Titel: Vraget i Arsenal, hyret i Manchester Oprettet af: aien 24 Jun 2012, 23:22 1. juni 2011
BREAKING NEWS: WENGÉR FYRET I ARSENAL Efter hele 15 år i klubben, har Wengér og Arsenal valgt at gå hvert til sit. Den 61-årige manager har i sin tid i Arsenal vundet hele 11 trofæer, men klubben har ikke vundet noget siden 2005, og med den øgede konkurrence fra bl.a. Manchester City og Tottenham, har klubben altså valgt at tage denne drastiske beslutning. Arsenals formand Peter Hill-Wood ”Det må helt sikkert komme som en overraskelse for de fleste, at vi har valgt at afbryde samarbejdet med Arsene, da han har haft en helt fantastisk indflydelse på klubbens historie i de seneste to årtier. Men når man har arbejdet hårdt de seneste seks år og stadigvæk ikke har vundet nogen trofæer, så må det være på tide at vælge en ny tilgang til vores fodbold. Vi takker Arsene for hans helt fantastiske arbejde, og han vil altid være en legende og have en plads i vores hjerter.” 1. juli 2011 BREAKING NEWS: HANSEN FÅR TRE ÅR I ARSENAL Arsenals formand Peter Hill-Wood ”Nick var ikke vores eneste kandidat, men han var absolut vores førsteprioritet. Det er fuldt forståeligt, hvis folk er kritiske over vores ansættelse, for Nick er en meget uerfaren manager. Men vi så noget i ham, som vi endnu ikke har set i nogen anden manager: Han har en klar plan, store ambitioner, og en helt fantastisk passion og forståelse for spillet; Vi ser frem til samarbejdet.” Nick Hansen ”Dette er naturligvis en fantastisk chance, som jeg ikke regnede med at få så hurtigt. Jeg har arbejdet hårdt igennem årene for at udvikle mig som manager, og jeg fortjener helt sikkert denne chance, men jeg takker min agent, Frank Arnesen, for muligheden. Wengér er en kæmpe legende i Arsenal og har gjort et helt fantastisk stykke arbejde. Jeg beundrer hans filosofi, men jeg har en anderledes tilgang til tingene. Vi har et 3-årigt projekt i gang, der skal tage Arsenal det sidste skridt og føre dem tilbage til toppen af europæisk og engelsk fodbold. Jeg vil forsøge at skabe et hold, der spiller hurtigt og består af teknisk dygtige boldspillere, men samtidigt vil jeg introducere en ny stil i Arsenal, der skal gøre os mere stabile i forsvaret og gøre os mere kyniske i angrebet. Jeg forventer at skulle bruge minimum en sæson på at få min fodboldfilosofi implementeret på holdet, så derfor er det vigtigt, at folk er tålmodige – men jeg garanterer jer for, at vi kun vil blive bedre for hver dag, der går.” Transfers: (http://s19.postimage.org/4qntdzx8j/Transfers.jpg) Hansens første fem måneder skulle vise sig at blive meget svingende og eksperimenterende i kraft af at skulle finde den rigtige formation til holdet. Dette kunne dog ikke ses i Champions League, hvor Rangers, Zenit og Apoel alle blev kørt over med stil og dermed bidrog til Arsenals imponerende 16 point, der sikrede dem en suverænt førsteplads i gruppespillet. Pointhøsten i Premier League var dog ikke noget at prale af for holdet, der stadigvæk manglede identitet, stabilitet og fokus. En overlegen 2-0 sejr hjemme over Man United blev senere efterfulgt af et kæmpe nederlag på 5-0 til Tottenham på White Hart Lane, noget som bestyrelsen bestemt ikke var glad for. Det blev desværre også til et exit i Carling Cuppen, da man tabte 0-1 hjemme til Blackburn – en yderst skuffende indsats, hvor Arsenal-reserverne ikke formåede at vise deres værd. Kunne dette manglende fokus være pga. Hansens samtidige forberedelse til P-licens eksamen, som han bestod d. 20. december 2011? Dette er ikke til at vide, men Arsenal gik i hvert fald i gang med en stime på hele ti ubesejerede kampe i træk, og gik også videre i FA Cuppen mod Peterborough. Taktikken skiftede fra 4-5-1 til en asymmetrisk midtbane i denne stil: (http://s19.postimage.org/88ztady4j/taktik.jpg) Den ubesejrede stime og FA Cup-turneringen blev senere brudt af henholdsvis Man United og Liverpool, begge på fremmed græs. Trods Arsenals gode stime efter jul, lå man over ti point bag Manchester-klubberne, City og United, og derfor måtte fokus være på at vippe Tottenham af pinden til at få 4. pladsen og den sidste Champions League-billet. Dette ville aldrig blive nemt, da Tottenham var tre point foran med hele tre kampe i hånden. Arsenal kunne altså ikke gøre andet end at blive ved med at vinde. I Champions League fortsatte successen, selvom Inter blev trukket i ottendedelsfinalen som suverænt den sværeste 2’er. Første kamp endte 1-1 i Milano, og en sejr på 2-1 på Emirates var derfor nok til at sende Arsenal til kvartfinalen, hvor giganterne fra Manchester City ventede. De blå fra Manchester startede på hjemmebane og Dzeko lagde satte dem hurtigt i gang med to tidlige scoringer. 0-2 bagud på Etihad Stadium efter blot 22 minutter – det så ikke fornuftigt ud til returkampen. Heldigvis gik der blot ti minutter, før Ayew reducerede på et flot langskud. Stillingen holdt til pausen, men i 2. halvleg kom City ud og lagde tryk på. Efter 70 minutter kombinerede de sig flot igennem, og Nasri afsluttede på fornemste vis. 3-1, og nu så det da for alvor sort ud. Men i dag skulle vise sig at være langskuddenes dag, da André Santos i overtiden valgte at banke bolden i nettet fra 25 meter. 