FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: Katanka 17 Dec 2011, 15:54



Titel: AC | 11 |
Oprettet af: Katanka 17 Dec 2011, 15:54
[img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/HorsensFolkeblad.png[/img]

[float=left][img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/Pic1-2.png[/img][/float]
Johnny Mølby forlader AC Horsens
29 | Juni | 2011

AC Horsens har hertil morgen meddelt at Johnny Mølby forlader AC Horsens af familiære årsager. Johnny Mølby har siden 2009 stået i spidsen for AC Horsens, og forlader klubben med gode resultater. Hvem der skal overtage efter Johnny Mølby er ikke sluppet ud til pressen, men allerede nu kører rygte møllen på højtryk. En af de mange som bliver rygtet til jobbet i Horsens er den tidligere FC Midtjylland træner Erik Rasmussen, men bestyrelsen hos AC Horsens vil ikke udtale sig om rygterne.

”Det er trist for klubben at må sige farvel til en person som Johnny (Mølby red.). Han har været en mand med ambitioner for AC Horsens og har været med i gode og dårlige tider. Vi skal nu ud og finde en person som passer på Johnnys profil eller på de krav, som vi har til vores kommende træner. Vi har selvfølgelig en lang række navne på mulige emner, men vi vil ikke allerede nu pege på en favorit, da alle skal have lov til at fortælle om deres kompetencer og planer.” - Ole Willy Mandrup Rasmussen

AC Horsens forventer at kunne offentligøre den nye træner indenfor fjorten dage. Imens overtager assistent træner Jan Vingaard posten. Første opgave for den vikarierende træner er træningskampen ude mod Første Divisions holdet Randers FC.


Titel: Sv: AC | 01 |
Oprettet af: Katanka 17 Dec 2011, 15:55
Update oversigt.

01 | Johnny Mølby forlader AC Horsens (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32384.msg965961#msg965961)
02 | Uro i truppen (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32384.msg965978#msg965978)
03 | ACH henter kantspiller hos rival (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32384.msg965991#msg965991)
04 | Retov skifter til Holland (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32384.msg966002#msg966002)
05 | Ny træner på plads (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32384.msg966010#msg966010)
06 | Ghaneser skriver med ACH (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32384.msg966134#msg966134)
07 | Optakt til sæsonen 2011/2012 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32384.msg967043#msg967043)
08 | Tilgang af midtbane mand i sidste time (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32384.msg967053#msg967053)
09 | De nye kostede point i Haderslev (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32384.msg967436#msg967436)
10 | Juli update (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32384.msg967835#msg967835)
11 | Først test: Dumpet! (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32384.msg977212#msg977212)


Titel: Sv: AC | 02 |
Oprettet af: Katanka 17 Dec 2011, 16:20
[img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/HorsensFolkeblad.png[/img]

[float=left][img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/Pic3-2.png[/img][/float]
Uro i truppen
30 | Juni | 2011

Dagen efter at det kom frem at Johnny Mølby stoppede som cheftræner for AC Horsens, har sat gang i nogle beslutninger og valg hos AC Horsens. Midtbanespilleren Martin Retov har valgt at takke nej tak til en ny kontrakt, da hans nuværende udløber til næste sommer, og allerede nu vil AC Horsens have truppen optimeret for fremtiden. Derfor har klubben valgt at sætte Martin Retov til salg og få nogle penge for midtbanemanden inden hans kontrakt udløber, hvilket er grunden til en uro blandt spilleren og klubben.

”Ja det er rigtigt at vi har valgt at sætte Martin (Retov red.) til salg, da vi ikke vil have en spiller, som ikke vil binde sig til klubben i en længere periode og ikke ser ham, som en del af fremtiden for AC Horsens. Det kommer måske som et chok for mange, da Martin har været en bærende mand for holdet via hans erfaring, men vi har valgt at tænke langsigtet og derfor er han nu til salg. Vi har mange interessante klubber som gerne vil overtage Martin, men han har en pris, og derfor forhandler vi nu med en del klubber.” - Ole Willy Mandrup Rasmussen

Hvor Martin Retov ender er et spørgsmål, men ved et salg af Martin Retov står klubben med et hul på den centrale midtbane. Hvordan klubben vil lukke dette hul er i det uvisse.


