FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: mathiasnh 05 Jan 2013, 02:22



Titel: #18 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 05 Jan 2013, 02:22
[img ]http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Topbanner_zps6d30433d.png[/img]


Første stoppested

Jeg var netop trådt ud af bestyrelseslokalet, og ud i den friske sommerluft. Min facade skulle gerne have været kold og afslappet, men det var svært at skjule min glæde. I min taske bar jeg en et-årig kontrakt som ny træner på Loftus Road. Forhandlingerne var trukket langt ud. Der var enkelte punkter, hvor vi ikke var enige. Tony Fernandes og resten af bestyrelsen forlangte angrebsfodbold – spændende – men naivt. Jeg ville til hver en tid foretrække en mere afbalanceret stil, især i en klub som QPR. I sidste ende gav jeg efter. Det var min chance, og den skulle udnyttes.


Heldigvis blev vi enige om en mellemting. Efter bestyrelsen havde fremlagt deres synspunkter var det min tur. De sidste mange dage og nætter var blevet brugt på udtænkningen af konceptet. Spillernes niveau var ikke dårligt, og man kunne bestemt overraske. En anden positiv ting var aldersfordelingen. Truppen indeholdte både dygtige unge og ældre, hvilket selvfølgelig åbnede en perfekt mulighed for de ældre at lære fra sig.

Trods Tonys forhåbninger om offensiv angrebsfodbold forsøgte jeg at overtale ham til, at lade mig styre størstedelen af det taktiske. I begyndelsen så han skeptisk og tænksom ud, men efterhånden som jeg nåede dybere ind i forklaringerne, forstod han. Jeg lovede, at mod svagere hold og på hjemmebane, ville jeg tage fat i offensiv fodbold. Hvorimod mod topholdene ville jeg spille ”betonfodbold”, hvilket også normalt repræsenterede mig som manager.


En ting, der nagede mig grænseløst var på transferfronten. Jeg var på bar bund, det erkendte jeg. Umiddelbart kunne holdet forstærkes i det centrale forsvar, samt en back-up på playmakerpostitionen ville pynte på holdet. Jeg fortalte Tony, at enkelte spillere ville skippes af sted. Det var han enig i, da truppen var i besiddelse af en del ”overskudsspillere” Jeg afviste dog overhovedet ikke forstærkninger, hvis det rette tilbud skulle dukke op.
En ting var sikkert. Jeg så frem til sæsonstart!


Titel: Sv: Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 05 Jan 2013, 02:24
Hej!
Og velkommen til min første blog nogensinde. Da jeg efterhånden synes, at have fået FM13 ind under huden, gav det mig også en lyst til at blogge. Det er min første blog, så jeg regner ikke med voldsomt mange læsere. Men i og med det er af egen lyst, så vil det heller ikke have den store indflydelse. Dermed ikke sagt at jeg ikke vil have kritik o.l. 

Derudover vil det være en slags ”journeyman” blog, omkring en fiktiv person. Egentlig foretrækker jeg selv en virkelig person, men i dette tilfælde kan det muligvis blive for rodet. Jeg forventer at komme en del rundt. Jeg skal arbejde mig op til toppen af fodboldeuropa.

Til sidst er der ikke så meget mere at sige, at der vil være updates når jeg synes det er passende og ikke mindst relevant. Bloggen skrives – primært - hvor jeg vil fortælle om situationen i den givne klub. Første stoppested er på Loftus Road i London – nemlig Queens Park Rangers FC.

NB: Jeg beklager der intet banner er endnu. Det gør det noget kedeligt, at se på, og er noget jeg skal have lavet snarest samt generelt bedre design :)


Titel: Sv: Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: daugaard 05 Jan 2013, 02:25
jeg er med, pga du er min navnebror!


Titel: Sv: Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 05 Jan 2013, 10:11
Citat af: daugaard 05 Jan 2013, 02:25
jeg er med, pga du er min navnebror!


Det er også et flot navn! :)
Jeg håber, jeg kan fange dig på andre måder også


Titel: Sv: #2 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 05 Jan 2013, 11:35
[img ]http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Topbanner_zps6d30433d.png[/img]



Tam sæsonstart:

Kort efter min ansættelse i klubben, vendte spillerne efterhånden hjem fra deres respektive ferier. Jeg havde brugt det meste af tiden på vurderinger af, hvilke spillere, der skulle sælges. Derudover har Tony og jeg også søgt efter en central forsvar. QPR’s transferbudget består af ca. 40 millioner kroner, så det var i alles interesse at hente en billig og solid løsning. I slutningen af juli fandt vi så et tilbud, der var for godt til at sige nej til. Danske Jores Okores frikøbsklausul på 12 millioner var præcis, hvad vi søgte. Og i kamp med blandt andre store tysker klubber som; Stuttgart, Wolfsburg og Bayer Leverkusen kunne vi den 30. juli præsentere en ung omend fremtidsholdbar løsning i Okore. Vi har også valgt, at sælge Nedum Onouha, Shaun Derry og Rob Hulse, da de på ingen måde levede op til resten af truppen.

Venskabskampene er næsten overstået på nær en udekamp mod Bury. Det har været en pose blandede bolsjer. På den positive side fungerer defensiven godt og sikkert, mens offensiven har været afsindig uinspireret og uskarp, når man tænker på modstandernes niveau. Tony og jeg har derfor overvejet et nyindkøb på en angrebsposition. Angrebspositionen er dog ellers ganske udmærket besat. Sådan havde jeg tænkt helt fra starten. Djibril Cissé, Bobby Zamora, Andy Johnson og James Mackie skulle gerne levere nogle mål hver, men den dårlige offensiv har fået mig til at genoverveje angrebssituationen. Et salg af en eller to af angriberne ville måske skyde lidt flere penge i pungen, og dermed åbne for et køb af en klasseangriber.

