FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: United-styrer 03 Okt 2006, 14:16



Titel: Demoblog
Oprettet af: United-styrer 03 Okt 2006, 14:16
Så fik jeg taget mig sammen til at hente FM 2007 strawberry-demoen, og derfor vil jeg her holde en lille blog ala MisterFCK's om mine oplevelser med demoen.

Jeg vil ikke gøre så meget ud af at gøre bloggen realistisk, som jeg har gjort i mine tidligere blogs, faktisk vil jeg overhovedet ikke forsøge at gøre den realistisk. Tværtimod handler det mere om indtryk angående de nye features osv. Der vil muligvis blive en smule screenshots fra spillet, men ellers bliver det meget skrift uden den store grafiske opstilling.




Da jeg fik hentet demoen og startet spillet op, havde jeg i første omgang svært ved at finde rundt. Det nye skin er jo helt anderledes i forhold til alle dem, jeg har brugt i FM 2006. Men det lykkedes mig dog at komme ind i options, få lavet dansk sprog om til engelsk og fjernet fluebenet fra "fuld skærm".

Mit første spil her bliver i England, hvor jeg skal træne Man United. "Hvorfor vælger han dog et tophold?", spørger du så måske, men det skyldes, at jeg ikke gider vælge et hold fra bunden, når jeg alligevel blot har en halv sæson at gøre godt med. Derfor faldt valget altså på mit favorithold. På denne måde har jeg også de penge, jeg nu har brug for, for at få købt lidt ind og dermed vurdere niveauet på et par spillere.

Jeg kunne med det samme se, at mit tranferbudget kom til at være 182 millioner kroner. Jeg havde nok håbet på at komme op i midten af de 200, men det her går da også an. Så må jeg jo bare ud og lede efter spillere lige under de allerstørste.

Derefter tog jeg - igen efter lidt problemer med at finde rundt i det nye skin - en tur ind til min trup, hvor jeg kunne konstatere, at flere spillere i mine øjne måske har lidt for lave stats. Det drejer sig navnlig om van der Sar, Ferdinand, Carrick, Park (som dog havde lige så ringe stats i 2006-versionen) samt Saha, der jo for tiden brillerer i den virkelige verden. Til gengæld ligner David Jones en yderst spændende spiller, hvilket jo er glædeligt. Jeg brugte ikke ret lang tid på at sætte et hold, da jeg ville ud og se alverdens andre spillere og opleve de nye features. Mine 11 foretrukne var: Van der Sar, Neville, Ferdinand, Vidic, Evra, Ronaldo, Carrick, Scholes, Giggs, Rooney og Saha. Til denne trup skal det bemærkes, at såvel Gabriel Ivan Heinze som Alan Smith, der begge i høj grad har noget at gøre på holdet, er ude med skader i de næste to måneder.

Dernæst fik jeg smidt en hurtig taktik sammen, hvor der var stor fokus på kanterne, og spillet generelt var offensivt. De to kanter, Giggs og Ronaldo, fik meget høj kreativ frihed og offensiv mentalitet. Ronaldo fik endda en fri rolle. Til gengæld skal mine midtbanemænd være mere arbejdsmænd, boldflyttere, om du vil. Rooney kommer til at ligge som hængende angriber lige bag ved Saha. Jeg var lidt skuffet over, at der ikke var flere taktiske muligheder, f.eks. at vælge at en bestemt spiller primært skulle spille den ned ad kanterne, mens en anden skulle lægge bolde i dybden. Jeg forsøgte desuden at få Ronaldo og Giggs til at bytte pladser - en funktion jeg aldrig fik til at fungere rigtigt i FM 2006, så jeg håber, det vil lykkes mig her.

Da jeg så, at træningen er fuldstændig uændret, gad jeg ikke rigtig bruge tid på det, da udviklingsmulighederne på en halv sæson mildt sagt er små. Derfor nøjedes jeg med at sammensætte et enkelt program for hele truppen, med en samlet workload på næsten heavy. Så glæder jeg mig til at se, om dette vil frembringe alle de skader, som folk snakker om.

Allerede på dette tidspunkt var jeg begyndt at vende mig til det nye skin. Specielt genvejene nede i venstre hjørne er jeg meget begejstret for, og faktisk synes jeg generelt, det virker som et rigtig godt skin. I hvert fald vil jeg ikke skifte det ud lige med det samme, når den fulde version er installeret på min harddisk.

Efter alt dette tog jeg en rundtur i menuerne, og jeg er kommet frem til følgende:

- De nye kategorier under "board room" angående, hvorvidt klubben er interesseret i at drøfte dit og dat, er en fin ide, men absolut ikke noget, der flytter spillet gevaldigt. Og nu jeg er ved bestyrelsen, så var jeg noget overrasket over deres reaktion, da jeg forsøgte at bede om en udbygning af Old Trafford. De var "ved at være irriteret over mine konstante anmodninger". Tja, det var nu første gang, jeg bad om noget, men okay :P

- Det nye scoutsystem er virkelig lækkert. Det giver et rigtig dejligt overblik over alle de forskellige talentspejdere i stedet for det tidligere, uoverskuelige system under spillersøgning.

- Farmerklubber ser ved første øjekast ud til at være en god feature. Det ser ud til, at man kan bruge det til meget mere end bare at få spilletid til sine reservespillere. F.eks. med Uniteds aftale med Fluminense angående første option på deres spillere. Der kan jo snildt dukke nogle supertalenter op i Brasilien, og jeg fandt f.eks. en rigtig lovende venstreback, som jeg bød på. Også muligheden for at benytte en farmerklub til at få spilletilladelse eller europæisk pas er meget nyttig.

- Muligheden for nu at tage screenshots på Alt+F9 er ganske vist ubetydelig for selve spillets gang, men det går noget hurtigere end den besværlige metode, man før måtte ty til.

- Muligheden for at holde samtaler med egne spillere er knap så omfangsrig, som jeg havde håbet. Jeg adspurgte Ronaldo, om han kunne anbefale en spiller fra hans tidligere klub Sporting Lissabon, og ganske vist rådede han mig til at hente, men jeg havde håbet, at denne feature indebar samtaler angående deres daglige trivsel, deres rolle på holdet, deres træning etc.

