FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: KongFjong 29 Nov 2011, 12:20



Titel: Workington - The Reds
Oprettet af: KongFjong 29 Nov 2011, 12:20
Så har jeg fået startet et spil op i FM2012. Jeg plejer at starte med TNS i Wales, men tænkte jeg ville prøve noget andet denne gang. Og så anderledes er det jo heller ikke at starte i de nederste engelske rækker :)

Valget faldt på Workington. Eller dvs. spillet valgte for mig. Og det er et spændende valg. Workington er 90 år gammel, og ligger i Blue Square Bet North, den 6. højeste rækker i England.

Det er en semi-professionel klub, og er en klub der er vant til at ligge i det brede midterfelt. Man spiller sine kampe på Borough Park der kan huse 3.100 tilskuere, heraf 500 siddende og man har et rimeligt basalt setup hvad angår faciliteter til træning og ungdomsarbejdet. Så alt i alt, er der masser af muligheder for at udvikle klubben.

Så en klub lige efter mit hoved, en klub der lige nu lever en anonym tilværelse, men som skal hæves ud af middelmådigheden og føres hele vejen til toppen.


Titel: Sv: Workington - The Reds
Oprettet af: KongFjong 29 Nov 2011, 12:48
Så er vi i gang

Jeg har snydt lidt (hvor er TV køkkenet efterhånden - fuck The Price Bros...) og allerede godt i gang med sæsonen. Transfervinduet var hektisk og der var godt gang i svingdøren. Fem spillere forlod os, heriblandt Jonny Wright hvilket var lidt mod min vilje. Men uden kontrakt og en ledelse der ikke var villig til at forlænge den, eller give nok i løn ihf., endte angriberen med at rykke til divisionskollegaerne Blyth Spartans, hvor han har nettet 8 gange i 13 kampe indtil videre.

Men ud over det ærgerlige tab, så har indkøbspolitikken været klar: Vi satser på unge talenter. Og vi har faktisk været heldige at finde en del af dem (de er måske heller ikke ligefrem svære at finde på dette niveau). Helt præcist 13 nye spillere er det blevet til. Otte af dem er faktisk kommet til klubben efter at transfervinduet lukkede, men det er jo glæden ved spillere uden kontrakt :)

Et par af dem er hentet til som øjeblikkelige forstærkninger. Det drejer sig om vores nye førstekeeper Gregory Hartley (http://www.famhjort.dk/workington/GregoryHartleyProfile.png), samt argentinske Dali Gomez (http://www.famhjort.dk/workington/DaliGomezProfile.png), der hurtigt slog den normale makker til Kevin Gall, Gareth Arnison af startopstillingen og også er startet godt på sin karriere i Workington.

Generelt har vi en rigtig spændende trup. Og vi har fået en fornuftig start på ligaen, hvor vi ligger nr. 5 efter 10 kampe med 6 sejre og 4 nederlag. Og i FA Cup'en har vi slået os igennem til 1. runde, efter sejre over Chesham, Bishop's Stortford og Braintree. Her får vi dog en svær kamp på udebane mod Swindon fra League 2.


Titel: Sv: Workington - The Reds
Oprettet af: SirToby 29 Nov 2011, 13:49
Altid spændende med dig og små hold. Jeg er selvfølgelig med.

Gomez ligner en rigtig god spiller på det niveau.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010