FmFreaks

[float=left]+[/float]

_{I DJÆVLENS FODSPOR
update1}


Den infernalske larm var øresønderrivende. Æstetikken var slået ihjel; begravet til lyden af deres støtte. Det sorte-gule hav dansede som et majestatisk dyb, der truede med at gå over sine bredder og indtage banen hvorpå deres helte løb rundt. Hans jakkesæt stod i skærende kontrast til deres frigjorthed. Flipproletarens facade. På overfladens risede skærm virkede han malplaceret, men i virkeligheden følte han sig som Poseidon i oceanet. Deres passion skabte hans. Alligevel var han ikke en af dem. På sin notesblok nedkradsede han et par ulæselige kravetæer. Han var på arbejde. Han var altid på arbejde. Selvom de var et fascinerende syn, var han optaget af noget andet. Selvom de skreg deres lunger ud, hørte han kun hånlig latter. Da tribuen eksploderede i et rødligt skær af ild, så han kun sin rivals sardoniske smil; velvidende at portugiseren følte sig hævet over dette. Deres hjerte var skåret af samme stykke sten, men alligevel var deres blod ikke ens. Han blødte rødt, mens rivalen blødte blåt. Han var næsten kongelig. Dét var Djævlens største værk. At udgive sig for at være én af dem: Udgive sig for at være menneskelig.

Han vadede ind i helvede. Forført af Djævlens fodspor.

Det bliver spændende at følge. I min bog er du uden tvivl blandt sidens aller bedste bloggere, hvis ikke den bedste - du er I hvert fald iblandt mine absolutte favoritter. Spørgsmålet er som altid, om du kan holde motivationen oppe, men kan du det, så ser jeg ingen grund til, hvorfor du ikke skal være med helt fremme. Introen og dens historie fejler i hvert fald intet :)

Det ser sgu godt ud, Nibali.

Held og lykke.

@Swizz
- Det var et voldsomt pres at placere på mig. Normalt er holdbarheden ikke et problem, men lad os nu se. Mange tak!

@Adzke
- Mange tak. Og lige over!

Bliver spændende at følge, jeg er helt sikkert med her ;)

Blir spændende at læse med i Krigsgudens kamp ;)

Det er jo ikke uden grund, at du bliver omtalt som en af de største bloggere, hvis ikke den største, her på siden! Dine skriftlige og grafiske evner er tårnhøje, hvilket gør at vi er mange som forventer en god blog fra din side. Det ser yderst lovende ud, hvis du spørger mig. Titlen er genial, klubvalget ligeså, og din prolog er så malerisk, så man ikke kan andet, end at følge med fremover.

God vind til dig!

Man kan hurtigt se at du mestrer det danske sprog til perfektion. Brugen af adjektiver og ikke mindst metaforer er dog alt for overdreven til min smag, og ender med blot at lyde som praleri over din kunnen, i det første indlæg. Jeg håber at du toner en anelse ned for det i fremtiden. Ellers har din blog potentialet til at blive stor. Igen.

Det glæder mig. Tak Triple :)


Det er da i hvert fald mit håb ligeså :)


Lad os nu se. Jeg kan nævne det første dusin, der må siges at være større favoritter end mig. Du skal dog have et kæmpe tak alligevel :) Jeg er glad for du kan li' hvad du ser so far!

Lige over!


Det bliver tonet gevaldigt ned, det kan jeg allerede nu godt afsløre. Der bliver enkelte af denne slags "maleriske" (om man vil) updates, men de blive kun en biting.

Tak for kommentaren, Gazlgor!

Jeg ser frem til at læse mere om Savas Dellas' videre færd.. Det er en meget spændende målsætning du har sat dig - bare med de kortsigtede og de langsigtede mål O0 KIU O0

Mange tak, Jimmy. Jeg skal nok forsøge at holde det oppe :D

[float=left]+[/float]

MINE DÆMONER
_{Savas Dellas}


Alle smilte venligt. Han kunne ikke afgøre om det var forfalsket eller sandhedens grin han så. Han forstod splittelsen der var gået forude han ansættelse. At hyre en uprøvet, ukendt, lokal virkede næsten upassende med fodboldens globalisering in mente. Det fik dem til at fremstå primitive. Alligevel lod de til at hylde hans ord. Handle på hans ordrer. De havde ikke stillet spørgsmålstegn ved hans fremgangsmåde eller fremtoning. De havde tilpasset sig han ambition, hans mentalitet. Da han havde bedt dem om det, havde de skrevet kontrakt med Ioannis Amanatidis, en græsk angriber med 35 landskampe i ryggen. De havde end ikke bedt ham om at forklare sin taktik eller argumentere for sine valg. De virkede næsten for sikre på ham. Hvorfor undrede ham. Men det var alligevel med til at motivere ham ekstra. De troede på ham. Endelig nogle der troede på ham. Han havde søgt efter netop dette: Fristedet, pausen. Stedet hvor han ikke behøvede at bevise noget, men blot var sig selv. Hans indbakke var overrendt med lykønskninger fra Amerika, Tyrkiet, Grækenland og de fleste af de han arbejde sammen med i Spanien. Det føltes som om at de alle ville gratulere ham – alle, med undtagelse af én. Fraværet af hans navn virkede så påtaget. At Josés navn ikke stod på listen over de der havde skrevet til ham, var kun med til at opildne ham mere.

Da han havde beskrevet José som sin mentor og motivator, følte han en indre uro. Han vidste at hans løgn før eller siden ville blive afsløret. Men han kunne ikke lægge sig ud med Kongen. Djævlen. Det kunne blive hans undergang. Hans invitation til dødsriget. Derfor havde han løget, beskrevet Mourinho i positive vendinger og tilbageholdt sandheden om hvordan hans navn alene var nok til at få Savas’ blod til at boble. Han havde ikke fortalt at de ikke længere havde kontakt; At José havde lagt ham på is eller at ondt blod var det eneste der løb i hans åre. Hans sande motivation kendte kun hans indre. I deres optik burde de være brødre. Men de var Kain og Abel. Portugiseren var for stor til den slags forhold. For stor til andre mennesker. I sin optur havde han glemt menneskelighed. Selvom Dellas kunne fremstå af samme stof, var han alt andet end. Han var Mourinhos kontrast. Han havde stået ved samme skillevej, men ikke solgt sin sjæl. Af samme årsag var han nødt til at bevise han havde valgt rigtigt. Han var ikke gået på kompromis med sin person, men så alligevel med bedende øjne på Madrid-manageren. Ingen af dem var perfekte. Uanset hvor gerne de ville fremstå sådan. Hans jalousi bandt ham til jorden. José var alt han ikke ville være, men havde alt han nogle sinde kunne tænke sig. Uretfærdigheden tvang Dellas til at tage et valg. Fremprovokerede en reaktion. Han var enten nødt til at forblive tro mod sin person eller gå efter guldet. Han frygtede for brændte broer, frygtede ilden ville sprede sig og efterlade et mennesketomt, goldt landskab, der i sidste ende ville afslørede sejrens bittershødhed. Han frygtede at vælge forkert. At de ville få ret. At han ikke var særlig, men bare endnu en ordinær, selv i scenesat, opblæst person, der ikke kunne se sine egne begrænsninger. Han frygtede at han ikke havde hvad der skulle til. At José havde ret. At han var… Bedre.

24. AUGUST 2011
Ofte har Savas Dellas råbt højt. Ofte med et helt kor i ryggen, men alligevel er stilheden slående få dage før sæsonstarten.Skønt mange havde forventet den nye manager ville være anonym i sin første tid, har Dellas tit været åbenmundet og ærligt meldt ud hvad han ønskede at gøre – med sin ledelses opbakning. En skræntende økonomi uden mange pauser i balancegangen var første opgave for træneren, der derfor ønskede at sælge flere af de bærende kræfter. Neto, Ricardo Faty og reservekeeperen Eldin Jakupovic blev alle nævnt som folk der kunne sælges, hvis den rette køber meldte sig. Med en uge til lukningen af transfervinduet er de dog alle at find i Thessaloniki. [float=left]› ARIS U20 – 6:0
› PANSERRAIKOS – 1:1
› VATANIAKOS – 0:0
› PANACHAIKI – 3:1
› AETOS SKYDRAS – 8:0
[/float] Faktisk har blot to spillere forladt Krigsguderne, mens tre nye er tikket ind. Markos Vellidis, der var udset en reservetjans på målmandsposten, blev sendt til Cagliari, der kvitterede med £350.000. Også ghaneseren med danske aner, Francis Dickoh, har forladt holdkortet, om end kun på en lejeaftale. Levaeiakos, der har hjemme i de lavere græske rækker, betaler hele forsvarens løn, hvilket giver dem førstekøbsret med en aftalt pris på £110.000.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/Spiller.png[/img][/float]I sin første gerning som manager, kunne Dellas se sit førstehold udradere reserverne med tenniscifrene 6:0. Angriberne Nery Castillo og Noé Acosta signerede hver to scoringer, i en opvisning der bragte optimisme grundet det til tider flydende spil. De næste to venskabskampe var dog anderledes negative, da det blev til to krydser mod lavere rangerede græske mandskaber, der i begge ombæringer kunne prise sig lykkelig over Aris’ manglende evne til at udnytte deres chancer. Mod Vataniakos havde de gule-klædte Aris-spillere 16 skud, om end ingen kun ét af disse var inden for målrammen i et pinligt 0:0-opgør. To dage senere fik man med hiv og sving en 3:1 sejr, men det ændrede ikke på ønsket om at se en ny angriber i den gule og sorte-stribet trøje. Mange navne blev nævnt, men i sidste ende blev det Ioannis Amanatidis der skrev under på en kontrakt. Den græske frontløber nåede 35 landskampe inden han trak sig tilbage fra landsholdet i 2010 i en alder af 28. Den tidligere Frankfurt og Stuttgart boksspiller var kontraktløs, efter 15 år i tysk fodbold. Fra først færd viste Dellas tillid til Amanatidis, der gengældte med et mål og en assist i 0:8 nedslagtning af et lokalt mandskab. Både Noé Acosta og Nery Castillo kom også på måltavlen i den sidste træningskamp, der unægtelig indeholdte mange positive takter. Det store øjeblik var det afsluttende mål, da midtbane motoren Ronald Garcia modtog bolden mere end 30 meter fra modstandernes mål. Med et resolut spark der knækkede i luften snød Garcia keeperen fuldstændig og satte altså sit holds ottende scoring ind.

Foruden Ioannis Amanatidis skrev Aris også kontrakt med to unge franskmænd. Den blot 16-årige Tarek Bensaïd er skabt i Valenciennes FCs system, men venstrebacken var kontraktfri og kunne derfor skrive under hos grækerne Aris. Bensaïd har fået en plads blandt U20-spillerne. Sylvain Torchy er navnet på den anden franskmand der kom til klubben. Ligesom Tarek har Sylvain også blot haft 16 fødselsdage og spiller på venstreback. Alligevel viste han nok til at overbevise Savas om at han var førsteholds fodbold værdig, under sit tre uger lange prøvetrænings-ophold. Begge er de købt for fremtiden såvel som bredden på venstreback, hvor det inden tilgangen af de to drenge blot var Michel Garbini der kunne dække den position.

Kanon blog:)

Mange tak!

Er der nogle der sidder inde med noget konstruktivt skal de være yderst velkommen. Jeg ligger højt på antal visninger, men er ikke imponerende med antal kommentar. Hvad skal ændres eller gøres bedre?

Spændende spændende!
Jeg er helt vild med dine blogs, og følger også med her!
Også et meget interessant og anderledes klubvalg.

Kan rigtig godt lide historien om krigsguderne som du har gang i, jeg har blot et par positive anker ved dit arbejde...

I mine dæmoner updaten har du nogle iøjenfaldende fejl, i et ellers superb skrevet værk...

"Men han kunne ikke lægge sig uden ud med Kongen."

"Hans jaloux jalousi bandt ham til jorden."

Men ellers holder du et super niveau, men efter min mening er dine updates en smule for lange, eller også bør du dele dem lidt op i nogle mere spiselige afsnit... læste li de seneste updates igennem, og må ærligt sige at jeg følte de store klodser af tekst var en tand for meget...

Men ja, det er ikke for mange kommentarer man modtager indtil videre...

Men fortsæt det gode arbejde :D

Mange tak, Baliian. Dejligt at se en genganger fra mine tidligere blogs :D

Du må endelig sige til hvis der er noget du gerne ser ændret eller forbedret!


Tak for feedbacken, Highbury. Jeg håber jeg kan fjerne de fleste af den slags tåkrummende fejl ved en ekstra gennemlæsning fremover. For nu vil jeg i hvert fald rette de to du nævnte, og sige tak :)

Du nævner der er for meget tekst. "Mine Dæmoner" var på 567 ord. Updaten inden da var på 640 ord. Jeg synes normalt folk virker ret glad for 500-600 ord, men er det en fejl fortolkning fra min side af? Og hvor meget skal i så fald skæres af? Kunne jeg iøvrigt lokke dig til at forklare hvad årsagen er? Så er du en basse. Gentager jeg mig selv, bliver det kedeligt, er det ligegyldige informationer? Så ved jeg nemlig hvad jeg skal forbedre :)

Nej, det har ikke været overvældende med kommentar i år, i forhold til hvad det plejer. Normalt plejer brugerne der ikke deltager at være rigtig gode til at komme med tilbagemeldinger. Men det kommer vel forhåbeligt på et tidspunkt.

Længden af dine updates passer fint IMO. Layoutet er også stilrent, men der hvor jeg selv kan mærke, at jeg nogle gange skipper lidt af updats'ne, er når du ikke får delt de lange tekstpassager. Nogle gange er det naturligvis uhensigtsmæssigt at dele dem, men andre gange kunne man godt give lidt luft - det ville i hvert fald få mig til bedre at kunne læse mig igennem hele updaten. selv hvis jeg ikke har for godt tid.

Li de to fangede mig, men er sikker på at jeg også af og til laver nogle grimme nogen hist og her, så det sker jo, må man bar konstatere :D


Tror ikke jeg fik udtrykt mig klart nok. Med for meget tekst mente jeg afsnits-mæssigt, som Swizz har skrevet, så gør de store afsnit at man overvejer at skippe noget af updaten, fordi afsnittet simpelthen er for stort... Så gerne nogle mindre bidder... :) Længden på selve updaten er fin, men når du så kun har den i maks to afsnit, så bliver det altså nogle ret tunge klumper af tekst...  Men ellers kan jeg rigtig godt li din blog :D


Ja, håber sku på at der kommer noget respons, for det gør jo hele blogoplevelsen noget sjovere... men havde også regnet med at se nogle flere af dem der ikke blogger, kommentere fra start af...

02. JANUAR 2012
Mens sneen daler over det nordlige Grækenland, har Super League rundet sit midtpunkt. Efter halvdelen af sæsonens 30 kampe er et klart billede af styrkeforholdet dannet. For Aris Thessalonikis nye træner, Savas Dellas, har opturene været i overtal, om end spillet ofte har været udskilt. I løbet af de 15x90 minutter har Krigsguderne blot scoret 18 mål, hvilket er færrest af alle hold i top 10. Alligevel har kystklubben kunne fejre ti sejre, og blot tre nederlag, hvilket placere dem på tredjepladsen. Ofte har pointene dog skulle tilskrives forsvaret og Michalis Sifakis, der ved ni lejligheder har holdt nullet. Tit har kampene været låst for siden at blive afgjort på dødbolde. Fire straffespark er Aris blevet tildelt, hvilket er en fjerdel af alle disse kendelser i divisionen. Endnu fem mål er sat ind i forbindelse med dødbolde, hvilket bringer totalen op på ni, og således halvdelen af alle klubbens scoringer.

Deres manglende mål til trods, kan det ikke påstås De gul-klædte ikke har forsøgt. Tit har skud statikken været i AFCs favør, men alt for ofte har udnyttelsesprocent været markant for lav. Mod oprykker-sensationen Giannina, der er placeret på fjerdepladsen, havde nordgrækerne 21 skud på mål, men blot fem indenfor rammen og scoret blot et mål, hvilket betød de måtte nøjes med et uafgjort resultat i en kamp de dominerede fra ende til anden. Midtbanen har særligt været skyldig i hovedløse forsøg, om end også fløjene Neto og Javier Umbides må påtage sig deres del af ansvaret. Da Ergotelis stjal det ene point på Kleanthis Vikelidis, affyrede Aris seks skud mod modstadernes mål, men måtte hver gang se bolden sejle langt forbi mål. I tre ombæringer var det midtbanespilleren Ronald Garcia der brændte, mens forsvarsgeneralen Khalifa Sankaré missede to gange. Kun en gang kom en angriber frem til en chance, og det har alt for ofte været billedet på Aris spil. Angriberne har virket isoleret og ude af stand til at udfordre eller gå selv, når de fik bolden. Det har ofte været op til midtbanen at skabe noget mod et forsvar der var trukket langt tilbage, grundet Castillo og Amanatidis’ hurtighed. I 2012 kan dette dog blive ændret med tilkomsten af Real Madrid-legenden Guti, der formentlig skal fodre frontløberne med nøgleafleveringer og guldbolde, der forhåbentligt kan åbne spillet lidt op. For ofte har det været stationært og endt med skud fra distancen, fordi modstandernes forsvar ikke kunne nedbrydes af Krigsgudens angreb.

Lykkedes det at få offensiven i gang, kan Aris blive dødsens farlige. Da de i anden runde tabte til AEK Athen var det grundet manglende effektivitet, ligesom 0:2 nederlaget til Panathinaikos kunne havde været anderledes hvis holdets målscorende del havde præsteret bedre. Kun Olympiakos har slået Dellas’ tropper ved bedre fodbold, om end også den kamp kunne havde været ganske anderledes hvis ikke forsvaret havde sovet ved to af målene. Oftest har marginalerne dog været på Aris’ side, som da lokalrivalerne PAOK blev slået 0:1 i niende spillerunde. I en kamp de hvidklædt fra Saloniki styrede, blev et selvmål i det 39. minut udslagsgivende. Den eneste mulighed Amanatidis havde udnyttede han til fulde, da hans fejlslagne skud blev rettet af mod en forsvarsspillers ben og snød PAOKs målmand. Skønt aviser råbt op om røveri og manglende retfærdighed, kan intet ændre ved PAOKs enelige nederlag halvvejs gennem sæsonen. Duksene er seks point foran Savas Dellas’ Aris Thessaloniki, der har fem point op til Olympiakos. Utraditionelt har de fleste af Krigsgudernes fejringer fundet sted på udebane. Ikke et eneste point er blevet smidt på fremmed grund, hvor det også er blevet til tolv mål og blot tre indkasseret i syv kampe. 21 af Aris’ 32 point er fundet på udebane, hvilket har været af afgørende betydning, da man kun besidder den ottende bedste hjemmebane statistik. I otte forsøg er det blevet til tre sejre, hvilket efterlader meget tilbage at ønske for Dellas, der unægtelig må skæve mod José Mourinho, der blot har tabt to hjemmekampe i sin karriere.       
     

1 › PAOK
2 › OLYMPIAKOS
3 › ARIS FC
4 › GIANNINA
5 › PANATHINAIKOS

› HELE STILLINGEN (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Januartabel.png)

Okay. Jeg kan godt følge dig. Nu har skrevet et par updates forude (inklusiv) den jeg lige har postet, men fremover skal jeg nok forsøge at dele updatesne lidt mere (Jeg skal nok også se på dem jeg allerede har skrevet). Tak for feedbacken i hvert fald!


