FmFreaks

INTRO
Det siges, at tro kan flytte bjerge. Det siges, at alt kan lade sig gøre, hvis man bare tror nok på det. Denne blogs hovedperson er et godt eksempel på, at det passer. I de botswanske lerhytter er der ikke råd til meget mad. Der er ikke råd til møbler. Der er ikke råd til medicin. Ja, faktisk er der slet ikke råd til noget.

De ved ikke hvad fjernsyn, iPhone, flyvemaskiner og computere er, men de ved, at hvor der er vilje, er der en vej. Det gælder især en af familiens drenge, der vokser op med fodbolden som sin bedste ven. Han melder sig ind i den lokale fodboldklub, men bliver hurtigt spottet af byens bedste hold, der ligger i den bedste række.

Problemer med træneren sender ham videre til Europa, hvor han forsøger at skabe sig en stor karriere inden for fodbold. Hvis han altså kan undgå, at tænke på sin familie. Han for nemlig ofte hjemve. Hjemveen ender dog med at føre ham videre til større klubber, fordi træneren ikke vil have problemer med en spiller, der hele tiden vil hjem.

Hvor langt han når i sin fodboldkarriere, kan du læse her i bloggen. God læselyst!

FACTS
Fulde navn: Boipelo Mugabe
Født: 16. juni 1995
Position: Central midtbanespiller
Ben: Højre
Nationalitet: Botswansk
Sprog: Engelsk og Setswana
Idol: Michael Essien

HØJDEPUNKTER
2011/2012
- 25 kampe
- 5 mål
- 12 assists
- 1 landskamp
- 7.00 (Gennemsnitskarakter)
- Vinder af Den spanske 2. division
- Solgt til Cartagena for 250.000. DKK
2012/2013
- 34 kampe
- 1 mål
- 8 assists
- 7 landskampe
- 1 landskampsmål
- 3 landskampsassists
- 6.96 (Gennemsnitskarakter)
- Vinder af Liga Adelante
2013/2014
- 18 kampe
- 1 mål
- 2 assists
- 1 landskamp
- 6.76 (Gennemsnitskarakter)
- 7. plads i La Liga
- 2. plads i Copa del Rey

Det lader til at blive en interessant vinkel du vil få på din blog, såfremt jeg har ret, når jeg gætter på at du tager spillerens vinkel på tingene, hvis ikke som andet, så i hvert fald noget af tiden. Hvis du kan flette en god historie ind i det, så kan det gå hen og blive rigtig godt :)

Du har fuldsændig ret Swizz O0
Jeg håber da, at min historie bliver god og kan imponere.

Spændende vinkel - bliver spændende at følge med Boipelos færd..  ;) Gad vide om han er den nye Essien? ^-^ O0

Spændende med en blog fra spillerens vinkel! Jeg har selv, med god succes, skrevet på den måde, og det er meget spændende! Så er frem til at følge med i denne blog :)

Håber det fanger din interesse.
Om han bliver den nye Essien må tiden vise.
Dejligt at du følger, håber også at bloggen fanger din interesse.

2004
"Boipelo, kom så her! Jeg kommer nu far," lød svaret.
Boipelo havde været ude at lege med sin bedste ven. Ikke Kagiso eller Refilwe der boede lidt længere nede af vejen, men den kugleformede ting kaldet en fodbold. Da Boipelo have passeret en skole for nogle måneder siden, bed han mærke i nogle drenge, som spillede med en bold. Med det samme var han fascineret. Han vidste ikke hvad spillet gik ud på, men han var fascineret.

Straks efter det havde han bedt sin far om en bold, men svaret lød bare: "den er for dyr, min dreng." Også selvom Boipelo begyndte på sin plagen, der havde hjulpet ham adskillige gange før, lykkedes det ikke, at få ham overtalt. Skuffet satte han sig ind på stuens gulv.

Her sad Boipelo så. Gjorde sig en masse tanker. Overvejede en masse ting. Dog med et mål; at få en bold. En uerfaren hjerne på 9 år skulle for første gang i livet bruges for alvor. Ville den klare det? Oddsne var hårde, men med en fantastisk vilje og en målrettethed uden lige, kom tanken som sendt fra himlen. "Jeg kan bygge en bold af noget papir." Det blev resten af dagen brugt på, og til sidste sad han med en forholdsvis rund bold.

2005
Efter nogle få timers søvn, vågnede Boipelo. Det var blevet hans fødselsdag, så han havde svært ved at sove. Han var spændt. Boipelo havde så inderligt ønsket sig en rigtig fodbold, og i år ville ønsket, måske, gå i opfyldelse. Hans storebror havde fået tjent nogle penge som læge på byens hospital, så for første gang nogensinde var der råd til en fodbold. Papirfodbolden han havde lavet for omkring et år siden, var efterhånden slidt helt op kunne ikke bruges mere.

Boipelo var vågnet før hans otte andre familiemedlemmer, og blev derfor nød til at liste sig rundt i huset. I stuen hvor størstedelen af familien sov, var det endnu sværere at gå lydløst rundt. Det gamle, knirkende gulv var tætpakket med halvrådne madrasser, som blev brugt som liggeunderlag. Ved hvert skridt drejede mindst et familiemedlem rundt på madrassen, så Boipelo måtte stoppe op. Det forsinkede ham i at komme hen til faren, der altid sov i husets eneste seng. Under sengen, allerlængest inde, lå noget rundt.

Boipelo måtte undersøge tingen nærmere. Den runde ting var pakket ind i hvidt papir. Det gjorde Boipelo glad. Han blev sikker på, at det var en fodbold. Som den søde dreng han var, ville han dog ikke tage forskud på glæderne. Han lagde den ind igen og gik så tilbage mod sin madras. Boipelo havde glemt det knirkende gulv og var nærmest løbet tilbage til sengen. Det vækkede hans mor. "Hvad laver du så sent oppe?" "Undskyld mor, jeg er på vej i seng."  Som om hun var ligeglad med svaret, lagde hun sig bare til at sove igen.

Det er simpelthen genialt det her. Jeg er kæmpe fan og jeg glæder mig til at følge din og ikke mindst Boipelo's fremtidige færd!

Mange tak for de flotte ord Mark :)

Det sku en spændende vinkel du har valgt, skal da helt sikkert ha mere af det :)

Fortsæt endelig :D

Mange tak Highbury :)
Jeg skal forsøge, at holde den så lang tid som muligt.

2005
"Godmorgen Boipelo, i dag er det din fødselsdag." Boipelo kunne lige nøjagtig høre sin mors stemme og lukkede derfor øjnene op. Nattens oplevelse havde gjordt Boipelo træt, så han var svær at få op. Sværere end normalt på sin fødselsdag. Boipelos mor fik ham dog op, og i fællesskab gik de ind i stuen, hvor resten af familien sad. Madrasserne var stablet, så der var plads til et flot fødselsdagsbord. På bordet stod nogle trækrus, som den største storebror havde lavet, nogle paptallerkner fra gårsdagens aftensmad og et enkelt lys. Det var flot pyntet op, synes Boipelo.

Der blev sunget fødselsdag sang adskillige gange. Et stort fedt smil bredte sig over Boipelos ansigt. Boipelo tog plads på den ledige stol og begyndte at skænke lidt af den grød op, de havde fået fra Unicef. Kort efter kom han dog i tanke om fodbolden. Eller det han troede var en fodbold. For ikke at virke desperat, undlod han at sige noget. Da hans far så sagde: "nårh ja, vi har da også en gave til dig, Boipelo," fik han sommerfugle i maven. Bare det var en fodbold.

Faren gik hen til sin seng og tog gaven, der lå lige præcis der, hvor Boipelo havde set den i nat. Han anbragte den i Boipelos hænder, som straks flåede papiret af. Under papiret gemte sig en ting, som ville ende med at give Boipelo opture og nedture. Sejre og nederlag. Glæde og tårer. Under papiret gemte sig en fodbold. Boipelo blev glad som aldrig før, så alle i familien måtte have et stort kram.