Ellers er alt fokus rettet mod en dramatisk sæsonåbning på Drømmenes Teater mod Manchester United og Sir Alex. På vores træningspas har vi især lagt vægt på den defensive organisation. Op til kampen har jeg banket noget fightervilje ind i gutterne. De skal ofre sig for hinanden, ellers vil vi være færdige allerede inden kampen går i gang.


Titel: Sv: Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: 150797 05 Jan 2013, 17:58
Følger med :)


Titel: Sv: #3 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 05 Jan 2013, 21:18
[img ]http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Topbanner_zps6d30433d.png[/img]



Ikke godt nok

Jeg var slet og ret rasende over denne præstation. Ingen på holdet havde ofret sig, ikke engang efter mine holdmøder op til kampen. Manchester United kørte os over, og min defensive taktik blev udstillet på et utal af steder. Specielt Rooney var i hopla, og vi kunne intet stille op. Jeg havde ellers set frem til at åbne sæsonen med et brag. Men et 4-1 nederlag på Old Trafford bombede mine idéer tilbage til stenalderen. Meget bedre blev det ikke mod Everton hjemme på Loftus Road. Defensiven fungerede fint, men angrebet var en stor klagesang, så et tidligt mål fra Everton afgjorde kampen.

Jeg aftalte et møde med Tony og beklagede mig over, hvordan vores offensiv fungerede. Jeg forhørte mig omkring transfermidlerne, om ekstra penge var en mulighed. Det ville han dog ikke høre tale om, og afviste prompte. Jeg forlod klubhuset og kørte hjemad. Jeg var skuffet over starten, det var uacceptabelt og dovent. Transfervinduet lukkede i om få dage, men jeg overvejede kraftigt at hente en ny angriber til klubben. Spørgsmålet var bare; hvem ville spille for QPR i denne situation?


United-QPR (http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/ManUtdmodQPR_OversigtOversigt_zpsb8b0f58e.png)


Titel: Sv: #4 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 06 Jan 2013, 10:36
[img ]http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Topbanner_zps6d30433d.png[/img]


Styr på spillet og resultaterne:

Kalenderen skriver pt. 17. november. Og vi befinder os på lige i midten af tabellen. Efter den utroligt svage start var hele klubben opsat på, at få vendt situationen. Transfervinduet lukkede uden, at vi fik hentet andre end Jores Okore. Efter tre fortjente nederlag i starten, mistede jeg tålmodigheden. Min defensive taktik fungerede ikke. Spillet flød ikke, og det blev hovedsageligt en flok forkrampede QPR-spillere, der løb rundt inde på banen.


Det var ikke kun mig, der var utilfreds med spillet. Tony Fernandes var dybt irriteret over nederlagene, og det defensive spil. Han kaldte mig ind på kontoret til en samtale om fremtiden efter et nederlag til Stoke. På det tidspunkt havde vi spillet 3 kampen i Premier League. Han fortalte, at hvis ikke der blev rettet op på tingenes gang – og ikke mindst filosofien ville han ikke tøve med at finde en anden. Jeg forlod kontoret med en bekymret mine. Han havde jo ret, det havde ikke været godt nok.


Men efter endnu et kig på spillermaterialet valgte jeg at ændre konceptet. På Fernandes’ opfordring gik jeg den mere offensive vej – ikke voldsomt – men afbalanceret og fornuftigt. I de følgende dage, hen på de sene nætter, blev det nye koncept udarbejdet. En traditionel 4-4-2 følte jeg, ville give fuldt udbytte af potentialet.
Efter dette systemskift begyndte resultaterne så småt at komme. Vi vandt en COC-kamp, og nåede til 4. runde, hvor Tottenham blev for stor en mundfuld. Efter de tre nederlag i starten af Premier League, fik vi endelig spillet i gang.


Med flotte og enkelte målrige sejre kravlede vi langsomt opad tabellen. Blandt andet en flot 1-0-sejr i overtiden på Etihad Stadium tilfredsstillede os alle.  Under den nuværende succes har vores fagre angriber Djibril Cissé blomstret op. Med 8 mål i 11 kampe er han holdets topscorer, og har sat alle kritikkerne på plads – inklusiv mig selv. Om halvanden måned starter det hårde juleprogram, og planen er, at få roteret holdopstillingen nogle gange. Jeg har gennem sæsonen også spekuleret på, hvor holdet kunne forstærkes. Der mangler noget konkurrence til vores playmaker Esteban Granero, som højst sandsynligt bliver hentet i januar-transfervinduet – muligvis sammen med en angriber.



Taktikken (http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/QueensParkRangers_TaktikOversigt_zpsd22024fd.png)

Resultaterne (http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/QueensParkRangers_KampeProgram_zpsb2fcf95c.png)


Titel: Sv: #4 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: Dennislauridsen 06 Jan 2013, 12:03
efter at have læst bloggen igennem, syntes jeg faktisk det er ret godt :)
følger med!


Titel: Sv: #4 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 06 Jan 2013, 12:49
Citat af: dennis96 06 Jan 2013, 12:03
efter at have læst bloggen igennem, syntes jeg faktisk det er ret godt :)
følger med!