3-2 var et fint udgangspunkt til returkampen på Emirates. Hele returkampen blev domineret af Arsenal, men City viste utrolig skarphed. Det blev dog alligevel Arsenal, der snuppede billetten til semifinalen, da fanfavoritten, Robin van Persie dukkede op i 88. minut og scorede det afgørende mål til 2-1, der sendte Arsenal videre på reglen om flest scorede udebanemål. Hele Arsenal var i ekstase: Skulle det blive deres år? De to semifinaler så ud således: Manchester United – Arsenal Barcelona – Real Madrid. Skuffelsen var desværre stor, da Arsenal efter første opgør måtte rejse hjem med en 2-0 nederlag, der snildt kunne have været meget større. Der var ikke meget håb for returopgaven, og manager Nick Hansen valgte derfor ikke at spare nogen spillere i det kommende Premier League-opgør mod Man City hjemme på Emirates. Denne kamp blev desværre tabt 1-2, og det var et såret dyr, der tog imod Manchester United på Emirates i håb om at få vendt et 2-0 nederlag til en samlet sejr og en billet til CHL-finalen. Arsenal virkede meget nervøse den første halve time, hvor United dominerende. Men herefter tog Arsenal kontrol. I starten af 2. halvleg bragte Theo Walcott London-klubben på 1-0 og finalen virkede nu indenfor rækkevidde. Op mod slutningen var der fyldt med chancer, som Arsenal misbrugte, og det endte derfor alligevel med, at United fik udlignet efter et hjørnespark i overtiden. 1-1 og Arsenal var ude. Fokus lå nu på at få 4. pladsen fra Tottenham, der med tre runder igen, lå to point foran. De sidste tre kampe blev vundet sikkert med bl.a. en 6-3 udesejr over lokalrivalerne, Fulham. Men det var desværre ikke nok til at overhæle Tottenham, da de blot smed to point i de sidste tre kampe og havde bedre målscorer. Vi endte dermed a-point på 74 point, hvor Spurs fik 4. pladsen med en markant bedre målscorer. (http://s19.postimage.org/me5mc775v/tabel.jpg) Op til den sidste kamp var der gået rygter om, hvorvidt manager Nick Hansen ville få sig en fyreseddel, hvis han ikke vandt de sidste tre kampe. Det gjorde han dog, og Arsenal valgte at beholde ham og give ham et transferbudget til næste sæson på 200 mio. kroner, på trods af, at der altså kun skal spilles Europa League. Positiver at tage med til næste sæson? Efter fem halvdårlige måneder, fik manager Nick Hansen stabiliseret båden og førte Arsenal til 16 Premier League-sejre siden 26. december. ud af 21 mulige. Arsenal viste i løbet af sæsonen, at de kunne slå de store hold, på trods af deres lave budget og deres relativt unge hold. Der er helt sikkert gode muligheder for succes i næste sæson. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 25 Jun 2012, 16:47 1. juli 2012 - 2. sæson sparkes i gang:
Alle rygter om Arsenal manager, Nick Hansens fremtid, manes til jorden, da danskeren forlænger og skriver under på en ny 5-årig aftale med en ugeløn på 500.000 kr. En overraskende lang kontrakt, der viser både Hansens og Arsenals tro på det fremtidige projekt. Med unge spillere som fx Bendtner, Vela og Lansbury vendt tilbage fra lån, er det på tide at få ryddet op i truppen og finde ud af, hvilke positioner, der skal styrkes til kommende sæson. Spillere som Chamakh, Joel Campbell, Gervinho, Park Chu-Young og Carlos Vela er alle på vej væk. Saviola, Thiago Neves, Sanogo og Källstrøm skifter alle til klubben på bosman. Nuværende trup: (http://s19.postimage.org/na8zu9iwz/trup_juli_2012.jpg) Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 25 Jun 2012, 18:00 5. august 2012
Der er sket en stor udrensning i Arsenal, og flere spillere er enten blevet solgt eller sendt på lån. Truppen er blevet skåret ned fra 36 til 23 spillere. 6 nyindkøb, heriblandt venstre-fløjen, Urby Emanuelson fra Milan og stortalentet, Shinji Kagawa, der ankom fra Dortmund. Den 23-årige japanske landsholdsspiller blev hentet for 72,5 millioner kroner og kommer til at kæmpe om pladsen på den offensive midtbane sammen med Arsenals eget talent, Jack Wilshere. (http://s19.postimage.org/blnu8n2f3/kagawa.jpg) (http://postimage.org/image/blnu8n2f3/) "Vi ledte hele tiden efter en alsidig midtbanespiller, så da Shinjis agent tilbød ham til os til en fornuftig pris, var vi nødt til at slå til. Shinji er en ekstremt talentfuld spiller og vil komme til at spille på alle pladser på midtbanen og den offensive midtbane," udtalte manager Nick Hansen. Endelige trup: Målmænd: Kameni, Fabianski Forsvarspillere: Sagna, Koscielny, Vermaelen, Mertesacker, Hummels, Baines, Gibbs Midtbanespillere: Coquelin, Lansbury, Wilshere, Ayew, Ramsey, Neves, Hernández, Emanuelson, Källström, Kagawa. Angribere: van Persie, Walcott og Saviola. Transfers 2012-13: (http://s19.postimage.org/am24qocn7/Transfers_2012_13.jpg) Målet for sæsonen: Bestyrelsen i Arsenal forventer kvalifikation til Champions League næste sæson. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 25 Jun 2012, 18:40 1. kamp: Premier League: Arsenal - Fulham
