FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: SirToby 29 Apr 2013, 20:11



Titel: Béticos imod giganterne
Oprettet af: SirToby 29 Apr 2013, 20:11
BETIS

Det er lidt af en udfordring at få Barcelona og Real Madrid ned med nakken i den spanske liga – bare at ende over en af de to er en stor bedrift. Efter seks sæsoner er det stadig ikke lykkes mig med sidstnævnte bedrift, men jeg føler, at jeg kommer nærmere og nærmere år for år.

Jeg skal til at starte min syvende sæson med Béticos, og mit helt store mål er at vinde ligaen, men at ende over de to giganter er en stor mundfuld, og specielt Barcelona er skræmmende. De har vundet guldet samtlige seks sæsoner og har mindst fået 92 point hver gang.

Kort inden ligapremieren ser min Betis-trup således ud:

Keepere
Antonio Adán (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis2_zpsa8e377ca.png)
David Ospina (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis3_zps99870578.png)


Backs
Daniel Sotomayor (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis4_zps301c41aa.png)
Taye Taiwo (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis5_zpsc2b2f17a.png)
Neil Taylor (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis6_zpsb356b376.png)
Álex Martínez (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis7_zpsa032bedf.png)
David Pérez (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis25_zps87839948.png)


Forsvarsspillere
Matías Silvestre (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis8_zps9b5dd1d8.png)
Boris Spasic (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis9_zpsf8fcf49a.png)
Toni (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis10_zpsdc601467.png)


Midtbanespillere
Victor Wanyama (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis11_zpsc494d668.png)
Paolo Segale (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis12_zps99577c42.png)
Kwadro Asamoah (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis13_zps156abd92.png)
Beñat (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis14_zps36591229.png)
Marcus Vinicius (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis15_zpsf3b18ff5.png)
Manoelzinho (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis16_zps7ffce982.png)
Isaac Lencina (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis17_zpsb7c35c92.png)
Felix Leonhardt (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis24_zps17031785.png)


Fløje
Antonio Valencia (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis18_zps84865c46.png)
Álvaro Vadillo (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis19_zpsb19daa9e.png)
Emilio Parla (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis20_zps928ea18c.png)


Angribere
Iker Muniain (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis21_zps06a18c2f.png)
Kevin Volland (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis22_zps019430a9.png)
Joaquim (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis23_zpscc636172.png)


Álex Martínez, Beñat og Álvaro Vadillo er de eneste, der er tilbage, fra da jeg startede i klubben, mens Emilio Parla, Isaac Lencina, Toni og David Pérez er spillere, der er kommet fra ungdomsholdet siden hen.

Ellers føler jeg, at jeg efterhånden har fået mig en ganske habil trup, og det skal blive spændende at se, hvad de kan præstere i denne sæson.

I de næste opdateringer vil jeg fortælle om mine første seks sæsoner i Betis.


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: Møller 29 Apr 2013, 21:28
Spændende Toby. Er dine spillere ikke halv gamle?

Følger selvfølgelig


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: Sir Jeppe 29 Apr 2013, 21:43
Dine blogs plejer at være gode, så jeg følger også med her. Anderledes men spændende måde at starte en blog op på. :)


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: OnkelMorfar 30 Apr 2013, 17:23
Ja, det er ganske interessant at du starte når du er så langt, men så kan det jo også være du begynder at spille med om titlen, så det er jo ekstra spændende! :)


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: SirToby 01 Maj 2013, 21:36
Citat af: Møller 29 Apr 2013, 21:28
Spændende Toby. Er dine spillere ikke halv gamle?

Følger selvfølgelig


Tja tjo, jeg er fint tilfreds med truppen. Synes du, gennesnitsalderen er for høj? :-)


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: SirToby 01 Maj 2013, 21:37
BETIS
sæson et

Mit første år i Betis var ikke et let et af slagsen. Der var ingen transferpenge til rådighed, og derfor forblev truppen den samme, som da jeg da overtog den, hele sæsonen. Der var nemlig heller ingen, som forlod holdet.

