FmFreaks

Andet => Baren => Emne startet af: Guldbrand 02 Jan 2012, 13:11



Titel: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 02 Jan 2012, 13:11
Alt for længe har jeg lavet "impuls" odds, odds der er baseret på følelser, eller oddset for at hente den store gevinst. Alt dette skal dog være slut nu, for med denne tråd, har jeg tænkt mig at starte en seriøs tilgang til mine odds, hvor jeg udelukkende går efter at tjene penge.

Reglerne er enkle, men de skal være med til at øge mine chancer for at vinde på sigt. Ved kun at spille på singler, minimere man chancen for overraskelser, og ved kun at spille på en kamp om dagen, så sikre jeg, at jeg altid vælger den kamp som jeg tror mest på, og som jeg mener der er værdi i at spille på.

    Regler:
  • Kun spille på singler

  • Kun en kamp pr. dag

  • Indskud pr. kamp: 100kr.




Historik:
Start indskud: 1000kr.
Nuværende balance: 897 kr.

02-01-2012, Aston Villa - Swansea, 1.83
03-01-2012, Galatasaray - Buyuksehyr, 1.57
04-01-2012, Everton - Bolton, Under 2.5 mål, 2.00
05-01-2012, Corboda - Espanyol, 2.37
07-01-2012, Real Sociedad - Ossasuna, 2.10
08-01-2012, Real Betis - Sportin Gijon, 1.80
09-01-2012, Beira-Mar - Braga, 1.83
10-01-2012, Caen - Marseille, 1,83
11-01-2012, Nice - Dijon, 1.90
12-01-2012, Napoli - Cesena & Academecia - Oliveirense, 1,92


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: JeppeA 02 Jan 2012, 13:15
Lyder spændende Guldbrand! Vil da følge med :)

Er det statistikker du vil hæfte dig til eller?


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Chicharito 02 Jan 2012, 13:15
Har du tænkt dig at spille efter et system (eksempelvis casinosystemet) eller vil indskud altid være 100 kr. pr. kamp? :)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 02 Jan 2012, 13:20
Aston Villa - Swansea, 1,83

- Nr. 10 mod nr. 15 i Premier League.
Aston Villa fik en flot sejr på 1-3 over Chelsea på Stamford Bridge og man kan derfor forvente et Villa hold med selvtillid inden dagens opgør mod Swansea. Godt nok har Aston Villa ikke vundet i deres seneste tre hjemmekampe, men modstanderne har tilgengæld også heddet Manchester United, Liverpool og Arsenal. Derfor tror jeg at Aston Villa er mere tændte end nogensinde, på at vise hjemmepublikummet at de er i stand til at vinde på hjemmebane, og med den nyvunden selvtillid, tror jeg også på en hjemmesejr.

Ligeledes taler det til Aston Villas fordel at Swansea i denne sæson, endnu ikke har vundet på udebane. (0-3-6), og tiltrods for deres seneste flotte resulter, med blandt andet uafgjort ude mod Tottenham, så forventer jeg en sejr til Aston Villa.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 02 Jan 2012, 13:23
Citat af: JeppeA 02 Jan 2012, 13:15
Lyder spændende Guldbrand! Vil da følge med :)

Er det statistikker du vil hæfte dig til eller?


Ja det vil primært være statistikker der vil være afgørende, men selvfølgelig har min egen føling også en indflydelse.
Citat af: Chicharito 02 Jan 2012, 13:15
Har du tænkt dig at spille efter et system (eksempelvis casinosystemet) eller vil indskud altid være 100 kr. pr. kamp? :)


Nej, jeg spiller ikke efter noget system. Det vil altid være 100kr. som er min indsats pr. kamp.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Dida 02 Jan 2012, 15:16
Det ser meget spændende ud Guldbrand, og må også indrømme, og du har inspireret mig til selv at starte en oddset-blog :)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Sir Kunak 02 Jan 2012, 16:59
Swansea foran efter første halvleg!  ::)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Sunbao 02 Jan 2012, 17:57
Dårlig oddser ;)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Enzo 02 Jan 2012, 17:59
Heh, for at være lidt af en omvendt Nikolai, så oddsede jeg på en Swansea sejr... ;) Og jeg vandt jo :)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 02 Jan 2012, 18:25
Nårh ja, hvad ellers kunne man forvente. Man skal jo nødig gå og tro at man kan komme til at vinde penge på det der odds noget..  :cr:

Men jeg må jo tage mig sammen, og vinde imorgen i stedet.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 03 Jan 2012, 16:30
Galatasaray - Buyuksehyr, 1.57
Nr. 1 mod Nr. 9

Nr. 1 Galatasaray har vundet deres seneste seks kampe, og er efter en imponerende periode hoppet op på førstepladsen i den tyrkiske Süper Lig. Ligeledes er man godt kørende på hjemmebane (6-1-1). Omvendt så er Buyuksehyr ikke alt for godt kørende, og de har ikke vundet siden d. 27 november sidste år, hvilket vil sige at de i de seneste fem kampe er gået fra banen uden at vinde. Deres udebane statistik er eller okay af et midterhold (3-1-5).

Indbyrdes imellem de to hold på Galatasarays hjemmebane, står den på to sejr og to uafgjorte i hjemmeholdets favør. Seneste de to hold mødtes i 2010 blev det til en 3-1 sejr til Galatasaray.

Konklusion er, at jeg bestemt ser Galatasaray som rigtig store favoritter, og til odds 1.57 mener jeg at der er stor værdi i dette odds.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 04 Jan 2012, 18:10
Everton - Bolton, Under 2.5 mål, 2.00

Det havde måske været nærliggende at oddse på en hjemmesejr til Everton, over bundholdet Bolton. Men da der ligger betydelig højere odds for under 2.5 mål i opgøret, så vælger jeg at satse på dette i stedet. Ser man på Evertons seneste seks kampe, så er der i alt blevet scoret blot otte mål, hvilket altså svare til 1.33 mål pr. kamp. Af disse scoringer tegner Evertons sig for blot halvdelen, hvilket altså vil sige at Everton har svært ved at finde vej til målet.

Bolten derimod har dog lukket 15 mål ind i seks kampe, hvilket nøjagtigt svare til 2.5 mål pr. kamp. Af disse har Bolten blot scoret fire, hvilket vil sige at de to hold tilsammen har scoret blot otte mål over tolv kampe. Derfor forventer jeg et målfattigt opgør, der højst sandsynligt vil falde ud til en smal Everton sejr.

Det skal dog nævnes, at Bolton evt. vil have deres førstemålmand siddende ude af aftens opgør, hvilket naturligvis vil øge risikoen ved mit bet.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: HansenLFC 04 Jan 2012, 18:15
Citat af: Guldbrand 02 Jan 2012, 13:11
04-01-2013


Hej Guldbrand.

Jeg følger selvfølgelig din blog  ;)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 04 Jan 2012, 18:17
Citat af: HansenLFC 04 Jan 2012, 18:15
Hej Guldbrand.

Jeg følger selvfølgelig din blog  ;)


en mindre slåfejl..    :-[


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: HansenLFC 04 Jan 2012, 18:25
Citat af: Guldbrand 04 Jan 2012, 18:17
en mindre slåfejl..    :-[


Ville blot infomere om jeg fulgte med, så kunne jeg da ligeså godt tilføje en rettelse  ;)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 05 Jan 2012, 16:18
Corboda - Espanyol, 2.37

Denne kamp er ikke valgt ud fra statistikkerne, men mere det simple faktum, at jeg forventer en Espanyol sejr. Dog hører det med til begrundelsen, at Espanyol har vundet de tre ud af de seneste fire kampe, hvorfor jeg også forventer et hold med selvtillid, der møder Corboda fra den næstbedste række.

Godt nok er det i pokalturneringen, hvor alt kan ske, men jeg håber og forventer at Espanyol vil tage kampen seriøs.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 05 Jan 2012, 21:52
Arrgh.. Syntes godt nok at heldet er imod mig.. igår scorede en målmand, og idag modtager Espanyol et rødt kort ved stillingen 0-1 til dem..


