FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: Daniel Nordentoft 23 Jun 2012, 13:09

Titel: [Stoppet] Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 23 Jun 2012, 13:09
[img ]http://i1084.photobucket.com/albums/j404/Nordentoft/oie_2395847kZFd0TMS-2.jpg[/img]

|Prolog|

Café Beaubourg|Paris – 15.07.11
Solen druknede langsomt og usårligt i havets stille dyb, imedens tusmørket lurede faretruende henover byen. Det tykke, betongrå skydække havde indtaget nattens uendelige korridor og snart fossede små, gennemsigtige perledråber ud over det levende bylandskab i en sørgmodig og monoton dans. Elegancen stod dog malet i dråbernes trivielle bevægelse, lige ind til de fuldstændig sagesløst hamrede ned mod den stenhårde og kolde jord.

Han vandrede helt åndsfraværende nedad gaden. Han skuttede sig og trak hætten længere op i samme bevægelse. Jo længere han marcherede, jo større voksede fortvivlelsen. Han kunne nu ane omridset af bygningen og gik som i en trance ned ad fortovet mod caféen. Nervøsiteten blussede op i ham på ny. Han nærmede sig med hastige skridt. ”Café Beaubourg”, stod der med en fin, sammenhængende skrift ved indgangen. Da han trådte ind, gav en, velfriseret og habitklædt mand tegn til, at han skulle komme.

- ”Pontal. Mathieu Pontal.” Præsenterede den mørkhårede herre sig selv selvsikkert og gav ham et fast håndtryk.

Han smilede til ham, et smil der tydeliggjorde, at han nød situationen og den magt, den gav ham. Med en elegant bevægelse trak han en råhvid kuvert op fra en inderlomme i habitten, og rakte den til ham. Nervøsiteten steg på ny. Han åbnede langsomt kuverten og trak nogle billeder op. Billeder af en flok veldresserede mænd, hvis udstråling tog hans fulde opmærksomhed. Lige indtil han genkendte den ene person. Det var hans far.

- ”Som du kan se, er det din far. Din far havde gang i en form for forretning med disse herrer. Af hensyn til dit og din faders ry, vil jeg foreslå, at vi mødes et mere diskret sted.” Mathieu lod blikket glide rundt i caféen, inden han fortsatte. ”Inden du siger nej, kan jeg fortælle dig, at jeg har oplysninger om deres fars død, - han døde knapt så romantisk og stille, som du har en illusion om…”

Han sendte Matieu et spørgende blik, inden han tog afsked med ham og forsvandt ud af caféen. Udenfor viste mørket sit monstrøse ansigt igen. Månens enorme vingefang kastede et stærkt lys fra sig ud over byen og badede mørket i dets dybeste kontrast.

***

Han satte nænsomt vodka-flasken op til sine ørkentørre og sprækkede læber, mens han begærligt hældte den stærke væske i sig. Det fjernede gårsdagens værste minder. Smagen var ækel, men påvirkningen var himmelhenrivende. Han blev ført ind i en anden verden. Den verden, han i virkeligheden følte sig hjemme i.

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 23 Jun 2012, 13:10
[img ]http://i1084.photobucket.com/albums/j404/Nordentoft/oie_2313057wBat1wCa-1.jpg[/img]

FORDORD

Velkommen til min blog. Denne kommer til at omhandle det franske landshold. Vi følger en hovedperson som er Frankrigs nye manager – en manager, som I vil blive introduceret for inden længe. Hele hans liv bliver vendt på hovedet, da han bliver kontaktet af den unge fotograf, Mathieu Pontal, som I kort blev introduceret for i prologen. Opklaringen af hans fars sande død og jagten på morderen spidser for alvor til, når hovedpersonen bliver præsenteret for nye ansigter. Han bliver udsat for et enormt pres, både på- og udenfor banen. Han forsøger at flygte fra virkeligheden ved at finde den falske glæde i flaskens indhold.

Jeg håber, at I er klar på at tage med på eventyr i det franske, lige midt i EM-feberen!

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Præsidenten 23 Jun 2012, 13:39
Super intro, og som du sikkert selv er klar over har du et fantastisk sprog. :)

Og nu er jeg ikke normalt personen der nærlæser alt for at finde selv de mindste stavefejl, men i en så velskrevet prolog skylder man næsten at have 100 % styr på det hele.
Citat af: Daniel Nordentoft 23 Jun 2012, 13:09
Udenfor viste mørkest sig monstrøse ansigt igen.