Sæsonen sparkes i gang med årets første Premier League-kamp. Arsenal tager hjemme imod lokalrivalerne, Fulham. Folk glæder sig meget til at følge Arsenal, der bør gå en stor sæson i møde, føler man. London-klubben høstede i sidste sæson 74 point, og det er noget, der skal forbedres i den kommende sæson, hvis man skal tro manager Hansen. Arsenal vælger at stille op i den sædvanlige 4-1-2-2-1 med den asymmetriske midtbane, og de to nyindkøb, Emanuelson og Kagawa starter begge fra start. Allerede efter 5 minutters spil var Theo Walcott tæt på at bringe ekstase på Emirates, men englænderens flotte lob røg lige over mål. Bare minuttet senere kom Walcott igen i fokus, da nyindkøbte Kagawa sendte ham igennem med en flot pasning, som englænderen hamrede forbi mål. Treværket kom også i centrum indenfor det første kvarter, da Koscielny headede et hjørnespark på overliggeren. Arsenal havde virkelig lagt stærkt ud. Trods flere chancer til både Ayew og Emanuelson, kom forløsningen først lige før pausen, da Hernández lagde et flot hjørnespark ind til Vermaelen, der pandede bolden i nettet til 1-0. Trods 16 forsøg i første halvleg, manglede Arsenal den sidste skarphed og gik til pausen med en 1-0 føring, der burde have været markant større. Grundet Walcotts store uskarphed, valgte manager Nick Hansen at tage ham ud til fordel for den tidligere Barcelona-spiller, Javier Saviola. Fulham kom bedre med i kampen i 2. halvleg, men det blev ikke til meget andet end et par langskud, før Arsenal fik hjørnespark, og Koscielny blev nedlagt i feltet, så hjemmeholdet fik straffespark. Ayew omsatte sikkert til slutresultatet: 2-0 til Arsenal. 58 % af boldbesiddelsen og hele 25 skud på mål. Sæsonen var sparket i gang på fornemste vis. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: El-Pistolero 25 Jun 2012, 19:43 fin blog. :-)
Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 26 Jun 2012, 09:25 3. november 2012
Turneringen er kommet godt i gang, og på nær et exit fra Carling Cuppen, har Arsenal gjort det rigtig godt. I Europa League ligger man på en delt førsteplads sammen med Palermo efter to sejre og én uafgjort i de første tre kampe. Hansen er sikker på, at Arsenal nok skal få overtaget førstepladsen og vinde gruppen. I ligaen har Hansens drenge startet overraskende godt, og ligger nr. 1 efter de første ti kampe med et forspring på 1 point til nærmeste rivaler fra Tottenham. Arsenal har vist gode takter ved bl.a. at slå Manchester City på hjemmebane og Chelsea på udebane, men Hansen er bekymret over de to hidtidige nederlag til henholdsvis Wolves og Aston Villa, hvor holdet har vist sig at være overraskende fantasiløse. Til gengæld har forsvaret stået stærkt og har kun indkasseret 4 mål efter 10 kampe. Midlertidige mål: At ligge på førstepladsen ved årsskiftet og vinde Europa League-gruppen. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 26 Jun 2012, 13:17 1. januar 2013
Juleprogrammet viste sig at blive en rigtig hård periode for Arsenal. En flot 2-0 sejr over Tottenham blev efterfulgt af nederlag på udebane til henholdsvis Manchester United og Sunderland. Året blev dog sluttet af med stor stil efter en 5-1 sejr ude over Fulham. Arsenal ender altså 2012 på 2. pladsen, et point bag Manchester City, der dog har en kamp i hånden. Bestyrelsen er meget tilfredse med, at holdet er ved at nå en højere placering end forventet, og derfor er manager Nick Hansen blevet tilbudt 150 mio. kroner ekstra at købe ind for. Ind på holdet er kommet angriberen, Pedro, fra Barcelona. Spanieren var blevet frosset ude i den catalanske klub og blev derfor hentet for små 80 mio. kroner. Nick Hansen mener ikke, at der er brug for flere nyindkøb, men udtaler, at han kan blive tvunget til det, hvis nogen af spillerne forlader klubben. Specielthøjrebacken, Bacary Sagna er en meget eftertræktet herre af bl.a. Barcelona. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: HRz 26 Jun 2012, 13:25 God blog :)
Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 26 Jun 2012, 14:12 Citat af: HRz 26 Jun 2012, 13:25 God blog :) Tusind tak. Jeg gør mit bedste for at opdatere jer så godt som muligt. Det er også en ekstra motivation for mig selv, at jeg lægger det op :) Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 26 Jun 2012, 14:28 1. februar 2013
