FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs FM2010 => Emne startet af: Brodtgaard 24 Okt 2011, 00:37



Titel: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Brodtgaard 24 Okt 2011, 00:37
[img ]http://i52.tinypic.com/2m79r37.jpg[/img]


En udfordring

FC Udfordringen

Juli 2009.
FC Udfordringen har fyret deres træner Tobias Ambs-Thomsen. De vil fremover satse på den tidligere landsholdskæmpe Søren Busk. Busk bliver ny manager, og kommer med ny inspiration og stor ambition for klubben. Det langsigtede mål er at få klubben op i Superligaen. Med sig har han Peter Bonde som bliver ansat som assistenttræner. Søren Busk har ansat Michael Stensgaard som talentspejder. Stensgaard har tidligere været ansat i bl.a. Liverpool og Southampton og FCK. Busk har mange kontakter i fodboldverdenen, og det er lykkedes ham at skaffe Arla som ny hovedsponsor. Arla indskyder en beskeden årlig sum til spilletrøjer og så klubben kan blive halvtidsproffesionelle. Der er dog ikke stillet penge til rådighed til spillerindkøb.

Valby Idrætspark er hjemmebane for FCU og der er plads til 12.000 tilskuere, heraf er de 4.400 siddepladser. Banens tilstand er dårlig, træningsfaciliteterne er skrabede, og klubben har minimale ungdomsfaciliteter. Medieprognosen er en 7. plads. Tilskuere kommer der sikkert ikke mange af endnu. Der er solgt 18 sæsonkort her kort inden sæsonstarten.

Der er skiftet en del ud i spillertruppen, da niveauet ikke har været alt for godt. Flere spillere er frigivet på fri transfer, og nye ansigter er kommet til.
De første træningskampe er ikke gået alt for godt. Det er dog blevet til en sejr i den sidste træningskamp, og jeg håber at sejren kan være med til at give spillerne tro på fremtiden.

Venskabskampene:
[img ]http://i51.tinypic.com/2qaiwkj.jpg[/img]



Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Frederikbjerg 24 Okt 2011, 08:40
Spændende. Jeg følger med :P


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Brodtgaard 24 Okt 2011, 11:49
[img ]http://i52.tinypic.com/2m79r37.jpg[/img]


Sept. 2009.
Transfervinduet er nu lukket, og det er tid til en lille gennemgang af truppen.

Målmandsposten regner jeg med at den svageste. Førstekeeper er den kun 16 årige Tino Kjeldsen. Andetvalget er ikke noget at skrive om. Jeg håber at Tino kan stå alle kampene uden skader, i hvert fald indtil jeg finder en mere erfaren keeper.

I forsvaret er den stærkeste nok Kim Munk. Munk har tidligere spillet i Danmarksserien for Nordvest FC og for Svebølle. Desuden har venstre back, Preben Kristensen overrasket mig. Jeg overvejede ellers at skille mig af med ham på fri transfer, men han har grebet chancen, og er nu førstevalg på pladsen.

På midtbanen huserer Michael Wibroe. Han har også spillet i Danmarksserien for Allerød.

I angrebet har jeg store forventninger til den lynhurtige Jes Lange, som er hentet i BK Stefan. Det er imidlertid en af klubbens egne angribere som har overrasket mig, nemlig 26 årige Kenneth Kasumovic. Han spillede ikke specielt godt i træningskampene, men jeg skal da love for at han har sprudlet i de første 5 turneringskampe, og er topscorer med 6 mål. Det er dog ikke de vilde stats han har. F.eks. har han karakteren 1 i: Afslutninger, Driblinger, Koncentration, Forudseenhed, Langskud og Beslutninger. Det han så er god til, er at heade. Der er karakteren helt oppe på 3 !

Det er planen at vi vil forsøge at have meget boldbesiddelse, og vi stiller op i en 4-1-2-3 formation helt uden kantspillere. Det stiller store krav til vores back, som skal med frem i angrebene, og hurtigt med hjem i returløbene.