Spændende vinkel at skrive fra, og din historie virker også gennemtænkt og spændende. Glæder mig til at se mere.

Tak for rosen. Dejligt at du vil se mere :)

Følger med herfra :) Super skrevet indtil videre KIU!

Mange tak SkjoldManden, og dejligt at du følger :)

2007
Bolden blev for over 100.000. gang sparket ind på lerhyttens mur. Boipelos storebror, Tumelo, sad inde i huset og slappede af. Eller han forsøgte ihvertfald. Lyden af Boipelos bold, der ramte ind på muren, gik ham på nerverne. Han måtte få ham stoppet. Så han gik til deres far, og bad ham om at stoppe Boipelo.

Faren var klar over, at det ikke ville komme til at ske, så han måtte tænke i andre baner. Han kom på en god idé, som han fremlagde for Boipelo. "Boipelo, vil du ikke spille på et af byens fodboldhold?" Boipelo var ikke sikker på havd han mente, men kom så i tanke om Kagisos storebrødre der havde snakket om en fodboldklub kaldet TAFIC FC. Uden at vide hvad han var på vej tii at gå ind i, svarede han ja.

Næste dag tog Boipelo og sin far til træning et par hundrede meter væk. Med sin elskede bold under armen, traskede han raskt afsted. Han glædede sig til at prøve spillet. Til træningen blev bidt af spillet. Sammenholdet, afleveringerne, driblingerne, målene, de fantastiske detaljer. Altså de detaljer der er fantastiske, når man er 12 år gammel. Straks efter træningen spurgte Boipelo sin far: "må jeg ikke nok fortsætte med at spille?" Selvfølgelig, min dreng," lød svaret. Det fik Boipelo til at juble.

[float=right](http://i1219.photobucket.com/albums/dd434/massu14/oie_jpg1.png)[/float]
2008
"Ikenna, din dreng har virkelig talent. Han er næsten allerede god nok til førsteholdet. Ro på, han er kun 13 år. Skal han ikke lige have tid til at udvikle sig? Han kan få en plads på vores U/17-hold. Her kan han få fast spilletid." Det foreslag faldt i god jord hos Boipelos far Ikenna, som overbragte nyheden til Boipelo under aftensmaden.

"Boipelo, min dreng. Jeg har haft en spændende samtale med klubbens førsteholdstræner. Han vil gerne have dig op på U/17-holdet." Boipelo skulle lige overveje muligheden et par minutter, men blev så enig med sig selv om, at han skulle gribe chancen, når den var der. "Sig til trænernen at jeg gerne vil prøves af på U/17-holdet, far." Senere på aftenen overvejede Boipelo tilbuddet yderligere. Han var glad, men følte sig presset. Der var allerede kæmpe forventninger til ham. Det gjorde ham overvældet. Boipelo var dog opsat på at levere varen. Lige siden han var startet til fodbold, havde han drømt om at komme på førsteholdet. Dette var første skridt på vejen.

Næste dag overbragte Ikenna Boipelos afgørelse til træneren. Træneren var tilfreds, men havde heller ikke forventet andet. Få dage efter kunne Boipelo begynde træningen med de ældre gutter. Nogle var fire år ældre end ham selv og var flere hoveder højere. Teknisk var han langt bedre, men det kneb med fysikken. Den skulle dog nok komme. Også selvom det aldrig endte med at blive hans helst store styrke.

2010
"Nå Ikenna, du husker vel vores snak for et par år siden? Selvfølgelig, den samtale vil jeg aldrig glemme. Jeg kommer med samme nyhed som den gang. Din dreng er blevet for god til sin årgang, så jeg foreslår, at vi prøver ham af på førsteholdet. Jeg vil prøve at spørge ham, og vil så vende tilbage med hans afgørelse," sagde Ikenna og afsluttede samtalen.

Ligesom for nogle år siden, præsenterede Ikenna trænerens forslag under aftensmaden. Boipelos reaktion var den samme, men alligevel lidt anderledes. Han ville selvfølgelig gerne prøves af på førsteholdet, men denne gang følte han sig hverken presset eller overvældet. Han følte sig klar. Klar til at gøre sin entré på den "store" scene.

Mens Boipelo trænede med U/17-holdet, for sidste gang, næste dag, fik Ikenna sig en snak med træneren. Han fortalte om Boipelos beslutning, og om hvor klar han følte sig. Nyheden gjorde træneren glad. Han så nemlig stort potientale i Boipelo. Han så Boipelo, som det største talent i Botswanas historie.

Dejlig blog med en spændene historie jeg følger

Mange tak philips, dejligt at du følger med :)

Noget af et talent hvis han som 15 årig kan komme på førsteholdet...

Nu skal du så også regne med, at talentmassen i Botswana ikke er særlig stor.

Self rigtigt. har dog selv i de fleste saves holdt meget igen med at hive nogen op før de nåede 16 år eller mere... her i fm12 har jeg dog også kun haft et talent som jeg overvejede at hive op tidligere, men da han kun var 14 valgte jeg at vente lidt... Det kan jo godt kvæle talentet at han bliver hevet for tidligt frem.

Så er det jo heldigt, at den her del er opdigtet. Det er først senere, at FM-delen kommer ind.

Super spændende læsning. Jeg følger også, helt klart :D

Mange gange tak ReaLFCK, og dejligt at du følger.

Update senere i aften ;D

2010
"Hvad sker der med dig Boipelo? Er du ved at få ADHD eller hvad?" En sur storebror var træt af Boipelo. Sæsonen var på vej mod sin start, og Boipelo kunne ikke vente. Det var hans første kamp for TAFIC FC. Det var hans første skridt mod stjernerne. I flere dage havde han opført sig, ja, faktisk som en med ADHD, for han var spændt. Spændt som et lille barn.

Boipelos klub, TAFIC FC, var endt som nummer 10 ud af 16 mulige hold, blot fire point fra nedrykning. Så den første kamp mod sidste sæsons 3'er, Uniao Flamengo, lignede en stor mundfuld. Boipelo var dog optimistisk. Det var sådan, han var blevet opdraget. Man skulle tro på alt. Holdkammeraterne var dog også optimistiske, for i sidste sæson hentede TAFIC FC fire ud af seks mulige point i de opgørene med Uniao.

Boipelo faldt lidt til ro, da han skulle pakke sin taske. Boipelos plads på førsteholdet havde sikret ham en ordentlig cykel. der kunne erstatte den gamle bunke rust. Den nye cykel cyklede han selvfølgelig på, da han tog hen til stadionet.

Der slap et par småfejl med i den seneste, men ellers en god måde at beskrive spændingen før det første opgør...

kom med noget mere! :D

2010
I god tid ankom Boipelo til Leseding Tatitown. Et stort stadion med plads til hele 27.000 tilskuere. Faciliteterne var dog ikke noget at prale af. Beskidte toiletter, ødelagte vægge og mug på bruserne. Blot for at nævne nogle få ting. Boipelo var heller ikke ligefrem imponeret. Nede i omklædningsrummet mødte træneren ham som den eneste. De fik sig en lille snak, inden næste mand kom.

Da alle var kommet, skulle der snakkes taktik. Boipelo skulle starte inde. Han følte sig lettet for et kort øjeblik, men rettede så fokus på taktikken igen. Med en halv time til kampstart luntede spillerne ud på banen, Mærkede græsset. Spillede lidt småbold. Snakkede. Boipelo var ingen undtagelse, selvom han var meget yngre end resten.

Holdets træner havde været på trænerkursus i Malaga, så opvarmningsøvelserne var øvelser, han havde lært på kurset. Nogle udemærkede øvelser. Efter 15 minutters opvarmning traskede alle spillere tilbage i omklædningsrummet. Holdets anfører, Lovemore Mokgweeti, gejlede sig selv og resten af holdet op, inden de vendte tilbage på banen. Nu var det alvor.

