FmFreaks

Hej og velkommen til min blog, som jeg vil blogge i en datidsform, da hele bloggen kører over en grufuld og gold fortid.. Jeg har en smule erfaring med blogs, og jeg syntes, at de forbedrer sig, for hver gang jeg skriver. Det er jo blot fordi, at der er så konstruktive kritikere her på fmfreaks, og det er jeg vinderligt glad for. Skamroses skal i sgu. Jeg håber, at i vil nyde bloggen som nok vil få en update eftersom hvad jeg nu føler og tænker. Det kan være en nervepirrende kamp eller en tragisk handling. What ever. Jeg ønsker jer god læselyst, og lad os da håbe på at jeg stadig har lysten til denne blog, når nu I kommer med jeres, selvfølgelige, konstruktive kritik.
Personens klub vil blive en surprise, da jeg foretrækker min blogs på denne måde. I vil nok kommentere den mærkelige skrivestil, jeg benytter, men det er blot noget, jeg forsøger og hvis det lykkedes, ja, så er det jo perfekt.




Personligheds updates:
1': - Introduktion (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32101.msg956846#msg956846)
2': - Hvor skal jeg starte historien? - Fortiden (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32101.msg956895#msg956895)
3': - Frustrationens positive side (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32101.msg957054#msg957054)
4': - Barsk kvarter - Styrkende femtid. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32101.msg957166#msg957166)
5': - Den skæbnesvalgte dag (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32101.msg957377#msg957377)
6': - Vandretur uden for murene (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32101.msg957400#msg957400)

Club updates:
7': - Daily british news - Trænerpost artikel (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32101.msg957660#msg957660)
8': - Kaos fra dag ét (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32101.msg957905#msg957905)
9': - Taktisk opsummering for og efter transfers (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32101.msg958021#msg958021)
10': - Manddomsprøven (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32101.msg958304#msg958304)

*

Updatesystemet er lavet mere let og overskueligt, hvis du bla. ikke gider at læse om managerens personlige historie, så skal du vælge 'club updates', og hvis du ikke vil læse om klubben, og syntes at hans personlige historie er mere interessant, så skal du vælge 'personligheds updates'. Selvfølgelig må du gerne læse dem begge, det er bare til den dove læser.

Dagene er talt. Mere end én gang. Indersiden af Vestegnens fængsel er filet med streger fra det gamle Rom som symboliserer tal eller tid. Romertal. Nogen har tilbragt tid. Meget tid. Tidem er kommet. Et koldt udtryk. Ikke mere. Hankønnet blev sluppet ud, efter flere års indespærring, i et forfaldent og indelukket spjæld. Han er tidligere kendt som alfahannen, men hvad sker der nu? Hvordan var livet før spjældet? Før retsagen? Før anklageren fik gennembanket sit ansigt med et rustent jernrør, ligesom når Gordon Ramsey banker noget økologisk og magert oksekød i et seerfyldt underholdsningshow? Det var en pinefuld fortid. Nu venter hans fremtid.
Omgivelserne er tunge, nedslåede og kedelige. En dyb vejtrækning. Det gik stærkt. Hurtigere end ventet. Luften var ren og fuldt med dejlig og fredfyldt ilt. Den ringe luft i spjældet føltes tung og røgspækket. Røgen var vægtig, og derfor lagde den sig i vatter, og sammenpakkede luften som alle spjældets dristige og overilede fangere forsøgte at indånde, så livet kunne komme videre i en stigende streg som på en graf for temperaturen i Danmark fra Marts til August. Nogle fangere ønskede en linje fra Oktober til Januar. Faldende. I live – Svag – Død. Sådan havde han det ikke. Nu var han selvstændig. Hvad skal man drive sig til? - Og hvordan skal man blæse?

Fin intro og følger helt klart med ;) Elsker blogs hvor der er en historie omkring manageren :)

1000 Tak, Pirate ;)
Noget brugbart og kunstruktivt til lille mig? :)

Du må gerne stavekontrollerer, dine egne updates :) Se om du kan finde fejlen, ellers skal jeg nok fortælle dig den :)

Har lige tjekket, og det lykkedes mig at finde et par fejl ;)
Var det dem du tænkte på? - Desuden skal jeg lige understrege at jeg skriver det i Word, og derefter prøver jeg, så vidt som muligt, også at tjekke for komma og stavefejl ;)

Hvor skal jeg starte historien – Fortiden.

