FmFreaks

FmFreaks.dk => Blogkonkurrencen, 2013 => Emne startet af: jskovc 01 Apr 2013, 00:15



Titel: (10) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 01 Apr 2013, 00:15
[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/PhilipParkinsonTopBannerendeligt_zps1af24a48.jpg[/img]


Intro, 31-05-12 11:34 am, Valley Parade, Bradford City




Der var tid til eftertænksomhed og omsorg, men ingen grund til grundighed og præcision.
Der var tid til hygge, men ingen grund til alvor.
Der var tid til familien til træning, men ingen grund til 4-4-2.
Der var tid til pizza og DVD fredag aften, men ingen grund til løbeturen lørdag morgen.
Der var tid til autografskrivning, men ingen grund til skudtræning.
Der var tid til buksevand, men ingen grund til at tage træneren seriøst.
Der var tid til søndagskampen, men ingen grund til oprykning.
Der var tid til snak med medierne, men ingen grund til ambitioner.
Der var tid til forandringer, men ingen grund til at gennemføre dem.
Der var tid til aflevering af min opsigelse, men ingen grund til at blive på posten.


Min tid i Bradford er nu forbi. League 2 var ganske vidst så hyggelig, men ingen med nogen som helst tro på sund fornuft, tror på at denne klub kan få succes i den nærmeste fremtid. Derfor måtte jeg reagere, og helt uden en eneste føler ude viste muligheden sig. Muligheden for at opnå noget stort. Muligheden for at blive alvorlig, grundig og ambitiøs. Derfor får bilen allerede i morgen kurs sydpå, mod et spændende projekt fra fortiden, ja faktisk lidt af et gammelt rystende godt eventyr.




Titel: Sv: Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 01 Apr 2013, 00:16
Forord:


Denne blog kommer til at handle om den fortvivlede manager fra virkeligheden, Philip John Parkinson (01-12-67). Han trækker stikket fra alt hvad der hedder røven af fjerde division og drager afsted mod sin gamle hjerteklub, der langt om længe har fundet plads til ham på det mest eftertragtede sæde i klubben, i en af de mest eftertragtede ligaer i verden. Parkinson er en ambitiøs herre med utroligt lidt på sit CV både som spiller og som træner (Ja bevares var han ikke smuttet, havde han måske fået mere end han nogensinde opnår i dette spil i form af en andenplads i Capital One cuppen. Men alt dette ved han jo slet ikke noget om på dette tidspunkt), der som sin største bedrift har spillet for Reading i The Championship, og er at finde på deres alle tiders hold på den centrale midtbane. Samtidigt er der tale om en moderne mand, der altid går klædt casual, og som ikke er kendt for de store skandaler, alt i alt en ægte engelsk nice guy. Hans moderne sind åbner mulighederne for alle spillerne på holdet uanset deres talent, eller mangel på samme, bare man præsterer er det sådan set underordnet. Privat er Parkinson dog kendt fra en helt anden side. Her har han aldrig stået i vejen for vilde fester, med både det ene og det andet på bordet (det gør sig bajere, coke, strippere osv.) hvilket også betyder at hans forhold til konen Catherine, og hans to børn svinger meget op og ned, men oftest mest ned.

Og hermed er det mig en fornøjelse at byde velkommen til: Et Liv Med... Parkinson.

Intro (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35734.msg1103916#msg1103916)
(1) Nårh ja, Catherine (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35734.msg1104087#msg1104087)
(2) Selve årsagen (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35734.msg1104306#msg1104306)
(3) Den knuste sjæl? (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35734.msg1104376#msg1104376)
(4) Hvor fanden er Brian? (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35734.msg1104444#msg1104444)
(5) Sønnemænd i lyst og nød (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35734.msg1105059#msg1105059)
(6) Starten på enden? (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35734.msg1108513#msg1108513)
(7) Goddag og farvel min "ven" (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35734.msg1108604#msg1108604)
(8) Første signing (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35734.msg1108698#msg1108698)
(9) Farvel til tv'et (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35734.msg1108833#msg1108833)
(10) Couchsurfing (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35734.msg1108915#msg1108915)


Titel: Sv: Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: Hawkins 01 Apr 2013, 00:34
Det lyder ret spændende. Jeg er helt vild med din titel, det giver helt andre associationer, især med billedet også ;D


Titel: Sv: Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 01 Apr 2013, 00:52
Citat af: Hawkins 01 Apr 2013, 00:34
Det lyder ret spændende. Jeg er helt vild med din titel, det giver helt andre associationer, især med billedet også ;D


Tak skal du have, og ja jeg er også selv rimeligt godt tilfreds med billedet (Jeg bevæger mine arme rytmisk som en lille ivrig dreng hver gang jeg ser det)


Titel: Sv: Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: Tavares 01 Apr 2013, 01:09
Det her virker som en blog, der er lige ned af min boldgade. Jeg må også rose titlen og banneret. O0