De første 5 turneringskampe:
[img ]http://i53.tinypic.com/264qkpx.jpg[/img]


Sejren over CSC:
[img ]http://i52.tinypic.com/2zp2jbb.jpg[/img]


Stillingen:
[img width=178 height=105]http://i55.tinypic.com/359dehl.jpg[/img]


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: fantastisknavn 24 Okt 2011, 12:05
Spændene med en blog fra min ynglingsversion fm10 og så endda danssk llm! Jeg følger :)


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Brodtgaard 25 Okt 2011, 23:09
[img ]http://i52.tinypic.com/2m79r37.jpg[/img]


Dec. 2009
Her ved vinterpausen ligger vi på en 2. plads. Det lyder måske flot, men spillet og pointhøsten i de sidste 5 kampe har været meget skuffende. Sølle 7 point er det blevet til i de sidste 5 kampe, og spillet har været meget nervøst. Det er som om spillerne har fået gummiben, og efter at have ført serie 3 hele sæsonen, er vi nu dumpet ned på 2. pladsen. Især har mine angribere skuffet her til slut, og forsvaret er begyndt at sløse. Kenneth Kasumovic som imponerede i starten af sæsonen er gået helt død, og er i scoringskrise. Det er nu næsten 600 minutter siden han scorede sidst. Han skal ikke regne med mange minutters spilletid fremover. Det er også skuffende at vi kun fik 0-0 mod CSC, når man tænker på at vi lammetævede dem med 6-0 sidste gang vi mødte dem.

Jeg er på udkig efter forstærkninger til angrebet og til målmandsposten. Angrebet bliver den 1. januar 2010 forstærket med 3 spillere. Det er Mohammed Ali som kommer fra B93, Emir Besic fra Lyngby III og Carsten Müthel fra B1909. Desuden kommer venstrebacken Dennis Nordenbøl hertil fra Årby-Rørby/Værslev. Jeg har endnu ikke fået fat i en ny målmand, men regner stærkt med at en handel er på plads inden forårssæsonen starter.


Kampprogram:
[img ]http://i55.tinypic.com/2nm3s6t.jpg[/img]


Stillingen ved vinterpausen (http://i53.tinypic.com/14v5tf5.jpg)


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Brodtgaard 27 Okt 2011, 23:51
[img ]http://i52.tinypic.com/2m79r37.jpg[/img]


Maj 2010
Vinterpausen er nu slut og et par nye spillere er kommet til klubben. En ny stærk og rutineret målmand, den 24 årige Vahid Ghiasvand er kommet fra Herlufsholm. En defensiv midtbanespiller, den 22 årige Alexander Rasmussen kommer fra Toreby-Grænge, og Kasper Munk fra Bk Heimdal. Munk er en god spiller som jeg har snuppet fra rivalerne fra Bk Heimdal.

Kampene efter vinterpausen er gået godt. Gode træningskampe med fine resultater, hvor vi fik spillet de nye spillere ind på holdet. Turneringskampene gik også godt. Vi vandt de første fire kampe uden at lukke mål ind, hvorefter vi i den næstsidste kamp fik 2-2 mod FC Sydhavnen. Så var der lagt op til en ligafinale mod rivalerne fra Bk Heimdal.
Det er kun vinderen i serie 3, som går videre til slutspillet. Inden sidste kamp lå vi på 1. pladsen med 43 point, mens Bk Heimdal på 2. pladsen havde 42 point. Vi kunne således nøjes med et enkelt point for at komme i slutspilsfinalen.

Kampprogrammet:
[img ]http://i43.tinypic.com/5yu2wp.jpg[/img]

Stillingen i serie 3 inden sidste kamp (http://i39.tinypic.com/2i8yza9.jpg)


Sidste kamp i serie 3:
Bk Heimdal – FC Udfordringen

Vi starter godt, og får tilkæmpet et par hjørnespark i starten af kampen. Efter 9 minutter sender Kim Munk en hjørnesparksbold til fjerneste stolpe, hvor Andreas Albech dukker op og header bolden ind. Vi er foran 1-0.