Det er Mandag morgen. Vi får snart kendskab til manden. Han ligger ned. Under den stribede dyne som ikke har været vasket, før han røg i spjældet. Hér lugter grimt. Dårligt – Hæsligt – Uimodståeligt. Han befinder sig på fjerde sal i en toværelseslejlighed med udsigt til en gammel jernbane. Lugten af forkastet bræk svimler rundt i lejligheden, og tobaksrøgen fra dagene førhen har sat sig i gardiner og vægge. De er ikke hvide længere. De skulle prøve noget Colgate. Der er masser tilbage. Der er faktisk ikke engang taget hul på tuben. Det gad han ikke. Han ville bare snue i sin seng. Med hensyn til snue. Så er det snart efterår, og bladene fra den engang så hårdbare stamme, er blevet suget fra næring og fibre og mange andre brugbare stoffer. Det er derfor at farven brun dominerer. I hvert fald i naturen. I livet er det grå.
Manden sætter sig på sin førhen moderne cylinderformede skammel betrukket med sort læder. Mørk – Mørkere – Sort. Rynkerne i skamlen fortæller om fortiden. Den er gammel. Ældre end mange andre ting. I hånden holder han et krus. Det sætter han på bordet. Så tager han noget op af baglommen på de lappede, snart defekte, shorts. De var engang flotte. Tingen er ikke større end en mobiltelefon. Den er bare ikke elektronisk. Han åbner den ved hjælp af en lynløs skabt af børnearbejdere i Taiwan. Sørgeligt. Men det tænker han ikke på. Frem fra det den finder han et kort. Et spillekort? - Nej. Der er et billede på. Det er en mand. Han bærer skæg hele vejen rundt om hovedet efterfulgt af bakkenbarter som fuldender hans behårede ansigt. Farven er brun med adskillige grå hår som klæder hans look, og præsenterer hans image. En flot mand. Veltrænet. Med fremhævede kindben fortæller hans ansigt at han levede sundt og vel. Han bærer shorts. Det er camouflageshorts med enkelte slidemærker. De betoner hans kolossale muskler og lår. Der er ingen tvivl.
Under billedet kan der ses bogstaver. Ikke romertal. De er alle i alfabetet. Èt enkelt vokal. Det er u. Hans navn er Knud. Efterfulgt af de febrilske navnene Flind og Jørgensen.
Stærk – Bodybuilder – Knud Flind Jørgensen.

Frustrationens positive side

Knud Jørgensens indtægt er dårlig. Måske er det bedre at sige væk. Han tjener ingen penge, og betalingen for mad kommer fra opsparede penge fra spjældet. Det blev ikke til mange,  men hvis han holder sig fra økologi og ser lidt bort fra sit sunde liv, så burde det lykkedes Knud, at mætte sin mave som er beskyttet af en panseret sixpack. Knud havde engang haft en kone. Det var kun dengang. Hun er for længst  borte og over alle bjerge.
Knud Jørgensen modtager lokalavisen ugentligt med ledige jobs fra hans omegn. En gennemgang af jobannoncerne tager ikke mere end få minutter måske sekunder. Der var nemlig kun ét ledigt job i Knuds kreds. Politimand. Knud Jørgensen gyser. Gåsehud myldrer gennem hans hvideblege krop. Fra tå til næsetip. Tanken fjerner han da også hurtigt igen. Allerede som ung og upålidelig knægt havde Knud opført og betegnet sig selv som en hævnagtig ballademager som kunne finde på alt. Han har altid skævet til panserne, der kom kørende i deres fornemme Ford Mondeo, og troede at de havde krammet på ham. Men som altid fandt Knud en udvej. Det havde han ynderligt brug for nu. Måske mere end før.
Frustration behersker Knud ikke let, og det kan bestemt bekræftes af naboerne, da de pludselig, mens de sad i deres trygge sofa og gloede på meningsløse fjernsynsprogrammer på deres nyerhvervede fladskærmstv, kunne høre nabolejlighedens eneste vase splitte sig i tusinde skær. De fór sammen. Bange – Mere bange – Våd plet ved lemmet.
Larmen fra Knuds arvede vase satte hans hjerne i funktion. Han stak en skrælfuld gulerod i munden. Mens han gumlede på grønsagen, spekulerede han videre over hans måske realitet af en idé. Genialt bredte et smil sig på hans læbepomade trængende læber. Genialt.