Som sædvanligt, blev der sagt goddag til modstandere og dommere, inden kampen kunne starte. TAFIC vandt lodtrækningen og måtte derfor vælge banehalvdel. Uniao gav bolden op, men fra starten af tog TAFIC teten. Med Boipelo som styrmand på den centrale midtbane. Holdet spillede sig frem til flere gode chancer, men ingen af dem blev udnyttet. Ved pausen var der fortsat ikke scoret.

Anden halveg blev indledt på samme måde, som hele første halveg forløb. TAFIC var dominerende og fik skabt gode chancer. Ti minutter inde i halvegen kunne holdkammeraten, Phuthego Medupe, score på Boipelos stikning. Efter en 70 minutters spil kom Uniao Flamengo mere og mere på bolden og fik skabt store chancer. Boipelo var dog stadig på toppen. Fuld af energi, med stort overskud og med et fantastisk overblik.

Fortsættes...

Tak Highbury :)
Kunne du evt. markere fejlene?
Det kom her! :D

Det var hvad jeg li faldt over, kun nogle småting, ville blot nævne det, for ville selv gerne have at folk nævner det så jeg kan få rettet det ind når det sker i min blog...

Men ellers gode updates du får sendt afsted... ;)

Go vind til dig ;)

Edit: i den seneste burde opvarmningsøvelsernevar nok stå i to ord, men det så også det ;) Så kom der også gang i bolden :D

Jeg kan egentlig rigtig godt lide din vinkel til denne blog. Den er spændende og anderledes, omend jeg håber at vi snart ser noget FM-relevant også. Der hvor kæden dog for mig hopper af, er når hovedpersonen i de seneste updates udvikler sig så unaturligt hurtigt - ikke at han ikke i så ung en alder kan være på niveau med de voksne afrikanere, men jeg undrer mig over, at han omtales som holdets omdrejningspunkt allerede i hans første førsteholdskamp?

Det kan godt være det bare er mig. Men som sagt, alt i alt rummer bloggen stort potentiale. Jeg glæder mig til mere.

Jeg er enig i meget det Swizz siger. Hvor er FM henne? Jeg er meget tæt på at være hægtet helt af. Lidt ærgerligt, da jeg ser meget stort potentiale

Tak for rettelserne og de fine ord Highbury :)
Det er måske rigtigt nok, men det gøres også for at fremhæve Boipelos store talent lidt. Fremover, når jeg kommer til FM-delen, bliver han ikke ligeså vigtig.
Ellers mange gange tak for kommentaren :)
Det er jeg ked af at høre, også er det sikkert også skuffende, at der bliver en fem updates mere af den her slags :'(

2010
Med et kvarter igen gjorde Boipelos træner klar til indskiftning. Sandsynligvis for at på en forsvarsspiller ind, der ville kune forsvare sejren hjem. Boipelo havde leveret en flot kamp og havde slet ikke overvejet, at det var ham, der skulle ud. Men sådan blev det. Boipelo blev viftet ud. Det kom som et chok for Boipelo. Som en vred tyr forlod Boipelo banen uden at klappe hverken spillere eller trænere. I et raskt tempo fortsatte han ned i omklædningsrummet, klædte om og satte sig så på tribunen.

Alt imens Boipelo satte sig på et sæde langt væk fra alle andre, havde Uniao udlignet til 1-1. Boipelo blev endnu mere vred. Han måtte ud med vreden, så han brød ud i et kæmpe brøl. Han brølede af sine lungers fulde kraft. Ingen ord, bare et brøl. Med tre minutter bragte Uniao sig foran med 1-2. Det udløste et endnu højere brøl end før. Han overvejede slet ikke, at det meste af stadionet kunne høre det. Han fik tanker som: "vi havde vundet, hvis jeg var blevet inde. Hvorfor skulle jeg tages ud, når jeg spillede så godt? Gjorde jeg noget forkert?" Boipelo forsøgte at kaste en lille bold, der lå under et sæde et par pladser ved siden, men ramte ikke træneren. Istedet røg bolden ind på banen. Træneren fik øje på Boipelo, og sendte ham et ondt blik.

Kort efter sluttede kampen, også fik Boipelo fart på. Ingen måtte se ham. På cykelturen hjem cyklede han hurtigere end nogensinde før. Det to-tre kilometer blev cyklet på under fem minutter. Da Boipelo kom hjem ville han skjule sin vrede og valgte bare at fortælle resultatet.

Jeg syntes din blog er meget interessant, men finder det snart nødvendigt at der kommer noget FM-relateret, da det trods alt er en blogkonkurrence omhandlende saves i Football Manager. Det du siger med at din karakter ikke bliver så vigtig, når du får FM med ind over, er noget som du sådan set helt selv kan bestemme. Jeg har selv erfaret fra tidligere blogs med denne skrivestil, at spilleren stadig er det store omdrejningspunkt i bloggen, til trods for at den indeholder meget Football Manager også, det handler bare om at du skal være i stand til at kombinere de to ting, altså fantasien med spillet.

Derudover skal du, som flere også har sagt, hele tiden huske at holde det nogenlunde realistisk, ellers hopper kæden af i en blog som denne her :)

Dejligt med en flot kommentar, The Red :)

Ja, nu når jeg er kommet igang med bloggen, kan jeg godt se, at der er for meget opdigtet. Jeg håber, at i lige kan klare fire updates mere af denne slags, men vil da - som du siger - forsøge at beholde noget fantasi, når jeg begynder med FM-delen.

2010
I dagene efter kampen ville Boipelo ikke til træning. Det undrede hans familie, for Boipelo havde altid elsket at tage til træning. Boipelo havde kun misset meget få træninger. Boipelos far kunne mærke, at der var noget galt. Da Boipelo så havde misset fem træninger, fik hans far ham til at tage til træning. Han var ikke meget for det, men han fik taget sig sammen og tog afsted.

Boipelo kiggede ned i jorden, da han ankom til træningen, men kunne alligevel se de sure blikke, som holdkammeraterne sendte, ud af øjenkrogen. I omklædningsrummet tog han plads i et hjørne og forholdte sig tavs. Ude på banen havde Boipelo svært ved at fokusere. Han lavede tonsvis af fejlafleveringer. Han var nærmest ikke god nok til klubbens U/13-hold. Boipelo fik dog klaret sig igennem træningen.

Ikke overraskende, ville træneren have en lille snak med Boipelo efter træningen. Han fortalte, hvor utilfreds han var med opførslen. Det var heller ikke så overraskende. Til sidst fik Boipelo dog en hård besked. "Du er bortvist fra holdet og kommer aldrig til at spille her igen!" Boipelo blev meget skuffet, men det skulle vise sig, at gøre godt for hans videre færden.

Jeg kan ellers godt lide de her updates, synd at der er så mange som ikke kan. KIU :)

Det er dejligt at høre en, der ikke kun vil have updates om FM. Mange tak SkjoldManden :)

2011
Fem måneder efter bortvisningen fra TAFIC havde Boipelo endnu ikke fundet en ny klub. Han orkede det ikke. Lysten til fodbold var forsvundet fuldstændig. Boipelo var derfor begyndt at spare op til en uddannelse, og han var tæt på at have nok. Han var nu på vej imod et helt almindeligt liv.

I Segunda-klubben Salamanca havde man fået øje på Boipelos store talent. At han så var blevet bortvist, var bare en ekstra bonus for dem. Så kunne han nemlig hentes kvit og frit. Magube-familien var ikke i besiddelse af hverken telefon eller computer, så Salamanca kunne ikke få kontakt til Boipelo. Man kunne heller ikke finde hans adresse, så man måtte ringe til nogen, der kendte nogen, der kendte nogen, som kunne få fat i oplysninger om Boipelo.

Det lykkedes nogle uger efter, også kunne klubbens afrikanske talentspejder tage til Francistown. Her fik han underskrevet en 4-årig kontrakt med Boipelo. Talentspejderen blev hos Boipelo i et par dage, hvor Boipelo fik pakket alle sine ting. Den 26. februar fløj Boipelo og sin far med til Spanien, hvor der var gjort plads til dem i en mindre lejlighed.