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 07 Jan 2012, 11:55
Real Sociedad - Ossasuna, 2.10
- Nr. 15 mod nr. 5

Ossasuna har et rygte for at være et dårligt udaben hold, og trods deres imponerende femte plads i ligaen, så er det blot blevet til en enkelt sejr på udebane i denne sæson. Ligeledes har Real Sociedad gjort det flot på hjemmebane, med tre sejre i træk. De har ligeledes mødt både Real Madrid og Barcelona på hjemmebane i denne sæson, og mens det blev til et beskedent nederlag mod Real Madrid på 0-1, så fik de 2-2 mod Barcelona, hvilket er med til at understrege deres flotte statistik på hjemmebane.

Begge hold er egentlig godt kørende på nuværende tidspunkt, hvor de begge har hentet elleve ud af femten mulige point. Men Real Sociedads form på hjemmebane, samt Ossasunas manglede resultater på udebane, gør at jeg hælder til en hjemmesejr i dag, til hvad jeg vil kalde for gode odds.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 08 Jan 2012, 12:27
Real Betis - Sportin Gijon, 1.80
Nr. 11 mod nr. 18

Selvom Real betis noget skuffende røg ud i Copa Del Rey, så er man godt kørende i ligaen, hvor det senest er blevet til sejr over Valencia og At. Madrid. To flotte sejre, som jeg tror de vil følge op på, med endnu en sejr over Gijon, som tabte deres seneste opgør i ligaen til Espanyol.

Indbyrdes har Betis også fordelen, med sejre i deres tre seneste opgør på Betis hjemmebane.


- Så nu håber jeg bare, at dette bliver vendepunktet for mig, så jeg kan afslutte den noget triste historie jeg har på denne oddsblog.. Jeg har forsøgt at gøre tingene en smule anderledes, i forhold til mine tidligere odds. Så nu må vi se om det bærer frugt.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 09 Jan 2012, 16:48
Beira-Mar - Braga, 1.83
Nr. 7 mod nr. 4

- Braga er inde i en rigtig god stime, med fire sejre i deres seneste fem kampe. Ligeledes har de et godt tag på Beira-Mar, når det kommer til indbyrdes opgør. Her har Braga vundet de seneste fire opgør på Beira-Mars hjemmebane. Derfor forventer jeg også at Brage køre en sikker sejr hjem i aften, over Beira-Mar, som faktisk er det dårligste hold på hjemmebane i den portugisiske liga. Blot fem point har de hentet hjemme, i seks kampe.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 10 Jan 2012, 16:53
Caen - Marseille, 1,83

Jeg forventer en klar Marseille sejr til formstærke Marseille, der har vundet imponerende seks ud af deres seneste syv kampe. Samtidigt har Caen haft det svært, og man skal helt tilbage til de 11. november og seks kampe siden, for at finde deres seneste sejr (3-0 over Dijon)

Samtidigt har Marseille haft et godt tag på Caen i deres indbyrdes opgør, hvor det er levet til fire sejr i deres seneste fem opgør i Caen.

Dermed ser jeg Marseille som kæmpe favoritter i aftens opgør, og forventer derfor naturligvis også en sejr.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 11 Jan 2012, 15:00
Nice - Dijon, 1.90

Jeg er desværre lidt presset på tiden idag, så der kommer ikke nogen begrundelse for dagens odds, andet end at jeg forventer en sejr til Nice idag. De er fint kørende, mens Dijon skal tilbage til November for at finde deres seneste sejr.



Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 12 Jan 2012, 16:40
Napoli - Cesena
Academecia - Oliveirense
1,92

- Jeg har brudt mine egne regler ved dagens odds. Men det skyldes simpelthen at Cesena har udtalt at de ikke vil satse på pokalturneringen, da de har en meget vigtig bundkamp i weekenden. Derfor betragter jeg Napoli som enorme favoritter, hvilket desværre heller ikke giver de bedste odds.

Samtidigt har jeg valgt at oddse på Academicia, da de i pokalsemifinalen skal møde Oliveriense fra den næstbedste rækker. Derfor forventer jeg også her en klar sejr.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 17 Aug 2012, 18:45
Jeg er begyndt at oddse lidt igen, og vil derfor bruge denne tråd til at fortælle lidt om de odds jeg gør mig, og en kort begrundelse for hvorfor..