Bare to minutter efter får vi armene ned igen da Heimdal udligner. Det er midterforsvareren Jan Jensen som ikke får headet en ellers nem bold væk. Den passerer i stedet til Jonas Somers, som har let ved at udligne til 1-1, som også var stillingen ved pausen.

Anden halvleg er ikke mange minutter gammel da en Heimdal-spiller mister bolden på midten. Michael Wibroe erobrer den, og finder Nedim Talovic på kanten af feltet. Han trækker ind i banen og sender bolden i mål i det korte hjørne. 2-1 til os på et godt tidspunkt.

Efter 76 minutter kommer Wibroe frem til en stor chance, men sender bolde over mål. Da der er spillet to minutter over tiden har Heimdals bedste spiller, Jonas Somers en stor chance, men vores keeper Ghiasvand slår den ud til hjørne. Der kommer ikke noget ud af hjørnesparket, hvorefter dommeren fløjter kampen af. Vi er i finalen!

Karakterer fra kampen (http://i41.tinypic.com/utsgx.jpg)


Slutstilling i serie 3 (http://i41.tinypic.com/2a8iw3m.jpg)


Jeg er meget tilfreds med resultatet. Vi har scoret flest mål, og fået samlet et rigtigt stærkt forsvar. Kun 10 mål har vi lukket ind over hele sæsonen.


Oprykningsfinale:

I finalen skulle vi møde FC City. Kampen blev spillet på et flot græstæppe på Gladsaxe stadion.

Der er ikke de store chancer i starten af kampen. Mange personlige fejl præger spillet, og det er skrækkeligt at se på. Måske er spillerne nervøse over kampens betydning. Efter en lille halv times spil får vi tilkæmpet os et hjørnespark. Kim Munk sender bolden til fjerneste stolpe, hvor Andreas Albech dukker op og header os i front med 1-0. Det er en tro kopi at målet mod Bk Heimdal. Det er ikke mange mål vi har fået lavet på hjørnespark i løbet af sæsonen, men måske har vi fundet den rigtige taktik nu.  Der sker ikke ret meget mere i første halvleg, og vi går til pause med en føring på 1-0. Spillet kan vel kun blive bedre i anden halvleg.

Anden halvleg er meget bedre. Vi får produceret et par store chancer, dog uden at få bolden ind i kassen. Efter 62 minutter lykkedes det endelig. Alexander Rasmussen dribler rundt på kanten, og får sendt bolden ind på midten, hvor Wibroe med en flot førstegangsaflevering sender bolden videre til en fri Talovic som let kan score til 2-0. Efter 92 minutter har indskiftede Rasmus Sivert en kæmpechance, men helt fri sender han bolden over mål. Vi vinder kampen med 2-0, og oprykning til serie 2 er en realitet!

Finalekampen (http://i42.tinypic.com/2yy8qs3.jpg)


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Brodtgaard 28 Okt 2011, 12:14
[img ]http://i52.tinypic.com/2m79r37.jpg[/img]



Juli 2010
Breaking news…  Anton Smedegaard er skiftet til FC Udfordringen.


Den tidligere superligaspiller Anton Smedegaard er skiftet til os på en 2 årig kontrakt. Smedegaard spillede i 2006/2007 fire kampe for Silkeborg IF’s superligahold. Han har også spillet 1. divisionsbold for Næstved i sæsonerne 2007/08 og 2008/09.  Vi fik ham på fri transfer fra serie 2-klubben BK Union II. Jeg glæder mig til at komme i gang med samarbejdet, og forventer at han kan være vores styrmand i forsvaret. Smedegaard bliver vores dyreste spiller. Hele 7.250 kr. pr. måned må vi betale.