Vi lagde med at få en sæk på 4-1 ude imod baskerne fra Bilbao, og vi ramte aldrig en rigtig god periode med en stabil pointhøst. Det blev til 11 ligasejre i løbet af sæsonen, og da 20 blev tabt, endte vi med 40 point, hvilket resulterede i en 15. plads. Bilbao, som startede med at gøre livet surt for Betis, var også dem, som sendte os ud af cuppen med samlet 4-0. Vi rykkede ikke ned, og det var det glædelige ved den sæson.

Rubén Castro blev topscorer med 11 mål, hvilket jo heller ikke er nogen specielt imponerende statistik for en topscorer. Klubbens måske største stjerne i denne sæson, Beñat, gjorde det godkendt med fire mål og ni assists, mens det også var begejstrende, at den dengang kun 17-årige Álvaro Vadillo fik hele 27 kampe.

SLUTSTILLING (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis27_zpsee97e3c4.png)
BEDSTE 11 (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis26_zpsca25f3ec.png)



Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: SirToby 03 Maj 2013, 18:46
BETIS
sæson to

Efter en 15. plads i første sæson, havde jeg ikke regnet med så stor økonomisk støtte fra bestyrelsen, men et flot transferbudget gjorde, at jeg i løbet af sæsonen fik brugt £43.000.000. Pengene blev brugt på Osvaldo og Henrique i sommerens transfervindue, mens det store hollandske talent Adam Maher ankom i januar. Jeg lejede Lucas Digne og Jonathan til backerne, mens Simão, David Ospina og Denis Stracqualursi var tre spillere, som kom på fri transfer. Med undtagelse af Maher og Ospina (som blev langtidsskadet) spillede alle en stor rolle i sæsonen.

Specielt Osvaldo og Stracqualursi var en frygtindgydende duo på toppen med hele 22 mål hver. De hjalp gevaldigt til med at skaffe holdet en flot 6. plads. 18 sejre, ni uafgjorte og 11 nederlag gjorde mig til en tilfreds manager. En hæderlig præstation i cupturneringen var med til at fuldende en god sæson. Vi slog Almería, Málaga og Celta ud, inden vi blev slået ud af Barcelona i semifinalen efter 0-3 på Camp Nou og en ellers flot præstation på hjemmebane, hvor vi vandt 2-0.

SLUTSTILLING (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis28_zps7fe750a2.png)
TRANSFERS (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis30_zps961a034d.png)
BEDSTE 11 (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis29_zps11057281.png)


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: mathiasnh 04 Maj 2013, 00:18
Jeg følger også med her  O0

Har selv et spil kørende med Real Betis, og det er meget sjovt, at du allerede er 6 sæsoner fremme.
Jeg er kun 2 1/2 sæson fremme, men det er meget interessant. Målet er selvfølgelig, at vippe Real og
Barcelona af den spanske trone, selvom det bliver en hård opgave...!  :cr:


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: Ariana Grande 04 Maj 2013, 12:46
Jeg er imponeret over din 2 sæson i Betis!
Jeg har prøvet at få et save i gang med dem omkring 10 gange nu og måske skal man bare acceptere at 1 sæson bliver lort og så gøre det bedre i 2 sæson.

Det ser i hvert fald godt ud og man får da også nogle penge at købe for :)


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: SirToby 04 Maj 2013, 13:11
Citat af: mathiasnh 04 Maj 2013, 00:18
Jeg følger også med her  O0

Har selv et spil kørende med Real Betis, og det er meget sjovt, at du allerede er 6 sæsoner fremme.
Jeg er kun 2 1/2 sæson fremme, men det er meget interessant. Målet er selvfølgelig, at vippe Real og
Barcelona af den spanske trone, selvom det bliver en hård opgave...!  :cr:


Lad os se, hvem der kommet først til guldet! ;)
Citat af: Demi Lovato 04 Maj 2013, 12:46
Jeg er imponeret over din 2 sæson i Betis!
Jeg har prøvet at få et save i gang med dem omkring 10 gange nu og måske skal man bare acceptere at 1 sæson bliver lort og så gøre det bedre i 2 sæson.

