FmFreaks

Da jeg ganske enkelt ikke kan tage mig sammen til at oprette en blog et eller andet sted, og da jeg i øvrigt meget hellere bare vil skrive end at skulle tænke på opsætning og hvad ved jeg, tænkte jeg at i stedet kunne oprette en tråd herinde og skrive indlæggene her. Som titlen måske indikerer vil der for fremtiden være en ugentlig dybdegående artikel, analyse, kommentar, essay eller hvad jeg nu lige finder relevant og spændende. Til at starte med har jeg dog allerede to interessante, i hvert fald i mine øjne, stykker jeg vil dele med jeg. Den første får I i dag og den anden kommer i morgen, når jeg engang lige har fået sat ord på. Derefter vil der som sagt være et nyt stykke hver fredag. Jeg håber at I vil læse med, men uanset hvad vil jeg fortsætte skriveriet, da jeg fremfor alt gør det fordi jeg kan lide det. Det må være nok introduktion lige foreløbig. Herunder samler jeg en liste med alle indlæggene, så det er lettere at holde styr på hvad jeg har skrevet om og hvordan I finder det, hvis I er interesserede.

1. Verdens bedste defensive midtbanespiller ... statistisk set! (16-01-2012) (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32716.msg976907#msg976907)
2. Brasileirão: Talent, myter og røde kort en masse (17-01-2012) (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32716.msg977226#msg977226)
3. Succeshistorien Martínez (14-03-2013) (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32716.msg1100100#msg1100100)

Kommentarer, ris og ros modtages selvfølgelig med kyshånd!

Update, 14. marts 2013: Nogle gange får jeg bare sådan lyst til at skrive. Men jeg skal også bruge et sted at smide det jeg skriver hen. Og min papirkurv er fyldt. Så præmissen for min 'blog' her ændrer sig lige lidt. Bare en anelse. Ikke noget med at satse på at skrive et nyt indlæg om ugen, for det får jeg ikke gjort. Indlæggene kommer når jeg har noget at skrive om og jeg føler for det. Ellers bliver indlæggene ikke interessante, efter min mening i hvert tilfælde, for så lægger jeg ikke noget arbejde i dem. Det bliver sporadisk og det bliver bredt. Det ene indlæg kan handle om AGF, det andet om hvorfor Barcelona eller Real Madrid egentlig ikke har en asiat på holdet. Jeg ved ikke engang selv hvad jeg kan finde på.

Rigtig spændende. Jeg følger gerne med. Jeg tror, vi er lidt i samme boks med hensyn til dybdegående artikler. Det er noget, vi ser for lidt til, og derfor er det et fedt initiativ, du tager her!

Helt sikkert et spændende projekt, hvis man kan kalde det det ;)

_{VERDENS BEDSTE DEFENSIVE MIDTBANESPILLER ... STATISTISK SET!}
I går udtalte FC Barcelona's cheftræner at Sergio Busquets er verdens bedste på sin position, altså den defensive midtbane. Ikke overraskende var der mange der ikke tøvede med at erklære sig for uenige, og navne som Daniele De Rossi, Xabi Alonso, Bastian Schweinsteiger og Busquets' holdkammerat i det catalanske, Javier Mascherano, blev hurtigt nævnt som spillere der alle var bedre. Men i stedet for at rode mig ud i diverse taktiske analyser af hver enkelt spiller, deres roller på deres respektive hold, deres spillestil og en helt masse andet pladder, tænkte jeg at det kunne være sjovt at tage fat i tallene. De kolde, rå, uslebne fakta der efter hver kamp spyttes ud. Jeg udvalgte herefter en række kategorier, som jeg personligt anser som værende vigtige for en defensiv midtbanespiller, og gik herefter i gang med at indsamle data om 20 spillere jeg havde udvalgt som de 20 spillere jeg umiddelbart ville mene kunne kategorises som værende blandt de bedste spillere i verden på lige netop den defensive midtbane. Efter en grundig gennemgang af tallene kan jeg hermed præsentere verdens bedste defensive midtbanespiller … statistisk set!