Jeg melder mig enig, og jeg synes det er ærgeligt at der allerede skal kommenteres på manglen af FM i bloggen, konkurrencen er ikke engang 1/3 færdig. Der er masser af tid til FM, og jeg er sikker på du nok skal få det strikket ordentligt ind  :)

Jeg må sige at jeg er enig. Ved godt at der er mange der har sagt at det nu, men der er også mange der har kritiseret det. Syntes det er helt fint med noget fantasi her i starten, som der også bliver nævnt, så er der massere af tid til FM

Fedt at i kan lide bloggen, som den er nu :)
Jeg skal skam nok nå, at få FM ind over. Over halvdelen af updatsne omhandler FM.

2011
Beslutningen var svær. Skulle han forfølge sin drøm, eller blive hos sin familie. I sidste ende var han dog ikke i tvivlt om, at han havde truffet den rigtige beslutningen. En ting fik ham til at træffe denne beslutning. Han stolede så meget på sit talent, som han håbede ville kunne tjene ham en masse penge. Med de penge kunne han få resten af familien med til Europa.
[float=right](http://i1219.photobucket.com/albums/dd434/massu14/flyvemas.png)[/float]
Boipelo var tæt på at fortryde sin beslutning på vej hen til lufthavnen i hovedstaden, Gaborone. Tanken spillede ham dog ikke et pus, da de ankom til lufthavnen. For her kunne han kun koncentrere sig om en ting. De store maskiner og de mange mennesker. Alting var helt uvant for ham.

Oppe i luften fortsatte forundringen. At kunne kigge ud ad vinduet, se ned på skyerne, byerne og resten af landskabet var fuldstændig fantastisk. Boipelo havde ingen problemer med at få tiden til at gå på den ca. 7 timers lange flyvetur. Selv ikke propperne i ørerne irreterede ham.

Da de tre var steget af flyet og havde hentet deres bagage, skulle de på en 15 minutters lang taxatur til Boipelos nye hjem. I lejligheden var der to redte senge, et par stole. et lille badeværelse, en telefon og et gammelt TV. Ikke mere end nødvendigt. For Boipelo og sin far var det dog meget mere end nødevndigt. Inden talentspejderen forlod lejligheden, overbragte han Salamancas spillesæt, som Boipelo kunne tage på til de næste dages træning på U/19-holdet.

Super update igen, det her er klart en af mine favoritter :)

Mange tak SkojldManden, det er dejligt, at du kan li' bloggen ;)

01.07.2011
Efter lidt over fire måneder i Spanien, havde Boipelo vænnet sig til kulturen. Det samme havde hans far. Desuden havde Boipelo haft stor succes på U/19-holdet, som rykkede fra 6. pladsen til 2. pladsen efter Boipelos ankomst. Oven i købet var det blevet til et par reserveholdskampe, hvor han dog ikke havde udmærket sig særlig meget. Førsteholdsdebuten manglede, men så heller ikke ud til at ligge langt ude i fremtiden. Til den nye sæson havde Pablo Zegarra hevet Boipelo op i førsteholdstruppen, som en del af en plan, der havde til formål at give en masse spilletid til klubbens talenter.

Da Boipelo tog til sin første førsteholdstræning, talte han stadig ikke så godt spansk. Nogle kunne forstå hans engelsk, men andre var helt blanke, fordi de kun kunne forstå spansk. Det begrænsede Boipelos muligheder under træningen en smule, men heldigvis er det sådan, at fodbold er et sprog alle taler.

Ja, det var en lidt kort update, men håber i kan klare jer med den indtil lidt senere i aften.

28.08.2011
To måneder forberedelse. Venskabskampe. Træning. Boipelo var klar til sin debut, men var holdet også det. Selvom de rutinerede spillere var en tand bedre på alle områder, løb de ikke rundt til træningen med samme vindermentatlitet som Boipelo. De lignede ikke nogle, der ville vinde for enhver pris. Han håbede dog, at det ville ændre sig til kampen.

Spændt, nervøs og med en fantastisk vilje gik han til opgaven, der i debuten lød Real Sociedad B. Holdet var dagen inden kampen rejst til Baskerlandet, hvor Salamanca fik vænnet sig til banen. Boipelo var imponeret. I forhold til i Salamanca var det fantastiske faciliteter. Boipelo kunne ikke ligefrem kaldes fodboldekspert og vidste derfor ikke, at byen havde et hold i landets bedste række.

I starten af kampen skulle Boipelo vænne sig til tempoet, der var betydeligt højere end i Botswana. Holdet havde ikke haft en fantastisk vindermentalitet i optakten, men holdkammeraterne fik virkelig skruet op for niveauet fra kampens start. Efter en halv times spil var Boipelo kommet godt med, og fungerede som en fin spilfordeler på banens midte. Ved pausen var stillingen 0-0, ingen havde turdet saste offensivt. Det skulle laves om efter pausen. Zegarra var en hård mand og råbte højt efter spillerne. Det gjorde Boipelo en tand nervørs. Hvad nu hvis han ikke spillede godt?

Derfor startede 2. halveg ikke særlig godt for Boipelo. Resten af holdet var dog ikke meget bedre og i det 60. minut kunne Sociedads Nanizayamo score til 0-1. Det fik Salamanca frem på banen, og her genoptog han det flotte spil fra slutningen af første halveg. Presset resulterede i en udligning fra holdkammeraten, Igor. 1-1 sluttede kampen også. Boipelo vidste ikke om han skulle være tilfreds eller skuffet. Det vidste Zegarra dog, for han gav dem en ordentlig skideballe i omklædningsrummet efter kampen.

Jeg har lige siddet og læst hele bloggen og jeg kan virkelig godt lide historien. Den fanger en rigtig godt.
Historien minder lidt om filmen "Goal", efter min mening ;)

Men jeg er fan og vil følge med for efter tiden! :)

Tak for den flotte kommentar, Guffenn :)

Dejligt med en læser ;)

28.11.2011
Tre måneder siden er det nu, at Boipelo fik sin debut hos Salamanca. Det har været tre måneder med opture og nedture. Mange opture. Få nedture. Tiden har dog også lært ham, hvordan det er at leve et liv som professionel fodboldspiller. Salamanca er placeret på ligaens 1. plads med 34 point efter 16 kampe. Dominansen var dog forventet, idet Salamanca rykkede ned fra Liga Adelante i sidste sæson.

Også Boipelo har været i topform siden debuten. Der var lidt startproblemer, men han er virkelig kommet efter det. Det er blevet til hele 8 assists og 4 mål. De 4 mål gør Boipelo til Salamanca fjerde mest scorende spiller i denne sæson. Selvom der har været succes i ligaen, er det dog i Copa del Rey, at de helt store oplevelser er hentet.

I turneringens første runde besejrede holdet, uden problemer, Lugo med 3-1. Oviedo blev besejret mde 2-1 i anden runde, inden Ceuta blev besejret med 2-1 i en tæt kamp i tredje runde. I turneringens fjerde runde kom den helt store overraskelse i form af en samlet sejr over Athletic Bilbao. Utroligt nok når Salamanca spiller i samme række som klubbens rerservehold.

I første kamp på El Helmantico "ejede" Boipelo midtbanen mod et rerservespækket Bilbao-hold, som på fantastisk vis blev besejret med 3-0. I returkampen stillede Bielsa i stærkeste opstilling, men formåede kun at vinde med 0-2, også var overraskelsen en realitet. I 5. runde har Salamanca trukket Las Palmas. En drømmelodtrækning i det alle andre hold var fra La Liga.

Er det en fiktiv person, eller er det en du har oprettet i editor?
I så fald, vil jeg gerne se et SS af ham? :P

Det er en jeg har oprettet i editor.