Og så var det ellers tid til at få brugt mit transferbudget! Som jeg nævnte før, fandt jeg en yderst lovende venstreback i Fluminense. Hans navn var Marcelo, 18 år var han, og du kan da få lov til at se hans stats:

(http://img80.imageshack.us/img80/1005/marceloprofilewg8.png)

Han er da ret heftig, ikke sandt? Mit bud på ham var 35 mio. kroner.

Jeg var ret indstillet på, at en suveræn central midtbanespiller samt en ægte målkonge var det, jeg havde brug for. Derfor sendte jeg bud afsted på et utal af disse spillere, og jeg fik blandt andet gjort brug af endnu en ny feature: Player interaction. Det er endnu svært at sige, hvor godt det fungerer. Jeg kunne dog konstatere, at et par af dem, jeg erklærede min interesse i, blev smigret.

Desværre måtte jeg konstatere, at arbejdstilladelsen kom i vejen for mange af de køb, jeg håbede på at foretage, og Andrew Johnson var ikke interesseret i min klub. Derfor skrottede jeg ideen om både en midtbanemand og en angriber, og gik i stedet over til at satse stort på én stjerneangriber.

Den sølle Seán Evans blev udlejet til Shrewsbury, præcis som den noget mere talentfulde Richie Jones røg til Bournemouth i et halvt år. Samtidig måtte jeg desværre erkende, at min angriberjagt gik skidt. Alle mine bud blev afvist. Til gengæld hentede jeg Freddy Guarin for 20 mio. kroner, men da han pt. er udlejet, bliver det ikke i denne demo, jeg får lov at spille med ham.

(http://img87.imageshack.us/img87/8132/freddyguarnprofilekx6.png)




Og dermed nåede jeg frem til den 8. juli, og min første kamp skulle spilles. Det var en udekamp mod min ene farmerklub Livingston, og holdenes opstillinger var som følger:

(http://img140.imageshack.us/img140/2631/manchesterunitedmanutdpreviewyz5.png)

Dette blev også anledningen til at afprøve endnu en ny feature: førkampssnak. Der er jo ikke meget nyt i det, da det fungerer præcist som halvlegs- og efterkampsditto i 2006, men det er da fint nok, at man nu også har muligheden før kampen. Jeg valgte en samlet holdinstruktion, nemlig at indsatsen var vigtigere end resultatet til denne kamp, da den jo kun er til for at komme i form. Dog regnede jeg naturligvis, at vi ville vinde så nem en kamp, og jeg var da også som forventet meget klar favorit.

Hele kampmenuen lignede sig selv, hvorfor jeg ikke gad tage på opdagelse, så jeg startede bare kampen...

Der gik små fem minutter, før jeg for første gang fik 2D-banen at se. "Det virker som om, at bolden glider meget mere naturligt rundt på banen", var min første tanke. Der synes at være et langt bedre og mere naturligt flow over spillet og spillernes løb, så her er der uden tvivl en klar forbedring. Højdepunktet endte forresten med, at de fik en mand smidt ud, og dermed var jeg endnu større favorit end før. Resten af halvlegen havde jeg en hel del afslutninger, men få var for alvor farlige, og oftest blev det ved langskud. Men netop som man troede, det skulle være 0-0 ved pausen, fik jeg et hjørnespark, og Giggs skød bolden direkte ind i panden på Saha, som kunne bringe os foran 1-0.

I pausen gjorde jeg spillerne opmærksomme på, at jeg var godt tilfreds med første halvlegs indsats, hvorefter jeg sendte samtlige ni spillere på bænken i kamp. Kusczak, Silvestre, Brown, Fletcher, Park, Solskjær, Richardson, Jones og O'Shea gik på banen i stedet for henholdsvis van der Sar, Evra, Vidic, Scholes, Ronaldo, Saha, Giggs, Carrick og Rio Ferdinand. Altså blev kun kaptajn Neville og Rooney på banen.

Kun et par minutter inde i anden halvleg kom vi på tavlen igen. Deres keeper fik lyst til at give os et mål, så han lod Solskjær få bolden med et tomt mål mod sig. Afslutningen var lige yderlig nok (den ramte indersiden af stolpen), men mål var der, og vi førte dermed 2-0. Små ti minutter efter var Solsjær igen på spil - denne gang var det på et hovedstød efter et frispark, at han kunne score til 3-0. David Jones fik en stor chance, men skød forbi, inden Solskjær kunne score sit tredje mål med et lille kvarter igen, og så førte vi 4-0. Rooney viste i øvrigt stort overblik ved den scoring, da han fandt en fri Solskjær i stedet for at skyde på sin egen gode chance. Det havde han vist aldrig gjort i virkelighedens verden :D

Det blev ved 4-0, og jeg fik altså en sejr i min første kamp i FM 2007-demoen. Til næste kamp bliver jeg næsten nødt til at starte med Solskjær inde, da han lavede et hattrick og ikke overraskende blev banens bedste spiller. Jeg er absolut positivt overrasket over det dejlige flow på banen i 2D, det er godt at se.

(http://img138.imageshack.us/img138/8289/livingstonvmanutdmatchstatsze7.png)




Trods meget høje bud fra min side, er der tilsyneladende ingen klubber i Europa, der vil sælge en angriber til mig. Og eftersom Ole Gunnar spillede så flot i første kamp, har jeg valgt at give ham chancen fra start næste gang og indtil videre indstille jagten på spillere til startopstillingen. Til gengæld har jeg fået hentet en spiller uden for Europa. Det drejer sig om den meget lovende Pablo Vitti (I kender ham sikkert fra 2006, hvor han også var et stortalent), som dog umiddelbart kun skal være backup for Saha og Solskjær. Han har kostet mig 1,5 mio. kroner. Der bliver stadig lejet spillere ud. Den sidste, der har forladt klubben for at forsøge at få spilletid hos et andet hold, er Tom Heaton. Han skal til Northampton i et halvt år.

(http://img178.imageshack.us/img178/8831/pablovittiprofilege2.png)

Dermed blev det tid til næste kamp, ude mod en anden farmerklub, nemlig Antwerpen. Jeg kunne desværre ikke give debut til Vitti, da han endnu ikke havde fået sin arbejdstilladelse. Udmærket lille detalje i øvrigt, da vi jo også kender det fra rigtig fodbold.

Igen var jeg storfavorit, men i modsætning til mod Livingston prøvede jeg denne gang at fortælle spillerne, at jeg forventede en sejr. Jeg håbede, at dette kunne give dem en lille ekstra motivation.