Der skal vel stå "Udenfor viste mørket sit monstrøse ansigt igen."? ;) 

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 23 Jun 2012, 13:43
Citat af: Rafinha 23 Jun 2012, 13:39
Super intro, og som du sikkert selv er klar over har du et fantastisk sprog. :)

Og nu er jeg ikke normalt personen der nærlæser alt for at finde selv de mindste stavefejl, men i en så velskrevet prolog skylder man næsten at have 100 % styr på det hele.

Der skal vel stå "Udenfor viste mørket sit monstrøse ansigt igen."? ;) 

Jeg bukker og takker. Dejligt med så pæne ord, - det skal jeg nok gøre mig fortjent til.

Og du har helt ret, tak for din rettelse. Havde faktisk lige siddet og læst det hele igennem igen, men havde lige overset det, så tak og jeg retter det selvfølgelig med det samme.

Håber, at du følger videre med. :)

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: FreDDy 23 Jun 2012, 15:37
Det var dog satans som du skriver, knejt ! (ta' det som et kompliment!)

Fed intro og fedt at du vælger Frankrigs landshold som ser enormt spændende ud i år - jeg følger med !

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 23 Jun 2012, 15:47
Citat af: FreDDy 23 Jun 2012, 15:37
Det var dog satans som du skriver, knejt ! (ta' det som et kompliment!)

Fed intro og fedt at du vælger Frankrigs landshold som ser enormt spændende ud i år - jeg følger med !

Det tager jeg helt bestemt også som et stort kompliment. :)

Jeg takker for den flotte kommentar og det glæder mig, at du også kan lide valget. Det franske landshold er rigtig spændende og har alle dage været det, hvis du spørger mig. Håber, at jeg evner at gøre det endnu mere spændende.

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: HansenLFC 23 Jun 2012, 18:52
Det kan da ikke passe?  :o

Ej super start Daniel!  :) Jeg følger selvfølgelig med!

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 23 Jun 2012, 18:58
Citat af: HansenLFC 23 Jun 2012, 18:52
Det kan da ikke passe?  :o

Ej super start Daniel!  :) Jeg følger selvfølgelig med!

Bedre sent end aldrig, Hansen. :cr:

Jeg takker mange gange og det lyder fremragende. :-)

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Spardle 23 Jun 2012, 19:09
Kanon intro, fortsæt bare det gode skrive arbejde, så må vi se om jeg følger :)

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 23 Jun 2012, 19:18
Citat af: Spardle 23 Jun 2012, 19:09
Kanon intro, fortsæt bare det gode skrive arbejde, så må vi se om jeg følger :)

Jeg takker mange gange og det vil jeg forsøge på bedste vis. :)

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 23 Jun 2012, 23:36
Når, så måtte Frankrig pakke sammen og rejse hjem for denne gang. Nu må vi se hvorhen denne blog kan bære de arrogante franskmænd.

Der falder mindst to updates i løbet af i morgen.

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 24 Jun 2012, 02:03
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg tror på, at du kan få en kanon god blog her. Historien virker spændende, og det skal nok fange nogle læsere.

Du prøver dig selv af i en stil, der er vanvittig svær, og det synes jeg desværre også er kommet til udtryk i prologen. Det er ikke svært at se, at du har lagt meget arbejde i det, så det vil heller ikke være fair at svine noget til. Derimod vil jeg hellere prøve at give dig respons. Men jeg synes, der er for mange kommafejl. Nogle vil sige, at det blot er kommaer, og de har da ret, men når du nu forsøger dig med denne stil, hvor alt er meget detaljeret beskrevet, så forstyrrede det desværre min læsning.

Jeg synes endelig, at du skal fortsætte, for det kan blive en rigtig god blog. Fejl kan ikke undgås, og Rom blev ikke bygget på en dag, men hvis jeg var dig, vil jeg tænke lidt over kommaerne. Kommafejl bliver som sagt meget meget let udstillet, når du nu forsøger dig, som du gør.

Held og lykke med din blog og husk at dette bestemt ikke skal tages som en kritik.