Det er jeg meget glad for at høre :)
Lige nu arbejder jeg med et topbanner, som nok vil gøre det en smule mere velkommende  :cr:


Titel: Sv: #4 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: Svendsen89 06 Jan 2013, 13:21
Spændende blog med QPR, som jeg selv spiller med i øjeblikket.
Hvordan klarer du den med at få Junior til at præstere? Jeg har selv lidt problemer med at jeg ikke synes at han yder det optimale. Samtidig overvejer jeg at få solgt Julio Cesar, som jeg simpelthen ikke synes er hans løn værd.

Bruger du generelt Hogan frem for Faurlin på midtbanen?


Titel: Sv: #4 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 06 Jan 2013, 13:30
Citat af: Svendsen89 06 Jan 2013, 13:21
Spændende blog med QPR, som jeg selv spiller med i øjeblikket.
Hvordan klarer du den med at få Junior til at præstere? Jeg har selv lidt problemer med at jeg ikke synes at han yder det optimale. Samtidig overvejer jeg at få solgt Julio Cesar, som jeg simpelthen ikke synes er hans løn værd.

Bruger du generelt Hogan frem for Faurlin på midtbanen?


Jo tak! :)

Junior Hoilett er meget middemådig for tiden. Derudover var Faurlin lige kommet tilbage fra skade, så Hogan han var foretrukket på det tidspunkt. Normalt ville jeg holde Faurlin på den defensive af de centrale, mens Granero ville være på den mere offensive. Hoilett har generelt bare problemer med mål, dem har han ikke for mange af.
Ligger snart min foretrukne start-ellever ud, da jeg ikke helt har kunne finde ud af, hvem der var bedst :)


Titel: Sv: #5 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 06 Jan 2013, 14:56
[img ]http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Topbanner_zps6d30433d.png[/img]



Opsummering på langt juleprogram og FA-Cup:

Starten af december var hård, og middelmådig. En periode, hvor spillet blev betydeligt dårligere end for blot nogle uger siden. Det har været frustrerende, at se på som manager. 5 kampe uden sejr sled hårdt på vores moral. Vi tabte kampe, som SKAL vindes, hvis vi sigter efter en god placering. Wigan og Aston Villa fik nogle ufortjente sejre mod os. Det sås tydeligt hos spillerne, at de var irriterede over situationen. Specielt offensiven begyndte igen at se svækket ud. Cissé, som ellers var sæsonens overraskelse faldt drastisk i niveau i løbet af julemånederne.


Efter nogle overvejelser på træningsbanen og optagelser af tidligere kampe konkluderede vi, at forsvarskæden skulle rykkes længere op på banen, da en del mål var lukket ind under store pres fra modstanderen. Det gav pote øjeblikkeligt. Defensiven blev stærkere og mere afslappet end, hvad vi hidtil havde set. Mens Bobby Zamora endelig blomstrede op, og viste samme styrke som fra Fulham-tiden. Midtbanen, og især Adel Taarabt viste stor styrke og kreativitet. Det er også en af de store hovedbrud forud for sommerens transfervindue. Storklubberne står i kø for at hente Adel.


Hen over det ”rigtige” juleprogram overraskede vi positivt hele England med flot spil, og livsvigtige sejre. Højdepunktet var uden tvivl 2-1-sejren hjemme på Loftus Road mod Manchester United. Dermed fik vi revancheret nederlaget i sæsondebuten. Af andre resultater er det også værd at nævne uafgjort mod Liverpool og sejre mod Everton og Newcastle. Desværre led vi et bittert 2-1-nederlag mod Spurs. FA-Cuppen begyndte også for vores vedkommende. Vi trak Wigan og spillede dårligt, og fik et heldigt 2-2-resultat og omkamp. 


I mellemtiden har Tony Fernandes startet vores søgen efter transfermuligheder i januar. Salg af enkelte spillere vil blive aktuelt, hvis der skal gøres forhåbninger om indkøb. Pt. Leder vi efter en playmaker-type og en angriber, der sandsynligvis skal erstatte Djibril Cissé.



Taktikken/startelleveren (http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/QueensParkRangers_TaktikOversigt-3_zpsd6af3960.png)



Resultaterne (http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/QueensParkRangers_KampeProgram-3_zps77380827.png)


Titel: Sv: #6 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 06 Jan 2013, 22:05
[img ]http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Topbanner_zps6d30433d.png[/img]


Stolt:

Jeg var for første gang stolt af mine spillere. Vi vidste, at januar og starten af februar måned ville blive det hårdeste tidspunkt på sæsonen. Både på grund af et tætpakket kampprogram, men skam også fordi African Nations Cup blev skudt i gang. Vi var i besiddelse af fem spillere, der forlod klubben i tidsperioden. Alle sammen spillere, der havde spillet regelmæssigt denne sæson. Truppen blev bekymrende smal, men spillerne stod sammen og kæmpede indædt for hinanden.


Det glædede mig, da det var en af nøglerne til en god placering. I takt med dette gik resultaterne også vores vej. I begyndelsen af februar ligger vi lunt i svinget til Europa League givende 6. plads, hvilket nu er mit ubestridte mål. Det kan selvfølgelig også være det, som afgør, hvorvidt jeg vil blive i klubben. I FA-Cuppen er vi klar til 5. runde efter en omkampssejr mod Wigan og en målrig 4-3-sejr over Swansea.


På transferfronten er der ikke meget nyt. Kun en enkelt, om end ufattelig spændende spiller er blevet hentet ind, dog kun på en lejeaftale. Kevin Grosskreutz er ny spiller i nr. 34 hos QPR. Han skal primært spille angrebspositionen ved siden af Bobby Zamora.



