FmFreaks

[float=left]#[/float]

_{SKIDE KOMMUNISTER
intro}

Vi var frie som fugle. Vi havde alle muligheder. Alle beslutninger; chancer at tage. Jeg var målløs. For første gang i mit liv. Var jeg fri. Ikke mere tortur. Ikke mere sult. Ikke flere tårer. Et nyt liv var på vej, og jeg var lykkelig. Næsten da. Min mor havde nægtet at flygte med. Hun kunne ikke mere. Hun ville ikke mere. Hun ville sove. Sove for evigt. Min bror og jeg græd i øjeblikket, hun fortalte om hendes valg, men der var ingen tid til at sørge. Flugten var nøje planlagt, og vi ville ikke risikere, at så mange dages hårdt arbejde, skulle gå til spilde. Vi var nået hen til skakten, da hun tog fat i min arm. "Hong, min søn. Lov mig at du bliver noget stort." Jeg nikkede og kravlede så væk. Det tog noget tid at fordøje ordene, men jeg forstod meningen. Det blev et mål med livet, At gøre min mor stolt. Jeg havde en tanke i hovedet, der kunne opfylde målet.

[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/f9da347e4fb9546917227ca565196ebe.jpg[/img][/float]

  ~      '2012/2013:

00; INTRO (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.0)
01; UPDATE1 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1104189#msg1104189)
02; UPDATE2 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1104538;topicseen#msg1104538)
03; UPDATE3 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1105164;topicseen#msg1105164)
04; UPDATE4 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1105263;topicseen#msg1105263)
05; UPDATE5 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1105409;topicseen#msg1105409)
06; UPDATE6 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1105808;topicseen#msg1105808)
07; METALIST SKRIVER MED UKENDT KOREANER (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1106057;topicseen#msg1106057)
08; INTERVIEW MED JI-HUN (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1106270;topicseen#msg1106270)
09; UPDATE9 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1106722;topicseen#msg1106722)
10; TO NYE TIL METALIST (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1107271;topicseen#msg1107271)
11; UPDATE11 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1107340;topicseen#msg1107340)
12; UPDATE12 - DRØMMENE BRASER (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1107633;topicseen#msg1107633)
13; UPDATE13 - INDEN FINALEN (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1107781;topicseen#msg1107781)
14; UPDATE14 - NYE UDFORDRINGER VENTER (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1108157;topicseen#msg1108157)

  ~      '2013/2014:

15; UPDATE15 - ØNSKET GIK I OPFYLDELSE (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1108505;topicseen#msg1108505)
16; UPDATE16 - TILBAGE I KIEV (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1108911;topicseen#msg1108911)
17; UPDATE17 - ARSENAL PÅ BESØG (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1109051;topicseen#msg1109051)
18; UPDATE18 - FOR ALVOR I GANG (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1109566;topicseen#msg1109566)
19; UPDATE19 - UOVERVINDELIGE (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1110165;topicseen#msg1110165)
20; UPDATE20 - TÆT PÅ (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1110521;topicseen#msg1110521)
21; UPDATE21 - MESTERSKABET I HUS (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1110809;topicseen#msg1110809)

  ~      '2014/2015:

22; UPDATE22 - DET FØRSTE SKRIDT (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1110926;topicseen#msg1110926)
23; UPDATE23 - IDEEN TAGER FORM (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1111151;topicseen#msg1111151)
24; UPDATE24 - HVAD SKAL DER SKE? (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1111321;topicseen#msg1111321)
25; UPDATE25 - DEMONSTRATIONEN (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1111613;topicseen#msg1111613)
26; UPDATE26 - PROBLEMER (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1112071;topicseen#msg1112071)
27; UPDATE27 - FORFÆDELIGE DAGE (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1112378;topicseen#msg1112378)
28; UPDATE28 - EFTERSØGT (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1112606;topicseen#msg1112606)
29; UPDATE29 - BEVIDSTLØS (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1112676;topicseen#msg1112676)
30; UPDATE30 - TILBAGE I HELVEDE (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1112919;topicseen#msg1112919)
31; UPDATE31 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35737.msg1113255;topicseen#msg1113255)

Jeg fatter hat, men kan godt lide din indlevelse - godt skrevet. Indtil videre.

Syg start.. Men det lyder spændende :)

Skriver jeg underlig, eller af historien. Tak, håber det fortsætter :)

Mange tak runelarsen :)

Det var nu historien jeg hentydede til. Skriftstilen er ganske god :)

Godt godt, jeg blev lige i tvivl ;)

Jeg er sgu forvirret, men jeg kan lide det.  :)

Synes ofte du har disse historier med i dine blogs, hvilket er fedt, så det her skal nok blive godt. Glæder mig i hvert fald til mere. :)

Jeg er på! Fed indledning :)

Fed indledning, savner desværre at smadre dig i FM, men al held og lykke her skal du da ha'! :D

Jeg håber, i kommer til at forstå mere efter de kommende updates ;)
Tak, dejligt at du glæder dig og tak for kommentaren :)


Fedt! Mange tak jskovc :)


Mange tak Benjamin, vi må lige finde ud af noget efter konkurrencen, og når jeg har færdiggjort min Milan-blog!

[float=left]#[/float]

_{SKIDE KOMMUNISTER
update1}


"Hong! Hong, vågn op! Generalen har sagt, at vi skal møde op på pladsen om et kvarter." Jeg vidste ikke, hvad general betød, så jeg adlød bare min mor. Med trætte øjne rejste jeg mig op. Det var svært at finde mit tøj. Intet lys kunne nå gennem de grå betonvægge. Min mor blev mere og mere panisk og begyndte at skælde mig ud. Jeg kunne ikke lide, når hun var sådan. I blinde fik jeg fat i en lommelygte, vi havde fået udleveret i mændene i uniformer. De var flotte. Mændene i uniformer. Jeg ville være ligesom dem, når jeg blev stor. Troede jeg.

Med lidt besvær fandt jeg de slidte cowboybusker. Der var huller i dem overalt, og de hjalp intet, når vinteren var over os. Det var den nu, og jeg frøs som ind i helvede, da min familie og jeg trådte ud på den marmorbelagte plads.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/3c137c07b0903928de489256402bb8ea.jpg[/img][/float]
Der var fyldt med mennesker. Vi skulle til fest, forestillede jeg mig. Pludselig råbte nogle mænd højlydt fra en lille balkon. Jeg var ligeglad, men min mor derimod, hun tog deres råben meget seriøst. Hun panikkede. Igen. Denne gang værre end tidligere. De andre voksne på pladsen gjorde det samme. Der var flere børn på min alder, som så uvidende til, mens kaosset brød ud. Min mor rev min bror og jeg ind på en på lang række af mennesker. Jeg var lille og naiv, og jeg havde slet ikke forestillet mig, at noget ondt skulle ske.

Flere mænd i uniformer trådte ud af en dør fra pladsens ene hjørne. Deres ansigter var forstenede og med bestemte skridt, bevægede de sig hen mod menneskemængden.

Mændene førte folk væk i små grupper. Hvad der skulle, vidste ingen. For ingen vendte tilbage. Der gik minutter. Der gik timer. Mange timer. Men der skete intet. I stedet blev det vores tur. Min mor og jeg blev ført væk sammen. Min bror stod alene tilbage. Han hylede og skreg efter hende. Hun hørte ham, jeg kunne se det. Men hun ignorede ham. Gav ham kun et trist blik, imens tårene trillede ned af hendes kinder. Alvoren af situationen var ved at gå op for mig.

Vi blev først ført ind i et lille rum. Vi fik hver især tildelt en lille plads på en blodfyldt gulv, hvor vi skulle sætte os. Mændene tog noget reb ned fra væggen, løftede op i vores trøjer og... slask. Torvet ramte hårdt. Bidende hårdt. Intensiteten i slagene blev øget slag for slag, og smerten blev værre. Det hjalp ikke på det, at min mor sad klods op ad mig og skreg. At se hende lide, var en smerte i sig selv.

Jeg forestillede mig himlen. Hvor alt var godt. Hvor alle havde det godt. Intet ondt. Det var svært, for smerten fra piskeslagene jagede mig straks tilbage i helvede, inden... smerten stoppede. Rebenes smæld mod min ryg stoppede. Jeg åbnede øjnene. Mændene var væk. Tilbage var blot en gruppe smadrede kroppe. Sårene sved. Blodet løb. Tårerne trillede.

Det var en forfærdelig oplevelse, og den dag, den dag ændrede jeg min opfindelse af mændene. Jeg ville ikke være ligesom dem. Jeg ville bekæmpe dem.

Rigtig fed blog! Det skal nok blive godt.

Min hovedperson hader dig, ;) men fedt at du kan lide det indtil nu!

Jeg holder øje med dig!  >:D

Virkelig spændende intro! Fed idé!!!

Mange tak for rosen og kommentaren Punk Smurfen :)

Jeg er enig. Kommunismen har efterhånden udviklet sig til fascisme eksemplificeret i Kim Jongs kommunisme og Stalins stalinisme.

For trotskismen og en renere, Marx-bebudet kommunisme. Arbejdere, slut jer sammen - proletariatet kan og vil ikke længere undertrykkes af bourgeoisiet!

Øhhhh ja... Tak for kommentaren i hvert fald ;)

[float=left]#[/float]

_{SKIDE KOMMUNISTER
update2}

Pinslerne fortsatte, og jo ældre jeg blev, desto oftere skulle jeg igennem hele cirkusset. Min mor blev også ældre, selvfølgelig. Pinslerne blev også for meget for hende. Men mere end for os. Vi ville flygte. Hun ville ikke. Hun ville i himlen. Hendes beslutning var et hårdt slag for os, og vi forstod ikke, at hun ikke ville være fri. I måneder, næsten år, havde vi ellers forberedt os. Hver eneste dag havde vi hamret vores små spaghettiarme i stykker. Men hun ville ikke med. Det skuffede os.

Vi var nået hele vejen igennem, så i dag skulle vi slå til. Efter morgenmaden. Vi tog lidt tørt brød fra morgenbordet med i lommerne. Det var ikke meget, og jeg må også indrømme; vi løb en stor risiko, for vi havde ikke planlagt, hvad vi skulle gøre, hvis det skulle lykkedes os at undslippe.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/cd3d2cece950e2d156740deb85be1965.jpg[/img][/float]
Jeg forlod lejren med en vigtig besked fra min mor. "Hong, min søn. Lov mig at du bliver til noget stort," sagde hun. Bliv til noget stort. Jeg tænkte lidt over det. Tyggede lidt på ordene. Jeg vidste, hvad hun mente, og jeg vidste, hvordan jeg skulle opfylde ønsket. Ved at gøre Nordkorea til et frit land. Hun havde snakket om det. Hver dag. Det var hendes højeste ønske.

Betonmuren var hård at kravle på - eller inden i om man vil. Jeg fik nogle hudafskrabninger, og mine bukser blev endnu mere hullede, end de var i forvejen. Heldigvis var vi hurtigt ude. Jeg husker ikke meget fra de efterfølgende timer. Kun da vi vågnede op. Vi sad lænede op at et træ. På en mark. Langt væk. Fra alt.

Vi havde ingen anelse om, hvor vi befandt os. Ingen tidsfornemmelse. Hvis det ikke havde været for en lille vej, der lå langs markens ene side, havde vi været på bar bund. Men den var der, og vi besluttede os for at gå langs den. Vi fulgte den længe. Vi vandrede i timevis. Uden nogen form for tegn på menneskeliv. Solen var gået ned, og vi var blevet lidt utrygge ved situationen. Vi var faktisk begyndt at lede efter steder langs vejen, hvor vi kunne hvile, da et lille hus dukkede op i det fjerne. Vi smilte til hinanden.

Huset var bygget af træ. Med stråtag. Brædderne var rådne, der ingen planter eller anden form for pynt, og vinduerne var smadrede. Det kunne ligeså vel være ubeboet. Men der var lys tændt, så vi bankede på. En ældre herre åbnede døren. I starten af 60'erne vil jeg tro.

- "Hvad vil i?" spurgte han skeptisk.