Transferstatus: Unge venstreback, Kieran Gibbs har ikke fået mange kampe i denne sæson, og er derfor blevet sendt på lån til FC Lorient. Arsenal har sikret sig både Huntelaar, Gago og Matías Fernández, der alle skifter til sommer på Bosman. QPRs 23-årige højreback, Christian Ribeiro er skiftet til Arsenal for 38 mio kroner. "Vi har længe gået og ledt efter en højreback til at aflaste Sagna i de hårde perioder af sæsonen, og Christian virker som en spiller med et stort potentiale, og så er han en engelsk-udviklet spiller. Han vil helt sikkert komme til at få masser af kampe," udtaler manager Nick Hansen. Offensivspilleren Thiago Neves, har flere gange udtrykt sin utilfredshed med ikke at spille fast i Arsenal, og efter en samtale med Nick Hansen, er brasilianeren blevet sat til salg. Der har dog endnu ikke været nogen klub parat til at betale hans lønkrav, så derfor er han blevet udlejet til franske Marseille, der betaler 50 % af hans løn. Arsenals reservemålmand, Fabianski, har også udtrykt utilfredshed med manglen på førsteholdsfodbold. Den 27-årige polak har blot optrådt tre gange for London-klubben i denne sæson, og har derfor søgt om at få ophævet sin kontrakt mod en betaling på 6,5 mio kroner. Manager Nick Hansen afviste dette tilbud og har i stedet sat polakken til salg for 27 mio kroner, så man kan bruge transferpengene på at hente en ny målmand ind. Fabianski endte med at blive solgt for de 27 mio. kroner til CSKA Moskva, og erstatningen blev englænderen, Jason Steele, der blev hentet i Middlesbrough for 50 mio. kroner. Transfervinduet nu lukket, og 23 spillere er blevet registreret til Premier League, hvor af 9 er trænet i England - det går den rigtige vej på både det plan og det økonomiske for Arsenal. Andre nyheder: Arsenal videre til 4. runde i FA Cuppen efter en storsejr på 4-0 over Wigan, hvor bl.a. debutanten Pedro scorede to gange. African Cup of Nations starter, og Arsenal må give afkald på hele tre nøglespillere (Kameni, Ayew og Song). Arsenal sluttede januar af med at tage imod nedrykningstruede, Wolverhampton i Premier League. Der var debut i målet til unge Jason Steele. Hansen gav klar besked til spillerne: "Jeg forventer en sejr". Det var dog gæsterne, der startede bedst, men deres dominans af de første ti minutter, var ikke nok til at undgå et farligt kontra-angreb af Arsenal, der blev afsluttet af van Persie. 1-0 til hjemmeholdet. En kedelig første halvleg var godt på vej mod sin ende, da Coquelin smækkede et flot langskud op i krogen - ingen chance for Hennessey: 2-0 til Arsenal. I anden halvleg fortsatte hjemmeholdet med at dominere i håb om at få en tredje scoring, og den kom fuldt fortjent efter 66 minutter, da van Persie, efter nogle gode kombinationer scorede sit andet mål. 3-0 blev kampens resultat, og Arsenal afsluttede dermed en fremragende januar-måned med fire sejre ud af fire mulige. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 26 Jun 2012, 19:30 1. april 2013 - Hansen runder de 100 kampe for Arsenal
Arsenal manager, Nick Hansen kunne fejre sin kamp nr. 100 for klubben, efter en 5-4 sejr på udebane over Sevilla, der sendte holdet videre til kvartfinalerne i Europa League med en samlet 9-4 sejr over spanierne. Dette var i øvrigt Hansens sejr nummer 63 i spidsen for Arsenal, og dette giver en sejrprocent på 63 %, to procent højere end Arsene Wengérs statistik fra sine 15 år i Arsenal. Efter en elendig februar-måned dumpede Arsenal ned på 4. pladsen og har nu 5 point op til Manchester United, der fører ligaen med 66 point efter 28 kampe. Sæsonen løber nu mod vejs ende, og mens Hansen stadig håber på at kunne indhente Manchester United og snuppe mesterskabet, er bestyrelsen godt tilfreds med at ende i top 4 og være tilbage i Champions League til næste sæson. I mellemtiden har Arsenal brugt resten af årets transferbudget på at købe ind til næste sæson. Den stærke franske defensiv midtbane, Yann M'Vila, er skiftet til London-klubben for 250 mio. kroner og regnes for én af de stærkeste midtbanespillere i den franske Ligue 1. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 26 Jun 2012, 22:22 Så tæt på, men alligevel ik'
Med to runder før tid, lå Arsenal a-point med nummer 1, Manchester United, der dog havde en 30 måls bedre målscorer. Og i Europa League havde man nået finalen, hvor Marseille venter. To skæbnesvanger-kampe ventede rundt om hjørnet. Den første på White Hart Lane mod Tottenham, der kæmpede for den sidste Champions League-plads. Denne kamp blev tabt 3-0, og Arsenal har fortsat ikke vundet i Tottenham med Nick Hansen ved roret. Finalen mod Marseille viste sig at være en hård og ligebyrdig kamp. I første halvlegs overtid begik Arsenals Song endnu et frispark og modtog sit andet gule kort: Arsenal var reduceret til ti mand i en hel halvleg og evt. ekstra tid. Arsenal spillede lige op med Marseille i hele kampen, trods de ti mand, og otte minutter før tid, samlede van Persie en ripost op og gjorde det til 1-0.. troede hollænderen, der ikke havde set, at linjevogterens flag var oppe. Kampen gik i ekstra tid, og der fortsatte med at være småchancer i begge ender. Forløsningen kom dog i 102. minut, da Marseille kombinerede sig igennem, og Duhamel afsluttede til 1-0. Nick Hansen satsede nu alt, men Arsenal formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte altså Europa League-finalen. Endnu engang måtte Arsenal se langt efter et trofæ. Positiver til næste sæson: Arsenal formåede at udvikle sig kollosalt i denne sæson og leverede den ene stærke præstation efter