Ligastillingen (http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/EngelskePremierDivision_OversigtRunder-2_zps18cef24c.png)





Titel: Sv: #6 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: Risom 06 Jan 2013, 22:11
Du skriver faktisk rigtigt godt, så jeg læser med.  :)

Det eneste jeg vil sætte en finger på, er at anbefale dig at sætte topbanneret i midten, da jeg synes det ser bedre ud :)


Titel: Sv: #6 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: darkalf 06 Jan 2013, 22:17
Bobby the bomber zamora klasse angriber med fortid i Brighton. Så jeg følger da med.


Titel: Sv: #6 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 06 Jan 2013, 22:22
Mange tak for responsen drenge! :)
Det sætter jeg pris på.
Citat af: Risom 06 Jan 2013, 22:11
Du skriver faktisk rigtigt godt, så jeg læser med.  :)

Det eneste jeg vil sætte en finger på, er at anbefale dig at sætte topbanneret i midten, da jeg synes det ser bedre ud :)


Enig! :) Det vil jeg rette inden for kort tid :)


Titel: Sv: #7 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 07 Jan 2013, 19:42
                          [img ]http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Topbanner_zps6d30433d.png[/img]



Midterplacering og ingen sejre i PL, dog FA-Cup succes(Februar-April):

Den ovenstående periode har været meget blandet. På den ene side er vi semifinalen i FA-Cuppen, endda med svage modstandere som Burney, Brighton og Fulham. Alle hold, som jeg mener vi bør kunne slå. En FA-Cup triumf ville uden tvivl hæve mit omdømme som manager.


Det var ikke noget jeg nævnte for Tony og resten af bestyrelsen, men jeg overvejede allerede at kvitte jobbet i QPR efter blot en sæson.
Jeg følte, at holdet var for svingende, og at spilleren ikke rigtig troede på mig. Stabilitet var ikke noget man kendte til på Loftus Road, og det lå ligesom i kortene at det pinede fansne. Det afspejlede sig især i Premier League, hvor man det ene øjeblik får en flot uafgjort mod duksene fra Arsenal, og pludselig i det andet taber smalt til Newcastle, som i øvrigt har spillet en dårlig sæson.


Siden januar har vi ikke vundet en kamp. Heldigvis lader det til, at holdene i Premier League generelt bare har en svag sæson. Vi har reddet os med flotte uafgjorte resultater mod tophold som Manchester City og Arsenal. Dog synes jeg ikke spilleren lever op til deres fulde potentiel, men i tilfælde af en sæson mere i QPR er målet kvalifikation til Europa League via ligaen. Dér hører QPR hjemme i min bog - i hvert fald med et par fornuftige forstærkninger til sommer.

Alt i alt godkendes sæsonen, hvis vi hiver en FA-Cup titel hjem, samt en midterpostition i ligaen.



Stillingen (http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/EngelskePremierDivision_OversigtRunder-3_zps4e2f5962.png)

Resultater (http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/QueensParkRangers_KampeProgram-4_zps7089a263.png)


Titel: Sv: #6 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 10 Jan 2013, 12:06
Undskyld for manglende updates de seneste dage. Jeg har haft en fysikeksamen, som har krævet en del opmærksomhed :)
Jeg vil komme med en sæsonafslutningsupdate senere :)


Titel: Sv: #8 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 10 Jan 2013, 20:37
                                   
[img ]http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Topbanner_zps6d30433d.png[/img]





8. Elendig PL-afslutning – FA-Cup triumf!:


Det var da imponerende, tænkte jeg efter den sidste kamp i Premier League – et nederlag til Tottenham – imponeret over at vi kunne gå fra januar til sæsonafslutning uden en enkelt sejr. Ganske vidst var vi uheldige i en god håndfuld kampe, men virkelig også pinlige at se på ofte. Jeg undrede mig over, hvordan det kunne lade sig gøre. Vi havde jo ligget til Europa League pladser et godt stykke inde i sæsonen. Det var hele holdet der svigtede. Og hvis ikke alle andre hold i PL havde haft dårlige sæsoner, jo så var vi heller ikke endt på en 10. plads. Gennem mange kampe gav jeg inde i mig selv spillerne skylden. Manglende engagement, dårlig form og moral. Jeg fandt dog ud af, at problemet nok var mig selv. Mine taktikker havde slået fejl, og spillerne mistede tiltroen midt i den afgørende forårssæson. Der var ingen tvivl om, at fra næste sæson skulle der renses ud i truppen og et nyt spilsystem skulle indføres. Men det slog mig ikke ud – det gjorde mig bare mere opsat på fremtiden.


Men ret skal være ret. Det var ikke kun lutter skuffelser. En vanvittig FA-Cup triumf blevet hevet i land via en straffesparkssejr mod Brighton. Jeg var helt oppe, at køre. Det var fantastisk. At vinde så stort og betydningsfuldt trofæ allerede i første sæson med et hold som QPR, udødeliggjorde mig nærmest – på trods af en lidt fesen PL-indsats.


Hen imod afslutningen af første forløb i QPR tilbød Tony Fernandes mig en ny to-årig kontrakt, og eftersom mit omdømme stadig ikke havde oversteget nationalt, valgte jeg at skrive under på kontrakten.