Knud var en atletisk dreng, dengang han tilbragte sin tid i folkeskolen. Derhjemme på opslagstavlen var der hængt diverse diplomer og medaljer op med små knappenåle. For blot at tage et eksempel, så vandt Knud skolens hundredemeterløb, og derefter endte han som nummer to i det lidt mere fornemme løb for skoler fra alle egne. Der var speed i de ben som ellers var ufattelig korte, og matematiklæren gjorde minsandten grin med, at de kunne måles på en lineal. Knud spillede som ungdomsspiller for en lokal lille fodboldklub med fædre som coaches. Men før det, begik Knud sig i Nykøbings slumkvarterer sammen med andre jævnaldrende børn. Måske bedre med det mildt beskrivende ord – ballademagere. Før Knud jævnligt deltog i en intens fodboldtræning på Nykøbings grønsagsmark af en fodboldbane, lavede han kriminalitet og hærværk, og han spillede faktisk en stor faktor, i den pris som Nykøbing blev tildelt kort før Knuds fjorten års fødselsdag. - De blev kåret som den størst krimimelspækket by, omregnet i procent af indbyggertallet. Ikke just en pris at råbe hurra for.

Hurra – Børnefødselsdag – Spjældet.

Det var Knuds onkel, Jeremy, som redde nevøens fremtid. - Og han deltog stort set mere end faderen i lille Knuds liv som ikke modtog megen kærlighed fra sin hule, i et lille forrevent rækkehus som var helt råddent indvendigt og akavet udenpå, med utæte vinduer, halv mørne døre, og med et tag som manglede halvt så mange teglsten. - På en måde kunne man godt forstå, at knægten tilbragte mere tid på højrefløjen end i hjemreden.

Keep up the work :P

Det er meget godt læsestof! ;)

Tusind tak ;)

Hvad synes I om den måde jeg har valgt at kategorisere indholdsfortegnelsen?

Det er udemærket :) Hvornår kommer der klub updates? :P

Tror at de begynder når man følger hele historien, og at Knud, som du sikkert har regnet ud, finder en klub ;)
Der kan forventes to updates iaften ;)

Andre end Math9229 der følger min blog ;)

Den skæbnesvalgte dag

En knirken fra en olietrængende dør bryder stilheden, som atter har stået på i nogle gode stilhedsfyldte timer. Knud sidder med støttet nakke i sin favoritstol. Hans øjne er søvntrængende og rødlige. Det er en trættende mand, som er på vej hen til døren. Sutskoene slæbes over det billige discount trægulv, som kommunen har besluttet et belægge lejlighedens gulve med. Idet Knud tager i dørhåndtaget og bemærker en blæsende kulde på hans bare arme, kun dækket med halvgamle sømændstatoveriner, kigger han sig til hver sin side, men han kan ikke få øje på årsagen til bruddet på hans fortrykte søvn, indtil han ser vinduet spids ud for næsen. Det står på vidt gab.
Natten forinden i dag, altså i går, tilbragte Knud sig selv foran en bog. Et syn der ville have bragt glæde og håb i moderens blå øjne. Stolhed måske. Bogen var ikke overrislet med små prikker i form af bogstaver. Der var nemlig billeder i farve, og det var nu dem, som Knud betragtede aller mest, selvom han havde gjort op med sig selv, at han skulle læse den. Bogen handlede om spillestil og filosofi, og på den måde ville han tjene sit brød til den daglige kost og måske lidt ekstra til. Han kunne selvfølgelig ikke tjene penge på at gennemtærske lånte bøger fra det lokale bibliotek. Formålet var et få genopfrisket de snart så spindelvævsbetrukkede tanker og filosofier om fodboldens stil.
Det var dagen derpå. Knud havde afgjort det med sit eget sind forinden denne dag, og de næste par timer lå forhåbentlig i telefonen og i personen på den anden side af forbindelsens hænder. Tiden var inde. Han havde ikke snakket med en levende eksisterende sjæl som optrådte venlig eller godsindet, lige så længe han kunne huske, men der var forhåbninger om dette i det første telefonopkald. Han ringede fra en fastnettelefon med de gammeldags cirkelformede rulleskiver. Røret på den anden side blev taget.