Titel: Sv: Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 01 Apr 2013, 01:25
Citat af: RCD 01 Apr 2013, 01:09
Det her virker som en blog, der er lige ned af min boldgade. Jeg må også rose titlen og banneret. O0


Bukker mig underdanigt i støvet (Jeg bevæger mine arme rytmisk som en lille ivrig dreng)


Titel: Sv: Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: JimmyGP 01 Apr 2013, 01:36
Cool... jeg er på ;)


Titel: Sv: Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 01 Apr 2013, 02:04
[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/PhilipParkinsonTopBannerendeligt_zps1af24a48.jpg[/img]


(1) Nårh ja, Catherine, 01-06-12 02:34 pm, Motorvej M1, Nord for London




Skammen ruller tykt ind over mig, når jeg tænker på årsagen til at min kone sidder skidesur ved siden af mig i den lille Vauxhall Astra, her midt på motorvej M1 nord for London. Jeg skammer mig ikke fordi jeg endnu engang har taget en impulsiv beslutning uden at drøfte det med hende først. Jeg skammer mig heller ikke fordi jeg endnu engang er ved at trække alt op med rødder, både for jeg selv, min kone og mine børn nu hvor vi lige var ved at falde til i de relativt nye omgivelser. Jeg skammer mig fordi at jeg endnu en gang, ikke tog direkte hjem og fortalte det til min vidunderlige kone, men i stedet blev i byen til klokken halv fem. Og fordi at jeg endnu en gang højt flyvende på alkohol vækkede hende på selv samme tidspunt, for at fortælle hende de gode nyheder som jeg "bare ikke havde kunnet vente med at fortælle hende".

Nu sidder hun der, blond og smuk som altid, ganske vidst 10 kilo tungere end da jeg mødte hende første gang, men lige så godmodig som dengang. Endnu en gang skal hun trækkes med i et af mine vanvidsprojekter, som hun ikke en gang har en holdning til. For hun er jo slet ikke skide sur. Hun er mildest talt træt af mig. Træt af mine løfter om at det bliver sidste gang vi flytter. Træt af at høre på at jeg kommer hjem klokken tolv, og at hun alligevel skal falde i søvn alene. Træt af ungernes skuffede blikke når jeg ikke står på sidelinjen og ser dem spille kamp, med i stedet ligger og sluger treo og ser morgen TV. Jeg er den mand som ingen ville have, men som nogen alligevel troede på det bedste i. Jeg er ham der burde være på vej ud, men som hun alligevel ikke nænner at gå fra, og det til trods gør jeg alligevel ikke det store for at udbedre skaderne. Hver morgen lige indtil jeg går ud af døren tænker jeg på at jeg må gøre noget, men i det hoveddøren smækker bag mig, dropper jeg tanken, for hun er der jo alligevel når jeg kommer hjem, så det kan vel slet ikke være så galt?




Titel: Sv: Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 01 Apr 2013, 10:22
Citat af: JimmyGP 01 Apr 2013, 01:36
Cool... jeg er på ;)


Hmm skulle man vælge en man gerne ville have til at følge, tjah, så er du i hvert fald i slet ikke nederst, med dine blogbedrifter ;) Super fedt, tak :)


Titel: Sv: (1) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: OnkelMorfar 01 Apr 2013, 17:41
Titlen til den her blog er sgu meget sjov. Velskrevet blog indtil videre! :)


Titel: Sv: (2) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 01 Apr 2013, 18:37
[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/PhilipParkinsonTopBannerendeligt_zps1af24a48.jpg[/img]


[b(2) Selve årsagen, 27-05-12 03:37 pm, Madjeski Stadium, Reading




[Float=Right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/Madjeskifront_zps24132c27.jpg[/img][/Float]For at finde selve årsagen til Philip og Catherines færden på Motorvej M1, bliver vi nødt til at skrue tiden nogle dage tilbage. Helt præcist befinder vi os på Madjeski Stadium i Reading, hos nyoprykkede Reading. Der havde været en trykket og speciel stemning på gangene i direktionen hele formiddagen og frokosten med. Vi kender alle sammen følelsen fra jobbet af, at noget uventet er under opsejling, og det er helt klart ikke noget der vil gavne den umiddelbare situation. Man kan se cheferne, eller i dette tilfælde direktørerne trave hemmelighedsfuldt rundt fra kontor til kontor, men ingen siger noget. Panderynkerne hos dem bliver blot flere og flere når de defilerer rundt mellem kontorerne, og når der ikke er plads til flere rynker, begynder de at synke dybere og dybere ind i panden. Omkring middagstid ankom manageren Brian Mcdermott til de lange tunge gange, men i modsætning til direktørerne var der her ikke en eneste rynke at spore, blot et stort bredt smil lige under hans blankt skinnende solbriller. Han trak brillerne af hovedet, løftede en hilsende arm mod de mange intetanende mennesker på kontoret, og forsvandt herefter ind på et af de mange kontorer på gangen.