Titel: Sv: AC | 02 |
Oprettet af: Dida 17 Dec 2011, 16:49
Det ser sgu godt ud :)


Titel: Sv: AC | 03 |
Oprettet af: Katanka 17 Dec 2011, 16:58
[img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/ACHorsensnews.png[/img]

[float=left][img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/Pic4v2.png[/img][/float]
ACH henter kantspiller hos rival
4 | Juli | 2011

Selvom AC Horsens ikke har fundet deres nye træner har man alligevel valgt at hente en spiller til klubben. Første mand som skal tørne ud for Den Gule Fare er Tobias Mikkelsen. Tobias er hentet hos rivalerne fra FC Nordsjælland og kommer til Horsens for et beløb på knap en million kroner. Med købet af Tobias Mikkelsen får man en kant med speed, samt en spiller som kan gøre det uventet.

Tidligere har Tobias Mikkelsen spillet for Lyngby, Brøndby IF og seneste FC Nordsjælland, dermed bliver AC Horsens hans fjerde klub i Danmark. Tobias Mikkelsen har bundet sig til AC Horsens frem til sommeren 2015 og bliver dermed klubbens første transfer i 2011/2012 sæsonen.


Titel: Sv: AC | 02 |
Oprettet af: Katanka 17 Dec 2011, 17:00
Citat af: Dida 17 Dec 2011, 16:49
Det ser sgu godt ud :)


Tusind tak skal du have.. Må sige at det er noget af en udfordring med ACH  >:D


Titel: Sv: AC | 03 |
Oprettet af: Thomashald 17 Dec 2011, 17:23
Det ser godt ud KIU :)


Titel: Sv: AC | 04 |
Oprettet af: Katanka 17 Dec 2011, 17:23
[img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/ACHorsensnews.png[/img]

[float=left][img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/1010.png[/img][/float]Retov skifter til Holland
09 | Juli | 2011

Efter længere tids uro omkring fremtiden for Martin Retov, kan man nu begynde at se fremad. I dag skrev Martin Retov under på en kontrakt med hollandske FC Utrecht, som har papir på ham indtil sommeren 2012. Prisen for Martin Retov skulle eftersigende være på ca. 2,5 millioner, samt man sparer en del i hans høje lønning.

”Vi er glade for at vi i dag har kunnet finde en klub som passede Martin godt. Han har været en god mand for os, men han har ikke været fleksibel ang. hans kontrakt og derfor har vi måtte sælge ham. Vi ønsker ham held og lykke med hans nye eventyr i Holland, og takker ham for hans præstationer på Casa Arena.” - Ole Willy Mandrup Rasmussen

Med salget af Martin Retov er AC Horsens nu nødsaget til at skulle ud på transfermarkedet for at finde en afløser. En del spillere nævnes som mulige afløsere men indtil nu er der ingen konkrete bud på, hvem den nye midtbane mand kan være.


Titel: Sv: AC | 03 |
Oprettet af: Katanka 17 Dec 2011, 17:24
Citat af: Thomashald 17 Dec 2011, 17:23
Det ser godt ud KIU :)


Manne tak :)


Titel: Sv: AC | 05 |
Oprettet af: Katanka 17 Dec 2011, 17:58
[img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/HorsensFolkeblad.png[/img]

[float=left][img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/Pic5-2.png[/img][/float]

Ny træner på plads
10 | Juli | 2011

Det bliver en berejst mand som bliver ny mand i spidsen for AC Horsens. Viggo Jensen har takket ja tak til en to årig kontrakt. Viggo Jensen har tidligere stået i spidsen for Silkeborg, OB, Malmö FF, Esbjerg, Estland, FC Fyn og senest Vejle Boldklub. Udover et flot CV som træner kan han også fremvise et flot CV som spiller, som har bragt ham fra Esbjerg, B 1909, Bayern München, SpVgg Fürth og OB. Nu kommer der til at stå AC Horsens på CV’et de næste to år.

”Jeg er meget glad for at få min fremtid og arbejdssituation på plads. Desværre blev det jo ikke til en fast kontrakt i Vejle, men hvad gør det når man kan komme til AC Horsens. Jeg glæder mig til at overtage denne spændende trup efter et godt stykke arbejde fra Johnny Mølby, som har leveret gode resultater med ACH. Mine egne ambitioner er de samme som bestyrelsen, og vi har fra første møde været fast besluttet på hvordan ACH skal drives som fodboldklub.” - Viggo Jensen

Første seriøse opgave for Viggo Jensen bliver i Superligaen, hvor SønderjyskE venter på Haderslev Stadion i første spillerunde.