den anden. De leverede fodbold på et utroligt højt niveau, og det gav sig til kende ved kun at smide seks point væk på sæsonens sidste tre måneder. Sidste sæson samlede Arsenal 74 point, hvor der blev hentet hele 88 point i denne sæson. Et pointantal, der i ni ud af ti sæsoner giver et mesterskab. Hansen må nu gå på ferie og overveje, hvad der kan forbedres ved dette i forvejen stærke Arsenal-mandskab. Spoler man et år tilbage var det en Hansen, der frygtede for sit job, men håbede på at få chancen til at føre Arsenal igennem en sæson mere. I dag er hans situation i Arsenal "meget sikker", og bestyrelsen er "ovenud tilfreds" med hans styring af holdet. "Det har været en hård og lang sæson, hvor vi virkelig har præsteret fantastisk. Vi skal have hentet nogle spillere ind her i sommerpausen, hvis vi finder de rigtige typer, og så er vores mål næste sæson igen at udvikle os og blive endnu stærkere. Vi er tilbage i Champions League, og det er vi lykkelige for. Nu er vores fokus at gå det sidste skridt og vinde én af de store turneringer," sagde manager Nick Hansen til SkySports.com Tabellen: (http://s19.postimage.org/fp7fvzrpf/tabel_2012_13.jpg) Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: Jonaspetersen93 26 Jun 2012, 22:41 Rigtig god blog, hvor er det dog ærgeligt at det ikke lykkes for dig hverken på White Hart Lane eller mod Marseille :( Good luck næste sæson :)
Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 27 Jun 2012, 09:29 Citat af: Jonaspetersen93 26 Jun 2012, 22:41 Rigtig god blog, hvor er det dog ærgeligt at det ikke lykkes for dig hverken på White Hart Lane eller mod Marseille :( Good luck næste sæson :) Ja, lige præcis. Men jeg må indrømme, at jeg ikke regnede med mesterskabet, da havde målscorer på +70 mod mine +40, så det ville altid blive næsten umuligt. Det skuffede mig virkeligt at tabe Europa League-finalen, men med ti mand i en halvleg + ekstra tid kunne det næsten kun gå galt. Jeg var faktisk så skuffet, at jeg endte med at bøde Song to ugers løn for udvisningen, hvilket han blev så utilfreds med, at jeg endte med at sælge ham. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 27 Jun 2012, 10:37 17. august 2013:
Første kamp står for døren. Efter en succesfuld PreSeason, er Arsenal klar til at sparke Premier League i gang, når oprykkerne Nottingham Forrest kommer på besøg. I løbet af sommeren har Arsenal forstærket midtbanen ved køb af tre store stjerner: Gago, M'Vila og Erik Lamela. De to sydamerikanske offensiv-stjerner, Carlos Tevez og Neymar har også været tæt på at ende i The Gunners. Man blev enige med begge klubber om overgangssummen, men Arsenals politik om ikke at give mere i løn end 900.000 kr./ugen faldt ikke i hverken Neymars eller Tevez' smag, og parterne afbrød forhandlingerne. Bestyrelsen forventer en kamp om titlen og har dertil givet et transferbudget på 300 mio. kroner. Manager Hansen forventer selv, at mesterskabet går til Arsenal i år, og at man når minimum semifinalen i Champions League. Efter en stærk sidste sæson, er unge Henri Lansbury blevet sendt på lån til Stoke i den kommende sæson, så han kan spille fast og udvikle sig. Arsenal starter med deres sædvanlige asymmetriske midtbane, hvor der er to nyindkøb med i startopstillingen: Erik Lamela og den franske stjerner, M'Vila. På bænken sidder nyindkøbene, Matás Fernández, Gago og Huntelaar. Manager Hansen vælger et anderledes approach: "Spil jeres eget spil, så skal I nok vinde." Og der gik skam ikke mere end 39 sekunder, før van Persie sendte en aflevering fra Ayew i netmaskerne: Sikke en start på sæsonen, 1-0. Efter 10 minutter var hjemmeholdet tæt på at udbygge føringen, men gæsternes målmand, Camp, kom flot ned og fik hånden på Ayews skud. Minuttet senere var der dog ikke noget at stille op, da Lamela satte en mand af og afleverede ind til Ayew, der afsluttede perfekt til 2-0. Arsenal fortsatte den voldsomme dominans, og efter en halv times spil, brød van Persie igennem og fandt Kagawa, der sikkert scorede til 3-0, der var pausestillingen. I halvlegen valgte Hansen at tage van Persie og Hernández ud og skifte nyindkøbene, Matiás Fernández og Huntelaar ind. Fem minutter inde i anden halvleg, brillerede elegante Ayew og afsluttede perfekt, men hans skud ramte indersiden af stolpen. Resten af kampen var en kedelig affære, og kampen endte 3-0 til Arsenal. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: Jonaspetersen93 27 Jun 2012, 11:24 Det er da en godkendt start på sæsonen, kan man ikke få et SS af din fortrukne start 11'er
Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 27 Jun 2012, 12:23 Citat af: Jonaspetersen93 27 Jun 2012, 11:24 Det er da en godkendt start på sæsonen, kan man ikke få et SS af din fortrukne start 11'er Den ser sådan ud: ------------------------v.Persie------------ -------------Kagawa--------------------Pedro Lamela------------------Ayew---------------- -------------M'Vila---------------------------- Vermaelen----Hummels----Mertesacker----Sagna -------------------Kameni--------------------- Jeg spiller med en del rotation, da jeg føler, jeg har en bred trup, og at alle har noget at bidrage med. Af dem, der ikke er nævnt i startopstillingen, spiller Wilshere, Ramsey, Hernandez og Walcott mindst hver anden kamp fra start. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 11 Jul 2012, 10:42 Status 02.03.2014 - Carling Cup-finale: Tottenham - Arsenal