Vi fortalte ham om vores situation, men selvfølgelig ikke, at vi kom fra den store lejr. Han så ud til at have medlidenhed med os, for han inviterede os indenfor. Herinde var det ligeså ækelt, gammelt og råddent som udenfor. I en sort gyngestol sad en oldgammel dame og gyngede. Det må have været mandens mor. Hun lignede en omkring de 100 år. Hun forsøgte at fremstamme nogle ord. Det lykkedes ikke. I stedet fik hun løftet sin hånd i et forsøg på et vink.

Rigtig godt skrevet, jeg følger stadig spændt med  O0

Mange tak, og dejligt at høre Hawkins O0

Rigtig godt skrevet! :)

Glæder mig til mere!

Mange tak SkjoldManden  :)
Der kommer en ny update i morgen ^-^

[float=left]#[/float]

_{SKIDE KOMMUNISTER
update3}

Forholdene var ikke meget bedre her, men vi blev i det mindste ikke udsat for fysiske lidelser. Ejeren af huset var også meget flink. Han sagde ikke så meget, men han gav os de vigtigste ting såsom mad og drikke, sovepladser og et lille toilet. Så vi var glade for at bo her.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/7dc75d7b1c8e078a57e7e1215a408192.jpg[/img][/float]
Hende, vi formodede var ejerens mor, bemærkede vi næsten aldrig. Hun sad dag ind og dag ud i et hjørne af stuen, hvor hun gyngede i sin stol. Hun havde det ikke godt. Vi kunne ikke se det på hende, men manden sad ved hendes side og holdt hende i hånden flere gange om dagen. Nogle aftener, når vi havde lagt os i seng, kunne vi høre gråd inde fra stuen. Hun betød vidst meget for ham. Måske var hun hans eneste tilbageværende familiemedlem. Måske var resten slået ihjel i en lejr som vores.

En dag vågnede hun ikke. Gyngestolen stod stille. Ejeren lagde sit hoved i hendes skød. Han græd længe, inden han sagde:

- "Ud med jer." Vi kiggede forbløffede på ham.
- "Jeg sagde, ud med jer." Vi blev blot endnu mere forbløffede af den hævede stemme.
- "Er i døve? Ud med jer," råbte han ind i hovederne på os.

Vi løb ud af husets rådne dør og ud på vejen, vi var kommet fra. Så stod vi der. Som vi ligeledes gjorde knap et halvt år tidligere. Uden hjem. Igen. Hovederne hang. Vi snakkede ikke sammen. Gjorde intet sammen. Vi gik bare. Uden nogen form for endestation. Vi levede af bær og blade fra buske og træer. Vi blev spinklere end, vi allerede var. Musklerne slap op, hvorfor vi gik kortere og kortere dag for dag. Men vi overlevede. Og en dag vendte heldet for os.

Det regnede jævnligt, og temperaturen faldt stødt. Efteråret var begyndt. Midt på dagen var det stadig fint. Især i dag. Solen stod højt på himlen, meget symbolsk, da vi stødte på en lille landsby. Husene var små, men trods alt mere solide end det, vi boede i førhen.

- "Hong! Park," lød det. Vi orienterede os og fik øje på et lille hus lidt længere nede af gaden. I døråbningen stod en mand.
- "Kom her hen," sagde han til os. "Bare kom, så skal jeg nok fortælle jer mere." Okay, tænkte vi. Vi prøver.

Vi fulgte ham ind i huset. Han præsenterede os for sine kone og to børn. Han hed selv Yong.

- "Nå, nu skal i bare høre. Jeg er jeres onkel. Ja, i tror det måske ikke, men jeres mor, Sun-Hee, er min søster. Ikke sandt unger?" De nikkede. Han fortalte videre. Om barndomsminder. Om forældre. Om lejrene. Han overbeviste os. Vi havde fundet et familiemedlem. Vi fortalte også. Om lejren. Om mor. Om flugten. Vi stolede på ham. Måske kunne han hjælpe os videre.

Arrrrh... så blev det en snært for urealistisk at de går så længe og de så bliver spottet af en mand som tilfældigvis er deres onkel  :-\. Ellers er jeg stadig yderst tilfreds med skriftsproget.

Ja, jeg ved godt, at det er en tand for urealistisk, men der skulle ligesom ske noget for, at jeg kunne komme videre med historien! Ellers tak :)

Glæder mig til fortsat at følge med. Ja som det er blevet nævnt er det lidt urealistisk, men hvis det er det der skal til for at komme videre må man jo tage det med, sådan er det nu i så mange historier ;)

[float=left]#[/float]

_{SKIDE KOMMUNISTER
update4}

Det var bestemt ikke for sjov. Landene var uvenner. Faktisk fjender. De skide kommunister fra Nordkorea havde en forkert opfattelse af, hvordan samfundet var skruet sammen. Sådan sagde min onkel. De troede, at krig var vejen til fred. Sagde han. Så vores opgave; vores mission var yderst farlig. Grænsen var tæt bevogtet, så at flygte fra Nordkorea var ikke nogen smal sag.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/009124a6feb96ae9238fd8788271c1a4.jpg[/img][/float]
Min onkel kendte et sted på grænsen, som ikke var nær så godt bevogtet som resten. Mellem den nordkoreanske by Kuum-ni og den sydkoreanske by Kansong. Min onkel havde gemt militærtøj i sin kælder til disse lejligheder. Vi skulle klæde os ud som soldater og så snige os over grænsen.

Vi parkerede i udkanten af byen og gik derfra det sidste stykke til grænsen. Ingen i byen fattede mistanke. Så det ud til. Ved grænsen mødte vi et par andre soldater.

- "Hey, i tre derovre. Kom lige herover." Fuck. Opdaget. Kunne de sende os tilbage til en lejr? Mit hjerte bankede lynhurtigt. Hurtigere end jeg før havde oplevet.
- "Hvad fanden gutter, har overhovederne ikke givet jer fri?" Puha, mit hjerte slog pludeslig halvt så hurtigt som før. Vi kiggede lidt på hinanden, inden min onkel tog ordet.
- "Jo da, vi er også på vej mod byen."

Vi skiftede til vores normale tøj i den nærmeste by. Vi fandt et lille hotel, hvor vi overnattede. Min onkel fortalte om planerne. I morgen skulle vi med flyet fra Kansong til Hviderusland. Han havde en bekendt i landet, der havde bevilget i at lade os bo hos ham. Vi kendte ikke til Hviderusland, men min onkel beskrev det som et fantastisk sted. Med demokratisk styre, stik modsat Nordkorea.

Næste morgen tog vi bussen til Kansong og fløj sent på formiddagen. Flyveturen var fascinerende. I starten. Det blev kedeligt, og jeg sov næsten, da vi ankom i Hviderusland sent på aftenen. Onkel Yongs bekendte hentede os i lufthaven. Yong selv fløj direkte tilbage.

Hjemme ved hviderusserne ventede aftensmaden. Spaghetti Bolognese kaldte de det. Det smagte himmelsk. Min bror og jeg åd løs, og for første gang i mit liv blev jeg mæt. Det var en rar følelse.

Om aftenen gik jeg ind i deres stue. Her sad faren. I et apparat, jeg lærte senere, at det hed et fjernsyn, løb nogle mænd rundt efter en bold. Jeg havde helt glemt fodbolden. Mit fokus havde været så mange andre steder. Jeg satte mig ved siden af faren og sammen så vi fodbold. Det var hyggeligt, og senere skulle det vise sig, at vi skulle få meget mere af den tid sammen i fremtiden.

Super Naustratze :)

Jeg ønsker ikke at bruge en hel masse updates på historien. Vi skal jo og til FM-delen. Så det bliver lidt urealistisk for at vi kan komme hurtigt frem i historen. Håber det er okay :)

EDIT. Jeg håber ikke, de lange updates skræmmer jer væk. De skal nok blive kortere :)

Jeg synes nu, at længden er tilpas som den er nu, men det skal selvfølgelig være op til dig selv... :)

Det ser fortsat godt ud, Roche. :)

Jeg er nemlig ikke selv så vild med de lange updates, så jeg tænkte at andre måske var af sammen opfattelse :)

Mange tak Risom ;)

Jeg er også ganske tilfreds med længden af updates... Jeg synes dog at historien virker en aanelse ... for lidt gennemtænkt måske? Ved ikke om det er fordi du skynder dig frem til FM-delen, men jeg håber da at du kommer stærkt igen. Spaghetti Bolognese burde f.eks. være Gullash ;)

Måske, vi få at se, hvad i tænker om de kommende updates ;) Er det mere normalt i Hviderusland?

Dine første updates var virkelig gode og velskrevet. Desværre syntes jeg historien har mistet lidt gnist i de sidste updates, og måske blev kørt lidt for langt ud, her tænker jeg specielt på delen med onklen. Dog glæder jeg mig til at mere og læser fortsat med.

Derudover glæder jeg mig til der kommer noget FM indover, for umiddelbart er det et rigtig spændende klubvalg. :)

Den bedste undskyldning må være, at jeg gerne ville forholdsvis hurtigt til FM-delen, som sagt tidligere. Det bliver godt at komme videre, så jeg forhåbentlig kan få jer med igen. Ellers dejligt at du læser med :)

Ja, jeg skal i hvert fald nok også læse med :). Tja, Gullash er jo en klassisk ungarsk ret, så jeg kan da forestille mig at den også bliver spredt til Hviderusland. Eller måske borscht som er en klassisk russisk suppe ;). Pointen var blot at der nemt lige kunne laves en anelse mere research der kunne gøre den lidt mere troværdig :)

Super at høre O0
Jeg vil lige tjekke de kommende updates igennem, og så rette hvis jeg har lavet lignende fejl. Forhåbentlig vil det hjælpe bloggen op på samme niveau, som den havde i starten :)

[float=left]#[/float]

_{SKIDE KOMMUNISTER
update5}

Dagene gik hos den koreanske familie i Hviderusland. De lærte os hviderussisk, og inden længe kunne vi starte på en specialskole i Gomel. En større by nogle kilometer væk.

En aften sad faren foran skærmen for at se fodbold igen. Jeg fortalte ham om min interesse for spillet, men at jeg hverken kendte nogle hold eller spillere. Det ville han lave om på, sagde han. Vi fortsatte med at se fodbold sammen, og undervejs i kampene fortalte han om de hold og spillere, der var i kamp. Han lærte mig om international fodbold med spillere som Ruud Gullit, Enzo Francescoli, Kenny Dalglish osv.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/495c6ec01ca2975a4fb4c78b71e4756f.jpg[/img][/float]
Men han lærte mig også om den hviderussiske liga. Han holdte selv med bundholdet Gomselmash, senere FC Gomel. Nok fordi byen lå i nærheden. Han tog mig med på stadion nogle gange, og han lærte mig at være en ægte fan. Vi havde det dejligt sammen. Han blev den far, jeg aldrig fik.

Han drev også en lille sportsbutik, hvor jeg fik lov at arbejde. Så kunne jeg lære lidt om, at man selv skal yde, før man kan nyde. Oveni fik jeg en landsholdstrøje med Platini. Han var min yndlings. Juventus blev mit favorithold, og jeg så alle de kampe med klubben, jeg kunne. Jeg havde trøjen på, når jeg selv spillede i den lokale klub. Jeg var på førsteholdet, men noget stort talent, det var jeg ikke. Jeg indså det hurtigt, og selvom jeg fortsatte med at træne et par gange om ugen, lagde jeg ikke meget sjæl i det.

I stedet begyndte trænerfaget at tiltale mig. Jeg flyttede ind i en lille lejlighed i centrum af Minsk, da jeg var 20, og kort tid efter begyndte jeg på min træneruddannelse. Jeg fik arbejde i nogle mindre klubber i landet, hvor jeg fik lidt erfaring som cheftræner. I 2009 blev jeg ansat som leder af angrebstræningen lidt længere nordpå, nærmere betegnet Moskva. I CSKA Moskva lærte jeg, hvordan en stor klub håndterer spillerne, økonomien osv. Det var en lærerig tid.

Jeg havde nok også fortsat der, hvis ikke jeg havde fået dette tilbud. De havde fremlagt nogle imponerende ting for mig. For mig! Jeg var overrasket. Hvorfor lige mig? Jeg havde intet stort opnået. Men jeg var selvfølgelig ikke afvisende over for et så godt hold, så jeg aftalte at skulle mødes med klubbens formand.