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 24 Jun 2012, 02:23
Citat af: Jakob E 24 Jun 2012, 02:03

Først og fremmest vil jeg takke dig for din konstruktive og lange kommentar.

Stilen er svær ja, og jeg er ikke Dan Brown eller en anden stor forfatter, men jeg elsker at skrive på denne måde og virkelig udfordrer mine skriftlige evner til det ypperste. Men du har helt ret, kommafejl eller andre grammatiske fejl forstyrrer læseren, men jeg prøver så vidt muligt at gøre mit bedste, selvom det langt fra er min spidskompetence. Det er et punkt, hvor jeg skal forbedre mig. 'Geden' (El Jefe) gav mig lige et par råd med på vejen, da han også påpegede mine manglende evner der og det hjalp, synes jeg selv. Der er jo så åbenbart stadigvæk mangler, men jeg vil lige prøve at læse prologen igennem og rette endnu engang. Hvis du så lige evt. gad at læse det igennem igen og se om det stadigvæk halter, ville det være super.

Det er altid dejligt at få kommentarer fra en prominent og stor personlighed på siden, så jeg takker endnu engang. :-)

Igen, jeg retter så godt jeg kan, og så må du lige sige til, hvis du stadigvæk kan finde fejl og måske give mig et par grammatiske råd, - noget som min dansklærer åbenbart aldrig har formået. :T

By the way, er der andet, altså udover kommafejlene?

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 24 Jun 2012, 02:34
Det er ikke så svært det med kommaer. Jeg har et grammatisk råd til dig, og det er meget simpelt. Hver gang der er 2x grundled og 2x udsagnsled, skal der sættes et komma et sted i mellem dem. Sådan at der står 1x udsagnsled og 1x grundled i hver sætning. Det svigter blandt andet i disse situationer: "at han nød situationen og den magt den gav ham", "han døde knapt så romantisk og stille som du har en illusion om” og "”Som du kan se er det din far". Den regel kendte du sikkert godt.

Det er en af tingene, og den er ganske nem at rette. Derudover sætter du nogle kommaer, som ikke skal være der. Disse fejl vil dog blive formindsket, når du har styr på overstående.

Jeg synes, det var det væsentligste.

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 24 Jun 2012, 02:43
Jeg har faktisk lige rettet, inden du skrev igen. Har gjort det så godt, som jeg nu kan. Mangler der stadigvæk noget?

Tak igen for kommentaren. Jeg håber, at du vil følge med. :)

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 24 Jun 2012, 02:51
Der er stadig nogle steder, hvor jeg ikke er helt enig med dig, men det ser vi bort fra. Du har fanget min pointe, og det var det, jeg ønskede.

Jeg vil da nok kigge med ind i ny og næ. Jeg er faktisk ikke den store blog-læser, men jeg skal gøre, hvad jeg kan for at forbedre mig.

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 24 Jun 2012, 02:55
Citat af: Jakob E 24 Jun 2012, 02:51
Der er stadig nogle steder, hvor jeg ikke er helt enig med dig, men det ser vi bort fra. Du har fanget min pointe, og det var det, jeg ønskede.

Jeg vil da nok kigge med ind i ny og næ. Jeg er faktisk ikke den store blog-læser, men jeg skal gøre, hvad jeg kan for at forbedre mig.

Jeg må øve mig lidt. Men igen skal der lyde et stort tak. Det er skønt, at du lige peger på noget, som kan forbedres, således at jeg hele tiden kan forbedre mig.

Men det lyder godt, og jeg tager i mod kommentarer med kyshånd. :)

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 24 Jun 2012, 15:54
[img ]http://i1084.photobucket.com/albums/j404/Nordentoft/oie_2447392YJTBrKj-1.jpg[/img]

Blanc trækker sig som fransk landstræner
L'equipe – 28.06.11
Det franske fodboldforbund har her til formiddag annonceret, at Laurent Blanc stopper som fransk landstræner med øjeblikkelig virkning. Angiveligt skyldes det, at Blanc har lidt under stress i en længere periode og nu er det blevet for meget for den 45-årige franskmand, som nu kan se tilbage på knap et år i trænersædet for 'Les Bleus'. 