Herefter blev alt meget stille på gangen, og på de mange små kontorer hvor det arbejdende folk var ved deres daglige gøremål. Folk med at kigge ind i deres computerskærme, men nu helt uden at lave andet end at kigge. På to af de små kontorer for enden af gangen, blev stilheden pludseligt brudt af en ringende telefon i receptionen. Her kunne man normalt ikke høre hvad der foregik i receptionen, men på grund af den rungende tavshed gik det pludseligt helt klart og tydeligt igennem. "Jamen jeg ved ikke noget som helst! Nej intet! Jamen det kan jeg ikke svare på, for jeg kender ikke til den sag! Jamen du må lytte til hvad jeg siger hr.....". Mens den samtale fortsatte begyndte endnu en telefon at ringe, og herefter endnu en, og før de vidste af det, var der pludseligt en stor storm af nyhedshungrende journalister, med nys om at noget var under opsejling. Og ganske rigtigt. Ganske kort efter, præcis klokken 03:37 pm, stod alt personale samlet og lyttede til en ældre gråhåret herre fra klubbens bestyrelse. Han viderebragte beskeden om at den vellidte manager Brian Mcdermott, ikke længere var at finder i klubbens managersæde. Samtidigt meddelte den ældre herre, at klubben ville starte søgningen efter en ny manager omgående, og at man denne gang ville forsøge at skaffe en mand med et reelt hjerte for klubben. En mand med rødder tilbage fra dengang Reading var noget man havde i hjertet, og ikke i hovedet som han så rammende beskrev det.


Titel: Sv: (1) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 01 Apr 2013, 19:51
Citat af: Punk Smurfen 01 Apr 2013, 17:41
Titlen til den her blog er sgu meget sjov. Velskrevet blog indtil videre! :)

Tusind tak ;)


Titel: Sv: (2) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: Quixotry 01 Apr 2013, 20:01
Jeg er fan! Du skriver sindssygt flot.


Titel: Sv: (2) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 01 Apr 2013, 20:56
[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/PhilipParkinsonTopBannerendeligt_zps1af24a48.jpg[/img]


(3) Den knuste sjæl?, 01-06-12 04:03 pm, Madjeski Stadium, Reading




[float=Right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/Parkeretbilklartilblog_zps2458ce5e.jpg[/img][/float]Da den sorte Vauxhall Astra havde rullet sine sidste meter, og alle fire hjul stod solidt plantet mellem to hvide kridtstreger på p-pladsen foran Madjeski Stadium, kiggede jeg hurtigt over på Catherine, og derefter tilbage på rattet, hvor mine hænder fortsat var solidt plantet. "Vi kan jo se om vi kan komme tilbage i det gamle hus og bo... du ved ligesom vi gjorde dengang i gamle dage" fik jeg sagt ganske mumlende og med sænket pande. Som sådan fik jeg ikke noget svar på det, men kun det ligegyldige blik, som en kvinde på 43 kan sende til sin mand når hun synes han er ved at fucke op igen. Jeg tog fat i dørhåndtaget, kiggede igen på hende inden jeg åbnede og sagde lige så mumlende som før. "Vil du da hellere bo et andet sted denne gang?". Men heller ikke denne gang var det til at drive et svar ud af hende. Vi åbnede begge to vores døre, rettede på håret, og begav os så mod indgangen til den store skinnende kontorbygning foran stadion.

[float=left][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/Hovedindgangmedramme_zps2bed806e.jpg[/img][/float]
Da vi nåede indgangen, tændte jeg en af mine mange cigaretter på den dag. Hun stillede sig hen foran mig, rettede på mine skjorteflipper under blazeren, tog en hånd gennem mit hår, og endeligt ville hun tale til mig. "Forstår du det slet ikke? Jeg er træt af det her. Træt af at skulle trækkes rundt hver eneste gang du får julelys i øjnene, og ser noget nyt og spændende. Det er ikke en måde at leve på, og jeg håber du er klar over at med et eneste fejltrin mere, så er du en færdig mand. Men ikke kun en færdig mand, du er også en færdig far." Jeg kunne slet ikke tro mine egne ører. Aldrig havde hun talt til mig med den autoritet i stemmen, været så stålfast i blikket, eller i det hele taget talt mig imod. Men det til trods, så var der stadigt en følelse alle inderst inde i mig. En følelse af ligegyldighed, en lille bitter kynisk mand der sagde til mig at jeg ikke skulle tro et ord af hvad jeg lige hørte. For hvem ville det egentligt gå ud over? Mig eller dem? Der er sgu da ingen der er interesseret i at forlade mig! Og hvis de gjorde ville det jo gå ud over dem selv. Men til trods for den kyniske mands ord, fik jeg alligevel med en delt overbevisning i stemmen fremstammet "Nej nej jeg ved det godt. Men det bliver alt sammen bedre nu..... Det lover jeg!"