I see. Jeg skal nok forsøge at dele det lidt mere op i eftertiden. Tak for feedbacken, Highbury!

Folk plejer at være rigtig flink til at kommentere, men denne gang er det noget stillestående... Hvilket er trist!

Rigtig god update. Det er fedt med så dybdegående en analyse af holdets stærke og svage dele af spillet gennem den første periode :) Jeg ser frem til mere.

Omkring opbygningen, så hjalp det med lidt luft flere steder :)

Mange tak, Swizz!

Det er jeg glad for. Jeg skal nok se om jeg kan få delt kommende updates lidt mere op :)

Selv tak ;) Hvis andre brugere ikke vil gør det må vi i konkurrencen jo gi lidt feedback ;)

Men ja det er sku trist at vi ikke får mere feedback...

Wow.. flotte flotte updates O0 Det er godt skrevet og gode resultater.. O0 Flot hjemmebanestatistik - håber den kan holde mod Pana.. og Olympiakos  ;)

Fortsæt endelig den meget flotte stil O0

Jeg takker ærbødigt, Jimmy!

Fik li læst den update du havde sneget ind uden at jeg så det sidst jeg svarede... Er gladere for de tre afsnit end de tidligere to :) Du skriver f! en go blog :) Og så det sku nogle fine resultater med en for mig ukendt græsk klub... selvom jeg ikke kendte mange i forvejen...  Har selv fået drejet mit layout i en lidt anden retning, men bloggen får formentlig en overhaling enten i morgen eller torsdag :) Har taget din og nogle få andres feedback til efterretning, ligesom du gjorde med afsnittene ;D

Mange tak! Jeg skal nok blive ved med at forsøge at dele det hele lidt mere op. Jeg er glad for at du stadig læser med. Tak... Igen!

Rigtig skarp analyse af taktikken, hvor den lykkes og hvor den mislykkes. Lækkert. Dog er det klart den af dine updates med flest sjuskefejl hvad angår stavefejl. Tror jeg fandt mere end 5 steder, hvor der ikke var styr på -e eller -r. Det ligner ikke dig. Fiks det, og så er denne update lige i skabet :)

Rigtig god update må jeg sige .. godt arbejde:)

Mange tak, Swizz. Jeg skal nok være opmærksom på nutid-r i kommende updates. Spise/spiser. Jeg ved ikke lige hvorfor det glippede her.


Jeg takker og bukker, Cengo :)

En rigtig god gennemgang af taktikken ;) Kunne vær du også kunne finde frem til hvorfor jeg ligger på en tredjeplads pt, i min blog? heeh ;)

Et par stavefejl hist og her er ikke rart, men det kan jo smutte for os alle, så længe meningen ikke bliver ødelagt :)

KIU ;)

Mange tak, Highbury. Jeg er glad for at du stadig læser med og kommentere!

MED BLANDET SUCCES
Jerntæppet er faldet. Aris Football Clubs forsvarsmur er blevet gennemhullet. Efter femten kampe med låst angreb og uindtageligt forsvar, er vægtskålen tippet i Thessaloniki. Allerede i 2012s første kamp stank der af nye tider, hos mesterskabskandidaterne, der ofte fik hug for deres spillestil. Tre føringer blev sat over styr, da Panaitolikos gæstede Kleanthis Vikelidis Stadium. Alle tre gange virkede forsvaret sløve i tanke eller handling, hvilket kostede to point. Ugen efter, da Aris besøgte AEK i Athen, virkede forsvaret tilbage i sit vanlige jeg. Efter at havde holdt stand i næsten 85 minutter, betød en løs opdækning dog at AEK kunne udligne og derved sætte en stopper for Savas Dellas’ stime med syv udebane sejre i streg. En bitter afslutning på topopgøret, der dog blegnede otte dage senere, da Giannina tog imod Krisguderne Aris. To mål sent i første halvleg kasterede Aris potente mandskab, der brugte anden halvleg på at slæbe sig rundt som en flov hund. Ioannis Amanatidis scorede et sent mål, men oprykkerne svarede stærkt igen og satte deres fjerde bold ind bag keeperen Sifakis. Et ydmygende 1:4 nederlag, der bragte krisesnakken frem i Makedonien, hvor Aris har hjemme.

[float=left]

1 › OLYMPIAKOS 2 › PANATHINAIKOS 3 › PAOK 4 › GIANNINA 5 › ARIS FC › HELE STILLINGEN (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Sson1.png)

[/float] En uge senere forstummede snakken dog, da OFI fra Kreta blev slået 2:0. Nery Castillo satte et af sine ti sæsonmål ind i denne kamp, ganske som han gjorde mod mestrene Olympiakos. Alligevel var mexicaneren og hans holdkammerater kun statister, da Pieaeus-klubben – og de senere mestre - sejrede 2:1 på eget græs. Modsat kampen mod Panaitolikos virkede Aris’ angreb atter stationært og fantasiløst, hvilket fik Gutis fravær til at springe i øjnene. I sin debutkamp lagde spanieren op til to scoringer, inden han i det 74. minut blev pillet ud grundet en forvreden ankel. Denne skade placerede ham på sidelinjen i fem uger, hvor hans evner på midten ofte var savnet. Mod Atromitos var den vævre teknikker dog tilbage, hvilket fik målene til at flyde på ny. Endnu et 3:3-opgør, hvor Guti signede en af scoringerne. Flere gange blev Dellas’ tropper spillet ned, men takket være Gutis præcise afleveringer, blev chancerne udnyttet bedre.

Mod Kerkyra viste Makedonerne at de også kunne uden Guti, der måtte udgå med en mindre skade tidligt i kampen. En to måls-sejr blev sikret, selv om Prittas fik marchordre efter en halv times spil. På den frostkolde bane blev det dog dødboldene der blev udslagsgivende, da Sankaré headede et hjørnespark direkte ind, mens Castillo sparkede en kandidat til årets mål i kassen, da han afsluttede på et hjørnespark der var blevet headet væk. Uden Guti var det et mere stillestående og chancefattigt Aris mandskab der løb rundt, men omvendt også forsvarede bedre. Alligevel fik Guti genvalg, da Panathinaikos fra Athen vandt 2:0. Mod lokalrivalerne fra PAOK spillede kreatøren en vigtig rolle, da han sendte en kanonkugle op i hjørnet og derved bragte balance i opgøret, der endte 2:2.

I de sidste fire kampe, som alle blev vundet, så Savas Dellas ud til at havde fundet en ligevægt mellem offensiv kreativitet og defensiv stabilitet. De samme dyder som sikrede klubben et godt efterår blev taget i brug, krydret med ny funden opfindsomhed og tilsat solidt målmandspil. Tre gange vandt Aris med et mål og en enkelt gang med to. Alle gange kunne Sifakis dog fejre at holde nullet, hvilket kan blive afgørende når Aris møder Panathinaikos, PAOK og overraskelsen Giannina i slutspillet, der afgøre placeringerne mellem to og fem, hvor det også afgøres hvem der har muligheden for at spille Champions League kvalifikation næste sæson, og hvem der må prøve lykken i Europa League. Hvert hold skal spille mod hinanden to gange, hvilket giver seks kampe. Grundet PAOK og Panathinaikos flere point i den regulære sæson, starter disse to med et point, hvor Giannina og Aris begge ligger ud med et stort rundt nul på pointkontoen. For et af disse fire mandskaber ender sæson i ingenting, da en sidste plads i slutspillet ikke giver adgang til europæisk fodbold.

Ser rigtig flot ud, Nibali. Jeg er vild med din opsætning og din grafik er også eminent. Derudover er det et virkelig godt klubvalg, det er sjældent man ser en blogge om et græsk mandskab. Så alt i alt en fremragende blog du har gang i her.
O0

Fremragende updates endnu engang!

Dog håber jeg, at der kommer flere updates i stil med introen/prologen, da det er dér, du besidder din største force i min optik. Dit malende skriftsprog er så anerkendelsesværdigt, og der er ingen, der når der til sokkeholderne på det punkt. Du kunne seriøst godt blive en stor forfatter en dag. Fortsæt stilen, og du burde stå som vinder af konkurrencen.

By the way, hvor gammel er du egentlig?

Søger jo at agere som jeg gerne så alle andre gøre ;)

Men er fedt med en blog fra Grækenland, for det er ikke den liga jeg får besøgt mest... :)

Interessant blog, Nibali!

Det skriftlige sprog er jo som altid velfungerende og dine maleriske updates har jo altid fungeret. Holdvalget er anderledes, men jeg er ret vild med det, og vild med dine idéer med det! Grafikken sidder lige i skabet!

Jeg takker og bukker, Nicolaj. Jeg er glad for at du kan li' hvad du ser og håber du råber højt hvis du falder over noget du gerne ser forbedret :)


Mange tak, Daniel. Egentlig var det ikke planlagt at der skulle komme noget helt så malende som introen, men måske sker det, hvis der er stemning for det? Ingen tvivl om at jeg ELSKER at skrive den slags updates, hvis de passer ind i historien.

Planen er at blive journalist, og som en hvis skribent på denne side har sagt så går alle journalister med en lille forfatter-drøm i maven. Jeg ved ikke om du læser med på PCM-sites (Pro Cycling Manager), for her har jeg tit udfoldet mig lidt mere malerisk end jeg gør med FM. Jeg er iøvrigt 17 år gammel - fylder dog atten om små to måneder.


Thumbs up! Det er den rette attitude.

Nej, Grækenland er ikke overrendt i FM, desværre, da det faktisk er en ret spændende liga. Men det må jeg så være op til mig at bevise dette er tilfældet :)


Tusind tak, Chrille. Det betyder meget når det kommer fra dit tastetur.

Jeg er iøvrigt bange for at I må gå et par dage uden updates. efter næste update (som bliver postet imorgen eftermiddag, dansk tid) skal vi nok på den anden side af weekenden før I atter ser livstegn fra mig. Vi skal udenbys og jeg regner ikke med at havde internet... Ja, det er end ikke sikkert jeg bringer min computer med.

Er du 17 år!?  :o

- Hold da helt kæft! Jeg troede du var nogenogtyve eller noget i den dur. Det er jo vanvittigt, at du i så ung en alder, formår at mestre det danske sprog på så fantastisk og malerisk vis! Jeg er, som du nok kan bemærke, en smule forundret og imponeret. Jeg håber virkelig, at du får smidt nogle flere updates ind, hvor du virkelig udfordrer dig selv med sproget. Og nej, læser ikke med på PCM-blogs, da min passion og interesse udelukkende ligger inden for fodbold, men det kunne da være at jeg skulle kigge forbi. Jeg følger naturligvis med. Held og lykke fremover.

Åh, jeg takker og bukker mens jeg kigger ned i jorden og rødmer lidt :I Mange tak for de store ord.

[float=left]+[/float]

_{ET ØJEBLIK FOR EVIGT
update8}


Selvom mørket var ved at dæmpe sig over Saloniki, emmede forårssolen stadig af varme. Duften af havvand blandende sig med aromaen af græs, sved og ild. Alt der kunne høres var deres jubel. Dagens sidste solstråler kastede et lys ned på tribunen, hvor de endnu stod som ved det fjerde mål. Euforien havde ikke aftaget, men havde stået i stampe i en times tid. For dem var det Paradis. Utopia. I den modsatte ende stod den skærende kontrast. Deres lange ansigter viste ingen følelser. Deres følelsesregister kendte ikke til denne slags smerte. Anderledes var det på plænen. Her spurtede de sejrende rundt, mens de grønklædte-spillere sad mistroiske i græsset. Deres træner gik med raske skridt mod Savas Dellas, som han gav hånden inden han vendte rundt og marchede direkte mod omklædningsrummet. Han havde fået nok. Set nok. Oplevet nok. For Dellas var det anderledes. Han vidste de havde låst en dag fast i tiden. Et evigt minde.

Inden starten havde Savas været nervøs. Carlos Bianchi, Panathinaikos’ manager, havde offentligt udtalt sig kritisk omkring ham. Det var første gang Savas oplevede negativ omtale, hvilket bragte hans usikkerhed tilbage i spil. Tre dage tidligere havde Aris slået Giannina 3:2 i et tæt opgør, hvor Noé Acostas to mål blev forskellen. Alligevel var han bænket denne gang, fordi han ikke havde restitueret optimalt. Det var første gang Dellas gik i mod logik og gik sin egen vej: At placerer en dobbelt-målscore på bænken, var så fjernt fra hans logiske tankegang. Men da Ioannis Amanatidis bankede det straffespark han selv havde fremtvunget i kassen efter blot to minutter, glemte Dellas alt om Acosta. Han stirrede over på den modsatte langside, hvor Bianchis øjne mødte hans. Dellas så svaghedstegn. Han bad sit hold blive stående højt. Han følte en selvtillid og ro omkring sin beslutning. En aura af sejr strømmede ned fra tilskuerpladserne. Et kvarter senere gav det pote, da Khalifa Sankaré kom højere end sin modstander på et hjørnespark. Sankarés skallede pandebrask ramte bolden perfekt og et sug gik igennem Kleanthis Vikelidis. Tiden syntes at stå stille. I en blød bue sejlede bolden over i modsatte side, hvor Panathinaikos-spilleren reagerede for langsomt. 2:0 efter blot 19 minutter. Der var nærmest ild i tribunen bag Sifakis mål. For to uger siden havde Athenerne vundet 4:1; Nu skulle der tages hævn!

En håndfuld minutter senere satte Ricardo Faty sit holds tredje scoring ind. Javier Umbides lossede et frispark fra kanten af feltet på overliggeren, hvilket snød den 18-årige keeper i Panathinaikos mål. Med en vilje af den slags fans elsker, kæmpede Faty sig gennem grønne trøjer, inden han satte panden på den vildfarne bold. 3:0 efter 25 minutter. Al tvivl om hvem de tre point skulle tilfalde synes at være slået til jorden og erstattet af tanken om en historisk dag. Tilskuerne skreg deres lunger ud, for at vise deres støtte til den klub de elskede fra bunden af deres hjerte. Aris virkede bedre end nogle sinde. Ustoppelige. Da Ioannis Amanatidis gjorde det til 4:0 blot minutter efter Fatys mål, eksploderede stadionet. Umbides slog en lav tværbold med retning mod forreste stolpe. Angriberen Amanatidis kastede sig med det ene ben først mod bolden, som han rettede af og sendte ind bag Kapinos, der faldt bagover og ikke lignede en der havde lyst til at rejse sig igen. 4:0. Alle hidtidige følelse var forsvundet. Opslugt i et sort hul af glæde eller slog. Denne dag var det alt der var. Fire mål på en halv time, efterfulgt af en timelang folkefest i Thessaloniki. En onsdag aften i maj blev forvandlet til et isoleret moment i folks liv. Denne aften blev målestok for alle kommende kampe. Målestokken for glæde. At PAOK ventede blot tre dage væk i en kamp der direkte afgjorde muligheden for champions League syntes så uendeligt ligegyldigt på denne aften.

Fed blog. Den eneste grund til at jeg besøger siden pt. Men jeg gider ikke at sige, hvad alle andre allerede har sagt. Så jeg vil komme med lidt kritik. Det er tydeligt, at din sproglige evner er fremragende. Noget man dog arbejder med som både journalist og forfatter (det kan du ligeså godt øve dig på allerede), er ens personlige stemme. Jeg vil kunne se i hver update, at det er dig, der har skrevet den; at det er din stemme som viser sig i teksten. Lige nu føler jeg lidt, at din stil er all over the place. Som før sagt, så kan dine såkaldt "maleriske" updates godt blive show-off, altså blot en række formuleringer der er blevet poleret blot for at det skal være flot, det mangler en mening. Jeg mangler din stemme i hver update, jeg vil kunne se, at alle updates er skrevet af den samme, i stedet for at du dvæles ved tankerne, om hvad vi som læsere vil have.

Hej 7k... Inferno!

Lad mig starte ud med at takke for både det positive, men i særdeleshed feedbacken. Jeg må indrømme jeg aldrig har hørt om "personlig stemme" før, men det giver egentlig ganske god mening. Hvad kan helt konkret gøres? Det handler kort sagt mere om at finde mine egne vendinger, bruge mine egne ord og bygge det op efter mit eget hovedet. Korrekt? Hvis dette er tilfældet er det i hvert fald noget jeg agter at arbejde på. Skriftligt har jeg ikke været ligeså tilfreds med denne blog som tidligere værker, men måske handler det i høj grad om at jeg begrænser mig selv grundet "genren", så at sige. Uanset hvad har du i hvert fald sat lidt idéer og tanker i gang hos mig, så det skal der lyde et råbende tak for!

Det er mig, der takker for en god blog.

Den personlige stemme er forfatteren og journalistens vigtigste våben. En forfatter bliver stor på, at man kan kende stilen i teksten. Det er ikke altid de teknisk dygtigste, der får opmærksomheden, netop fordi at de ikke viser noget personligt altid. Helt konkret kan man sige, at enhver forfatter har en stemme. Og din stemme er ordinær pt., imodsætning til det kan man sige at du teknisk er virkelig virkelig dygtig, så hvis du kan udvikle det andet aspekt, så kan du blive rigtig god. Skriver du i korte sætninger? Lange sætninger? Mange bisætninger? Mange adjektiver? Alt sådan noget skal være konsekvent, og være med til at vise hvordan din stemme er.

I hear you! Nu bliver denne weekend langt vaek fra bloggen, men saa kan jeg jo passende bruge den paa at overveje hvorledes min stemme skal lyde. Jeg kan sagtens folge din pointe, og gleader mig til at komme hjem og prove at folde den ud. Jeg takker utroligt meget for feedbacken. Igen.

En pæn blog om et spændende hold (dvs. ikke et kendt hold, der er blogget om 1000 gange). Du skriver flot, men måske er der lidt "wall of text" over det

Anyways, keep up the good work!

Det kan jeg kun anbefale! Han er pt. i gang med en fantastisk story. Jeg kan ikke andet end at håbe i læser den. Den hedder Troldmandens Lærling.
Troldmandens Lærling (http://pcmfreaks.dk/forum/viewthread.php?thread_id=2285)

Nibali: Du viser her at du mestrer en hel del. Jeg havde indtil nu kun læst dine PCM-stories, men her viser du at du kan meget andet. Ligemeget hvad du skriver om, formår du at udtrykke dig i maleriske vendinger og fortælle det i nogle geniale sammenhænge. Måden du får én til at leve med i dine historier, er fantastisk. Fortsæt!

Nu interesserer jeg mig overhovedet ikke for cykelsporten, da min interesse, som førnævnt, udelukkende ligger inden for fodbold, men det er jo lige meget, når vi har ham bag tasterne. Har lige læst noget af det, og det var sgu klasse. Keep it up, Nibali!

Det kan siges så enkelt som "SMUKT" O0 Top3 blog IMO O0

@Dusty
- Jeg kunne snildt skrive dobbelt saa meget i hver update. Jeg kunne prove at faa lidt (mere) grafik indover, men hvis dette er for meget tekst til een, er dette nok bare ikke den rigtige blog.

Der skal lyde et stort tak til jer alle! Daniel, Ziber og Jimmy. Jeg er glad for at i kigger med og kommentere. Jeg bukker og takker fra bunden af mit hjerte.