Holdopstillinger:

(http://img151.imageshack.us/img151/6901/manchesterunitedmanutdpreview2hg1.png)

Mit hold dominerede første halvleg, men kun et par gange var det virkelig farligt. Rooney havde et par rigtig store chancer, men han fik ikke scoret, og det var skuffende 0-0 ved pausen.

Jeg brugte "Tell the side that they can win this" som holdsnak og lavede de eksakt samme udskiftninger som sidst, dog naturligvis omvendt mht. Saha og Solskjær, altså at det denne gang var Saha, der indtog banen, og Solskjær, der forlod den.

I en voldsomt kedelig anden halvleg fik Saha en tilfældig chance efter 72 minutter, men alene med målmanden skød Saha forbi. Dette gav dog lidt liv i kampen, og et par minutter efter fik Saha bolden fra Park inde i feltet. Hårdt presset forsøgte han en afslutning, og via en forsvarsspiller fik bolden nettet til at blafre - 1-0 til os. Helt til slut var Saha lige ved at overliste Antwerpens keeper, som var kommet for langt frem efter et hjørnespark, men Sahas skud fra midten gik forbi, og dermed vandt vi en trist og halvskidt kamp med 1-0.

(http://img143.imageshack.us/img143/2599/antwerpvmanutdmatchstatsup4.png)

Dermed fik jeg spillet mine to første kampe i FM 2007-demoen. Mit indtryk af spillet er rigtig godt. Ganske vist er det stadig mest af alt en opdatering af et i forvejen yderst godt spil, men der er lidt flere features end normalt, og indtil videre føler jeg, at de fungerer ganske udmærket. Jeg glæder mig i hvert fald til den 20. oktober, men indtil da skal jeg nok få spillet mange flere kampe med United her i dette spil. Og for lige at vende tilbage til det der med at bytte positioner, så gør de det faktisk. Jeg har i hvert fald flere gange set Ronaldo ovre i venstresiden, så det er jo dejligt :)


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Gosser 03 Okt 2006, 14:19
DU ER GAAAL I FACE! Fuuuck du skriver meget! :o :o :o


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Brodtgaard 03 Okt 2006, 14:24
Hej U-S

Dejligt at du gider fortælle os andre om spillet. Har selv endnu tilgode at spille demo'en, men skal snart i gang...


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: MisterFCK 03 Okt 2006, 14:48
Hvem var det nu der tog initiativet først  ::) Ej det bliver da spændende at høre om når jeg nu selv har gjort det. Desværre døde mit savegame jo :(


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: United-styrer 03 Okt 2006, 14:51
Citat af: MisterFCK 03 Okt 2006, 14:48
Hvem var det nu der tog initiativet først  ::) Ej det bliver da spændende at høre om når jeg nu selv har gjort det. Desværre døde mit savegame jo :(


Hehe :)

Og ja, det var noget tis...


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: SirToby 03 Okt 2006, 15:00
Har også kigget på van der Sar og Saha og er helt enig i, at de har for lave stats. Røv irriterende.


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: BasIth 03 Okt 2006, 15:16
Citat af: United-styrer 03 Okt 2006, 14:16
Derefter tog jeg - igen efter lidt problemer med at finde rundt i det nye skin - en tur ind til min trup, hvor jeg kunne konstatere, at flere spillere i mine øjne måske har lidt for lave stats. Det drejer sig navnlig om van der Sar, Ferdinand, Carrick, Park (som dog havde lige så ringe stats i 2006-versionen) samt Saha, der jo for tiden brillerer i den virkelige verden. Til gengæld ligner David Jones en yderst spændende spiller, hvilket jo er glædeligt. Jeg brugte ikke ret lang tid på at sætte et hold, da jeg ville ud og se alverdens andre spillere og opleve de nye features. Mine 11 foretrukne var: Van der Sar, Neville, Ferdinand, Vidic, Evra, Ronaldo, Carrick, Scholes, Giggs, Rooney og Saha. Til denne trup skal det bemærkes, at såvel Gabriel Ivan Heinze som Alan Smith, der begge i høj grad har noget at gøre på holdet, er ude med skader i de næste to måneder.



Ham lagde jeg også mærke til et spil jeg havde med dem i søndags, jeg tror han bliver rigtig god efter nogle sæsoner. :)


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Zone 43 03 Okt 2006, 15:52
Citat af: Gosser 03 Okt 2006, 14:19
DU ER GAAAL I FACE! Fuuuck du skriver meget! :o :o :o


Det er jo ikke noget nyt! Bare se nogen af hans artikler! ;D

Fin start, so far. Men få nu fat i Halford og Eastwood fy'fan :t:


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: United-styrer 08 Okt 2006, 11:12
Jaså, nu har jeg ingen assistent mere. West Brom har åbenbart overtalt min ellers dygtige højre hånd Carlos Queiroz til at blive deres træner. Det har jeg faktisk aldrig oplevet i FM 2006, så det kan da være, at det er noget, man skal til at vende sig til. Nå, så må jeg jo tilbyde Brian McClair rollen som assistent. Du får lige et SS af min nu forhenværende assistent.

(http://img244.imageshack.us/img244/1621/carlosqueirozsnapshotty3.png)

Kort efter jeg fik Vitti, prøvede jeg via den nye interaction-funktion at fortælle ham, at han kunne lære meget af Alan Smith. Det har han nu reageret på ved at sige, at han virkelig tror, han kan lære af Smith, og at han glæder sig til at lære af ham. Smith har svaret ved at sige, at han glæder sig til at oplære Vitti. Jeg er spændt på at se, om det får nogen reel effekt.




Så er der minsandten kommet to nye spillere til klubben, nemlig Sherman Andres Cardenas, som flere af jer sikkert kan huske fra FM 2006, og som jeg i øvrigt har haft en blog om engang. Den anden er Marcelo, som jeg tidligere har vist jer. Altså en af spillerne fra Fluminense, som jeg havde forkøbsret på. Cardenas kostede mig 8 mio. kroner, mens Marcelo var lidt dyrere, nemlig 40 mio. kroner, men til gengæld regner jeg også med, at han kan spille med om en plads i startopstillingen.

(http://img301.imageshack.us/img301/2889/shermancrdenasprofilecv3.png)
(http://img95.imageshack.us/img95/2622/marceloprofileve4.png)
Han er altså en, man skal huske til det nye spil. Sikke et talent!