Titel: Sv: AC | 05 |
Oprettet af: Roche 17 Dec 2011, 18:23
Som AC Horsens fan kan man ikke andet end at følge :)


Titel: Sv: AC | 05 |
Oprettet af: -Benja- 17 Dec 2011, 19:44
Spændende!

Rigtig godt køb af Mikkelsen, tror han bliver rigtig god for dig.

Jeg følger med!


Titel: Sv: AC | 05 |
Oprettet af: HRz 17 Dec 2011, 20:20
Måske osse Danny Olsen? Formidabel til prisen, samme med Alexander Fisher :)


Titel: Sv: AC | 05 |
Oprettet af: Katanka 18 Dec 2011, 00:05
Takker mange gange.. Er meget spændt på Mikkelsen. Desværre kommer Olsen og Fischer ikke til Horsens ;)


Titel: Sv: AC | 06 |
Oprettet af: Katanka 18 Dec 2011, 00:08
[img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/ACHorsensnews.png[/img]

[float=left][img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/Pic2-2.png[/img][/float]
Ghaneser skriver med ACH
13 | Juli | 2011

Efter salget af Martin Retov til hollandske FC Utrecht har ACH ledt efter en overtager til midtbanen. Denne mission ser nu ud til at være lykkedes, da man i Frankrig har hentet ghanesiske Charles Boateng hos FC Rouen. Charles Boateng har i en tidlig alder været i søgelyset ikke fra andre klubber, men pga. en skandale i hjemlandet. Han var involveret i en match fixing skandale i den næst bedste række i hjemlandet. Efter skandalen rejste han til Frankrig og Dijon inden næste stop blev FC Rouen. Nu står der så AC Horsens på næste stoppested, hvor han skal være med til at løfte holdet efter Martin Retovs farvel.

”Charles Boateng er en spændende spiller, ikke kun pga. hans historie fra sit hjemland, men også som spiller. Vi er 100 % sikre på at vi har den mand som kan gøre en forskel for ACH. Med hans hurtighed og kreativitet, kan han komme til at være hjernen på midtbanen, som kan afgøre en kamp. Vi forventer ikke at han slår til med det samme, da han kommer til en helt ny kultur, men vi har store drømme om ham som spiller, hvilket vi ikke lagde skjul på i forhandlingerne med ham.” - Viggo Jensen

Charles Boateng har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2014, hvor han har rig mulighed for at vise sine talenter og egenskaber i dansk fodbold. Det bliver første gang i hans karriere at han skal spille fodbold på fuld tid.


Titel: Sv: AC | 06 |
Oprettet af: nicolajtmadsen 18 Dec 2011, 01:44
Ser rigtig godt ud Katanka. Kan godt lide det simple layout, også skriver du også godt.

Ville meget gerne se et ss af ham Boateng hvis det er muligt. :)


Titel: Sv: AC | 06 |
Oprettet af: Cesc 18 Dec 2011, 20:21
Spændende med en blog om holdet fra min by!

Jeg er på her!


Titel: Sv: AC | 06 |
Oprettet af: Katanka 20 Dec 2011, 01:32
Citat af: nicolajtmadsen 18 Dec 2011, 01:44
Ser rigtig godt ud Katanka. Kan godt lide det simple layout, også skriver du også godt.

Ville meget gerne se et ss af ham Boateng hvis det er muligt. :)

Citat af: Cesc 18 Dec 2011, 20:21
Spændende med en blog om holdet fra min by!

Jeg er på her!


Takker og bukker :)

Charles Boateng:
http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/ss_boateng.png


Titel: Sv: AC | 07 |
Oprettet af: Katanka 20 Dec 2011, 01:35
[img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/HorsensFolkeblad.png[/img]

[float=left][img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/Pic6-1.png[/img][/float]
Optakt til sæsonen 2011/2012
15 | Juli | 2011

Optakten til den kommende sæson har været præget af uro hos ACH. Først forlod træner Johnny Mølby klubben, derefter valgte man at sælge profilen Martin Retov, hvilket har efterladt mange spørgsmål omkring AC Horsens. Selv har AC Horsens kun ambitioner om at overleve, men hvis man spørger nogle af trænerne i andre Superliga klubber, så mener de at man bluffer i Horsens. Truppen har vist at de sagtens kan spille med i Superligaen, men med salget af Martin Retov og ny træner, så kan det have en negativ effekt hos AC Horsens.