Flot og mere end godkendt fjerdeplads.. :) Tillykke O0 Det er så smukt skrevet og du er pt. min favorit til at vinde årets blogkonkurrence.. Det er virkelig smukt O0

Mange tak, Jimmy :I At påstå jeg var bitter efter PAOKs scoring ville være en underdrivelse. Men ja, alt i alt var en fjerdeplads godkendt. Man kan sige slutspillet er både godt og skidt - for om så jeg viser mig som den næstbedste klub gennem hele året skal jeg stadig præstere mod de andre topklubber. I denne sæson kom det mig dog til gode, da jeg næsten stjal andenpladsen.

You got my vote so far too!

Du mestrer det danske skriftsprog, og det er en fryd for øjet. Nu skal du 'blot' sørge for, at opretholde niveauet, og for at slå min stemme til dig fast med syvtommersøm, skal du skrive de såkaldte maleriske updates, i stil med din prolog.

Desuden skal du da have et tillykke med den fine slutplacering, selvom PAOK selvfølgelig er en flok c*nts. ;)

Fedt at du er kommet i gang igen, Nibali.

Du er rigtig dygtig, så det er en fryd for øjet, når man læser det, du laver. Du har et flot layout og også noget nydeligt grafik. Det eneste, som måske ikke alle lægger mærke til, er dit grafiske overblik over boldbesiddelsen. Det er da som om, der mangler noget eller er et hak ude til højre. Men det betyder nada, jeg lagde bare lige mærke til det.

Keep it up, glæder mig til nye updates. :)

Jeg bukker Daniel. Jeg takker for de (meget) store ord. Det gør mig helt glad at vide det falder i din smag.

Der er få ting i denne verden jeg nyder helt lige så meget som at skrive den slags malerisk, men jeg føler ofte det bliver overflødigt når det omhandler FM - jeg får simpelthen ikke nok handling ind i det. Jeg skal dog nok forsøge alligevel at få smidt nogle af disse updates ind, for det er rigtigt her jeg kan lege - og jeg tror egentlig også det er her jeg er bedst.

Ja, det er det godt nok. Føj hvor var jeg rasende da de udlignede :(


Mange tak for de fine ord, Neymar, det betyder meget når det kommer fra en så dygtig blogger som dig.

Jeg ved ikke lige hvad gik galt med boldbesiddelses-banneret, men jeg retter det lige i hvert fald. Jeg er glad for at du kigger med, og håber endeligt at du siger til hvis du falder over noget.

Så lidt min ven ;) Nej det kan jeg sagtens forstå.. bittert >:(

Men alt i alt en rigtig flot sæson og så ved du hvad der kræves til næste års slutspil.. O0 Hvad var egentlig din "forventede" slutplacering?

iøvrigt +1 på Daniels kommentar (den før denne).. det er så rigtig skrevet O0

Utrolig surt med nederlaget til PAOK, det kunne ellers have været noget af en afslutning på en lang og sej sæson :)

Nu bliver det spændende at se, hvad du kan udrette i transfervinduet.

Igen må jeg takke :I

Min forventede placering var 5, tror jeg. Jeg vil tro AEK, Olympiakos, Pana og PAOK alle på sat højere end mig - men AEK valgte så bare at dumme sig helt vildt.


Tusind tak, Swizz! Ja, det var meget bittert. Men måske var det også en god ting: Det fjerner lidt af presset for den kommende sæson.

Ja, about that... Læs med i næste update *skræmt smiley*

KRISETID HOS ARIS FC?
De var blot minutter fra at sikre sig en billet til Champions League kvalifikationen, men siden PAOK stjal muligheden fra bysbørnene har deres været stille omkring Aris FC. Spanske Guti, der blev tilføjet til truppen i januar, er endnu den eneste spiller der er kommet til i 2012. End ikke på rygtebørsen har Aris været nævnt, om end det er en udbredt opfattelse at Savas Dellas skal bruge nye spillere for at tage den næste skridt op til PAOK, Panathinaikos og Olympiakos over en hel sæson. Flere steder er Dellas nævnt som virkelighedsfjern, fordi han kun vil hente spillere fra øverste hylde, men at dette ikke skulle være muligt og er årsagen til klubbens inaktivitet på transfermarkedet. Men måske bunder det i økonomisk usikkerhed. En nylig artikel i en større græsk avis fortæller om kritiske tilstande på Kleanthis Vikelidis, der menes at havde tabt over £2.000.000 sidste år, svarende til et sted mellem 15 og 20 procent af klubbens samlet indtægt. Hvis dette er sandt, må det siges at være et hårdt slag for klubben der allerede balancer mellem sorte og røde tal.

[Float=left]› INDTÆGTER I 2011-12 (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/INDTGTER-1.png)
› UDGIFTER I 2011-12 (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/UDGIFTER.png)[/Float]Helt konkret siges de økonomiske problemer at havde spændt ben for en 2-3 handler Savas Dellas gerne havde gjort, men som ikke var mulige da ledelsen ikke ønskede at belaste budgettet ydereligere. Tankevækkende er det at disse handler alle drejede sig om unge, kontraktløse spillere, der formentlig kun krævede en tiendedel af hvad 31-årige Neto hver uge henter hjem. Et beløb der siges at være i nærhed af £12.500-13.000. Dette har virkeligt sat en kniv for struben af Dellas og hans tropper i europæisk fodbold, hvor der ikke er råd til fejltrin. En deltagelse i Europa League gruppespillet siges at indbringe minimum £3.000.000, hvilket vil være hårdt tiltrængte penge. Glipper det i kvalifikationen kan det blive en lang sæson for Dellas, der måske må lade keeper Sifakis, angriberen Castillo eller forsvarsgeneralen Sankaré gå, blot for at undgå betalingsstandsning. I alt venter tre runders kvalifikation forude, inden Aris eventuelt kan kalde sig kombattant i Europa Leagues gruppespil. I første ombæring har de trukket Astana fra Kasakhstan. Et hold der skal slås – både af sportslige og økonomiske årsager. Lykkedes dette, vil svenske BK Häcken eller ungarske Diósyõri VTK vente i næste runde.

Hvis ikke Aris FC er at finde i puljen når der bliver trukket lod til grupperne, er det svært at se hvor pengene skal komme fra. Klubbens lønbudget er omkring £100.00/ugen, hvilket er en nedskæring på næsten tyve procent sammenlignet med 2011-12 sæsonen. Det eneste problem er at Dellas ikke har fået skæret nok ned i truppen til dette kan lade sig gøre. Sifakis og Castillo er overraskende nok begge gået med til en fornyet kontrakt der giver dem mindre i løn, men de 24 spillere på førsteholdet får alligevel op mod £10.000 mere udbetalt hver uge, end ledelsen har projekteret med. Ikke meget tyder på en forhøjet andel af TV-indtægterne, ligesom sponsorerne menes at betale det eksakt samme beløb som i 2011: Omkring £2.250.000. Hvis ikke der bliver fundet penge på anden vis kan det blive nødvendigt at sælge. Dette vil dog være en kortsigtet løsning, hvor Aris formentlig kan sælge sig selv til en nedrykningsbillet før lønbudgettet og indtægten fra salg bliver en kilde der kan sikre overlevelse i blot fem år. Michalis Stafkis, der stod på mål for Grækenland ved EM, menes at kunne indbringe omkring £1.000.000 ved et salg, mens Castillo og Sankaré tilsammen måske kunne skaffe £1.500.000 i klubkassen. Var alle disse tre blevet solgt, havde Aris kunne præstere et lille overskud for sidste sæson, men hvordan det havde set ud sportsligt er nok mere dystert. De tre er bærende kræfter på holdet, der ikke kan undvære nogle, fordi de allerede er skåret ind til benet. Hele Grækenland er ramt af krisetid, og måske er dette hvad der ender med at sætte en udvikling for Aris FC. Uden europæisk fodbold ser det i hvert fald sort ud.

En lidt anderledes update om nogle af de problemer som måske ikke bliver adresseret normalt. For mig betyder taktik, økonomi og lign. dog meget, så forhåbenligt faldt update i bare nogle lunde jord... Der kommer i hvert fald mere af samme skuffe senere hen. Var min måde at stille indtægter & udgifter op på god, eller kunne I godt bruge nogle konkrete tal i stedet?

Flot og dybdegående update! Dine diagrammer er geniale, og skønt med indsigt i det økonomiske aspekt. Dog er skriften lidt sløret i diagrammerne, men kender godt selv til det der opløsningsproblem, som ofte forekommer, når man uploader.

Jeg venter stadigvæk på 'storytelling-updatsne', hvor du virkelig kan udfolde dine sproglige kundskaber, som du mestrer til fulde. Glæder mig også til, at  høre mere om din 'ven' Mourinho, - fedt twist iøvrigt. KIU og du har min stemme indtil videre.

Mange tak, Daniel. Ja, skriften blev lidt sløret, derfor valgte jeg at smide linket ind til de to diagrammer i større format. Hvis du klikker på de to links der flyder i updaten, skulle det være til at læse :)

Jeg skal nok forsøge mig med noget. Jeg har bare ikke ville køre det uden det passede ind. Stort tillykke med "Månedens bruger" by the way... Utroligt fortjent!

Ja, jeg så også godt linkene til de andre billeder, som der ikke var nogle problemer med. Man kan jo også sagtens læse det andet, og det er intet større problem.

Det lyder dejligt, at du vil forsøge dig med den slags updates igen. Jeg synes ikke, at det bliver malplaceret eller upassende, men det er blot min mening. Det er bare netop dét, du kan vinde denne konkurrence på tror jeg, da dine evner på det punkt er en klasse for sig.

Og mange tak for det med 'Månedens bruger'.  :)

[float=left]+[/float]

_{I DJÆVLENS FODSPOR
LØSE ENDER}


Hans hjerte bankede med bløde dunk i brystkassen. Hans intense blik var kun fokuseret på én ting: Ansigtet på billedet. Det var José. Der var intet smil at spore hos Madrid-manden. Det var der omvendt hos Savas. Real havde intet vundet. Mourinho havde ikke løftet nogen trofæer. Til tider havde de virket ude af kontrol. Som om de var uden leder. Måske var José ved at blive gammel? Hans gråsprængte ydre vidnende om det. Måske var han ikke længere styrende. Måske var han ved at miste taget? Måske havde resten indhentet ham. Ædt sig ind på hans avangarde tilgang. Tanken fik Savas til at vise tænder mens det løb ham koldt ned af ryggen. Rivalens fald kunne også blive hans eget. Når han stirrede på bankbogens røde tal og følte livskraften løbe langsomt ud af klubben opmuntrede han altid sig selv ved at vide det kun handlede om ham. At hans egen genialitet i sidste ende altid ville redde klubben, uanset hvor mørkt det måske så ud.

[float=left]Real Madrid
La Liga:
Andenplads (13p op til Barcelona)
Champions League:
1. Knockout runde (2:4 Zenit)
Copa Del Rey:
5. Runde (3:4 Valencia)
[/float]Men på det seneste havde han følt noget var anderledes. Deres slags var ikke dominerende mere; var ikke magikere længere. Under træningspassene så han begrænsninger, hvor der plejede at være muligheder. Penge og spillermaterialet var blot to af de efterhånden mange tanker der kørte rundt i hans hoved uden stop. Gjorde det svært for ham at lukke et øje. Uanset hvad han gjorde var det med samme resultat. Da den planlagte udvidelse af træningsfaciliteterne blev annulleret af bestyrelsen, var bægeret nær flydt over. De stod i vejen for ham. Når han forsøgte at være fremadsynet var det lænket til nutiden. Bundet af penge.

Han ville så gerne have dem til at dominere kampene; at holde på bolden og lokke modstanderen frem. Men hver gang han forsøgte at implantere denne spillestil hvæsede spillerne resultatmæssigt og faldt sammen som en ballon uden luft. Enten kunne de ikke, eller også ville de ikke. Når Dellas isolerede de enkelte elementer kunne han sagtens finde fejlene, men kunne ikke komme frem til en løsning. Alt så ud til at komme med en pris. Intet ville harmonere.

Ofte sparkede Sifakis den op midt i ingenmandsland, hvor hovedstødduellerne blev tabt. Herfra gik det atter ned mod Aris’ mål. Men selv når de havde bolden virkede de forvirret. Evigt stod spillerne langt fra hinanden, hvilket betød afleveringerne blev upræcise og tillod modstanderen at lægge et stort pres på boldholderen. Der blev ikke taget nok løb der kunne åbne modstanderen op og tit faldt modtandernes pres så tidligt at Aris’ midtbane blot lossede bolden fremad og håbede på det bedste: som regel til ingen verdens nytte. Hans studerede deres kamp. Kiggede op oversigterne over afslutninger, afleveringer og taklinger. Tusind tanker fór rundt i hovedet på ham. Alt for ofte afsluttede de uden for feltets kridtstreger. Hvorfor? Fordi manden på bolden blev mødt af en modstander, der stormede i mod ham. At aflevere bolden videre virkede så oplagt, men alligevel umuligt. Det var som om modstanderen fik presset Aris’ angreb ud af form gang på gang. Tvang angriberne bredt og gjorde det umuligt at finde noget spil over midten. Måske kunne det være en løsning at bede bomberne holde sig centralt. Men hvad med forsvarsproblemerne? Hvad skyldes det når midtbanen halsede efter, forsvaret blev snydt inden om eller Sankaré missede sin opdækning? Der var så mange løse ender i hans tanker at nætterne efterhånden også blev inddraget. Døgnet blev trukket.

Han sad og stirrede ud af vinduet i sin taglejlighed. Han kunne se hele Saloniki-by og kunne hører nogle unge mennesker feste i det fjerne. Han havde ikke lukket et øje hele natten, selvom solen truede med at indtage himlen snarligt. En udmattelse var alt han følte. Mentalt og fysisk. Han kunne ikke tage sig sammen til noget. Kunne ikke samle tankerne. De fór rundt i et væk. Måske skulle han tage en pause? Selv de mest frastødende tanker virkede fornuftige i hans hårdt prøvede sind. Måske skulle han ringe til José? Han havde også været det her igennem – det var Savas overbevidst om. Han var ikke klar til at opgive sin raske sind for trofæer… Eller var han?

Kan ikke sige andet end Wow hvor gør du det godt.. Blandt mine favoritter!

Fortrinligt. Hold kæft hvor skriver du godt! Opsætningen er unik og billederne er vanvittig flotte.

Jeg synes, at det var en fin update. Lidt fejl hist og her med komma og sjuskefejl, men det er (imo), hvad man kan forvente - intet specielt. Håber du laver flere af den slags updates.

Med hensyn til dine grafiske opstillinger i bunden. Mangler der så ikke noget beskrivelse i forhold til, hvor mange farver der er? Så har du forresten også skrevet "indtæger" i stedet for "indtægter". :P

Mange tak, Chrille!


Tak, Daniel. Jeg håber denne update faldt i din smag. Jeg regner i hvert fald med mere af den slags.


Lad mig starte ud med at takke dig, Neymar. Jeg er glad for at du læser med og tager dig tid til at kommentere. Det betyder meget!

Jo, der var lidt fejl i det grafiske. Excel valgte at drille mig lidt, men skidt at jeg ikke fangede dem. Nu skulle det dog være rettet - også "indtæger", som jeg vidst nok må tage fuldkommen på min kappe :D Tak for de lige gjorde mig opmærksom på det :)

[float=left]+[/float]

_{I DJÆVLENS FODSPOR
PÅ GENSYN}


[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/Sifakis-Castillo.png[/img][/float]Hans blik flakkede mellem langsiden og den sydvendte tribune. Det havde taget af seks kampe og fem nederlag før han nu indså hvor storslået dette var. Donbas-arenas 42.000 tilskuere havde for længst forladt deres sæder med et lille smil på deres læber. Shakhtar havde slået makedonerne 2:1; ganske som ventet. Helt efter planen. Han kunne høre en hul rungen der lød som stemmer komme strømmende ud af spillertunnelen. Kun dette og videns susen lagde lyd på hans stillestående billede. Han rejste sig op. Kiggede mod begge mål og vendte sig så om. Det var ikke et ”farvel”; det var et ”På gensyn. Vi ses igen.” Nok var Aris FC og Savas Dellas ude af Europa League for denne gang, men de var ikke færdige med europæisk fodbold. For Dellas var eventyret kun lige begyndte. Men babyskridt skulle de nok kæmpe sig vej til toppen. Vise sig som kuldekongerne, der ikke havde noget i mod at stå på toppen af verden iført T-shirt og shorts. Resten af Europa kunne lige så godt øve sig på udtalen af spillernavne. Dellas havde endelig slagplanen klar – og han havde ingen tvivl om at det ville fører dem ud i Europa endnu engang.

Da de var rejst til Tyskland og Gladbach i første spillerunde var det med bange anelser. Kvalifikationen havde været alt andet end overbevisende og ligaen var kun to runder gammel. Spillerne var ikke i form og mange af de nye idéer Dellas forsøgte at implantere belastede holdet. Alligevel bragte Nery Castillo grækerne i front. Efter en lille halvtime modtag skarpskytten bolden på kanten af feltet. Med to hurtige træk bragte han sig ind centralt, hvorfra han løftede bolden over i det lange hjørne. Der lugtede af sensation på Borussia-park. Trods flere chancer kunne München-holdet ikke score – ikke før til allersidst. I det 82. minut udlignede hjemmeholdet og slukkede for Aris’ sejrsdrømme. Kampen efter sejrede Shakhtar med 0:2 i Grækenland, inden Sparta Prag gjorde det samme og bragte sig op på ni point for tre kampe.

I den omvendte kamp, da Krigsguden gæstede Tjekkiet i begyndelsen af november, vandt Sparta ligeså 2:0. Her var Dellas’ tropper bedre med og kom frem til ikke færre end 14 afslutninger mod tjekkernes ni. Blot fire gange udforede makedonernes skud dog keeperen Daniel Zitka. Som i 2011-12 blev det til mange afslutninger men få indenfor målrammen. Den manglende succes tvang Dellas til en fornyet tilgang, skønt chancerne for at gå videre led af frostbid. I en erklæret ”forsøgsordning” tog Aris mod Gladbach på Kleanthis Vikelidis i femte spillerunde. Savas havde skubbet sine spillere længere frem og bedt dem erobre bolden højt. 4-2-1-2-1 formationen virkede oplagt til dette, og ved flere lejligheder vandt Aris da også bolden langt inde i modstanderens forsvar.

Da Noé Acosta halvvejs gennem første halvleg bragte hjemmeholdet foran, virkede intet umuligt og Dellas blev sunget op som et geni af fansene. Inden halvlegen var ovre var jublen dog forstummet og føringen forsvundet. Tyskerne havde bragt sig foran 1:2 helt fortjent og truede med at vælte hele bygningen. I pausen blev flere ting forsøgt men intet med den ønskede effekt. Mange skud, men kun to indenfor målrammen. Endnu et nederlag, om end der var positive ting at tage med. Mod Shakhtar fra Donetsk prøvede Dellas sig med samme formation og igen startede det godt ud. Ioannis Amanatidis var helt i front, grundet en overrevet lægmuskel hos Nery Castillo, og for den græske angriber blev det en smuk start. Efter at havde lobbet bolden over en fremstormende keeper, headede Ioannis selv bolden ind, da den ramte overliggeren. Blot 57 sekunder inde i opgøret blev tilskuerne stille. Temperaturen droppede et par grader i Ukraine. Aris tur i drømmeland blev dog kortlevet; et kvarter senere bragte Dentinho balance i opgøret med en scoring. Tyve minutter inde i anden halvleg slukkede han lyset, da Neto blev snøret og Sifakis efterladt chanceløs. Endnu et nederlag. Det femte i streg. Farvel til Europa, om end takterne til tider var ganske positive. Makedonerne sprællede ikke bare forvirret rundt. De ville spille fodbold.