Miss Taylor:   ”Ja, de taler med Miss Taylor. Sekretær for bestyrelsen i * Biip*. Hvad kan jeg gøre for dem, Herre.
Knud Jørgensen: Goddag Miss Taylor. Jeg har for nyligt hørt om deres problem i klubben, og jeg vil gerne bidrage som manager.
Miss Taylor: Ja, okay. Må jeg bede om deres emailadresse, navn og telefonnummer.
Knud Jørgensen: Selvfølgelig. Mit navn er Knud Flint Jørgensen, og nummeret til min telefon er 22 75 75 89. Jeg ejer desværre ingen emailadresse.
Miss Taylor: Øhm. Nå. Hvad siger du til at møde op til en offentlig jobsamtale for alle interesserede ansøgere?
Knud Jørgensen:  Det lyder rigtig godt. Hvor meget tjener jeg?
Miss Taylor: Rolig nu, fætter. Du er ikke ansat endnu, og hvis du dukker op, så er du i konkurrence med femogtyve andre alternativer.
Knud Jørgensen:  Jeg er meget ked af min misforståelse, men jeg glæder mig bare utroligt meget, og ivrigheden i mig er ikke just let at bekæmpe.
Miss Taylor: 'Latter', det er iorden. Må du fortsat have en god dag.

Knud havde resten af dagen, en stor træng til at råbe og danse, hvilket hans også gjorde, da han begik sig ud på gaden, for at fortælle folk den gode nyhed. Blikkende blev mere og mere mærkelige, men det så ikke ud som om Knud lagde mærke til det. Det kunne han jo egentligt også være ligeglad med, for han skulle snart til jobsamtale i en engelsk fodboldklub.

Vandet brusede i badeværelset, som var beklædt med gule klinker. De var stortset alle revnede. Den ildelugtende duns af mug og skimmelsvamp mejede alle de friske og velduftende deodoranter og parfumer ned, som Knud havde stående i sit skab over vasken.
Han var midt i et projekt. Projektet om at blive manager. For at få jobbet, måtte han se velhavende og nydelig ud samt dufte af en blomsterfyldt eng. En god cocktail. Vandet var så småt begyndt, at blive køligere, og da drejer Knud på håndtaget og snupper sig et håndklæde. Det var stadig mørkt udenfor, men Knud var lysvågen trods de få timers søvn natten over. Kufferten var pakket, og det var kun et par bukser og en skjorte, som var lagt til siden. Skjorten var af det mest profitable silke, som selv ikke kunne findes i Kina. Den var dyr. Så dyr at han var nød til, at sælge sin elskede lænestol, men Knud kendte sin besøgstid, og han vidste at dette kunne blive et omdrejningspunkt for hans eget og måske klubbens vedkommende, hvis altså han fik overtalt den frygtede bestyrelse, med de højere hatte, som består af dømmende mennesker.
Bussen var stoppet, og Knud trådte ud ved busstopstedet, for at gå ind på fortorvet. Buschaufføren smilte høfligt til ham, imens han iagttog den duft, som Knud nok havde brugt for meget af. En bil dyttede med hornet, og bussen satte igen i fart.
I lufthavnen tjekkede han hurtigt ind, og så drog han hen til et cafeteria, for at vente. Sød musik blev spillet gennem lufthavnens anlæg, og med en skratten blev få ord til sætninger. Det var fra informationen, som bad alle at henvende sig til deres fly, og Knud var på vej. Han tog airporten hurtigere end forventet, og fandt sig hurtigt til rette i et ellers trykt og sammenklemt afsnit, hvor han skulle sidde. Sæderne var hårde, og han havde overvægtige passagerer  til hver sin side. Den ene værre end den anden, og de havde sikkert lumsket fireogfyrre madoliegiftige Big Tasty Bacon menuer i sig inden turen. De skulle jo nødig sulte under turen. Her lugtede syrligt, og det fik Knud til, at lave mærkelige brækbevægelser. Han måtte leve med det. Inden øjnene var ved at lukke i, og alle næsehårene var ætset væk, fik han øje på den største svedplet ved manden til højre. Placeret under han venstre armhule, og den blev større. Heldigt for Knud besvimede han, og skulle ikke tortureres mere på dette tidspunkt.
Da Knud vågnede igen, var alle væk, så han skyndte sig, at tage sin lille plasticpose med en kildevand og gulerødder i, før han fulgte sig selv ud. Der var tomt i lufthavnen. Hvor var alle mennesker? Han snublede i forsøget, på at få fat i sin kuffert, men fik den, det gjorde han, og så var han på vej til jobsamtale. Ude på parkeringspladsen tog han to fingre i munden og pustede, alt hvad hans ikke-ryger lunger havde lært. Lyden smældede i hans øre, men det var effektivt, og en gul Mercedes med et skilt på taget kom kørende imod ham. En langhåret mørk gut, med sjov hat, tog imod hans kuffert, som han lagde til rette bag i bagagerummet. Knud satte sig ind og fortalte chaufføren om sin destination i det kolde England. Under turen var der intet by, intet hus, ingen biler. Der var ødede, og man kunne ikke få sit øje til at falde på andre menneskeskabte ting end den sjove hat, som chaufføren bar på sit hoved.
Han var nået frem til sit mål, og for chaufførens gode kørsel og imødekommende personlighed havde han vedlagt flere småpenge, end regningen påpegede. Smilet bredte sig. Han skulle nu til sin første jobsamtale.

