FmFreaks

Jeg ved godt at indlægget ikke er skrevet endnu, men jeg vælger lige at tage debatten op alligevel, da jeg synes den er spændende! Indlægget kommer sikkert også først om noget tid, da et par spillere fra Italiens trup trækker sig - Criscito har hvert fald taget turen, og han var tiltænkt en startplads.

Jeg ser skandalen som positivt for Italien. Det gik hvert fald ret godt for dem i år 2006! ;-)

De spillere som kommer ind i stedet for dem som trækker sig, er vel utrolig sultne for at vise deres værd, da de nu har chancen for at give pladsen på landsholdet. Jeg tror det kan blive en gevinst for Italien, da det også fjerner lidt fokus fra selve landsholdet og giver dem mulighed for at stå sammen i den svære tid her. Conte, Criscito og Lazio's anfører trækker overskrifterne i medierne når det omhandler i Italien, og det kan vel blive meget positivt for italienerne.

Derudover føler jeg at Italien har en fremragende trup, og forventningerne er egentlig ikke SÅ store til dem rundt omkring i Europa (??)

Ja, jeg regner med at jeg lige venter et par dage, før jeg kommer med min præsentation af Italien, vil lige vente lidt og se hvad der sker, og hvor mange der skulle være indblandede..

Hvem ved måske har Criscito bare taget en for holdet, da det jo gik udemærket sidst. Nu bliver Bonucci også blandet ind i skandalen for sin tid i Bari, men ved ikke om Prandelli havde planer om at bruge ham og Chiellini i midten. Der bliver ihvertfald snakket om at han bliver skåret fra pga. skandalen og det vil vel betyde at det bliver Ranocchia og Chiellini som kommer til at danne midterforsvaret.

Imo en lidt forhastet beslutning at tage, at smide Criscito af holdet, så længe der ikke er kommet en endelig afgørelse på sagen. Det er en vigtig brik Prandelli har fjernet. Ærgeligt tidspunkt for Italien, at der kommer sådan en sag, da denne kan gøre meget ondt på et hold, jeg ellers godt kunne se nå rigtigt langt i slutrunden.

Det er Criscito selv der har valgt at trække sig fra landsholdet.

- Criscito vil ikk deltage ved slutrunden. Han er fastsat på at få afklaret sin personlige situation. Han er skuffet over være havnet i denne situation, selvom han har understreget, at han intet forkert har gjort, siger Demetrio Albertini ifølge Football Italia.

Det virker i mine ører mærkeligt at trække sig, og samtidig understrege at han intet har med det at gøre. Har han intet med det at gøre, kan han da fint stille op til EM og spille sit normale spil. Tror sgu' han har haft pølsen i en forkert kusse ;-)

EDIT:

Andre siger dog, at det er ham selv der har trukket sig....

Så tror jeg er enig med dig Zone!! :D

Lige pt, er det lidt svært at finde ud af, om han rent faktisk selv har trukket sig, eller om det er Prandelli's værk..

Jeg er 100 på, at Prandelli har haft en finger eller to med i afgørelsen om Criscito. Inden i form af at han selv udelukker ham, eller han selv får lov til at trække sig, for så at Albertini vil kunne komme med det citat, du bringer, Cesc. Og mon ikke det også vil ske med Bonucci, ellers er det godt nok noget af en gåde der kommer fra deres lejr.

Jeg kan virkelig ikke se hvorfor Criscito selv skulle trække sig af egen fri vilje, hvis han er uskyldig. Dagen i morgen skal nok blive ret spændende at følge hos Italien, ikke mindst fordi de spiller deres første test kamp der, op til slutrunden.

Der spekuleres allerede i om Bonucci bliver skåret fra imorgen. Før testkampen skal Prandelli opgive sin trup til EM, så det bliver også spændende at se om Bonucci er med, og hvem som egentlig erstatter Criscito.