Karrieren (http://i39.tinypic.com/2450d4w.jpg)

Profilen (http://i40.tinypic.com/mjlptz.jpg)


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Brodtgaard 31 Okt 2011, 00:07
[img ]http://i39.tinypic.com/35lc0vn.jpg[/img]


Sept. 2010
Så er vi i gang med vores første sæson i serie 2. Vi har forstærket os væsentligt synes jeg. Jeg har fritstillet/solgt 15 spillere, og fået fat i 6 nye. De nye spillere er en gevinst for klubben. De har alle sammen spillet på højere niveau, og kommer derfor med vigtig erfaring. Bestyrelsen er glade for de nye spillere, men er utilfredse med at jeg har fritstillet angriberen Ole Bundgaard! Bundgaard har slet ikke slået til på holdet, og har været udlånt til både vores andet og trediehold uden den store succes. Han har spillet 26 kampe for disse to hold, uden at score et eneste sølle mål, og med en gennemsnitskarakter på kun 5,76. Underligt at bestyrelsen er utilfredse med at han er sat på fri. Han har i øvrigt ikke fundet en klub endnu. Ikke så mærkeligt endda synes jeg. Medieprognosen siger at vi vinder rækken.

Overblik over transfers (http://i40.tinypic.com/19l1tu.jpg)




[img ]http://i44.tinypic.com/302s09d.jpg[/img]


Vi er i år med i Pokalturneringen, og det har været en blandet oplevelse. Vi nåede at spille 3 kampe inden vi blev slået ud. Jeg ved ikke om det er en fejl i den database jeg har hentet, men det lavest rangerende hold plejer da at have hjemmebanefordel. Det har vi ikke haft. Vores tre kampe har alle været på udebane, og det er jeg selvfølgelig ærgerlig over. Vi kunne godt have trukket en del tilskuere hvis vi havde fået tildelt hjemmebane, og kunne også godt have brugt entreindtægterne. Første kamp i Pokalturneringen var mod Sjællandsserieklubben Ølstykke. Vi vandt overraskende med 1-0 på mål af Mohammed Ali. Vi spillede en god kamp og holdt stort set Ølstykke fra chancer. Der var spillet en halv time, før de havde deres første forsøg på mål, og det gik heldigvis forbi. Vi vandt sikkert, og havde endda to stolpeskud, og en friløber som blev brændt. Anden kamp var mod 2. divisionsholdet B1909, og jeg tror at de må have undervurderet os groft, for vi vandt med hele 5-0. Vores nye mand Emir Besic sprudlede, og lavede hattrick. Tredje kamp blev desværre endestationen for os. FC Svendborg, som spiller i 2. division, havde ikke de store problemer med at slå os. Men alt i alt var det værdifuld erfaring for spillerne, at møde hold fra de bedre rækker.

Pokalkampene (http://i39.tinypic.com/j8n0uo.jpg) [float=right][img ]http://i44.tinypic.com/2vm82yp.jpg[/img][/float]




Kampene i Serie 2 er gået over al forventning. Vi har spillet 6 kampe og vundet dem alle. Nedim Talovic har lynet 8 gange og er turneringens topscorer. Han har endda kun spillet i de fem af kampene. Vores centerforsvarer Casper Holmegaard er særdeles farlig med hovedet ved dødbolde. Han går som regel med frem og angriber ved bagerste stolpe. Han har scoret i de sidste 3 kampe i træk. Jeg regner også med at Emir Besic får lavet en del mål i løbet af sæsonen. Han har foreløbigt scoret 3 mål i Serie 2, og 3 mål i pokalturneringen. Han blev desværre skadet i et par uger, men er nu tilbage i fulde omdrejninger igen.

Stillingen i Serie 2 (http://i40.tinypic.com/2cel1c.jpg)

[img ]http://i40.tinypic.com/2uosaaq.jpg[/img]


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Dusty78DK 31 Okt 2011, 07:39
Fedt blogkoncept. Har selv prøvet at starte med Fremad Amager i Københavnsserien i FM 10 ... det rykker sgu!