Det skal stå sort på hvidt

I et lokale sad en mand helt alene. Tankerne spirede, og dyrene i maven fik større vingefang. Et skænderi med hans ægtefælle havde gjort dagen mere afskyelig, end den var i forvejen. Hans jobsikkerhed var i fare, og en plausibel fyring ville åbenlyst have indflydelse på forholdet til hans kvindelige partner. Der skulle holdes fokus. Intet mindre end fuld koncentration var tilladt.
Han undrede sig over, hvor konkurrenterne var henne, og med en forundret bevægelse fik han hævet sit porcelænskrus med hedende urtethe. Lyden af skoldhed på tyngen var ikke rar, og den lyd kunne let sammenlignes, med en rødvinsmarineret rå hakkebøf som fik sine første minutter på en hidsende varm pande, stående over et gaskomfur. Nerverne sendte signaler til hjernen, og reaktionen lignede en regndans fra det sydlige Madagaskar. I samme timing som han havde sat sig ned igen og fået tempereret sin tunge og gane lidt køligere, blev døren åbnet, som forresten blev præsenteret af et gyldenbrunt skilt hvorpå der stod velkommen, og en pæn, veltrænet mand trådte ind. Hans hår var med enkelte grå totter, og det brune skæg så ikke ud til at være blevet friseret eller fjernet for nylig. Med forhastede skridt jokkede den nyankommne hen til computerstolen, hvor hans snart mulige kollega sad. ”Dav. Er jeg gået forkert?”, fremstammede manden, for derefter at prøve på at få øjenkontakt, men måtte se sin mission mislykkedes. ”Nej, gudskelov”, svarede manden tilbage, mens han prøvede at finde noget andet at kigge på end sin gæsts øjne. Selvtilliden har ikke været i orden hos den mand i lang tid, og det kunne jobansøgeren godt fornemme. ”Du så ikke andre ude på gange?”, fik han fremtvunget sin forhenværende skoldhede tunge, til at sige. Manden med det morgenhårsagtige skæg fortalte, at det havde han ikke. Uroligheden faldt over dem begge. De føltes ikke tilpas. Manden med skæggen satte sig ned og forsøgte på at få en samtale i gang.
Efter noget tid kom de ligegodt på fornavn med hinanden, og et stærkt forhold var at opspore. De talte betingelser igennem, mens de hver især delte en skål grønne vindurer uden sten, som Miss Taylor havde sat på bordet. Manden vedlagde sin underskrift nederst på et stykke papir, hvorpå der øverst på siden var et stort ord med bogstaverne: K-O-N-T-R-A-K-T.

Jeg kan forsikre jeg om, at dette var den sidste 'personligheds update' i en periode..
- Nu vil den køre lidt på klubben ;)

Daily british news – daily-british-news.co.uk
Absolut ingen ved hvorfor succestræneren, Nigel Adkins, har forladt sit mandskab fra Sydengland. Der er ingen bestyrelsesformand, holdkaptajn, bænkevarmer eller sportschef som har undladt en chance til pressen, og ej heller en offentlig udtalelse til en pressekonference på St. Marys Stadium. Det er meget mystisk, men skribenter på daily british news har haft overarbejdee, pint deres øjne til de var rødlige af søvnmangel og vabler på fingertipperne har skabt uro. Alt dette for blot at konstatere få teorier om den seksogfyrre år gamle træner.
Vi udlægger artiklerne offentlig så du kan få et indblik i hvad der sker i, måske din yndlingsklub, Southampton F.C.

Den første teoris forklaring følger således. Med en oprykning til den mere garvede ende af engelsk fodbold, nemlig til Championship, lykkedes det holdet at skaffe flere indtægter end tidligere, og medier og presse udråbte den velkommanderende træner, Nigel Adkins, som nøglepersonen, og de hævdede samtidig at uden ham, ville det have været en umulig opgave. Det var ikke bestyrelsens beslutning, at fyrre Nigel, før han selv indkaldte til et privat møde, hvor han bad om lønforhøjelse. Grunden lyder måske lidt akavet, men det siges, at Nigel ville have fordoblet sin allerede kæphøje løn.