Prandelli har med garanti forlangt 100% fokus på slutrunden fra Ciscitos side, hvilket han selvfølgelig ikke kan give, hvis han samtidig skal forsøge at holde sit navn rent i pressen. Uskyldig eller ej, så vil medierne og især de italienske gå i selvsving med historien og til sidst, så er han jo dømt ud fra løse rygter og påstande i medierne. Så uanset om det er Prandelli eller Criscito selv, som har taget beslutningen, så er den forståelig.

Jeg kunne forestille mig, at Bonucci også trækker sig eller bliver siet fra, hvis rygtet taler sandt og han også er indblandet på en eller anden måde. Omvendt så går historierne altså hurtigt i Italien og rygterne taler sjældent sandt. Mens Criscito nok stod til en mulig startplads, så var Bonucci nok mere tvivlsom, da Andrea Barzagli nok ville tage pladsen ved siden af holdkammeraten Chellini. Problematikken er dog så ved reserverne, da Ranocchia ikke har imponeret i foråret og ikke har spillet fast i Inter og når han har fået chancen, så har han ikke grebet chancen. Angelo Ogbonna er helt sikkert fremtidens mand, men jeg havde faktisk forventet, at han ville blive siet fra, da han jo spiller Serie B med Torino, ligesom Marco Verratti er blevet det. Han vil formentlig kunne spille op med de mindre hold, men hvis man får skade til Chellini eller Barzagli, så er spørgsmålet om han ville kunne tage ansvaret og holde hovedet koldt i knock-out kampene. Der havde enten Astori eller Bocchetti pyntet mere, hvor især sidstnævnte trods alt har lidt mere erfaring. Ingen af dem har dog den store internationale erfaring, hvilket vel er det italienske forsvars største problem, nemlig manglen på international erfaring hos mange af spillerne.

Det ærgrer mig, at Matias Schelotto er blevet skåret fra, da han kunne bidrage til nogle raids op ad højrekanten. Desværre for ham, så har man i forvejen Maggio, som ligner Schelotto en del. Cigarini var dog mere ventet, da den centrale midtbane er vanvittigt godt besat hos Italien og de jo har både 4, 5 og 6 spillere, som ville pynte på langt de fleste store hold i Champions League.

Barzagli er 100% foretrukket fremfor Bonucci. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men en skam for Bonucci og Criscito alligevel. Med hensyn til forsvaret, så synes jeg virkelig, at Davide Astori fra Cagliari er god. Har haft Canal+ en overgang, så jeg fik set en masse Serie A og deriblandt også Cagliari. Jeg tror, han ville være en fantastisk erstatning i form af skader til Chiellini eller Barzagli.

Jeg glæder mig lidt til at se Italien i år, jeg synes virkelig, de har et godt hold.

Nu kiggede jeg på bold.dk (http://www.bold.dk/nyt/Prandelli-trimmer-EM-truppen) og han har allerede trimmet lidt i den. Astori er siet fra som Søgaard også er inde på.
Og nu kiggede jeg på hvem der har spillet mest under kvalifikationen og det har været Chiellini og Bonucci. Det giver selvfølgelig mere mening at bruge Barzaghli hvis han har slået Bonucci af i Juventus. Det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Davide Astori har spillet en stor sæson i Cagliari, men lige med landsholdet havde han jo en uheldig debut sidste år, hvor han blev skiftet ind for at senere blive smidt ud efter to gule kort mod Ukraine. Problemet er igen manglen på international erfaring og mon ikke han skifter til en større klub i løbet af sommeren, hvor han kan få nogle europæiske kampe og kan være blandt spillerne i truppen til den kommende VM-kvalifikation. Men havde som sagt hellere set ham eller Bocchetti taget pladsen foran Ogbonna, som fjerde mand i midterforsvaret.
Bonucci har fået flere kampe end Barzagli i Juve, men omvendt så har Prandelli altså været glad for Barzagli, som også er en af få med over 15 landskampe i det forsvar, som Italien stiller op med.