SS'et af ham er taget cirka efter næste update, så der skal jeg nok komme med et SS ;)

Super duper :P

14.03.2012
- "Træner? Jeg kan ikke falde til her i Spanien og kunne godt bruge en pause fra fodbolden, så jeg kan besøge min familie hjemme i Botswana."
- "Du var også afsted i sidste måned Boipelo. Du bliver nød til at spille fodbold."
- "Hvis jeg ikke kan tage afsted, bliver jeg nød til at lede efter en ny klub."
- "Når det er sådan, at du har det, vil jeg forsøge at finde en ny arbejdsgiver til dig."

Efter omkring et år i Spanien var Boipelos tanker mere hos familien i Botswana, end de var hos Salamanca og Spanien. Et par ugers ophold i Botswana havde ikke hjulpet, så der måtte bruges andre midler. Boipelo havde ellers leverede nogle fine indsatser på Salamancas midtbane. Med blot 9 kampe tilbage var Salamanca utrolig tæt på oprykning. Det kunne dog ikke på Boipelo til at blive i Salamanca.

Liga Adelante-klubben FC Cartagena bed på krogen og hentede Boipelo for få hundredetusinde. Cartagena kunne dog først nyde godt af Boipelos kvaliteter til sommer, fordi Salamanca ville være sikre på oprykning. Sikftet til Cartagena glæder Boipelo, der ser det som et skridt op af rangstigen.

04.06.2012
Selvom han snart skulle skifte klub, var han glad for at mesterskabet var kommet i hus. Det var en dejlig måde, at starte sin profesionelle karriere. Det var en fed følelse, der gik igennem kroppen, da sidste kamp var spillet. Efter at ligaen var blevet vundet med et tre-points margin, skulle der dog spilles playoff-kampe, før oprykningen var en realitet. I semfinalen blev Albacete besejret knebent med 3-2 samlet, inden finalen, igen, blev vundet med 3-2 over Cadiz.

Efter oprykningen var der vild fest i Salamanca, hvor Boipelo selvølgelig var med. Hans tanker var dog et helt andet sted. For dagen efter kunne Boipelo tage på en god og lang ferie hjem til familien. Lidt over en måneds ferie var der plads til, inden han skulle vænne sig til tilværelsen i Cartagena, der endte på Liga Adelantes 16. plads.

Tilværelsen i Cartagena var noget Boipelo så frem til, fordi Cartagena-træner Carlos Rios havde lovet ham en plads i startopstillingen. Den samme rolle som Boipelo havde i Salamanca, altså playmaker, havde Carlos Rios også udlovet til Boipelo. Alt i alt ville få ting ændre sig. Blot det nye hjem, den nye by, de nye spillere og den nye træner var noget han skulle vænne sig til.

(http://i1219.photobucket.com/albums/dd434/massu14/CdizmodSalamancaInformation_Oversigt-2.png)

*Karriereoverblik opdateret

05.06.2012
Med sommerfugle i maven satte han sig i flyveren med retning mod Botswana. Ham og nogle andre holdkammerater havde fået lov til at tage nogle ekstra ugers ferie, så de kunne blive helt klar til sæsonstart. Boipelos far var med i flyveren til Botswana, men skulle ikke med flyveren fra Botswana. Sammen med Boipelo, havde han besluttet, at Boipelo skulle forsøge at klare sig selv. Det var Boipelo ikke så tryg ved.

Først og fremmest var han dog glad for at skulle tilbage til familien i Francistown. Ved lufthavnen i Gabone fik Boipelos far bestilt en taxa, så de kunne komme hjem. Hjem til deres rigtige hjem. Her hvor Boipelo følte sig hjemme. Her var han født, og her ville han dø. Først ville han dog skabe sig et navn inden for fodbolden.

Alle Boipelos søskende var samlet i lerhytten, for at hylde deres bror, der var et stort navn i hjemlandet. Inden han var fyldt 17 år, havde Boipelo fået debut på A-landsholdet, og han havde været med i adskillige TV-udsendelser. Alle var meget stolte af ham. Også landets fodboldeksperter var meget begejstret for Boipelo. som blev kaldt det største talent i Botswanas historie. Flere og flere så ham i europæiske topklubber som Barcelona, Manchester United, Real Madrid og AC Milan.

07.08.2012
Begge Boipelos forældre var med i taxaen, som skulle transportere ham til lufthavnen. Han havde svært ved at vænne sig til tanken om at skulle bo alene, men alligevel følte han sig mere klar end første gang han fløj fra Botswana. Han ville ikke have de samme problemer som i Salamanca. Han ville hellere imponere på fodboldbanen. Cartagena havde hentet en anden afrikaner, nemlig Mohammed Abu, som Boipelo så meget frem til at møde. Han håbede på, at kunne opbygge et godt venskab med ham.

Til et opstartsmøde næste dag fik Boipelo og Abu sig en god snak. Der var en god indbyrdes forståelse, der glædede træner Carlos Rios. Han håbede, at det kunne føres videre ud på fodboldbanen. Under samtalen fik Boipelo og Abu også aftalt, at de skulle bo sammen i Cartagena og på træningslejre.

Boipelo følte sig lykkeligere end aldrig før, da han tog hjem fra mødet. For nu havde han en, at kunne sig støtte sig op ad. Det var meget vigtigt for Boipelo.

Helt fantastisk blog du har kørende her. Det er virkelig en af de bedste blogs, i dette års blogkonkurence, efter min mening ihvertfald :)

Super blog :)

Dog synes jeg at updatesne gerne må være lidt længere.

Mange tak RealFCK, den kommentar hjælper en til at fortsætte :)
Mange tak SkjoldManden :)

Jeg gør det simpelthen for at bevare lysten til bloggen. Når det kan lade sig gøre, vil jeg dog forsøge at skrive længere updates ;)

Jeg synes ikke længden behøver at blive øget.. holder meget af de kortere updates, hvor man ikke skal igennem en halv roman...  Kan stadig godt li din vinkel på bloggen, så fortsæt det gode arbejde ;)

Dejligt at du er tilfreds med de kortere updates. Selv er jeg heller ikke meget for at skulle igennem en halv roman.

Jeg skal gøre hvad, jeg kan ;)

Jeg mener heller ikke at de skal være vildt lange, men bare 3-4 linjer mere eller sådan noget :)

Jeg skal se om det kan lade sig gøre ;D

22.09.2012
Boipelos spilleglæde var vendt tilbage i Cartagena, hvor han havde fået en at støtte sig til. Efter fire spillerunder var Cartagena sneget sig op på 1. pladsen, efter at have skrabet 10 point sammen. I 5. runde skulle Boipelo dog for alvor bevise, at han var skiftet til en bedre klub. Cartagena skulle nemlig møde Salamanca. [float=left]Match center:
0-1, Márquez Marcos
1-1, Braulio
2-1, Braulio
3-1, Bolado Ivan

MoM, Braulio
Stadion, Cartagonova
Tilskuertal, 10593[/float]

Kampen startede noget så forfærdeligt for Cartagena, for i det 6. minut kunne Boipelos tidligere holdkammerat, Márquez, bringe Salamanca i den syvende himmel. Da Cuadrado så dummede sig i Salamancas felt, kunne Braulio udligne til 1-1 på straffespark. Selv samme Braulio kunne bringe Cartagena i front efter 37. minutter. Assisten stod Boipelo selvfølgelig for. En af de få lyspunkter for Boipelo, der spillede en meget nervøs kamp med mange dumme boldtab.

Holdene gik til pause ved stillingen 2-1 men blot fem minutter inde i anden halveg blev det til 3-1. Dimas fik lagt en bold ud til en den fremadstormende back, Fanchone, som kunne lægge et indlæg ind til Ivan Bolado, der kunne score på et velplaceret hovedstød. Resten af kampen blev domineret af Cartagena, og selvom Salamanca var tæt på at reducere til sidst, endte det med en sikker Cartagena-sejr. Det var Boipelo stolt over. Nu vidste han, at han var skiftet til en bedre klub.

Synes er længen er perfekt nu :) Lige en smule længere end de forrige.

Det var nu også bare lige denne update. Ikke alle af de resterende updates vil være af samme længde.