Skandalerne har ikke været få i de senere år på det franske fodboldlandshold. Sidste sommer røg nationen storskuffende ud af VM-slutrunden i Sydafrika, allerede i gruppespillet. Kontroverserne blussede for alvor op i den franske VM-lejr, da den forhenværende landstræner, Raymond Domenech, valgte at hjemsende Nicolas Anelka, grundet en grov tilsvinelse og uanstændig opførsel. Dette skabte stor splid i spillertruppen, som efterfølgende valgte at strejke midt under slutrunden i ren protest. Flere spillere fik tildelt karantæner og det franske fodboldforbund tog sagen i egen hånd og fyrede Domenech.

Laurent Blanc overtog så posten for vragede Domenech, og flere eksperter mente, at Blanc kunne være manden, der genskabte succesen på det franske landshold. Nu må forbundet dog forberede sig på at finde den nye frelser, da samarbejdet omgående er afbrudt, grundet stress.

- ”Det er med stor sorg i stemmen, at vi må stoppe samarbejdet med Laurent Blanc. Samtidig vil vi udvise vores dybeste forståelse og medfølelse for denne tragiske afsked. Laurent har gjort et fantastisk stykke arbejde for det franske landshold, men på grund af helbredsmæssige årsager, er han nødt til at trække sig. Vi ønsker ham god bedring og håber, at han kommer sig over det igen. Ifølge en undersøgelse har det vist sig, at han desværre lider under stress, men er under behandling. Vi ønsker ham al held og lykke i fremtiden og takker for det vellykkede samarbejde.” Udtaler Noël Le Graët, ifølge L'equipe.

Blanc er under behandling og har derfor ikke kommenteret på sagen.

Hvem der skal stå i spidsen for det franske landshold fremover, står endnu i det uvisse. Dog florerer flere emner rundt på rygtebørsen, hvor navne som Arséne Wenger, Didier Deschamps og Rudi Garcia er de mest varme emner pt. Ifølge flere kilder er legenden, Zinedine Zidane, muligvis en bejler til jobbet. Han skulle efter sigende være blevet set i Paris i disse dage, hvor rygterne angiveligt går på, at han forhandler med det franske fodboldforbund.

Titel: Sv: Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 28 Jun 2012, 00:26
I'm sorry to say. Jeg stopper bloggen her. Det er tamt, jeg ved det. 2 updates, - flot Daniel.

Jeg har fået en ny idé til en blog og min motivation for denne er faldet. Derfor vil jeg ikke køre videre, da det ville blive noget halvhjertet noget og det kan jeg ikke stå inde for.

Planen var egentlig, at bloggen her skulle startes op lidt tidligere, så den blev færdig, når EM-finalen i virkeligheden blev spillet. Jeg nåede til EM-finalen, hvor jeg mødte Spanien. Kom foran på mål af Ribery, men dommeren gav dem et straffe, der i virkeligheden ikke var skyggen af. Tabte senere hen 3-1, da jeg måtte spille med 10 mand i kampens sidste kvarter, da jeg havde brugt alle mine udskiftninger og fik Koscielny skadet. Lorte pis.

Titel: Sv: [Stoppet] Les Bleus!
Oprettet af: Legenden 28 Jun 2012, 00:39
Kort og kontant blog. En indledning og så forklaringen om finalen på et parlinjer. Konge. ;D

Titel: Sv: [Stoppet] Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 28 Jun 2012, 00:43
Citat af: Neymar 28 Jun 2012, 00:39
Kort og kontant blog. En indledning og så forklaringen om finalen på et parlinjer. Konge. ;D

Du sjov, student. :T

Men jeg er tilbage med en ny blog inden alt for længe. Denne gang SKAL der forberedes ordentligt, og jeg tør ikke, sige en dato, hvor den bliver skudt i gang, for det plejer jeg alligevel aldrig at overholde.

Titel: Sv: [Stoppet] Les Bleus!
Oprettet af: Magn 28 Jun 2012, 20:08
Citat af: Daniel Nordentoft 28 Jun 2012, 00:43
Du sjov, student. :T

Men jeg er tilbage med en ny blog inden alt for længe. Denne gang SKAL der forberedes ordentligt, og jeg tør ikke, sige en dato, hvor den bliver skudt i gang, for det plejer jeg alligevel aldrig at overholde.