I øvrigt gav begge handler en nyhed om fansenes glæde ved min evne til at spotte talenter. Marcelo-nyheden så således ud:

(http://img88.imageshack.us/img88/5369/jesperolsennewsdl7.png)

En fin lille detalje :)




Brian McClair sagde ja til at blive min nye assistent, så nu har jeg altså en direkte hjælper igen. Han er ganske vist ikke på Queiroz' niveau, men en udmærket assistent er han da.




Jeg vil lige vise en sjov lille detalje, til jer der ikke har hentet demoen. Det er sådan en lille profil omkring den spiller/person, som nyheden omhandler. Billeder siger mere end ord, så kig her:

(http://img88.imageshack.us/img88/2602/jesperolsennews2gf6.png)




Nånå, så fik jeg svar fra min bestyrelse angående farmerklubber. Tre klubber fandt de, og jeg må sige, at valgene er mildt sagt latterlige. Gamba Osaka, Seongnam Ilhwa Chunma eller Saturn Moskovskaya Oblast. Jeg har alligevel valgt at starte et samarbejde med Gamba, da det efter sigende skulle give mange penge at have en kontakt i Japan mht. salg af trøjer o.l. Jeg skal betale dem 24 mio. pr. år for en sådan aftale, og så har jeg desuden forkøbsret på deres spillere, men det kan jeg ikke forestille mig, at jeg vil gøre brug af.




Så blev det igen tid til at spille en træningskamp. Denne gang mod Connah's Quay, som vi selvfølgelig skal vinde klart over. Saha erstatter Solskjær, og ellers er holdet det samme som sidst. De to nyindkøb er begge på bænken fra start.

Vi styrede kampen fra første fløjt, præcist som forventet, og alt andet havde været en stor skuffelse. Der skulle dog gå hele 37 minutter, før Saha kunne heade bolden i kassen til 1-0. Et minut efter fik samme Saha en friløber, men brændte, men to minutter efter var han igen på spil med hovedet, og så stod det 2-0. Sidst i halvlegen var han tæt på at score hattrick, men denne gang overplacerede han sit hovedstød.

Vanen tro foretog jeg en masse udskiftninger i pausen. En spiller blev på banen, og det var Saha. Jeg følte ikke, jeg kunne være bekendt at pille ham ud efter to kasser. De to nye spillere var blandt de, der kom ind.

Efter fem minutter fik jeg et godt grin. Deres målmand "glemte" at tæmme en harmløs aflevering, således at bolden trillede direkte i kassen. Det fortalte en del om niveauet af det hold, jeg var op imod. 3-0 lød cifrene derefter på. Helt til slut lykkedes det Saha at få scoret sit tredje mål til slutcifrene 4-0. En absolut godkendt indsats.

(http://img172.imageshack.us/img172/5848/connahsquayvmanutdmatchstatsfh6.png)

Det var alt for nu :)


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Chelidze90 08 Okt 2006, 11:16
Damn Marcelo og Cardenas er vilde :D Men ja, det med at de andre klubber henter ens trænere er temmelig irreterene, mistede min eneste scout i KFC til Nordsjælland :(

Men en god blog O0 Og godt klaret at vinde 4-0 med 3 skud inde på målrammen :D


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: MeeLo 08 Okt 2006, 11:17
Den med Fans Delight at Marcelo prospect er altså gammel :P
Ellers giver det et fint overblik over de nye features.


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: wirenfeldt 08 Okt 2006, 11:29
Citat af: MeeLo 08 Okt 2006, 11:17
Den med Fans Delight at Marcelo prospect er altså gammel :P
Ellers giver det et fint overblik over de nye features.
Det er den nemlig ja! Men fedt du gider skrive om demoen :) Fortsæt endelig!!


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Mijitrix 08 Okt 2006, 12:09
ja det er fedt du gider gøre det


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: United-styrer 09 Okt 2006, 11:30
Da jeg startede spillet op her, bemærkede jeg, at det var i gang blot et par sekunder efter, at jeg havde trykket på ikonet. Dejligt hurtigt - klart hurtigere end FM 2006 i hvert fald, men hvorvidt det også vil gå så hurtigt i den fulde version, det skal jeg ikke kunne sige.

Nå, vi sluttede før, da jeg netop havde vundet klart over det der hold med det underlige navn. Efter det forsøgte jeg igen at få en ny spiller til truppen, men det var komplet umuligt, på trods af at jeg stadig har et pænt budget (122 mio. kroner) tilbage. Dagen efter, jeg havde forsøgt dette, fik jeg så et tilbud, jeg ikke kunne afslå: 325 millioner tilbød Chelsea mig for Rio Ferdinand, og i betragtning af, at Wes Brown, som lige nu er backup, stort set er lige så god som Rio, så kunne jeg ikke sige nej til det tilbud.

Efter dette blev det straks mere interessant, for nu skulle jeg møde et hold af en noget højere kaliber end de andre, jeg har mødt, nemlig Sporting Lissabon i deres hule. Mit hold var det samme som sidst (jeg kan i øvrigt stadig ikke bruge Vitti, da han endnu ikke har fået sin arbejdstilladelse. Mon han nogensinde får den?), mens Sporting stillede til start med følgende spillere: Ricardo, Nani (som højreback(!!), hvem sagde fejlplaceret?), Anderson Polga, Tonei, Caneira, Paredes, Moutinho, Tello, Eduardo, Yannick Djaló og Liédson.

Desværre måtte Saha, der jo ellers hamrede tre kasser i nettet sidst, forlade banen med en skade efter mindre end ti minutters spil. Ole Gunnar kom ind i stedet. Desværre blev vi yderst skuffende nærmest spillet ud af banen af det portugisiske hold, og vi kunne faktisk udelukkende takke deres spilleres uskarphed for, at vi ikke var bagud ved pausen.

Derfor skulle der selvsagt foretages et utal af ændringer, og kun Wayne Rooney og Ole Gunnar blev på banen til anden halvleg.

Det så ud til, at de indskiftede spillere ville gribe denne chance, for det var i hvert fald et langt mere motiveret hold, der spillede i starten af anden halvleg, og efter ti gode minutter fik Solskjær den i højre side af feltet. Han fandt Fletcher lige uden for feltet, og med et fint langskud sendte han os på 1-0, samtidig med at jeg kunne se min sidste mand på bænken, David Jones, varme op ude på sidelinjen i ensom majestæt. En komplet overflødig, men meget sjov detalje. Resten af kampen havde vi nogenlunde kontrol over, om end deres Nani, der var kommet længere frem på banen, hvor han er bedre tilpas, brillerede, hvilket medførte, at jeg afgav et tilbud på ham. Vi vandt kampen 1-0, og selvom de set over hele kampen nok var bedre, så var anden halvleg rigtig god.