14.11.2012
I spilletunellen kunne Boipelo høre det fantastiske publikum. Over 90.000 tilskuere var klar til at skabe en utrolig stemning i håb om, at deres hold ville vinde. Barcelona-spillerne stod og forberedte sig mentalt, mens Boipelo og holdkammerater stod som statuer. Helt forstenede og nervøse som aldrig før. Det kunne blive den største kamp i deres liv. [float=left]Match center 1:
1-0, Anton Alvaro

MoM, Anton Alvaro
Stadion, Cartagonova
Tilskuertal, 14897[/float]

[float=right]Match center 2:
0-1, Henrique (sm)
1-1, Villa David
2-1, Sanchez Alexis
3-1, Sanchez Alexis

MoM, Sanchez Alexis
Stadion, Camp Nou
Tilskuertal, 90076[/float]
Cartagena var kommet til Camp Nou med en 1-0 sejr over et reservespækket Barcelona-mandskab. Den føring skulle holdes. Det hele startede så fantastisk, da Barcelonas Henrique lavede selvmål. Den øredøvende stemning forsvandte fuldstændigt. Målet satte dog Barcelona i gang.

Det gjorde Cartagena endnu mere nervøse og med to mål kort inden pausen, var kampen vendt. Presset fortsatte i anden halveg, hvor samtlige Cartagena-spillere trak sig ned i eget felt. Anfører Gaspar forsøgte, at opmuntre holdkammeraterne. Det satte nogle tanker i gang i Boipelo, der fik ham til at arbejde endnu hårdere. Tanken om at kunne vinde over Barcelona, gav ham arbejdsviljen tilbage.

Det håb der stadig var i alle spillerne, blev dog slukket midt i anden halveg. Efter et klassisk Barcelona-angreb kunne Alexis afgøre kampen. Inden kampen var holdet blevet fortalt, at de skulle tage det som en oplevelse. Alexis' mål gjorde dog, at Boipelo ikke kunne tage kampen som en oplevelse. Mens Barcelona-fansene blev helt eurofoiske, blev der stille blandt Cartagenas medrejsende fans. De gav op. Boipelo gav op. Holdet gav op. Barcelona kunne sagtens have udnytte det, men de gad ikke. 1-3 var nok.

24.12.2012
Kort inden årsskiftet kunne Boipelo se tilbage på en fantastisk halvsæson. Kun en ting havde skuffet ham. Angribernes målfarlighed. Boipelo var ikke sikker på om, det var ham selv, der ikke lavede gode afleveringer til angriberne, eller om angriberme simpelthen bare var for dårlige foran mål. Det var blevet til blot 30 scoringer i de første 18 kampe. Omkring 7-8 af dem blev endda sat ind på hjørnespark. Så Boipelo havde kun lavet en assist. Skarp havde han heller ikke selv været. Han havde blot nette en enkelt gang.

Til gengæld havde forsvaret fungeret perfekt og havde lukket 15 mål ind. Det gjorde forsvaret til ligaens andet bedste. En bagkæde bestående af Fanchone, Bilyi, Paz og Gaspar havde ikke blot lukket godt af, de havde også deltaget i det offensive. De to backs i form af deres raids ude på fløjene. De to midterforsvarer i form af deres målfarlighed på hjørnesparkene.

Boipelo kunne dog også tage noget af æren for Cartagenas succes. Hans præstationer har skabt interesse i La Liga-klubber såsom Granada, Espanyol og Zaragoza. Boipelo har dog udtrykt, at han udelukkende fokusere på at præstere i Cartagena, som han gerne vil føre op i La Liga.

Fed måde at beskrive et hold/flere hold på, dejligt med en anderledes tilgang end så mange af de andre blogs  O0

Det er lækkert, at du kan li' det, Yessir :)

07.03.2013
Han huskede sejren, som var det i går. Sejren som gav ham håneretten over sine tidligere holdkammerater, men også sejren der gjorde ham til en hadet person i Salamanca. Nu ville de vinde for enhver pris. Om så Boipelo skulle dø. Det gjorde Boipelo nervøs og ufokuseret. Selv glæden ved at spille fodbold forsvandt. Kun en ting kunne hjælpe. En sejr. [float=left]Match center:
0-1, Dani
0-2, Anton Alvaro
1-2, Igor
1-3, Mariano

MoM, Mariano
Stadion, El Helmantico
Tilskuertal, 9835[/float]

I spillertunellen sendte samtlige Salamanca-spillere dræbende blikke til Boipelo. Først nu indså han, at det kunne ende ud i slåskampe, voldsomme tacklinger og hårde dueller. Boipelo var næsten bange for at komme i gang med kampen. Holdkammeraterne forsøgte at muntre ham op, men det hjalp intet.

Boipelos start var prægest af usikkerhed. Intet lykkedes. Først i det 16. minut fik Boipelo erobret en bold inde i midtercirklen. Han fik den sendt videre til Dimas, som kunne lægge bolden i dybden til Dani. Han kunne med en følt inderside gøre det til 0-1. Nu var Boipelo med igen.

Efter pausen blev det hektisk. Salamancas Ayoze blev fortjent udvist i det 67. minut efter at have fældet Dani bagfra, i en situation hvor han var alene med målmanden. Cartagena udnyttede overtalssituationen, og i det 84. minut kunne Anton score til 0-2. Boipelo var i ekstase. Blot to minutter efter røg han dog ned igen. Igor reducerede. Kampen blev dog endegyldigt lukket i det 89. minut, hvor Mariano scorede til 1-3.

Boipelo hånte Salamanca efter kampen, men det var et dumt træk. De blev endnu vredere, end de var før kampen.

10.06.2013
Boipelo havde netop spillet en flot kamp for Botswana, men i kun få timer efter kampen kunne han glæde sig. Imens han var afsted med landsholdet, havde Cartagena sikret sig sejren i Liga Adelante. Selvom Boipelo var stolt over at repræsentere sit hjemland, var dette en begivenhed, han bare ikke ville gå glip af. Desværre for Boipelo fik Stanley Tshosane sin vilje, så han blev nød til at spille landskampen. Men Cartagena festede, sms'ede Boipelo med vennen Abu. Abu havde scoret i den afsluttende 3-0 sejr over Rayo, så han var helt oppe at køre.

Abu fortalte om, hvor fed festen var. Han tænkte ikke det mindste på Boipelos følelser. Det gjorde Boipelo ondt, for Abu var jo hans bedste ven. Det fik også Boipelo til at ærgre sig endnu mere, men han vidste han han havde spillet en flot sæson, som han kunne være stolt af. Præstationer havde skabt yderligere interesse for ham, og rygterne var mange. Boipelo havde dog afsløret for pressen, at han ville holde et pressemøde om sin fremtid i næste uge. Der snakkes om, at han vil præsentere sin nye klub.

Alle tanker om festen og fremtiden blev dog lagt på hylden få dage efter sæsonafslutningen. I Botswanas 3-1 sejr og Guinea lykkedes det Boipelo at score sit første landskampsmål. Hvilken fantastisk måde at slutte sæsonen. Med god samvittighed kunne Boipelo tage på ferie. Hjem til familien. Til familien han havde savnet, og som han glædede sig til at se igen.

(http://i1219.photobucket.com/albums/dd434/massu14/LIGAadelanteOversigt_Runder-2-1.png)

*Karriereoverblik opdateret

Tillykke med oprykningen, og lækkert at se ham komme igang for landsholdet også :P

Mange tak Unknown. Ja, rigtigt lækkert at han også kommer igang for landsholdet. Mon ikke der kommer flere mål?

Hvad med et SS af Boipelo?

Jeg er desværre ikke stykke foran, så der kan ikke tages SS, men jeg lover, at der kommer et SS af Boipelo i den afsluttende update, så man kan se hvor meget han har udviklet sig ;)

Ok. God blog ellers. Enkelte grammatiske skønhedsfejl, men god læsning...

Jeg er ked af det få grammatiske fejl. Håber jeg kan rette op på det.