Jeg vendte hende ryggen mens jeg stilede mod den store glas skydedør der udgjorde indgangen på bygningen, og mærkede hendes knuste sjæl i ryggen til min egen store ligegyldighed. Nu skulle den kontrakt underskrives!




Titel: Sv: (2) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 01 Apr 2013, 21:43
Citat af: Quixotry 01 Apr 2013, 20:01
Jeg er fan! Du skriver sindssygt flot.


Fedt fedt fedt, tusind tak skal du have ;)


Titel: Sv: (3) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: Risom 01 Apr 2013, 22:22
Det ser jo meget fint ud - og updatesne kommer der indtil videre mange af. O0


Titel: Sv: (3) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 01 Apr 2013, 23:31
[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/PhilipParkinsonTopBannerendeligt_zps1af24a48.jpg[/img]


(4) hvor fanden er Brian?, 01-06-12 09:34 pm, Madjeski Stadium, Reading



[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/JohMadjeskimikrofonramme_zps23a8e1fb.jpg[/img][/float]"Det er med aller største fornøjelse at vi i dag, allerede på 6. dagen efter Brian Mcdermotts pludselige fratræden, kan præsentere jeg for den nye mand i managerstolen. Da vi i direktionen mødtes den samme dag, havde et møde om situationen, var der bred enighed om at den nye mand til posten ikke skulle være hvem som helst. Vi ville have en mand med hjerte for klubben, en der kan stå i spidsen for klubben uanset hvor svære perioder vi kommer ud i, og en som er klar til at gøre hvad som helst uanset på hvilket tidspunkt af dagen det kræves. Den mand har vi fundet nu, i form af Philip Parkinson. Et klubikon som vi håber bliver modtaget godt af både fans og spillere, har har i hvert fald bestyrelsens ultimative opbakning. Og hermed skal i være velkomne til at stille spørgsmål til både jeg selv og Philip."

20 minutter senere...

Og her sidder jeg så... For 20 minutter siden gav min øverste chef John Madjeski ordet til pressen, så de kunne stille mig de sædvanlige obligatoriske spørgsmål, om hvordan jeg ser klubben osv, osv. Men jeg tror ikke at han på daværende tidspunkt havde regnet med, at jeg efter de 20 uendeligt lange minutter kun var blevet stillet et eneste sølle spørgsmål, som dårligt nok var et spørgsmål, men nærmere en gratulation. I stedet har pressen benyttet muligheden til at udspørge den højtinnede ældre herre, om alle mulige spørgsmål ang. Brian Mcdermott. Hvorfor dit og hvorfor dat? Men nu jeg tænker mig om, er det da også en underlig situation, at sige farvel til sin manager kort tid efter en oprykning, og ikke nok med det, ikke at komme med en forklaring på hvad grunden er hertil. Men til trods for mine tanker om det, har det eneste svar fra klubbens ejer indtil videre været forskellige variationer af, "Det har jeg ikke nogen kommentar til."

Dog må jeg også siges at være ret så ligeglad med, hvorfor han ikke er i klubben længere. For det første har det smidt vand på min mølle, i forhold til et kæmpe karrierespring på 4 ligaer. For det andet skal jeg i gang med at pille alt det fra hinanden, som Brian har bygget op gennem sine 4 fire år i klubben. Selvom man ikke vil se det ske hen over natten, skal det være slut med at pakke sig ned. Vi skal ikke være dem der står 11 mand bag bolden, og bare hygger os med et enkelt point. Vi skal til at spille fodbold, og det skal ske med spillere der elsker alt ved denne klub. Mine spillere skal være klar til at træne røven ud af bukserne om så de ikke fik løn for det. Jeg har oplevet alt for meget slendrian og ligegyldighed i min tid i Bradford, nu skal det være slut! Koste hvad det vil.


Titel: Sv: (3) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 02 Apr 2013, 00:29
Citat af: Risom 01 Apr 2013, 22:22
Det ser jo meget fint ud - og updatesne kommer der indtil videre mange af. O0


Mange tak ;)


Titel: Sv: (4) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: LasseSJ 02 Apr 2013, 17:39
Du fortsætter den gode stil, glimrende indtil videre!


Titel: Sv: (4) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: impervious 02 Apr 2013, 18:07
jeg følger også med her :)


Titel: Sv: (4) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: Magn 02 Apr 2013, 18:22
Du er startet rigtig godt. :)

Gode updates indtil videre. :)

Jeg følger ihvertfald.