• 1. Javier Mascherano, 27 år, Argentina, Barcelona


• 2. Daniele De Rossi, 28 år, Italien, Roma


• 3. Lucas Leiva, 25 år, Brasilien, Liverpool


• 4. Sergio Busquets, 23 år, Spanien, Barcelona


• 5. Xabi Alonso, 30 år, Spanien, Real Madrid


• 6. Javi Martínez, 23 år, Spanien, Athletic Bilbao


• 7. Scott Parker, 31 år, England, Tottenham


• 8. Gareth Barry, 30 år, England, Manchester City


• 9. Esteban Cambiasso, 31 år, Argentina, Inter


• 10. Yann M'Vila, 21 år, Frankrig, Rennes


• 11. Gabi, 28 år, Spanien, Atlético Madrid


• 12. Blaise Matuidi, 24 år, Frankrig, Paris SG


• 13. Luiz Gustavo, 24 år, Brasilien, Bayern München


• 14. Andrea Pirlo, 32 år, Italien, Juventus


• 15. Bastian Schweinsteiger, 27 år, Tyskland, Bayern München


• 16. Alexandre Song, 24 år, Cameroun, Arsenal


• 17. Miguel Veloso, 25 år, Portugal, Genoa


• 18. Mohamed Sissoko, 26 år, Mali, Paris SG


• 19. Cheick Tioté, 25 år, Elfenbenskysten, Newcastle


• 20. Sami Khedira, 24 år, Tyskland, Real Madrid

Nu er jeg ikke et sekund i tvivl om at mange af jer sidder og undrer sig over at spillere som Schweinsteiger og Pirlo ligger og roder nede omkring bunden af denne liste, under spillere som Gabi og Blaise Matuidi. Jeg vil blot bede jer om at hænge i, for forklaring følger – der er nemlig en ganske god grund til det.

Først vil jeg dog fortælle hvordan jeg er nået frem til ovenstående resultat. Som sagt startede jeg med at skrive 20 spillere ned. De fleste betragter jeg også som værende 'fuldblods' defensive midtbanespillere, men spillere som Schweinsteiger og Andrea Pirlo betragter jeg egentlig nærmere som centrale midtbanespillere – da de dog begge blev nævnt i diskussionen vedrørende Busquets, har jeg valgt at inkludere dem, selvom jeg egentlig til at starte med havde valgt dem fra. Det er af samme grund af en spiller som Yaya Touré ikke er med.

Da jeg havde fundet de 20 spillere udvalgte jeg en række punkter, som jeg mener at en defensiv midtbanespiller skal være god på. Først og fremmest er der naturligvis det defensive aspekt. Erobring af bolde er en vigtig del af arbejdet som defensiv midtbanespiller, så derfor fandt jeg det naturligt at det var den første kategori jeg skrev ned. Her har jeg kigget på to underkategorier, nemlig på antallet af tacklinger pr. kamp og på antallet af opsnappede bolde pr. kamp. Da jeg havde fundet frem til hvert tal hos spillerne, lagde jeg de to tal sammen og spilleren med det højeste antal bolderobringer blev tildelt 20 point, mens spilleren med det næsthøjeste fik 19, spilleren med det tredjehøjeste 18 og så fremdeles.

Dernæst valgte jeg at kigge på pasningsspillet. Teoretisk set behøves man ikke være en god pasningsspiller for at være en god defensiv midtbanespiller, da man muligvis blot har den ene rolle der går ud på at slå modstandernes spil i stykker og så bare give bolden videre til manden ved siden af. Alligevel synes jeg dog at det at kunne aflevere en fodbold er en væsentlig del af spillet, hvorfor jeg valgte at inkludere kategorien. Her kiggede jeg først på antallet af nøgleafleveringer pr. kamp, derefter på det gennemsnitlige antal af afleveringer pr. kamp og sidst på succesraten, altså hvor ofte den forsøgte aflevering har fundet sin modtager. Ved hver enkelt af disse tre underkategorier tildelte jeg igen 20 point til den der havde de bedste tal, og videre ned, og sidst lagde jeg pointene hos hver enkelt spiller for de tre kategorier sammen, til et endeligt pointantal. Spilleren med flest point fik herefter tildelt, mon ikke du har gættet det, 20 point og så var den kategori afsluttet.

Sidst besluttede jeg mig for at tage et kig på hvor sikker spilleren er med bold, eller med andre ord hvor sjældent eller hvor ofte hver enkelt spiller taber bolden. Det er en udsat position at miste bolden i, da modstanderen ikke har langt til mål og der ikke er andre spillere end dem der er i backkæden bag dig, så som defensiv midtbanespiller er det vigtigt at du ikke smider den ene bold efter den anden væk. Endnu engang blev den spiller med de bedste tal, hvor det her naturligvis var spilleren med det laveste antal boldtab, tildelt 20 point.

Afslutningsvis lagde jeg resultaterne fra de tre kategorier sammen, og vinderen var altså den spiller der havde samlet sig flest point i de tre kategorier. Nu kan jeg forestille mig at der er flere der nu er interesserede i at høre hvordan hver enkelt spiller klarede sig i de givne kategorier, hvorfor jeg hurtigt vil løbe hver enkelt kategori igennem.

_{BOLDEROBRINGER}
Tabellen taler sit tydelige sprog angående bolderobringerne. Lucas er i en klasse for sig når det handler om tacklinger og får samtidig opsnappet jævnt mange bolde. Omvendt er nummer to på listen, Javi Martínez, med afstand spillere med flest opsnappede bolde. Gabi var det mest overraskende navn på listen her. Jeg havde et billede af ham som en spiller der ganske vidst arbejdede hårdt, men primært var god til at fordele boldene og positionere sig således at spillet på midtbanen blev svært for modstanderne. Men jeg havde ikke regnet med at han ville ligge over gennemsnittet i begge kategorier. At Mascherano og Parker ligger så højt overrasker mig til gengæld overhovedet ikke.