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Brodtgaard 02 Nov 2011, 17:04
[img ]http://i52.tinypic.com/2m79r37.jpg[/img]



Feb. 2011
Det ligner en oprykning til Serie 1. Selvom vi kun er nået til vinterpausen, og stadig mangler 7 kampe inden turneringen er slut, skal det gå helt galt hvis vi ikke rykker op. Vi skal i det mindste nå 2. pladsen, som giver adgang til slutspillet om oprykning. Vi har hele 17 point ned til 3. pladsen. Vi ligger lige nu nummer 1 med 42 point for 15 kampe. På 2. pladsen er B93 IV, som har 38 point. På 3. pladsen er KB II med 25 point.

Nyindkøbet Emir Besic er topscorer med hele 21 mål i 14 kampe. Nummer to på listen er også fra vores klub. Det er Nedim Talovic, som har scoret 13 mål i 14 kampe.

Kampprogrammet (http://i44.tinypic.com/2guk10w.jpg)

Stillingen (http://i43.tinypic.com/veqhcg.jpg)

Emir Besic (http://i41.tinypic.com/4hxpi0.jpg)

[img ]http://i41.tinypic.com/213qfs4.jpg[/img]


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Inter 02 Nov 2011, 17:25
Kan man få et SS af Vigerslev's hold?


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Brodtgaard 02 Nov 2011, 17:27
Citat af: Inter 02 Nov 2011, 17:25
Kan man få et SS af Vigerslev's hold?


Ja da.  Det er her:

Vigerslev BK (http://i42.tinypic.com/dlopit.jpg)


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Inter 02 Nov 2011, 18:20
Takker


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Brodtgaard 07 Nov 2011, 00:26
[img ]http://i39.tinypic.com/35lc0vn.jpg[/img]



Oprykning til Serie 1


Maj 2011
Vi har haft en fantastisk sæson. Vi vandt Serie 2 i overlegen stil. 61 point blev det til i de 22 kampe, og dermed direkte oprykning til Serie 1. Kun et enkelt nederlag og en uafgjort, resten af kampene er vundet. Jeg har især været tilfreds med vores forsvar. Kun 5 gange er der scoret mod os. Det er specielt vores målmands fortjeneste. Vahid Ghiasvand har stået helt utrolig godt i sæsonen. Centerforsvarer Casper Holmegaard har også været stærk. En klippe i forsvaret, hvor han ikke har været til at komme udenom for modstanderne. Han har været vores konge i luften. 9 sæsonmål er det også blevet til for Holmegaard, og det er ganske godt for en forsvarsspiller. Både Ghiasvand og Holmegaard er eftertragtet af andre klubber. Det samme er vores topangriber Emir Besic. Selvom det nok kan være svært, håber jeg på, at jeg kan holde på alle tre spillere i næste sæson, og vil forsøge at bygge holdets fremtid op omkring disse spillere. Emir Besic fik scoret i alt 32 mål i sæsonen. Heraf var de 29 i Serie 2, og det var rigeligt til at blive topscorer i rækken.

Jeg glæder mig til at se hvordan det kommer til gå i Serie 1 i næste sæson.


Vahid Ghiasvand (http://i42.tinypic.com/675nap.jpg)

Casper Holmegaard (http://i43.tinypic.com/qyv81f.jpg)

Kampprogram (http://i43.tinypic.com/arvus.jpg)

Slutstilling (http://i43.tinypic.com/350umb8.jpg)

Spillerstatstik (http://i40.tinypic.com/zmk3yx.jpg)


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Brodtgaard 11 Nov 2011, 10:16
[img ]http://i52.tinypic.com/2m79r37.jpg[/img]