FA-Cup (http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/EngelskFACup_OversigtProfil-2_zps61b7b9dd.png)


EDIT: Kan se der er et eller andet helt galt med SS'ene  :-[
Hvis nogen kender til det, så sig endelig til :)



Titel: Sv: #9 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 12 Jan 2013, 00:13
[img ]http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Topbanner_zps6d30433d.png[/img]




Sommerplaner:

Meget af min tid i forsommeren havde jeg brugt på udtænkningen af næste sæson. Ikke et eneste roligt øjeblik gik der uden mine tanker farede hen på taktikker og transfers. Godt nok vandt vi FA-Cuppen, men spillet havde bestemt ikke været godt. Spillematerialet synes jeg ikke, at kunne klage over. Vi havde været for nemme at læse mente jeg. For ensformigt simpelthen. Der skulle noget nyt på bordet, et nyt koncept.


Allerførst ville jeg kigge på muligheder inden for transfers. Da vi skulle spille europæisk fra næste sæson anså jeg det som nemmere, at tiltrække væsentlig bedre spillere. Når spillerne var hentet ind, dér ville jeg udarbejde konceptet. Det skulle være enkelt, men effektivt. Noget spillerne ikke skulle bruge for meget tilvænning på. Som udgangspunkt ville to taktikker være at foretrække. Dog skulle den første laves færdig og gennemarbejdet til mindste detalje, før en eventuel anden taktik ville overvejes.


Jeg så frem til spillernes hjemkomst fra ferie!


Titel: Sv: #10 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 17 Jan 2013, 17:30
[img ]http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Topbanner_zps6d30433d.png[/img]




Sæsonoptakt, lejeaftaler og ny taktik:



Gennem sommermånederne er tiden primært blevet brugt på mulige transfers og nye taktikker. Spillerne vendte hjem fra ferie, og vi drog til USA på vores årlige træningslejr. Vi spillede et par kampe, men det var mest en PR-rundtur som Tony Fernandes havde sat i stand. Efter hjemkomsten tog vi fat på de lidt mere vigtige venskabskampe. Det blev til lutter sejre – dog mod lavere rangerede hold fra England.


På transferfronten måtte jeg erkende at vi – hverken havde midlerne eller prestige nok til at forstærke os betydeligt. Det bekymrede hele klubben, og især rundt omkring hos fansene ulmede uroen. Jeg var utilfreds med vores handler, som kun bestod af lejeaftaler, på nær en, med middelmådige breddespillere. Forventningen havde bestemt været større end hvad det blev til. Men ret skal være ret, handlerne kunne i princippet vise sig som en genistreg. Med lidt held kunne vi have stærk trup til den kommende sæson. Truppen er derudover blevet større, nu da vi deltager i fire turneringer i denne sæson.


Vi har på lejeaftaler budt velkommen til Jonjo Shelvey fra Liverpool, Büttner fra Manchester United mens den gamle kending fra portugisisk fodbold Pablo Aimar er blevet købt permanent for den nette sum af 5 millioner. Imidlertid har Djibril Cissé forladt klubben til fordel for West Ham for 15 millioner kroner. Samt en masse spillere, der simpelthen ikke havde niveauet til QPR blevet afskediget på frie transfers.


Taktikken er blevet ændret utallige gange, i hvert fald oppe i mit hoved. Men i øjeblikket bliver det en 4-1-2-2-1(4-3-3) med stort pres og kortere afleveringer. Jeg frygter dog, at denne taktik kan blive for offensiv, og komme til at sælge os mod de store hold. Mine bekymringer viste sig da også, at være berettiget. Vi tabte Charity-Shield til mestrene fra Arsenal med 3-0.



Taktikken (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/QueensParkRangers_TaktikOversigt-4_zpsac2c8d6b.png.html?sort=3&o=0)


Transfers (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/QPR_TransfersHistorie_zps30ad0cf0.png.html?sort=3&o=0)


Titel: Sv: #11 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 22 Jan 2013, 22:45
[img ]http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Topbanner_zps6d30433d.png[/img]




11. Katastrofe!


Jeg var nede, helt nede. Min mentale tilstand var så vanvittig ustabil. Alt sammen grundet den elendige sæsonstart i QPR. Alting var gået op i hat og briller. Mine evner som fodboldtræner var anset, i hvert fald på nuværende tidspunkt som pivringe. Havde jeg virkelig forspildt min chance? QPR gad mig ikke mere. Tony havde kaldt mig ind til møde en onsdag formiddag. Regnen silede ned over London, lidt ligesom sveden der dryppede ned over mit trætte ansigt. Jeg frygtede mødet, mest fordi jeg godt vidste hvad det ville handle om.

Tony Fernandes havde lagt mærke til min tilstand. Den samt klubbens elendige resultater. Han var trist, han fortalte hvordan troen på mit koncept var stor, men klubben kunne ikke klare disse resultater længere. Jeg sagde ikke et ord, Inde i var jeg rasende, på ham og ikke mindst på mig selv. Der var en pause, hvorefter han forsatte. ”Vi tror ikke for alvor på det mere. Og på baggrund af din tilstand og klubbens ligeså har vi besluttet at ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning.” Jeg hørte ikke mere. Jeg forlod klubben fuldstændig knækket, kørte hjem og faldt omkuld på sofaen. Hvor var min fremtid henne?


Titel: Sv: #12 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 23 Jan 2013, 15:30
12. Jobtilbud:


I omkring halvanden måned havde jeg været arbejdsløs. Trænermarkedet var sløvt, klubberne holdt fast på deres stab. Men pludselig livede hele fodboldverdenen op. Datoen skrev 8. november 2013, da jeg modtog op til flere jobtilbud.


