FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: Hawkins 16 Jul 2012, 17:33



Titel: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 16 Jul 2012, 17:33
[img width=139 height=105]http://aloadofcobblers2012.files.wordpress.com/2012/05/crewea.jpg?w=584[/img]


Der er nok ikke mange der er klar over det, men for 6 år siden startede jeg en blog med Crewe. Det blev til en tur til FCK og Newcastle, før mit spil crashede. Bloggen blev kåret som årets blog, og siden da har jeg ikke rigtig lavet nogle blogs. I dag er dog en ny dag! Jeg har fundet ud af at FM06 gerne vil køre på min notebook, og jeg præsenterer derfor

Crewe v. 2


Hvis I undrer jer, kan jeg fortælle at jeg ikke har tænkt mig at kigge på det gamle spil, for at lure spillere. Dette bliver en helt ny og frisk blog, der forhåbentlig fører mig steder hen som jeg ikke har betrådt tidligere. Det skal desuden siges at min notebook ikke kan have ret høj opløsning og jeg derfor kun kan se ca. 2/3 af statsene, hvilket vel kun gør spillet mere udfordrende :D

Men lad os starte med en trupgennemgang:

Målmænd

Stuart Tomlinson: På kun 20 år, har Tomlinson stadig sine bedste år i sig. Han har 19 i kicking og 14 i rushing out, men ellers kan man godt se at han stadig har meget at lære.
Ross Turnbull: Turnbull er på lån fra Middlesbrough, hvilket betyder at han er ca. 10 gange så meget værd som min mest værdifulde målmand. Ikke desto mindre ser Ben Williams bedre ud, og Turnbull bliver derfor backup.
Ben Williams: Med sine 22 år er Ben Williams min mest erfarne målmand og med 17 i reflexes, 15 i handling og kicking og diverse andre ok tal, tyder han på at være en god keeper. Klart førstevalg.


Forsvarere

Chris McCready: McCready er en rimelig ringe spiller, men han kan spille både centralt og venstre og højre, så jeg regner med at have ham som backup.
Adie Moses: Med sine 30 år, er Moses en af de mest rutinerede herrer, og det ses også på hans mentale stats. Han bliver sikkert en af mine startere i det centrale forsvar.
Daren Moss: Moss er den eneste udelukkende højre back, men han ser ikke imponerende ud. Og det hjælper ikke at han lidt ligner en bøv på sit billede. Umiddelbart ligner det et salg af Moss.
Billy Jones: Navnet er bekendt, og Billy Jones ligner også et stort talent. Han er kun 18 men har rigtig gode tal, for en spiller i Championship. Han ligner en sikker starter med den mere rutinerede Moses ved sin side.
Steve Foster: Foster er den ene spiller der udelukkende er central forsvarer, og han er både stærk og .. sej.. Han bliver første backup til centerforsvaret!
Anthony Tomkin: Tonkin ligner den mest defensive deciderede venstre back, men han er ikke imponerende. Jeg kan ikke se hans takling stats, da T kommer efter L i alfabetet og dermed skjult bag en anden bjælke. Men Vaughan der er vores anden venstre back, ligner mere en wing, så jeg tror Tomkin kommer til at starte indtil jeg får hentet en ny back.


Midtbanespillere

David Vaughan: Vaughan ligner en udemærket wing. Han har 13 i både pace og accelleration og desuden 15 i dribling og 14 i creativity, så han ligner den fødte wing i min taktik.
Lee Bell: Med 17 i long shots og 14 i determination virker Bell som en god Tioté agtig midtbanespiller. Han har dog ikke ret høje tal ellers, og da jeg ikke kan se hans tackling stats, ved jeg ikke helt om min fornemmelse holder stik.
Michael O'Connor: Navnet er vist alt hvad der er sejt ved Michael O'Connor. Han har 17 i creativity, men ellers er hans stats på linje med min sympati med Adebayor. Han er dog kun 17, så han har masser af tid til at lære i!
Justin Cochrane: Hvis Bell ikke er den fødte midtbanemotor, så er Cochrane det. 18 i aggression og 16 i stamina, viser lidt om hans arbejdsiver. Jeg skal lige se hvordan min formation bliver, og derefter beslutte om han får en startplads.
Kenny Lunt: Umiddelbart lignede Lunt en god spiller, da en del af hans stats er ret høje. Desværre er det ret ligegyldige stats for en fløj, så jeg er ikke engang sikker på at han får en startplads. Men med en værdi på svimlende £250.000, kunne han nemt ryge til fordel for nogle slanter.
Steve Jones: Steve Jones er hurtig og driblestærk. Ideelt for en hurtig fløjspiller. Han er derudover også striker, men jeg tvivler på at han vil blive brugt der, da hans strikerstats er ret ringe.
Luke Varney: Luke, may the force be with you. 16 i pace, 15 i acceleration, 14 i dribling og 17 i determination. Han er pænt opsat på at få rundet nogle modstandere, hvilket vil blive nyttigt. Han ligner et sikkert første kort på fløjen.


Angribere

Mark Rivers: Rivers er, som Varney og Jones, faktisk fløjspiller men kan godt bruges i angrebet. Da han er 15 i finishing og ikke har de vilde fløjstats, vil jeg nok bruge ham på toppen. Især eftersom jeg er tyndt besat i angrebet.
Eddie Johnson: Vi har lånt Eddie Johnson fra selveste Man Utd, men jeg kan nu sagtens se hvorfor de ikke vil have ham. 11 i finishing, 12 i long shots, og ellers er hans tal ganske rædderlige. Jeg skal helt sikkert på markedet efter en ny angriber!