_{PASNINGSSPILLET}
Ikke de store overraskelser her. Top 3 er i hvert fald fuldstændig som forventet. Schweinsteiger og Pirlo er vel reelt set de to spillere i denne top 20 der har flest offensive tendenser. Xabi Alonso kender vi alle som den dybtliggende playmaker, hvorfra han styrer Real Madrid's angreb. Antallet af nøgleafleveringer er da også markant højere hos lige netop de tre, og i øvrigt også hos Gabi, og det indikerer at de rent rollefordelingsmæssigt måske ikke kan defineres som værende defensive midtbanespillere, i hvert fald for Schweinsteiger og Pirlo's vedkommende. Busquets ligger imponerende højt på listen, hvilket især er takket være hans imponerende succesrate, der indikerer hvor god han er til de korte pasninger. En skeptisk sjæl ville utvivlsomt stille spørgsmålstegn ved om afleveringerne så ikke bare bliver spillet bagud eller sidelæns, men det er en myte der hurtigt kan dementeres – Busquets var således den spiller der havde flest fremadrettede afleveringer i løbet af Champions League gruppespillet, hvilket blot viser hvordan han fungere som bindeled mellem Barcelona's forsvar og angreb.



_{BOLDSIKKERHED}
Her er der heller ikke de store overraskelser. Tallene skal ses i lyset af hvor risikobetonet hver enkelt spillers spillestil er. Som en mere offensivt orienteret midtbanespiller, der også har opgaver at løse i det offensive aspekt af spillet, er det klart at boldtab vil forekomme oftere, end hvis du blot skal sørge for at holde modstanderne fra dit mål og så sparke bolden væk så snart du får fat i den. Dog må man også sige at flere at de godt placerede spillere gang på gang har bevist hvor dygtige de egentlig er med bolden for fødderne. Daniele De Rossi er det første navn der for alvor springer i øjnene på listen, da han som bekendt også har nogle offensive opgaver at løse. Alligevel taber han bolden yderst sjældent, hvilket vidner om en utrolig ro og en usvigelig sikkerhed med bolden for fødderne. Med andre ord er han glad for at have bolden, og føler sig godt tilpas når han er i besiddelse. De samme kan siges om de andre spillere der ligger højt her, men samtidig har rigtig mange boldberøringer i løbet af en kamp – mest mærkværdigt er det at Sergio Busquets og Xabi Alonso taber bolden så sjældent, når man tager i betragtning hvor mange gange i løbet af en kamp de er i besiddelse af bolden, hvilket man jo meget fint kan aflæse på den sidst gennemgåede kategori, pasningsspillet, hvor de begge er i top 5. En top 5 der jo i øvrigt rundes af med førnævnte De Rossi.



_{AFSLUTNINGSVIS}
Til at slutte med vil jeg gerne påpege de mangler denne 'analyse' har – for selvfølgelig er der mangler når man forsøger at stille fodbold op i tal og fakta. Det taktiske aspekt, såvel som det mentale aspekt, af spillet er svært, eller skal vi kalde det umuligt, at sætte tal på og på en så relativt vigtig position på banen, er lige netop disse dyder naturligvis vigtige. Dertil skal jeg endnu engang understrege at jeg ikke ville kategorisere flere af disse spillere som værende deciderede defensive midtbanespillere, qua deres mange offensive opgaver. Som nævnt er det primært Andrea Pirlo og Bastian Schweinsteiger jeg taler om her. Hvis man også tæller statistikker såsom mål, målgivende afleveringer, stikninger i dybden og lignende med, ville lige netop de to uden tvivl ligge markant højere på, og formentlig i toppen af, listen. Jeg vil ikke forsøge at tage noget fra Mascherano, når nu jeg lige har kåret ham som den statistisk set bedste defensive midtbanespiller i verden, men man bør naturligvis tage i betragtning at han primært, for ikke at sige udelukkende, har spillet i midterforsvaret i denne sæson, og det er trods alt et mere begrænset område, rent arealmæssigt, man skal dække af som centerback, samtidig med at man bliver konfronteret mere direkte af sine modstandere, hvor de overfor en defensiv midtbanespiller sikkert blot forsøger at spille bolden forbi, hvilket naturligvis gør at tacklinger og opsnappede bolde er noget lettere at opnå som midterforsvarer. Selvom listen har sine fejl og mangler, synes jeg egentlig ikke at top 5 er helt skudt ved siden af. Om Lucas ville ligge ligeså godt på listen, hvis han ikke havde været skadet, kan vi jo kun gisne om, men fakta er nu engang bare at han har været fuldstændig fantastisk i denne sæson – og som det jo ganske tydeligt fremgår er det altså fakta der tæller i denne sammenhæng.

Afslutningsvis får I her en liste med antallet af point hver spiller opnåede.