Jeg var overvældet. Jeg troede for blot en uge siden, at det var slut. Og nu stod jeg pludselig her med 3 jobtilbud fra prominente klubber. Det var et luksusproblem. Måske ikke for udefrakommende, men indeni havde jeg svært ved at tage beslutningen.


Jobtilbuddene var fra Hull i England, Schalke 04 fra Tyskland og til sidst Barcelona ”B”. Hull var ifølge mig rimelig afskrevet. England tiltalte mig ikke for tiden efter tiden hos QPR. Mange, deriblandt en masse medier mente selvfølgelig Schalke 04 var førstevalget og det klogeste da denne var en storklub. Men hvis jeg så ud i fremtiden fristede Barcelona ”B” og generelt bare Spanien. Muligheden for at stå i spidsen for Barcelonas førstehold ville bestemt blive større ved at tage jobbet der. Jeg var splittet, men efter et par dages betænkningstid havde jeg besluttet mig….


Titel: Sv: #12 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: Risom 23 Jan 2013, 17:13
Spændende... Godt du er kommet i gang igen :)


Titel: Sv: #12 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 23 Jan 2013, 17:16
Citat af: Risom 23 Jan 2013, 17:13
Spændende... Godt du er kommet i gang igen :)


Mange tak :)
Jeg har haft travlt med terminsprøver, derfor har der været manglende updates...

Men tak for kommentaren, det er altid rart :)


Titel: Sv: #13 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 24 Jan 2013, 22:51
(http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Schalke04Wallpaper5_zpse07c7340.jpg)



Nyt job:


Jeg havde siddet nogle dage med jobtilbuddene foran mig. Det var en svær beslutning. Valget stod mellem Barcelona ”B” og Schalke 04. Så langt var jeg kommet. En sen aften var min konklusion dog klar. Jeg skulle jo til tops i fodboldverdenen. Den vej ville blive nemmere, og forhåbentligvis kortere, hvis jeg smuttede til Tyskland.


Jeg satte mig ind i morgenflyet fra Air Berlin, som skulle fragte mig til Ruhr-området. Og netop som flyet lettede og passagerene blev presset tilbage i sædet faldt jeg i søvn, præcis som jeg altid gjorde.
Jeg forlod lufthavnen, og satte mig ind i bilen som skulle køre mig til Gelsenkirchen. Formanden Clemens Tönnies var ikke med i bilen, men jeg fik fortalt at han ventede spændt til at skrive under på kontrakten. Ude for vinduet gled det store industriområde hurtigt forbi. Jeg var glad, måske bare fordi det egentlig var et bedre hold, end jeg havde, kunne forestille mig efter fiaskoen i QPR.


Tönnies tog imod mig med åbne arme, og inviterede mig indenfor på kontoret. Han fortalte mig, at holdet virkelig underpræsterede under den forrige manager Luciano Spalletti. Han mente også, at jeg havde evnerne til at føre Schalke opad i tabellen, og måske endda i europa. Klubben var placeret på 9. plads efter 11 kampe. Jeg var smigret, der var ingen krav. Jeg skulle bare have lov til at gøre mit arbejde. Det var perfekt. Uden tøven satte jeg min underskrift på en godt halvanden-årig aftale på Veltins Arena.


PS. DET ER ET MIDLERTIDIGT BILLEDE, DER BRUGES SOM TOPBANNER! :)


Titel: Sv: #14 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 26 Jan 2013, 21:03
(http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Schalke04Wallpaper5_zpse07c7340.jpg)



14. Kort gennemgang: 


Et hurtigt overblik ned over truppen, gav det indtryk at klubben i hvert fald ikke hørte til der, hvor vi nu var placeret. En 9. plads efter 11 kampe var bestemt ikke respektabelt. Især ikke når nu Schalke 04 var i besiddelse af spillere som Lewis Holtby, Klaas Jan Huntelaar, Kyriakos Papadopoulos og unge Julian Draxler, som jeg har store forventninger til.


Truppen var relativ bred, noget som jeg altid vægtede højt. Den defensive del af holder var klart den stærkeste del. Det glædede mig, da defensiven, ifølge mig var det vigtigste i fodbold.  Men jeg kunne sige mig selv, at angrebet på ingen måde var godt nok. Kun Huntelaar havde niveauet til den her klub. Om knap to måneder ville januar-transfervinduet lukke op, og førsteprioteten er en angriber, der egentlig gerne måtte være bedre end Huntelaar.


Alt i alt var jeg tilfreds med valget af Schalke fremfor Barcelona ”B”.  Klubben havde bestemt potentiale, og hørte jo ikke til midt i tabellen. Det var nu jeg skulle slå til, nu jeg skulle bevise mine evner på internationalt topplan. Måske den sidste chance jeg ville få.