Update senere i aften!

Starten var rigtig god synes jeg. De seneste updates har også være gode, men ikke på niveau med de første. Det var dog også virkeligt højt niveau.  :)

Hviderusland er dog ikke et så demokratisk land, som du skriver, de er. De er en rebuplik, og der bliver også afholdt valg, men reelt er landet et diktatur. Der har også være noget med valgfusk. 
http://da.wikipedia.org/wiki/Hviderusland 

Det sgu ærgeligt at niveauet er faldet, men tak for de fine ord.

Er Wikipedia til at stole på? Ej, dum fejl. Ville bare prøve fremhæve forskellen mellem de to lande. Som sagt tidligere, vil forsøge at rette op på den dårlige research.

Jeg synes egentlig at du har skippet lidt for hurtigt over introen til det jeg vil tro bliver FM... Det gik hurtigt fra "nu kan jeg lide fodbold" til "nu er jeg angrebstræner i CSKA Moskva og skal til at få jobtilbud som manager". I forhold til den lange optakt til huset, synes jeg at det er gået lidt for hurtigt med fodbolddelen. Men keep it up, jeg følger stadig spændt med :)

[float=left]#[/float]

_{SKIDE KOMMUNISTER
update6}

Sidste sommer, imens jeg var i CSKA, mødte vi Metalist i en venskabskamp i Ukraine. Vi vandt 2-1, så vidt jeg husker, men jeg bed især mærke i deres mange brasilianere. De var teknisk fantastiske. De driblede godt. Sparkede godt. De voldte os mange problemer. Jeg kan huske deres anfører. Cleiton Xavier. Måske den bedste af dem allesammen. Spillere som ham var bestemt i mine tanker, da jeg mødte op på bestyrelsesformand Kurchenkos kontor.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/e08cf1684df7127407b36314c2528137.jpg[/img][/float]
Det var ikke noget højtideligt over det. Der rodede lidt på hans bord, og han havde ikke taget jakkesæt på. Jeg var til gengæld mødt op i mine fineste klæder. En klassisk sort og hvid habit. Bag Kurchenko stod en lille, men tæt bygget, mand. Han sagde ikke noget. Han skulle nok bare sørge for, at alt gik rigtigt for sig.

- "Markevych forlader vores klub til sommer, og vi søger en ny manager. Imens vi har tilbudt dig jobbet, har andre kompentente trænere ansøgt jobbet. Derfor holder vi en samtale med alle kandidater. Så du kommer ikke til at underskrive kontrakten i dag.

Han stillede en del spørgsmål. Først omkring mit generalle kendskab til klubben, så omkring mine planer for klubben, og til sidst om hvordan jeg ville håndtere økonmien og spillerne. Jeg delte ud af min erfaringer fra CSKA, og det så ud til at virke. Jo længere vi nåede i mødet, jo bredere blev hans smil.

- "Tak for din tid Hong. Jeg har hørt alle potentielle kandidater før du kom, så jeg skal lige tænke over alles kvaliteter og svagheder. Jeg har nok truffet min beslutning inden for et par dage.

Og rigtigt nok. To dage senere kontaktede Kurchenko mig igen. Han bad mig om at møde op på hans arbejdskontor ved klubbens stadion. Jeg var fuld af forventninger, da jeg trillede derhen i min røde Fiat 500. Der var mange flere mænd til stede denne gang. Kurchenko opnåede sin skuffe, og trak en kontrakt op.

- "Tillykke Hong. Vi har valgt dig som vores næste manager. Vi ser meget frem til samarbejdet."

Jeg underskrev kontrakten, trykkede hånd med ham og forlod så kontoret. Mundvigene bøjede næsten lodret op. Jeg var meget glad. Meget lykkelig. Det var en drøm, der var gået i opfyldelse. Realiteten var nu, at jeg var træner i en stor klub. En topklub i dets land, og en klub der spillede europæisk fodbold.

Fair nok. Det vil jeg forbedre til en anden gang :)

Tak, og dejligt at du stadig følger spændt med O0

Næste update kommer sent i aften, da vi får gæster snart :)

Det skal der jo også være plads til Mads! Mangler lige at læse et par updates da jeg har været væk i et par dage, men det ser fint ud! :)

Håber du kan få læst resten en den næste kommer om en time til halvanden.
Tak for de fine ord Benjamin :)

Kom igennem det hele nu tror jeg, som tidligere sagt, så falder niveauet en smule fra de to første updates, men stadigvæk fint!
Glæder mig til dit FM ;)

Ja, det er alle følgere vidst enige om!
Det kommer meget snart :)

Metalist skriver med ukendt koreaner
20/01-2012 | metalist.ua

I forrige uge kom det frem, at Miron Markevych, af uvisse årsager, forlader Metalist til sommer. Klubben har allerede nu fundet den kommende afløser i CSKA Moskva. Der er dog ikke tale om Moskavklubbens manager, Leonid Slutsky, nej, de gule og blå fra Kharkiv har hentet deres angrebstræner, Hong Ji-Hun. Ji-Hun er født i Nordkorea, men flygtede som ung teenager ud af landet. Først til Sydkorea og senere til Hviderusland. Ji-Hun har i første omgang skrevet en et år lang kontrakt med klubben.

Ji-Hun er et ukendt navn for mange fodboldfans, da han hverken har en lang og gloværdig fodbold- eller trænerkarriere bag sig. Derfor er valget af nordkoreaneren selvfølgelig også meget overraskende. Ansættelsen er dog en realitet, og både Kurchenko og Hong Ji-Hun har udtalt, at de ser frem til samarbejdet.

Hong Ji-Hun blev tidligere i dag præsenteret for Metalists fans og resten af fodboldverden af klubbens formand, Sergiy Kurchenko, der ser optimistisk på fremtiden med Ji-Hun i spidsen.
[float=left][img ]http://fotos.fotoflexer.com/7deadd7b68ed282e8f980c3877c7a59b.jpg[/img][/float]

Fansene af klubben virker modsat pessimistiske, og siden præsentationen er klagerne fra utilfredse fans strømmet ind, som børn strømmer ind i slitkbutikker. Men Ji-Hun virker fattet omkring situationen og har knyttet følgende kommentar til den massive kritik:

- "Presset er altid stort på en manager, der afløser en fanfavorit - især en ukendt mand som mig. Det er klart. Til gengæld kan jeg bidrage med nytænkning og en anden opfattelse af spillet, vi alle elsker. Forhåbenlig kan jeg rykke klubben et skridt i den rigtige retning på denne måde. Så jeg synes fansene burde trække deres kritik tilbage, indtil de har set klubben spille kampe under mig. For mit kendskab til klubben og spillerne er faktisk stort."

En kritisk fan udtaler derimod følgende om Hong Ji-Hun:

- "Ji-Hun er en meget skuffende erhvervelse. Hans ringe efaring og det faktum at han ikke er ukrainer gør, at jeg allerede nu kan smække ham op på førstepladsen over ringeste managererhvervelser i klubbens i historie. Dynamo, Shakhtar, Dnipro og hvad de ellers hedder, må virkelig sidde og gnide deres små, fede hænder, for jeg har aldrig i min tid som Metalist-fan set noget lignende."

Ji-Hun stiller senere på ugen op i et interview på ukrainsk tv, hvor han får lov til at besvare alle de kritiske fans, der tvivler på, at han kan føre klubben videre.

Flot opsætning du har fået sat op i den seneste update!
Jeg kigger stadig med.

Tak for det, og dejligt at du stadig følger :)

Som i nok fik læst, stiller Ji-Hun op til interview i næste update. Jeg har lavet de første spørgsmål, men til slut skal jeg bruge et ekstra spørgsmål. Derfor skal jeg bruge jeres hjælp. I kan stille et spørgsmål om alt mellem himmel og jord, og en gang i aften vælger jeg så spørgsmålet.

Så skriv spørgsmålet, og hvem den kommer fra. Behøves ikke at være jeres brugernavn eller rigtige navn. Bare find på noget! :)

Det lyder absolut spændende. Derfor kunne jeg også godt tænke mig at få det uddybet. Hvordan vil du skille dig ud fra mængden, som du siger her?

- En eller anden lokal journalist. :)

Tak for dit byd Risom. Du ser ud til at være eneste deltagende :)

I har altså stadig mulighed for at deltage!

Interview med Ji-Hun
Goddag og velkommen til "Søndagsinterviewet". Mit navn er Serhiy Rebrov, og jeg vil gerne byde velkommen til dagens gæst, Hong Ji-Hun, der overtager trænersædet i Metalist til sommer. Ji-Hun er desværre først lige begyndt på sit ukrainske sprogkursus, så interviewet vil foregå på engelsk.

Lad os komme igang med det samme. Kritikken af dig har været skarp, men du har gang på gang udtalt, at du ser optimistisk på den kommende sæson. Hvad forventer du dig helt præcist?
Jeg kommer som "uerfaren" udlænding, og det vil tage mig lidt tid at falde til. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg kunne sidde her og sige, at vores mål er, at forbedre den plads Markevych og spillerne slutter på. Men det kan jeg altså ikke. Hvis vi kan ende i top 5 og derved kvalificere os til Europa League, ville jeg blive tilfreds.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/b3ac5035ce8077e0a4f82d63396f2bd5.jpg[/img][/float]
Hvis vi så skal lidt længere ud i fremtiden, hvor tror du så, at i er henne om f.eks. tre år? Dynamo Kiev og Shakhtar Donetsk har jo siddet på tronen i mange år.
Nu skal vi lige tage den lidt med ro, synes jeg. Både Dynamo og Shakhtar er pengestærke klubber, der kan forstærke sig hvert år. Vi har da også penge til rådighed, selvfølgelig, men ikke i nærheden af, hvad de har. Hvis drengene arbejder røven ud af bukserne til hver eneste træning, til hver eneste kamp, er vi måske deroppe af om 3-4 år.

Fyringen af Markevych kom som et chok og skuffede mange fans. De synes, at han fik det optimale ud af det spillermateriale, han havde til rådighed. Hvordan vil du rent taktisk gribe tingene an, for at niveauet ikke daler?
Jeg lærte mange ting af min opvækst i Nordkorea, bl.a. at kæmpe for overlevelse. Jeg vil forsøge at videreføre det til spillerne. Hvis det kan sidde i hovedet på dem, at de skal kæmpe til sidste blodsdråbe, skal vi nok få skrabet en del point sammen.

Nu undlader jeg at spørge ind til dine taktiske dispotioner, fordi jeg ved, der kommer et spørgsmål angående emnet senere. Derfor vil jeg høre om dine mål for Europa League, som holdet efter alt at dømme kvalificerer sig til.
Ja, som sagt er intet sikkert endnu. Meget kan nå at ske i løbet af de sidste 15 kampe. Hvis de skulle ske at kvalificere sig, vil målet først og fremmest være at komme i gruppespillet. Så må vi se, om vi har lodtrækningsheld derfra.

Så er vi nået til seerspørgsmålet. Spørgsmålet kommer denne gang fra en seer, der kalder sig selv Risom. Risom gør meget ud af at understrege, at han er journalist på Meta, der beskæftiger sig med Metalist og nærområdet. Risom vil gerne have dig til at uddybe en kommentar, du kom med i sidste uge: "Til gengæld kan jeg bidrage med nytænkning og en anden opfattelse af spillet, vi alle elsker."
Måske er der heller ikke den store omveltning undervejs. Jeg vil bare være sikker på, at vi ikke retter alt fokus mod angrebsspillet. Vi har en masse gode teknikere, der kan udfordre ethvert forsvar. Det skal de selvfølgelig fortsætte med, men jeg vil samtidig sikre, at vi har en god, defensiv organisation, så der ikke bliver indkasseret nogle dumme mål på kontraangreb o.l.

Fedt nok, at mit spørgsmål kom med, men set i bakspejlet skulle jeg nok have valgt et navn...

Men et godt og anderledes initiativ at inddrage læserne på den måde. O0 for det!