Hold kæft et imponerende stykke arbejde! Det tager jeg sku hatten af for! Glæder mig sku allerede til den næste kommer! Tror der er rigtig mange, som vil følge med her, da det er et så gennemarbejdet projekt du har gang i!  O0

Må man spørge hvor du har alle tallene fra? Kunne være interessant at se andre statistikker også  :)

Mange tak - det er jeg skam glad for at høre! Jeg kan fortælle at jeg også glæder mig til at få skrevet den næste. Af en eller anden grund nyder jeg det virkelig!

Det kan jeg desværre ikke oplyse - det er en forretnings-hemmelighed. Nej, sludder. Alle tallene er hentet fra denne (http://www.whoscored.com/) side! ;)

Stort og flot arbejde der giver et godt overblik. Men som du selv nævner er det selvfølgelig statistisk set den bedste defensive midt ;)
Ser frem til næste projekt KIU!  O0

Mascherano er fantastisk :)

Ser også frem til næste projekt ;)

Ganske godt projekt. Selve slutkonklusionen, er som du også skriver, relativt tvivlsom idet visse af spillerne ikke rigtig spiller defensiv midtbane og det at nogle egenskaber er vigtigere for nogle spillere end for andre. F.eks. er mange af spillerne højest på listen, mere forsvarsspillere end defensive midtbaner i denne sæson. Masch og Javi Martinez har stort set udelukkende spillet midterforsvar, mens Busquets og de Rossi også flere gange har optrådt i centerforsvaret. Busquets rolle i Barca er desuden generelt en slags mellemting mellem centerforsvarer og defensiv midt. Schweinsteiger og Xabi Alonso er også sjældent den midtbanespiller med mest defensiv ansvar, mens Veloso, Gabi og Pirlo ligger relativt dybt, men også har mere løbestærke defensive spillere omkring dem.

Det klart bedste er de forskellige delkonklusioner, hvor man kan se statsene for spillerne i de specifikke kategorier og de tilhørende kommentarer. Det kan man bruge rigtigt godt til at vurdere hvorvidt spillerne opfylder de roller, de har på holdene.

Tak for roserne. Jeg er i øvrigt helt på linje med dig, kerzhakov, hvilket også er grunden til at jeg startede med at gøre det klart at det blot var en lille sjov idé fra min side. Selvfølgelig skal man ikke tage den der top 20 alt for seriøst, men ikke desto mindre synes jeg da at det var nogle ganske interessante tal jeg fandt frem til, især for Gabi. Som du ganske rigtigt påpeger er der dog overhovedet ikke taget højde for hvilke roller hver enkelt spiller har i sin klub, hvilke medspillere hver enkelt spiller har eller hvilke opgaver hver enkelt spiller har fået besked på at løse af sin træner. Så den er naturligvis mangefuld på mange punkter, men samtidig finder jeg den også ganske informativ på en række andre punkter.

I øvrigt har jeg opdateret det første indlæg, efter jeg sad og fik et par idéer til hvad jeg vil skrive om. I morgen kommer jeg med et lille kig på den brasilianske liga, hvilket efterfølges af et kig på disciplinen i de store europæiske ligaer. Der er en sammenhæng mellem disse to indlæg, men hvori sammenhængen består vil jeg endnu ikke afsløre. Sidst har jeg tænkt mig at tage et kig på Benfica og deres historie i næste uge.

_{TALENTER PÅ RAD OG RÆKKE}
Brasilien oser langt væk af fodboldtalent og har i øvrigt altid gjort det. Fra de 5 VM titler til de 5 forskellige brasilianske vindere af den nu afdøde titel FIFA World Player of the Year, der nu er erstattet af FIFA Ballon d'Or. Talentmassen er da også åbenlys i den bedste brasilianske række, Brasileirão'en, hvor der fra de 4 Rio-hold over de 4 São Paulo-hold til de to Porto Alegre-hold, gang på gang kommer nye kæmpemæssige talenter. De sidste nye skud på stammen er da også at finde i lige netop disse klubber – og så lige i Santos, der naturligvis er i besiddelse af det største og mest profilerede navn i Brasilien lige pt., nemlig 19-årige Neymar.

Den spinkle angriber fra 1992 lader til at have været med på den brasilianske scene i flere år, hvilket da heller ikke er helt ved siden af. Allerede som 17-årig fik han sin debut i klubben som han altid har spillet for. Nu har han, som 19-årig, stort set vundet hvad der er at vinde for en brasiliansk klub. Det eneste han mangler er lige netop den pudsigt udseende pokal der gives til vinderen af den brasilianske liga. Allerede to gange har han vundet delstatsmesterskaberne for São Paulo, hvilket vel nok må siges at være det sværeste af de i alt 27 delstatsmesterskaber der hvert forår afholdes i Brasilien, med hård modstand fra de São Paulo baserede mandskaber, navnlig Corinthians, der løb med dette års liga-titel, Palmeiras, São Paulo, samt nyoprykkerne Portuguesa. Neymar's første delstats-titel var i 2010, hvilket også var året hvor han sammen med sine holdkammerater også kunne fejre en sejr i den brasilianske cup-turnering, hvilket sikrede Neymar adgang til den sydamerikanske pendant til Champions League, Copa Libertadores. Det skulle vise sig at blive et positivt bekendtskab for Neymar og Santos, der endte med at gå hele vejen – med Neymar som målscorer i det andet af de to finale opgør.