Truppen 1 (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/FCSchalke04_TrupSpillere_zpsf3aa1814.png.html?sort=3&o=2ink til ss her)

Truppen 2 (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/FCSchalke04_TrupSpillere-2_zpsba5c1339.png.html?sort=3&o=1)

Stillingen ved min ankomst (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/Tyske1Liga_OversigtRunder_zps6f40d67e.png.html?sort=3&o=0)


Titel: Sv: #14 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: Spardle 26 Jan 2013, 21:06
Din links virker ikke ;)


Titel: Sv: #14 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 26 Jan 2013, 21:12
Citat af: Spardle 26 Jan 2013, 21:06
Din links virker ikke ;)


Hmm, det var da underligt. Det retter jeg :)

Undskyld  :-[


Titel: Sv: #14 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 26 Jan 2013, 21:27
Så skulle SS'ene i update #14 gerne virke :)


Titel: Sv: #15 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 28 Jan 2013, 20:40
(http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Schalke04Wallpaper5_zpse07c7340.jpg)


15. Første periode i Schalke:


Ikke mange dage efter min ankomst i Schalke gik det løs i ligaen. Første opgør var en svær en af slagsen. Vi rejste til Signal Iduna Park for at møde mægtige Borussia Dortmund. Jeg havde forinden kampen lagt en særdeles defensiv strategi – lige efter mit hoved. En intens, og hårdt spillet kamp sluttede 0-0, hvilket jeg var yderst tilfreds med. Jeg roste spillernes gejst og vilje til at løbe en ekstra meter for holdet. Hvis jeg kunne få det banket ind i hovederne på holdet, ville vi kunne føre det langt.


Over de næste uger nærmede vinterpausen sig. Vi fik spillet et par kampe, og det stod klart for mig at vi manglede en ny angriber. Huntelaar var langt fra fordums styrke og Pukki var ikke engang i nærheden af start-elleveren. Jeg havde dog set et lys i Chinedu Obasi, men han var uheldigvis skadet efterårssæsonen ud. På den positive side var defensiven ekstremt stærk. Over de 7 kampe vi nåede at spille efter min ankomst lukkede vi blot 2 mål ind! Tilmed var vi endda ubesejret – flot, idet modstanderne blandt andet talte Leverkusen, Dortmund, Stuttgart og HSV. Men det chokerede mig alligevel, at angriberne var så ineffektive.


Heldigvis lukkede transfervinduet kort tid efter op, og vi hentede Manchester Uniteds lille mexicaner, Javier Hernandez. Han var kommet i overskud på Old Trafford, og han passede perfekt ind i den nuværende taktik. Derudover grublede jeg over, om mon ikke en ny kantspiller ville gavne truppen.


Kampe efter min ankomst (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/FCSchalke04_KampeProgram-2_zpse5502d14.png.html?sort=3&o=3)

Taktikken + startelleveren (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/FCSchalke04_TaktikOversigt_zpse71dc321.png.html?sort=3&o=2)

Ligastilligen ved min ankomst (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/Tyske1Liga_OversigtRunder-2_zpsd3adb94c.png.html?sort=3&o=1)


Titel: Sv: #15 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: jakob95kp 28 Jan 2013, 21:37
Har lige læst bloggen igennem, og det er lækkerier det her. Lidt en "kedelig" start i Schalke, med få mål og mange uafgjorte :-).
Jeg vil så småt følge med, og se hvad du kan udrette i Schalke


Titel: Sv: #15 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: LasseSJ 28 Jan 2013, 21:50
Håber der sker noget med dopingen igen på et tidspunkt, eftersom du vist ikke er helt færdig med det! (Jeg følger i øvrigt, og har gjort i et stykke tid :))


Titel: Sv: #15 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 28 Jan 2013, 21:51
Citat af: jakob95kp 28 Jan 2013, 21:37
Har lige læst bloggen igennem, og det er lækkerier det her. Lidt en "kedelig" start i Schalke, med få mål og mange uafgjorte :-).
Jeg vil så småt følge med, og se hvad du kan udrette i Schalke



Mange tak for kommentaren! :) Det er dejligt

Ja, en noget "kedelig" start jeg har fået, men også min filosofi :D


Titel: Sv: #15 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 28 Jan 2013, 21:52
Citat af: LasseSJ 28 Jan 2013, 21:50
Håber der sker noget med dopingen igen på et tidspunkt, eftersom du vist ikke er helt færdig med det! (Jeg følger i øvrigt, og har gjort i et stykke tid :))


Jeg tror du har fået fat i den forkerte blog  :P

Du skal vist finde Roche's blog


Titel: Sv: #15 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: LasseSJ 28 Jan 2013, 21:56
Citat af: mathiasnh 28 Jan 2013, 21:52
Jeg tror du har fået fat i den forkerte blog  :P

Du skal vist finde Roche's blog


Hov, haha, det må du undskylde. Ikke desto mindre følger jeg stadig og har gjort det i et stykke tid. Haha :P


Titel: Sv: #15 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 28 Jan 2013, 22:06
Citat af: LasseSJ 28 Jan 2013, 21:56
Hov, haha, det må du undskylde. Ikke desto mindre følger jeg stadig og har gjort det i et stykke tid. Haha :P


Det gør ingenting, men er glad for at høre at du også følger med her! :)


Titel: Sv: #16 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 29 Jan 2013, 18:43
(http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Schalke04Wallpaper5_zpse07c7340.jpg)



16. Gab, gab, gab:

Jeg var simpelthen målløs. Det havde jeg aldrig troet ville kunne lade sig gøre. Vi spillede afgjort det mest kedelige fodbold jeg nogensinde havde set. Meget af det, hvis ikke det hele, faldt tilbage på mig. Udgangspunktet var en stram defensiv organisation, men elleve mål i fjorten betydningsfulde kampe var da alligevel imponerende. Eller rettere uimponerende. Jeg havde fra dag et lagt vægt på forsvaret, og det havde heldigvis båret frugt. Det var bestemt det mest positive i Schalke 04 for tiden. Hele fem 0-0-kampe var det blevet til, ud af de fjorten. Deriblandt mod Dortmund og Bayern München, hvilket trods alt var respektabelt. Men vi var altså også ubesejrede i de fjorten kampe. Så helt dårligt kunne man ikke kalde det.