Ærgerligt kan du løfte sløret for hvilken liga du vil spille i og skrive om en klub i?

Titel: Sv: [Stoppet] Les Bleus!
Oprettet af: Quixotry 28 Jun 2012, 20:27
Citat af: Daniel Nordentoft 28 Jun 2012, 00:43
Du sjov, student. :T

Men jeg er tilbage med en ny blog inden alt for længe. Denne gang SKAL der forberedes ordentligt, og jeg tør ikke, sige en dato, hvor den bliver skudt i gang, for det plejer jeg alligevel aldrig at overholde.

Men var grunden til at denne blog ikke at du skulle forberede en masse? Ja, jeg er forvirret og tildels også en smule irriteret.

Titel: Sv: [Stoppet] Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 28 Jun 2012, 21:21
Citat af: Magn 28 Jun 2012, 20:08
Ærgerligt kan du løfte sløret for hvilken liga du vil spille i og skrive om en klub i?

Meget ærgerligt, ja. Men jeg vil ikke køre en blog videre, hvor motivationen er faldet, da det bliver sådan noget halvhjertet noget og det er hverken sjovt for jer eller mig selv.

Jeg kan sagtens løfte sløret - det bliver i Spanien. Klubvalget er jo ikke helt sikker på endnu, men det kunne meget vel havne på Real Betis, Zaragoza, Getafe, Deportivo eller et helt fjerde.
Citat af: MarkAndersen 28 Jun 2012, 20:27
Men var grunden til at denne blog ikke at du skulle forberede en masse? Ja, jeg er forvirret og tildels også en smule irriteret.

Er bange for, at jeg ikke helt forstår dit spørgsmål. Jeg prøver alligevel, og ellers må du lige rette mig, hvis jeg har misforsået dit spørgsmål. Jeg fik ikke forberedt på denne blog, som det var tiltænkt, og det var meningen, at bloggen skulle køre imedens slutrunden var i fuld gang, og nu kan jeg ikke færdigskrive den på så kort tid og min motivation er samtidig faldet. Derudover har jeg fået nye idéer til en blog, som jeg er mere hooked på. Jeg skal dog have styr på en masse og have forberedt mig en del, så der går nok et lille stykke tid endnu.

Men er glad for din interesse og håber, at du vil følge med i min nye blog, som forhåbentlig bliver langvarig. 

Titel: Sv: [Stoppet] Les Bleus!
Oprettet af: Hcan 28 Jun 2012, 22:11
Jeg syntes helt klart det er ærgerligt du aldrig fik denne blog i gang! Jeg havde ventet den med spænding! - Men forstår godt din grund til at kalde det et overstået kapitel. Jeg er glad for at hører der måske kommer er ny blog fra dig.

Jeg vil dog give dig et råd, som jeg let bliver irriteret over normalt. Det er at du ikke skal love at der kommer en opdatering og så ikke holde det! :) Så vil jeg langt hellere med glæde se at der kommer en opdatering uden at vide hvornår. Det er selvfølgelig ikke noget der ødelægger min dag, da det "bare" er en blog, men alligevel :)

Glæder mig til at se hvad det næste du byder på er:)

Titel: Sv: [Stoppet] Les Bleus!
Oprettet af: Daniel Nordentoft 28 Jun 2012, 22:17
Citat af: Hcan 28 Jun 2012, 22:11
Jeg syntes helt klart det er ærgerligt du aldrig fik denne blog i gang! Jeg havde ventet den med spænding! - Men forstår godt din grund til at kalde det et overstået kapitel. Jeg er glad for at hører der måske kommer er ny blog fra dig.

Jeg vil dog give dig et råd, som jeg let bliver irriteret over normalt. Det er at du ikke skal love at der kommer en opdatering og så ikke holde det! :) Så vil jeg langt hellere med glæde se at der kommer en opdatering uden at vide hvornår. Det er selvfølgelig ikke noget der ødelægger min dag, da det "bare" er en blog, men alligevel :)

Glæder mig til at se hvad det næste du byder på er:)

Tak for kommentaren, Hcan. Det betyder meget.

Jeg kan sagtens følge dig og er 100% enig. Det er en dårlig vane, jeg har fået. Jeg skal nok prøve at forbedre det, da det selvfølgelig er irriterende for jer læsere.

                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010