Den var også planen med det. At du var den eneste, er afgav et bud er så noget andet. Men tak for det :)

Som jeg skrev i Gemmas blog, er jeg ked af at du er gået helt væk fra historien i de sidste updates, og i stedet har lavet bloggen meget lig alle andre FM-blogs. Det er fint skrevet osv., lige pt. virker det bare nytteløst at have læst forhistorien hvis man ikke kommer til stadig at følge historien igennem Hongs øjne.. Jeg håber at du ændrer det i næste update :)

Det gør jeg faktisk! Fra nu af og til slut bliver updatesne nok delt mellem FM-relaterede indlæg, og indlæg set fra Hongs øjne. Så jeg er bestemt ikke færdig med historien :)

[float=left]#[/float]

_{SKIDE KOMMUNISTER
update9}


Det forløb forholdsvis roligt. Præsentationen af mig. Journalisterne var kritiske. Selvfølgelig. Men det var ikke noget voldsomt. Først uden for stadion gik festen igang. Tusinder af fans var mødt op for at give mig en forfærdelig velkomst. De buhede. De råbte. De skreg. Skide kommunist, lød det. Den var ikke god. Rygterne svirrede efterfølgende om, at jeg var en god ven af Kim Jong-un og resten af styret. Det blev så voldsomt, at måtte ud og påpege, at jeg var imod den nordkoreanske styreform.

Nogle spillere var heller ikke for venlige ved mig. De kiggede underligt på mig til træning, og de gav sig ikke fuldt ud. I de værste tilfælde måtte jeg indkalde dem til samtale. Truppen endte med at blive opdelt i to lejre. Modstanderne og sympatisørerne. Det tog mig lidt tid at forene dem, men det lykkedes inden sæsonstart.

Presset var stort i de dage, men jeg ville ikke bukke under. De gjaldt om at være iskold. Især over for pressen. Ellers ville de lynhurtigt slå til. Som en løve der ligger skjult i savannens tørre græs og venter på dets bytte. Jeg havde nogle søvnløse nætter, hvorfor jeg kæmpede for at holde fokus på opgaven.

Det afspejlede sig også i venskabskampene inden sæsonens start. Vi tabte bl.a. 3-4 til den danske midterklub AGF. Heldigvis blev moralen bedre dag for dag, og kort inden sæsonstart var vi næsten så sammentømrede, som det kunne lade sig gøre. De to lejre var blevet til én. Vi var en homogen trup. Vi var klar til start.

To nye til Metalist
01/09-2012 | metalist.ua

De første kampe er spillet, kalenderen siger 1. september, og transfervinduet er derfor lukket. Metalists manager, Hong Ji-Hun, brugte sommerpausen på at erhverve to nye spillere, som vi nu skal kigge lidt nærmere på.
[float=left]› GOVERLA – 4:0
› METALURG D – 3:0
› SHAKHTAR – 2:2
› DYNAMO KIEV – 4:3
› ARSENAL KIEV – 3:0
› DNIPRO – 1:0
› CHORNOMORETS – 2:3
[/float]
Ji-Huns første indkøb er kommet til fra det kolde Rusland. Hos hans tidligere ærkerival, Spartak Moskva, fandt Ji-Hun en utilfreds brasilianer, som gerne ville til Ukraine. Rafael Carioca kommer til klubben med øjeblikkelig virkning, og forventes at overtage Shelaevs plads ved siden af Edmar. Ji-Hun siger følgende om Carioca:

- "Carioca er en fremragende spiller, der har mange gode år i sig endnu. Han er lige den type vi manglede, og da Spartak Moskva kun forlangte 40.000.000, kunne jeg ikke sige nej. Det er ingen hemmelighed, at Shelaev ikke er i sin bedste alder mere, og derfor overtager Carioca hans position på den centrale midtbane. Herfra kommer han til at styre spillet - både offensivt og defensivt. Han kan blive en kæmpe succes."[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/cd7c314b6364f57517f6df7b64e22fa9.jpg[/img][/float]

Købet af Rafael Carioca er blevet rost til skyerne, og det står derfor i stærk kontrast til Ji-Huns andet indkøb. Nordkoreaneren havde lovet en ukrainer, og det virkede derfor som lidt af et impulskøb, da han på sidste dag af vinduet hentede Vitaliy Fedotov for 70.000.000 i Illichivets. Fedotov har aldrig været andet end en ordinær spiller, men han kan nu se frem til en plads på venstrekanten i en af Ukraines bedste klubber, fordi man ellers ville have otte udlændinge i startopstillingen. Ji-Hun forsvarer dog sin nye mand.

- "Det er bestemt ikke noget impulskøb, jeg har foretaget mig her. Jeg foretog købet på baggrund af grundig scouting og mange overvejelser. Vitaliy er en god, ung spiller, som måske ikke bliver en nøglespiller med det samme, men som vil være en profil om tre år."

Og så blev dette altså sommeren, hvor Jose Sosa forlod Kharkiv. I Metalist var man da også forberedt på interessen for argentineren, der nu skal tørne ud for Leverkusen. Den tyske klub bød hans frikøbsklausul på 57.500.000, også måtte Ji-Hun slippe ham.

[float=left]#[/float]

_{SKIDE KOMMUNISTER
update11}


Det var let. Hvorfor? Jeg var i tvivl. Var de dårlige? Var vi gode? Hvad nu? Kan vi fortsætte? Der var så mange spørgsmål. De var i hobetal, så jeg ville ikke bruge tid på at finde svarene. De var ligegyldige. Vi var nummer 1. Succesen skulle nydes.
[float=left]TOP FEM KAMPE:
1DYNAMO KIEV– 4:2
2TRABZONSPOR – 4:2
3PSV – 2:3
4TRABZONSPOR – 2:3
5SHAKHTAR – 2:2
[/float]
Det kørte på skinner. Alt var fantastisk, da sneen begyndte at falde, og vinterpausen begyndte. Fansene var ekstatiske. Der var eufori i Kharkiv. Og med god grund. Vi havde spillet fabelagtigt. Både nationalt og internationalt, hvor vi var gået videre fra en gruppe bestående af PSV, Trabzonspor, Dinamo Bukarest også os selv. AZ var næste stop.

Hele holdet havde været sublime, men jeg må lige pege Cristaldo ud. Jeg havde høje forventninger til ham inden sæsonen, og han har virkelig levet op til dem. Kamp efter kamp er han kommet på måltavlen, og han er da også suværen topscorer. Hvis hans succes fortsætter, fortsætter vores succes. Jeg sørger også for at rose spillerne, men på et begrænset plan. De skal holde begge ben på jorden. Ellers kan de gå grueligt galt.

Efter nytår får vi tilgang af Doria. En brasser. 18 år gammel er han. Et fantastisk talent. Han er et scoop for klubben. Han skal udvikles og så sælges videre til en af de helt store klubber. For det har han potentialet til. Han kan komme til Barca, Real, United, hvad ved jeg, hvis han vil. Spørgsmålet er, om han har viljen.

Premier League - stillingen (http://fotos.fotoflexer.com/f0e4363d772b718ec0d4ff44b1ea4046.jpg)

Nå, ingen respons til tre updates :( I er meget velkomne til at ytre jeres mening, om bloggens niveau bliver bedre, bliver på samme niveau, eller om det falder. Beskriv gerne hvad der får jeg til at have den mening. Så vil jeg blive glad :)

Jeg kan ikke sætte en finger på det.. velskrevet og godt sat op.. O0 Du ser ud til at have godt styr på det i det ukrainske og håber selvfølgelig på det bedste for dig O0

Det eneste minus jeg har, er at jeg godt kunne bruge et SS af dine nye spillere O0 og skal vi helt ned i ligegyldigheden ville det pynte med en logopakke.. :T ::) ;)

Jeg læser med O0

Det er forsat rigtig godt skrevet. Layoutet er flot. :)

Jeg savner dog nogle SS af dine nye spillere.

Det er nu stadig en af de bedste blogs på siden, på trods af at jeg hele tiden kommer med kritiske kommentarer. Men det irriterer mig at du skifter mellem at se tingene fra Hongs vinkel og så til at der kommer en almindelig FM update som var du en journalist eller sådan noget. Smag og behag, men jeg synes du skal bibeholde Hongs vinkel, nu hvor du har lagt op til det fra start af.

Ellers læser jeg selvfølgelig stadig med :)

Rigtig lækker kommentar Jimmy O0
Det der med logopakker er jeg ikke så god til, men jeg skal nok poste et SS af nye spillere fremover.

Mange tak Magn. Som nævnt oven over, skal jeg nok gøre det fremover :)

Det er godt, at du kan hjælpe mig på vej med din kritik, Hawkins O0
Jeg vil lige se, om det kan lade sig gøre i de næste updates, som jeg har skrevet på forhånd, men derefter holder jeg det fra Hongs vinkel.
Dejligt at du stadig læser med!

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update12 - drømmene braser}


Jeg elsker international fodbold. Det sagde mig mest som barn, og det siger mig mest i dag. De store slag bliver udkæmpet her. Det flotte spil bliver spillet her. Tilskuerne larmer mest her. Alt er bedre, når det er en international kamp. Så det ærgrer mig voldsomt, at eventyret skulle ende således.
[float=right](http://fotos.fotoflexer.com/64c6c1e727d2499189d6fe2e6a12a5b0.jpg)[/float]
AZ Alkmaar slog os ud med samlet 3-4. Hvordan kan det lade sig gøre, når vi slår PSV? Fedotov blev kampafgørende. Og ikke for noget positiv. Han blev udvist i det 12. minut af det første opgør. AZ lavede derefter tre mål imellem det 14. og 24. minut. Marlos reducerede ganske vidst to gange, men det kunne have været en helt anderledes kamp, hvis vi havde været elleve mand på banen. Fedotov fik da også en ordenlig skideballe efter kampen.

Efter 2-4-nederlaget var muligheden for videre avancement der selvfølgelig stadig, og da Gueye bragte os i front efter blot 57 sekunder af returopgøret i Kharkiv, var jeg for alvor optimistisk. Men AZ kom sig over chokket, og vi fik aldrig scoret 2-0-målet. Drømmen der var blevet til virkelighed, var nu ikke andet en drøm igen.

Nu var kun de nationale turneringer tilbage. Mit ønske om en sejr her, var ikke ligeså stort. Motivationen udeblev også nogle uger efter nederlaget, og jeg tror det satte sig i spillerne. Vi mistede en del point, og toppen blev ekstrem tæt. Samtidig var vi i flere omgang ved at ryge ud til lavere rangerede hold i pokalturneringen. Det skulle dog blive bedre igen.

AZ 4-2 Metalist
1-0 Adam Maher
2-0 Kelvin Buchinhoren
2-1 Marlos
3-1 Kelvin Buchinhoren
3-2 Marlos
4-2 Kelvin Buchinhoren

Metalist 1-0 AZ
1-0 Papa Gueye

Det kunne være herligt når du spillede internationale kampe, hvis du så fortæller lidt om hvor anderledes og herligt det er at være i Holland i forhold til den noget anden kultur der er i eksempelvis Hviderusland. Udnyt de muligheder du har ;)

God ide O0 Vil bruge det fremover.

Jeg er enig med Hawkins; behold Hongs vinkel og drop det andet :) Savner stadigvæk en større forbindelse til Nordkorea, evt. nogle minder han har derfra, drage paralleller mellem Ukraine/Hviderusland/Nordkorea. Følger naturligvis stadigvæk, for det er altså en blog der ligger i den gode ende af skalaen!

Det er også det jeg gør nu, og skal nok forsøge at drage nogle paraleller mellem landene i de fremtidige updates.
Tak for de flotte ord og kommentaren, LasseSJ :)

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update13 - inden finalen}


Om formiddagen, dagen inden finalen, kørte vi imellem Kievs mange kirker, museer og teatre, for at blive indlogeret på Hotel President. Et fint, firestjernet hotel med udsigt til byens operahus. Opera har aldrig interesseret mig, og spillerne virkede heller ikke synderligt begejstrede. Men en flot konstruktion var det.
[float=right](http://fotos.fotoflexer.com/3f0822b2d6f2138f9e029f16edaa402a.jpg)[/float]
På kampdagen ankom vi til stadion i god tid. To timer før kampstart. Som regel vil vi bruge den tid på følgende måde:
Jeg fortæller først taktikken. Opstillingen. Efterfølgende får spillerne lidt tid for sig selv. De får som regel 15-20 minutter. Nogle hører musik, andre mærker banens græs. Det er meget forskelligt, hvad de synes, gør dem mentalt bedst klar til opgaven.