[float=left]
GRUPPE F
1 › SPARTA PRAG 12P
2 › SHAKHTAR 12P
3 › GLADBACH 10P
4 › ARIS FC 1P
[/float]

Du må vente lidt med den store omgang respons, denne omgang bliver det blot til et spørgsmål. Når du omtaler klubben som eller spillerne som makedonere, fører det til en henvisning til deres nationalitet, og ikke som hensigtet, en henvisning til det område i Grækenland klubben kommer fra. Dette virker meget forvirrende.

Det var rigtigt nok tiltænkt som en henvisning til den del af Grækenland der hedder Makedonien. Jeg kan godt se det nemt bliver meget forvirrende, og jeg nok ikke burde have gjort brug af det. Den eneste forskel på Makedonien, regionen og landet, er landet hedder "Republikken Makedonien", om end den første part ofte bliver siet fra i tale. Jeg skal nok forsøge at holde denne "reference" på et minimum, så vi undgår forvirringen.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/Blandiamanalaz.png[/img][/float]Efter femten runder står det klart at der hersker fire lag i toppen af græsk fodbold: Øverst er Olympiakos, som ganske vidst har smidt ti point, men alligevel er på vej mod det femtende mesterskab på sytten år. Bag dem kæmper Panathinaikos mod Saloniki-klubberne PAOK og Aris FC. Panaitolikos, Xanthi og AEK er lige bag, mens de øvrige ni mandskaber i Super League endnu mangler en del. Aris, som er at finde på fjerdepladsen, har tabt tre kampe og spillet lige så mange uafgjort men er alligevel med helt fremme. Trods tre hold i front af dem, er Dellas’ tropper bare fem point efter Olympiakos og kun ét point fra PAOK på andenpladsen. Omvendt er trekløveren bag dem dog heller ikke langt efter. Halvvejs gennem sæson lader det til at blive endnu en sæson på marginalerne. Endnu et tæt slutspil der kan ende i alt eller intet.

Aris FC har ofte været god mod de dårlige, men dårlig mod de gode. Kun 0:1-nederlaget i femtende runde mod GS Kallithea har rigtigt kunne rokke ved dette. Hvor Dellas sidste år modtog kritik for at spille kedeligt, stationært og fantasiløst har roserne i denne sæson ingen ende ville tage. Flere af de øvrige managere i ligaen har udtalt sig særdeles positivt om holdets måde at spille fodbold på, og Dellas modvilje med at gå på kompromis med sin fremadrettede fodbold. Mod de bedste har det dog kostet. Da ligaen blev skudt i gang var evigt-underpræsterende AEK Athen tæt på at stjæle sejren, men måtte nøjes med 1:1. To uger senere led Aris’ mesterskabsdrømme et hug, da Piræus-klubben Olympiakos vandt 3:0. Alle halvfems minutter igennem blev klasseforskellen udstillet, om end Krigsgudens elleve hovedet slange blev ved med at prøve spydigt angrebsfodbold. Mod Panathinaikos og lokalrivalerne PAOK var det lidt samme problemstilling. Aris forsøgte at spille flydende og flot, men deres modstandere straffede dem. Hver gang midtbanen skubbede op og forsøgte at erobre bolden højt, spillede de bedre hold sig igennem og fik midteraksen til at halse efter. Særligt i De Gules venstreside var der ofte for meget rum, hvilket åbnede en vej forbi den bølge, der skulle lukke ned for boldfordeleren. Nederlaget til PAOK gjorde ondt og kan blive dyrt, grundet den tætte ligatabel, om end det ene point mod Panathinaikos har holdt Aris inde i topduellen.

Alt har dog ikke været dårligt. Mod ligaens dårligere hold har Aris vist boldspil af bedste skuffe. 3:1 mod Altromitos, 4:0 hævnen over sidste sæsons overraskelse Giannina og de fire sejre i træk fra 11. til 14. spillerunde står alle som flotte momenter over en god halvsæson. Mod Altromitos havde Saloniki-spillerne 23 skud, otte indenfor målrammen og 58 % boldbesiddelse. Mod Giannina tegnede det samme billede sig. Efter et ydmygende 1:4 nederlag sidste sæson var det en opsat flok der indtog Giannina. ”Blodhævn” stod næsten skrev i øjnene på spillerne, der har klaret sig uden Nery Castillo i 2/3 af kampene. Angriberen med mexicansk pas rev lægmusklen over mod Shakhtar i Europa League. Argentinske NICOLÁS BLANDI (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/Blandi.png), der er lånt i Boca Juinors, har dog været en fuldgod erstatning og har signeret seks mål i 13 kampe. Da 11. runde blev afgjort spillede han også en afgørende rolle med sine to scoringer mod Ergotelis. Mod Xanthi var det dog angrebsmakkeren Noé Acosta der satte det enlige mål ind, der sikrede de tre point. Da Aris gæstede Larisa lige syd for Saloniki, var det dog Amanatidis der spillede en hovedrolle. Ligesom Acosta har han fejret tre scoringer.

Mod Panthrakikos bragede Amantidis det flotteste af disse tre ind. I en kamp Aris altid vil huske tilbage på, blev nogle af de mest mindeværdige minutter spillet. Trods en boldbesiddelse på 57 procent og mere end tyve skud fra Aris side, lignede udeholdet Panthrakikos en sensationel sejrsherre med kun fem minutter tilbage af kampen. I det 26. minut havde de udnyttet hvad der skulle vise sig at blive deres eneste chance kampen igennem. Fra Aris var det omvendt et spild der bedst kan sammenlignes med vestens madforbrug. Med to minutter tilbage kom forløsningen dog. Efter desperate forsøg fra Faty og Neto for at holde bolden i spil, hoppede kuglen hen til Amanatidis. Resolut knaldede skarpskytten til bolden med en halvflugter, der ikke efterlod skyggen af en chance til keeperen. De fanatiske fans satte ild til hele ende tribunen. En gnist truede med at brænde byen ned. I de sidste sekunder af dommerens tre minutters tillægstid kom Ioannis atter i rampelyset. En forsvar sendte ham i græsset på kanten af feltet, hvilket fik dommeren til at dømme frispark i halvcirkelen uden for feltet. Amantidis så ud til at skulle sparke, men Nikos Lazaridis listede frem og bad angriberen om at flytte sig. Forsvarsprofilen er ikke kendt for et gudsbenådet spark, men i de sidste sekunder blev hans erfaring valgt højest. Hans vrist ramte bolden, skruede den over muren og på kurs mod de lange hjørne. I et sanseløst sekund stod tiden stille. Det samme gjorde målmanden. Centimeter fra krogen sneg bolden sig ind. Aris havde vendt nederlag til sejr. Sorg til jubel. Fjerde sejr i træk. End ikke det at man ugen efter tabte, kan ændre på den vilje Aris viste på den frostkolde bane i 14. runde.

[float=left]1 › OLYMPIAKOS
2 › PAOK
3 › PANATHINAIKOS
4 › ARIS FC
5 › PANAITOLIKOS
-  Hele stillingen (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/15runde2013.png)
[/float]

Spændende. Det ser rigtig godt ud. Jeg elsker stadig dit layout, der måske nok ikke er så nyskabende som NJ's, men det sidder sq lige i skabet. Det er fedt at du har taget kritikken til dig, og delt teksten lidt op, det gør den klart mere læsevenlig. Sidst, men ikke mindst, så er du i min optik én af de bedste tilbageværende, når det kommer til sproget. Det har mange jo sagt allerede, men holder du det kørende, så er du i hvert fald med i kapløbet om min stemme :)

Mange tak, Swizz!

He is the best - no doubt about that.

Virkelig gode updates, Nibali. Skriftligt bliver du ikke matched af nogle i denne konkurrence, i min optik. Grafisk er du også godt kørende, og jeg elsker virkelig billedet af Hr. Amanatidis, som står og ager ørnen - f*ck det er konge!

Resultatmæssigt går det jo også godt, og jeg håber virkelig at Hr. Savas og hans tropper kan få væltet storklubberne af pinden og tage det græske guld. Europæisk var det dog ikke så imponerende, men som det fremgår i updaten, spillede holdet jo godt, og det er jo positivt, for det var da også en svær gruppe, du var havnet i.

Men som Inferno også påpeger, så virker det mærkeligt, at du skriver makedonerne. Men det er jo flueknepperi, for ellers er der jo absolut intet at komme efter - altså lige bortset fra en ting - kom så med de malende og beskrivende updates, da du mestrer denne side af skriftsproget til perfektion. Det er netop dér, du kan udmærke dig fra alle andre, og som kan give dig titlen en gang i maj.

Mange tak, Daniel. Tusind tak for de mange rosende ord!

Ja, resultaterne har været godkendt, med undtagelse af Europa League. Jeg troede vi kunne slå Prag og spille lige op med Gladbach over to kampe... Not the case, desværre. De blev dog vigtige eksperiments kampe, hvor jeg kunne lege lidt med taktikken.

Det område af Grækenland hvor Thessaloniki (byen hvorfra PAOK og Aris stammer) hedder "Makedonien". Helt nøgternt er det inddelt i tre og Thessalonikis område hedder så "centralt Makedonien". Jeg tror det er fordi det område (som grænser op til landet Makedonien) fra gammel tid ikke var delt... Landet Makedonien var ét med det nordlige Grækenland. Men jeg kan godt se hvorfor de forvirre og jeg vil forsøge at holde det på et minimum. Angående de maleriske updates, så har jeg faktisk en i kakkelovnen til nu her snart. Jeg har tweaket min "historie" lidt, så nu skulle de gerne komme med lidt mindre mellemrum. 

I en tid hvor penge bliver brændt af som papir, er Aris FC fodboldens lavere middelklasse. Proletarerne der tog jakkesættet på, og lod det skinne om kap med smilet mens man badede sig i Europa Leagues berømmelse. Bag facaden gemte sig en større rokade, for at sænke lønbudgettet med op mod 20 % i forhold til sidste sæson – blot for at holde klubben kørende. Henover sommeren kunne kun havets brusen høres i Saloniki, inden Dellas på august sidste dag sikrede Nicolás Blandi på en lejeaftale. Penge stod i vejen for øvrige handler – manglen på dem opsatte en barriere kraftig som muren i Berlin. I januar 2013 ser det dog ud til at skulle være anderledes. Enehændigt er Dellas begyndt at flå muren itu. Mens han arbejder videre holder alle andre vejret; de er usikre på om han bliver skudt ned inden muren er ødelagt. Et fejltrin kan ende med at blive managerens død. Betyde undergang.

[Float=left]SPILLER -> KLUB
Francis Dichoh -> GS Kallithea
Stelios Tsoukanis -> APO Levadeiakos
Kostas Kaznaferis -> AO Glyfade
Sebastián Volpe -> Aris FC
[/float]Efter ledelsens fuldstændige mangel på vilje til at hjælpe Savas økonomisk, tog han selv affære. En lønbudget der var overskrevet med omkring £2000/ugen stod i vejen for fremtidige handler. Hver gang en af de udsendte spioner kom op med et spændende navn, blev rapporten skrinlagt med manglende likvide midler som årsagen. Derfor satte Savas Dellas sig ned: Kiggede truppen igennem og overstregede fire spillere som han ville skære fra. Ikke for at hente penge til klubben, men for at slippe for omkostningerne til deres løn. Noget måtte gøres. I krogene blev hvisket om desperation, mens beskeden om Francis Dichoh, Stelios Tsoukanis, Kostas Kaznaferis og Dimitris Kotsonis forestående exit spredte sig. Enhver klub der måtte ønske deres evner kunne frit slå til – Aris ville bare gerne af med dem. Hurtigt tittede flere interesseret aftagere frem i græsset. Som en slange på lur, lå de klar til at angribe nu det var omkostningsfrit. De tre førstnævnte blev alle skudt afsted i løbet af få dage, men ingen meldte sig som overtager af Kotsonis’ kontrakt. Ved ikke længere at skulle betale Dichoh, Tsoukanis og Kaznaferis’ løn slipper Aris dog af med en byrde i omegnen af £7500/ugen. Penge der var nødvendige at få frigivet, således at de navne Dellas havde udset sig for den kommende sæson kunne skrive under.

I mere end et tilfælde indkaldte Savas til kontraktforhandlinger, blot for at se bestyrelsen begrænse hans tilbud til spillere til få hundrede pund. Selv når en talentspejder eller Dellas argumenterede for at havde fundet morgendagens stjerne, vægtede bestyrelsen den efterhånden blodrøde økonomi højest og sagde nej – selvom det drejede sig om en kontrakt til £1000-2000/ugen, måske endda mindre. Gennem salg blev der skabt en smule rum, men i visse tilfælde var det allerede for sent. 19-årige SEBASTIÁN VOLPE (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/Volpe.png) fra Vélez var Krigsguden brændt varm på, men fordi åbningen i lønbudgettet kom for sent, skrev han en ny kontrakt med Vélez. En kontrakt der blot er £300/ugen værd, men som alligevel ikke kunne blive matchet af Aris. I bar afmagt lånte Aris sig til spilleren, i håb om at sikre sig en plads i hans hjerte, når han i 2015 atter skal til at skrive en ny kontrakt. Til den tid kan det dog være for sent – der er han måske mere værd end Aris kan tilbyde.

Volpe er dog ikke en enlig historie. Selvom tre spillere skrev under – alle med kontrakt udløb ved slutningen af 2012-13-sæsonen – missede Aris en del chancer for at sikre sig morgendagens kuld, blot fordi ledelsen nægtede at skyde £2000-3000 mere ind i budgettet. Nok er tallene røde, men det var de også på denne tid sidste år. Dengang stank der langt mere af død. Men alligevel rejste klubben sig med en indtægt på over £5.000.000 henover sommeren og efteråret. Det er en del af den naturlige cyklus der omgiver ligaen. Pengene kommer i starten og slutningen af sæsonen – så må man acceptere underskud ind i mellem.

[float=left]+[/float]

_{I DJÆVLENS FODSPOR
COSA NOSTRA}


[Float=left]Tårerne slørrede hans udsyn. Hans tanker var langt væk. Pedalen fik et ekstra tryk. Han forsøgte at flygte fra sig selv. Musikken blæste ud af højtalerne, men han følte alligevel en døsighed over sig. Han havde lyst til at lukke øjnene og give slip. I spejlene kunne han se skilte med afstanden til Athen – byen han netop havde forladt. Han var på vej hjem. Han havde endnu fem timers kørsel i sin bordeauxrøde Audi. Bag ham lå hvad der engang havde været hans hjem, men som nu var symbolet på det helvede han gennemlevede. Da han havde takket ja til jobbet i det nordlige Grækenland, havde de aftalt at hun og deres 6-årige datter skulle blive boende i Athen, for det var hvor de følte sig hjemme. Athen var stedet Karisa og hendes mor var vokset op og det var her deres liv var. Selvom han havde svært ved kun at skulle se dem engang i mellem havde han ikke ønsket at skubbe hende væk. Desuden var det kun et spørgsmål om tid før han fik dem flyttet ind på en dyr adresse i en europæisk storby. Han havde ingen tvivl om at det var hvad hans evner var til.

Langsomt var de dog gledet fra hinanden. Der var gået længere mellem opkaldene. Maria og Karisa levede deres liv, mens Savas var optaget af Aris. At være træner var ikke bare et fuldtidsjob, det var en livsstil. I starten havde han bildt sig selv ind at det intet betød. Deres kærlighed kunne intet slå ihjel og når han havde fået forhindringerne fejet af vejen, ville alt være perfekt. I hans drøm var der ikke mangel på tid. Han kunne sagtens være både en kærlig familiefar og en stenhård stjerne træner med millioner på kontoen, fansenes begunstigelse og et skab fyldt med hæder. Men efter snart halvandet år i Saloniki følte han noget var ændret. Maria så ikke på ham på samme måde. Tonefaldet i hendes stemme var ændret. Da han havde besøgt dem henover julen havde han værdsat hvert et øjebliks familietid han havde fået. Men når Maria og Karisa var gået i seng var han alligevel blevet oppe. Med telefonen ved sin side og computeren foran sig havde han ofte trukket døgnet. Transfervinduet ventede forude og han havde ikke tid at spilde. Det ville sætte dem tilbage sammenlignet med konkurrenterne. Alle fire nætter han tilbragte i det hus hvor hans navn engang havde stået uden på, blev brugt med Aris i hans tanker. Og hver gang han krøb i seng, følte han dårlig samvittighed. Han fik ikke sovet nok og var efterhånden godt slidt. Allerede den anden dag han var hjemme havde han taget sig selv i at skælde Karisa ud. Nu, tre uger senere, kunne han ikke huske hvorfor, men hendes store våde øjne plagede ham stadig. Han var ikke den far han mente han burde være. Derfor havde han taget turen igen, skønt det kun var for en weekend. Men denne gang var det endnu værre. Han kunne godt se hvor det hele var på vej hen, men turde ikke sige det højt. Han benægtede det, men havde alligevel sin telefon slukket. Han frygtede at Maria ville ringe ham op. Så længe de ikke tog snakken, var status qua.

Løb mens du stadig kan.

[/float]

Sidste update var under dit vanlige niveau, og manglede, trods udemærket flow i sproget, fremgang i historien. Denne lille sidenota virker irrelevant, fordi den på ingen måde har indflydelse eller påvirkning på den historie du har fortalt indtil nu.
Men jeg er kun hård mod dig, fordi det er sidens uden sammenligning bedste blog, og de sidste par opdateringer før ovennævnte har været aldeles suveræne.

Hi Inferno.

Nej, der er ingen fremgang i historien. Ikke endnu i hvert fald. Jeg fandt først på denne del af sidehistorien efter jeg havde skrevet en god del af bloggen. Derfor kommer det lidt ud af ingen ting. Det er ikke optimalt, men jeg håber alligevel det kan nå at blive inkorporeret i historien inden vi når maj. Det er planen det her skal spille sammen med jagten på Mourinho, således at det får lidt mere dybde og ikke bare bliver overfladisk. Du skal dog have et stort tak for de fine ord! Det betyder meget, særligt når der er så stille herinde.

TAKTIKKEN
18. MARTS 2013 (26. SPILLERUNDE)

Jeg tror endelig spilkonceptet er ved at være på plads. 600 dage og 81 kampe har det taget, men jeg føler nu jeg har idéerne der er værd at bygge et hold op omkring. Efter at havde brugt snart to sæsoner på bagsædet mens jeg har ladet truppen styre, har jeg nu sat mig ved rettet og besluttet mig for at være i kontrol. Som Mourinhos modsætning, ønsker jeg at spille offensivt, flydende fodbold, der kan begejstre. Vi er ikke en græsk udgave af FC Barcelona, skønt jeg hungre efter boldbesiddelse og chanceskabende fodbold. Modsat catalonierne håber jeg på lidt andre kompetencer til at supplementer ”Tica Taka”. Særligt ét ord er Aris’ taktik bygget op omkring: Bolderobringer.