Ellers mange tak :)

17.06.2013
Ude "backstage" kunne han høre blitzene, der blændede Cartagena-træner Carlos Rios. Han kunne høre det desperate journalister, der råbte hans hans navn, som netop var blevet indkaldt af Rios. Sammen med sin far trådte han ind i lokalet iført en flot, sort smoking. Det havde han ikke forestillet sig i sine vildeste drømme for bare fem år siden. Blitzene blændede også Boipelo, imens han vinkede ud til journalisterne. Boipelo tog plads ved siden af Rios, og straks begyndte journalisterne at snakke oven i hinanden.

Imens Rios fik dem til ro, kunne Boipelo tænke over nogle svar, men i stedet blev han bar begejstret. Han var blot 18 år, men alle medier var interesseret i at høre om hans karriere. Han var deres guldklump. Han var Botswanas guldklump. Det gik først op for ham nu. Han havde i nogle år nu, modtaget mails fra folk, der var imponeret over ham, men at så mange fulgte ham, var helt surrealistisk. Han var blevet udnævnt til det største talent i Botswanas historie, og forventninger til ham var tårnhøje.

Så meget nåede han at gøre sig tanker om, inden det første spørgsmål blev stillet.
Journalist; "Du afholder dette pressemøde for at fortælle om din fremtid, så det helt indlysende spørgsmål er jo; hvor spiller du i næste sæson?"
Boipelo; "Jeg kan så fortælle dig, at min fremtid ligger i Cartagena. Jeg har været glad for denne sæson, hvor vi jo også leverede flotte resultater. Jeg vil være med til at bygge en storhold op i Cartagena".
Journalist; "Du vil opbygge et storhold i Cartagena. Kan du uddybe det lidt?"
Boipelo; "Selvfølgelig kan jeg det. Jeg vil gerne gøre Cartagena til en top 3-klub i Spanien.Jeg vil spille Champions League og konkurrere med de helt store hold og spillere".
Journalist; "Nu har vi hørt om klubkarrieren. Hvad vil du opnå med Botswanas landshold?"
Boipelo; "Som i nok ved, ahr vi ikke verdens stærkeste landshold, så mulighederne er begrænsede, men hvis vi kunne komme til African Cup of Nations og levere en god præstatione, ville det være fantastisk".

25.06.2013
Aldrig var det lykkedes Cartagena at rykke op i landets bedste række. For første gang i klubbens 18-årige historie skulle holdet vænne sig til en tilværelse i Spaniens bedste række. Ret fedt at han selv var en del af et succeskapitel i Cartagenas historie, synes Boipelo. Lige så fedt det var at rykke op, lige så forfærdeligt kunne det være at rykke ned igen. Det ville Boipelo ikke have, men han vidste, at det ville blive svært at overleve. Få spillere havde erfaringen. Kun Paz, Dimas, Anton, Jaime, Bolado, Manolo Reina og Gaspar havde tidligere spillet i La Liga. Alle havde dog spillet i bundklubber, hvor de endda ikke fik særlig meget spilletid.

Truppen måtte forstærkes. Det vidste Boipelo. Træner Carlos Rios vidste det også, så han var yderst fokuseret på at spejde alle mulige spillere. Bare de havde et lille talent, skulle de spejdes at talentspejderne. Det kunne mærkes til træningen, hvor han var meget fraværende. Alle forhandlinger blev holdt hemmelige, og det irreterede spillerne. Nogle prosterede endda. Så vidt ville Boipelo ikke gå. Han ville være ydmyg og fokusere på fodbolden.

Det samme ville vennen Abu. Ham og Boipelo var enige i mange ting, og det glædede Boipelo. Det havde været så let at bo sammen. Der var ingen skænderier eller problemer. Kun smil og glæde. De var blevet fantastiske venner, som kunne snakke om alt. Abu fik Boipelo til at glemme sin familie, som han nu sjældent skænkede en tanke. Det passede Boipelo fint, for han ville ikke sendes videre fra Cartagena pga. tilvænningsproblemer.

(http://i1219.photobucket.com/albums/dd434/massu14/LIGABBVAOversigt_Runder-16.png)

24.08.2013
Boipelo havde svært ved at fokusere på fodbolden. Han var rasende over Rios' indkøb. Han havde lovet indkøb af rutinerede og erfarne spillere. Det var der dog bestemt ikke kommet. Kun 29-årige Miguel Angel Moya var over 23 år. Cartagenas mange penge var blevet brugt på spillere med fremtiden foran sig. 21-årige Daniel Carvajal blev hentet i Real Madrid, 21-årige Sergi Gomez blev hentet i Barcelona, 23-årige Freddie Sears blev hentet på fri transfer, 22-årige Slobodan Medojevic blev hentet i Wolfsburg, 23-årige Ruben Lima blev hente i FC Lorient, men 22-årige Robert Mak blev lejet i FC Nürnberg.

De unge indkøb fik hevet startopstillingens gennemsnitsalder helt ned på 22,5 år. Hvordan fanden skulle de kunne klare sig i en af verdens bedste ligaer? Boipelo var ikke ligefrem optimist. Flere holdkammerater var af samme overbevisning, men ingen ville udtrykke deres vrede over indkøbene. De ville ikke miste deres plads i startelleveren lige inden sæsonstart. Deres vrede kunne mærkes til træning, hvor flere ikke var villige til at give sig 100%.

Det bekymrede Rios. I morgen stod holdet over for Sevilla, og med en ufokuseret trup var chancerne små. Selvom Boipelo også var utilfreds med indkøbene, ville han ikke være en del af et hold, der får tæsk hver weekend. Det imponerede Rios, som også fik rost Boipelo personligt. Det gjorde Boipelo endnu mere arbejdsvillig. Han ville tage ansvar. Han ville have vindermentalitet ind i holdkammeraterne. Også selvom han kun var 18 år.

25.08.2013
Mens Boipelo stod side om side med Sevillas spillere i spillertunellen på Ramon Sanchez Pizjuan, mærkede han vigtigheden af kampen. En god start ville være altafgørende. Inden kampen havde holdkammeraterne været ufokuseret, men det var de bestemt ikke nu. De opsatte på at levere en god præstation. Det stod ud af øjnene på dem.

Carlos Clos Gomez kunne sætte kampen igang. Sevilla startede med bolden. Boipelo og holdkammeraterne måtte stille sig langt tilbage fra start af. Det passede ikke Boipelo, selvom han vidste at Sevilla var et stærkt hold. Han ville fremover banen. Det var den eneste måde man kunne vinde på. Sevillas pres gav bonus i det 17. minut, hvor Bilyi begik straffespark. Boipelo blev helt ude af den. Skulle kampen allerede afgøres? Han var allerede på vej op mod midterlinjen, men kunne så se Moya redde Negredos straffespark. "Yes," råbte Boipelo. Hele Cartagena fik mod på spillet af redningen.

Selvom Sevilla fortsatte med at dominere, kom Cartagena frem til nogle afslutninger. Også Boipelo forsøgte sig en enkelt gang. Cartagenas fine spil fortsatte helt ind til det 60. minut, hvor Sevilla forøgede presset. Boipelo kunne dog være stolt af forsvaret, der dækkede flot af. Også målmand Moya leverde flere pragtredninger. Faktisk gjorde de det så godt, at Sevilla ikke fik scoret. Hele Cartagena tog 0-0 resultatet som en sejr. Det var et fantastisk resultat og en fantastisk start på sæsonen.

25.09.2013
Blot fem kampe var spillet før katastrofen indtraf. Det der skulle have været Boipelos hidtil vigtigste sæson, var blevet ødelagt. Zaragozas Adam Pinter lignede en mand med en ond hensigt, da han tacklede Boipelo bagfra og brækkede hans ben. Boipelo måtte selvfølgelig udgå fra kampen, men ingen havde regnet med, at skaden ville holde ham ude i så lang tid. I 6-7 måneder skulle han undvære fodbolden. Hvordan kunne det lade sig gøre, og kunne det overhovedet lad sige gøre? Boipelo tvivlede.