(http://img136.imageshack.us/img136/7907/sportingcpvmanutdmatchstatsfa4.png)

Så kom tiden, hvor jeg oplevede den øgede mediedel. En journalist henvendte sig til mig og spurgte, om det er rigtigt, at jeg forsøger at få fat i Ewerthon fra Zaragoza. Jeg har kigget lidt på ham, men så heller ikke meget mere, men da han er en god spiller, svarede jeg, at han bare er en af de spillere, jeg er på udkig efter. Lige pt. vil jeg gerne have Nani, men Sporting afviste mit første tilbud, så nu har jeg prøvet at smide alle mine penge efter ham. Det er jo ligegyldigt, når demoen alligevel kun varer et halvt år.

Nå, så blev det tid til en venskabsturnering med mit hold, Juventus, Atletico Madrid og Feyenoord. Atletico Madrid har allerede sendt Feyenoord ud og spillet sig selv i finalen med en 1-0-sejr, og nu skal jeg så forsøge at gøre det samme mod det detroniserede Juventus-hold, som dog stiller i et forholdsvis slagkraftigt mandskab: Rizzi, Zabina, Boumsong, Kovac, Camoranesi (igen voldsomt fejlplaceret), Tudor, Cristiano Zanetti, Nedved, Del Piero, Elano og Trezeguet. Mit hold var det samme som mod Sporting. Dette var i øvrigt min første kamp hjemme på Old Trafford.

Og hvilken entré! Efter kun fire minutter kunne Carrick heade os foran 1-0, og forinden havde vi allerede haft endnu en god chance, og da Giggs efter ti minutter bragte os på 2-0 på et flot frisparksmål, lignede det en legestue. Det var Juventus dog ikke indstillet på, og efter et godt kvarter fik Trezeguet en friløber, og med målet til 1-2 var grundlaget i den grad lagt for en brandkamp. Fem minutter senere burde Rooney have gjort det til 3-1, men han sendte kæmpechancen på overliggeren. Jeg havde et markant overtag i den næste periode, der kulminerede, da Rooney efter 36 minutter gjorde det til 3-1 med et flot, flot mål, og 3-1 var også stillingen ved pausen efter en fornem halvleg.

Jeg lod Neville og storspillende Rooney blive på banen, og så måtte resten ellers ud og se anden halvdel af kampen fra bænken.

Vi startede, som vi slap, og dominerede fra starten af anden halvleg, men der kom spænding ind i kampen, da Robert Kovac med tyve minutter igen lavede en ufortjent reducering efter hjørnespark. Det lod dog ikke til at påvirke holdet, der fortsatte ufortrødent og i flere omgange både kunne og burde have gjort det til 4-2. Det lykkedes også til allersidst, da Rooney genialt skruede bolden uden om Rizzi, der var kommet for langt frem. 4-2 efter den klart mest imponerende kamp så langt, og dermed skulle jeg altså spille finale mod Atletico.

(http://img213.imageshack.us/img213/870/manutdvjuventusmatchstatsda0.png)

Kort efter kampen kunne jeg konstatere, at Ferdinand havde valgt at takke ja tak til Chelseas tilbud, og med det salg var mit transferbudget nu pludselig på et helt andet niveau. Der skulle derfor handles, og jeg fik sendt bud afsted til Werder Bremen på Klose og flere forskellige forsvarsspillere, heriblandt Walter Samuel, Phillipe Mexes og Roberto Fabian Ayala.

Midt i alle transferne blev det tid til finale mod Atletico. Jeg valgte de samme spillere, som imponerede mod Juventus, mens Atletico stillede op med: Leo Franco, Seitaridis, Pablo, Zé Castro, Pernía, Maxi Rodríguez, Maniche, Costinha, Petrov, Fernando Torres og Mista - er virkelig stærkt hold, men på hjemmebane burde jeg naturligvis vinde sådan en kamp.

Og det startede også lovende med et højt pres og en masse afslutninger, men efterhånden som halvlegen blev ældre, kom Atletico med i kampen, og efter tyve minutter fik de bolden i nettet, men til min lettelse havde Maxi begået frispark, før han headede bolden ind bag van der Sar. Det lignede længe uafgjort ved pausen, men dybt inde i første halvlegs overtid kom Nemanja Vidic desværre til at heade bolden i eget net, og vi havde et svært udgangspunkt, da der blev fløjtet til pause.

Da dette trods alt var en lidt mere betydningsfuld kamp end de tidligere, valgte jeg kun at foretage to ændringer: Solskjær kom ind i stedet for Saha og Richardson erstattede Giggs.

Richardson sprudlede, og allerede efter fem minutter fik han (lidt heldigt) udlignet. Efter en times spil fandt en lige så sprudlende Cristiano Ronaldo frem til Rooney i feltet, og den iltre brite tordnede bolden i kassen til 2-1. Vi var tættere på 3-1, end de var på udligning, og derfor vandt vi altså denne turnering efter to gode indsatser.

(http://img171.imageshack.us/img171/3850/manutdvatlticomatchstatsws6.png)

Så kom titeloddsene, der fungerer præcist som i FM 2006. Jeg er seedet fire med odds 5-1, mens Liverpool og Arsenal begge har 2-1. Chelsea har 6-4.

Og samme dag som dette skete, fik jeg min angriber. Det blev tyske Miroslav Klose, der skal være førsteangriber i denne sæson. Handlen koster mig 300 mio. kroner, men han er også virkelig en kvalitetsspiller. Se ham her:

(http://img133.imageshack.us/img133/9341/miroslavkloseprofiletf3.png)

Købet gjorde også fansene glade og gav desuden et boost i salget af trøjer.

Jeg skal muligvis ud og finde en forsvarsspiller, efter at købet af Gonzalo Rodriguez, som jeg havde planlagt, gik i vasken, da han ikke bestod lægetjekket, men umiddelbart er jeg godt tilfreds med min trup nu. Næste update bliver med Premier League-bold, hvor en udekamp mod West Ham bliver den første forhindring. Tak for nu :-)


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Zone 43 09 Okt 2006, 11:41
Citat af: United-styrer 09 Okt 2006, 11:30
Nani (som højreback(!!), hvem sagde fejlplaceret?)