[float=left]LINKENE
Grundidéen (http://www.theawaystand.co.uk/community/index.php?/topic/6789-interceptions-the-art-of-modern-defending/)
Praktisk udførsel (http://www.theawaystand.co.uk/community/index.php?/topic/6795-a-pressing-matter-my-sporting-clube-de-portugal-tactic/)
Søjlediagrammet (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/Erobringer.png)
De tørre tal (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/Torretal.png)
[/float]Jeg læste en artikel, der belyste taklinger mod bolderobringer. Helt kort blev det påvist at taklinger var et levn fra fortiden: Nutidens bedste forsvar formår af at presse bolden væk fra modstanderen. Ved første øjekast kan det virke håbløst, men jeg har kigget lidt på en 3:1 sejr over Asteras Tripolis, der sidste sæson sluttede nummer 12 i Super League, og sammenlignet med et 0:1 nederlag ti dage tidligere til samme mandskab. Det siges at djævlen skal findes i detaljen, så det er netop denne jeg har sat mig for at undersøge – at finde en årsag til nederlaget og en forskel på de to kampe er mit klare mål:

Da vi tabte havde jeg valgt en 4-2-1-2-1 med to fremskudte fløjspillere. Tripolis spillede samme formation. Da kampen var ovre havde Aris haft bolden 56 % af tiden, men kun haft to skud indenfor målrammen, mens vi havde afgivet 4. Altså var 0:1-nederlaget ikke helt ufortjent. Når jeg kigger på bolderobringerne kan jeg se vi vandt bolden ti gange på modstanderens banehalvdel. Men alt for ofte var det Toja der vandt den helt oppe nær Tripolis højreback, til trods for Toja egentlig burde dække den centrale midtbane. Desuden kom de fleste fra clearinger der ikke kom langt nok væk. Man kan sige Toja var for offensiv: At han blev så langt fremme at han ikke kunne sætte pres i hullet mellem vores egen midtbane og forsvar. Tripolis fuldførte 78 % af deres afleveringer, hvor særligt Lakadis fra den tilbage trukne midtbane position gjorde skade. Ud af hans 33 forsøg ramte over 90 % en modtager, inklusiv en afgørende aflevering ved målet. Alt for ofte kom presset først på Aris egen banehalvdel, hvor spillerne så stormede ud i boldholderen, hvilket efterlod øvrige fuldstændigt umarkeret. Aris forsøgte 32 taklinger, med en succesrate på 56 % mod Tripolis 75 procent. Desuden begik Krigsguden 13 frispark. Kigger man omvendt på bolderobringerne blev 29 forsøgt, og blot i fem tilfælde mislykkedes missionen. Altså en succesrate på næsten 83 %. Mine to fløje og min frontspids blev dog ikke noteret for nogle erobringer – eller taklinger. Groft sagt spillede vi 7 mand i defensiven mod deres ti fremadrettet.

I sejren blev en flad 4-4-2 valgt. Angriberen stod i denne ombæring for fem bolderobringer, mens fløjene blev noteret for to. Alle på modstanderens halvdel. Altså blev syv styks gennemført af spillere der før var inaktive. I alt blev 18 af disse succesfuldt udført på Tripolis halvdel. Over hele banen var det samlet antal 36, hvor kun én fejlede. En procentvis rygvind over 97 %. Hos taklingerne var dette tal 60 %. Altså er der god grubund for at satse på såkaldte ”interceptions”, som man siger på engelsk. Men for at dette skal kunne virke, skal alle spillere presse på det rette tidspunkt. Alle spilmuligheder skal lukkes ned og alle skal have disciplinen til at dække af før de går efter bolden. Her kommer de offensive ind i billedet. Ofte bliver bolden afleveret bagud, men hvis vi har dækket disse muligheder af, har vores midtbane lettere spil til at presse boldholderen. Hvis vi tvinger modstanderen til at reagere hurtigt samtidig med vi lukker alle afleveringsmuligheder ned, kan vi fastlåse deres angreb og i stedet vende det til kontrastød rigtig hurtigt. I mit sind hersker der ingen tvivl om at denne form for defensiv total fodbold er vejen frem. Hvis ikke 10 markspillere presser og dækker op, skal vi i hvert fald have ni til at gøre det. Taklinger er farlige, fordi du ikke nødvendigvis vinder dem. Det problem hersker ikke på samme måde, hvis jeg får forfinet dette redskab. Når det engang lykkedes går jeg i øvrigt lidt med tanken om at spille uden angriber, men i stedet en kreativ trekløver der kan bytte plads, drible, aflevere og forvirre forsvaret. Men inden da skal den defensive grundbase helt på plads.

Rigtig interessant indslag i din blog, der trods dets relevans i bloggen, bestemt er seværdigt :) Jeg har min tvivl til, om det kan lade sig gøre i FM, da jeg ofte synes at ens spillere dækker dårligt og ulogisk op, men jeg glæder mig meget til at se dit resultat :)

Jeg takker ærbødigt, Swizz. Jeg synes det er vigtigt at læserne kan følge med i ting såsom taktikken, da dette giver en større indlevelse i bloggen, når nu I ikke kan se mine kampe. Om det virker... Må tiden jo vise :D

Hvor ser det dog lækkert ud! Har først lige opdaget bloggen, og nu læser jeg også dine PCM blogs så jeg ved jeg ikke bliver skuffet når jeg læser denne igennem snart :)

FED update og tillykke.. Håber Dellas' drenge kan banke PAOK/Panathi.. i finalen...

Det er godt skrevet og i det hele taget er bloggen bare rigtig god.. O0

Ih tillykke med pokalfinalen! Flot update med grafik på niveau med det bedste! Du gør et godt stykke arbejde Nibali, og virker som du har en god stabil blog i gang igen igen! Som altid er jeg med! ;) Og tag nu den sejr for fanden! :D

Jeg takker! Mine PCM stories er skrevet i en lidt anderledes genre, men jeg håber dette falder (faldt) i din smag alligevel.


Tak, tak, Jimmy.

Og... Ja, tak. Du må endelig sige hvis der er noget du gerne ser ændret, gjort anderledes etc.


Tusind tak, LFC. Jeg er glad for at du stadig læser med, dét betyder en masse. Ja, jeg skal prøve, men mit hold er jo ikke ligefrem Juve og kan vinde like 86 trofæer på ét år :D

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/30-2.png[/img][/float]Halvvejs gennem sæsonen var alt stadig åbent. Et point skilte PAOK, Panathinaikos og Aris FC, der ej heller var helt sat af Olympiakos i kampen om mesterskabet. Det tog dog blot en håndfuld kampe af anden halvsæson, før balancen var forskubbet. Efter 20 runder havde Olympiakos spillet sig nært mesterskabet, mens Aris virkede knækket og svage. Trods en 1:0-sejr over AEK i 16. spillerunde, satte et nederlag til mestrene fra Piræus en lavine i gang. Kerkyra og Asteras Tripolis slog begge Dellas’ hold i kølvandet på 0:2-nederlaget til Valverdes tropper. Tre nederlag i streg og ni vitale point var smidt. På blot en uge gennemlevede Krigsguden mere end en tredjedel af alle nederlag i sæsonen.

Midt i krisen gik forsvarsklippen Sankaré dog forrest. Ikke blot scorede han det enlige mål mod Kerkyra, han var også manden der vendte den truende opløsning til sammenhold. Mod midterholdet Panionios headede senegaleseren et hjørnespark i nettet og sikrede derved tre point. Med solidt defensivt arbejde blev Sankaré kåret til ”kampens spiller”, en titel han fik i alt fem gange gennem sæsonen. I den næste kamp, da Giannina gæstede Saloniki, blev Sankaré atter kåret til banens bedste efter en scoring. Nicolas Blandi fordoblede føringen mod enden, og satte derved en streg under at den lille krise der havde været lå bag holdet. Ugen efter kunne Sifakis fejre endnu et clean sheet og tre point, i begge tilfælde var det nummer tre i streg.

Med syv ubesvarede mål på de seneste 270 minutter var Aris klar til udfordringen fra Panathinaikos. Fra start var de 11 iklædt gult utroligt disciplineret og spillede kun den sikre aflevering. I det nittende minut gav dette pote, da argentinske Blandi kom rundt om sin markør og afsluttede. Keeperen Kapinos fik paraderet, men ikke mere end bolden hoppede hen til Amanatidis, der bragte hjemmeholdet foran. Ti minutter senere gentog scenen sig næsten, da målscorens skud faldt ned til Neto, der har gjort det fortrinligt i sine syv optrædener som højre midtbane. 2:0 efter en halv time og den gamle hovedstad viste at de stadig skulle tages seriøst. Gæsterne kom frem til en trøste scoring mod slutningen af kampen, men de tre point tilfaldt alligevel Aris. I slutspillet ramler disse to hold sammen to gange, men inden da skal pokalturneringen afgøres imellem dem. Ingen tvivl om at Aris har den moralske fordel, efter deres seneste tre opgør er endt med en målscore på 7:2 i Aris’ favør. Lokalrivalerne fra PAOK skal ligeså mødes to gange i slutspillet, og her kan ”lillebroderen” få det svært. I de seneste tre kampe, inklusiv den afgørende kamp af slutspillet sidste sæson, har PAOK hentet ni point – alle ved scoringer i de sidste minutter. Kaptajnen Sifakis har omtalt det som et decideret kompleks.

Hvis forbandelsen skal brydes, er en af de to forestående kampe ikke noget dårligt bud. Selvom Larisa stjal det ene point på Kleanthis Vikelidis, og nedrykkerne Altromitos fik fornyet liv ved at slå Savas’ mandskab, sluttede AFC sæsonen af med manér. I 25. spillerunde blev Ergotelis ødelagt med 4:1, inden Xathi led en lignende skæbne men måtte se et ekstra mål gå ind. Castillo, Blandi og Amanatidis kom alle på måltavlen, ligesom spanske Guti fik sæsonens eneste scoring. For veteran, der har annonceret sit karrierestop efter sæsonen,  kan det havde været det sidste mål som professionel fodboldspiller.

Inden 30. runde var Panathinaikos to point foran Aris i kampen om sølvet. PAOK var blevet sat og hængte otte point efter Athens Grønne. Bianchis udvalgte kunne dog ikke holde koncentrationen og afslutte sæsonen med en sejr. 1:1 blev deres kamp, og derved var alt spillet over i Aris’ hænder. Med 3 scoringer færdiggjorde de arbejdet, og kunne derved glæde sig over en andenplads efter 30 runder. Forude venter endnu seks kampe der afgør om AEK, PAOK, Panathinaikos eller Aris vil få muligheden for at kvalificere sig til Champions League. Men sølvmedaljen kan ingen tage fra spillerne; den første siden 1980 og den blot anden siden 1933.

[float=left]GRÆSK 1. DIVISION
1 › OLYMPIAKOS
2 › ARIS FC
3 › PANATHINAIAKOS
4 › PAOK THESSALONIKI
5 › AEK ATHEN
› HELE STILLINGEN (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/liga.png)
[/float]

Flot O0 TILLYKKE O0

Glæder mig virkelig til slutspillet O0 KIU O0

Nibali, - my hero! You just did it again.

Flotte updates, og med det efterhånden så vante, høje skriftlige niveau. Din grafik er flot og helt din egen stil. Vanvittig flot ligaplacering, og stort tillykke med det. Håber virkelig at Dellas og hans gulblusede tropper kan klare skærene og dermed erhverve sig den CL-billet der venter forude.

Du er helt afgjort en af mine favoritter i denne konkurrence, og jeg håber du holder niveauet. Igen, jeg savner lidt de maleriske updates fra din side, da jeg elsker at læse det! Vi har set lidt glimt af det i nogle enkelte updates, men jeg savner noget i stil med din prolog, der hvor du virkelig udfordrer dine skriftlige evner. Der hvor du virkelig beskriver så malende. Der er der virkelig ingen, der kan følge med i denne konkurrence, og så kan du stikke af med titlen. KIU!

Mange tak, Jimmy! Når nu du ikke kunne levere resultaterne uden at skifte arbejde, må jeg jo gøre det :P


Tusind tak, Daniel.

Problemet ved at det bliver SÅ malerisk er blot at vi ingen vegne kommer. Hvis der skal en smule handling indover sker det ofte lidt på bekostning af de store skriftlige udfoldelser. Jeg kunne sagtens skrive 500 ord om stemningen på stadionet, men hverken I eller jeg ville få det store ud af dét. Derfor prøver jeg at finde en mellemvej :)

Men måske næste update falder i god jord alligevel. Den er lidt mere malerisk, men samtidig er der lidt handling i den. I hvert fald hvis man... Skal vi sige, tolker lidt på den.

[float=left]+[/float]

_{I DJÆVLENS FODSPOR
FINALE KLAR}


Han kiggede atter på sit ur. Tredve minutter til start. Viserne havde kun rykket sig en smule siden han sidst havde kigget, selvom det føltes som en evighed. I hans hoved stod tiden stille. Konstant satte han spørgsmålstegn ved sig selv og sin forberedelse. Selvom han havde brugt timer på at studere Panathinaikos og to sæsoner på at lære sit eget mandskab at kende, følte han sig ikke overbevidst. Han var bange for at denne finale ville blive en engangsforestilling, hvor hans fejl ville betyde deres nedelag. På en ellers fin eftermiddag havde termometeret kun lige sneget sig op på 16 grader, men alligevel dryppede sveden af ham. Hans armhuler var gennemblødte og han havde lyst til at flå sit jakkesæt af fordi det føltes for småt. Klaustrofobisk.  Han kiggede igen på sit Festina ur. Sekundviseren sneglede sig afsted. Han løftede blikket og så udover grønsværen. Overalt var det stålsatte ansigter der mødte hans. Ingen smil. Koncentrationen lyste ud af deres øjne. Kun én smilte. Virkede glad. Det var Nicolas Blandi, holdets topscorer. Uanset hvad smilede Nicolas altid. Savas tænkte tilbage, men kunne ikke mindes at havde set vrede fra argentinerens side. Han var et legebarn, der elskede at spille fodbold. Det var Savas håb de kunne tilknytte ham permanent, men bestyrelsen var tilbageholdende. De havde ikke pengene, sagde de. De havde aldrig pengene.

Hans blik flakkede rundt. Han så Denis, sin assistent, dirigere spillerne fra sidelinje til sidelinje. Selvom franskmanden ingen forstand havde på fysiologi, var det været vigtigt for Dellas at Denis stod for opvarmningen. De skulle også respektere ham. Hans øjne fulgte Neto, der løb mod sidelinjen. Han luntede afsted indtil Denis’ fløjte lød. Så lagde han sig ned, skubbede sig tilbage på to ben og spurtede derefter mod den hvide kridtstreg. Da han nåede den, blev Savas blik fanget af noget nyt. Det var tilskuerne bag brasilianeren. I et øjeblik sad han bare og stirrede på dem. Efter snart to år ved roret, søvnløse nætter og utallige arbejdstimer kunne de stadig få ham til at smile med det ene øjne og græde med det andet. Det var tragikomiske. Han beundrede deres passion. Men følte samtidig et pres på sine skuldre. Det var efterhånden sjældent at han tog sig tid til bare at nyde det smukke i deres udfoldelse. Til at nyde deres lidenskab. Alt for ofte satte han sig selv først. Alt for ofte handlede det om ham selv og hans jagt på José. Han følte sig en smule flov ved tanken. Hans egoisme truede med at fælde ham. Det var årsagen til at han ikke havde set sin kone og deres datter siden… Han kunne dårligt huske det. Han havde besøgt dem i Athen i slutningen af januar, men ikke siden. Han følte en klump i halsen. Han havde sine fejler. Uanset udfaldet af denne kamp, var han på vej mod afgrunden af noget langt vigtigere. Men han kunne intet gøre ved det. Han var ikke stærk nok. Fodbolden var hans eskapisme. Hans måde at sætte dagligdagen i baggrunden. At negligere den.

Mens han sad og stirrede ned i jorden over sin egen afmagt, sin egen svaghed, kom Denis hen til ham. Han smilte som ellers kun Nicolas kunne. Selvom Savas tanker var melankoliske, gengældte han assistentens smil. Han kunne ikke andet. Det var en drøm. Drengedrømmen. Hvad han altid havde ønsket at opnå. Hvad der holdte ham i gang. Motiverede ham. Det bildte han i hvert fald sig selv ind. Han negligerede sandheden. Så bort fra angsten. Frygten. Han var bange for den virkelige verden; at skulle håndtere dens konsekvenser. At han ikke var god nok. 

Der var lagt i ovnen til noget helt særligt. AEK Athen, der vandt pokalturneringen i 2011 og 2012, blev slået af Panathinaikos i den ene semifinale, mens Aris FC besejrede overmagten fra Piræus, Olympiakos, med 3:2. Siden finale-nederlaget til PAOK i 2003 havde Aris tabt endnu tre finaler. Seneste var i 2010, da netop Panathinaikos slog Grækenlands Gule med 1:0 på et mål af Sebastian Leto, der siden har til spillet sig en stor kontrakt hos franske Lyon. Ikke siden 1970 har klubben fra det nordlige Grækenland vundet en turnering, og før da var trofæskabet ej heller bugnende. Inden opgøret på Toumba, PAOKs hjemmebane i Saloniki, var meldingerne dog lovende fra Aris-lejren. Med et smil på læben og en bestemthed i stemmen mente Nicolas Blandi afgjort de havde en chance.

[float=left]ARIS FC
MM: SIFAKIS
VB: GARBINI
FC: SANKARÉ
FC: LAZARIDIS
HB: NETO
MV: KAPETANOS
MC: GARCÍA
MC: FATY
MH: UMBIDES
ANG: BLANDI
ANG: CASTILLO

PANATHINAIKOS
MM: KAPINOS
VB: SPYROPOULOS
FC: BOUMSONG
FC: SIMAO
HB: VYNTRA
DM: KATSOURANIS
VM: CHRISTODOULOPOULOS
MH: PRÓSPERI
OM: NINIS
ANG: EHIOSUN
ANG: BEKOE
[/float]Fra start virkede det da også sådan. Selvom athenerne kom frem til et par chancer, var Aris også farlige i offensiven. 12 minutter og to sekunder efter fem om eftermiddagen ændrede kampen dog karakter fuldstændig. Sotiris Ninis fandt Ehiosun, der fik alt for meget plads til at drible ned gennem højre siden. Først ved baglinjen fangede Lazaridis ham, men da var det for sent og angriberen afsluttede fra en spids vinkel. Sifakis, i Aris mål, parerede bolden, men selvom Faty strakte sig efter den, hoppede den ud til Ninis, der let kunne bringe sit hold foran 0:1. Alt var nu byttet rundt. Dellas’ tropper kunne ikke længere afvente, men måtte frem over stepperne og være truende. Bestemt ikke den start træneren havde drømt om.