Mine hjælpetrænere kører opvarmningen indtil knap et kvarter før kampstart. Jeg ser som regel med fra sidelinjen. Jeg er typen, der godt kan finde på, at lave en sidsteminutsudskiftning. Jeg kigger på, om spillerne virker motiverede og fokuserede. I dag var det intet problem. Det burde det heller ikke. Det var en stor kamp. Præcis som jeg kan lide dem.

I omklædningsrummet inden kampen får spillerne den sidste peptalk. "Så drenge. Nu gælder det. I har mulighed for at skrive historie, så gå nu ud og kæmp til i falder om! Forstået? Okay, kom så gutter," lød den i dag.

Alle NSC Olimpiyskiys blå og gule sæder var fyldt, da spillerne trådte ud på græstæppet. Jeg satte mig på trænerbænkens læderbelagte sæde, hvorfra jeg kunne overvære et kogende stadion. Scenen var lagt. Det kunne blive en uforglemmelig aften. For begge holds tilskuere.

Zorya - Metalist (http://fotos.fotoflexer.com/dc0bf15172a3401d7b1ac4cc4956fb25.jpg)

Fremragende. Bedste update i lang tid, og jeg synes det er fedt at du afslutter på den måde, så man lige skal ind og se hvad kampen blev. Well done!

Mange tak Hawkins! Jeres gode råd må have gjort udslaget :)

Tillykke med sejren.. Glimrende blog indtil videre O0

Mange tak, og også tak for de flotte ord :)

Det bliver ikke til nogen update i dag, men forhåbenligt to i morgen istedet :)

Elsker overskriften ;)

Godt at høre :)

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update14 - nye udfordringer venter}


Det var virkelig ren nydelse at overvære kampen. Drengene var fantastiske, og jeg var aldrig i tvivl om, at vi ville vinde. En masse alkohol kom indenbords efter kampen, og vi var virkelig fulde, da vi bevægede os rundt i Kievs natteliv. Aldrig har jeg drukket så meget.
[float=right](http://fotos.fotoflexer.com/0d598253a8dba2bfa681cccfd2e140ce.jpg)[/float]
Jeg var heller ikke vant til så meget alkohol. Jeg smagte aldrig noget i Nordkorea, og da jeg boede alene i Minsk, var jeg blot en fin og fornuftig ung mand. Jeg var ufokuseret til de sidste træninger inden sæsonafslutningen. Heldigvis er spillernes præstaioner vigtigst.

Vi fastholdte andenpladsen. En kraftpræstation af drengene der betyder, at vi skal spille Champions League i næste sæson. Hold da op, tænker jeg stadig en måned efter afslutningen. Vi indtræder i tredje kvalifikationsrunde, og med lidt held, tror jeg godt, vi kan nå til gruppespillet.

Snart tager jeg til London for at besøge min bror, som jeg ikke har set længe. Han skulle vidst være blevet en forholdsvis succesfuld forretningsmand. I den anledning tager jeg Europa rundt for at kigge på potientelle nyindkøb. Jeg har allerede kig på en spiller fra den franske liga, som jeg ikke havde råd til sidste sommer.

Premier League - Stilling (http://fotos.fotoflexer.com/f823e1a5918fe5e1924de63887e38051.jpg)

Rigtig god update  O0. Jeg kan godt lide din unikke måde at fremstille sæsonen på! Forretningsmand ville dog have lydt bedre end businessman :T

Mange tak for det endnu en gang Hawk ;)
Jeg retter det lige!

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update15 - ønsket gik i opfyldelse}



Jeg ankom i London tidligt på formiddagen. Jeg var kommet fra Stansted og havde nu købt en billet til metroen ved stationen i London Liverpool St. Jeg tog det tætpakkede tog til Piccadilly Circus og nogle endnu mere tætpakkede gader. Det var virkelig et stort kaos. Menneskerne vrimlede overalt. Ikke engang i Moskva havde jeg oplevet så mange mennesker samlet et sted. Jeg havde faktisk planlagt at se nogle af byens seværdigheder, men den plan var helt sikkert spoleret.
[float=left][img ]http://fotos.fotoflexer.com/f5dc2945e67c98ffcb6c0f097135c979.jpg[/img][/float]
I stedet tog jeg metroen videre til Chesham, hvor min bror havde sin lejlighed. Den var lille, men priserne var nok også skyhøje så tæt på centrum. Vi havde nogle sørgelige samtaler. Om barndommen. Om mor. Om Nordkorea. Det vakte nogle dårlige minder frem, men jeg blev samtidig mindet om problemerne i Nordkorea. Jeg måtte snart gøre noget ved det.

Jeg overnattede på et Holiday Inn nær lufthaven i Stansted, hvorfra jeg fløj til havnebyen Lorient i Frankrig næste morgen. Her havde jeg aftalt et møde med Bruno Ecuele Manga og hans agent. FC Lorient havde accepteret vores tilbud, nu skulle kontrakten bare på plads.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/d978597ed655c3a3b5bf3b7115937400.jpg[/img][/float]
Vi tog snakken langs strand- promenaden, så jeg samtidig kunne nyde havudsigten. Kharkiv er ikke nogen smuk by, så synet fortørte mig. Måske blev Manga og hans agent også forført af synet, for de gik uden indvendinger med på alle mine krav. Vi afsluttede gåturen på en kaffebar, hvor Manga satte sin underskrift på kontrakten.

Mit ønske fra sidste sommer gik i opfyldelse, så transfervinduet kunne godt lukke nu, hvis det stod til mig. Jeg havde dog alligevel andre planer. Om to skulle jeg til Rotterdam for at forhandle endnu en kontrakt på plads.

Bruno Ecuele Manga (http://fotos.fotoflexer.com/711c2c4e2f863ee0732b30bbd818cc0e.jpg)

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update16 - tilbage i kiev}



Efter min tur i Holland, satte jeg kursen tilbage mod Ukraine. Super Cup-kampen mod Dynamo Kiev skulle snart indlede en historisk sæson. Resultaterne kunne selvfølgelig blive dårlige, men det fine selskab ventede for første gang i klubbens historie.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/c900b4c2781fb8fd8bd0e4092720d81c.jpg[/img][/float]
Efter nogle ugers forberedelse drog spillerne og jeg tilbage til Kiev. Denne gang prioterede klubben mindre transporttid, så vi fik værelser på Hotel Evropeyskiy med gådistance til stadion. Derfor var udsigten heller ikke så god som sidst. Hotellet var omkredset var fabrikker, hvorfor vi fik et indblik i den triste del af byen.

Vores forberedelse før kampen blev delvist spoleret af lokale fans. De mødte op på anlægget ved siden af stadion og begyndte at råbe skældsord. Sådan blev de ved, indtil nogle folk fra Dynamo Kiev fik dem fjernet. Vi fik ikke mange timers seriøst og fokuseret træning, og det irriterede mig virkelig. Skulle nogle idioter fratage os et trofæ?

Allerede da vi havde taget plads i omklædningsrummet, kom minderne til mig. Det førte et lille smil med sig. Måske huskede spillerne også tilbage på finalen. Stemningen var i hvert fald fantastisk. Vi hyggede os, men var samtidig fokuseret på opgaven.

Da Moseychuck fløjtede kampen igang sent på aftenen, var det en skuffende forsamling, der var mødt op. 'Bare' 51.000 tilskuere havde fundet vej til stadion. Entusiasmen blandt tilskuerne var heller ikke god. Specielt ikke hos hjemmeholdets, der blev overdøvet af vores medrejsende fans. Selv ikke intensiteten og spændingen på banen, kunne få dem op fra sæderne.

Dynamo Kiev - Metalist (http://fotos.fotoflexer.com/622b07a435dcb1578326937348f1db26.jpg)

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update17 - arsenal på besøg}



Det var på alle måder en stor dag for mig. For spillerne. For fansene. For klubben. Efter en sejr over danske FC Midtjylland i 3. kvalifikationsrunde, var storklubben Arsenal næste ret på menuen. Et par uger efter ligaens sæsonstart var vi i London for at gæste Emirates. En flot stadion med gode tilskuere. Spillerne var overvældede, og vi tabte 0-2.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/22a626d65695b9822b5b27a69051cc2e.jpg[/img][/float]
Returkampen satte sit tydelige præg på Kharkiv. Da vi kørte med bus gennem centrum af byen, vrimlede det med både engelske og ukrainske fans. Stemningen i byen var fantastisk. Bedre end nogensinde. Jeg elskede store kampe endnu mere efter denne dag.

Vores stadion, OSC Metalist, var da også fyldt til bristepunktet. 40.000 gule og blå sæder var besat. Oddsnene var imod os, men det kunne ikke blive andet end en stor aften. Jeg nød synet fra trænersædet. Jeg havde opnået noget stort. Noget jeg kunne være stolt af. Fansene råbte mit navn fra tribunerne. Jeg forsøgte at holde mig cool, men jeg kunne ikke undgå at smile.

Selve kampen blev desværre en fuser. Det blev en målløs affære og derfor et samlet nederlag til os. Vi klappede op mod vores fans efter kampen og takkede dem for opbakningen. Spillerne fik også ros fra mig. Arsenal var et stærkt mandskab. Ingen forventede os videre. Desuden er vi, igen i år, i Europa Leagues gruppespil. Måske er det også fint. Måske er vores niveau ikke højt nok. Måske hører vi ikke til blandt de bedste. Endnu.

Metalist - Arsenal (http://fotos.fotoflexer.com/eaf8c2624e0d551439fba1258e6b83db.jpg)

Det bliver til en sen update i dag. Tag jer en lur, så i er friske til den :)

Det er fint, så kunne jeg lige nå at læse de tidligere updates af den nok mest oversete/undervurderede blog i konkurrencen. Jeg forstår dog ikke slutningen af update 17, hvor du skriver at din protagonist skal til Holland "om to" et eller andet... Hvad blev der af den kontrakt/spiller, for update 18 starter med at han er på vej hjem fra Rotterdam.

Tak for de flotte ord, dejligt at du kommenterer så hyppigt :)
Måske lidt dumt at slutte updaten sådan, men du får i hvert fald svaret i aftenens update ^-^

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update18 - for alvor i gang}


Kampene mod Arsenal var en stor begivenhed. Vi ofrede alt for et godt resultat. Derfor overrasker det mig meget, at vi er kommet så flot fra start. Vi har ikke tabt en eneste af vores første otte kampe og ligger derfor på ligaens førsteplads. Dog kun med et enkelt point ned til Shakhtar.
[float=left]› SEVASTOPOL – 2:0
› ZORYA – 0:0
› METALURG D – 0:0
› DYNAMO KIEV – 2:1
› VORSKLA – 2:1
› ILLICHIVETS– 2:1
› OBOLAN – 4:0
› GOVERLA 2:1
[/float]
Som i ved, tabte vi til Arsenal og kvalificerede os i stedet til Europa League. For en uge siden blev grupperne trukket, og vi endte i en fornuftig gruppe, hvor jeg forventer videre avancement. Bayer Leverkusen, NEC Nijmegen og Rapid Wien er gruppens tre andre hold. Kampene mod Leverkusen bliver selvfølgelig de sværeste, men jeg er optimist. Vores hold godt. På niveau med tyskernes.

Inden det blev 1. september, og transfervinduet lukkede, foretog jeg mig et par handler. Mit formål med turen til Rotterdam var at forhandle en kontrakt med Daryl Janmaat på plads. Janmaat fik ikke sin kontrakt forlænget i Feyenoord, så jeg hentede ham på en fri transfer. Janmaat er en habil højreback, som kommer til at rotere med Villagra.
[float=right]› METALIST
› LEVERKUSEN
› NEC
› RAPID WIEN

[/float]
Det sidste indkøb var faktisk ikke planlagt. Efter indkøbet af Janmaat var jeg sådan set tilfreds med trupppen, men Granada kom med et fremragende bud på Blanco. De lagde 70.000.000 på bordet. Marlos var førstevalg, så jeg accepterede selvfølgelig. Derfor måtte jeg hente en rerseve. Rerserve bliver han i hvert fald i første omgang.