Jeg har planer om kun at oddse på en kamp om dagen, og altid sørge for at lede efter det odds som jeg mener bedst kan betale sig. Formålet er at tjene lidt penge, men selvfølgelig også at nyde alt hyggen ved at oddse..

Dagen odds er faldet på AaB - FC Midtjylland.
- Her er der smidt 100kr på en AaB sejr, som har vundet 3 ud af deres seneste fire opgør mod FCM. Derudover virker AaB i god form, mens FCM Midtjylland har nogle problemer i offensiven, hvor flere spillere ikke er i form endnu. AaB har indtil nu, en sejr og uafgjort på hjemmebane, mens FC Midtjylland endnu ikke har vundet på udebane. Derfor betragter jeg en AaB sejr, som overvejende sandsynligt, og at odds 2.38 er et super odds for en hjemmesejr.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: ReaLFCK 17 Aug 2012, 22:16
Godt ramt;-)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 17 Aug 2012, 22:19
Takker.. Men jeg syntes nu at den lå lige til højrebenet..  ;)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: ptrN 17 Aug 2012, 22:33
Jeg fik selv AaB-sejr til 2.60, ligesom jeg også spillede over 2,5 mål i kampen. Dejligt at der kommer gang i tråden igen. Det er rart at kunne få noget inspiration.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 17 Aug 2012, 22:40
I morgen spiller FC København mod Brøndby, og der er i mine øjne dermed nogle sikre penge at hente på en sejr til løverne til odds 1.5.

Brøndby er utrolig svingende, hvilket skal ses i den megen uro der har været omkring klubben, men jeg tror også at det skyldes deres defensiv, som slet ikke er prangende på nogen måder. Deres målmand har ikke niveauet i mine øjne, og Goodson formår på ingen måder at styrer sit forsvar.

Derudover har Brøndby blot vundet et ud af de seneste ti opgør mod FCK, hvor FCK har løbet med de tre point i syv af opgørene..

De seneste fire kampe i Parken er endt med en hjemmesejr, derudover har FCK hentet tre sejr i træk, mens Brøndby har tabt deres seneste to kampe.. Og så behøver jeg vel ikke at nævne at Auri er den dårligste træner i Brøndbys historie.......!

Jeg kan ikke andet, end at se et velfungerende FCK mandskab vinde i morgen - Sikkert! Godt nok siger man at Brøndby vil give sig 140% i disse kampe, men det føler jeg mig overbevist om at FCK også gør. Disse opgør har lige så stor betydning for FCK, som de har det for Brøndby.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Risom 18 Aug 2012, 00:04
Gode argumenter/beskrivelser. Kigger med for inspiration :)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 19 Aug 2012, 12:57
Skuffende at FCK ikke formåede at slå Brøndby igår. Det var et resultat der kom meget bag på mig, og man må blot konstatere, at det var for ringe af FCK.

- Idag har jeg valgt at drage til Hollandsk fodbold, hvor jeg forventer at Ajax rejser sig over det uafgjorte resultat mod AZ, og vinder over Nijmegen idag. Indbyrdes har Ajax vundet syv ud af de seneste ti opgør, mens de resterende tre kampe er endt uafgjort. Så der er stor sandsynlighed for at Ajax snupper alle tre point på udebane. Faktisk har Ajax besejret Nijmegen i de senete fire opgør, på Nijmegens hjemmebane.

Det eneste der måske kan tale for Nijmegen, er at de vandt deres første kamp i denne sæson, med 2:0 ude over Heerenveen, mens Ajax hjemme spillede uafgjort mod AZ.

Oddset på en Ajax sejr er 1.85, hvilket i mine øjne er et yderst fornuftigt odds, da jeg finder det overvejende sandsynligt at de vinder idag.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 21 Aug 2012, 14:02
Jeg var ikke hjemme igår, så jeg nåede aldrig at berette om mit odds på en OB sejr i går. Årsagen til at jeg "turde" oddse på OB, er at de har et godt tag på SØnderjyskE når det kommer til opgørene i Haderslev. Havde opgøret derimod været i Odense, så ville jeg ikke have spillet på en OB sejr (vel og mærke selvom oddset havde været den samme)

Med sejren igår til OB, er jeg nu oppe på et overskud på 685kr for de seneste fem kampe. Det tæller sejre til AaB, Randers, Ajax & OB, samt et tabt væddemål mellem FCK og BIF.