Efter et hårdt 2014, er Arsenal kommet langt bagefter topholdet, Tottenham i Premier League. Man røg desværre også ud af Champions League-gruppespillet og måtte tage til takke med en plads i Europa League, hvor FC København netop blev ekspederet ud på en samlet score på 10-2. Til gengæld er man nået FA Cuppens 6. runde, og er klar til Carling Cup-finalen mod lokalrivalerne fra Tottenham. Kampen blev selvfølgelig spillet på New Wembley. De to London-klubber valgte begge at stille op i en klassisk 4-5-1 formation med to hurtige kanter på fløjen (Lennon og Bale vs. Pedro og Pablo Hernández). Arsenal manager, Nick Hansen, valgte at stille med en stærk midtbane bestående af Ayew og M'Vila, kombineret med den offensive playmaker, Matías Fernández. På toppen valgte man lynhurtige Theo Walcott; Der var altså lagt op til kontrabold mellem disse to lynhurtige omstillingshold. Forsvaret bestod af Baines, Vermaelen, Koscielny og Sagna, mens Kameni fik førstevalg i målet. Vi får en forrygende start på kampen, da André Ayew bliver spillet fri på kanten af feltet, tager et træk ind i banen og placerer bolden op i modsatte hjørne - fremragende mål og 1-0 til Arsenal. Denne føring holdt helt ind til overtiden af første halvleg, hvor Luka Modric fik udlignet efter et hårdt Tottenham-pres. Tottenham sad også tungt på de første tyve minutter af anden halvleg, og derfor valgte Nick Hansen at skifte sine to fløjspillere ud og lave en mere kompakt midtbane. Dette så ud til at give pote med det samme, da Arsenal kombinerede sig igennem og Walcott headede et indlæg ind bag Spurs-keeper, Kestwood. 2-1 til Arsenal, og nu var der lagt op til spænding i slutminutterne. The Gunners formåede at kontrollere kampen i de sidste tyve minutter, men det lykkedes alligevel Tom Cleverley i det 81. minut at udligne ud af næsten ingenting: 2-2. Forlænget spilletid og straffespark lå for døren. Men Walcott ville det anderledes og blev matchvinder, da han hamrede en kanonkugle ind til 3-2 seks minutter før tid. Arsenal vinder deres første trofæ i hele ni år! Dette kan forhåbentlig blive springbræt til endnu flere trofæer til Arsenal, men det må fremtiden vise. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal Oprettet af: aien 12 Jul 2012, 11:24 Maj 2014
Der var blandede følelser i Arsenal, da sæsonen sluttede. Godt nok havde man vundet Carling Cuppen og Uefa Europa League med en fortjent 2-1 sejr over Schalke i finalen. Men det var til gengæld gået knapt så godt i ligaen, hvor man måtte slutte på en skuffende placering. 22 sejre og en pointhøst på 69 point, rækkede desværre ikke til mere end en 6. plads. Bestyrelsen havde forventet, at Arsenal ville kæmpe med om mesterskabet, og at man kom langt i Champions League - ingen af disse mål blev nået af manager, Nick Hansen, der dog vandt to trofæer i sæsonen. Hansens ambitioner var at få Arsenal i gang med at vinde trofæer igen, men de to pokaler, der blev hevet hjem, imponerede ikke Arsenal-bestyrelsen, der derfor valgte at afskedige Nick Hansen. Det var maj 2014, og Hansen skulle nu til at overveje sine muligheder. Skulle man søge til et andet land, eller skulle man blive, indtil en Premier League-klub ville blive ledig? Tidligere Arsenal-manager, Arsene Wengér forlod sin klub, Liverpool, for at komme tilbage til Arsenal og prøve at genfinde deres gamle magi. Liverpool stod nu uden manager, og Hansen blev straks interviewet om sin interesse i jobbet som Cop-manager. Hansen valgte at ansøge jobbet, Liverpool-bestyrelsen blev smigret, og nu afventede man bare et tilbud. I mellemtiden valgte Manchester United-manager, Sir Alex Ferguson, at trække sig tilbage fra fodbold efter mere end 25 år i klubben. Så var Man United-posten altså også ledig. De to største engelske klubber i historien stod nu begge uden manager. Nick Hansen valgte også at ansøge jobbet i Manchester United, som også blev smigret. En spændende fremtid skulle gås i møde. Hvem skulle være hans nye arbejdsgiver, Man United eller Liverpool? Eller ingen af dem? Et par dage senere stod Hansen med tilbud fra begge klubber. Uden at tøve, valgte han Man United på en 5-årig kontrakt. Interview med Hansen: Ifølge rygterne havde du tilbud fra både Liverpool og Manchester United. Hvad fik dig til at vælge sidstnævnte? "Jeg var meget smigret over at være så eftertragtet fra to så store klubber i England. At gå fra Arsenal til Liverpool så jeg ikke som en skridt frem i karrieren, da jeg mener, at de to klubbers muligheder lå på nogenlunde samme niveau. Til gengæld blev jeg af Man United tilbudt en fantastisk trup og et kæmpe transferbudget, og med de muligheder, ser jeg en stor mulighed for at tage Man United det sidste skridt tilbage i toppen. Jeg glæder mig til at komme i gang," svarede Nick Hansen. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal UPDATE: Dansker fyret i Arsenal!! Oprettet af: aien 14 Jul 2012, 22:23 16. august 2014:
Efter en skuffende sæson som nr. 3 i Premier League, var bestyrelsen nu kommet op med en anderledes plan for den nye sæson. Den nye manager Nick Hansen skal vinde Premier League og komme i finalen i Champions League og FA Cuppen. Der var dermed store forventninger til den nye manager, der dog fik tildelt 590 mio. kroner til spillerindkøb. Hansen valgte at analysere den netop overståede sæson og kom frem til, at tre spillere skulle forlade klubben: Bassong, Carrick og Lindegaard. Hansen havde lært fra sin tid i Arsenal, at en alt for stor trup skaber dårlig harmoni, og at han ikke selv var interesseret i større rotation i løbet af en sæson. Derfor valgte han at sammensætte en førsteholdstrup på blot 21 spillere + 2 stærke offensivspillere fra reserveholdet. Efter salg af spillere, fik Hansen øget sit transferbudget, og da sommeren var ovre, havde man endt med at købe spillere for hele 610 mio. kroner. Axel Witsel og Leroy Fer blev hentet til at aflaste den evigt skadesplagede, Darren Fletcher og brasilianeren, Anderson. Men den mest bemærkelsesværdige investering kom, da man spenderede hele 370 mio. kroner på det braslianske supertalent fra Santos: Neymar. Truppen var sammensat, og Manchester United gik en spændende sæson i møde. Efter to tours til bl.a. Belgien og USA, var man nu klar til at åbne Premier League-sæsonen hjemme på Old Trafford, hvor Sunderland gæstede. Alles øjne var på United, der var storfavoritter til at hive sejren hjem, og man skulle dog heller ikke vente længere end tre minutter, før Javier Hernández, eller også kaldt Chicharito, bragte United foran, efter en flot Anderson-aflevering. United fik ikke scoret yderliger i første halvleg, men i anden halvleg slog Chicharito igen til og blev matchvinder i kampen, der endte 2-0 til hjemmeholdet. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal UPDATE: Dansker fyret i Arsenal!! Oprettet af: Batistuta 15 Jul 2012, 10:58 Fin blog, men er rystet over Szczesny er solgt for 25 mil. Han har protentiel til at blive en af de aller bedste keepere i spillet.
Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal UPDATE: Dansker fyret i Arsenal!! Oprettet af: aien 15 Jul 2012, 14:02 Citat af: Batistuta 15 Jul 2012, 10:58 Fin blog, men er rystet over Szczesny er solgt for 25 mil. Han har protentiel til at blive en af de aller bedste keepere i spillet. Jep, det fandt jeg ud af senere i spillet. Var meget ærgerlig over at se hans udvikling! Overveje næsten at købe ham tilbage :) Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal UPDATE: Dansker fyret i Arsenal!! Oprettet af: aien 21 Jul 2012, 11:40 Ærkerivalerne brød stimen
Frygtindgydende Mancheter United rejste til Anfield med hele 16 sejre på stribe i alle turneringer. Liverpool stod for noget af en udfordring, hvis de skulle ændre på denne stime. Grundet den store rivalisering mellem disse klubber, valgte begge hold at stille i stærkeste opstilling, til trods for, at de to klubber tørnede sammen i den mindre præstige-fyldte Carling Cup. De to hold fulgtes godt ad, og hjemmeholdet havde smidt føringen to gange, så den stod altså 2-2, indtil det 67. minut, hvor Uniteds forsvar for tredje gang i kampen viste horribel kommunikation og organisation. Liverpool endte med at udbygge føringen og vinde hele 5-2. Man United var ude af Carling Cuppen, på trods af et meget lige opgør. Sikkert videre i Champions League, og succes i Premier League Sejr efter sejr var naturligvis nok til at kvalificere sig til ottendelsfinalerne som suveræn 1'er, selv med to kampe igen. Tabellen med 1 kamp igen:[float=right]PL-tabel: 1. Man Utd 14k, 36 p 2. Arsenal 14k, 34 p 3. Blackburn 14k, 30p[/float] 1. Man United 5k, 15p 2. At. Madrid 5k, 7p 3. Roma 5k, 4p 4. Galatasaray 5k, 2p Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal UPDATE: Dansker fyret i Arsenal!! Oprettet af: aien 22 Jul 2012, 15:27 Farvel til Champions League:
Efter en rædselsfuld præstation i Portugal, måtte Man United rejse hjem med et 0-2 nederlag til FC Porto i Champions League's ottendelsfinale. Kunne dette blive vendt i returopgøret på Old Trafford? Man skulle i hvert fald gøre et forsøg. Det startede da også ganske fint, da Leroy Fey gav United føringen efter 23 minutter, 1-0 som også var stillingen ved halvleg. United fortsatte deres tunge pres efter pausen, men efter en masse spilde chancer, slog Porto til, da Willians pragtfulde langskud, viste sig at blive det sidste søm i kisten for Uniteds exit. Kampen endte 1-1, og trods et massivt overtag, røg Man United ud på et samlet 1-3 nederlag. Men hvordan ser det ud i de andre turneringer? I FA-cuppen er man nået til 6. runde, hvor Norwich gæstes og skal besejres. I Premier League har United et 11-points forspring foran Manchester United og Arsenal med ni kampe igen. Det kunne stadig blive en succesrig sæson for United. Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal UPDATE: Dansker fyret i Arsenal!! Oprettet af: aien 22 Jul 2012, 16:05 [float=right](http://s15.postimage.org/vbcq2526z/PL_top_6.jpg)[/float]