Den anden påstand er måske lidt mere fantasiskabt, men spor og undersøgelser viser, at den kunne have fundet sted. Nigel havde et fortrinligt forhold til sine medmennesker og ikke mindst til sine spillere. Det var der brug for, mente han. Ellers var der en mindre motivation på banen. Det var tilliden der skabte vanskelighederne. Nigel har et godt øje til kvinder, og det har han stadig. Også til holdets trofaste anfører Dean Hammonds hustru. En blondhåret kvinde med smal talje og altid lyserødslakerede negle. Hun havde også fået pumpet botox ind i brysterne, og der spekuleres i, om det var for Deans egen skyld eller måske en hemmelig beundrer. Det blev luret en dag, og Dean fik meldt beskeden til bestyrelsen, som valgte et tage afsked med træneren. De gav ikke engang muligheden til Nigel, for et cv med en fyring påskrevet, klæder dig aldrig. Så en opsigelse var ikke en påstand.

Der er for ikke mindre end to timer siden, meddelt en ny ansættelse. Den somme post, med en anden nationalitet og en helt ukendt fyr. Navnet er Knud Flindt Jørgensen, og fansene er målløse, med deres åbne kæber som står på vidt gab. Den havde de ikke set komme. Jørgensen skal bære sit hold til triumf på St. Marrys Stadium, hvor der er plads til hele to-og-tredive-tusinde fans. De rødblusede skal kæmpe deres sag og destinationen er Premier League. Bestyrelsen starter dog sløset ud med enorm lang snor. Målsætningen er nemlig en midterplacering i Championshipligaen. 

Fantastisk læsestof, men jeg vil nu også påstå at hele fortællingen er MEGET urealistisk!

Hvorfor ansætter Southampton en arbejdsløs, kriminel, ukendt dansker, der ikke har nogen form for erfaring som manger?

Lidt langt ude, men selvfølgelig en god og interessant historie  ;)

Det sad jeg også og spekulerede over efter sidste update :) - Jeg håber stadig at du fortsat vil læse med, og så skal jeg nok prøve et holde den realistisk :)

Mange tak, for din ros angående godt læsestof ;) - Det varmer helt :)

Jeg vil hellere end gerne læse med :) Historien har sin charme og måske behøver alt omhandlende FM ikke altid være realistisk ;) Det er op til dig selv. Historien er alligevel spændende  :)

Super ;)
Hvis du nu skulle vælge ville du så have en masse hurtige updates som ikke er så velskrevende eller få updates som er fluekneppet?

Selvfølgelig vil læserne hellere have velskrevne updates, frem for det forhastede.

Personligt synes jeg, at bloggen ser fin ud indtil videre, og følger med herfra.

Tusind tak, Daniel ;)

Jeg kan godt følge dit argument, men det var nu, hvis det kunne skabe spekulationer og tvivl, hvis der gik en længere periode uden en update, og man så måske regnede, med at den var død. Så kunne det jo være, at man foretrak bloggen, hvor der er en update til hver gang man logger på ;) Hvad ved jeg :) - Men hvis du har det sådan, så skal jeg såfremt prøve at opfylde det ;)

Kaos fra dag ét

De store og vægtige dråber, sendt fra himlen, hamrede mod kontoret, hvor Knud opholdte sig. Han indrettede det. På sin helt egen måde fik han skabt det hyggeligt men samtidig rent og stilfuldt. ”Mærkeligt at han havde valgt en branche som fodboldtræner”, tænkte han, mens han med en støvklud fjernede det sidste snavs fra sit nye skrivebord. ”Han var bedre egnet som arkitekt eller designer”, mente han, men valget var afgjort. Valgt i et forhastet og ubeslutsomt øjeblik.
Nu stod han henne ved døren, og hans øjne skuede omkring i det ni kvadratmeter store kontor, som han havde arvet efter Nigel.
Det var første træningsdag, og alligevel fik Knud ikke sovet nok. Han overvejede at gå til psykolog, men skød tanken væk, da han så nogle silhuetter ude på den nærmeste fodboldbane. Han kneb øjnene sammen, for at genkende skikkelserne, han så på gennem det eneste vindue i lokalet. Der var tre styks. I en oppustelig og arrig bevægelse fik han sparket sin fod ind i en låst kommode med overskrevne papirer. Hans tånegle var robuste fra sin egen tid på fodboldbanen, hvor de iførte sig brune læderstøvler, som måtte holde sæsonen ud uanset antal og størrelse af revner og huller. Han skyndte sig ud i regnvejret, for at få smidt ungerne væk fra den bane, som hans seniorhold skulle have deres første træningspas på om få øjeblikke. Jo nærmere han kom på drengene, desto ældre så de ud, og de kunne meget vel være 15 år gamle. Et mærke repræsenterede deres klub. Southampton F.C. logoet. Knud spurgte dem venligt, om de ikke havde lyst til en sodavand inde i klubhuset. Som drenge jo er, så takkede de ja, og fulgte med ind.
Ved skranken til cafeteriet stod de med en Cola i hver hånd, da én af dem spurgte Knud: ”Jeg troede egentlig ikke, vi måtte drikke sodavand før et træningspas, træner”. Knud kiggede forundret på drengen, hvis mund ordene kom ud af. Hvor var han dum. De tre knægte var da de spillere fra ungdomsholdet, som assisterende manager, Andy Crosby, havde meddelt efter gårsdagens begivenheder, skulle træne med seniorholdet.