Dagens odds falder på en Watford sejr hjemme over Ipswich til odds. 2.20. En helt igennem fremragende odds, når man tænker på statistikkerne til opgøret. I de seneste ti indbyrdes opgør har Watford vundet intet mindre end 8 gange, mens de resterende to opgør er endt uafgjort. Watford har således vundet de seneste fem kampe hjemme mod Ipswich.

Hvad der ligger til grund for det høje odds, er jeg ikke klar over, for umiddelbart lyder det simpelthen for godt til at det kan være sandt, at man kan få pengene 2.20 gange igen, når Watford har den statistik med sig, som de har.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: r-mand 21 Aug 2012, 14:28
Jeg tror jeg hopper med på den med Watford idag! :)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Brodtgaard 21 Aug 2012, 14:29
Jeg er også hoppet med på Watford-vognen.  Danskespil har sat oddset ned til 2,10


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 21 Aug 2012, 18:36
Citat af: r-mand 21 Aug 2012, 14:28
Jeg tror jeg hopper med på den med Watford idag! :)

Citat af: Brodtgaard 21 Aug 2012, 14:29
Jeg er også hoppet med på Watford-vognen.  Danskespil har sat oddset ned til 2,10


Lyder godt.. Jeg regner da også med at det er nogle relativ sikre penge at vinde, hvorfor jeg selv smed 200kr. på kampen..  :)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Footi 21 Aug 2012, 18:38
Jeg er også hoppet med på en Watford-sejr! Har desuden tjekket det store internet for eventuelle skader, kriser eller lign., men kan intet finde. Godt set! ;)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 24 Aug 2012, 13:55
Nogle gange er man bare uheldig, eller også havde bookmakerne set noget vi andre ikke havde set. Desværre tabte Watford, til trods for en imponerende statistik imod Ipswich.

I dag har jeg i stedet valgt at oddse lidt på fransk fodbold, hvor Lyon er på besøg mod Evien. En sejr til Lyon giver 2.10 gange pengene igen, hvilket jeg syntes er et meget flot odds taget i betragtning af, at Lyon har vundet de tre indbyrdes opgør mod Evien, samt er startet ud med to sejre i den franske liga, mens Evien har tabt deres to første opgør.

Tager man Evien og ser på deres seneste fem kampe, hvilket er inklusiv venskabskampe, så er de uden sejr selvom de faktisk har spillet fire af de seneste fem kampe på hjemmebane.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 26 Aug 2012, 15:35
Dagens odds er en af de lidt mere usikre - i hvert fald hvis man skal tro de mange bookmakere. Montpellier mod Marseille hvor udeholdet har fået odds 3.20 for en sejr, hvilket er vildt i mine øjne. Godt nok er Montpellier forsvarende mestre, men deres start på den nye sæson er ikke prangende, hvor det er blevet til et nederlag til Lorient og uafgjort hjemme mod Toulouse. Marseille er i stedet startet med to sejr, og er faktisk inde i en stime på fire sejre i træk, når man tæller Europa League med.

Så selvom Marseille er på udebane, mod de forsvarende franske mestre, så tror jeg på en sydfransk sejr til odds 3.20


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: CarlosVela 26 Aug 2012, 15:45
Citat af: Guldbrand 26 Aug 2012, 15:35
Dagens odds er en af de lidt mere usikre - i hvert fald hvis man skal tro de mange bookmakere. Montpellier mod Marseille hvor udeholdet har fået odds 3.20 for en sejr, hvilket er vildt i mine øjne. Godt nok er Montpellier forsvarende mestre, men deres start på den nye sæson er ikke prangende, hvor det er blevet til et nederlag til Lorient og uafgjort hjemme mod Toulouse. Marseille er i stedet startet med to sejr, og er faktisk inde i en stime på fire sejre i træk, når man tæller Europa League med.