21. marts 2015: MAGTDEMONSTRATION Man United sendte en ny advarsel til rivalerne, da de rundede Premier League-sæsonens kamp nr. 30 med en flatterende 8-1 sejr hjemme over Portsmouth. 8 kampe tilbage og et forspring på hele 11 point. Kan nogen hente United og forhindre Nick Hansens første ligatitel? (http://s9.postimage.org/qus14jsfj/Man_UTD_8_1_Pompey.jpg) Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal UPDATE: Dansker fyret i Arsenal!! Oprettet af: aien 22 Jul 2012, 16:44 [float=right](http://img.skysports.com/11/04/800x600/Manchester-United-Chelsea-Champions-League-Qu_2582922.jpg)[/float]
Klar til finalen Efter en overbevisende 3-0 sejr i semifinalen over Sunderland, er Man United klar til FA-cup finalen, hvor Chelsea venter, der slog Arsenal med 2-1 i den anden semifinalekamp. Kan Man United få revanche fra 2007, hvor de blev slået af netop Chelsea i FA-cup finalen? Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal UPDATE: Dansker fyret i Arsenal!! Oprettet af: aien 22 Jul 2012, 22:53 [float=right](http://addfreeads.net/blog/wp-content/uploads/2011/10/Manchester_United_Premier_League_Champions.jpg)[/float]
Succes i Premier League, skuffelse i FA-cuppen Der var en uge med blandede følelser for Manchester United, der genvandt Premier League-titlen, efter Man City vandt sidste sæson, men ugen efter tabte FA Cup-finalen på straffespark til Chelsea. Næste sæson? I næste sæson skal der tilføjes et par spillere, der kan styrke bredden i truppen, så man kan spille med om alle trofæer. I denne sæson blev Man United offer for spillernes træthed, og dette skal rettes op på. Ambitioner for næste år er at genvinde Premier League og vinde Champions League. (http://s14.postimage.org/4zdsk2675/pl_tabel_2014_2015.jpg) Titel: Sv: 35-årig dansker overtager Arsenal UPDATE: Dansker fyret i Arsenal!! Oprettet af: aien 23 Jul 2012, 10:56 [float=right](http://s18.postimage.org/704pd49qh/Lucas_Moura_Man_United.jpg)[/float]
1. juli 2015 Manchester United køber brasilianere! Der var dukket mange journalister op til pressemødet, som Nick Hansen havde indkaldt til. Hele to nye signings skulle præsenteres. Den største Lucas Moura fra Sao Paulo, der blev købt for hele 285 mio. kroner. Denne signing skal gå ind og styrke bredden i truppen, og Moura er en god konkurrent til venstrekanten, hvor man også har argentineren, Diego Perotti. Den anden signing er også en brasilianer. 24-årige Alex Sandro er blevet hentet i FC Porto for beskedne 50 mio. kroner. Sandro er en spiller, Hansen har fuldt i hele den overståede sæson, og han har været meget imponeret over de indsatser, sydamerikaneren har leveret på venstreback-positionen. Dette vil på længere sigt også være en signing, der kan afløse Patrice Evra, der efterhånden er 34 år. (http://i1.r7.com/data/files/2C95/948E/3123/5D28/0131/244E/759F/4CF7/Alex%20Sandro%20Divulga%C3%A7%C3%A3o%20450%20338.jpg) Titel: Sv: Vraget i Arsenal, hyret i Manchester Oprettet af: aien 23 Jul 2012, 22:02 [float=right](http://www.london-attractions.info/images/attractions/fa-community-shield.jpg)[/float]
United vinder Community Shield 2015! Det var en skøn dag på Wembley, da Manchester United, efter en halvskidt start, viste styrken og vandt Community Shield efter en 4-1 sejr over Chelsea, hvor bl.a. nyindkøbte, Lucas Moura kom på tavlen. Det ser lovende ud for den kommende sæson. (http://s8.postimage.org/z994vyosl/Com_shield_2015.jpg) Titel: Sv: Vraget i Arsenal, hyret i Manchester Oprettet af: aien 24 Jul 2012, 11:40 [float=right](http://www.fichajesplus.com/wp-content/uploads/2012/06/2012_5_27_tkopv3f61ZJJSzefQPxho.jpg)[/float]
"Hit med de 14 millioner!" Der var mange fodboldfans i England, der løftede øjenbrynene, da de så købsprisen på Lucas Moura, der skiftede fra Sao Paolo til Manchester United. Hele 285 mio. kroner måtte de engelske mestre slippe for en spiller, der stadig var uprøvet i europæisk fodbold. Det kunne have været en endnu dyrere handel for United, eftersom Mouras agent forlangte en stor ugeløn. Manager, Nick Hansen, rystede på hovedet, og foreslog i stedet nogle præstationsbaseret bonusser. Den foreslåede løn blev halveret, mens der i stedet kom en ekstra klausul på. "14 mio. kroner efter hans første 10 mål for klubben", foreslog Hansen, og agenten accepterede. Om dette var en ekstra motivationsfaktor for Lucas Moura, er ikke til at sige, men efter blot ni kampe, havde den brasilianske teknikker gjort sig fortjent til sine penge. Hele 11 mål havde han præsteret at score på blot to måneders fodbold. I Manchester håber man selvfølgelig, at han fortsætter sin fantastiske stime. |