Jeg måtte til min gamle klub, CSKA Moskva, for at hente den unge nigerianer Ahmed Musa. Musa er blot 20 år, og vil derfor kunne blive i klubben længe. Jeg måtte betale 130.000.000 til min tidligere chef for det unge talent.

I får en update inden så længe og måske en sent i aften. Men det bliver så lidt småt med updates resten af denne uge. Er rimelig presset rent tidsmæssigt :)

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update19 - uovervindelige}


Jeg forstod ikke. Hvordan? Det var en underlig følelse. At være suveræn. Vi leverede gode præstationer sidste sæson, men jeg havde forventet mere modstand. Shakhtar var eneste hold, der havde været i nærheden af os. I nærheden. Vi var 7 point foran dem og yderligere 5 point foran Chornomorets, der indtog 3. pladsen.
[float=left]EUROPA LEAGUE:
1LEVERKUSEN
2METALIST
3RAPID WIEN
4NEC
[/float]
18 kampe var spillet, og vi havde ikke tabt en eneste kamp. 14 sejre og 4 uafgjorte lød vores statistik. Ligesom sidste vinter var vores succes et stort spørgsmålstegn for mig. Jeg kunne ikke finde svaret. Jeg måtte bare være en fantastisk træner.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/9244311c30f7116389aa84028694293b.jpg[/img]
  jonathanCRISTALDO
   kampe30
   mål15
   gns7.25
[/float]
I Europa League har vi ikke været ligeså suveræne. Vi tabte både ude og hjemme til Leverkusen. Vi indkasserede to smalle og uheldige nederlag. Heldigvis klarede vi skærene alligevel. Vi blev nummer 2 og var derfor videre til 1/16-finalerne. For ikke længe siden blev der trukket lod. Mændene fra UEFA var ikke venlige ved os. Vi fik Manchester City. En meget svært modstander.

Messi vandt Guldbolden, men ham får vi nok ikke fat i, når vi skal lede efter nye spillere her i transfervinduet. Torsiglieri blev købt af Montpellier for 52.500.000, så vi skal have fundet os en ny rerseve til forsvaret. Heldigvis er der en god sjat penge tilbage fra i sommers, så jeg tror vi klarer os.

Premier League - Stilling (http://fotos.fotoflexer.com/91dea50645d7a1e38f566df79ee17dd8.jpg)

Vil meget gerne vide, hvad der fraholder jer fra at kommentere? Hawkins er eneste mand i øjeblikket, der formår at motivere mig. Kom meget gerne med kritik, så jeg kan få fanget jeres læselyst!

Ja jeg kan desværre ikke svare på.. Jeg læser med.. er glad for det jeg læser.. Synes du kommer det hele rigtig godt omkring.. Det er en rigtig god blog i mine øjne O0

Årh, tak for det JimmyGP! Det er en stor hjælp O0

Jeg ligger nok snart en kommentar i din blog også :)

Det var så lidt O0 Jeg kom til at tænke på om den manglende interesse skyldes at du spiller med et ukrainsk hold, som er ukendt territorium for mange? Det er super ærgerligt, hvis det er det der galt.. :(

MEN fortsat endelig.. Jeg synes det er superspændende og jeg må da indrømme at jeg har overvejet at tage kampen om på Dynamo Kiev og Shakhtar Donetsk..  O0

Og afslutningsvis: Du skal være så velkommen til at smide en kommentar O0

Det kunne være en mulighed, men håber da heller ikke, at det er problemet!

Lockouten ser ud til at fortsætte resten af april, så jeg fortsætter :D Dejlig at kunne inspirere dig. Metalist er overraskende stærke, og som du kan se her i bloggen, er det faktisk ikke så svært at vælte dem af tronen :)

Jeg tror ikke, at det har noget med holdet at gøre. Jeg kan godt lide tanken om de lidt mere alternative hold. Jeg har da også kigget lidt med, men jeg kunne suverænt bedst lide dine første 6-7 updates. Du er dog på vej tilbage på sporet nu.

Jeg er 14, måske overpræsterede jeg lidt i de første updates! Jeg håber i hvert fald, at kunne nå tilbage på sammen niveau, når der kommer lidt mere historie med snart.

Men mange tak for kommentaren, Gemma O0

Jeg kritisere skam ikke dit sprog. Det er helt fint. Der var bare noget specielt over de første. Det bliver ofte svært, når man skal have FM ind over.

Det troede jeg skam heller ikke :)

Ja nemlig, det blev også et problemt for mig!

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update20 - tæt på}


Det lignede på papiret en umulig opgave. En uovervindelig modstander. Vi havde ingen forventninger. Ingen tro. Kun håb. Indtil. Indtil Dynamo Kiev skabte overraskelsen. De vandt første 1/8-finale i Champions League med 2-0 over Barcelona. Det mindede os om en ting. Det mindede os om, at alt kan ske i fodbold. At bolden er rund. Og at vilkårene er de samme for begge hold på banen.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/06eaa8147d4e54c64d3d15dfd8b9e497.jpg[/img][/float]
Vi startede hjemme i Kharkiv. Det mindede om kampen mod Arsenal. Et stort engelsk hold var i byen. Stadion var fyldt til randen. Spillerne glædede sig. Jeg glædede mig. Spillerne var forholdsvis afslappede. Der var intet pres. De kunne kun overraske.

Vi fik ikke nogen god start. Efter en halv time var City foran 0-2. En opsang fra mig til spillerne fik os på rette kurs igen efter pausen. Marlos udlignede til 2-2 i det 68. minut. Kort efter blev Musa udvist. Dumheden blev straffet af Agüero, der gjorde det til 2-3 i det 73. minut. Med en mand i undertal var kampen tabt. Troede jeg. I det 81. minut dukkede Fedotov op som trold af æske og udlignede til slutresultatet 3-3. Vi havde skabt en overraskelse. En overraskelse der gav mod på mere.

En uge efter rejste vi til Manchester. Stemningen på stadion påvirkede ikke spillerne. Kulissen var bedre i Arsenal. På Etihad Stadium var den intet i forhold til på Emirates. City var dog bedst på banen alligevel. De lagde et enormt tryk og fik sendt en stor portion skud afsted. Mange af dem dog forbi.

Yaya Toure bragte de blå planmæssigt i front efter 15 minutter, men Papa Gueye formåede at udligne på et hovedstød efter en halv time. Vi stod stadig med det ene ben ude af turneringen.

Og vi fik heller aldrig begge ben i 1/8-finalen. City levnede os ikke en eneste chance. De lavede angreb på angreb. Chance på chance. Skud på skud. Shust reddede os gang på gang. Men forgæves. Vi kunne ikke score. Shawcross kunne i stedet bringe hjemmeholdet i front med 2-1 i det 90. minut. Vi var ude. Men vi var tæt på.

Man City - Metalist (http://fotos.fotoflexer.com/884e042f7925031db113e4f5d4d14015.jpg)

Lige et par ting. I den forrige update skriver du "fucking" og "Lort." hvilket slet ikke klæder hverken dig eller din hovedperson. Du har ellers holdt et godt niveau indtil da, men det trækker gevaldigt ned at du lader dig overmande af følelserne til at bruge bandeord i en blog der ellers har et rigtig højt niveau. Derudover, rent sprogligt, så blev sejret ikke cementeret ved scoringen til 2-1. At cementere noget betyder at man gør det ekstra sikkert, ergo indikerer det at City var foran i forvejen og Shawcross scorede til 3-1. Så havde han cementeret sejren.

Men jeg må give Gemma ret. De første updates var ufatteligt spændende og specielle, hvilket simpelthen ikke kan hamles op med. De andre bloggere som forsøger at inddrage et historisk/scenarisk perspektiv har formodet at inkludere FM så lidt som muligt for ikke at ødelægge den særlige stemning der befinder sig i en blog som fokuserer på et bestemt miljø. Du har svinget, hvis jeg lige må forsøge at sætte procentsatser på, mellem 100% historie, til 10% historie og 90% FM og nu til mellem 25 og 35 % historie alt efter updaten. Det giver et ustabilt niveau, der nok forvirrer en del brugere, og som ikke fanger men derimod skræmmer.

Nu vil jeg ikke sidde og være en sur mokke igen, men det er da nogle råd du kan tage til dig til en fremtidig konkurrence, eller generelt til fremtidig blogskrivning, da du trods alt kun er 14 og har masser af potentiale :)

Tak for kommentaren, det er en stor hjælp. Retter lige tingene, og vil ikke gøre det fremover!

Jeg må tage det med til næste år, så jeg ikke forvirrer læserne. Jeg synes, det er en svær balance, men vil forsøge at lægge alt fokus på en ting fremover.

Alt der kan hjælpe mig, er jeg glad for. Så din kritik gør mig bestemt ikke irriteret.

Det er netop en røv-svær balance, som nogle formår med både held og dygtighed at ramme (her kan f.eks. Jakobs og Gemmas blog nævnes) mens andre kræver mere øvelse. Der er selvfølgelig også nogen som holder sig til den 'gamle' stil hvor man brugte 90% FM men forsøgte at inddrage en smule 'virkelighed' i blogsene, mens nogle få (som Wester) inddrager sit privatliv i bloggene, og andre igen kører 100% FM (utallige eksempler på dette). Det handler egentlig blot om at finde din egen stil og holde dig til det. Så skal du nok komme frem hvor det er allersjovest, om ikke nu, så måske til næste år :). Den stil som du valgte i år er også utrolig ambitiøs for en 14 årig knægt til sin første blog-konkurrence, det skal du have :)

Jeg forsøger også at suge til mig fra de erfarne bloggere, så jeg kan være med i toppen næste år :)

Men mange tak for de fyldige kommentarer. Det betyder meget!  O0

Det er lang tid siden, jeg har smidt en kommentar, men du gør det forsat rigtig flot. Layoutet synes jeg ligeledes er rigtig godt. :)

Denne blog har faktisk givet mig lyst til, at starte et save med et ukrainsk hold, men det bliver dog først lidt senere, da jeg p.t har gang i et Swansea save, som jeg er bidt af.

Jeg læser forsat med :)

Jeg takker mange gange Magn :)

Godt at kunne inspirere dig! Der er mange spændende klubber i landet pga. de mange brasilianere :D

Dejligt at du læser med O0

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update21 - mesterskabet i hus}


Det var en stor dag for klubben. Vi havde vundet vores første mesterskab. Nogensinde. Alligevel var jubelen begrænset. Det var underligt. Det var som om... som om at sejren var forventet. Vi havde haft et solidt forspring til forfølgerne fra Shakhtar hele sæsonen igennem. 2. pladsen var aldrig i nærheden. Mesterskabet var den eneste mulighed.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/8eb554c015de93ee4bea8868e654d006.jpg[/img][/float]
Sådan tænkte vi. Vi havde vænnet os til favoritrollen. På blot en enkelt sæson. Måske var vi et rigtigt tophold, som bare havde ligget på spring. Vi led ingen større formdyk, og forspringet til Shakhtar blev derfor aldrig mindre end to point.

Mesterskabet kom i hus i næstsidste spillerunde, da vi besejrede Chornomorets med 2-1. Stadion var fyldt. Alle fodboldinteresserede i Kharkiv ville opleve denne historiske aften. Alle blev på deres pladser lang tid efter slutfløjtet. De hyldede os. Også mig. Kritikerne af mig var nu på min side. Ingen var i tvivl. Jeg var en fantastisk manager.

Vores succes i pokalturneringen blev desværre ikke ligeså stor i år. Semfinalen blev endestationen efter en højdramatisk kamp mod Shakhtar. Holdet fra Donetsk var foran 0-2 ved pausen, men to kasser fra Cristaldo efter pausen, bragte kampen i forlænget spilletid.
[float=left][img ]http://fotos.fotoflexer.com/614f80c444fd0d5035013a5032756494.jpg[/img][/float]
Fedotov fuldendte et vanvittig comeback med sin 3-2 scoring i det 102. minut, men så gik spillerne pludeslig i stå. Luiz Adriano og Douglas Costa bragte Shakhtar i front med 4-3 på mindre end tre minutter. Det var en uheldig måde at ryge ud på, men samtidig havde vi leveret en fremragende fighterindsats.

Slutningen af sæsonen betyder samtidig ferie. Jeg har mange planer. For nu skal det være. Nu begynder missionen. Nu skal jeg ændre Nordkorea. Nu skal jeg ændre regeringsformen. Nu skal Kim Jong-un af magten. Den skide kommunist.