Neymar er dog langt fra det eneste eksempel på den føromtalte massive talentmasse. Alene i Santos har Neymar et utroligt velkendt og profileret navn ved sin side, i form af Paulo Henrique, der nok er bedre kendt under sit pudsige kælenavn Ganso, som slet og ret betyder Gås. Men også i de andre old fra São Paulo staten, finder man store talenter. Lucas Moura er det mest åbenlyse. Ligesom som sin adskillige måneder ældre kollega Neymar, har den 19-årige brasilianer taget Brasilien med storm, siden han i 2010 fik sin debut. Siden er det blevet til 10 landsholdsoptrædener og man må i sandhed sige at Brasilien går en lys fremtid i møde på landsholdet, med hurtige, driblestærke, teknisk velfunderede og intelligente spillere, som de tre ovenfor nævnte, og i Internacional's 20-årige Oscar, der i den forgangne sæson fik sit store gennembrud og blev belønnet med sin debut for landsholdet, har man blot endnu et emne der indikerer at det A Seleção går en lys fremtid i møde – men så igen; hvornår har det nogensinde set decideret skidt ud for brasilianerne?

Det er dog ikke kun i offensiven at der er talenter at finde. Således har man i Vasco da Gama et af de største navne i Brasilien i form af midterforsvaren Dedé. Og Dedé har i sandhed alt der skal til for at blive en stjerne. Han er hurtig, fattet og har en form for karisma – han er en lederskikkelse, der samtidig har 'star quality'. Længere syd på slog Grêmio's Mário Fernandes således så hårdt til på sin position på højrebacken, at han til stadighed rygtes til europæiske storklubber, blandt andet Real Madrid som efter sigende skulle være meget interesserede i den 21-årige backspiller der ellers oprindeligt opererede som central midterforsvarer, men i stedet er endt med virkelig at gøre sig bemærket på højrebacken. På den position gjorde Vasco's Fagner sig dog også bemærket og når Dani Alves en dag er ved at være for gammel til at spurte op og ned langs sidelinjen i højresiden af banen, kunne det meget vel være en af de to der tog over. Lige netop Vasco må siges at have et af de mest talentfulde hold, hvilket da også gav Rio-klubben en flot andenplads i den forgangne sæson, og på den defensive midtbane finder man også et stort talent der, ligesom så mange andre, fik sin landsholdsdebut i 2011, nemlig Rômulo, som både Juventus og Genoa angiveligt skulle have set sig lun på.

_{MYTEN OM FORSVARET}
Defensive midtbanespillere er i det hele taget noget der virkelig får megen fokus i disse år i Brasilien, hvilket er med til at aflive myten om at brasilianerne ikke koncentrere sig om forsvarsspillet og udelukkende vil spille samba-bold. Vinderne af den forgangne sæson's Brasileirão hed Corinthians. Corinthians er som tidligere nævnt fra São Paulo regionen, hvor det i de sidste mange år faktisk har været hårdt arbejde og en stærk defensiv, der har været fokuspunktet for holdene. En arbejdsom og ydmyg tilgang til fodbold, har gjort at holdene fra lige netop São Paulo har spillet mere struktureret og mere organiseret end mange af de andre brasilianske hold, hvorfor det da heller ikke er helt tilfældigt at 7 ud af de sidste 10 mestre er fra lige netop denne region.

Sidste års mestre byggede således sit hold op omkring et stærkt midterforsvar bestående af Paulo André og Leandro Castán, mens de defensive midtbanespillere Ralf og Paulinho, dog for alvor udgjorde holdets rygrad. De defensive midtbanespillere bliver i det hele taget benyttet i stort omfang i disse år i Brasilien, og det er især populært blandt de sydlige mandskaber. Et eksempel på dette kunne man opleve i maj sidste år, da Grêmio og Internacional, begge fra Porto Alegre i Rio Grande do Sul, den sydligste stat i Brasilien, mødtes. Her havde Grêmio valgt at stille op i en 4-4-1-1 formation, hvor de fire midtbanespillere alle i mere eller mindre grad primært var defensivt orienterede midtbanespillere. Fábio Rochemback, som flere af jer sikkert husker fra sin tid i Europa, dannede således en løbestærk, taktisk orienteret og defensivt dygtig midtbane, sammen med Vilson, Adilson og Willian Magrão. Douglas lå foran de 4 og skulle fodre den enlige angriber Borges med bolde, men det var ikke ligefrem lette betingelser, med det relativt begrænsede kreative input fra midtbanen in mente.