Taktisk opsummering – Før transfers

Taktiktavlen er ren, men det vil den ikke altid være, for Knud har lært sit materiale, at kende, og han har allerede en mistanke om, hvilke positioner der er svagest. Hans assistent, Andy, havde gjort en god beslutning, med hans aftalte om de 3 knægte fra ungdomsholdet, og de fik en chance for at bevise deres værd, og dermed bibeholde deres plads i førsteholdstruppen. Det var dog kun den ene, som fik lov at blive, mens de andre stadig har lidt fysiske problemer, at håndtere.

De tre gutter, James Ward-Prowse, (http://s284.photobucket.com/albums/ll19/2650pedro/?action=view&current=JamesWard-ProwseOversigt_Profil.png) Jack Stephens (http://s284.photobucket.com/albums/ll19/2650pedro/?action=view&current=JackStephensOversigt_Profil.png) og Jake Sinclair (http://s284.photobucket.com/albums/ll19/2650pedro/?action=view&current=JakeSinclairOversigt_Profil.png) har alle store tider at gå i møde, og hvis de fortsætter deres intense og lærerige træning, kan de meget vel blive nøglespillere for Southampton ude i fremtiden. Dog er der forskel på spillerne. En spiller som Jake Sinclair (http://s284.photobucket.com/albums/ll19/2650pedro/?action=view&current=JakeSinclairOversigt_Profil.png) er allerede en del af førsteholdstruppen, mens Jack Stephens (http://s284.photobucket.com/albums/ll19/2650pedro/?action=view&current=JackStephensOversigt_Profil.png) er blevet udlejet til en lavere rangeret fodboldklub.

Taktikken er på trods af manglende kvalitet på målmandsposten rigtig fin. Der er neutrale spillere overalt, og med godt tredive millioner danske kroner at handle ind for, burde det lykkedes at skabe et dødbringende hold, med kvalitetsdygtige spillere over hele linjen.

Taktisk opsummering - Efter transfers

Med mange midler til rådighed er det et fortrinligt job som manager. Der kunne småforstærkes over alle pladser, og sommerens transfervindue viste også en masse transfers, som tegnede til en kommende bred trup. Knud mener, at man gør et hold bedre, ved at skaffe sig bedre spillere end de nuværende, og istedet for at sælge de gamlespillere , så bruger man dem som reservespillere. Og hvad gjorde Knud. - Ja. Han fulgte da sin teori.

Der er hentet rigtige mange spiller ind i form af den enogtyve årige boksspiller Ahmed Soukouna (http://s284.photobucket.com/albums/ll19/2650pedro/?action=view&current=AhmedSoukounaOversigt_Profil.png), altid talentfulde Lucas Andersen (http://s284.photobucket.com/albums/ll19/2650pedro/?action=view&current=LucasAndersenOversigt_Profil.png) og den veloplagte skotske John Fleck (http://s284.photobucket.com/albums/ll19/2650pedro/?action=view&current=JohnFleckOversigt_Profil.png), og selvom sidstnævnte kun er på en lejeaftale, ser det rigtig godt ud med hensyn til transferne i Southampton denne sommer..