Italien har virkeligt et godt forsvar - vanvittig bredde i centerforsvaret - og en god midtbane, men som sagt tidligere, så synes jeg at angrebet halter lidt.. jeg hører dog nok alligevel til en af dem, som sagtens tror, at de ville kunne blive smidt ud allerede i gruppespillet, da man bestemt ikke skal undervurdere Kroation, som jeg synes, er et godt hold med mange gode, unge spillere :)

Håber dog de går videre, da jeg helst ville se de bedste hold mod hinanden.

Jeg sidder og kigger på UEFAs hjemmeside (http://www.uefa.com/uefaeuro/season=2012/teams/team=66/index.html) og her har Chiellini spiller alle 10 kval kampe, Bonucci 6, Barzagli 2 og Ranocchia 3. Så medmindre han har været skadet i løbet af de seneste to år virker det til at Bonucci også var foretrukket på landsholdet.

Man kan jo diskutere om Italien er det bedste hold hvis de ikke går videre. Man ja, det er lidt sjovere når det er de store fodboldnationer som mødes.

Bonucci spillede i startelleveren under aftenens træning så han skulle nok have ganske gode muligheder for at starte den første kamp stadig.

Så blev det Andrea Ranocchia og Mattia Destro, der blev sorteper i Italiens trup. Det betyder at Torino-spilleren Angelo Ogbonna er med, selv om han kun spiller i Serie B. Det skal nok blive spændende. Bonucci er også med, så noget tyder på, at hans rolle i match fixing-skandalen er minimal eller slet ikke til stede.

Deres træningskamp idag, er desuden også blevet aflyst, pga et jordskælv.

Italien var sgu stærke i går mod Spanien. Spanien er ikke hvem-som-helst, men alligevel var Italien godt med i kampen. Faktisk vil jeg mene, at kampen var helt lige. Pirlo er altid en fornøjelse at se på! Kæft hvor har den mand et godt blik for spillet. Cassano er også en god spiller, og De Rossi + Chiellini er jo to gladiatorer nede i forsvaret. Derudover har Italien Di Natale, som er utrolig skarp foran mål og stærk til at løbe i dybden - på trods af hans fremskredne alder. Ydermere har Italien både Giovinco og Balotelli, der er to spillere, der kan gøre fantastiske ting med bolden. Fysisk er de diametrale modsætninger, men begge har super teknik. Generelt et stærkt hold.

Spændende hold, som jeg håber og tror kan gå langt!

Den findes ikke bedre
Når der snakkes om landsholdsfodbold kender mange ofte historien omkring Italien. Det kedelige uinspirerende hold i de azurblå trøjer som spiller defensivt og meget lidt seværdigt. Man skal møde dem i næste kamp, og ud fra hvad man har set, føler man egentlig, at man har noget at komme efter. Men det har man ikke. Man skal spille imod Italien. Det er fortællingen om det italienske landshold, som mange betegner som et landshold, der virker uengageret, kedeligt og med et halvt hold fyldt med primadonnaer.

Men set i lyset af al den negativitet. Alt den dårlige omtale, så er Italien alligevel fascinerende på sin helt egen måde. For det kan godt være, at det tit er kedeligt og defensivt, men Italien vinder flere fodboldkampe end stort set alle andre hold i verden. Det vidner en fjerdeplads på FIFA’s verdensrangliste om. I 2012 nåede man efter lidt magre år finalen ved EM, hvor man fik klø på 4-0 af en velsmurt spansk maskine. Senest havde man fået den ære at være med i Confederations Cup, hvor Spanien igen blev italienernes overmænd. Denne gang på en straffesparkskonkurrence som nemt kunne være gået den anden vej. Men de seneste års resultater viser at Italien er tilbage på den europæiske topscene. Og det har været et glædeligt gensyn. På nuværende tidspunkt har man kvalificeret sig til VM i Brasilien næste sommer, og Danmark har også fået den italienske kynisme at føle. Men hvad skyldes denne italienske styrke og nationens comeback i landsholdsregi?