Det var ligeledes en noget konservativ opstilling Internacional stillede op i – en opstilling der vel bedst beskrives som en pyramide; en 4-3-2-1 opstilling, med 3 defensivt indstillede midtbanemænd, to mere offensivt orienterede og en enkelt ganske ensom angriber. Den defensive del af midtbanen tog den landsholdsaktuelle argentiner Pablo Guiñazú sig af, sammen med Tinga og Andrezinho, mens det var Andrés D'Alessandro, som nogle måske husker fra hans tid i Wolfsburg og Real Zaragoza, tog sig af de offensive opgaver i samarbejde med det tidligere nævnte stortalent Oscar, mens Leandro Damião, der i øvrigt også er landsholdsaktuel, lå helt i front og agerede spydspids. Det er en myte der lever i bedste velgående at brasilianere ikke går op i forsvarsspillet – en myte på linje med myten om at italienske hold ikke kan spille flot og offensivt fodbold, men udelukkende resultatorienteret, for at formulere det på en diplomatisk måde, mere mådeholdent fodbold.

_{UDVISNINGER EN MASSE}
Men hvad hjælper det egentlig at have fokus på defensiven, hvis dine spillere konstant ryger tidligt i bad? Det er et spørgsmål jeg stiller, for den brasilianske liga har en uheldig tendens – det er en liga med et væld af spillere med ringe disciplin og kort lunte, og kombineret med en dommerstand der måske ikke helt er på niveau med det de brasilianske spillere kan præstere ved VM, får man pludselig et nærmest uhørt højt antal af røde og gule kort. Belo Horizonte-klubben Atlético Mineiro, blev således reduceret med en mand hele 12 gange i løbet af de 38 kampe de spillede i ligaen. Det er tæt ved at være et rødt kort hver tredje kamp. Desværre var det ikke et særsyn.

Ceará fra den nordlige badeby Fortaleza, der efterhånden er ved at være en velkendt destination for turister der søger varmt klima, varmt havvand og flotte sandstrande, fik således kun 1 rødt kort mindre end Atlético Minero, altså hele 11 udvisninger i 38 kampe. Højdepunktet, eller lavpunktet som jeg jo nok ville kalde det, blev nået da man ude mod lige netop Atlético Mineiro fik vist 3 spillere ud. Tendensen er meget gennemgående og det hold der havde færrest udvisninger ved sæsonens afslutning var Coritiba med 3. Gennemsnitligt havde været hold dog 6.65 udvisninger, så det er klart at Coritiba lå et stykke under gennemsnittet, mens Atlético Mineiro og Ceará naturligvis lå et stykke over.

Nu kan det umiddelbart virke svært at forholde sig til disse tal, for der skal naturligvis være noget at sammenligne med. Og sammenligne har jeg skam også gjort og er nået den konklusion at det ganske enkelt er et utroligt mange røde kort der bliver uddelt i Brasileirão'en. For at give jer indblik i den sammenligning jeg foretog, vil det næste indlæg, kaldet Den europæiske svinesti, omhandle lige netop dette, og sætte fokus på hvilke ligaer i Europa, der tilsyneladende ikke kan opføre sig ordentligt, og måske lidt vigtigere hvorfor der bliver uddelt det antal af kort der nu bliver i den givne liga.

_FREMTIDEN
Tilbage står det klart at Brasileirão'en har en lys fremtid foran sig. Det samme har Brasilien. Brasilien er i inde i en rivende udvikling – og det er af den gode slags. Økonomien vokser for hver dag der går, og fremtiden ser lys ud, hvis man skal tro idéen om at BRIK-landende (Brasilien, Rusland, Indien & Kina) i fremtiden bliver verdens førende økonomier. I takt med den voksende økonomiske sektor må man formode at pengene bliver flere i brasiliansk fodbold, hvilket måske gør det lettere for de brasilianske klubber at holde fast i de mange talentfulde og profilerede navne, og i sidste ende etablere Brasileirão'en som en af de absolut førende fodbold-ligaer i verden.

Om dette bliver tilfældet i fremtiden er på nuværende tidspunkt svært at forudse, men alle forudsætninger ser i hvert fald ud til at være der; en fodboldgal nation, en massiv talentmasse, en stor fodboldhistorie, en liga der efterhånden har fået en god og sund struktur, bestående af profesionelle hold, hvoraf de fleste har en god infrastruktur, og sidst men ikke mindst kommer økonomien formodentlig også bare til at se bedre ud for hver ny sæson. Indtil Brasileirão'en kan døbes som den nye magtfaktor rent ligamæssigt inden for fodbold, må brasilianerne dog stille sig tilfreds med talenter, myter og røde kort en masse.

Den europæiske svinesti. (20-01-2012)

::)

Den er på vej! Jeg løb ind i 'tekniske problemer', så jeg har ikke haft min computer til rådighed siden den 18. En af min venner har været ved at reparere den og han er færdig med det nu, så jeg mangler bare lige at få hentet den, før end jeg kan komme tilbage på sporet.

Synes godt nok det har oversteget de datoer meget! Kunne men få nogen nye datoer eller bare slette dem ? :)

De er oversteget en lille smule, ja - det medgiver jeg gerne.

