhold spiller i aften.”

Fedt. Mere af samme skuffe. Det er rigtig flot skrevet. :)

Mange tak for kommentaren og de flotte ord, Iznogood! Vil forsøge at fortsætte :)

Du skriver endnu engang flot, Roche. :) Jeg foretrækker dog blogs med mere FM, men jeg vil da kigge forbi fra tid til anden.

Tak Risom! :) Måske vil jeg prøve mig med en blog med mere FM næste gang :c:

Toujours avec champagne
Fodbold var ikke noget, jeg kendte meget til. Jeg spillede lidt med de andre drenge i skolegården, da jeg var mindre, men jeg havde hverken set eller rørt en fodbold i flere år. På universitetet havde jeg også hørt nogle af mine venner snakke om nogle resultater. Før i går vidste jeg ikke, hvad de mente med f.eks.: ”klasse sejr i går” og ”kæft man, Marseille fik tæsk.” På dette punkt var jeg ude af gruppen.

Det behagede mig ikke voldsomt, så jeg begyndte at se nogle kampe på min nye fladskærm. Og jeg kunne faktisk godt lide det. Reims blev favoritholdet. Det var en selvfølge.

I starten fulgte jeg kun med på TV, men da vennerne snakkede om at tage på stadion, slog jeg til. Indtil da havde jeg holdt den nye interesse lidt hemmelig, så de kiggede undrende på mig, da jeg spurgte. ”Ser du fodbold?,” spurgte Franck. ”Det har jeg da gjort i lang tid,” svarede jeg flabet. De troede ikke på mig, så de begyndte at teste mig. Og jeg kunne, overraskende for dem, svare på næsten alle spørgsmål. De var imponerede.

Glimrende update men som Risom skriver, ser jeg gerne lidt mere FM, men mon ikke det snart kommer?

Flot blog. Den minder lidt om den stil, jeg kørte i blogkonkurrencen, så den er jeg selvfølgelig tilhænger af. Fortsæt med at udfordre dig selv.

Mange tak Jakob, sådan en flot kommentar fra dig gør mig stolt! Jeg vil fortsætte med at udfordre mig selv, men det kan muligvis medføre underlige sætninger :cr:

Mange tak Magn O0 Vi får at se ;)

Toujours avec champagne
Jeg gik i forreste række, da vi forcerede Reims' gader. Vi drejede til højre, vi drejede til venstre, vi passerede gågaden. Ved en af de utallige restauranter stod en yngre knægt og kiggede undrende. Han mindede mig om min første arbejdsdag.

Til min ene side var Franck, til den anden var Hugo. Hugo var en ægte fan, og desuden en stor festabe. Han råbte altid højt. Han råbte altid højere end alle andre. Han kunne også gå helt amok. Det gjorde han i dag, og det var egentlig meget fint. Det fik tiden til at gå en smule hurtigere.

Vi var ved stadion omkring en time før kampstart. Vi var hurtigt igennem billetkontrollen, hvorefter vi fandt vores pladser på Sydtribunen. Vi ankom som nogle af de første, men efterhånden som klokken nærmede sig 20.00, blev gruppen af fans større og større. Til sidst var alle siddepladser optagede - undtagen på udebaneafsnittet hvor kun få hundrede Lyon fans havde fundet vej til champagnebyen.

Toujours avec champagne
Mit hoved dunkede, som havde jeg fået kraniebrud. Mit venstre knæ var fyldt af sår, og ligeledes var min højre hånd. Mit ene øje var blåt, og mine fødder var ømme. Jeg kunne intet husket, men det måtte have været vildt. Jeg husker kampens første 45 minutter. En enkelt gang fik vi lov til at juble. Lyons medrejsende fans fik to mål at lune sig på.

I pausen mødte vi en anden gruppe fans. Det endte vidst ud i et slagsmål. Mere husker jeg ikke. Hvordan jeg er kommet hjem, aner jeg ikke. Udover de mange skræmmer har jeg det egentlig meget godt. Jeg tager nok til lægen, når tømmermændene engang er forsvundet.

Nogle timer senere lå jeg med en god pizza i sofaen foran fjernsynet. Med reklamerne i baggrunden læste jeg dagens avis - eller rettere sagt; dagens sportssektion. "Albæk skifter til Reims" og "Reims fyrer træner," var nogle af overskrifterne. Især artiklen omkring trænerfyringen fangede min interesse. "Efter afskedigelsen af Hubert Fournier har klubben fra Champagne regionen nu indledt jagten på en ny træner. Vi ønsker at prøve noget nyt, at få en fuldstændig ukendt mand til jobbet. Alle fodboldinteresserede  kan indsende en ansøgning, oplyser klubbens præsident." Hvorfor ikke, tænkte jeg. Først skulle jeg dog af med tømmermændene.

I morgen tidlig går turen til Kreta, og jeg er hjemme igen den 11. juli. Bloggen vil naturligvis stå på pause i denne periode :)