Jeg har £600.000 til transfers og har pt. £12k tilovers til lønninger, så der er lidt plads til et par nyindkøb. Jeg går på jagt efter et par backs og især et par angribere, og så vender jeg tilbage med nogle venskabskampesopdateringer, så stay tuned! Og kom endelig med feedback! Jeg satser på en 'minimalistisk' stil, hvor jeg gennemgår kampene overfladisk og så kommer med de vigtige nyheder, som i den oprindelige Crewe blog, så forvent ikke de store grafiske udfoldelser!


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Lasse Jatta 16 Jul 2012, 17:48
God start på bloggen  :) godt valg af spil, da jeg synes at de ældste versioner af fm er de bedste O0. Bare Fortsæt! ;)


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Brøndby_4ever 16 Jul 2012, 18:25
Ser godt ud! Glæder mig til at læse de næste updates O0
Så må vi da håbe, at du klarer den uden crashes!


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: g00n 16 Jul 2012, 20:33
JATAK! Tænkte nok du ville finde en mulighed for at komme i sving igen :D

Kommer der ikke scrollbar for at kunne se de attributes som mangler på skærmen? Ellers er det da halvirriterende :T


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 16 Jul 2012, 20:53
Friendly: Crewe - Barnsley 3-0 (Ugarte 23, Moses 79, Higdon 86)
Man of the Match: Moses (Crewe)

Friendly: Crewe - Blackpool 5-0 (Clarke og 40, Ugarte 59, 74, Varney 79, 83)
Man of the Match: Varney (Crewe)

Friendly: Crewe - Kilmarnock 2-0 (Cochrane 41, Maynard 79)
Man of the Match: Williams (Crewe)

Friendly: Crewe - Aston Villa 2-1 (Ugarte 46, 57)
Man of the Match: Ugarte (Crewe)

Friendly: Dag & Red - Crewe 0-1 (Ugarte pen 17)
Man of the Match: Cochrane (Crewe)




Crewe sælger ud (6. august 2005)
Efter at Crewes nye manager, Michael Hawkins, er kommet til klubben, ser det ud til at der er en gevaldig oprydning på vej i Crewes trup. Mens John Dillon allerede har forladt klubben efter at hans kontrakt udløb, er tidligere førsteholdsspillerne Paul Bignot, Steve Foster og Mark Rivers meldt på vej væk fra klubben, og flere bejlere skulle allerede have budt på Paul Bignot.

Crewe stjernen Steve Jones på vej væk? (6. august 2005)
Efter at kontraktforhandlingerne angiveligt skulle være brudt sammen, har Crewe manager Michael Hawkins taget konsekvensen og sat angriber Steve Jones til salg. Jones skulle efter sigende have forlangt svimlende £5.000 om ugen, 3 gange så meget som hans nuværende løn - den højeste i Crewe - byder Jones. Jones udtaler selv: "Jeg har i de sidste to sæsoner scoret et mål hver 3. kamp på trods af vores lave ligaplacering, og jeg synes ikke at jeg ønsker mere end jeg har fortjent". Der er forlydender om at Watford skulle have forhørt sig hos Crewe om en eventuel pris på Jones, ligesom det forventes at flere andre klubber melder sig ind i jagten. Dette er blot en af de mange kontraktspekulationer som der for tiden er omkring Crewe, hvor over 30 spillere går ind i deres kontrakts sidste år.




Sæsonen starter i dag! (6. august 2005)
Efter en lang sommer uden slutrunde fodbold, begynder sæsonen i The Championship endelig i dag. Crewe kommer ud på en svær opgave mod Reading der allerede nu forventes at kæmpe med om oprykningspladserne. Ud fra Crewes venskabskampe, ser det ud til at Hawkins har fundet sin start-11'er, som muligvis kan se således ud:

Williams
Moss  Jones  Moses  McCready
Bell
Higdon  Cochrane
Varney               Vaughan
Ugarte


Ugarte står dermed til at få sin debut efter at have kommet til klubben fra Wrexham hvor han scorede 17 mål i sine 30 ligakampe. Manager Hawkins havde ellers meldt sig utilfreds med udvalget af angribere i Crewe, men efter at have fulgt reservernes træning, har han altså valgt at indsluse Ugarte og Suhaj til førsteholdstruppen på bekostning af lånte Eddie Johnson, der er blevet sendt tilbage til Manchester United.


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 16 Jul 2012, 20:56
Tak for kommentarerne! Jeg håber at I vil følge med, på trods af at vi har skruet tiden 7(!) år tilbage, og at der ikke er en masse fancy grafiske ting, og andre gode sager som man får i FM12 og i FM12 blogs :)

g00n: Nope, ingen scrollbar!


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: g00n 16 Jul 2012, 20:57
Citat af: Gazlgor 16 Jul 2012, 20:56
g00n: Nope, ingen scrollbar!


Nitte!


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 16 Jul 2012, 22:37
Reading sejrede sikkert over Crewe (6. august 2005)
Reading - Crewe 2-0 - Man of the Match: Little (Reading)
Det blev en dag på kontoret på sæsonens første spilledag for Reading. Hjemmeholdet satte sig på kampen fra start og Crewe kunne ikke få deres flotte spil fra pre-season til at fungere. Michael Hawkins var afklaret da han bagefter mødte pressen: "Reading var det bedre hold i dag. Vi holdte ikke nok på bolden, og blev straffet af nogle effektive angribere. Jeg har intet at indvende mod nederlaget i dag, og håber at vi kan præstere bedre i næste kamp." Nederlaget sender Crewe ned på 3. sidste pladsen i The Championship.