[img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/citat6.png[/img]

Et kvarter senere var det dog i den anden ende mareridtet udspillede sig. Efter flere tværafleveringer havde trukket Panathinaikos forsvar bredt, var Javier Umbides alene over for Nikos Spyropoulsos, der kastede sig ned i en takling, men ikke ramte bolden og i stedet sendte midtbanespilleren i græsset. Dommeren, Tasos Kakkos, tøvede ikke inden, han gav backen marchordre på stedet. Pludselig blev kampen åbnet helt op igen, og Aris med en ekstra mand fik lidt lettere spil. De sidste tyve minutter af halvlegen lagde de et massivt pres, der endte ud i et mål. To minutter før pausen dukkede Khalifa Sankaré op ved forreste stolpe og satte panden på Umbides’ hjørnespark. Lystavlen ændrede sig til 1:1 og Aris blev til kæmpefavoritter.

Efter pausen var kampen dog stillestående. Den sprudlende første halvleg blev ingenlunde fulgt op, da Panathinaikos stillede sig dybt og Aris ikke kunne åbne op for forsvaret. Gennem de første tredve minutter kom Athens hold frem til flere chancer end Aris, om end ingen af dem var tæt på at score. I det 75. minut skiftede dette dog næsten. Amanatidis lagde en tværbold langs jorden ind i feltet til Nicolas Blandi, der dog skød lige på keeperen. Nervøsiteten hang efterhånden tykt i luften.

Efter Blandis store chance pressede Aris kun mere på. De næste ti minutter sad de tungt på kampen, men kunne ikke få bolden ind. Med bare 150 sekunder tilbage lavede Michel Garbini et frækt lob til Kapetanos, helt ude ved kridtlinjen. Kapetanos’ oppasser gik efter bolden, men ramte den ikke, og så havde fløjspilleren pludselig massere af plads. Efter at være stoppet nær baglinjen hamrede han den i knæ højde ind over. Ved forreste stolpe kom Blandi spurtende, og selvom forsvareren var nærved at få bolden, gjorde han det ikke. Blandi sendte den i stedet i nettet og udløste voldsomme jubelscener i Aris’ sektionen. Holdet topscorer kom i sidste ende igennem og blev afgørende. Argentineren, der er lånt i Boca Juniors, er kendt for altid at smile, men efter sin scoring var grinet alligevel lidt bredere end normalt.

De resterende minutter forsvarede Aris sig godt. Efter 93 minutter fløjtede kampen af, og dermed kunne Aris lade sig fejre som vindere på rivalernes græs. En stor dag for alle i og omkring klubben, der ikke har vundet turneringen siden 1970, men har oplevet fire smertende nederlag i det sidste årti. Blandi og Dellas’ navn blev sunget til langt ud på natten.

PÅ KANTEN

Der var lagt i ovnen til noget særligt. Skønt Aris ikke kunne fravriste Olympiakos mesterskabet, var sølvmedaljen og pokaltriumfen en kærkommen trøst. Grundet pokalsejren var deltagelse i Europa League sikret, allerede inden slutspillet om de andre europæiske pladser blev sat i gang. Efter sidste års skuffelse, hvor Dellas’ mandskab blot var et kvarter fra Champions League, ville intet andet end dette være tilfredsstillende denne gang. Rygtet gik på Dellas var kørt træt i Grækenland, og at kun muligheden for Det Forjættede Land kunne holde ham i Saloniki.

[float=left]INDEN 1. OPGØR
ARIS FC 2P
PANATHINAIKOS 2P
PAOK 0P
AEK ATHEN 0P

ARIS’ OPGØR
VS. AEK (H) 4:1
VS. PAOK (U) 1:1
VS. PANATHINAIKOS (U) 1:0
VS. PANATHINAIKOS (H) 0:0
VS. AEK (U) 0:0
VS. PAOK (H) 1:0
*Aris er nævnt først
[/float]Om dette var årsagen til hans holds brandstart skal være usagt, men på hjemmebane slagtede man i hvert fald AEK Athen, der ellers sluttede sæsonen uden nederlag i otte kampe. På to hurtige mål sænkede nordboerne hovedstandens folk med 4:1, og sendte derved et klart signal. Rivalerne fra PAOK havde omvendt ikke vist skarphed i grundspillet, men fandt denne frem da det gjaldt. På Toumba, hvor Aris fejrede deres pokaltitel, spillede de to indædte rivaler lige op, trods det var gæsterne der dominerede. Skadesplagede Castillo scorede målet, da PAOK lod ham stå fuldstændig umarkeret på et Umbides indlæg. Tre dage efter var det hans angrebspartner Ioannis Amanatidis der bragte sig i fokus, da han scorede kampens eneste mål mod Panathinaikos. Selv hjemmeholdet forsøgte at forsvare sig som var det en indtagelse af Akropolis der stod på spil, blev den ottende ligascoring fra Ioannis af afgørende karat. 1:0 i Athen, og Aris virkede ustoppelige.

Tre dage senere var det samme 22 spillere, men på et andet græstæppe. Til lyden af 18.500 saloniker, blev det en kedelig og låst affære, hvor frygten for nederlag overstrålede begæret for tre point. Prosperi i gæsternes forsvar blev kåret til ”kampens spiller”, men det var uden for alvor at imponere. Samme historie blev fortalt da Aris atter vendte tilbage til Parthenons by og AEK. Igen blev det et forsvarsspillere spillede bedst, fordi Krigsguden var mest nærgående, men uden rigtigt vise sig frem. Begge hold var tilfreds med det ene point: AEK kunne alligevel intet opnå, mens det ene point ville garantere Aris muligheden for selv at afgøre det mod PAOK den søndag. Grundet den målløse langgaber, var trekløveren Blandi, Castillo eller Amanatidis dog tvunget til at score, fordi kun tre point ville betyde vished om sejren i slutspillet.

PAOK, der var låst fast på tredjepladsen, lagde sig dog ikke ned. I en kamp om ære og håneret, var det tydeligt at se PAOK havde gnist og ønskede at stjæle point fra bysbørnene, hvis de kunne. Lidt utraditionelt startede alle dele af ”Trekløveren” inde. I front var Blandi og Ioannis at finde, mens Castillo indtog venstrekant. Det blev dog hans midtbanekollega, Kostas Kapetanos, der stod for det første mål. Efter et kvarter bøjede han et frispark rundt om muren og helt op i den nærmeste trekant, hvor Kresic måtte give fortabt. Frisparket blev begået mod Blandi, der spillede sin sidste kamp i Aris gule-sorte trøje. Som resten af sit hold, var han på denne eftermiddag i slutningen af maj bedre end PAOK og Salonikis ”anden side”. Blot én gang blev Sifakis testet i målet, mens Blandi og co. Kom frem til fem afslutningen inden for rammen, om end Kostas’ mål forblev det eneste. Klasseforskellen blev vist med 64 % boldbesiddelse til Aris, der derved sikrede sig retten til et skud ved Champions League kvalifikationen efter sommerferien.

”DEN SMILENDE DRÆBER”
I øjeblikket griner de alle. Uanset hvor man begiver sig rundt på Aris Football Clubs faciliteter, bliver man mødt af smil. Anført af Savas Dellas har traditionsklubben haft en historisk god sæson, der bød på sølvmedaljer i ligaen, en storslået triumf i pokalturneringen og deltagelse i Europa Leagues gruppespil. At udpege målmand Safakis, der kun lukkede 27 mål ind i 36 kampe, eller klippen Sankaré, der blev kåret til ”årets spiller i Aris FC”, som nøglespillere lægger lige til, men ifølge assistent træneren Denis Goavec er det en helt anden der bør peges på: Angriberen NICÓLAS BLANDI (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/Blandi.png), eller som de kalder ham den østlige ende af byen: ”Den Smilende Dræber”.

[float=left]NICOLÁS BLANDI
LIGAKAMPE: 32
LIGAMÅL: 13
POKALKAMPE: 6
POKALMÅL: 3
EUROPA LEAGUE KAMPE: 4
EUROPA LEAGUE MÅL: 0
[/float]Med 13 mål i sine 32 ligakampe blev lejesvenden Blandi Aris’ topscore. Argentineren, der blev lånt i hjemlandets Boca Juniors i slutningen af august, signerede også tre scoringer i holdets vej mod pokaltriumfen, inklusiv den sidste der faldt i de dødende minutter af finalen. Den 23-årige ”Nico”, som han bliver kaldt blandt venner, har været på kontrakt hos Boca Juniors gennem hele sin treårige karriere, om end han endnu ikke har spillet i den mytiske blå-gule trøje. I stedet var han lånt ud i to ombæringer, hvor det blev til fin succes i både Bocas’ egen liga og den spanske anden division hos Xerez. 46 kampe nåede Blandi inden han 31. august 2012 kom til det nordlige Grækenland. I alt havde han scoret 14 ligamål inden sommeren 2012, et tal der næsten blev fordoblet gennem sæsonen.

Selvom han kun rager 181 centimeter over jorden, er Nicolás ofte blevet brugt som angrebets stærke mand. Skønt han ikke er på Zlatan Ibrahovics niveau, er hans spillertype ganske ens med svenskerens. Den unge frontløber har fået et ry som en hårdtarbejdende herrer hos klubbens træner stab. ”Han arbejde altid knald hårdt. Uanset hvad vi beder ham gøre, gør han det med hjertet og et smil på sine læber”, siger Goavec. Det har været af afgørende betydning, fordi han til tider er blevet kastet rundt i træneren Dellas’ taktiske eksperimenter. ”Da vi bad ham lukke mere ned for modstanderen gjorde han det. Da vi bad ham holde på bolden så flere kunne komme med frem, gjorde han det. Uanset hvad vi bad ham om, gjorde han netop det”. Men ved udgangen af juni måned er Blandi fortid i Grækenland, hvis ikke der findes en permanent aftale. ”Vi gør vores bedste,” forklarede Goavec. ”Nicolás lader til at nyde livet her, og vi vil gerne have noget fast på plads. Men det er svært”.

Ifølge en klausul i aftalen mellem Boca og Aris kan grækerne til enhver tid inden 30. juni 2013 købe spilleren for £200.000. Umiddelbart ligger handler lige fremfor, men som så ofte før kan penge måske stå i vejen. Med stadig røde tal på bundlinjen er £200.000 mange penge, og med en lønbudget der måske skal skæres ydereligere i, kan det blive svært at finde midlerne til at holde på Blandi. Uanset hvor gerne de vil. ”At arbejde sammen med Nico er en fornøjelse. Han gør alle omkring sig bedre”, sluttede Goavec.

Du får underligt nok ikke så mange kommentarer. Så her kommer en fra mig. Det er stadig uden tvivl den stærkeste blog på siden, men bliver ikke i samme omfang imponeret gang på gang over dine skriftlige evner, som jeg gjorde i starten. Prøv at kigge tilbage på nogle af dem, og læs nogle af dine nyeste igennem, sammenlign og se hvilke forskelligheder der er, og hvilke forbedringer der eventuelt kan gøres.

Nej, det er ikke overvældende. Men jeg lader dog ikke til at være ene med det problem.

Mange tak, Inferno. Jeg skal nok læse lidt updates igennem, og se om jeg kan fange din pointe. Jeg har (heldigvis) meget få updates på lager lige nu, så når/hvis jeg ser hvad jeg gør rigtigt og forkert, burde jeg være i stand til at rette op på det ret hurtigt.

En meget flot præstation med den plads i fodboldens bedste klubturnering.

Så har grækerne da lidt at glæde sig over, ikke?  ;)

Flot, flot, flot og atter flot!

Dellas overgår snart 'The Special One'. Det ser rigtig godt ud, selvom jeg endnu engang må pointere, at jeg savner de malerisk-beskrevet updates fra din side. Det er noget, du mestrer til fulde og det er virkelig på forfatter-niveau. Med dine evner bør du kunne få noget handling ind over samtidig. Ikke at det skal være så deskriptivt som din prolog/indledning, men prøv at få en snært af det ind samt lidt handling. Der er ingen tvivl om, at du også skriver vanvittigt flot om dine resultater, men hvis du virkelig skal rive benene væk under mig - og det kan du - så mener jeg, du skal udfordre dig selv i dit skriftsprog.

Hvis du gør det, så kan jeg ikke se nogen anden vinde denne konkurrence, for du er lysår foran alle på dét punkt. Der er mange flotte blogs i denne konkurrence, uden tvivl, men du kan sagtens løbe med titlen.

Følger naturligvis stadigvæk med.

Jo, det må man da sige. To hold i CHL. Så burde de være i stand til at glemme finanskrisen for bare end stund i hvert fald.


Mange tak, Daniel! Ej, der er lidt vej endnu til José, men fortsætter bloggen efter konkurrencen kan det måske ske... Some day.

Ja, det er bare svært at finde tiden til det. Jeg har omtrent fem dage endnu, og kan grundet tidsforskellen ikke poste mere end én update om dagen, med undtagelse af weekenden. Derved har jeg at best 8 updates endnu. Jeg kunne godt tænke mig at komme gennem hele tredje sæson, så nu må vi se. Jeg ELSKER at skive beskrivende og malerisk, men dets plads i en FM synes jeg bare være begrænset. Jeg skal dog nok se om jeg kan få klemt lidt ind, da det nu engang er min helt store kærlighed.

Jeg kan ikke helt følge dig i, at man ikke kan få den del ind over FM, men det lyder dejligt, at du alligevel vil forsøge at klemme det ind.

Held og lykke her de sidste dage. :)

ARIS FC – HOLDGENNEMGANG
1. SEPTEMBER 2013

Sidste sæson var på mange måder et eventyr fans af Saloniki-klubben Aris FC aldrig vågnede op fra. Anført af Dellas på bænken bragede byens lille klub gennem lydmuren der omgav toppen af græsk fodbold. Ikke blot sikrede Nicólas Blandi den første pokaltriumf i fem årtier, andenpladsen i slutspillet såvel som den regulære sæson blev også hjemført. Kun Olympiakos var bedre set over 30 kampe, men at nævne Aris’ 3:0-sejr i pokalturneringens semifinale er værd at nævne i denne sammenhæng. Om få uger skal holdet spille Champions League, men inden er en gennemgang af Dellas’ tropper på sin plads.

MÅLMAND
Ganske som det har været kutyme siden hans ankomst i 2008 vogter Sifakis målet. Michaelis, der også er anfører, spiller ligeså for det græske landshold, hvorfor han vil være væk fra tid til anden. Når dette er tilfældet overtager schweiziske Eldin Jakupovic handskerne. Det var Jakupovic der stod på mål, da Dynamo blev nedlagt i Champions League forspillet. Sifakis er blandt ligaens bedste på positionen, hvis ikke den bedste, og hans backup har ligeså en landskamp på CV’et.

FORSVAR
Centralt starter Sankaré og Lazardis. To herrer der er store og målfarlige på dødbolde, men kan komme til kort mod hurtigere modstandere. Sammen har de lavet 21 mål over de sidste to sæsoner. Sankaré er bedre end sin makker, og på niveau lige under de bedste i landet. På venstre back er Garbini, mens det bliver den lejet Volpe eller Papazacharias der skal spille modsat brasilianeren. Samlet set er forsvaret fint, uden dog at være en decideret force sammenlignet med de øvrige hold i toppen af ligaen. 

MIDTBANE
Til trods for Ricardo Faty gjorde det godt som ”balancespiller” sidste år, er portugisiske Pelé hentet ind. De to skal formentlig deles om spilletiden, måske endda baseret på modstanderen. Pelé er lidt bedre teknisk mens Faty er stærkere. Ved siden af Faty eller Pelé er Toja eller Papasterianos at finde. ”Kreatøren”, som denne spillers rolle er, kan snildt udpeges som holdets svage punkt. Selvom Dellas gerne ville spille med et offensivt omdrejningspunkt placeret her, har han ikke materialet til det. Kanterne er dog omvendt gode. Javier Umbides vil som i sidste sæson spille i højre side, mens den 21-årige kroat Marko Slavica vil spille i venstre. Med sit lette antrit og gode boldkontrol blev det betragtet som lidt af et kup, da Aris kunne fremvise hans underskrift. Hajduk, hans tidligere klub, har intet fået i kompensation, da han havde kontraktudløb. Han trækker uden tvivl op, ligesom Umbides og Faty/Pelé gør det. Den manglende kvalitet hos ”kreatøren” trækker dog gevaldigt ned. Havde Aris en klassespillere her, kunne de måske udfordre Olympiakos i kampen om mesterskabet.   


ANGREB
At nævne Nery Castillo er næsten omsonst. Den tidligere Manchester City-frontløber var dog ikke udbredt skarp i forrige sæson, og måtte tage til takke med en plads bag konstellationen Blandi-Amanatidis. Sidst nævnte fik sin kontrakt forlænget og skal formentlig rotere med Castillo. Blandi derimod, blev købt for £200.000. Topscoren var sidste sæson på lån fra Boca Junoirs, men bestyrelsen fandt pengene og købte argentineren fri af sin kontrakt i hjemlandet. Han var med i duellen om topscore-prisen ved årets udgang, så at påstå han ikke er blandt ligaens bedste vil virke som en fejltagelse. Spanske Noé Acosta runder angrebet af som fjerdemand. En solid backup der formentlig kunne være i startopstilling andre steder.

Flot trupgennemgang med et flydende og flot sprog. Din grafik er virkelig eminent, og elsker topbanneret, samt taktiktavlen i bunden - virkelig smukt.

Man får et dejligt overblik og den eneste anke er måske, at updaten godt kunne være lidt længere, men på den anden side kommer du egentlig meget godt rundt i gennemgangen.

Du har min stemme lige nu. Fortsæt!

Tusinde tak, Daniel. I disse trænge tider betyder så store roser uendeligt meget.

PS. Selvom jeg var på Real-side idag, er det måske ganske godt José ikke fik muligheden for endnu en CL-triumf. Han ville efterhånden være svær at indhente i så fald.

[float=left]+[/float]

_{I DJÆVLENS FODSPOR
ØDELAGT}


Helt distræt sad han der bare. Hans blik fulgte bogstavernes bløde kurver. Det var tredje gang han kiggede det igennem. For hvert ord blev han lidt koldere. Først havde han følt sig såret. Bedrøvet. Men nu følte han sig bare forrådt. Han betalte alt for hende. Ofrede sig selv helt og holdent. Der var ingen andre; hun var hans alt. Men det var ikke nok. Om kærligheden havde gjort ham blind havde han svært ved at afgøre, men at han var rasende kunne ingen betvivle. Skilsmisse. Bare at sige ordet gav ham gåsehud. Skilsmisse. Han kunne ikke begribe det. At hun ville forlade ham? Hun? Forlade ham?  Han var indtægten. Han var på nippet til sit gennembrud. Han var ved at være et kendt navn. Han var lige ved. Vinden hviskede det næsten. Mr. Næsten.