Titel: Sv: (4) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 02 Apr 2013, 20:28
Citat af: impervious 02 Apr 2013, 18:07
jeg følger også med her :)
Citat af: Magn 02 Apr 2013, 18:22
Du er startet rigtig godt. :)

Gode updates indtil videre. :)

Jeg følger ihvertfald.
Citat af: LasseSJ 02 Apr 2013, 17:39
Du fortsætter den gode stil, glimrende indtil videre!


Jeg siger tusind tak, det luner sgu ;)


Titel: Sv: (4) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 03 Apr 2013, 09:36
[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/PhilipParkinsonTopBannerendeligt_zps1af24a48.jpg[/img]


(5) Sønnemænd af lyst og nød, 03-06-12 09:34 pm, Madjeski Stadium, Reading



[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/Julianramme_zpsdcb0fe0f.jpg[/img]
Julian som lille
[/float]Endeligt var dagen oprindt, hvor jeg kunne møde spillerne for første gang. Eller det vil sige, hvor jeg kunne møde nogle af spillerne for første gang. Mange af dem havde forlængst planlagt ferie her midt i juni, og var enten rejst, eller skulle lige til det. Men de 12 spillere der var tilbage i Reading havde jeg fået lokket med, til en omgang let træning her midt i sommervarmen. Med mig "under armene" havde jeg mine to knægte. Men det var nu med splittet sjæl, at jeg havde sagt ja til at tage dem med. Først og fremmest fordi min holdning til børn til træningen er som den er, men også på grund af det forhold jeg har til dem, eller den ene af dem i hvert fald. For det andet fordi jeg måske ikke ligefrem er hvad man kan kalde begejstret, for begge mine unger. Men Catherine insisterede, og så var der ikke så meget at stille op fra min side.

[float=left][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/Christianramme_zpsd8011d70.jpg[/img]
Christian som lille
[/float]
Som sagt så er der to af slagsen. Christian på 8 og Julian på 16. Julian er den søn jeg altid havde drømt om at få, en 16 årig knægt med de helt rigtige interesser. Allerede da han var tre, trådte han sin første fodboldstøvle til sammen med mig ude i baghaven i det gamle hus. og året efter begyndte han til pode-bold her i Reading. Han var et rigtigt lille kærlighedsbarn, fra dengang hvor familien var et og alt for mig. Jeg tog med ham til træning, lærte ham alt hvad jeg vidste, og gjorde ham stolt af at spille for Reading. Selvom han er blevet kastet rundt i tilværelsen, har vi stadigt en stor ting til fælles, og det er kærligheden til den klub hvis spillere vi netop er på vej ind for at møde. Med Christian er det pludseligt en helt anden snak. Selvom der skal to til at danse tango, har han 99% af tiden været Catherines projekt. Hun drømte om en lille efternøler, og selvom det var meget mod min vilje, fik hun det som hun ville have det. Jeg har altid kun drømt om at få et enkelt barn, men dog et barn med samme passion og entusiasme for fodbold som jeg selv. Christian interesserer sig ikke det  mindste for fodbold. Han vil hellere lave sine lektier, lege med pigerne, og som om det ikke var nok, begyndte han til dans da han var fire år. Siden da har han ikke været andet end en irriterende plet i min horisont, hvorimod Julian skal formes til at gå i sin fars fodspor.



Titel: Sv: (5) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 14 Apr 2013, 13:34
[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/PhilipParkinsonTopBannerendeligt_zps1af24a48.jpg[/img]


(6) Starten på enden?, 02-07-12 09:34 am, Grawling Street 459, Reading



Den sidste måned har den store mentale kalender, ikke lavet andet end at pille et blad af gangen. Ventetiden har været ufattelig lang, for langt om længe at få lov at se, alle spillerne komme på græs sammen. Tiden er gået med intetsigende lange samtaler med mine scouts, som alt i alt har været totalt ubrugelig information, for før jeg har set spillerne overfor hinanden, har jeg ikke haft en kinamands chance for at vurdere hvem der skal ud og hvem der skal blive. Det eneste jeg har kunnet forvisse mig på, er at jeg for mine sølle 90 mio. næppe kommer til at købe hele fodboldverdenen på en enkelt dag. Det er nu det svære starter, for hvor kan jeg finde den sidste lille x-faktor, der kommer til at betyde forskellen på mit liv, eller min død?

Alt dette har runget kraftigt i mit hoved siden jeg skrev under på kontrakten for godt en måned siden. Og langt om længe kan jeg i dag endeligt begynde at se svaret på mine kvaler. Spørgsmålet er bare om alle de andre klubber, med fast integrerede managers, der kender deres klubber ud og ind, allerede har gjort deres beslutninger, og hindrer mig vejen mod at skaffe en eneste spiller med bare en flig, af talent? Uanset hvad, er det nu ved at være tiden til at finde ud af det, og tid til at drage en klar konklusion.