Først og fremmest skal der ikke lægges skjul på, at Italien er et landshold, der råder over utallige klassespillere. Landet er godt besat på alle positioner. Lige fra den bundrutinerede keeper Gianluigi Buffon til det karismatiske problembarn Mario Balotelli. Men imellem de to spillere finder vi den væsentligste årsag til Italiens opblomstring. Den altoverskyggende midtbane som egentlig kan komme til at stå lidt i skyggen af de andre kæder. Balotelli og Cassano sørger for opmærksomheden i front. Om det så er med en fodboldgenialitet eller en svinestreg vides ikke, men omtale skal de nok skaffe sig. Sådan er de, og det skal der ikke laves om på. I forsvaret får man utrolig meget ros for deres bundsolide niveau, hvor især de tre Juve-stoppere Giorgio Chiellini, Leonardo Bonucci og Andrea Barzagli må betegnes som tre af de allerbedste på deres positioner. Anføreren Buffon er en nationalhelt med sin fortid og egenskaber som målmand og tilbage står 5-mands-midtbanen en smule glemt i skyggen af andre. Selvfølgelig får midtbanen opmærksomhed. Sådan skal det heller ikke lyde. Det er verdensstjerner. Men tendensen til at overse deres andel i Italiens comeback er desværre til stede.
[float=right](http://i586.photobucket.com/albums/ss308/JakobE8/RiccardoMontolivo_zps72f19e37.jpg) (http://s586.photobucket.com/user/JakobE8/media/RiccardoMontolivo_zps72f19e37.jpg.html)[/float]
Lad mig starte med Andrea Pirlo. Han falder selvfølgelig ud af kategorien af spillere, der ikke får omtale og anerkendelse. Han er den spiller på det italienske landshold, der får mest opmærksomhed sammen med Mario Balotelli. Den stille 6’er som egentlig ikke er en rigtig 6’er er i mange år blevet hyldet for sit overblik og sin boldbehandling. Det har han bestemt fortjent. Registaen som Pirlos rolle kaldes findes ikke bedre end hos Italiens nummer 21. Men det skyldes kun Pirlos kolleger på midtbanen, og nu kommer vi til de spillere, jeg mener, har en tendens til ikke at få anerkendelse nok. 

Italien spiller i dag en form for pyramide-formation. Pirlo ligger i midt af en flad 3-mandsmidtbane, hvor han fra dybt nede fra kan finde sine medspillere. Ved siden af ham har han i det, jeg vurderer, er Italiens stærkeste formation AC Milan-anføreren Riccardo Montolivo og den hårde hund Daniele De Rossi fra Roma. Foran de tre vil som oftest ligge Juventus’ utrættelige midtbane dynamo Claudio Marchisio, mens han ved sin side vil have enten den nye Sunderland-spiller Emanuele Giaccherini eller Lazios Antonio Candreva. Det er disse fire spillere, jeg mener, der fortjener en kæmpe anerkendelse for deres arbejde, der har hjulpet Italien tilbage i den absolutte top.