Det ser i hvert fald godt ud og man får da også nogle penge at købe for :)


Tålmodighed er en vigtig ting i Manager. ;)

Men ja, var også overrasket over, hvor mange penge jeg fik at købe for i anden sæson.


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: SirToby 04 Maj 2013, 14:43
BETIS
sæson tre

Til min tredje sæson var jeg knap så aggressiv på transfermarkedet. Matías Silvestre blev hentet som stor forstærkning til forsvaret, mens Jonathan blev hentet permanent til backen. En ung gut ved navn Manoelzinho blev hentet for £750.000, og som I kan se i første indlæg, har han udviklet sig helt fantastisk, hvorfor han var et kæmpe scoop. Midt på sæsonen blev vi forstærket med Danny Welbeck, hvilket var et vigtigt lejemål, fordi Osvaldo pådrog sig en slem skade undervejs i sæsosen.

6. pladsen i tredje sæson betød Europa League. Vi kom komfortabelt videre fra gruppen med 14 point, men vi var for sløsede i første knockoutrunde, hvor vi ellers havde vundet 2-1 ude imod Metalist. Billetten virkede til at være hjemme, og vi kunne sågar nøjes med uafgjort eller et 1-0-nederlag hjemme, men vi endte med en sæk på 5-2, og eventyret var slut.

I ligaen gjorde vi det helt forrygende ved at hente hele 79 point, hvilket burde have været nok til mindst en 3. plads, men fordi Atlético også havde en fantastisk sæson, endte vi på 4. pladsen. Osvaldo og Straqualursi var igen dem, som scorede målene med 34 stykker til sammen. Men det var Silvestre, som gjorde det bedst af alle med en flot, flot debutsæson.

SLUTSTILLING (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis32_zps1d96c880.png)
EUROPA (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis34_zps7eb5fd64.png)
TRANSFERS (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis31_zps996f536b.png)
BEDSTE 11 (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis33_zps2d1142c0.png)



Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: Ariana Grande 04 Maj 2013, 14:48
Er det ikke lidt skidt at tabe til Metalist? ;)


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: SirToby 06 Maj 2013, 17:53
Citat af: Demi Lovato 04 Maj 2013, 14:48
Er det ikke lidt skidt at tabe til Metalist? ;)


Jo! Tog vist også for let på opgaven i returkampen. :)


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: SirToby 06 Maj 2013, 17:54
BETIS
sæson fire

Min tredje sæson kastede 79 point af sig ligaen, og det var en bedrift, der skulle blive svær at toppe i min fjerde. Jeg er gjorde, hvad jeg kunne for at forbedre truppen med flere forstærkninger. Anerkendte spillere som Taye Taiwo, Wilfried Bony og Steven Defour ankom, mens de to unge kometer, Joaquim og Paolo Segale, også tiltrådte Betis-truppen. De to unge er som det ses i første indlæg blevet til to nøglespillere for holdet. Senere på sæsonen ankom to verdensklassespillere i form af Kwadro Asamoah og Antonio Valencia, hvilket selvfølgelig også var en klar forbedring af holdet.

Vi formåede ikke at få 79 point eller flere, men til gengæld var 70 point nok til en forbedring af slutplaceringen, i det vi nuppede bronzemedaljerne. Det betød direkte Champions League-kvalifikation, og det kunne jeg ikke klage over, specielt efter vi ikke greb vores chance for at komme i CL i denne sæson. Arsenal slog os sammenlagt med 3-2, efter vi ellers have åbnet med en 2-0-sejr i Spanien.

Derfor endte vi i Europa League, hvor vi nåede til anden knockoutrunde, hvor Twente slog os ud. Igen efter vi ellers havde fået et godt udgangspunkt på hjemmebane i form af en 3-1-sejr.