Kontraktfarcen fortsætter i Crewe (8. august 2005)
De mange spillere med kontraktudløb i Crewe bliver af en kilde tæt på klubben beskyldt for at sætte Crewes økonomi over styr. Der går rygter om anarki-tilstande i den traditionsrige Cheshire klub, hvor spillerne på stribe forlanger højere lønninger i det der bliver kaldt Den Store Kontraktkrig. Walker, Lunt og Williams har dog alle i løbet af de sidste par dage skrevet under på nye kontrakter, men uenigheder med spillere som Tomkin, Moses, Rix og Cochrane truer klubben til at overveje salg inden transfervinduet lukker.

Steve Foster færdig mand i Crewe (8. august 2005)
Efter at have afvist Crewes kontraktudspil, har Steve Foster besluttet at forlade klubben. Foster føler ikke at Crewe vil tildele ham en stor nok rolle på holdet, og adskillige bejlere har allerede meldt sig i jagten på Foster. På trods af en markedsværdi på den lave side af £100.000, forlanger Crewe en uhørt høj pris på £650.000 for forsvarsspilleren. Dette skulle dog ikke have skræmt alle klubber væk, da Southampton og Derby stadig skulle være interesseret i at få indlemmet den 24 årige spiller i deres trup.




Crewe på svær opgave hjemme (9. august 2005)
I midtugekampen skal Crewe i dag op mod Crystal Palace. Palace vandt deres første kamp med sikre 2-0 mod Burnley, og Crewe kan derfor forvente endnu en svær kamp i sæsonstarten. I startopstillingen har Hawkins valg Walker i forsvaret mens Billy Jones bliver skubbet ud på højre back hvilket betyder at Moss ryger ud på bænken. Moss blev flere gange overspillet i Crewes første kamp mod Reading, og udskiftningen ses som et resultat af dette. Også på midtbanen er der ændringer, hvor kontraktsky Kenny Lunt erstatter Michael Higdon:




Crewe smed føring overbords (9. august 2005)
Crewe - Crystal Palace 2-2 (Varney 18, Ugarte 28) - Man of the Match: Varney (Crewe)
Der blev nok snakket med store ord i omklædningsrummet efter at Crewe i dag smed en 2 måls føring over styr. Crewe lagde ellers godt for land med 2 mål indenfor den første halve time, men en reducering kort før halvlegen blev fulgt af nervøst Crewe spil i anden halvleg som Crystal Palace straffede med 5 minutter igen, da forsvaret sov på et indkast. På trods af pointtabet var Ugarte dog en glad mand efter kampen da han kommenterede sit første mål for klubben: "Jeg ser at målmanden er ude fra sin streg og tager chancen og lobber den. Heldigvis gik den ind, og som vi kan se på Pavols (Suhaj, red) lignende forsøg i anden halvleg, kan det nemt gå begge veje. Så jeg er naturligvis glad for at få scoret mit første af mange mål for klubben. Det er dog ærgerligt at vi ikke formår at holde føringen, men vi kommer stærkt igen i næste kamp!"



Moses belønnes med anførerbindet og ny kontrakt (10. august 2005)
Efter en fremragende sæsonstart fik Moses i dag belønningen. Han underskrev nemlig en ny 4 årig kontrakt med klubben, og han vil dermed være 34 år når den udløber. Efter hårde forhandlinger blev forsvarsspilleren overtalt til at holde sine bedste år i Crewe, og blev straks belønnet da han fik anførerbindet. Manager Michael Hawkins afslørede i offentliggørelsen af den nye kontrakt at han har været på udkig efter en anfører, da Williams, der indtil nu har båret anførerbindet, stadig er ung, og med sin rutine og faste plads på holdet, er Moses det ideelle valg. Moses kom til Crewe fra Huddersfield gratis i 2003.


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: g00n 17 Jul 2012, 09:03
Jeg er ikke rigtig til managerudtalelser og den slags, men personlig smag and all that.

Ellers en stille og roligt start med hele 1 point efter 2 kampe - keep up the good work! Nu er det ikke så sigende efter blot 2 kampe, men jeg kunne godt bruge et screenshot af stillingen en gang imellem.

Mangler der en startopstilling i "Crewe på svær opgave hjemme"-afsnittet, eller er kolonet en fejl?

Nu skal du bare fyre så mange updates som muligt af hver dag mellem 8 og 16, så jeg har masser af læsestof til eventuelle kedelige arbejdsdage! :T


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 17 Jul 2012, 09:19
Citat af: g00n 17 Jul 2012, 09:03
Jeg er ikke rigtig til managerudtalelser og den slags, men personlig smag and all that.

Ellers en stille og roligt start med hele 1 point efter 2 kampe - keep up the good work! Nu er det ikke så sigende efter blot 2 kampe, men jeg kunne godt bruge et screenshot af stillingen en gang imellem.

Mangler der en startopstilling i "Crewe på svær opgave hjemme"-afsnittet, eller er kolonet en fejl?

Nu skal du bare fyre så mange updates som muligt af hver dag mellem 8 og 16, så jeg har masser af læsestof til eventuelle kedelige arbejdsdage! :T


Managerudtalelser og de andre avisartikler er for at give et realistisk kig på klubben, som vi selv ville have læst om vores egen klub. Men hvis andre læsere (findes de?) heller ikke kan lide dem, kan de hurtigt blive droppet :T.

Der skal nok komme screenshots af stillingen af og til, selvom jeg ikke er meget for at lave det.. :T Jeg lavede kolonet fordi at jeg tænkte på at skrive startopstillingen, men så ombestemte jeg mig fordi at det nok ikke er nødvendigt ved hver kamp. Med den nuværende kampopstilling virker det underligt hvis der kommer startopstilling og ligaplaceringer (som jeg også havde tænkt mig at skrive et sted), og derfor blev det droppet i denne omgang.