Kigger man lidt nærmere på de spillere, Pirlo har ved siden af sig, så vil man også finde ud af, at det er de to spillere, der er bedst defensivt. Daniele De Rossi har i mange år været kendt for at være lidt af en bisse, men ikke desto mindre er han en fantastisk god spiller i det defensive arbejde. Det gør ondt at ramle ind i ham, hvilken han faktisk også har en tatovering på sin læg, der viser. Der er ingen tvivl om, at De Rossi faktisk er en af de italienere, der er bedst, når modstanderen har bolden. Og det har modstanderen som regel en del, når Italien spiller de store kampe. Sandsynligheden for at Italien har bolden mindst, når modstanderne hedder Spanien, Tyskland eller Brasilien er rigtig god, og lige pludselig bliver en spiller som De Rossi meget meget vigtig. Også vigtigere end Pirlo. Som det kan ses her (http://gyazo.com/45e93aaf312cbc0da6961b7e0660f800) havde Italien bolden mindst i EM-semifinalen mod Tyskland, og bolden befandt sig faktisk mest på det område, hvor netop De Rossi opererer.
[float=left](http://i586.photobucket.com/albums/ss308/JakobE8/Marchisioitaly_zps6688f350.jpg) (http://s586.photobucket.com/user/JakobE8/media/Marchisioitaly_zps6688f350.jpg.html)[/float]
Ligeledes gælder det hans makker Riccardo Montolivo. Ingen tvivl om at han er dårligere defensivt end De Rossi, men dertil er han blot meget bedre med bolden. Han er en allround-spiller, som faktisk ikke har en decideret svaghed. Montolivo er dog klog som de færreste. Hans har en forudseenhed som få, og på den måde bryder han en masse bolden uden at komme i kontakt med modstanderen. Montolivo har også en dynamik, der gør ham en trussel i dybden. Uanset om han får bolden eller ej, så skaber han en mulighed. Om det så er til sig selv eller en åbning til en medspiller må boldholderen bestemme. Hvad man så sidst ikke skal glemme om Montolivo og De Rossi er, at Pirlo aldrig nogensinde vil være den samme spiller på det italienske landshold uden dem. Pirlo er decideret dårlig defensivt, så når Italien ikke har bolden, må Montolivo og De Rossi skaffe den, så Pirlo kan gøre det, han er bedst til. Men det er Pirlos arbejde, der bliver set. Det gælder ligeledes forsvarskæden, der nyder gavn af De Rossi og Montolivo og får ros den vej igennem.

Foran Montolivo, Pirlo og De Rossi finder man en spiller, der kan løbe solen sort. Jeg tror ikke på, at man finder mange spillere i europæisk topfodbold, der løber længere end Il Principino, bedre kendt som Claudio Marchisio. Nu beskrev jeg Montolivo som en spiller, der havde dynamik, men hvis man virkelig skal se på en spiller, der er god til at spille bolden fremad og løbe i dybden, så skal man begynde at se Juventus spille. Marchisio kommer i boksen hver eneste gang, og det er et større mirakel, at han ikke har scoret flere mål på det italienske landshold. Men Marchisio er, som Montolivo, også klog. Det kan godt være, at hans udgangspunkt er foran Montolivo, men under kampen kan du godt være i tvivl om, hvem der spiller hvor. Rykker Montolivo frem, så bliver Marchisio tilbage, da han kan spille Montolivos plads til perfektion. Marchisio minder på flere måder om sin landsholdskollega fra Milan. Marchisio er blot hurtigere og bedre teknisk. Jeg skal ikke lægge skjul på, at dette er en af mine absolutte favoritspillere, og jeg vurderer ham som Italiens bedste fodboldspiller.

Mens det ligger ret fast, at Montolivo, Pirlo, De Rossi og Marchisio alle spiller, så er den sidste plads en langt mere åben kamp. Lazios Antonio Candreva har spillet den på det seneste, og det virker som om, at han er en smule foran Emanuele Giaccherini i køen. Candreva er et ret ubeskrevet blad. Jeg har set en del af Lazios kampe på det seneste i forbindelse med denne analyse, for at finde ud af hvad han er for en fætter. Først og fremmest er Candreva en spiller med et ekstremt højt bundniveau. Han har været rigtig god for Lazio igennem længere tid, og jeg synes, at Prandelli har gjort det rigtige ved at hive ham ind i varmen. Derudover ser jeg en spiller, som ikke er god til at forsvare sig, når modstanderen har bolden. Han er ikke glad for at tackle, og det har givet ham kælenavnet ’Il Timido’, som hentyder til hans forsigtige spillestil. Men derudover så virker han som spiller, der har meget få svagheder, og det har resulteret i solide præstationer og et højt bundniveau, som i sidste ende har givet ham en plads på det italienske landshold. Candreva har også tillagt sin den egenskab og vigtighed, at man godt kan forvente mål af ham. I sidste sæson lavede han seks mål i Serie A, mens han allerede er på tre sæsonscoringer i år. Det er der brug for på det italienske landshold, hvis man ønsker at spille med fem midtbanespillere og derved ofre en angriber.