Det gjorde jeg ;)

Men rigtig god pre-season, skal blive spænende at se om du kan følge op på den i ligaen O0


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Brodtgaard 09 Okt 2006, 11:48
Tak for indsatsen U-S
Det er godt at følge med i det nye FM07


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: United-styrer 11 Okt 2006, 20:07
Nå, jeg kan vel lige nå lidt her, inden Danmark skal lammetæve Liechtenstein.

Noget af de første, jeg så, var, at Ronaldo er ude i tre uger til en måned. Fedt! Nå, så ham kan jeg godt se bort fra til holdkortet mod West Ham.

Og et par dage senere var deres træner så på banen. Vi kan ikke vinde mesterskabet, hvis man lytter til ham. Det er i hvert fald, hvad han siger. Jeg svarede så bare, at mit hold er klart bedre end hans og bør vinde kampen, og på selve dagen for kampen skulle jeg så henvende mig til medierne ang. forventningerne til min officielle debut og fansenes utilfredshed med en uerfaren managers ansættelse. Jeg svarede, at jeg fint er klar over, at fansene ville have ønsket en mere erfaren træner, men at jeg håber, at jeg med tiden kan vinde deres tillid. Og det er jo ikke helt forkert.

Nå, West Ham ude - ikke nogen nem start, men jeg bør da naturligvis vinde. Opstillinger: West Ham (4-4-2): Walker, Javi Venta, Anton Ferdinand, Collins, Konchesky, Bowyer, Mascherano, Reo-Coker, Benayoun, Ashton og Tevez. Mit hold (4-5-1): Van der Sar, Neville, Brown, Vidic, Evra, Park, Carrick, Scholes, Giggs, Rooney og Klose.

Frygten for en svær kamp blev lynhurtigt ændret til enorm optimisme, da Klose efter kun et sølle minut headede bolden i kassen - 1-0. Derefter havde de kontrol, men ikke mere, end at vi havde styr på dem, og efter en lille halv time kunne vi så slå kontra, og Klose scorede igen. Park blev skadet og måtte forlade banen kort før pausen. Ny mand på banen blev Fletcher.

Efter en ellers chancefattig halvleg fik Harewood bragt lidt spænding ind i kampen, da han reducerede med fem minutter igen. Mere blev det dog ikke til, og jeg kunne køre en sikker 2-1-sejr hjem i min første Premier League-kamp. Desuden en fornem debut af Klose.

(http://img286.imageshack.us/img286/8581/westhamvmanutdmatchstatsnf7.png)




Mere bliver det så ikke til i denne omgang. Jeg beklager, at det blev så kort denne gang, men der er jo trods alt landskamp, så I må lige bære over med mig, og så får I en mere fyldig update næste gang! ;)

Hygge... :)

EDIT: Efter kampen fik jeg endnu en nyhed om, at Ronaldo nu er ude i fire uger.. IGEN! Voldsomt irriterende :t:


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: F.C.K. 11 Okt 2006, 20:13
Er nød til at må skuffe dig men kan ikke se noget på billedet


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: United-styrer 11 Okt 2006, 20:16
Citat af: »ThistedFc 11 Okt 2006, 20:13
Er nød til at må skuffe dig men kan ikke se noget på billedet


Så må det være dig, der er noget galt med, for det kan jeg ;)


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: F.C.K. 11 Okt 2006, 20:19
Men man kan ikk zoome ind.. altså jeg kan selvfølgelig godt se noget ! :D


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: ZhotLog 11 Okt 2006, 20:58
Jeg har faktisk oplevet det samme da jeg ville lægge et SS fra 07 ind, ved ikke helt hvorfor imageshack.us gør det :D


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Hawkins 11 Okt 2006, 21:15
Hvad sker der for dine logoer U-S?


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: United-styrer 11 Okt 2006, 21:34
Citat af: Hawk1nZ 11 Okt 2006, 21:15
Hvad sker der for dine logoer U-S?


Sådan ser de bare ud :/ Gør de ikke det hos dig?


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Zone 43 11 Okt 2006, 21:36
Sådan ser de også ud hos mig :S

Måske man skulle hente lidt?


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: absalonsen 11 Okt 2006, 21:39
De ser også sådan ud hos mig. Er en af de ting, som jeg håber er rettet til den endelige version. :P


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: wirenfeldt 12 Okt 2006, 00:27
Citat af: Absalonsen 11 Okt 2006, 21:39
De ser også sådan ud hos mig. Er en af de ting, som jeg håber er rettet til den endelige version. :P
Det bliver det..


Det var da pisse irriterende med Ronaldo!?


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: United-styrer 12 Okt 2006, 08:52
Jeg begynder efterhånden at blive lidt træt af hele tiden at blive spurgt, om der er hold i, at jeg vil købe den og den spiller. Det sker hele tiden! - og så endda flere gange med de samme spillere. Jeg betaler nok prisen for offentligt at have rost spillere, jeg ville købe, til skyerne. Det gør jeg ikke næste gang :-)

Og West Hams træner er forresten en opfarende mand. Efter kampen fik jeg at vide, at "the next time we wont be so forgiving". Jeg svarede så, at jeg var taktisk klasser over ham, hvilket han ikke ville kommentere. Enten ramte jeg et ømt punkt, eller også har han en ret alternativ mediestrategi - det skal jeg ikke kunne sige.

Vi skal også videre, for før jeg nåede at se mig om, var det tid til at møde Newcastle hjemme - igen uden Ronaldo ( :( ). Jeg byttede Park ud med Kieran Richardson, men udover det var holdet det samme. Første officielle kamp på Old Trafford, og jeg skulle naturligvis have tre point.

For at sige det ligeud, så var første halvleg hamrende kedelig. Efter en halv time havde der endnu ikke været en eneste afslutning, og grunden til, at jeg nævner en halv time, er, at Carrick her måtte forlade banen med en skade og lade sig erstatte af Fletcher. Der kom lidt mere gang i den til slut, og deres James Milner havde bl.a. en kæmpechance, men han brændte, og første halvleg forblev målløs.

Men efter fem minutters spil i anden halvleg kom målet. Scholes skød et frispark indover, og Klose (som jeg i øvrigt var milimeter fra at skifte ud i pausen) headede den flot ind og scorede sit tredje mål på to kampe. Fem minutter senere var det Scholes selv, der kom på tavlen med et brag af et langskud. Herefter kørte vi den stille og roligt hjem, og vi kunne altså fejre en 2-0-sejr grundlagt på en solid anden halvleg. Endnu et godt resultat.