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 17 Jul 2012, 11:04
Plymouth (18. plads) - Crewe (19. plads) (13. august 2005)
Tredje sæsonkamp er ude mod Plymouth der har spillet begge deres kampe uafgjort. Jeg har ændret de to spillere tilbage som var kommet ind på holdet til sidste kamp, så Higdon nu igen ligger centralt, mens Billy Jones er kommet ind i det centrale forsvar. Jeg har desuden lavet en taktik mere, så jeg nu har en til hjemmebane, og en til udebane. Nu får vi at se om det virker.
Williams
Moss  Jones  Moses  McCready
Bell
Cochrane  Higdon
Varney          Vaughan
Ugarte





Plymouth ændrede nederlag til sejr (13. august 2005)
Plymouth 3 (Chadwick 14, Buzzáky 80, Wotton 84 (pen)) - Crewe 2 (Vaughan 43, Jones 64)
Man of the Match: Djordjic (Plymouth)

Begge hold bød på en spændende kamp, da Plymouth og Crewe i dag mødtes. På trods af Plymouth overtag i spil og chancer, bed Crewe pludselig fra sig og kom foran med 1-2 da der var spillet lidt over en time. Retfærdigheden skete dog fyldest, da Buzzáky først udlignede på et fantastisk langskud, og Wotton derefter sikkert eksekverede et straffespark begået mod Djordjic. Med sejren bringer Plymouth sig op på 9. plads, mens Crewe cementerer deres bundplacering på 20. pladsen.




Higdon midlertidigt til Bradford (15. august 2005)
På trods af at have startet 2 af Crewes 3 kampe, er midtbanespiller Michael Higdon nu forsvundet fra Crewe. Det er Bradford der har været inde og lånt Higdon de næste 5 måneder. Skiftet øger spekulationerne om at der er spillerindkøb på vej til Crewe, men det har i midlertidig ikke været muligt at få en kommentar fra manager Michael Hawkins. Også spilleres som Cochrane og McCready er blevet meldt på vej væk fra bundklubben.




Crewe (20. plads) - QPR (17. plads) (20. august 2005)
Vi skal hente sæsonens første sejr i dag, når vi hjemme tager imod QPR. De har været i svingende form, senest med en sejr på 3-0 som efterfulgte et 5-1 nederlag, så jeg håber at vi kan snuppe alle 3 point hjemme. Da Higdon er smuttet til Bradford en tur, er Lunt tilbage i startopstillingen mens Ben Rix er blevet hevet op fra reserveholdet og indtager en plads på bænken. Ellers er startopstillingen uændret:
Williams
Moss  Jones  Moses  McCready
Bell
Cochrane  Lunt
Varney         Vaughan
Ugarte





Ugarte hattrick sikrer Crewe storsejr (20. august 2005)
Crewe 4 (Ugarte 12, 26, 90 (pen), Lunt 39) - QPR 0
Man of the Match: Ugarte (Crewe)

Det var et forvandlet Crewe hold der i dag tog imod Queens Park Rangers. Efter blot 12 minutter havde spanske Juan Ugarte bragt sit hold på 1-0. Kort efter misbrugte Langley et straffe til QPR som Williams snuppede, og få minutter efter slog Ugarte så til med endnu et mål. Det blev dog overgået kort før pausen da øgede Kenny Lunt føringen med et drøn af et mål fra 30 yards. I anden halvleg slog Crewe cruise control til, og Ugarte kunne fuldføre sit hattrick med en straffesparksscoring i sidste minut af den ordinære spilletid. Sejren bringer Crewe op på 14. pladsen, mens QPR overtager 21. pladsen.



Liga Cup: Barnsley (League One) - Crewe (Championship) (24. august 2005)
Selvom vi er ude mod Barnsley, burde et League One hold være til at slå. Vi har ingen ændringer i truppen, og taktikken forbliver også den samme selvom vi er på udebane. Det er en kamp vi skal dominere, og en kamp vi skal vinde. Opstillingen er derfor stadig:
Williams
Moss  Jones  Moses  McCready
Bell
Lunt  Cochrane
Varney       Vaughan
Ugarte





Crewe ude af liga cuppen (20. august 2005)
Barnsley 2 (Devaney 61, Richards 87) - Crewe 1 (Ugarte 68)
Man of the Match: Ugarte (Crewe)

Stik imod spil og chancer, var det Barnsley der trak sig ud af dagens cup-opgør sejrrigt. Crewe tilspillede sig adskillige store chancer, men afslutningerne lod meget at ønske, og i stedet kunne Richards med få minutter tilbage samle en løs bold ind og gøre det onde mod Crewe. Barnsley manager udtalte efter kampen: "Jeg så at Hawkins stod og vinkede med armene for at foretage en udskiftning, da vi havde indkastet, men dommeren ignorerede det, og i stedet fik vi lov til at fortsætte spillet der resulterede i scoringen. Jeg kan godt forstå hans (Hawkins', red) skuffelse, men vi må i stedet glæde os over at have vundet kampen, og se frem mod næste udfordring". Det var ikke muligt at få en kommentar fra Hawkins.


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: g00n 17 Jul 2012, 11:34
Citat af: Gazlgor 17 Jul 2012, 09:19
Managerudtalelser og de andre avisartikler er for at give et realistisk kig på klubben, som vi selv ville have læst om vores egen klub. Men hvis andre læsere (findes de?) heller ikke kan lide dem, kan de hurtigt blive droppet :T.