Titel: Sv: (6) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 14 Apr 2013, 13:37
Jeg beklager meget til jer der har fulgt bloggen fra starten, at der ikke er sket så meget den sidste 1½ uge, men var i den uheldige situation at miste min Farfar, og derfor har jeg ikke haft det store overskud. Jeg satser dog på at kunne fortsætte i samme stil som det startede fra nu af.

- Jskovc


Titel: Sv: (6) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 14 Apr 2013, 16:26
[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/PhilipParkinsonTopBannerendeligt_zps1af24a48.jpg[/img]


(7) Goddag og farvel min "ven", 17-07-12 03:34 pm, Madjeski Stadium, Reading



[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_1416844ee792UTd_zpsed751904.jpg[/img][/float]Efter fjorten dages intensiv træning med drengene, hvoraf de første par timer på første dag, gik med at brokke sig over hvor hårdt det var at komme i gang igen, er der begyndt at tegne sig et billede. Og på dette billede er det klart at en lille gruppe af spillere ikke kan få lov at blive i min regeringstid. Dette var hverken grundet at de har spillet specielt dårligt, eller et tegn på manglende talent, men når man forsøger at starte en klikedannelse mod mig som person, fordi man savner sin gamle manager, så har man intet at gøre ved mit bord. Derfor forsøger jeg allerede nu at finde nye klubber til Ian Harte (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/IanHarte_zpse5a96e31.png), Jay Tabb (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/JayTabb_zps057d70f8.png) og Shaun Cummings (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/ShaunCummings_zpsb1b0f1df.png), der i den grad har stillet spørgsmålstegn ved min person. Samtidigt har den unge danske keeper Mikkel Andersen (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/MikkelAndersen_zpsed60669c.png) været ved mig, og bedt mig om at forlade klubben nu, hvis ikke jeg så mulighed for at få ham ind over 1. holdet. Egentligt har jeg været ret begejstret over mikkels evner, men nu har han været i klubben siden 2006, og har stadigt et stykke op til mit førstevalg, Federici, og derfor vil han også være på vej væk inden for de næste par uger.

[float=left][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_1416934uymU6wDE_zpsa5091dc2.jpg[/img][/float]Men det er langt fra alle, der har gjort et dårligt indtryk på mig. Som sagt er Federici (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/Federici_zps5ae74b7d.png) mit klare bud på en fast keeper, og i forsvaret er der også klart et par mand, jeg ser frem til at se som profiler på mit hold den kommende sæson. Her er der i det centrale forsvar tale om den høje blonde stopper Alex Pearce (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/AlexPearce_zpsd5747cc5.png). Pearce har for det første, med sine 188 cm en kæmpe force i hovedspillet, og jeg forventer at hans lyse lokker, kommer til at forhindre en del på dødboldssituationer det kommende år. Samtidigt har han til trods for sin højde en ganske god hurtighed, og derfor vil han passe perfekt i den rolle jeg har tænkt mig som bagerste forsvarskrumtap, til at dæmme op for modstanderens kontra. Min tanke her i første sæson er at spille med defensive backs, der ikke deltager i hvert eneste angreb. På den måde vil jeg sikre overlevelse ved at lukke få mål ind, i stedet for at score mange. Her er jamaikaneren Adrian Mariappa (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/AdrianMariappa_zps4072a4e8.png)helt klart en stor stjerne i mine tanker som højre back. han har vist sig at være rigtigt god i markeringsspillet, og vil på den måde være god til at lukke ned for modstanderens wings, da han også besidder en relativt stor hurtighed.

På midtbanen bliver min klare filosofi at bygge videre på en traditionel 4-4-2, med offensive wings, og et stærkt boldsikkert centrum. På kanterne er det helt sikre valg i den rutinerede Jimmy Kebe (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/JimmyKebeacute_zpsa0b1d715.png) fra Mali. En anden og mere ubekendt faktor, ligger i hvorvidt jeg kan få den unge waliser Hal Robson Kanu (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/HalRobsonKanu_zps77c309cc.png)[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_14161055NIZKCUfQ_zps8bae6b53.jpg[/img][/float] til at fungere og spille stabilt gennem sæsonen. Kanu er i mine øjne en af de klareste talenter på holdet, og kan jeg komme til at udnytte hans hurtighed og stærke kreativitet, ved at trække opmærksomheden fra ham med Jimmy Kebe, er jeg ret overbevist om at han kan komme til stå med en del assist på slutningen af sæsonen. På den centrale midt, er spilleren jeg vil betegne som holdets helt store stjerne at finde. Tyrkeren Jem Karacan (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/JemKaracan_zps47c85e45.png), har både hurtighed, gode boldberøringer, og er en sand mester til at finde sine holdkammerater med dybe stikninger frem i banen, han bliver helt klart min helt store trussel i det etablerede angrebsspil.

