Titel: Guangzhou Evergrande FC - januar Oprettet af: Gungner 19 Jan 2013, 19:32 GUANGZHOU EVERGRANDE F.C. [img ]http://i716.photobucket.com/albums/ww164/BroderTuc/GuangzhouFC.jpg[/img] Klubben i virkeligheden: Guangzhou Evergrande F.C. er en kinesisk fodboldklub, baseret i byen Guangzhou (historisk kendt under navnet Kanton eller Kwangchow) i Kina. De spiller deres hjemmekampe på Tianhe Stadium der kan holde 58.000 siddende tilskuere. Klubben blev stiftet i Juni 1954 under navnet Guangzhou Football Team. Klubben blev den første professionelle fodbold klub i Kina, da Apollo Group overtog klubben i 1993. Guangzhou har vundet den næstbedste række i Kina 5 gange, nemlig i 1956, 1958, 1981, 2007 og 2010. Den bedste række har man vundet to gange, nemlig i 2011 og 2012. Man har nået finalen i pokalturneringen en enkelt gang, nemlig i 1991, men der tabte man til Shanghai Shenhua. Den 21. Februar 2010 blev Guangzhou tvangs-nedrykket til den næstbedste række fordi man forsøgte at betale en modstander 200,000 Yuan, så man kunne sikre sig hjemmebane fordel tilbage i 2006. Den 28. Februar 2010 blev klubben overtaget af ejendomsmægler firmaet Evergrande Real Estate Group, der købte klubben for 100 millioner Yuan. Den nye formand udtalte at man var klar til at købe nye spillere, så man kunne begå sig internationalt og i ligaen, og ind blev købt bl.a. Sun Xiang, den første kineser til at spille i den europæiske Champions League (med PSV Eindhoven) og Zheng Zi, Kinesisk landsholds-anfører. Ind kom også Muriqui, der blev hentet i Atletico Mineiro i Brasilien for et rekord beløb der lød på 3,5 millioner dollars. Klubben i Football Manager: Klubbens motto er ”Be the best forever”, og det ses også i sæson-målet. Mesterskabet skal tilbage til byen, men man møder hård konkurrence fra blandt andre Shanghai Shenhua og Shandong Luneng. I Football Manager kan man vælge at starte op i Kina i enten 2012 eller 2013. Ligegyldigt hvilket år du vælger som start, er man altså forsvarende mester og skal ud og spille Champions League. Man starter med et transferbudget på £2,42 millioner og et ledigt lønbudget på £327.000. Det er dermed ikke de største stjerner der kan hentes ind til at starte med, men nogle gode resultater i ligaen og i Champions League skulle gerne ændre på det. Man kan også se frem til flere penge som sæsonen skrider frem. Transfer-vinduet i Kina er fra 1. januar til 3. marts, og fra 18. juni til 13. juli. Klubben har en medie-prognose som nummer 1, og ledelsen forventer også Champions League deltagelse som det absolutte minimum. Champions League deltagelse opnår man ved at slutte i top 4 i ligaen eller ved at vinde pokal-turneringen. I Kina må man maksimalt have 4 udenlandske spillere på banen (5 registreret i truppen), og med udenlandske menes alt hvad der ikke er kinesiske. Dog skal én af de 4 udlændinge være fra et andet asiatisk land, og kan dette ikke gøres må man maksimalt have 3 udenlandske spillere på banen. Dog blev det fra 2012 sæsonen besluttet at klubber der spiller i AFC Champions League (og det gør Guangzhou) må have op til 7 udlændinge på banen. Guangzhou har fra starten af spillet 5 udlændinge i førsteholdstruppen, hvor den mest kendte er den tidligere Dortmund-angriber Lucas Barrios. Baseret på førsteholds-truppen, vil den mest fornuftige formation nok være en almindelig 4-5-1, med Lucas Barrios oppe foran. Dario Conca og Muriqui som centrale midtbanespillere fuldender de udenlandske pladser på banen. Anfører Zheng Zhi kan dog også spille den centrale midtbane, hvilket gør at Muriqui kan flyttes op som playmakeren på den offensive midtbane. Alt i alt ser truppen ganske konkurrencedygtig ud med masser af landsholdsspillere. Så kom og prøv jer selv af i Kina, og oplev suset ved at gøre ligaen til en af de store i verden. |