Sept. 2011
Så er vi klar med en lille opdatering af starten på den nye sæson i Serie 1, og med deltagelsen i Pokalturneringen. Vi nåede ikke langt denne gang. Kun to kampe blev det til, og begge desværre på udebane mod bedre rangerede modstandere. Vi har endnu ikke haft en hjemmekamp i Pokalturneringen, og det er ærgerligt. Det kunne have været godt med lidt indtægter fra billetsalget.
I første runde skulle vi møde AaB’s reservehold fra 2. division vest. Det blev en underlig kamp, især for vores ellers normalt så stærke og stabile midterforsvarer Casper Holmegaard. Det starter ellers godt for os, og vi kommer hurtigt foran med både 1-0 og 2-0 på mål af Nedim Talovic. Så kommer Casper Holmegaard til at lave et selvmål. Det er ellers et flot et af slagsen – der kommer et indlæg fra kanten, hvorefter Holmegaard header den helt op i målhjørnet. Jeg ved ikke om han derefter bliver usikker eller måske overtændt, men i hvert fald begår han så to straffespark, som AaB scorer på. Derefter bliver han udskiftet, og han ender med at få karakteren 3,0. Heldigvis får AaB en spiller udvist i slutningen af første halvleg, og det er med til at vi vinder kampen 6-3.

AaB II – FC Udfordringen (http://i42.tinypic.com/n51xyq.jpg)

Karaktererne (http://i44.tinypic.com/2dilrlz.jpg)




Anden runde blev endestationen i denne omgang. Igen skulle vi op imod et 2. divisionshold, og kampen skulle spilles mod Greve på Greve Idrætscenter. Vi tabte 1-0 efter at have brændt et hav af chancer. Vi havde 14 skud på mål, uden at kunne få scoret. Men så kan vi jo så koncentrere os om kampene i Serie 1.

Greve – FC Udfordringen (http://i40.tinypic.com/1zaloy.jpg)



Kampene i Serie 1 er gået helt forrygende. Vi har nu spillet 8 kampe som alle er vundet. Målscoren er på 27-2 og vi er på 1. pladsen og er allerede 11 point foran nr. 2, som dog har spillet en kamp færre. Her i Serie 1 er der ingen direkte oprykning, men de to øverst placerede hold kvalificerer sig til oprykningsslutspillet. Vi startede sæsonen med at vinde 4-1 på udebane over TFC Odsherred. Efter kampen troede jeg at Odsherred skulle kæmpe om at undgå nedrykning, for de var ærlig talt ikke imponerende. Men Odsherred ligger lige nu på 2. pladsen i ligaen. Det ligner en nem sæson for os igen i år.

Stillingen (http://i44.tinypic.com/210ads8.jpg)



Vores storspenderende bestyrelselsformand har skudt penge i klubben til transfers. Hele 240.000 kr. har han lagt i kassen. Jeg tror nu ikke at jeg vil bruge nogen af pengene. Det ser ud til at vi kan klare os med de spillere vi har nu. Det er dog blevet til en enkelt forstærkning i år. Ind er kommet Esben Sørensen, som tidligere har spillet for Randers FC. En enkelt kamp som indskifter i Superligaen fik han i Randers FC. Han har spillet en stor del af kampene for Randers Freja i 2. division. Jeg fik ham på fri transfer fra Vanløse, hvor han spillede i serie 1. Han er højreback, og vil blive førstevalg på den position. Kim Munk plejer ellers at spille på den position, men er nu rykket op på den centrale midtbane. Casper Holmegaard kom ellers stærkt tilbage efter den uheldige pokalkamp mod AaB. I den næste kamp, som var i Serie 1 mod Fremad Amager II scorede han efter hjørnespark, og blev kåret som Man of the Match med karakteren 8,9.

Flere penge til rådighed (http://i42.tinypic.com/2mdjn6q.jpgFlere penge til rådighed)

Esben Sørensen (http://i43.tinypic.com/swtg6g.jpg)

Transfers (http://i40.tinypic.com/do5uua.jpg)


Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Brodtgaard 14 Nov 2011, 13:58
[img ]http://i39.tinypic.com/35lc0vn.jpg[/img]




Jan 2012
Vi er nu nået til vinterpausen, og spillerne kan gå på en velfortjent ferie. Siden sidste update lagde vi ud med et nederlag på 2-1 ude til B1908 II. Vores topangriber Emir Besic scorede vores mål i den kamp, men blev desværre skadet i en måneds tid. Jeg var en del bekymret over hans fravær, men det viste sig at vi kunne klare os uden ham. De to efterfølgende kampe blev nemlig vundet med 5-0 og 10-0!  Det var Jægersborg II som blev ydmyget med hele 10-0, som også var vores største sejr til dato. Vi har også sat en anden ny rekord, nemlig 8 kampe i træk uden at lukke mål ind.