Det sted på banen hvor vi i min filosofi vakler aller mest, er i angrebet. Mit ønske med angrebsspillet er den gode gamle filosofi, med at have en stor stærk angrebsspiller til at holde på bolden, men helst en mand der også kan levere gode spark udefra når han står på egen hånd. På den anden position vil det naturligvis være oplagt med en lille hurtig mand, med kattepote afslutninger. Han skal helst kunne lave de præcise afslutninger når han er alene mod målmanden, men skal også kunne holde på bolden, når tiden skal trækkes for en uafgjort, eller endnu bedre en sejr. Her er det i følge mine assistenter Pavel Pogrebnyak (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/PavelPogrebnyak_zps0f6bf2a9.png) der er min helt store stjerne. Som sådan kan jeg også godt se hans kvaliteter, men jeg ved også bare hvor ofte de østeuropæiske "stjerner" har det med at falde ud i lange perioder. Derfor vil jeg gerne ud og have fat i en engelsk angriber, der kan levere når Pogrebnyak har sine down perioder.




Titel: Sv: (8) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 14 Apr 2013, 18:21
[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/PhilipParkinsonTopBannerendeligt_zps1af24a48.jpg[/img]


(8) Første signing, 18-07-12 00:34 pm, Garden of Remembrance, Madjeski Stadium, Reading



[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_14175936Sv9X8sXc_zpsd6396ea4.jpg[/img][/float]Egentligt burde jeg slet ikke stå her hvor jeg gør, og slet ikke med ham jeg står her med. I tæt ved en time skulle jeg finde mig i råben og skrigen fra Catherine, hjemme på den ellers fredelige villavej. Hun vil ikke have at jeg, trækker Julian med ind i klubben, og gør ham til en del af den kultur hun elsker at foragte så højt. Til trods for det, går jeg lige nu, og snakker med Julian i den smukke mindepark, "Garden of Remembrance", som John Madjeski har fået bygget nær ved stadion, til minde om alle de mange trofaste supportere, der har støttet op om klubben i tykt og tyndt gennem generationer.

Julian og jeg får både snakket om løst og fast, men den eneste tanke der runger oppe i mit hoved, er at få sikret hans kontrakt på mit papir, så han også kan finde kærligheden for den klub jeg selv sætter så højt i hjertet. Som sådan er det ikke fordi jeg kan bruge ham i klubben lige nu og her. Men at dømme ud fra de få gange jeg har set ham spille i Bradford, og de udtalelser han har fået fra sine trænere deroppe, er der ingen tvivl om at han er den næste Parkinson på Readings centrale midtbane.

Da vi kommer hen til den lille mindeplade, hvor en lille indhegning er lavet til at folk kan få sunket deres urne, begynder jeg at knuge godt fast i kontrakten jeg har liggende i venstre bukselomme. "Er du ikke træt af at rejse til Bradford tre gange om ugen?", får jeg sagt med noget mere tøvende stemme end der ellers plejer at være. Han kigger undrende på mig mens han svarer, "jeg har så mange gode venner deroppe far...". "Jamen det kan du jo også få herned?" får jeg sagt, denne gang mere irriteret end før, mens jeg trækker kontrakten og en kuglepen op ad lommen. " Du kan komme til at tjene penge hvis du begynder her i klubben fra på mandag?". Netop i det moment jeg brugte penge som argument, følte jeg mig mere end nogensinde som fandens advokat, men det er bare så vigtigt for mig at få ham til klubben, og sørge for at Parkinson navnet vil blive husket i endnu en generation af klubbens fans. "Hvad tror du mor vil sige til det?" spurgte han yderst mistroisk, hvorefter jeg svarede, "Jeg er helt sikker på at hun vil blive meget stolt af dig" Selvom jeg godt vidste at det var en stor fed løgn. Jeg rakte ham papiret og kugle pennen hvorpå han troeligt skrev under. "Jeg glæder mig til at se dig til træning i morgen" sagde jeg, hvorefter vi gik hver til sit, han hjem til huset og Catherine, jeg selv op mod kontoret for at arkivere min første signing.


Titel: Sv: (8) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: Risom 14 Apr 2013, 18:35
Godt du er tilbage igen. Naturligvis fuldt forståeligt med pausen.

Læser med, når jeg husker det ;)


Titel: Sv: (8) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: Magn 14 Apr 2013, 18:56
Dejligt du er tilbage. Gode updates du har fået langet over disken i dag. :)

Forståeligt med pausen.


Titel: Sv: (8) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: HansenLFC 14 Apr 2013, 19:18
Godt du tilbage, og selvfølgelig er der fuld forståelse for at du har haft fokus et andet sted!

Glæder mig til at se mere.