Jovidst, han havde ikke haft tid til at besøge dem i Athen. Men han havde jo travlt. Og han havde sågar taget sig tid til at ansøge om det åbne trænersæde i West Ham, Wolfsburg og sågar Manchester United. Han gjorde det jo kun for hende. For deres skyld. Så de kunne få millionerne der lå for enden af den regnbue han kravlede hen ad. Så de kunne få den store villa i et nydeligt forstadskvarter. Var det måske ikke hendes drøm? Var det ikke alles drøm? Uden hende ville glansbilledet stå i skarp kontrast. Selv hvis han fangede Mourinho. Indhentede ham. Satte ham på plads. Selv da ville det være med et halvt smil på læben. Selv efter et nederlag kunne José betvivle ham: Han havde opgivet familien for succes i fodbold. Ynkeligt. Hvad var mere ynkeligt var at han løj for sig selv. Han havde ikke opgivet familien. De havde opgivet ham. Han var en slagen mand. Selvom han sporadisk fik tændt en flamme af had og benægtelse, havde den ikke noget brænde. Det var fremtvunget. Forfejlet. Han følte sig utilpas i Saloniki. Følte sig fremmedgjort. Skønt han ofte smilte, var han alt for ofte alene i nattens mørke. De var her ikke. Ikke. Her. Han priste altid sig selv med sin vilje; den var hans stærkeste force. Men som han sad der, på altanen i en lille lejlighed i Saloniki, helt alene, kunne han ikke holde tankerne borte. Er det dét værd? Måske skulle han sige farvel. Sige op og komme videre. Det var den eneste måde han kunne redde sin familie fra at blive revet itu. Han var ambivalent. Tankerne kørte rundt i et væk. Han havde lyst til at flå hovedet af sig selv. Flygte ud i natten og efterlade alt bagved. Men han var ikke sikker på hvilken retning han skulle løbe i. Han kunne både lugte nye penge og traditioner. Smage Atlantens hav salt og Ølandets regndråber. I hans hoved argumenterede de alle. De skreg om kap.

SKULLE HAN BLIVE? SKULLE HAN REJSE?

Igen nogle flotte updates. Dit sprog er simpelthen fænomenalt, og dit layout er også rigtig lækkert.

Det bliver spændende og se, om Dellas bliver hængende i det græske eller hvad det sker. Svær gruppe, men Dellas skal nok få banket noget selvtillid ind i drengene, det er jeg ikke i tvivl om. Meget fedt aspekt du også kommer med, altså omkring svagheder og styrker ved de tre modstandere i gruppespillet.

Dog mener jeg ikke, at det hedder "Tika Taka", men derimod "Tiki Taka". Desuden synes jeg at dit banner nede i bunden af gruppen er grimt med den hvide baggrund. Du burde lave det til en png. og lade det gå i ét med siden, eller finde en mere fancy baggrund til det. Men det er flueknepperi i konkurrencens bedste blog.

Du er også begyndt, at få historiedelen ind over, hvilket jeg finder rigtig godt, men du kender min holdning, - jeg vil se dig udfolde dit maleriske og deskriptive skriftsprog. Du viser glimt af det, men jeg vil se mere til det her i slutspurten.

Derudover får du alt for lidt kommentarer, hvilket jeg finder mærkeligt. Se på bloggen. Amazing. You got my vote so far.

Hi Daniel. Tusind tak. Glad for at se jeg da i hvert fald stadig har én læser! Mange tak for at du blive ved med at kommentere!

Ups, ja. Det er "Tiki Taka". Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke i det mindste googlede det og fandt det rette svar. Pinligt :( Jeg retter det dog straks. Tak for at du nævnte det :)

Jeg læser absolut også! Dette er den mest gennemførte blog af dem, der er tilbage.  O0

Give 'em hell!  >:D

Morgenstunden gryer. Søndag aften er blevet til mandag morgen. De sidste billeder af en drøm flakker mens solstrålerne danser deres vej gennem vinduet. Eventyret er slut. Det er blevet hverdag i Saloniki. Cirkusset er rejst. Champions League er over for denne gang. Drømmerne er vågnet. Aris FC er slået ud af verdens fornemste klubturnering.

[float=left]Gruppe B
1:1 (H) Zenit
0:4 (U) Barcelona
2:1 (H) Anderlecht
1:2 (U) Anderlecht
0:2 (U) Zenit
0:2 (H) Barcelona
* Aris nævnt først




1 › FC Barcelona
2 › Zenit St. Pet.
3 › Aris Saloniki
4 › Anderlecht
[/float]Alle vidste på forhånd det ville blive svært, men da Ioannis Amanatidis bragte hjemmeholdet foran mod Zenit St. Petersburg lå træerne alligevel indhyllet i et tykt skydække. Få minutter senere hakkede russerne dog kronen af og lod drømmene få lidt mere fodfæste i jordmulen dybt nede. 1:1 efter 15 minutters champagne-fodbold i Champions League. Ja, det var så sandelig nye tider i Saloniki. To uger senere blev der hugget endnu et stykke af træet der symboliserede deres håb om videre deltagelse. Foran 80.000 fest-klare Cataloniere tog David Villa pynten af deres græske modpart. Hattrick af skarpskytten, der også havde en afgørende fod med i Garbinis selvmål kort før pausen. 4:0 efter 45 minutter. Inden opgøret havde pressen lagt op til et vendetta-togt fra Dellas, der en overgang arbejde i Spaniens nordøstlige storby. Det tætteste Aris’ manageren kom på hævn denne aften var dog en målløs anden halvleg. Fire mål og 22 skud til favoritterne. For Barcelona blev turneringen for en aften forvandlet for ”fornem” til ”for nem”.

Det græske afkom af en krigsgud var dog ikke lamslået. Tre uger senere leverede de et flot comeback efter Anderlecht havde bragt sig foran tidligt i første halvleg. Nicólas Blandi fremtvang et selvmål i det 24. minut, og gjorde selv arbejdet færdigt to minutter senere. Kanten Slavica leverede et fantastisk forarbejde, hvorfor ”Nico” blot skulle skubbe bolden over stregen. 2:1 i en kamp der var præget af de to holds lighed og velvilje til at spille flot. 58 % af tiden var Aris på bolden, selvom de aldrig fik fuld kontrol over kampen. To uger senere var det samme historie, men med omvendt fortegn. Belgierne vandt 2:1 hjemme, trods Aris bragte sig i front i kampens blot andet minut. Endnu et selvmål, men altså ikke nok. Sejren gav belgierne deres første point, hvorfor Aris stadig var på den afgørende tredjeplads grundet 1:1 med Zenit i jomfruopgøret.

Netop Zenit ventede i femte spillerunde; og her gjorde russerne kort proces. Efter fadæsen i Grækenland satte de alt på plads hjemme, hvor Dellas’ mandskab aldrig fik et ben til jorden. 2:0 efter 90 minutters dominerende fodbold. Blandi og Amanatidis gjorde hvad de kunne i angrebet, men chancerne var få. Det samme kan siges om gårsdagens kamp mod Barca. ”Den fortabte søn”, Bojan, er tilbage og viste sig frem med to flotte mål. Troldmanden Messi spillede hele kampen, men fik aldrig lov at udfolde sig. Blot 16 afleveringer fuldførte den korte argentiner.

Trods tre nederlag i træk, kunne Anderlecht ikke finde det ene point der var påkrævet for at vælte Aris fra gruppens tredjeplads. Én sejr, én uafgjort, fire point, fire mål og tre gange så mange i mod. Men alligevel skal AFC spille Europa League i foråret. Drømmen er slut. Men uret har endnu ikke ringet. Det er tid til et nyt eventyr.

TID TIL EUROPA LEAGUE

Pinligt at jeg glemmer at sige tak, når endelig jeg får en kommentar. Undskyld, Dusty. I samme ombæring skal der lyde et stort tak. Mange tak!

Du fastholder bare dit tårnhøje niveau og det er virkelig lækkert at følge med i, Nibali.

Du kender min lille anke, så den vil jeg ikke komme med igen, for du viser også glimt af det manglende, og samtidig gør du dine kampbeskrivelser utrolig spændende, så stor, stor kredit til dig.

Mærkeligt at der ikke er flere som kommenterer på - i min optik - konkurrencens bedste blog. Flot opsætning, og lækkert billede nede i bunden. Dog kunne du godt variere dit topbanner lidt, da det hele tiden er ham Aris-spilleren som man kun kan se trøjen på. Ellers er det jo vanvittig lækker læsning, og man sidder hele tiden og slikker sig om munden efter en mere.

Fortsæt og du bør vinde konkurrencen. Du har i hvert fald min stemme endnu, selvom der er et par andre blogs som bestemt også er værdige til titlen.

+1 O0

Tusind tak, Daniel! Ja, jeg overforbruger nok det ene TB lidt. Ja har ellers en 4-5 stykker at vælge imellem, men jeg synes bare det her er bedst. Jeg skal dog nok give det lidt mere omtanke fremover. Jeg har slet ikke fået spille (Mourinho)-historien ind over bloggen i den grad jeg ønskede. Fortsætter jeg efter konkurrencens slutning skal der dog nok komme lidt mere af dét.

Mange tak, Daniel. Og også et stort tak til dig, Jimmy. Det er dejligt at se der stadig er nogle der læser med :)

FARVEL TIL 2013
At Aris FC og deres manager Savas Dellas ikke helt er skrevet efter fodboldens ABC, kan bevises ved et syn på holdets udebanestatistik for denne sæson. Nordboerne er med i mesterskabskampen, men kan bestemt ikke kalde deres hjemmebane, Kleanthis Vikelidis, for et fort længere. På otte forsøg er det blot blevet til fire sejre og 14 point. Til sammenligning er deres point gennemsnit på udebane fantastiske 2.7 per kamp. På syv ture er det blevet til seks sejre og én uafgjort. Dette har været af afgørende karat, når man ser på kapløbet mod trofæet.

[Float=left]1:0 (U) Larisa
1:1 (H) Panathinaikos
3:0 (H) Ergotelis
2:1 (U) Xanthi
2:0 (H) Panserraikos
2:1 (U) Panaitolikos
0:0 (H) Levadeiakos
3:2 (U) Kerkyra
0:3 (H) AEK
1:0 (U) PAOK
2:1 (H) Giannia
3:0 (H) Panionios
1:2 (H) Olumpiakos
2:2 (U) Kallithea
3:0 (H) Pierikos 
*Aris nævnt først

1 › OLYMPIAKOS
2 › ARIS FC
3 › AEK ATHEN

› HELE STILLINGEN (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/S315K.png)
[/float]Det er ikke første gang Aris præstere flot på udebane, men modsat tidligere har deres offensiv været sprudlende. Med ni mål i 11 kampe har Ioannis Amanatidis været den helt store oplevelse, men ikke været ene om de store øjeblikke. Som liga topscore han dog på alles læber. Fem oplæg står nyindkøbet Marko Slavica noteret for, kun Leandro Becerra har flere i ligaen. Når det kommer til at holde nullet, har De Gule også leveret storslået. Sammen med PAOKs Kresic fører Sifakis ligaen an i såkaldte ”Clean sheets”. Med en mere offensiv tilgang har Aris ofte leveret seværdigt fodbold, mod modstandere der alt for ofte gik for langt frem på banen når de fik besøg af Saloniki-beboerne. I ni tilfælde har Aris scoret mere end to mål og fire gang har de sat hele tre ind på 90 minutter.

Blandt de 15 kampe har der dog også været nedture. Efter at været ubesejret gennem de første otte runder, løb selvtilliden af med spillerne og rivalerne fra AEK slagtede Krigsguden med 3:0. Vanen tro havde Aris bolden mest, men deres udnyttelsesprocent var alt for lav. Lidt af det samme skete mod Olympiakos, i 13. runde. Af 11 skud var kun fire inden for rammen. Nicólas Blandi fik et af sine fem sæsonmål, men det var ikke nok mod Piræus-klubbens to scoringer. Efter kampen var Dellas dog ikke slukøret, men gjorde opmærksom på de efterhånden var i stand til at spille op med Olympiakos, der ellers har siddet tungt på den græske trone gennem de sidste to årtier. Aris stod længere fremme på banen end deres modstandere og fik da også efterfølgende ros for netop dette.

Ugen efter var der lagt op til hævn for pointtabet, da man gæstede Kallithea. Efter 14 minutter var Den Gamle Hovedstad foran 2:0. Dellas tog dog en kontroversiel beslutning, da han fastholdte presset og jagtede ydmygelsen. Det kom tilbage og bed ham i enden, da stillingen ved slutfløjtet var 2:2. En ukarakteristisk pointtab på udebane, trods en to mål føring. Som det tidligere har været problemet, var de offensive kræfter ikke skarpe nok og de forsvarende ikke hurtige nok. Et bitter pointtab, der kostede Aris muligheden for at fejre jul og nytår som ligaens duks.

Kort inde i det nye år blev der dog rodet bod på den i nogen grad. Efter to sejrsløse kampe, begyndte pressen at mumle om manglende form og held. Med 3:0 mod Pierikos i 15. runde forstummede snakken dog, og Aris viste sig som et af landets ypperste mandskaber. Tyve skud på mål, ti inden for rammen og tre mål af angriberne. Et vigtigt signal blev sendt denne aften: 2014 kommer til at stå i Aris’ tegn – i højere grad end 2013 gjorde det. Dellas svendestykke venter ved sæsonens ende. Efter at have modtaget prisen som ”årets manager” for 2013, vil kun et mesterskab være nok til at tilfredsstille trænerens sult.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/Lazio.png[/img][/float]
EUROPA LEAGUE - VS SS LAZIO
Hvis ikke grækere troede på mirakler, blev de måske omvendt på en kold februar aften. Aris FC fra Saloniki i det nordlige Grækenland endte på tredjepladsen bag FC Barcelona og Zenit i Champions Leagues gruppe B, hvorfor de var at finde i Europa Leagues første knockout runde. Her trak grækerne med vokseværk italienske SS Lazio, der sidste år vandt det nationale mesterskab men i år er faldet til ottendepladsen. På foran var romerne udråbt som store favoritter, men Aris var omvendt flyvende formmæssigt. Første kamp blev spillet foran et udsolgt Kleanthis Vikelidis. 22.574 fulgte med fra lægterne, men millioner sad til rette foran Tv-skærmen. Savas Dellas havde valgt en flad 4-4-2, mens Lazio spillede 3-5-2.

Fra start må de mange græker havde siddet med bange anelser. Gæsterne fra Rom dominerede, og havde inden for den første halve time 2-3 chancer der burde have resulteret i mål. Det skete dog ikke, og trods et flot kontrastød fra Aris i de sidste minutter af første halvleg, var kampen målløs halvvejs igennem. Efter de famøse femten minutter i omklædningsrummet, fortsatte takterne fra første halvleg: Lazio dominerede. I det 60. minut fandt hjemmeholdet dog pludselig takten, og rev Lazio fra hinanden ved at smide bolden fra side til side. Efter at Nicólas Blandi modtog bolden på midten, smed han den ud til Kapetanos, der kom stormende frem i venstre side. Selvom to Lazio spillere prøvede at stoppe ham, kom grækeren til baglinjen, hvorfra han slog den på tværs. Keeperen tøvede og lod bolden gå igennem de lille felt. Ved bagerste stolpe kom den anden fløjspiller, Javier Umbides, i fuld spurt og fik akkurat klemt sig ind mellem to blåklædte. Med en glidende takling, fik argentineren bolden ekspederet i mål, til tilskuernes store fornøjelse. Efter en times spil til ét mål, var det andet hold pludselig foran. Tydeligvis chokeret over deres egen sårbarhed, var det en flok lamslået italiener der spillede resten af kampen. Uden at blive rigtig farlige, kunne de intet gøre ved Aris’ 1:0 sejr.

En uge senere tog returopgøret sig ud. Med små 35.000 forventningsfulde romere i ryggen, var alt andet end en klar sejr til Lazio en skuffelse. De startede dog noget konservativt ud, og jagtede forgæves bolden, der blev spillet rundt mellem udeholdets offensive aktiver. I den modsatte ende så Lazio også forsmået ud, da de ikke kunne nedbrude forsvarsmuren der stod lavere end i første kamp. Det første kvarter stod i De Gules tegn, selvom Lazio havde enkelte chancer. Herefter skiftede opgøret dog karakter, og bølgede mere frem og tilbage. Som i Saloniki var første halvleg målløs, men det blev hurtigt ændret efter. Et indlæg fra dybden ramte Soukouna i panden, og så kunne Sifakis kun sprælle forgæves. 1:0 og Lazio virkede atter som favoritterne til at gå videre samlet. Dellas mandskab lod sig dog ikke slå ud, men forblev i troen på overraskelsen. I det 54. minut til spillede de sig et hjørnespark, som Umbides krøllede ind centralt i det lille felt. Igen var keeperen tøvende, og Nicólas Blandi kunne springe op og sætte hovedet på bolden. Med et kraftfuldt hovedstød udlignede han til 1:1, hvilket betød Lazio skulle score ydereliger to gange, for at sikre sig videre avancement.

Tolv minutter efter Blandis mål, fik Lazio lidt fornyet håb. Målmand Sifakis både sprang og strakte sig, men kunne ikke nå ned til Mendicinos skud, der gik ind ved foden af den fjerne stolpe. Igen var det en kamp om ét mål. Krigsguden lod sig dog ikke skræmme, men mødte deres modstandere højt på banen. I det 78. minut gav dette næsten bagslag, da Mendicno kun var en grum afbrænder fra at blive dobbelt målscore. I takt med at minutter løb af klokken steg desperationen hos Ørnene. Uanset hvad de forsøgte, stod Aris stand. Kort før 20.45 lokal tid, lød fløjten for sidste gang. Slutstillingen blev 2:1 til de italienske værter, der alligevel kastede sig grædende i græsset. De var ude; Aris var inde.   

[float=left]+[/float]

_{I DJÆVLENS FODSPOR
UDE AF STAND...}


Han var sulten, men havde ikke lyst til at spise. Han var træt, men kunne ikke falde i søvn. Han var en færdig mand, med et uforrettet foretagende der holdte ham i byen. Viserne på hans ur fortalte klokken nærmede sig fire. Alt var stille omkring ham. Han kunne kun høre havets brusen. Om fire timer skulle han møde ind på klubbens træningsanlæg, men han havde endnu ikke sovet. I går var det også kun blevet til tre timer. Tankerne kørte rundt i hans hoved. Han var overvældet. Der var for få timer i hans døgn. Fanget mellem familie, arbejde og glæde var han på vej til at tabe det hele i havnen. Sammen med sin egen forstand. Det hele balancerede på bryggens kant. Havet virkede så lokkende. Det problemfrie dyb.

Mens en gadelygte kort lyste hans mørke skikkelse op, så han tallet i bunden af sit ur. ”27” stod der med tal. Med hastige skridt nærmede februar sig sin slutning. Endnu en måned var nær gået. Det hele var så monotomt. Som lyden af hans skridt, der gav gengang i hele havnearealet. Det var blevet til en rutine der hang ham langt ud af halsen. Da han startede, for snart tre år siden, smilte han lystigt hver gang han parkede sin sølvgrå Suzuki. Nu ankom han i en bordeauxrød Audi, men uden et smil på sine læber. Han var ikke længere den første der mødte ind. Han sprang ikke længere ud af sengen om morgnen. Ofte følte han sig syg og utilpas. Længe havde han tænkt på at slå sine symptomer op på nettet eller besøge en læge, men det var blevet ved tanken. Symptomer og læger er for syge mennesker; han havde ikke tid til at være syg. Hele verden flyttede sig så hastigt forbi, og prøvede bare at hænge på i farten. Det var efterhånden ni kampe, og næsten tre måneder, siden de sidst havde tabt i ligaen. Men alligevel var de stadig kun nummer to. Uanset hvad han gjorde var det et skridt foran. Det var som en pengeseddel der fløj afsted i vinden. Hver gang han kom tæt på, tog vindens styrke en smule til og han greb derfor kun luft når han greb ud efter sedlen. Når han kiggede ned over klubbens facetter; deres styrker og svagheder, kunne hans logiske sans ikke argumentere for at forlade det. Han havde opbygget det. De havde penge, talenter og spillede med i mesterskabskampen – for ikke at tale om Europa. Han var på alles læber. Men han var så træt. Hans mavefornemmelse bad ham om at gå ud i natten og aldrig se sig tilbage. Han savnede de simplere tider. Dengang han ikke efterladte skoaftryk i asfalten han gik på, grundet presset der hang på hans skuldre. Men han savnede også sin familie. Sin Maria og sin Karisa. Han savnede glæden ved fodbold. Men mest af alt savnede han sin egen sikkerhed på en lys fremtid. Han følte at hver dag var en skillevej, men uanset i hvilken retning han kiggede var udsigten dyster. Trods alt han gjorde, var det aldrig nok. Henover sommeren og igen ved vintertid, havde han taget kontakt til flere større klubber for at komme på deres rader når de manglede en træner. Han manglede luftforandringer. Måske kunne dét redde ham. Men hver gang var han blevet mødt af en hånlig latter. Et sardonisk smil der lovede at ringe tilbage, men ikke gjorde det. Han forbandede dem langt væk. Dem alle sammen.