Nøh, du skal bare lave bloggen sådan som du helst selv vil lave den. Hvis man begynder at lave den som andre vil have den, ender det bare med at man ikke rigtig gider til sidst, og så risikerer man at bloggen dør i stedet. Så lav du den bare som du selv har lyst til O0

OT: Altid noget med en enkelt sejr på kontoen, men yderst skuffende nederlag i Liga Cuppen. Jeg forventer snarest en FA Cup-pokal og et efterfølgende jobskifte til FC København...


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 17 Jul 2012, 11:38
Det er selvfølgelig rigtigt, men jeg vil da stadig gerne have konstruktiv kritik :). Nederlaget i Liga Cuppen var ufortjent men ikke overraskende, da jeg havde trykket på taktik knappen med 5 min tilbage. Jeg havde helt glemt at det er en undskyldning for modstanderne at score mens man venter.

OT (hvorfor OT?): FA Cup sejren kommer først i næste sæson! I denne skal jeg kun undgå nedrykning..

Jeg er i øvrigt lidt irriteret over at mine spillere nægter at underskrive kontrakter. Jeg har skulle sætte 2-3 spillere til salg da de ikke ville underskrive en ny kontrakt, på trods af at jeg rigtig gerne vil beholde dem. Men det ser ikke ud til at de bliver solgt, så måske jeg kan få dem til at underskrive en ny før de kan forlade klubben på Bosman.


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: g00n 17 Jul 2012, 11:45
Med OT mente jeg On Topic - altså mht. til spillet. Måske ikke den smarteste forkortelse at bruge, når det lige så godt kunne stå for Off Topic...

Hehe, når jeg skal ændre i taktikken pauser jeg altid kampen først (når der ikke sker noget i kommentarerne), og kan derefter gå direkte i taktikken. Dette forhindrer dog ikke at modstanderne af og til scorer mens der stadig står "Making changes" når jeg har startet kampen igen...


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: ask-ikk 17 Jul 2012, 11:59
En dejlig enkelt blog. Lige som jeg kan lide dem.
Jeg håber dog, du får lidt bedre resultater fra nu af :)


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 17 Jul 2012, 12:03
Ja, det står ellers for off topic, så jeg blev lidt forvirret :T. Godt tip med at pause kampen, det vil jeg prøve fremover..
Citat af: ask-ikk 17 Jul 2012, 11:59
En dejlig enkelt blog. Lige som jeg kan lide dem.
Jeg håber dog, du får lidt bedre resultater fra nu af :)


Tak skal du have :). Tja, Crewe er dømt til nedrykning, min assisterende træner siger at jeg skal skifte ud på samtlige pladser for at have en chance for at undgå det, og i min tidligere Crewe blog, var det med nød og næppe jeg undgik nedrykning i første sæson. Så har ikke mange forventninger!

Det er i øvrigt positivt så få spillere der vil skifte til Crewe - ganske realistisk :)


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: ask-ikk 17 Jul 2012, 12:05
Citat af: Gazlgor 17 Jul 2012, 12:03
Ja, det står ellers for off topic, så jeg blev lidt forvirret :T. Godt tip med at pause kampen, det vil jeg prøve fremover..

Tak skal du have :). Tja, Crewe er dømt til nedrykning, min assisterende træner siger at jeg skal skifte ud på samtlige pladser for at have en chance for at undgå det, og i min tidligere Crewe blog, var det med nød og næppe jeg undgik nedrykning i første sæson. Så har ikke mange forventninger!

Det er i øvrigt positivt så få spillere der vil skifte til Crewe - ganske realistisk :)


Så vælger jeg bare at tro på dine manageregenskaber, for det ville være ærgerligt, hvis bloggen skulle slutte pga. fyring :)
I hvertfald held og lykke!


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 18 Jul 2012, 22:12
Da vinduet lukkede under mine sidste opdateringer, kommer der ingen kampoptakt til de første to kampe her, men derimod kun referat. Beklager!

Leeds tævede Crewe i ligaopgør (27. august 2005)
Leeds 4 (Hulse 26, 43, Einarsson 68, Lewis 90) - Crewe 1 (Ugarte 48)
Man of the Match: Lewis (Leeds)

Effektivitet var nøgleordet i dag, da Leeds vandt med tre over Crewe. Kun et enkelt skud havde Leeds mere end Crewe, men gennemspillede angreb og et par flotte langskudsdrøn udgjorde forskellen mellem bunden og toppen af The Championship. Med nederlaget er Crewe nede på 21. pladsen




Skuffelse da Crewe igen smed sejren væk (29. august 2005)
Crewe 2 (Suhaj 4, Jones 48) - Sheffield Wednesday 2 (Graham 56, Partridge 82)
Man of the Match: Walker (Crewe)

Blot to dage efter nederlaget til Leeds, skulle Crewe igen på banen. Denne gang var det sidstepladsen Sheffield Wednesday der kom på besøg, og 3 point ville dermed være vitale for Crewe. Da kampen var så kort efter den sidste, var der store ændringer i Crewes trup, men det kunne ikke ses på starten af kampen, som Crewe satte sig på. Men som det er set før i denne sæson, blev der smidt point på de sidste ti minutter af kampen. Crewe kom ellers planmæssigt foran 2-0, men et par heldige mål i anden halvleg delte pointene mellem de to bundhold.




Transfervinduet lukket med få ændringer (1. september 2005)
På trods af bud og forhandlinger med flere klubber, lykkedes det ikke Crewe at få nogle spillere før transfervinduet lukkede i. Både McCready, Billy Jones og Steve Jones var ellers meldt på vej væk, men da de ikke kunne blive enige med de købende klubber, måtte de blive i Crewe. Her spekuleres der i at man i stedet vil forsøge at forlænge deres kontrakter, så de ikke smutter gratis til næste sæson. I stedet blev det til et enkelt køb fra Crewes side, nemlig den blot 17 årige venstreback Scott Golbourne der kommer til klubben fra Bristol City for et beløb på den gode side af £200.000.