I det hele taget har vi klaret os rigtig flot i ligaen, og langt over mine forventninger. Vi ligger nr. 1 efter 19 kampe med hele 54 point for 18 sejre og et enkelt nederlag. Jeg må rose Emir Besic for hans skarphed. Efter skadespausen vendte han tilbage med et flot hattrick i kampen mod rækkens nr. 2 TFC Odsherred. En spiller som har overrasket mig er vores egen unge Benny Scheel. Han er også en angriber med mål i støvlerne. 19 kampe har han fået i Serie 1, og han har formået at score 19 gange. Emir Besic har også scoret 19 gange i ligaen, men han har kun brugt 14 kampe på det.

To transfers er det blevet til. Det er vores unge spiller, 17 årige Esben Pedersen som skifter til  Serie 3-klubben Djerdap FC på fri transfer. Desuden skifter angriberen Nedim Talovic til BK Skjold III på fri transfer. Ingen af de to spillere har fået nævneværdigt med spilletid i denne sæson, så jeg valgte at lade dem skifte.[float=right][img ]http://i39.tinypic.com/ll5xd.jpg[/img][/float]



Kampene (http://i40.tinypic.com/10xfwva.jpg) 

Benny Scheel (http://i41.tinypic.com/2d8i1co.jpg)

Stillingen (http://i44.tinypic.com/9teb01.jpg)

Spillerstatistik (http://i40.tinypic.com/9gh75g.jpg)





Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: Brodtgaard 18 Nov 2011, 15:02
[img ]http://i52.tinypic.com/2m79r37.jpg[/img]



Juli 2012
Sæsonen i Serie 1 er nu slut, så her følger lige en lille update, over hvordan sidste halvdel af sæsonen er gået. Efter vinterpausen spillede vi nogle venskabskampe, hvor den mest prominente modstander var selveste OB. Stjernerne fra Superligaen kom på besøg på Valby Idrætspark, og publikum strømmede til. Hele 1724 tilskuere trodsede vinterkulden, og fik en herlig kamp at se. Det var det højeste antal tilskuere nogensinde for vores klub. De mange tilskuere fik en uforglemmelig sejr på 3-2 over OB. Fynboerne stillede op med stort set stærkeste opstilling, så det var en meget overraskende sejr vi fik. Målene blev scoret af Emir Besic (2) og Faruk Gür. Peter Utaka scorede begge OB’s mål.

FCU – OB (http://i43.tinypic.com/15gbko5.jpg)


Ellers må jeg sige at jeg er imponeret over drengenes indsats i Serie 1. Det blev til en suveræn førsteplads, hvor vi kun mistede 3 point. 75 point for 26 kampe, hvor vi fik scoret hele 105 mål, og kun lukkede 6 ind. I løbet af sæsonen fik vi sat en ny rekord hvor vi spillede 18 kampe uden nederlag. Spillerne udvikler sig godt, og flere af dem har et lovende potentiale. Topscorer i Serie 1 blev Emir Besic. FC Udfordringen havde i øvrigt de fire øverste spillere på topscorerlisten. Desuden fik Casper Holmegaard scoret hele 10 gange, og det er flot af en centerforsvarer. Førstepladsen i Serie 1 bevirkede at vi skulle spille finale mod Kalundborg GB om oprykning til Københavnsserien.