21-årige Paolo Segale var sæsonens bedste spiller. Han var fantastisk sammen med Silvestre i forsvaret. Osvaldo blev for anden gang i træk topscorer, denne gang med 16 kasser.

SLUTSTILLING (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis35_zpscd24611c.png)
EUROPA (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis37_zps71367465.png)
TRANSFERS (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis38_zps3b26bfcc.png)
BEDSTE 11 (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis36_zpsdaf99482.png)



Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: SirToby 11 Maj 2013, 10:27
BETIS
sæson fem

Der blev ikke lavet de store ændringer i truppen i denne sæson. Danny Welbeck blev sendt tilbage til England for £8.500.000, og vi endte faktisk med at sælge for lige så meget, som vi købte. £13.250.000 blev brugt, og samme beløb kom den anden vej. Paolo Segale blev hentet permanent, og der blev hentet en ny lovende brasilianer til midtbanen i form af Marcus Vinicius. Resten har ikke spillet den store rolle i klubben.

Det blev en stor sæson for Béticos. Med 23 sejre, syv uafgjorte og otte nederlag blev bronzen atter sikret, seks point foran Valencia men med et gabende stort hul på 22 point til Barcelona. Men det var ikke her, man skulle finde succeshistorien i min femte sæson i Betis. Jeg formåede nemlig at føre mit hold til Champions League-finalen efter knockoutsejre over Schalke og de to Manchester-klubber. Vi var også endt i lidt en af dødspulje med Marseille, Roma og igen City.

I finalen stod vi selvfølgelig over for Barcelona, og havde en fodboldkamp varet 85 minutter, var vi blevet kronet som Europas bedste mandskab med en 1-0-sejr. Men sådan er det jo ikke, og Barcelona fik udlignet og senere vundet i straffesparkskonkurrence.

Det var ikke den eneste finale, vi deltog i. Vi var også i pokalfinalen, hvor Barcelona igen var for stærke og slog os 3-1.

SLUTSTILLING (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis39_zps55efe407.png)
EUROPA (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis41_zps6d7f89a0.png)
TRANSFERS (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis42_zpsebf46d80.png)
BEDSTE 11 (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis40_zps09939b3b.png)



Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: SirToby 11 Maj 2013, 16:30
BETIS
sæson seks

To store transfers og nogle fri transfers, og så var vi klar til sjette sæson under min ledelse. Den store ankermand, Victor Wanyama, ankom for £37.500.000, mens forsvarsspiller Boris Spasic kom til for cirka halvdelen. Hulk og Neil Taylor kom til på fri transfers, og førstnævnte var der naturligvis store forventninger til, men dem levede han desværre aldrig op til.

Efter to bronzemedaljer i træk skubbede Valencia os ned på fjerde pladsen i denne sæson. Så længe vi endte i top fire, var jeg tilfreds, for vi var endnu ikke stærke nok til at udfordre Barcelona og Real Madrid.

Det var svært at leve op til Champions League-eventyret fra den forrige sæson, men vi gjorde et hæderligt forsøg. De to italienske mandskaber, Cagliari og Napoli, blev overvundet i de første to knockoutrunder, inden City desværre fik hævn fra sidste sæson ved at slå os ud med samlet 1-0 i semifinalen.

Til gengæld blev det i år, at vi hentede det første trofæ under mig. Vi gjorde det umulige og slog Barcelona i semifinalen efter 3-3 og videre avancement takket være reglen om flest udebanemål. I finalen slog vi Valencia med 2-1.

Joaquim blev for andet år i træk topscorer, mens Beñat havde en forrygende ottende sæson for klubben med 13 mål og 14 assists. I forsvaret gjorde den dengang kun 19-årige Toni det fortræffeligt.