Jeg turde ikke ændre på taktikken midt i den afgørende forårssæson. Med lidt god vilje var vi stadig i kamp om CHL-pladserne. Dog var det helt klart målet for næste sæson. En langtidsholdbar plan skulle være klargjort snarest.

Derudover har vi hentet Vicente Guaita til klubben. Han var kommet i unåde på Mestalla, og vi slog til, og hentede ham for knap 40 millioner kroner. Rimelig pris i forhold til, at han sandsynligvis ville være førstemålmand i truppen. Vi er netop gået ind i marts måned og hele fodbold fodboldverdenen er allerede begyndt at se frem til sommerens VM. Også mig – måske lurede et landstrænerjob i kulissen. Det havde jeg i hvert fald altid drømt om.



Vicente Guaita (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/VicenteGuaita_OversigtProfil_zps3e002e6a.png.html?sort=3&o=0)

Stillingen (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/Tyske1Liga_OversigtRunder-3_zpseff5079b.png.html?sort=3&o=1)

Min tid i klubben - kampe (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/FCSchalke04_KampeProgram-4_zps08c7a15c.png.html?sort=3&o=2)


Titel: Sv: #17 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 31 Jan 2013, 16:14
(http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/Schalke04Wallpaper5_zpse07c7340.jpg)




Tilfredsstillende afslutning:


Sæsonen var endelig slut. Nogle af spillerne var sendt på ferie, mens andre var selvfølgelig taget til det nært forestående VM i Brasilien. Jeg havde også selv taget nogle uger på ferie, da jeg bestemt havde tænkt mig, at tage til for at Brasilien overvåge holdene. Desværre var det uden dansk islæt. Det undrede mig egentlig, men om få år ville det ikke være sådan længere. Vi havde nogle ganske fine og unge talenter rendende rundt ude i Europa.


Men tilbage til Tyskland og Schalke. Vi sluttede sæsonen af med et par flotte resultater. Omend det bekymrede mig at nærmest størstedelen af vore kampe var uafgjorte. Ikke noget man ligefrem så ofte. Gennem min tid i klubben – i alt 24 kampe – havde vi blot tabt 2 kampe. Det var jeg selvfølgelig ovenud tilfreds med. Vi sluttede desværre på femtepladsen, bare et point fra de noget sjovere CHL-pladser. Voldsomt ærgerligt at tænke på, da vi kun manglede den ene sejr mere. Men, der var sandelig positive ting i spillet, især mod slutningen af kampprogrammet. Offensiven blev stærkere i takt med at vi slækkede lidt på det ufattelige stramme defensive fokus. Alt taget i betragtning synes jeg det var en godkendt halvsæson. Og dog, det nagede mig sindssygt at vi ikke skulle spiller Champions League næste sæson. Både sportsligt og økonomisk var det bare brandærgerligt.



Slutstillingen (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/Tyske1Liga_OversigtRunder-6_zpsddf9fdfd.png.html?sort=3&o=0)

Kampe (http://s1052.beta.photobucket.com/user/mathiasnh/media/FCSchalke04_KampeProgram-6_zps677828f1.png.html?sort=3&o=1)


Titel: Sv: #17 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: LasseSJ 31 Jan 2013, 16:56
36 mål i 34 kampe og 14 uafgjorte? Hold da op! Håber du får hentet en angriber der kan bombe løs :)


Titel: Sv: #17 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 31 Jan 2013, 17:07
Citat af: LasseSJ 31 Jan 2013, 16:56
36 mål i 34 kampe og 14 uafgjorte? Hold da op! Håber du får hentet en angriber der kan bombe løs :)


Det er decideret vanvittigt!  :cr:

Det er bestemt også prioritet nummer 1, at få hentet en angriber :)


Titel: Sv: #17 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: impervious 31 Jan 2013, 19:10
spændende blog du har gang i


Titel: Sv: #17 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 31 Jan 2013, 19:38
Citat af: impervious 31 Jan 2013, 19:10
spændende blog du har gang i



Mange tak for kommentaren, det luner :)


Titel: Sv: #18 Erobringen af verdenstoppen
Oprettet af: mathiasnh 31 Jan 2013, 22:06
18. Dilemma!




(http://i1052.photobucket.com/albums/s448/mathiasnh/MathiasHolm_NyhederIndbakke-2_zpsafcbd9d8.png)




Hvad skulle jeg gøre? Jeg var vitterligt i vildrede over dette jobtilbud. Det splittede min hjerne fuldstændig ad, planlægningen af næste sæson havde jeg allerede startet. Spillerne var vendt hjem fra ferie, og end ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig at dette skulle ske. Baggrunden for dette jobtilbud var, at en større trænerrokade var opstået i Europa. FC Barcelonas cheftræner Tito Vilanova overtog det spanske landstrænerjob efter Del Bosques pensionserkæring. Michael Laudrup var manden Barcelona havde udset sig som afløseren. Laudrup havde på fornem vis ført Swansea frem til en 6 og 7 plads to år i træk.


Derfor stod Swansea-jobbet pludselig frit. Og det fristede mig afsindig meget. 82 millioner at lege med, og endda et umådeligt slagkraftigt hold. Det var gode sager. Men kunne jeg virkelig svigte Schalke, blot efter en halv sæson. Mit ry som ”langtidsholdbar” manager ville også blive svækket betragteligt. Swansea ville dog være en klub man kunne blive i, i hvert fald et par sæsoner. Til gengæld var der et enormt pres på skuldrene af en som Laudrups efterfølger

Jeg var splittet…..


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010