Godt køb af Lucas Andersen. Jeg har selv købt ham i min 3. sæson med Charlton. Andersens 1. sæson i Premier League bød på 9 mål og 7 oplæg i 37 kampe. Imponerende af en 19 årig knægt ;) Han har desuden lige fået landsholdsdebut i sæson 4. Her scorede han selvfølgelig i sin første landskamp. Han er guld værd i FM :)

Lyder som om jeg har gjort et fantastisk køb. Jeg syntes dog at hans løn er overdrevet, og den afspejlet ikke han evner. Ihvertfald ikke på nuværende tidspunkt..
Dejligt at du stadig følger  O0

Ja det var da helt ekstremt i dit tilfælde. 450.000! Jeg giver 187.000 pr. uge, men gav så også 32 mio. for at få ham til klubben. Her gav du kun 12 mio. kan jeg se. Men hans værdi er stigende ved mig og ligger på 37 mio. lige pt. :)

Manddomsprøven

Har Knud forstærket de fornødne pladser til de rigtige summer? - Og vil det lykkedes ham og Southampton F.C; at få succes nok, så Knud kan udleve sin drøm endnu et år frem. Mens medier og bettingsites nedprioriterer Southampton i tabellen, tænker Knud Jørgensen helt anderledes. ”1'er eller 2'er? Er det et begavet eller desperat udtryk? - Vurdér selv.



[img width=650 height=90 ]http://img406.imageshack.us/img406/345/22195218yandagkfd.png[/img]


Blot fem træningskampe blev spillet som optakt til Southampton F.C.'s første sæson i prestigefyldte Championship. Første kamp stod mod Kilmarnock, som var totalt tågede og ufarlige ifølge Knud Jørgensen. En kamp som skulle bruges på, at få bolden mellem fødderne. Knud havde bare ikke forarbejdet en god nok forberedelse op til kampen, og det var dagen, hvor offensive krafter sprudlede, og de defensive aspekter haltede.

Fallkirk stod på i sæsonens anden træningskamp. Og med den nye spiller, Ahmed Soukouna, kunne Knud Jørgensens formodninger lykkes. Han meddelte nemlig før kampen, at de skulle vinde, uanset hvad, og at han ville se flydende angrebsfodbold fra alles fødder. En sejr på 4-0 var tilfredsstillende, og med hattrick fra Ahmed Soukouna, så det lysere ud med målnæsen for angriberne i klubben.

Næstventende var Charlton, og her mente Knud, at med hårdt arbejde, ville vi kunne formå, at vinde med et mål eller to. Defensiven haltede igen, og på davarende tidspunkt følte Knud, at selv reservekeeperen, Bialkowski, kunne gøre et bedre defensivt arbejde. Altså 2-2, og en dårlig indsats.

Vi skulle på besøg hos venskabsklubben, Eastleigh, og det gjorde vi med manér. En fortrinlig sejr på 5-1 hvor de offensive situationer dominerede og delte øretæver ud. Dog drejet trehundredegotres grader rundt, så var det ikke acceptabelt at lukke et mål ind.

Sidste manddomsprøve imod MK Dons. En okay kamp med få gode ting og stadig meget arbejde at bygge videre på. Knud ville gerne have scoret flere mål, samtidig med at defensiven haltede igen, igen. Men var vi mon klar til sæsonstart?

Konklusion samlet set; Så ser offensiven rigtig sprudlende og giftig ud, da de har scoret i hver eneste træningskamp. Derimod så skal der markante forstærkninger til defensiven, eller også skal de bærende forsvarspillere, bare se at få fingeren ud. En spændende sæson kommer i møde, og Knud kan konkludere med resten af trænerstaben, at det bliver en historisk målrig sæson i begge ender af fodboldbanen.

Til sagaen om Lucas Andersen: I er sgu blevet snydt drenge.. jeg gav 6.500.000 kroner for knægten og 10 procent går vist til AaB.. og hans løn som proff.. 70.000 kroner om ugen..  >:D Er det fordi I har den danske liga med? Den gad jeg ikke.. ;)

Til blogen:

Ja det ser godt ud.. men det fanger mig ikke helt.. endnu.. kan ikke lige sætte en finger på.. det fanger at jeg selv spiller med the Saints - men ellers ikke.. det kommer nok når du først kommer i gang O0

Må prøve at skrive mere fangende så, hvorend jeg gør det?  :-\

Altid super at du havde en lille opmuntrende kommentar, og ja. Kan ikke sige noget om dit køb af Lucas Andersen, men jeg kan beskrive mit ansigt. GRØNT! Misundelsens farve!!  :T

Hvilket år købte du ham JimmyGP? Jeg købte ham først i 2013, hvor han allerede havde haft 53 førsteholdskampe for AaB, hvilket nok skruede prisen op :)

Jeg tænker over det og vender tilbage..  ;)

glæder mig til når du kommer rigtig igang :P


Første sæson - første transfervindue.. ;) Helt enig i din teori O0

Super Jimmy ;)
Der kommer desværre ingen opdateringer idag, da det er den travleste dag på ugen.. :) Den må i få til gode.