Så selvom Marseille er på udebane, mod de forsvarende franske mestre, så tror jeg på en sydfransk sejr til odds 3.20

Ikke for at være flabet :) men både Montpellier og Marseille begge er byer fra sydfrankrig. ;) Og undskyld for at det var off-topic.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 26 Aug 2012, 15:47
Citat af: CarlosVela 26 Aug 2012, 15:45
Ikke for at være flabet :) men både Montpellier og Marseille begge er byer fra sydfrankrig. ;) Og undskyld for at det var off-topic.


Det gør vel bare mine chancer for at have ret, endnu større..  ^-^    ;)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 27 Aug 2012, 15:57
Efter gårsdagens sejr, er jeg klar med et nyt bet.

Åtvidaberg - Norrköping, 3.75

- Igen en af de lidt usikre odds, men pga. de indbyrdes opgør tror jeg på en udebanesejr til Norrköping idag. I deres seneste ti opgør har Norrköping nemlig været suverænt bedst.

Åtvidaberg               Norrköping
1 sejr     2 uafgjorte  7 sejre
9 mål                       19 mål

Det er nr. 8 mod nr. 7 i tabellen, og selvom Åtvidaberg har leveret gode præstationer på hjemmebane med 6 sejr, 1 uafgjort og blot 2 nederlag, så tror jeg på at netop Norrköping er i stand til at vinde.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: fraize 28 Aug 2012, 08:39
Ærgeligt at en overtidsscoring skulle ødelægge dagen :/


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 28 Aug 2012, 16:37
Citat af: fraize 28 Aug 2012, 08:39
Ærgeligt at en overtidsscoring skulle ødelægge dagen :/

Ja, det var egentlig skide irriterende for at sige det mildt..  :-\

Men sådan er det jo nu engang når man oddser.. Man må tage det sure med det søde, og så håbe at der er gevinst næste gang..  :)


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 28 Aug 2012, 16:53
Esbjerg IF 92 - Lindholm, 2.30

Dagens odds falder i Landspokalen, hvor sensationsholdet Esbjerg IF 92 møder i mine øjne favoritterne fra Lindhold. Esbjerg klubben der til dagligt ligger i jyllandsserien slog i sidste runde FC Fyn ud, hvilket uden tvivl har givet dem en god portion selvtillid. Omvendt så er holdet ikke kommet synderlig godt fra start i Jyllandsserien, hvor det blot er blevet til en enkelt sejr og fire point i de første fire kampe.

Lindholm rykket ned fra 2. division sidste sæson og spiller derfor nu i Danmarksserien. Klubben har fået en fin start med 2 sejr i 3 kampe.

Så udover at have fået en god start, så ligger de i en række over Esbjergklubben, og så er de tilmed endda nedrykkere fra 2. Division. Desuden tvivler jeg på at de undervurdere Esbjerg IF 92, på samme måde som det må forventes at FC Fyn gjorde det.


Titel: Sv: Guldbrand & odds
Oprettet af: Guldbrand 08 Sep 2012, 14:23
I jagten på at blive bedre til at oddse, og dermed også vinde flere penge har jeg gransket lidt i hvordan jeg opnår det på bedst mulige måde. Min konklusion er - hvilket er ganske logisk, at jeg er nød til at oddse indenfor det område hvor jeg har min bedste og bredeste viden om klubberne, form, skader etc., og hvor jeg dermed også har størst chance for at gætte rigtigt. Derfor vil jeg fremover kun oddse på danske kampe, der min forudsætning for at vinde er langt større, end hvis jeg oddser på tyske, engelske, spanske eller italienske kampe.

Min første kupon efter min lille granskning er denne:


Hobro - Brønshøj, 2.40
indskud: 200kr.

Brønshøj er fremragende kørende i tiden, og er i de seneste fire kampe gået fra banen som vinderne. omvendt har Hobro som ellers startede flot ud i sæsonen, ikke vundet i deres seneste fire kampe, hvor det tilgengæld dog er blevet til 3 uafgjorte kampe. Hobro har dog godt nok endnu ikke tabt på hjemmebane, men jeg tror at den statistik bliver ødelagt i dag mod formstærke Brønshøj.

Indbyrdes er Brønshøj ligeledes bedst, med to sejr, en uafgjort og et nederlag.



Balance 702kr.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010