(http://img228.imageshack.us/img228/5683/manutdvnewcastlematchstatsab5.png)

Det med Cristiano Ronaldos nye skade var i øvrigt ikke, hvad jeg troede det var, har jeg lige opdaget. Man får åbenbart rapporter om sine spillere efter hver kamp, såfremt de har muligheden for at komme igennem næste kamp, hvis de spiller på sprøjten. Dermed har jeg altså f.eks. muligheden for at lade ham sidde over i den første kamp efter hans skade, men så give ham smertestillende til f.eks. en Arsenal-kamp. Faktisk ret genialt. Carrick er ude i to til tre uger :(

Så var der lodtrækning til Champions League-grupperne, efter at jeg med et smil på læben havde modtaget de 29 mio. kroner, det giver at deltage. Så vidt jeg husker, var der ikke lodtrækning, man kunne se, til gruppespillet i FM 2006. Det er der altså nu, og det fungerer ret godt, må jeg sige. Se bare her:

(http://img151.imageshack.us/img151/1676/europeanchampionscupstagesay5.png)

Jeg endte i gruppe D med Lyon, Standard Liege og Fenerbache. Ikke nogen særlig god gruppe - specielt var Lyon et af de værste hold, jeg kunne trække, men jeg skal selvsagt videre, og det kommer jeg helt sikkert også.

Kort efter blev det tid til Reading ude, og inden kampen fik jeg en rapport omkring holdet fra min spejder (selvom jeg egentlig ikke havde bedt ham om det), og jeg synes helt klart, at der kommer klart flere brugbare informationer, og man kan nu egentlig med fordel tilpasse sin taktik, såfremt det passer, hvad han siger. Klar forbedring på dette punkt.

Efter et lille Reading-overtag kom jeg foran efter en halv time, da deres Peter Mate lavede selvmål. Ti minutter efter var Giggs på pletten med et mål til 2-0, og det var, hvad der skete i en halvtrist første halvleg.

Saha indtog banen i stedet for Rooney, så jeg nu spillede med to helt fremme, mens Richardson forlod banen til fordel for Park.

Klose burde nok have scoret en enkelt gang eller to i anden halvleg, men det blev ved 2-0, og min stabile start fortsætter.




Her på falderæbet (den 31. august) fik jeg hentet en erstatning for Rio Ferdinand. Det blev Walter Samuel, som nu skal danne midterforsvar med Nemanja Vidic. Det var en god handel til en god pris på 50 mio. kroner.

(http://img89.imageshack.us/img89/1484/waltersamuelprofilebu6.png)

I min første måned som United-træner blev jeg månedens træner i Premier League. Fornemt, og jeg vandt foran Arsene Wenger og José Mourinho :c:

Jeg bliver ramt af en del skader for tiden. Nu er det hr. Klose, som ellers har været skarp, der er ude i en måneds tid :(




Nu er det Champions League-tid og samtidig sidste kamp i denne update. Vi lægger for land med den sværeste kamp overhovedet i gruppen - ude mod Lyon. I en sådan kamp må uafgjort være tilfredsstillinde. Jeg er i øvrigt seedet fire i Champions League, hvor Barca er topseedet.

Holdopstillinger:

(http://img101.imageshack.us/img101/5168/lyonvmanutdpreviewmu4.png)

Jeg var indstillet på en svær kamp, og den blev kun sværere, da Wiltord efter kun et par minutter gjorde det til 1-0 for dem. Derefter var der chancer til begge hold, men det forblev 1-0 ved pausen. En ting, der lykkedes for os, var at lukke deres stjerne, Juninho Pernambucano, totalt af. Muligvis takket være de instruktioner, jeg gav, om, at de altid skulle markere ham tæt.

Jeg sendte Solskjær og Park ind og Saha og Richardson ud i pausen.

Men lige lidt hjalp det, for ti minutter inde i anden halvleg kunne Malouda udbygge føringen til 2-0. Det kunne vi ikke svare igen på, og ti minutter før slutfløjt kunne den ellers så anonyme Juninho dukke op og gøre det til slutresultatet 3-0. Et halvpinligt resultat, som gør det sværere for os at vinde gruppen.

(http://img178.imageshack.us/img178/4327/lyonvmanutdmatchstatseb7.png)

Og så får I altså ikke mere for den 25-øre :P Tak for nu, og giv lige jeres stemme i afstemningen, tak! ;)


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Brodtgaard 12 Okt 2006, 09:00
Godt arbejde U-S

Har stemt på at du skal forsætte med den gode afslappende stil...


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: United-styrer 12 Okt 2006, 09:11
Citat af: Brodtgaard 12 Okt 2006, 09:00
Godt arbejde U-S

Har stemt på at du skal forsætte med den gode afslappende stil...


Jo tak, og eftersom det er flertallet, mens en enkelt synes, jeg stinker uanset hvad :cr:, så ser det ud til, at jeg fortsætter i den stil :-)


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Zone 43 12 Okt 2006, 10:01
Citat af: United-styrer 12 Okt 2006, 09:11
Jo tak, og eftersom det er flertallet, mens en enkelt synes, jeg stinker uanset hvad :cr:, så ser det ud til, at jeg fortsætter i den stil :-)


Det er sikkert Gosser ;D

Men bare fortsæt med et par updates O0


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Bademesteren 12 Okt 2006, 10:27
Det er vel mere et preview, end en blog det her, hvilket jo er ganske fint for de, der ikke selv har demoen.


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: United-styrer 13 Okt 2006, 13:59
Jubii, så er Ronaldo spilleklar igen. Det er nu ikke fordi, han er hamrende god (endnu en af dem, hvis stats er blevet forværret), men han har stadig en rolle på holdet, så det er fint at have ham tilbage.

Og han nåede lige at blive klar til et opgør mod Wigan i deres hule, JJB Stadium. Vi var selvsagt favoritter, men som jeg sagde til pressen, så var det ingen walkover.

Ronaldo fik i den grad gjort sin entré hurtigt. Efter ti minutter tog han en halv bane på venstrekanten, smed den indover, og på kanten af feltet stod Scholes klar til at samle riposten op og hamre den i nettet - 1-0, og denne føring blev fordoblet, da Saha efter tyve minutter scorede på tomt mål efter keeperens halvredning på et skud fra Rooney.