(http://i39.tinypic.com/9h6rrs.jpg)

Slutstillingen i Serie 1 (http://i42.tinypic.com/35mjq5f.jpg)

Spillerstatistik (http://i43.tinypic.com/r1ik5l.jpg)

Tilskuergennemsnit (http://i40.tinypic.com/2d2h9w2.jpg)




Oprykningsfinalen blev spillet på Hvidovre Stadion, hvor 872 tilskuere mødte op og trodsede skylregnen.


Startopstilingerne (http://i44.tinypic.com/24vimvm.jpg)

Kalundborg GB lagde godt ud, og fik en stor chance allerede i første minut, men heldigvis ramte skuddet stolpen. Efter 14 minutter forsøgte de med et flot langskud, men forsøget gik lige over mål.
Efter 17 minutter fik Benny Scheel et skud blokeret til hjørne, som Holmegaard headede på overliggeren. Senere i første halvleg forsøgte Anton Smedegaard sig en hel del gange med langskud, men alle forsøgene gik forbi. I de sidste minutter af første halvleg skyder Mohammed Ali på stolpen. Stillingen ved pausen er fortsat 0-0.
Anden halvleg starter vi med at presse godt på, og det resulterer i endnu et forsøg fra Ali på stolpen. Efter 64 minutter kommer målet så endelig. Det er Esben Sørensen som erobrer bolden i højre forsvarsside, og spiller bolden hurtigt frem til Kim Munk, som laver en førstegangsaflevering i dybden til Emir Besic. Han bliver ellers godt presset af Kalundborgs to midterforsvarere, men får alligevel prikket bolden forbi deres målmand, så vi kommer foran med 1-0. Kalundborg har ikke haft noget som helt i anden halvleg, og efter godt en times spil øger vi til 2-0. Det er vores venstreback Dennis Nordenbøl der er gået med frem, og lægger et perfekt indlæg til Benny Scheel, som har let ved at heade bolden i mål.
Vi fortsætter med at presse, og det bliver til endnu to farlige forsøg til Benny Scheel og Christoffer Geertsen, men begge forsøg ender på stolpen. Vi vinder kampen 2-0 og er glade og glæder os til den nye sæson i Københavnsserien.

[img ]http://i42.tinypic.com/rtmk2h.jpg[/img]


Finalekaraktererne (http://i42.tinypic.com/dhdf7s.jpg)


Bestyrelsen er glade for oprykningen, men kommer senere på måneden med denne udmelding:
[img ]http://i39.tinypic.com/6759u0.jpg[/img]
Jeg forstår virkelig ikke hvad de har gang i. Hvordan kan de være skuffet over holdets indsats i Serie 1 når vi kun har sat 3 point til?
[float=right][img ]http://i41.tinypic.com/ly4qs.jpg[/img][/float]


Vi har sagt farvel til centerforsvarer Allan Jensen. Han fik ikke forlænget kontrakten, og er skiftet til Serie 3-klubben FC Hvidovre. I stedet har vi skrevet kontrakt med angriberen Dennis Holmberg. Han imponerede mig en del da vi mødte dem i Pokalturneringen. Dengang spillede han for Greve, og det var ham, som scorede deres enlige mål, da vi blev slået ud af turneringen. Vi fik ham på fri transfer, og han skal nu spille for os i den nye sæson. Holmberg har udover Greve tidligere i karrieren spillet for bl.a. Lyngby, FC Amager og Hvidovre.

Dennis Holmberg (http://i44.tinypic.com/23svl37.jpg)



Titel: Sv: Fra Serie 3 til Superligaen
Oprettet af: blomvikings 21 Aug 2012, 14:40
Fed og sjov blog :) Dog noget urealistisk ;) hehe. Spiller selv i CSC, og vi vandt Serie 3, for derefter at vinde Serie 2, og har startet Serie 1 i år med en 6-1 sejr.

Og fedt du henter en gammel ven og medspiller i Casper Holmegaard, dog synes jeg det er at begrænse ham lidt, når han kun står om FC og FV, da han mere eller mindre kan spille alt på en bane, især angriber har han spillet meget.

Men fed blog!


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010