SLUTSTILLING (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis44_zps99731a78.png)
EUROPA (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis46_zps3b3556bc.png)
TRANSFERS (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis43_zpsac06e65d.png)
BEDSTE 11 (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis45_zps3fd38274.png)



Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: SirToby 12 Maj 2013, 19:36
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis50_zpsb153baf2.png[/img]

Så er I blevet opdateret på mine første seks sæsoner i Betis. Tre bronzemedaljer i ligaen, en guld- og en sølvmedalje i cuppen samt en sølvmedalje i Champions League er, hvad det er blevet til indtil videre. Nu må det snart være tid til, at vi bryder ind i den top to i ligaen.

Derfor har jeg i den grad haft spenderbukserne på i sommerens transfervindue. Først og fremmest har jeg haft to afgange. Wilfried Bony er solgt til Catania for £4.000.000, Adam Maher er skiftet til Manchester United for £15.000.000, mens Hulk kun fik en enkelt sæson for Béticos. Brasilianeren levede ikke op til forventningerne og er nu i Barcelona, som kastede £5.500.000 efter ham.

Antonio Adán er lejet som midlertidig løsning som backupmålmand, mens stjernerne, Iker Muniain (fri transfer) og Kevin Volland (£40.000.000), til stor glæde har tilsluttet sig truppen. Til højre backen har jeg hentet den lovende argentiner Daniel Sotomayor for £18.000.000.

Så skulle jeg være klar til min syvende sæson for Betis, og det sker med det materiale, som jeg har lagde op i mit åbningsindlæg.


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: SirToby 13 Maj 2013, 17:39
[img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis50_zpsb153baf2.png[/img]

Jeg er halvvejs i min syvende sæson for Betis, og det har været nogle fantastiske måneder fra august til januar, hvor vi er netop er hoppet ind i år 2019. Vi kunne holde nytår på førstepladsen, hvilket tyder på, at vi er kommet tættere på Barcelona og Real Madrid. Vi har en kamp i hånden, men alligevel er vi to point foran Real og hele seks foran de sidste seks års vindere.
[float=right][img ]http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis49_zpsca8b851a.png[/img]
LIGASTILLING (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis48_zps33c131aa.png)
SPILLERSTATISTIK (http://i77.photobucket.com/albums/j72/SirToby/betis47_zps2ce7a1cf.png)
[/float]
De to Madrid-klubber har formået at slå os i ligaen, mens Villarreal kæmpede sig til 0-0, ellers er det ikke blevet til flere pointtab. Med 18 mål og seks oplæg har Joaquim været den vigtigste faktor i vores store succes i den første halvdel af sæsonen. Kevin Volland har også gjort det pænt i sine første kampe for klubben med seks mål og fire assists.

Jeg frygter, at vi hurtigt kan komme ned på jorden igen og dale ned igennem toppen af ligaen med det program, som venter os i januar. Først har vi en kamp på Camp Nou i cuppen, inden der kommer fem udebanekampe i ligaen i træk, hvor Barcelona og Valencia er blandt modstanderne. Med et 1-0-nederlag på hjemmebane i første opgør i cuppen, ser det sort ud for chancerne for videre avancement.

I Champions League har vi også gjort det flot, selvom vi fik en ringe start. Vi lagde ud med et 2-1-nederlag i Prag, og det skulle blive de eneste point, Sparta Prag fik i gruppespillet. De to øvrige hold var Zenit og Lyon, og vi formåede i den grad at rejse os imod de to. Det blev blandt andet til en 5-0-sejr i Frankrig, og med yderligere tre sejre og en uafgjort nuppede vi førstepladsen. Arsenal er modstanderen i ottendedelsfinalen.


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: Dehli 17 Maj 2013, 02:16
Følger med


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: Rottenburg 17 Maj 2013, 03:29
Følger 100% med!

Kan godt lide din grafiske del! Enkelt og nemt!
+ Du skriver på en god læselig måde.

I hvilken sæson rykkede Villareal op? - Siden de ligger helt oppe på en 10. plads?


Titel: Sv: Béticos imod giganterne
Oprettet af: PatrickOlsen 17 Maj 2013, 10:39
Fin blog og spændende trup, jeg følger også med:-)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010