Premier League - Stilling (http://fotos.fotoflexer.com/17b6300d73e13775fe7bed134105db96.jpg)

Jeg læste lidt med i starten og har også lige læst de seneste par updates. Jeg synes desværre bare ikke om de i mine øjne meget korte sætninger, du anvender. For mig gør det læsningen irriteret, men det er måske bare mig...

Det er bare ekstra ærgerligt, da jeg bestemt synes, at du ellers klarer det godt. Opsætningen er flot, historien er udmærket og holdet er også spændende, så det er lidt noget hø. 

Læser fortsat med her, må dog tilslutte mig Risom angående de korte sætninger. Det har en vis chance i et kort omfang, men i længden bliver det små trættende. Ellers kan jeg lide hvad jeg ser, derudover så tillykke med mesterskabet.

Fair nok! Hvis de andre også har det sådan, skal jeg nok ændre det :)

Ellers tak for kommentaren og de flotte ord O0

Okay, jeg skal nok gøre det anderledes fremover! Men takker for det nicolajtmadsen ;)

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update22 - det første skridt}


Afskeden med min mor var ikke glemt. Hendes ord sad stadig plantet i hukommelsen på mig. Klarere end noget andet. Vores fantastiske sæson var forbi, og sommerferien var nu begyndt. Det var et fantastisk tidspunkt at begynde missionen. Nu skulle min mor gøres stolt.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/21e06e71983344e2c910ea842337c179.jpg[/img][/float]
Det var en stor opgave at ordne selv. Jeg tog kontakt til min bror i England. Han havde nogle kontakter, der kunne være interesserede i at hjælpe. Jeg var hurtigt inde på Aerosvit Airlines hjemmeside. Flybilletten skulle bookes. Jeg fløj til Heathrow, hvor min bror ventede mig.

De første dage overnattede jeg i hans lejlighed. Den var ekstrem lille, men han var okay med det. Jeg var alligevel væk det meste af dagen. Jeg besøgte for det meste en mand ved navn Jean Piperre. Han var flyttet til London fra en lille flække i Frankrig. Piperre havde startet en organisation mod kommunisterne verden over. Den var ikke blevet til noget endnu. Måske kunne jeg hjælpe den med at vokse.

At fjerne alt kommunisme var en kæmpe opgave. Piperre virkede som en velvidende mand, men her havde han ramt forkert. At fjerne kommunismen i Nordkorea ville være en tand lettere. Også selvom det var det største kommunistiske styre i verden. Jeg argumenterede for mit forslag. Forsøgte at få ham på bedre tanker. Han så skeptisk ud, men til slut accepterede han at overveje tilbuddet.

Han ville have nogle dages tænketid, så jeg tog kontakt til den britiske regering. Jeg snakkede kort med David Camerons pressechef. Min sag var ikke god nok, fortalte han mig. Jeg skulle have folkelig opbakning, før de ville tage mig alvorligt. 

Det var en ærgelig besked at få. Min sommerferie varede ikke evigt. Tingene skulle gå stærkt. Jeg tog hjem til min bror, og sammen udtænkte vi en plan. Den krævede hårdt arbejde, så han tilbød sin hjælp. Han tog orlov fra sit arbejde, og arbejdede i stedet fuld tid på mit projekt. Det var stort af ham.

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update23 - ideén tager form}


Jeg mødtes igen med Piperre. Jeg fortalte ham om min telefonsamtale med David Camerons pressechef. Han kiggede tavst ned i skrivebordet. Stilheden bredte sig. "Okay, jeg vil gerne hjælpe dig," sagde han så. Jeg kunne ånde lettet op. Nu var vi tre.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/e9eafe2a19bbbdd7a484cab272672954.jpg[/img][/float]
Vi fløj til Avignon, og med en lejet Citroen, kørte vi videre til Piperres hjemby, Puymeras. Den idylliske by havde beliggenhed i Provence regionen og knap 150 kilometer til Marseille og Middehavskysten. Det var et smukt område og en lille hyggelig by.

I byen havde Piperre nogle barndomsvenner, han havde holdt kontakten med. Vi mødtes med dem på en lille restaurant, som den ene bestyrede. Vi fik noget lækkert fransk mad og en tilhørende Cotes du Rhone vin, som var blevet fremstillet i nærhden.

Formålet med besøget var dog ikke at smage den fantastiske rødvin. Vi ville have dem med på vores side. Piperre kendte ingen af dem som modstandere af kommunismen. Hvorfor vi så skulle henvende os til netop dem, forstod jeg ikke. Faktisk blev jeg godt og grundigt sur på Piperre, da de to franskmænd takkede nej til tilbuddet. Tiden blev spildt. Der var ikke plads til flere fejltagelser.

Men vi fortsatte vores rundture i alverdens lande. Vi besøgte de smukkeste byer, de mest interessante mennesker. Vi besøgte de mest ulækre steder, hvor affaldet lå i metervis. Hvor stanken nærmest brændte vores næser. Vi oplevede hundredvis af kulturer. Vi fik bid på krogen langt de fleste steder.

Vi oprettede organisationen ATC, Against the Commnunism. Vi indsamlede folks mailadresser og telefonnumre. Vi fik etableret en stor organisation. Interessen og entusiasmen fra medlemmerne var stor. Det her kunne virkelig blive til noget, tænkte jeg. Vi fortalte om fremgangen til min bror, der på døgndrift var i kontakt med politikerne.

I midten af juli indkaldte vi til møde i London. Vi havde lejet nogle lokaler til anledningen. Alle medlemmer kunne møde op. Alle kunne få indflydelse på vores videre færd.

Rigtig fin blog, for mig ligger den helt sikkert i den gode ende af bloggende i konkurrencen  O0

Takker mange gange impervious :)

Der er mange om buddet i år, en stor portion af blogsne har vinderchancer! Men dejligt at du synes, min er i toppen :)

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update24 - hvad skal der ske?}


Et imponerende antal mennesker var mødt op i vores lokaler i centrum af London. Det var stort at se, hvordan en lille ide kunne blive til et kæmpe projekt. Jeg havde slet ikke tal på de fremmødte, men mange var der. Det var glædeligt at se.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/0115f369e004eb10cb04b8d1c83f65dd.jpg[/img][/float]
Piperre, min bror og jeg startede på talerstolen. Vi bød velkommen, takkede alle fremmødte og gik så til sagen. Alle vidste, hvad vi var kommet for, men ingen vidste, hvordan vi skulle føre idéen ud i livet. Der kom mange bud. Nogle ville demonstrere, andre ville få landenes politikere til at samarbejde. Vi nåede ikke til enighed blot ved snak, så vi opsatte en afstemning. Resultatet blev en blanding mellem en masse forslag.

Til slut på mødet blev der delt opgaver ud til alle. Man kunne melde sig på de forskellige ting. Piperre tog sig af demonstrationerne og min bror tog sig af politikersnakken. Jeg holdte mig selv lidt i baggrunden. Fodboldsæsonen var på vej.

Imens demostrationerne var i fuld gang og sagen tog til i medierne, var jeg tilbage på træningsbanen i Kharkiv. Spillerne vidste intet. Det var heller ikke nødvendigt. De fortsatte i sædvanlig stil. Knoklede på til hver eneste træning. Modsat mig. Jeg havde kun en ting i hovedet.

Jeg informerede bestyrelsen om situationen. Jeg havde håbet på forståelse fra deres side, men det eneste jeg fik var en skideballe. Jeg kunne under ingen omstændigheder få ekstra ferie. I stedet skyndte jeg mig hjem fra træning for at høre seneste nyt. Der havde været demostrationer foran Houses of Parliament i London og foran triumbuen på Champs Elysees i Paris, og min bror var endelig kommet i kontakt med David Cameron. Vi var virkelig nået langt på en sommer.

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update25 - demonstrationen}


Indtil nu havde jeg holdt mig lidt i braggrunden. Mit job var selvfølgelig også krævende. Hver aften hørte jeg seneste nyt fra Piperre og min bror. Alt kørte på skinner. Mailsne strømmede ind fra støttere. Vi fik flere og flere medlemmer af ATC, og opbakningen var virkelig enorm.

Efter en træningskamp mod USBCO lørdag formiddag fløj jeg direkte til London. Næste dag skulle spillerne hvile, så jeg havde en slags weeekend. Det meste af søndagen skulle vi igen demonstrere foran Houses of Parliament. Jeg havde endnu ikke oplevet vores demonstrationer på tætteste hold. Jeg var spændt.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/527e70e69d58775f41594b5742e1c6e1.jpg[/img][/float]
Starten var planlagt ved Leicester Sqaure. Herfra skulle vi igennem gaderne og til sidst ende foran parlamentet. Piperre, min bror og jeg ankom sammen ved ti-tiden. Her var allerede tusindvis af mennesker. Det var en multikulturel samling. Der var mørke, hvide, kinesere. Nogle havde bannere med, andre havde megafoner. På bannerne stod f.eks. "Against the Communism," "Shitty Communists" og "Destroy Kim." Der var mange skældsord mod kommunismen og Kim Jong-un især.

Vi gik langsomt gennem gaderne foran nogle måbende indbyggere. Alle kastede et blik på os. TV-stationerne ankom og filmede vores demonstration. Politiet kom også. Jeg holdte mig i midten af flokken. Det måtte ikke få konsekvenser for mit job i Metalist.

Nogle timer efter starten ankom vi ved Houses of Parliament. Langt størstedelen råbte og skreg, hoppede med deres bannere, gjorde alt for at gøre opmærksom på dem selv. Politifolkene blev flere og flere minut for minut, og måtte holde de mest hardcore demonstranter væk. Nogle forsøgte at bryde ind til politikerne. Det var jeg ikke ligefrem klar til.

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update26 - problemer}


Det var en fredelig lørdag. Jeg havde lige været til dagens sidste træning og var nu kommet hjem. Jeg satte mig i min bløde og dejlige lænestol. Resten af lørdagen stod i fjernsynets tegn. Jeg zappede lidt mellem de forskellige kanaler men kunne ikke finde noget interessant. Jeg slog over på Inter. Her var nyheder.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/89f0bff1a7593eddec1f01da8a4a4dfd.jpg[/img][/float]
Jeg fandt i stedet min iPhone frem og lyttede derfor kun til nyhederne i baggrunden. Jeg tjekkede lidt transfernyheder, da jeg ud af øjenkrogen kunne se mig selv på skærmen. Jeg stod hoppende og råbende med teksten: "toptræner mister besindelsen ved demonstration" under mig. Jeg lignede en idiot.

Jeg blev pludeslig nervøs for mit job. Jeg havde lovet dem at holde fuld fokus på fodbolden. Jeg blev ikke mindre nervøs, da jeg nogle timer senere fik et opkald fra Kurchenko. Han ville se mig i morgen.

Jeg var pivhamrende nervøs, da jeg trillede igennem Kharkivs gader. Jeg parkerede i garagen til Kurchenkos enorme villa. Mine ben rystede, og knæene var ved at kollapse, da jeg stod foran hans dør. Jeg ringede på, og han åbnede. Han sagde ikke et ord. Han gav mig bare hånden.

Vi satte os ved hans skrivebord. Jeg satte mig i stolen, hvor jeg også sad for knap 2,5 år siden. Jeg kunne genkende kugelpennen, som jeg underskrev kontrakten med. Det flyttede for en kort stund mit fokus, indtil Kurchenko rømmede sig. "Du skal vide, at vi i ledelsen er meget skuffede over din opførsel ved demonstrationen i London. Vi havde en aftale, og du har ikke overholdt den. Denne gang slipper du med en bøde på 25.000 euro, men tag det som en advarsel. Hvis det sker igen, vil vi genoverveje din stilling." Jeg accepterede. Det var vel fair nok.

Jeg var på en måde lettet, da jeg lagde mig i seng. Jeg havde forventet en værre straf. Desværre fik jeg et uventet opkald fra en bekendt i Donetsk. Tænd for nyhederne, sagde han.