Coventry (6. plads) - Crewe (19. plads) (10. september 2005)
Endnu en svær udeopgave, så jeg tror at jeg vil forsøge med en anden taktik som er lidt mere defensivt orienteret. De hvilede spiller kommer selvfølgelig tilbage i startopstillingen bortset fra Moss, og dermed stiller jeg med:
Williams
Jones  Walker  Moses  McCready
Bell
Varney  Lunt  Cochrane  Vaughan
Ugarte




Crewe tog en stor skalp
Coventry 0 - Crewe 2 (Heath og 21, Varney 32)
Man of the Match: Walker (Crewe)

Der var ikke mange der havde troet på Crewe i dagens kamp, men en taktisk genistreg fra Hawkins sikrede en overraskende sejr. Det var et mere defensivt Crewe hold end normalt vi så i dag, og det gav pote. Coventry havde svært ved at spille sig igennem Crewes forsvar, og i stedet kunne Heath bringe Crewe foran for næsen af Ugarte, mens Varney kort efter gjorde det til 2-0. Det andet mål tog modet fra Coventry, og i anden halvleg var der meget få chancer at spore til hjemmeholdet. Crewe kunne dermed rejse hjem efter en flot sejr og de befinder sig nu på 15. plads, mens Coventry falder en enkelt plads ned, til 7. pladsen.



Ipswich (9. plads) - Crewe (15. plads)
Vi skal igen på udebane mod et top 10 hold, men derefter står den på 3 hjemmekampe, hvor vi gerne skulle høste lidt point. Jeg har på fornemmelsen at sejren over Coventry var mere held end forstand, og taktikken går galt i dag, men jeg prøver alligevel... Walker får genvalg efter at han, på afbud, har spillet sig til 8 og 9. Det betyder at jeg beholder samme opstilling fra sidst:
Williams
Jones  Walker  Moses  McCready
Bell
Varney  Lunt  Cochrane  Vaughan
Ugarte





Crewe i endnu en overraskende sejr!
Ipswich 0 - Crewe 3 (Varney 20, Lunt 46, Rix 90)
Man of the Match: McCready (Crewe)

Crewe overraskede alt og alle igen i dag, da de fik hentet en god sejr ude over Ipswich. Hjemmeholdet sad ellers solidt på det første kvarter, men så fik Crewe, efter dessiner fra Hawkins, sat sig på kampen, og Varney bragte efter 20 minutter Crewe foran, en stilling som holdt til pausen. Crewe fortsatte dominationen efter halvlegen, og kort efter startfløjtet bragede Lunt til bolden og skruede den helt oppe i hjørnet fra lang afstand. Endnu et fantastisk mål fra midtbanespilleren, og det vil være overraskende hvis den ikke er i top 3 til månedens mål. Indskiftede Rix satte til sidst et punktum for det ydmygende nederlag til Ipswich. Crewe er nu helt oppe på 9. pladsen, mens Ipswich falder ned til 16. pladsen i den meget tætte midte af tabellen.


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: g00n 19 Jul 2012, 07:57
2 gode udesejre til sidst - 9 point i de 3 hjemmekampe, tak!


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 19 Jul 2012, 21:17
Crewe (9. plads) - Watford (5. plads) (17. september 2005)
Efter to gode udesejre, skal vi i dag på endnu en svær opgave, da vi hjemme tager imod Watford. Normalt ville jeg nu skifte til min hjemmetaktik, men da Watford ligger på 5. pladsen og generelt er et ret godt hold, holder jeg fast i den taktik jeg har brugt de sidste par kampe. Der er dog et par enkelte ændringer, da Ugarte bliver hvilket og ryger på bænken og bliver erstattet af Steve Jones der ellers er sat til salg, da han ikke vil underskrive ny kontrakt.
Williams
B. Jones  Walker  Moses  McCready
Bell
Varney  Lunt  Cochrane  Vaughan
S. Jones





Crewe og Watford i underholdende pointdeling
Crewe 2 (Jones 40, Ugarte 58) - Watford 2 (Mahon 43, King 69)
Man of the Match: Cochrane (Crewe)

Der var budt op til en underholdende kamp, da Crewe tog imod Watford. I en underholdende første halvleg bølgede chancerne frem og tilbage, men vi skulle hen til de sidste 5 minutter før vi fik mål - og to af slagsen endda! Jones bragte Crewe foran på et fremragende lob fra kanten af feltet, men kort efter udlignede Mahon. Til anden halvleg blev Crewes topscorer Ugarte sendt på banen, og han skulle kun have knap et kvarter før han bragte Crewe på sejrskurs. King udlignede ti minutter efter, og på trods af store chancer til begge hold i en lige så underholdende anden halvleg som første var, så forblev stillingen uændret. Holdene beholder dermed deres placeringer på 9. og 5. pladsen.




Vaughan afviser Norwich og Derby
Adskillige medier rapporterede i dag at Crewe's David Vaughan har afvist kontraktudspil fra Derby og Norwich. Begge klubber var ellers blevet enige med Crewe om en overgangssum i nærheden af £1.6mio med adskillige klausuler, men Vaughan følte altså ikke at han kunne få den løn han fortjente i Derby og Norwich. Crewe's næstdyreste spiller er en af de dem som Crewe har forhandlet kontrakt med, og det er ikke længe siden at Vaughan forlængede sin kontrakt til 2007.