Resten af kampen var ret begivenhedsfattig, men vi kørte den fjerde sejr på stribe i land.




Jaså, nu mener min nye assistent, at Solskjær har haft sin storhed og ikke længere kan bidrage til førsteholdet. Han siger dog samtidig, at han mener, han skal færdiggøre sin kontrakt, da han er et godt forbillede for de unge spillere. Fint at han giver råd med på vejen, men Solskjærs stats er nu stadig ganske fine.

Igen henvendte en journalist sig til mig inden kampen mod Tottenham. Hvordan jeg forventede at kampen mod et solidt midterhold ville gå. Jeg sagde, at Tottenham er et godt hold, men bemærkede samtidig, at vi har haft en god form på det seneste. Og så var det tid til kick off!

Kampen startede ikke lovende, idet de havde et par store chancer, men efter 23 minutter gik deres keeper ud af sit mål og boksede et indlæg væk. Det skulle han ikke gjort, for den bold røg hen til Scholes, som nemt kunne score på det halvtomme mål, og fem minutter senere bragte vi os for alvor på sejrskurs, da Louis Saha sendte Giggs' indlæg i nettet. 2-0 var stillingen ved pausen, som jeg brugte til at sende Richardson og Smith på banen i stedet for Giggs og Saha.

De havde et mindre overtag i anden halvleg, men det var på ingen måde noget, der truede vores føring, og således kørte vi den femte Premier League-sejr på lige så mange kampe i hus.

(http://img133.imageshack.us/img133/9074/manutdvtottenhammatchstatsef9.png)

I optakten til Everton-kampen fortalte David Moyes mig, at vi stadig havde meget at gøre, før vi kunne regnes som en titelkandidat. Det var jeg ikke så begejstret for, så jeg fortalte både ham og medierne, at jeg forventede en sikker sejr i hjemmekampen. Midt i kølvandet på denne hektiske optakt blev der trukket lod til tredje runde af Liga Cuppen. Vi møder Ipswich ude.

Og så hopper vi ellers frem til Everton-kampen, altså den anden Premier League-hjemmekamp i streg, som forhåbentlig giver den sjette Premier League-sejr i streg. Men trods en fornuftig om end dog langt fra sprudlende indsats, var det 0-0 ved pausen. Det var jeg naturligvis ikke tilfreds med, så jeg gjorde et sats og byttede Evra ud med Smith, så jeg nu spillede med tre og en halv angriber (Rooney er hængende). Derudover sendte jeg Richardson ind for Ronaldo.

Det gav ikke den effekt, jeg havde håbet, og det endte i en halvtrist nullert, og dermed blev det til mit første pointtab i Premier League.

Alt for nu, hej-hej :)


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Brodtgaard 13 Okt 2006, 14:21
Stadig dejlig læsning U-S

Men dine Screenshots kunne godt være lidt større...  ;)


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: United-styrer 13 Okt 2006, 14:23
Citat af: Brodtgaard 13 Okt 2006, 14:21
Stadig dejlig læsning U-S

Men dine Screenshots kunne godt være lidt større...  ;)


Ja, det er lidt irriterende. Jeg ved ikke, hvad søren der går galt.


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: Badefar 13 Okt 2006, 14:43
god kutgw


Titel: Sv: Demoblog
Oprettet af: United-styrer 15 Okt 2006, 15:10
Først vil jeg lige starte med at vise den nye fremvisning af ugens hold:

(http://img146.imageshack.us/img146/4887/jesperolsennews3gb6.png)

Det er en stort set ligegyldigt detalje, men den er til stede, og så skal i lige se det ;)

Men vi hopper lynhurtigt videre, for det er tid til noget, der bestemt ikke er ligegyldigt, nemlig hjemmekamp mod tyrkiske Fenerbache i Champions League.

Egentlig gider jeg slet ikke skrive ret meget om denne kamp, for det gik lige netop, som man kunne forvente. En nærmest overlegen indsats og en stensikker 2-0-sejr på mål af de to kanter, Ronaldo og Giggs. Dermed havde alle hold tre point efter to runder, idet Standard Liege slog Lyon 3-2 hjemme. Det gavner mine chancer for at vinde gruppen, men indtil nu ligger jeg sidst qua min dårlige målscorer grundlagt i 3-0-nederlaget til Lyon. Fenerbache sluttede i øvrigt med ti mand på banen efter en udvisning.

Og netop denne udvisning blev jeg kontaktet om efter kampen. Fenerbache mente, at udvisningen var uretfærdig, og jeg havde så muligheden for at se situationen igen. Det gjorde jeg naturligvis, og da det jo er 2D, blev jeg ikke meget klogere, men ikke desto mindre skulle jeg bagefter tage stilling til, hvad min mening om udvisningen var. Det ærgrer mig lidt, at man benytter en sådan feature ved udvisninger, da man jo ikke kan se noget som helst. Bortset fra det er det til gengæld en superfed feature, som især ved offsidekendelser kan være ret sjov.

(http://img183.imageshack.us/img183/4268/manutdvfenerbahematchstatsqz5.png)

Næste udfordring blev Portsmouth hjemme i Premier League. Klose var tilbage, mens Gary Neville måtte sidde over med en skade, hvilket Brown tog gavn af.

Et standhaftigt Portsmouth-mandskab fightede bravt den første halve time, men da blev presset så også for stort, og Rooney kunne bringe os foran. Da pegede alt i retning mod, at vi skulle sikre sejren uden de store armbevægelser, men til slut i halvlegen fik de højst overraskende udlignet, og derfor måtte vi gå til pause ved 1-1.

Det mindede lidt om Uniteds rigtige kamp mod Wigan i går, den måde holdet gik ud til anden halvleg med speederen helt i bund, og det kulminerede, da indskiftede Saha efter 53 minutter bragte os foran for anden gang. Derefter var vi alt andet end suveræne, men sejren på 2-1 kom i hus, den sjette ud af syv mulige.

(http://img140.imageshack.us/img140/3178/manutdvportsmouthmatchstatsrz6.png)

Men nu er der DTC, og derfor får I ikke mere i denne ombæring. Eller jo, I kan da lige få en stilling her efter syv kampe:

(http://img153.imageshack.us/img153/8085/englishpremierdivisionleaguetablerf0.png)

Jeps, det ser ikke så tosset ud. Farvel!


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010