Disse fire spillere fortjener stor anerkendelse for, at Italien igen er et af de landshold, man frygter allermest. Man må ikke glemme, hvor god Pirlo er, men det er endnu vigtigere ikke at glemme, hvor god Pirlos medspillere gør ham. Pirlo bliver god, fordi han ikke bliver udstillet, når modstanderen har bolden. Pirlo bliver god, fordi han altid har medspillere at give bolden, om det så er i dybden eller på tværs. Men det hele er fordi, at den midtbane Italien har med denne generation ikke findes bedre noget som helst sted.

Overstående indlæg er selvfølgelig aktuelt for en debat til de interesserede. Så giv endelig jeres mening til kende.

Utrolig godt indlæg jakob :). kan ikke være mere enige, men jeg syntes du glemmer en person for Italien.
Stephan El Shaarawy, syntes virkelig han er begyndt at blomstre utroligt meget. :)

Han er bestemt en god spiller, men han ville næppe indgå i en startformation med fem midtbanespillere. Så skulle det være mod en svagere nation.

:-[ frygter at vores landshold virkelig bliver udspillet og ikke mindst udstillet - Italien har nogle spillere som kan afgøre kampene bare der kommer få muligheder og med vores lettere ustabile forsvar så vil der komme masser af muligheder - Italien vil også let kunne dæmme op for den taktisk Olsen praktiserer og Italiens defensiv er så stærk at vi da skal håbe på et mirakel hvis den kamp skal vindes.

Italien er IMO et af de hold der kan vinde VM og skal man finde en svaghed så er det at Buffon indimellem er lidt langsom ved langskud og på riposten.

mener også til angrebet, han har et bedre drive med bolden iforhold til cassano, og Ballo og cassano minder for meget om hinanden :)

Jeg synes ikke, at der kan være meget tvivl om, at Mario Balotelli er Italiens bedste angriber, når han koncentrerer sig om fodbolden. At have fantastiske reserver som Cassano og El Shaarawy vidner blot om kvalitet.

Jeg tror desværre også, at Danmark taber kampen. Nu har Italien taget alle stjernerne med, og uanset hvordan de stiller op, burde de kunne slå Danmark. Men jeg håber det naturligvis ikke.

Italien har ikke mange svagheder, og jeg synes egentlig heller ikke, at Buffon er det. Han er stadig vanvittig reaktionsstærk, mens jeg synes, at han er ret dårlig med fødderne. Ellers skal Danmark se om de ikke kan skabe noget ude på kanterne overfor de italienske backs, som må betegnes som holdets svageste punkt.

Glimrende indlæg, Jakob. Man kan virkelig se, at du har brugt masser af timer på at se italiensk fodbold. Nu læste jeg lige at de Rossi ikke er med på fredag - heldigvis da, men hvem tror du afløser ham istedet? Ud fra mit noget begrænsede kendskab til dem, finder jeg Poli eller Verratti mest sandsynlig.

Jeg tror på, at Verratti skal spille Pirlos plads. Mit bedste bud må være, at man rykker Marchisio en tand tilbage, og lader ham og Montolivo om at klare det defensive arbejde omkring Verratti. Giaccherini får lov at spille Marchisios plads, hvis man ikke vælger at spille med en ekstra angriber.

Men formationen mod Danmark er stort set umulig at spå om.

Med den info, jeg har læst i dag om at Balotelli og Insigne skulle være tvivlsomme, synes det vel mest sandsynlig med Giaccherini fra start, hvad du også nævner?

Ja, det er i hvert fald ikke skidt for Giaccherini, at Balotelli nok ikke spiller. Men nu må vi se, hvordan de stiller op. Jeg kan slet ikke forudse noget.