Crewe (10. plads) - Burnley (21. plads) (24. september 2005)
Vores anden hjemmekamp i streg, og denne burde være nemmere. Netop derfor forventer jeg et dumt pointtab. Jeg tager chancen og skifter væk fra den succesfulde taktik, til en mere offensiv, der gerne skulle give pote mod en underpræsterende Burnley hold. Ugarte er tilbage på toppen mens Billy Jones lige får en tænkepause på bænken, da han gik fra en formkurve på 7-8-8-9 til en 4'er i sidste kamp.
Williams
Moss  Walker  Moses  McCready
Bell
Lunt  Cochrane
Varney         Vaughan
Ugarte





Crewe ydmyget på hjemmebanen (24. september 2005)
Crewe 1 (S. Jones 76) - Burnley 5 (Noel-Williams 1, 5, 50, 59, Akinbiyi 90)
Man of the Match: Noel-Williams (Burnley)

Rundens overraskelse kom i dag i Crewe, da Burnley rundbarberede dem. Allerede efter et enkelt minut valgte Crewe spiller Walker at give bolden til Noel-Williams der nemt kunne placere den forbi Williams. Blot 4 minutter efter kom Noel-Williams højest på et indlæg, og så stod der 0-2. Crewe forsøgte at komme igen, og tillod sig at brænde gigantiske chancer, og i anden halvleg valgte Moses så at give bolden til Noel-Williams igen, der let kunne placere den forbi Williams til sit hattrick. Ondt blev værre, da indskiftede Scott Golbourne efter knap en times spil også ville være med i legen og afleverede bolden til Noel-Williams der let scorede sit 4. mål. Steve Jones pyntede på resultatet, men offensiven fra Crewe gav bagslag, da Akinbiyi let kunne score på en kontra i overtiden og gøre ydmygelsen total. Efter kampen rasede Hawkins ned i omklædningsrummet og kastede med en stol på vejen. Det er uvist om FA vil tage skridt mod Hawkins.




Crewe (16. plads) - Preston (10. plads) (27. september 2005)
Sidste hjemmekamp af de tre i streg, og jeg har bestemt ikke fået de point jeg håbede på. Preston er endnu en svær udfordring, og derfor vælger jeg at skifte tilbage til den taktik der trods alt virkede nogenlunde - selvom den er lidt mere defensiv end jeg går ind for. Ugarte beholder sin plads på trods af en smule træthed, mens Billy Jones ryger tilbage på højre back, og Steve Jones får lov til at give sig i kast med venstre fløj.
Williams
B. Jones  Walker  Moses  McCready
Bell
Varney  Lunt  Cochrane  Vaughan
Ugarte





Crewe smed point igen (27. september 2005)
Crewe 1 (Ugarte 54) - Preston 1 (McKenna 80)
Man of the Match: Jones (Preston)

En hurtig udvisning til Preston kunne have lukket kampen, da Matt Hill slagtede en fri Ugarte efter blot et kvarter. Frisparket kunne Lunt dog ikke konvertere til et mål, og på trods af et pres igennem første halvleg, forblev stillingen 0-0 ved pausen. Efter anden halvleg pressede Crewe mere på, og det gav bonus da Ugarte scorede sit 8. mål på 11 kampe, men på trods af flere chancer til 2-0, var det i stedet Preston der kunne score det udlignende mål med ti minutter igen. Mere blev der ikke scoret, og Prestons målmand Jones blev fortjent kåret til kampens spiller. Crewe forbliver dermed på 16. plads, mens Preston ligger på 11. pladsen.




Som bedt om af min éne læser, er hermed stillingen (http://michael.hawkins.dk/stilling.jpg) pr. 1. september 2005


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: g00n 20 Jul 2012, 15:06
Min umiddelbare fornemmelse er at jeg som tilskuer til Burnley-kampen ville have stormet ind på banen og trampet på min billet, men stillingen ser jo nogenlunde fornuftig ud. Hvad er din medieprognose?


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 20 Jul 2012, 15:48
Citat af: g00n 20 Jul 2012, 15:06
Min umiddelbare fornemmelse er at jeg som tilskuer til Burnley-kampen ville have stormet ind på banen og trampet på min billet, men stillingen ser jo nogenlunde fornuftig ud. Hvad er din medieprognose?


Haha, ja der blev bestemt også råbt højt herhjemme ved de gamle. Aldrig har jeg oplevet at mine forsvarere 3 gange i én kamp har afleveret bolden direkte til modstandernes angriber så de scorede. Min medieprognose kan jeg ikke lige huske, men både board og fans mener at jeg skal kæmpe hårdt for at undgå nedrykning, så mon ikke medierne også har smidt mig under stregen på forhånd..


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 20 Jul 2012, 17:18
Derby (19. plads) - Crewe (16. plads) (1. oktober 2005)
En meget vigtig udekamp i dag, da vi skal til Derby og forhåbentlig få en sejr vi har manglet på det seneste. Desværre er Lunt ude i 1-3 uger med en skadet albue, så vi mister dermed et stærkt offensivt kort. I stedet forsøger jeg med Vaughan centralt ved siden af Cochrane og så beholder Steve Jones sin plads på venstre fløj. Ellers fortsætter holdet fra sidste kamp, hvilket giver følgende opstilling:
Williams
B. Jones  Walker  Moses  McCready
Bell
Varney  Cochrane  Vaughan  S. Jones
Ugarte





Straffespark var nok for Derby (1. oktober 2005)
Derby 1 (Idiákez pen 6) - Crewe 0
Man of the Match: Davies (Derby)

Det var en kamp af to vidt forskellige halvlege, da der var vigtigt opgør i The Championship. De første 5 minutter var rædselsfulde for Crewe, da topscorer Ugarte blev småskadet samtidig med at Derby fik tilkendt et straffespark. Ugarte måtte efterfølgende udskiftes mens Idiákez eksekverede sikkert. Derby satte sig derefter på kampen, men kunne dog ikke komme frem til de store chancer. Det gjorde Steve Jones tilgengæld i en anden halvleg som Crewe sad på, men man kunne se savnet af Ugarte, da Jones' friløber blev skudt ud til indkast. Af Jones. Flere mål blev der ikke scoret, og Crewe taber dermed flere vigtige point i kampen mod bunden.