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update27 - forfærdelige dage}


Trætheden gjorde, at jeg ikke følte mig så nervøs. Jeg satte fødderne i mine tøfler og gik ind til fjernsynet. Mine øjenlåg kunne knap nok holde sig åbne. Jeg tændte for de sene nyheder på Inter, præcis som min ven havde sagt. Der var ikke noget interessant. Jeg blev dog på kanalen, måske ville det komme senere.

Jeg faldt næsten i søvn i stolen, da jeg sad og ventede. Nyheden kom nogle minutter senere.[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/e6338bd2d2a8b38ccefec4898e1bfffa.jpg[/img][/float] "Tidligere i dag viste vi billeder af Metalist Kharkivs træner, Hong Ji-Hun. Nordkoreaneren var aktiv ved en demonstration i London, og nu er årsagen til deltagelsen kommet frem. Det viser sig nemlig, at Hong Ji-Hun er medstifter af ATC, der var arrangør af demonstrationen. ATC er en antikommunistisk organisation, som har stået for flere demonstrationer de sidste måneder," sagde nyhedsværten.

Åh nej. Jeg var på spanden. Hvilke følger kunne det få? Min hjerne knagede, og jeg fik ingen søvn den nat. Min hjerne arbejde også på højtryk næste morgen. Jeg fik et opkald ved ti-tiden af Kurchenko. Han var på vej.

Kurchenko var benhård. "Du er fyret," var hans eneste ord. Jeg behøvede heller ikke mere, for årsagen var mig bekendt. Jeg var helt ude af den. Min fremtid virkede uoverskuelig, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg lagde mig i sofaen, stirrede på de forbipasserende folk. Pludselig fik jeg et opkald, der skulle gøre mit liv endnu værre.

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update28 - eftersøgt}


Først blev jeg glad. Et opkald fra min onkel hændte ikke så tit. Måske kunne han gøre min dag bedre. Men nej, jeg fik endnu en dårlig nyhed. Den værste indtil nu. Mit liv var i fare. "Nyheden er nået til Nordkorea, og Kim Jong-un ved hvem du er. Der er påbegyndt en eftersøgning herovre. Han har sendt soldater til Ukraine. De leder efter dig!"
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/3a156f009888e6f1413022b1238964c3.jpg[/img][/float]
Mit liv havde på få måneder taget en forfærdelig drejning. I juni var jeg succestræner, i dag er jeg arbejdsløs og eftersøgt. Det havde jeg på ingen måde forventet, da jeg iværksatte mit projekt. Jeg var forbløffet. Forbavset. Lamslået. Selvmordstanker rendte igennem hovedet på mig. Jeg så ikke længere nogen mening med livet.

Det spinkle håb om et bedre Nordkorea var hvad holdt mig i live. Om aftenen, efter næsten hundredevis af telefonsamtaler, sad jeg på et kontor i Kiev. Jeg havde snakket med myndighederne, der besluttede at sikkerheden omkring mig skulle forøges. Jeg fik to personlige bodyguards, og mit hus blev udstyret med alverdens beskyttelse.

Jeg tror, at alt den sikkerhed gjorde mig paranoid. Jeg kiggede mig over skulderen hvert eneste minut. Jeg bevægede mig sjældent uden for min ejendom. Indkøbene blev gjort af andre. Jeg fik en psykolog på besøg en gang om ugen. Jeg ville ikke leve sådan et liv. Forfulgt af fiktive personer.

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update29 - bevidstløs}


De sidste måneder havde været forfærdelige. På niveau med tiden i lejren. Heldigvis var det blevet bedre nu. Der havde ikke været en eneste trussel fra Kim Jong-un, og jeg blev ikke længere beskyttet af bodyguards. Også paranoiaen forsvandt. Måske fordi der ikke længere fuldte to mænd efter mig, måske fordi psykologen havde været god.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/b42a0b36b3d4dc1adef1b1a542396ef5.jpg[/img][/float]
ATC interesserede mig ikke længere. Men Piperre og min bror fortsatte, og en gang imellem var demonstrationerne i nyhederne. Jeg brugte i stedet meget tid på mine venner. De hjalp på humøret. Næsten hver dag besøgte jeg min tidligere spiller, Oleg Krasnopyorov. Han boede få hundrede meter væk.

I dag skulle jeg derned. Det var en dejlig oktoberdag. Bladene var faldet af træerne, og temperaturen blev lavere. Men i dag skinnede solen. Jeg glemte alt om Kim Jong-un, truslerne, paranoiaen. Jeg kiggede mig ikke over skulderen. Jeg nød bare vejret. Og livet. For første gang i lang tid, nød jeg livet.

Jeg skulle netop dreje ind på Gagarina Avenue, hvor Olegs villa lå, da jeg fik et enormt slag på højre side af hovedet. Jeg faldt til jorden. Jeg fik lige akkurat åbnet øjnene, inden endnu et slag ramte mit ansigt. De lignede mig. Jeg vidste med det samme, hvem de var. Jeg nåede ingen yderligere eftertanke, for pludeslig blev der helt sort. Mændene forsvandt. Sollyset ligeledes. Eller, måske var det mig der forsvandt.

Vil meget gerne have lidt feedback til de seneste updates, og den drejning bloggen har taget! :)

Hmm.. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde det på fornemmelsen, da "du" tog til London at der ville ske noget drastisk.. Jamen jeg kan faktisk rigtig godt lide det.. Du har været rigtig godt omkring FM og jeg ser frem til at se hvad der sker med din hovedperson for at sammenfatte de to "Historier".. KIU O0

Jeg takker mange gange JimmyGP! Jeg håber du også vil kunne lide slutningen :)

Jeg kan egentlig godt lide din blog, Roche! :)
For det første synes jeg det er fedt, at du har spillet med en klub end i et land, som man ellers ikke høre så meget om O0 For det andet har du haft mange rigtige gode updates. Både dem, som ikke har handlet om FM, men så sandelig også dem omhandlende dit save.  :)
Og en sjov og anderledes drejning din blog har taget her på det seneste  ;)

Rigtig dejlig med en ny læser, der lige byder ind O0
Tak for de flotte ord, håber også at du vil kunne lide slutningen :)

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update30 - tilbage i helvede}


Jeg åbnede øjnene. Jeg var ved mig selv igen. Jeg lå på et hårdt gulv og kiggede op i et gråt loft. Episoden med de to koreanere kom til mig igen, imens jeg lå der. Jeg blev nervøs. Jeg rejste mig op og kiggede mig omkring. Mine øjnene blev mødt af grå betonvægge, hvorend jeg kiggede hen. Jeg vidste hvor, jeg var. Jeg var tilbage i helvede.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/ef60ad2d9802f5b24a1d85fe384ded21.jpg[/img][/float]
Der blev pludeslig hedende varmt, og sveden løb hurtigt ned af kroppen. Barndomsminderne fra lejren kom til mig i stride strømme. Jeg kunne selvølgelig være et andet sted, men situationen behagede mig slet ikke.

Rummets eneste dør var låst. Jeg kunne intet gøre. Kort efter kom soldaterne ind. Eller mændene i uniformer. Dem jeg ville være, når jeg blev voksen. Det var mit livs mest fejlagtige tanke. Soldaterne tog fat i mine arme og slæbte mig med ud af rummet. Det var som første gang, vi blev pisket. Denne gang forstod jeg, hvad der skete. En grædende mor var ikke længere nødvendigt for, at jeg kunne opdage alvoren af situationen.

Soldaterne slæbte mig ned af en lang, smal gang, hvor fangerne sad næsten oven på hinanden. Alle lå med lukkede øjne, og sagde ikke et ord. Jeg besøgte ikke dette sted som barn. Måske var gangen til de døde. Det var et ubehageligt syn og en ubehagelig følelse at gå på andre. På mennesker der led nok i forvejen. De døde gjorde mig også bange. Måske skulle jeg ende ved siden af dem.

Det var så bloggens næstsidste update. I morgen får i den store finale! Glæd jer! :D

Spændende sidste updates!

Bliver spændende at se hvad bloggen slutter med.

Venter også spændt :)

Tak Magn :)
Den sidste update kommer om ca. en time :D

[float=left]#[/float]
_{SKIDE KOMMUNISTER
update31}


Gangen fortsatte i uendeligheder. Så mange tanker gik igennem hovedet på den tid. Jeg var klar over, hvad der skulle ske. Jeg var klar over, at jeg skulle dræbes. Men håbet havde jeg stadig. Vi drejede til højre og gik ud igennem en tyk, stålbelagt dør. Døren førte ud til en stor, marmorbelagt plads. Den lignede den, jeg besøgte som barn. Men der var alligevel nogle forskelle. Marmorens farve og balkonen f.eks. Jeg måtte være i en anden lejr.
[float=right][img ]http://fotos.fotoflexer.com/2626c733f038a7cc98773d97b2502342.jpg[/img][/float]
Langs murene der omringede pladsen, stod folk tæt op ad hinanden. Var jeg et kendt navn i Nordkorea? Senere fik jeg afkræftet den tanke. Omringet af soldater, stod jeg længe, frysende, og ventede på handling. Det føltes i hvert fald som en evighed.

Pludselig åbnede en dør i et af pladsens hjørner sig. En mand i jakkesæt trådte ud. Folk klappede højlydt, og soldaterne rettede ryggen. Hvorfor forstod jeg ikke. Jeg kunne ikke genkende ham ved første øjekast. Da han kom nærmere, genkendte jeg ham. Det var Kim. Min ærkefjende. Kim Jon-un, den skide kommunist.

Han kiggede ondt på mig. Ligeledes gjorde jeg. Det var første gang, jeg så ham i virkeligheden. Han var iskold. Viste ingen følelser. Han stillede sig nogle meter foran mig, hvorefter han fik udleveret en pistol af en tydeligvis nervøs soldat, der rystede, da han overleverede pistolen. Han kiggede mig dybt i øjnene. Jeg forsøgte at gøre det samme, men jeg var bange. Det var en psykisk krig, og jeg vidste, han ville vinde. Jeg kiggede ned i jorden. Han løftede pistolen, tog fingeren på aftrækkeren og lagde an til skud, da det stormede ind med soldater fra samtlige af pladsens døre.

Kim affyrede et skud i panik. Det ramte mig i låret. Jeg faldt til jorden. Jeg hørte skud. Også helikoptere ankom til stedet. Med halvlukkede øjne kunne jeg se dem afspærre luftområdet over lejren. Jeg hørte et skrig. Et hvin. Det kunne sagtens være Kim. Soldater løb over til mig, hvor nogle prøvede at lappe såret. Andre forhørte sig om min tilstand. Jeg var ikke i stand til at svare.

For pludeslig blev alt sort. Alverdens farver flimrede foran mig, og jeg følte mig flyvende. Jeg forestillede mig min mor. Hende fløj jeg hen til. Hun skulle høre alt. Jeg satte mig ved hendes side og begyndt at fortælle. Efter slutningen vendte hun sig væk fra mig, og sagde lavmælt. "du har brudt dit løfte." Hvad? Jeg havde forsøgt så mange ting. Ofret mig. Blot for hende. Pludeslig mistede jeg flyveevnen. Jeg røg nedad. Og nedad. Og nedad. Inden jeg landte på et betongulv foran en stor, sort og uhyggeligt port.

Det var så alt, hvad jeg havde at byde på denne gang. Jeg har haft en spændende, lærerig og på mange måder fantastisk måned sammen med en masse fantastiske bloggere. Jeg håber, at i har nydt min blog og vil smide en afsluttende kommentar med på vejen.

Først og fremmest vil jeg gerne takke alle, der har læst med. Dernæst skal alle, der har kommenteret have en ekstra ros. I har givet den ekstra motivation, der har gjort, at jeg har kunne holde hele måneden.

Derudover vil jeg også gerne takke Anders Bondo Christensen og Michael Ziegler for ikke at kunne blive enige. Hvis lockouten ikke havde ramt vores lille land, ville jeg aldrig kunne have haft brugt så meget tid og energi på denne blog.

Til sidst vil jeg lige opfordre alle til at stemme på deres tre favoritter, så vi kan finde den bedste blog i fælleskab. Held og lykke til alle!

EDIT. TJEK UPDATEN PÅ FORRIGE SIDE!

;D

For at komme tilbage i det seriøse hjørne, synes jeg, du har gjort det godt. En udfordrende skrivestil, men du har klaret det flot. :)