Selvom optakten har budt på lutter sejr til Horsens, så mener man alligevel kun at overlevelse er punkt nummer et. Første kamp i optakten var mod Superliga nedrykkerne fra Randers FC, som hjemme i Randers blev slået med 2:0. Derefter fulgte en knusende sejre ude over B 93 på 5:0, og senere en sejr over Lundtofte på 2:0. En god opstart til den kommende sæson, hvor overlevelse er mål nummer et.


Titel: Sv: AC | 08 |
Oprettet af: Katanka 20 Dec 2011, 02:43
[img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/ACHorsensnews.png[/img]

[float=left][img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/Pic7v2.png[/img][/float]
Tilgang af midtbane mand i sidste time
16 | Juli | 2011

Lige før udekampen mod SønderjyskE har AC Horsens kunnet præsentere endnu en midtbane mand til holdet. Det er den tidligere Viborg mand Thomas Raun, som efter et ophold i svensk fodbold nu vender næsen hjem til Danmark. Thomas Raun skal være med til at give bredden på midtbanen et hak opad, samt han kan videregive noget erfaring.

”Det er dejligt at vende hjem til Danmark igen. Jeg har ikke trænet med mine nye holdkammerater endnu, men nu sidder jeg her på Haderslev Stadion og får snart min debut. Dette er nok noget af det vildeste jeg har været med til i min karriere, men jeg er sikker på at det nok skal gå godt. Jeg føler selv at min form er til at spille med i Superligaen, så jeg glæder mig til at snøre støvlerne.” - Thomas Raun


Titel: Sv: AC | 09 |
Oprettet af: Katanka 20 Dec 2011, 23:30
[img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/ACHorsensnews.png[/img]

[float=left][img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/Pic8.png[/img][/float]
De nye kostede point i Haderslev
16 | Juli | 2011

Opstilling: S. Jochumsen; S. Jensen, N. Lodberg, M. Rasmussen, A. Nøhr; M. Spelmann; C. Boateng, T. Raun; J. Mehl, T. Mikkelsen; Gilberto

AC Horsens indledte den nye sæson med at gæste SønderjyskE i Haderslev. Første kamp i en ny sæson er altid vigtigt at komme godt ud af, hvilket begge mandskaber var klar over fra kampens start. ACH indledte kampen med en del chancer, men dog uden at sætte Nathan Coe på prøve. Efter 22 minutter måtte udeholdet skifte anfører Niels Lodberg ud, da han efter en duel måtte humpe fra banen med en skade. Skaden til Niels Lodberg satte ACH under pres, og man var meget rystet i de næste ti minutter, hvor hjemmeholdet kom længere frem på banen. Første halvlegs højdepunkt kom et minut før pausen, hvor et hjørnespark til hjemmeholdet blev clearet på stregen af ACH forsvaret, men desværre ramt bolden Søren Jochumsen i ryggen og gik i mål.

Efter pausen kom ACH igen godt fra start, men uden at man igen var farlige. Efter 66 minutter kom første højdepunkt i anden halvleg, da hjemmeholdets Jarl André Storbæk måtte modtage sit andet gule kort, og måtte forlade banen. Udvisningen skabte mere plads til ACH, og ti minutter efter udvisning trak Gilberto et straffespark. Nytilkomne Thomas Raun skulle sparke, men desværre for ACH sad skuddet lige på målmand Nathan Coe, og dermed missede ACH en stor chance for at komme tilbage i kampen. ACH skulle dog få endnu en stor chance ved Tobias Mikkelsen, som pludselig stod helt alene med Nathan Coe, men han overplacerede sit skud, og måtte se det tage stolpen. Dermed var et nederlag til SønderjyskE en realitet.[float=right]
SønderjyskE - AC Horsens 1:0 (1:0)
1:0 Søren Jochumsen, selvmål 44'
MoM: Kasper Hansen (SE)
Tilskuer: 4295
[/float]


”Jeg ved ikke hvad der sker! Vi levere en omgang lort for at sige det mildt. Vi skaber nogle store chancer, men alligevel står vi uden point og mål. Straffesparket er svagt sparket og Tobias misser en kæmpe chance. Det var bare ikke vores dag. Deres mål er så heldig som det kan blive, men sådan er fodbold. Dem som søger heldet har heldet, vi søgte åbenbart ikke nok i dag.” - Niels Lodberg


Titel: Sv: AC | 10 |
Oprettet af: Katanka 22 Dec 2011, 00:03
[img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/HorsensFolkeblad.png[/img]

[float=left][img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/Pic9.png[/img][/float]
Juli update
01 | August | 2011

Foruden udekampen mod SønderjyskE som desværre blev tabt, har AC Horsens været i to kampe mere i Superligaen. Nederlaget ude til SønderjyskE skulle vaskes af hjemme på Casa Arena mod førerholdet fra AaB, som i deres sæsonåbner sejrede hele 4:0 ude over Brøndby.