Hull (3. plads) - Crewe (20. plads) (18. oktober 2005)
En rigtig svær udekamp, som vi kun kan håbe på point for. Lunt er så småt tilbage, og da kampen er så svær, får han lov til at starte. Det betyder at vi stiller i stærkeste opstilling, da Jones så bliver skubbet ud på bænken. Jeg beholder den defensive taktik selvom vi ikke skabte meget med den sidst. Men mon ikke det hjælper at have Lunt med igen.
Williams
B. Jones  Walker  Moses  McCready
Bell
Varney  Lunt  Cochrane  Vaughan
Ugarte





Crewe overrasker igen (18. oktober 2005)
Hull 0 - Crewe 3 (Ugarte 33, 55, Jones pen 88)
Man of the Match: Vaughan (Crewe)

Efter en stribe dårlige resultater, slog topholdenes drillepind igen til, da Crewe sikkert vandt 0-3 ude over Hull. Crewe spillede generelt en rigtig flot første halvleg, og Ugarte bragte dem fortjent foran med to mål på to minutter. I anden halvleg slappede Crewe mere af, og Hull havde flere gode chancer, men Williams stod rigtig godt, og til sidst i kampen kunne nyligt indskiftede Jones så udnytte et straffespark sikkert. Ugarte blev desværre skiftet ud få minutter tidligere og gik dermed glip af sit andet hattrick i sæsonen. Med sejren kryber Crewe op på 18. pladsen, dog med en kamp færre end holdene over.




Crewe (18. plads) - Millwall (24. plads) (22. oktober 2005)
Hjemmebane mod sidstepladsen. Det kan da vist kun give 3 point, hva'?! Nej, det vil jeg heller ikke mene... Men på papiret burde det! Jeg beholder sidste kamps succesopstilling, og ellers er der ikke så meget at fortælle om den kamp...:
Williams
Jones  Walker  Moses  McCready
Bell
Varney  Lunt  Cochrane  Vaughan
Ugarte





Crewe i endnu et kostbart nederlag (22. oktober)
Crewe 0 - Millwall 1 (Abeyie 38)
Man of the Match: Robinson (Millwall)

Manager Michael Hawkins sagde før kampen at Crewe ikke skulle tage let på opgaven i dag. Det blev gjort alligevel, og Crewe fortsætter deres tendens med at slå de store hold og tabe mod de hold som til enhver tid burde slås. I dag var ingen undtagelse. Millwall fik skudt 3 skud i løbet af kampen, hvoraf det ene ramte målet - og gik ind. Crewe var ikke meget bedre, og med deres 5 skud, 3 på mål, må man sige at Millwalls betondefensiv holdte stand, som det er sket så mange gange for Crewe i denne sæson. Med det nederlag befinder Crewe sig nu på 19. pladsen.




AAAAAAAAAAAAAAAAAARGH!!!!


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: g00n 20 Jul 2012, 21:13
Haha, hvor er det fedt! Du taber hjemme mod bundholdene og vinder sikkert på udebane mod topholdene. Keep it up!

PS: Jeg har hørt noget om en ung AMLC fra Kap Verde som bliver god engang, måske skulle du scoute ham...


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 20 Jul 2012, 21:23
Det er SÅ irriterende at vi ikke kan slå bundholdene hjemme!! Hmm, ved ikke lige hvem du mener, men har en scout til at rende rundt i sydamerika, så mon ikke han engang støder på nogle interessante spillere :T


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: KyleBrotzman 20 Jul 2012, 21:25
Citat af: Gazlgor 20 Jul 2012, 21:23
Det er SÅ irriterende at vi ikke kan slå bundholdene hjemme!! Hmm, ved ikke lige hvem du mener, men har en scout til at rende rundt i sydamerika, så mon ikke han engang støder på nogle interessante spillere :T

Den er også ond. "En spiller fra dette land kan blive god. Hvem, siger jeg ikke."

Kan godt lide din blog. Det handler om FM og dine kampe, den slags blogs er klart dem der tiltaler mig mest.


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 20 Jul 2012, 21:28
Citat af: KyleBrotzman 20 Jul 2012, 21:25
Den er også ond. "En spiller fra dette land kan blive god. Hvem, siger jeg ikke."

Kan godt lide din blog. Det handler om FM og dine kampe, den slags blogs er klart dem der tiltaler mig mest.


Han hentyder til at jeg købte Nani (og Walcott) i min Crewe v. 1... ;) Tak for komplimenten, fedt at der er andre end de familiære der følger med!


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: KyleBrotzman 21 Jul 2012, 00:13
Ja okay, men dengang i tidernes morgen var jeg end ikke født. Jeg holder bare min kæft så.


Titel: Sv: Crewe v. 2
Oprettet af: Hawkins 21 Jul 2012, 00:22
Citat af: KyleBrotzman 21 Jul 2012, 00:13
Ja okay, men dengang i tidernes morgen var jeg end ikke født. Jeg holder bare min kæft så.


Nej, kommenter endelig, jeg er træt af kun at høre på brormand.. :T Om ikke andet kan du da bruge en dags tid på at læse den gamle blog - den er ret underholdende!


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010