Titel: Sv: (8) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 14 Apr 2013, 19:29
Citat af: Magn 14 Apr 2013, 18:56
Dejligt du er tilbage. Gode updates du har fået langet over disken i dag. :)

Forståeligt med pausen.
Citat af: Risom 14 Apr 2013, 18:35
Godt du er tilbage igen. Naturligvis fuldt forståeligt med pausen.

Læser med, når jeg husker det ;)
Citat af: Hansen. 14 Apr 2013, 19:18
Godt du tilbage, og selvfølgelig er der fuld forståelse for at du har haft fokus et andet sted!

Glæder mig til at se mere.


Jeg siger mange tak til jer alle tre, og håber jeg kan fange jer her efter min "pause" ;)


Titel: Sv: (8) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 14 Apr 2013, 20:15
[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/PhilipParkinsonTopBannerendeligt_zps1af24a48.jpg[/img]


(9) Farvel til tv'et, 19-07-12 08:34 am, Madjeski Stadium, Reading



[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_14193941s8UJQ6Bk_zps0a4d0d83.jpg[/img][/float]
For fanden i helvede da! Jeg ville bare lige have været oppe på kontoret, med Julians kontrakt. Nu er klokken 08:34 am, og jeg er lige blevet vækket af en af receptionisterne, der sparkede mig op fra den sofa jeg lagde mig på for 10 timer siden. Til trods for det er det kun en stor følelse af lykke der rumsterer i knoppen på mig.

Men jeg blev nødt til at tage hjem inden morgentræningen. Hjem og hente min computer, hvor kontrakterne til de tre spillere jeg har møde med i dag, ligger til. Derfor skyndte jeg mig at åbne vinduet på kontoret, for at få stanken af sovende mand ud, hvorefter jeg drog ud af døren. Jeg drejede nøglen i den sorte Vauxhall, og rettede forlygterne mod det lille hjem på Grawling Street.[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_14194159WP2CDmRF_zpsae523b59.jpg[/img][/float]

Men hvad der mødte mig ude på vejen, var noget helt andet end jeg havde forventet. Der holdt en stor flyttebil, magen til den der havde afleveret vores ting for lidt over en måned siden. Denne gang kom flyttefolkene dog den modsatte vej af dengang. Inde i stuen stod to flyttemænd i færd med at fjerne tv-bordet, mens Julian sad i sofaen og stirrede ud i luften med sin kaffe i hånden. "Du sagde hun ville blive stolt..." sagde han stille og roligt. Jeg spurgte ham hvor Catherine var henne, men alt han blev ved med at sige, var "Jeg vil blive her hos dig far, jeg vil vil blive her hos dig!" Mens en tåre trillede af hans kind




Titel: Sv: (9) Et Liv Med... Parkinson
Oprettet af: jskovc 14 Apr 2013, 22:56
[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/PhilipParkinsonTopBannerendeligt_zps1af24a48.jpg[/img]


(10) Couchsurfing, 19-07-12 10:03 am, Madjeski Stadium, Reading



[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_14224947BXwYIn0N_zps9c6ea332.jpg[/img][/float]Klokken er 10 om formiddagen, og lynet har endegyldigt slået ned for sidste gang! Catherine er skredet med Christian, jeg aner ikke hvor hen, og det eneste jeg har tilbage er huset, den sorte Vauxhall, Julian og den sofa han sidder i, og heldigvis min bærbare computer så jeg kan få skrevet kontrakt med de tre spillere hvoraf jeg allerede skal mødes med den første om en time.

Jeg render rundt i ren forvirring for at finde noget tøj jeg kan tage på, men får i al tumulten spurgt: "Skal du med i klubben Julian?". "!!! Jeg har hverken fodboldstøvler, eller noget tøj! Jeg har ikke nogen familie mere, vi har ikke noget sted at sove, og vi har ingen møbler! HVAD FANDEN ER DET DU HAR GJORT?!!!" Jeg fortsatte min forvirrede søgning, og fandt langt om længe den jakke jeg havde ledt efter, gik mod døren og i det jeg tog fat i døren råbte jeg ind mod stuen: "Kommer du?"

Vi fik plantet os på de to forreste sæder i bilen, og kørte ud mod stadion med en rungende tavshed som følgesvend. Ude på træningsbanen ligger der et lille skur. Her ved jeg fra gamle dage at der ligger glemte fodboldstøvler, benskinner og for den sags skyld også en masse ildelugtende trøjer og shorts. Jeg tog Julian med derover, og fik ham udstyret med det han havde brug for, og til alt held var der en masse spritnye trøjer fra sidste sæsons kollektion som han kunne få på indtil han fik sit eget fodboldtøj. Herefter blev han introduceret for min U/18 træner Martin Kuhl, der lovede at starte blødt ud med ham i dag. Hermed kunne jeg med ro i sjælen, tage min bærbare under armen og gå mod kontoret, og hvad der måske kan blive skæbnen for min sæson.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010