Kampen var da også kun et kvarter gammel da kampens første mål indtraf. Det var hjemmeholdets Jeppe Mehl, som kunne sætte panden på Tobias Mikkelsens indlæg og forbi en chanceløs Nicolai Larsen. Målet fik AaB til at vågne og på fire minutter var det udeholdet som var i front ved mål af Kjetil Wæhler og Nicklas Helenius. Men første halvleg var dog langt fra forbi, for Gilberto Macena ville også lege med. Seks minutter før pausen sendte han en flad afslutning af sted fra 20 meter, som Nicolai Larsen så i sidste øjeblik og man kunne gå til pause med 2:2. Efter pausen var det magiske forbi og en pointdeling var på sin plads.
[float=right]
AC Horsens - AaB 2:2 (2:2)
1:0 Jeppe Mehl 15'
1:1 Kjetil Wæhler 29'
1:2 Nicklas Helenius 33'
2:2 Gilberto 39'
MoM: Nicklas Helenius(AaB)

Lyngby BK - AC Horsens 1:1 (0:0)
1:0 Emil Larsen 59'
1:1 Anders Nøhr, straffe 66'
MoM: Emil Larsen(LBK)
[/float]

De gode takter mod AaB skulle Horsens tage med til Lyngby, som i deres to første kampe havde skrabet fire point sammen. Kampen blev også en spændende en af slagsen, og der var noget for begge holds tilskuere. Men man skulle dog ind i anden halvleg for at finde målene. Det var Lyngby som først fik bolden i kassen ved Emil Larsen, som sendte et fladt forsøg ind bag Søren Jochumsen. Der skulle dog ikke gå mere end syv minutter før der igen var balance, da Anders Nøhr sendte et straffespark i kassen uden chance for Rune Pedersen. Rune Pedersen var dog Lyngbys redningsmand da han gang på gang holdte Gilberto fra fadet, som efter kampen nok skyldte et par mål på sine mange chancer. Med det ene point i Lyngby holder man fast i pladsen over stregen, hvor HB Køge og Brøndby indtager nedrykningspladserne.


Titel: Sv: AC | 11 |
Oprettet af: Katanka 17 Jan 2012, 00:36
[img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/ACHorsensnews.png[/img]

[float=left][img ]http://i10.photobucket.com/albums/a109/platini7/Blog/Pic10.png[/img][/float]
Første test: Dumpet!
07 | August | 2011

Opstilling: S. Jochumsen; S. Jensen, A. Andersen, M. Rasmussen, A. Nøhr; J. Mehl, T. Raun, C. Boateng, M. Spelmann, T. Mikkelsen; Gilberto

Efter to point i de første tre kampe ventede FC København nu hjemme på Casa Arena. En kamp hvor Horsens kunne se, hvor de stod henne rent spillemæssigt. Lad os sige med det samme, det var en ren opvisning af Københavnerne, som fra start til slut havde spillet. Da stadion uret havde rundt den halve time stod der 2:0 til gæsterne på mål af César Santín og Sölvi Ottesen.

Efter pausen måtte ACH se Thomas Raun forlade banen med en skade, hvilket ikke er godt for den allerede i forvejen smalle trup. Horsens kom dog til lidt chancer, men igen var Gilberto ikke skarp nok foran målet. Man skulle dog hen til kampens sidste kvarter før der igen kom mål. Igen var det César Santín som var på pletten, inden hans makker Dame N’Doye gjorde det til 4:0 med ni minutter igen. Ren afklapsning af ACH, som har langt til toppen i Superligaen.

”I dag mødte vi simpelthen vores overmænd. FC København spillede fra kampens start noget flot fodbold, hvor vi bare er træningskegler. Hvis vi skal tage noget med her fra, så er det vores kantspil, som i dag er godt, men dog uden mål. Vi må op på hesten igen og se fremad. Der er mange fodboldkampe endnu i denne sæson.” – Viggo Jensen


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010