Lige hurtigt til orientering: Jeg har fået hentet min computer og regner med at have Den europæiske svinesti klar til på fredag. Dertil laver jeg en lille ændring og udskyder indlægget om Benfica, da jeg rejser til Barcelona i næste uge og agter at lave en mindre reportage/stemningsrapport dernede fra. Jeg satser stærkt på at sikre mig en billet til søndagens La Liga kamp mod Valencia og derudover spiller Barcelona jo også i midtugen mod Leverkusen i Champions League, så der bliver både noget fodboldrelateret og noget der handler lidt mere om byen og stemningen der, sandsynligvis med lidt anekdoter. Det er efterhånden femte eller sjette gang at jeg rejser derned, så jeg regner med at besøge nogle af de knapt så turistede dele af byen. Så den bliver lige smidt ind mellem Den europæiske svinesti og Ørnene og de mange pokaler.

Ser frem til mere herfra!  O0

Hold kæft hvor er det et veludført stykke arbejde, du har lagt dig for dagen! Jeg har selv haft lidt samme idé til, at skrive en sådan stilart om fodbold verden over.

Håber at du snart får styr på de tekniske problemer, og at du samtidig kan fastholde det tårnhøje niveau.

Følger med her.

Super spændende læsning, du formår virkelig at fastholde en! Hvor har du forresten din viden om brasiliansk fodbold fra? :)
Jeg ser frem til at læse mere fra din side!

Når man taler om en succeshistorie vedrørende en fodboldspiller med navnet Martínez, tænker de fleste, for ikke at sige alle, der går en anelse op i fodbold, nok på Bayern Münchens Javi Martínez. Og med rette, for den ranglede basker har skam været en fantastisk historie at følge. Det er dog ikke den forsvarende europa- og verdensmester vi skal snakke om her. Der er dog adskillige fælles træk, udover at de altså deler efternavn. De er næsten lige høje og deler samme ranglede kropsbygning, mens de sågar er født i to byer der blot ligger en halv times kørsel fra hinanden.

Men slår man den Martínez, vi skal se på her, op på den engelske udgave af Wikipedia, står der nærmest fornærmende lidt om ham. At der er skrevet adskillige afsnit mere om Martin Bernburg, viser meget fint hvor meget, eller nok rettere sagt hvor lidt, opmærksomhed der bliver rettet mod ’min’ Martínez. Derfor forsøger jeg mig ad med at fortælle historien om ’min’ Martínez.

_{DE FØRSTE SPÆDE SKRIDT}
Carlos Martínez Díez blev født den 9. april 1986 i Lodosa. En lille flække af en by i regionen Navarra, ikke langt fra grænsen til La Rioja, beliggende ved floden Ebro. En by der bedst er kendt for sin helt egen variation af chilipeberen. Pimiento del piquillo. En sød, knapt så stærk udgave af den frugt Christopher Colombus bragte med sig tilbage til Europa i slutningen af 1400-tallet. En chilivariation der er ganske populær på et lille stykke brød, serveret som en af de mange såkaldte pintxos, baskernes helt egen pendant til den udbredte spanske tapas. Lodosa er dog også en by med alt andet end prangende faciliter hvad angår fodbold, så Carlos måtte søge udenbys.

Han fandt sig til rette i Club Deportivo Izarra. En klub fra byen Estella, godt og vel 42 kilometer nord for Lodosa. En af Real Sociedads samarbejdsklubber, hvor Javi Martínez sørme også har spillet. Her viste Carlos lovende takter som kantspiller. Fødderne var hurtige og talentet var åbenlyst. Derfor gik turen som 13-årig til San Sebastián, hvor han havde fået en plads på Real Sociedads cadete hold.

_{OMSKOLING OG DEBUT}
I takt med at Carlos voksede sig højere, blev han flyttet tilbage på banen. Jonas Borring kan måske slippe afsted med at være kantspiller herhjemme, men i Spanien skal kantspillerne gerne være hurtige, adrætte og vævre. Det levede Carlos ikke rigtigt op til, da han fortsatte med at vokse godt og vel over de 185 centimeter, så i stedet blev han så småt omskolet til at spille på højrebacken.

Seniordebuten kom i 2004. Dengang havde UPV, Baskerlandets store offentlige universitet, et samarbejde med Real Sociedad og her fik Carlos Martínez lov til som 18-årig at få sin første kamp som seniorspiller, i Regional Preferente de Guipúzcoa – en række på det 6. bedste niveau i Spanien. Ikke længe efter kom debuten på Real Sociedads B-hold også. Et hold der spillede på et noget højere niveau end UPV, nemlig Segunda División B, den 3. bedste række. Her fik Carlos Martínez de efterfølgende 2 sæsoner til at gå, hvor han virkelig spillede sig ind på holdet og imponerede.