Skaden ærgede ikke bare Boipelo men også Rios. Boipelo var en vigtig del af taktikken, og træneren var ikke umiddelbart i besiddelse af en af samme støbning. Boipelos gode ven Abu var udset til at overtage pladsen, men den Abu Bopelo kendte, var bestemt ikke en playmaker-type. Han var en hårdtarbejdende, defensiv midtbanespiller, hvis fornemmeste opgave var at reobre bolde. Ville han kunne styre spillet?

Imens Rios rodede med taktikken, blev Boipelo sendt til en specialist. Hvis han kunne reducere pausen med bare et par uger, ville Boipelo være lykkelig. Han ville gøre alt for at vende tilbage til sporten, han elskede og levede og åndede for. Støtten var også vigtig i den svære tid, så familien var rejst hele vejen fra Botswana for at bakke Boipelo op.

22.12.2013
Boipelo kunne kun se til, imens hans holdkammerater imponerede. Cartagena havde overrasket alt og alle og var på La Ligas 8. plads. Holdet havde leveret stabile præstationer hele den første halvsæson, selvom enkelte resultater stak ud. Cartagena-fansene vil nok ikke glemme 7-0 sejren over Valladolid, mens 0-6 nederlaget til Real Madrid er en oplevelse, som fansene nok gerne vil glemme hurtigt. Desuden blev det det flotte sejre mod store hold som Valencia og Malaga.

Selvom Boipelo var glad for holdets flotte præstationer, håbede han lidt, at de ville tabe pusten. Hvis holdkammeraterne fortsatte i samme niveau, ville han nok ikke kunne generobre pladsen på midtbanen. Det bekymrede Boipelo, for han ville utrolig gerne have fast spilletid. Han ville ikke kunne nå til tops uden fast spilletid. Først måtte han dog blive sin skade kvit. Lægerne havde fortalt Boipelo, at han måtte vente mellem 6 uger og 3 måneder, før han kunne vende tilbage til fodboldbanen.

Selvom Boipelo godt vidste, at det var en langvarig skade, blev han skuffet over dommen. Det var sæsonen, hvor han kunne bevise over for de store hold, at han var et kæmpe talent, men det ville ikke ske nu. Sæsonen var så godt som ødelagt. Når Boipelo var allermest nede, overvejede han, om hans fodboldkarriere også var ødelagt. Han håbede det ikke.

03.03.2014
Efter lidt over fem måneder, hvor han var blevet pint og tortureret, stod han til at vende tilbage. Lægerne havde erklæret ham klar. Nu skulle Rios bare sætte ham på holdet. Rios havde også modtaget lægernes besked. Rios måtte i tænkerum efterfølgende, for han var ikke sikker på om Boipelo skulle tilbage i startopstillingen. Abu havde gjort det forrygende. Boipelo skulle virkelig kæmpe for at komme i startopstillingen.

Rios havde gjort det klart for Boipelo, at han ville starte som udskifter de første uger. Hvorvidt Boipelo ville komme i startopstillinge bagefter var stadig uvidst. Boipelo vidste dog, at han ville gøre alt for at komme tilbage. Han vidste jo også, at alt kan lade sig gøre. Selvom Boipelo ville gøre alt for at være fast mand, var der en kamp, han bare ikke ville misse. Pokalfinalen. Hans holdkammerater havde kvalificeret sig til Copa del Rey-finalen, hvor man stod over for Madrid-klubben, Atletico.

23.04.2014
Der var ikke kommet mange ord ud af Boipelo mund på busturen til Valencia, hvor pokalfinalen skulle spilles. Han havde travlt med at lade sig op mentalt. Hvis han skulle spille, skulle han være klar. Boipelo var kommet tilbage i startopstillingen og var nu fast mand, men alt kunne ændre sig til finalekampen.
[float=right]VEJEN TIL FINALEN
3:1  A  VALLADOLID
1:0  H  VALLADOLID
0:0  A  ATHLETIC BILBAO
1:0  H  ATHLETIC BILBAO
0:0  A  REAL MADRID
1:0  H  REAL MADRID
4:1  A  REAL MURCIA
1:0  H  REAL MURCIA[/float]
Da Boipelo og holdkammeraterne ankom til Mestalla, fik de lige et kvarter til omklædning, inden Rios kom ind. Han kom med startopstillingen. Boipelo skulle starte inde. En lettet Boipelo traskede ud på banen til opvarmning. Alle spillere var klar. Det var den største kamp i klubbens historie, og alle ville gøre alt for at vinde den. Selv hvis Cartagena skulle gå hen og tabe, ville der være noget at glæde sig over. Atletico var så godt som sikre på europæisk fodbold, så Cartagena ville ryge i Europa League. Det var stort for klubben.

Et propfyldt Mestalla var klar til at danne ramme om Copa del Rey-finalen. Kl. 21.30 kunne Alberto Undiano Mallenco fløjte kampen igang. Begge hold startede nervøst. Ingen ville indkassere et tidligt mål. Første omkring det 39. minut blev der åbnet for løjerne. Luis Perea blev udvist, så Cartagena blev en mand i overtal.

Efter pausen var kampen fortsat lige. Helt indtil det 65. minut var stillingen 0-0. Atleticos store angriber, Falcao, bragte Madrid-klubben på sejrskurs. Det fik Cartagena frem over banen, men Boipelo og de andre offensive spillere havde sbært ved at få bolden ind. I et minuts overtid kom forløsningen så, da Slobodan Medojevic udlignede. Kampen måtte i forlænget. Her fik Atletico desværre vist deres klasse, da Raul Garcia afgjorde finalen efter en flot spillet kamp.

(http://i1219.photobucket.com/albums/dd434/massu14/CartagenamodAtMadridInformation_Oversigt-2.png)

20.05.2014
La Liga er slut, og hvilken en det blev. For Cartagena ihvertfald. Oprykkerholdet endte på La Ligas 7. plads, og kan derfor se frem til europæisk fodbold i næste sæson. Boipelo havde derimod spillet en skuffende sæson pga, det brækkede ben, der ikke ligefrem gjordet lettere for ham. Han er dog stadig kun 18, snart 19, så der kommer en masse sæsoner, hvor der nok skal komme mere succes.

Det vidste Boipelo godt, så han var heller ikke en meget skuffet mand efter den sidste kamp mod Real Sociedad. Han var en meget glad over holdets succes. Det var en dejlig tanke, at han allerede som 19-årig skulle spille europæisk fodbold. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Om Boipelo overhovedet for lov at deltage i en europæisk kamp er svært at sige, for truppen skal forstærkes, og det kan måske sende Boipelo helt ud af startopstllingen.

(http://i1219.photobucket.com/albums/dd434/massu14/LIGABBVAOversigt_Runder-18.png)

*Karriereoverblik opdateret

Eventyret slutter
April måned er ved at være omme, så derfor må denne blog afsluttes. Efter 10 år og 3 sæsoner i selskab med Boipelo Mugabe, slutter hans eventyr, inden det for alvor er begyndt. Botswaneren, der voksede op under usle levevilkår, har formået at skabe sig et navn inden for fodboldverden. Han er et fantastisk eksempel på, at alt kan lade sig gøre.


Denne blog har krævet mange timers arbejde, så der vil måske gå lidt tid, før jeg vender tilbage med en blog. I kan dog være sikre på, at dette ikke er det sidste fra min hånd, inden FM 13 udkommer.

Til sidst vil jeg sige tak til alle bloggens læsere, og alle der har kommenteret. Også tak til til andre bloggere, der har sørget for en konkurrence med et ufatteligt højt niveau, hvor den bedste mand må vinde. TAK! Til sidst skal lyde en opfordring til alle på siden:

Husk at afgiv din stemme!

Jeg synes det er en super blog du har haft gang i her, og en af mine favoritter! :) det er en interresant vinkel du har givet, og noget jeg ikke har set andre steder :)