Han var træt af det hele. Noget måtte gøres. 

   

Sygt flot at du nakker Nicklas Jakobsens Lazio! Din ligastilling er også flot og jeg håber inderligt, at det bliver Aris der løber med guldet i det græske. Det bliver spændende.

Dit skriftlige niveau er stadigvæk vanvittigt højt, om end der lige var nogle sjuskefejl i den næstseneste update.

Du skal vinde denne konkurrence, og jeg vil stadigvæk hjælpe dig på vejen med min stemme.

Håber vi lige ser en enkelt update eller måske mere inden konkurrencen slutter om knap 26 timer. Derudover stemmer jeg klart for, at du kører bloggen videre efter konkurrencen. KIU!

Ja, det var jeg også svært tilfreds med. Om hemmeligheden er NJ eller Cissé skal jeg ikke kunne sige, men uden de to kom resultatet i hvert fald i hus. Ja, det ville være skønt hvis jeg kunne få hentet guldet hjem. Et fantastisk punktum at sætte efter tre år i Thessaloniki.

Tusind tak, Daniel. Det er jeg utroligt glad for. Da jeg gik ind til denne konkurrence, var det blot med en håb om at levere noget værdigt, men nu - nær slutningen - er det da klart stemmer også betyder noget :)

Jeg satser på et par updates endnu, inden jeg er helt færdig. Måske kan jeg endda få rundet hele tredje sæson af. Det ville være skønt! Jeg poster formentlig en update omkring klokken 14, dansk tid, imorgen... Og så er det slut. Jeg er i skole indtil efter midnat (igen; dansk tid), så hold øje med bloggen imorgen. Jeg skal se om jeg kan få sneget et par updates af sted mens resten af siden nyder deres skønhedssøvn.

Selvfølgelig er det franskmanden og ikke talentløse Nicklas, der bringer succes i Rom. (Håber han læser med her >:D )

Men det lyder fantastisk.

EUROPA LEAGUE - VS ATALANTA
”Drømmenes mestre”, er Aris FC fra Saloniki blevet døbt af Fodbold Europa. Efter sejren over SS Lazio så de næsten ustoppelig ud, mens linjer blev trukket til AS Monaco i 2004 og naturligvis det græske landshold ved Europamesterskabet samme år. At de skulle være overrasklens der skabte sensationen og klarede sig langt, stod næsten skrevet på nattehimlen. Skønt at de var erklæret underdogs, var der alligevel et snært af favoritværdighed over dem – en strøg af usårlighed. De var for elskværdige til at tabe. De var folkets hold.

[float=left]ATALANTA 7:3 ARIS FC
0:0 - Slavica, rødt kort (27. minut, i Bergamo)
0:1 - Blandi (48. minut, i Bergamo)
1:1 - Padoin (55. minut, i Bergamo)
2:1 - Dossevi (86. minut, i Bergamo)
3:1 - Marilungo(89. minut, i Bergamo)
4:1 - Viatri (10. minut, i Saloniki)
5:1 - Viatri (21. minut, i Saloniki)
5:2 - Péle (50. minut, i Saloniki)
6:2 - Marilungo (55. minut, i Saloniki)
6:3 - Castillo (69. minut, i Saloniki)
7:3 - Fauvergue (71. minut, i Saloniki)

EUROPA LEAGUE:
2. KNOCKOUT RUNDE: EXIT[/float]Efter en halv times spil af opgøret i Bergamo, Atalantas hjemmeby, bankede virkeligheden dog på døren. Spilfordeleren og kreatøren, Marko Slavica, blev smidt ud for en hovedløs takling. Aris havde ellers været bedst indtil dette punkt, men uden kroaten var det svært. Atalanta overtog boldbesiddelsen og kom længere frem på banen. Kort efter pausen blev værterne dog overmodige, og da en midterforsvar skød frem kunne bolden let stikkes i dybden til Nicólas Blandi, der alene med keeperen ikke skuffede. Efter 48 minutter i Italien var stillingen 0:1 til grækerne. Drømmen stod atter i fuldt flor. Levende som sjældent før.

Ti minutter senere udlignede Atalanta. Det første blad faldt af blomsten. Med et pragtfuldt skud fra kanten af feltet, kunne Sifakis blot se til mens måltavlen skiftede fra 0:1 til 1:1. Aris var dog ikke færdig med at jagte drømmen. Langsomt krøb de længere frem på banen, og holdt derved hjemmeholdet i skak gennem en halv time. Fem minutter før tid stak Dossevi dog en kniv i hjertet på de håbefulde. Han gjorde det til 2:1 fra en spids vinkel. Endnu et blad. Savas Dellas, Krigsgudens træner, var dog ikke rede til at acceptere et nederlag. Med assistenten Denis Goavec som sin megafon, dikterede han dem endnu længere frem. Som alle andre havde han en opfattelse af at heldet ikke ville svigte dem – at Atlanta ikke ville få deres tredje mål, uanset hvor offensivt Aris gik til værks. I bagklogskabens klare lys, var dette dog en fejlfortolkning. Blot tre minutter efter 2:1-scoringen sendte Carmona en bold tværs gennem grækernes forsvar. Sifakis var atter chanceløs og måtte blot se til mens bolden gik i mål. Det tredje mål. Det tredje blad på faldt fra den engang levende blomst. Det umulige var sket. 0:1 var blevet til 3:1, og Aris hang pludselig i med fingerspidserne. Skulle de klare det, var det tvunget frem over stepperne i Saloniki.

Det var dog ikke sådan kampen startede ud, da Atalanta gæstede Grækenland. I løbet af tyve minutter havde den argentinskfødte Lucas Viatri banket sit hold foran 0:2 med to mål, og sendt Aris så dybt ned i dybet at end ikke Poseidon ville kunne opspore dem. Helt derned hvor blomster drukner inden de bliver opløst. Midtbanespillerne Pelé bragte lidt håb tilbage kort efter pausen, da han bragede et flot mål ind. Atalanta svarede dog prompte igen, ved at gøre det til 1:3. To minutter efter Nery Castillo i det 69. minut gjorde det til 2:3, lukkede gæsterne kampen med en scoring til 2:4. Derved kom de foran 7:3 i det samlet regnskab, med mindre end tyve minutter tilbage. Stilken stod nu kun tilbage; et minde om livet og døde. Et minde om hvorfor de var underdogs.  De fanatiske Aris’ fans sang stadig deres lunger ud, men melankolien i deres stemme var svær at overhøre. De havde taget for let på opgaven. Savas Dellas havde begået en af sine sjælden taktiske fejle ved at gå efter udligningen i Bergamo ved stillingen 2:1. Den tredje scoring blev fatalt, og reelt var opgøret i Saloniki blot en formsag. Aris’ drømme døde til lyden af de blafrende netmasker en uge tidligere. Det blev ved idéen, håbet. Om ti år vil de ikke blive husket – men i nuet, føltes det som overraskelsen der burde havde været der, men aldrig blev. Kandidaten der var så forkert at det virkede rigtigt.
 

Nu er det begrænset hvor mange blogs jeg har fulgt med i og kommenteret på i dette års blogkonkurrence, men af de tre stykker jeg har stået og vaklet imellem vedrørende min stemme, har din bestemt været en af dem. Udover at du skriver om et ekstremt spændende mandskab og ikke mindst også et interessant miljø og kultur, så har du et flot og malende sprog, der er rigtig behageligt at læse, og det du gør bedre end mange af de andre deltagere er at variere i sprogbruget, hvilket ofte kan være utrolig svært, specielt hvis man skal beskrive kampe, hvor det kan være besværligt at finde på nye vendinger og adjektiver konstant. Du er en af de få der i mine øjne formår at gøre det til en naturlig ting, og dit ordforråd er uden tvivl overlegent set i forhold til gennemsnittet her på siden, og det har været en af grundende til at jeg været med i den blog hele vejen igennem, den er rigtig behagelig og varierende at læse. Dit skriftlige niveau kan der ikke pilles ved, og selvom der sniger sig skønhedsfejl ind hist og her, så er det ikke noget ødelægger helhedsindtrykket. Du er helt vildt dygtig.

Noget andet jeg har bidt mærke i er at dit layout for mig har været det mest overskuelige og behagelige i konkurrencen. Normalt er det ikke noget jeg tænker over når jeg sidder og læser en blog, for det skriftlige niveau vil altid vægte højest for mig og så er alle de øvrige facetter bare ekstra plusser i bogen, men måden du sætter tingene op på gør det dejligt nemt, og der er ikke så mange dikkedarer, hvilket jeg er stor fan af. Man ved hvad man får, og du bevæger dig ikke ud hvor det bliver for uoverskueligt og farverigt.

Sidst men ikke mindst vil jeg da også tillade mig at kommentere din grafik, der ligeledes er af høj klasse. Det er rigtigt dejligt for øjnene, og så synes jeg du bruger nogle flotte rammer omkring dine billeder, specielt topbanneret i den seneste update, er jeg helt og aldeles tosset med. Det er ret enkelt, men stadig utrolig stilrent og flot.

Men hvad jeg egentlig prøver at nå frem til her i mit uendelige vrøvl i de sene nattetimer er at du får min stemme i denne konkurrence, ganske enkelt fordi at du har været den bedst præsterende over alle parametre. Du har styr på alle blogkunstens vigtigste facetter, og det har du bevist til fulde i denne smukke blog, der klart fortjener at vinde konkurrencen i år.

@NH
- Helt nede fra bunden af mit hjerte, lyder der et stort tak! Et sådan kommentar vil altid betyde meget, men når den kommer fra dig, bliver det ikke meget større. Kunne Terminator græde, er jeg sikker på han ville gøre det i mit sted. THANK YOU, SINCERLY!

EFTER ET LIV I BAGGRUNDEN...

Anden verdens krig var kun lige overstået. Tyske nazister stod stadig tiltalt i Nürnberg-retssagen, og Europa lå stadig hen i ruiner. Mens de sidste brænde blevet slukket i London, trillede fodbolden atter i Grækenland, efter seks års pause. Siden dengang, siden 1946, har Aris FC ikke vundet det græske mesterskab. 68 år efter, var de atter med i kampen. Efter at havde taget skridtet op til og forbi AEK, Panathinaikos og PAOK sidste år, stod Saloniki-klubben anført af Savas Dellas som Olympiakos første udfordrer. Efter femten mesterskaber gennem de sidste sytten år, var muligheden der endeligt. Efter 15 runder var Olympiakos blot ét point foran Aris.

Fra starten af anden halv sæson, var Saloniki-mandskabet klar til kamp. Savas Dellas, der er gledet mere i baggrunden og i stedet har ladet sin assistent tale for sig, kaldte det en ”gylden mulighed”. Skulle Piræus væltes af pinden, måtte 2014 være året. Fem kampe inde i den afgørende halvdel, var Aris flyvende. Fire sejre og en enkelt uafgjort mod Panathinaikos. Et plus på syv i scoringsbalancen, efter en 5:2-sejr mod Panserraikos. Manolis Papasterianos scorede halvdelen af sine fire sæson mål på disse halvfems minutter, hvor også Blandi og Amanatidis øgede til deres sæsontotal. Sæsonens største sejr efter en kamp der lugtede af ild og krudtslam; Halvanden times fyrværkeri show var hvad de godr 4000 tilskuere havde overværet.

Ugen efter var det et helt andet sceneri, da det blev til 1:1 på eget græs. Tydeligt trætte fra sidste kamp, var Aris svage i offensiven og prøvede sig ofte med skud ude fra. 18 afslutninger, men kun én inden for rammen. Det problem var der dog rettet op på i de efterfølgende to kampe, der begge blev vundet 2:0 inden to 1:0 sejre tikkede ind på kontoen. De sidste to var mod AEK Athen og lokalrivalerne PAOK, der har måtte se sig overhalet inden om af Aris, men bestemt ikke havde tænkt sig at forære bysbørnene noget.

[float=left]1 › ARIS FC (70P)
2 › OLYMPIAKOS (66P)
3 › PANATHINAIKOS (61P)
4 › AEK ATHEN (52P)
5 › PAOK SALONIKI (44P)
›  HELE STILLINGEN (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Djalvnes%20fodspor/S330K.png)
[/float]Fire kampe i træk uden at lukke mål ind og tolv point var bølgen Aris red på, da de besøgte Giannina, der i Dellas’ første sæson var lidt af en byrde, men siden har været fraværende i toppen. 1:3 vandt De Gule, trods en udvisning og et tidligt mål i mod sig. Seks dage senere vandt Aris med samme cifre, da Panionios gæstede Saloniki i en kamp der dog var overskygget af mødet forude: Otte dage senere skulle Aris FC til Piræus og spille mod Olympiakos. Nordboerne var akkurat i front af ligaen efter en utroligt række på 14 kampe uden nederlag. Lige bag De Gule var de regerende mestre dog; klar til at spille sig i front af ligaen, ved at gentage sejren fra midten af december, hvor Aris tabte 1:2 på eget græs.

En sejr ville omvendt sende Dellas indenfor en armslængde af guldet. Og en overgang måske endda tættere på. Castillo scorede et af sine blot to mål gennem året til at åbne kampen på. Kroatiske Slavica gjorde ham kunsten efter i det 31. minut, og således kunne Aris gå til pause med en 0:2-føring. Hvad enten Ernesto Valverde fandt de store bogstaver frem eller skrev trusler på væggen med blod skal være usagt, men uanset hvad virkede det. I hvert fald næsten. Med en scoring i det 67. minut og en blot syv og tredve sekunder senere, ændrede stillingen sig fra 0:2 til 2:2 og Olympiakos var nu blot ét mål fra at bringe sig i front af ligaen med blot to runder tilbage. Med hårdt arbejde holdt Aris dog stand og lukkede kampen 2:2. Derved var de stadig i front af ligaen – tre point foran konkurrenterne.

Af samme årsag var det et højspændt Kleanthis Vikelidis der summede af forventninger i 29. runde. Tre point var påkrævet, og kunne sikre mesterskabet hvis Olympiakos fejlede i deres kamp. Med en uhyr sikkerhed foran mål tog Aris sig af deres halvdel allerede inden pausen med tre scoringer. Samtidig løb nyheden om Xanthis færing mod Piræus Røde ind, til stor jubel i Saloniki. Kunne disse resultater holde, ville mesterskabet være tilbage hos Aris, 68 år efter det sidste havde været der. Anden halvleg blev en kedelig affære i Thessaloniki, hvor tankerne tydeligvis var et andet sted. Til lyden af en rusten kommentator røst, blev stilhed forvandlet til storm. Håb og drømme til virkelighed. Olympiakos havde tabt. Mesterskabet var Aris. Foran mere end 20.000 fans kunne de lade sig hylde, én runde før sæsonen var ovre. Manager Dellas havde væltet Valverdes Olympiakos af tronen.

Fire dage efter mesterskabet kom i hus, kæmpede nedrykkerne Pierikos sig til 1:1 mod Aris. Det var dog en biting i mesterskabsrusen, der kun blev gjort sødere af det var den 17. kamp i træk uden nederlag. Ikke siden december havde de tabt. Fire måneder. Afgørende kampe i kampen om det mesterskab der nu var tilbage hvor det hele begyndte i 1928. Tilbage hos Aris FC.   

[float=left]+[/float]

_{I DJÆVLENS FODSPOR
ONE FOR THE AGES}


Lyden af deres jubel rungede stadig i hans øre. Det var kun omkring 32 timer siden sæsonen var afsluttet. 32 timer siden han fik medaljen der hang om hans hals, som han stod der. Når han løftede sit blik, så han kun mørket. Alt smukt i denne verden var slået ihjel. Han kunne intet opmuntrende finde. Han bar stadig det samme jakkesæt som på grønsværen i Katerini. Notesblokken lå endnu i hans inderlomme. Som så ofte før var havets brusen nattens lydbillede. Skønt aprils kalenderblad snart blev vendt og ændret til maj, skar kulden gennem knogle og marv. Men han kunne intet mærke. Han var følelsesløs. Ødelagt. Han havde bevidst at han var noget særligt, men alligevel ville han netop nu bytte alt væk for bare én dag som dem. Ligegyldigt hvem. Bare han ikke var ham selv. Han forstod nu José smerte. Han forstod nu at fodbolden ødelagde mennesker. Nedbrød dem, indtil de blot var sjæleløse navne. Eksempler på succes på overfladen, men psykologiens affald dybt nede. Han stirrede ned i havnebunden, der var oplyst af lygter der hang udover kanten. Han kunne høre nogle kalde eller grine. Han var ikke sikker på om det var Poseidon eller José. Om stemmen kom bagfra eller nedefra. Han vidste blot at dybet virkede så tillokkende. Som truede det med at gå over sine bredder og trække ham med ned. Han stirrede ned i afgrunden, mens han tænkte tilbage på hendes ord. Tænkte på hvad hun havde sagt.

Han vadede ind i helvede. Forført af Djævlens fodspor.

... Og hermed er min sidste update i denne konkurrence skrevet. 30 dage, 35 updates, en pokaltitel, et nationalt mesterskab og "Årets Manager" i 2013. Jeg nåede ikke alle punkterne på min Bucketliste, men tre på tre sæsoner kan jeg ikke være utilfreds med. TAK TIL ALLE DER HAR LÆST MED OG KOMMENTERET. MÅ DEN BEDSTE BLOG VINDE!

Wauw! Du fik satme sat nogle tanker i gang hos mig! Virkelig flot og malende update her til sidst. Der var lige et par enkelte fejl, men det ødelægger slet, slet ikke helheden af denne fortrinlige blog, du har præsteret her. Flotte resultater også!

Nu kan man jo tolke afslutningen på forskellige måder, men vil det så sige at bloggen er stoppet permanent, eller kører du videre? Jeg sad nemlig lidt med en følelse af, at han sprang i... (Du skal selvfølgelig ikke afsløre, hvad der virkelig skete, for folk skal jo selv have lov til at tolke videre, men jeg vil give dig stor kredit for, at du laver en så 'åben' og dramatisk afslutning.

Der er stadigvæk to ugers betænkningstid til at overveje hvilken blog man vil stemme på, men jeg er ret sikker på at den havner hos dig. Godt gået, Nibali. Jeg håber virkelig, at vi ser mere til dig på blogscenen i den nærmeste fremtid, for du kan sgu noget!

Held og lykke med de andre læseres stemmer!