_{IND PÅ FØRSTEHOLDET}
2007 var et frygteligt år for Real Sociedad. Klubben, der en håndfuld år forinden havde kæmpet med om mesterskabet, måtte se sig selv rykke ned i den næstbedste spanske række. Det betød også at klubben måtte sige farvel til en række af dens allerstørste profiler, blandt andet Aitor López Rekarte, der ellers havde besat højreback i de forgangne 10 år. López Rekarte ønskede ikke at tilbringe sine sidste dage som professionel fodboldspiller i den næstbedste række, så han sagde farvel til barndomsklubben og drog til Almería. Det var dog held i uheld for Carlos Martínez.

Nu satsede man nemlig benhårdt på talenterne. Klubben var ikke i nogen specielt god stand rent økonomisk, så i stedet for at hente spillere ind udefra, begyndte man at forfremme ungdoms- og B-holdsspillerne til førsteholdet. Carlos Martínez debuterede samme sommer for Sociedads førstehold, i holdets allerførste kamp i sæsonen. Den første sæson var dog en noget turbulent en af slagsen for Martínez, som startede med at være fast mand på højrebacken, men blev sat af i løbet af sæsonen.

_{FAST MAND OG OPRYKNING}
De efterfølgende sæsoner steg Carlos Martínez så småt i graderne hos Sociedad. Det blev til mere og mere spilletid. I hans første sæson var det blevet til 15 sporadiske optrædener, men i anden og tredje sæson blev det til henholdsvis 22 og 23 kampe for den ranglede back. Han imponerede med sin hårdtarbejdende og vedvarende indsats og Sociedad imponerede ligeså. I 2010 blev oprykningen tilbage til La Liga nemlig endelig en realitet.

Efter tre år i Segunda División var man endelig tilbage i det fineste selskab. Carlos Martínez blev belønnet for sit trofaste arbejde med en kontraktforlængelse, således at han havde kontrakt i hele den første sæson i La Liga. Her greb han chancen og spillede 25 kampe for et Sociedad-mandskab, der klarede frisag i allersidste spillerunde, ved at spille 1-1 mod Getafe, i en kamp hvor Carlos Martínez var en af de bedste på banen. På trods af sine energiske og dynamiske optrædener på højrebacken, blev han dog overset af de fleste, inklusive undertegnede.



_{DET ENDELIGE GENNEMBRUD}
Hans klub havde dog ikke overset ham, for allerede få måneder inde i sæsonen forlængede Carlos Martínez sin kontrakt frem til juni 2014. I sin anden sæson i La Liga, viste både Real Sociedad og Carlos Martínez tegn på forbedring. En 15. plads blev skiftet ud med en 11. plads, og selvom der kun var 2 points forskel på de to sæsoner, var det et markant stærkere Real Sociedad hold og en markant bedre Carlos Martínez.

Og så kom det helt store gennembrud. Fra de dårlige baner i Lodosa, over universitetsbold i den 6. bedste række, til La Liga. Carlos Martínez havde taget hele turen gennem systemet og nu, i denne sæson, nyder han en enorm succes. Både som individualist og som kollektivist. Carlos Martínez bliver rost til skyerne af flere af de spanske medier, og hvis de flotte takter fortsætter i de kommende måneder, kan et opkald fra Vicente del Bosque givetvis være lige om hjørnet. Alt imens at Real Sociedad har gang i en fantastisk flot sæson, hvor de i skrivende stund ligger på en 5. plads – altså en plads der vil sende baskerne en tur ud i Europa.

_{DER SKAL SNART SKE NOGET}
Men pludselig er Carlos Martínez altså også gået hen og blevet 26 år gammel, og han bliver 27 om mindre end en måned. For 2 uger siden forlængede han sin kontrakt frem til 2018. Hvis Martínez vil videre, skal det til at være snart. Hvis Martínez bliver i Sociedad til kontrakten udløber, vil han være 33 år gammel. Everton har efter sigende haft ham i kikkerten, men hvorfor der ikke er flere store hold, der er meldt interesserede forstår jeg ikke. Martínez har nemlig forbedret sig enormt på nærmest alle parametre de sidste 3 år.

Han rører bolden oftere, han afleverer bolden oftere og med langt større succes. Hans indlæg finder sin rette modtager langt oftere end det tidligere var tilfældet. Han er blevet god for flotte sideskift og gode lange bolde frem i banen. Han erobrer en masse bolde og vinder nærmest alle sine hovedstødsdueller – og så mister han næsten aldrig bolden.

Kontraktforlængelsen  kan naturligvis være et forsøg på at presse prisen på Martínez op, men det kan heller ikke afvises at Martínez elsker sin barndomsklub så meget at han ikke ønsker at flytte derfra, og hvis næste sæson byder på Europa League, kan han ikke få andet end flere penge ud af at flytte til en klub som Everton. Om Carlos Martínez kommer videre end Real Sociedad vil kun fremtiden vise. Indtil da vil han dog blot være succeshistorien fra Lodosa.

---

PS. Jeg har opdateret det første indlæg i tråden, og skrevet et par linjer om, hvad fanden i helvede meningen med det her egentlig lige er, og om hvordan præmissen for bloggen her er noget anderledes nu.