Titel: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 21 Okt 2011, 18:30 Velkommen til min blog.
I skrivende stund sidder jeg og ærgrer mig over, endnu ikke at have modtaget mit FM, men det giver mig jo heldigvis noget ekstra tid til at forberede mig på spillet. Netop derfor skriver jeg denne introduktion til min blog netop i dag. Dette blogprojekt har jeg haft i tankerne i meget lang tid, og jeg har fra starten været klar over, at det først ville se dagens lys ved udgivelsen af FM12. Nu står vi her, og spillet er endelig udkommet. For mig er denne blog noget helt ny. Der er formentlig folk, der har blogget om FM på denne måde før mig, men jeg har aldrig selv opdaget det, og derfor bliver det en spændende oplevelse for mit vedkommende. Ideen er nemlig den, at jeg vil skrive om mine erfaringer i samtlige af mine FM12-saves her, fremfor at holde mig til et enkelt spil. Dette betyder også, at jeg vil skrive om de taktiske, træningsmæssige og lignende fiduser, jeg opdager. Samt selvfølgelig at dele ud af de få ting, jeg har lært fra de tidligere CM- og FM-spil. Da det let kan gå hen og blive lidt uoverskueligt, vil jeg dele de forskellige posts op i andet indlæg, alt efter hvilket emne, de handler om. Samtidig vil jeg også lave et lille banner de forskellige typer posts, så man ikke behøver at læse et halvt indlæg før man finder ud af, hvad det egentlig handler om. Jeg regner kraftigt med, at modtage spillet i morgen, så jeg kan komme ”rigtig” i gang – både med at spille, og med at skrive indlæg til bloggen her. Jeg håber, at denne blog vil falde i din smag, og at du vil kigge forbi fra tid til anden. PS: Jeg undskylder på forhånd for eventuelle stave- og grammatikfejl. Jeg har ikke stavekontrol i mit Word, og overser til tider fejl. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 21 Okt 2011, 18:31 Indholdsfortegnelse
I dette indlæg vil du kunne finde de forskellige blog-posts, sorteret efter emne og upload-dato. Taktik & Træning 21/10-2011 – Træningsteori: Sliders (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg947239#msg947239) 06/11-2011 - Træningskategorier (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg953237#msg953237) 13/11-2011 - En lille opdatering (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg955488#msg955488) 14/11-2011 - Langt om længe (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg955975#msg955975) Dafuge's Challenge (Save #1) 21/10-2011 - Dafuge's Challenge: Introduktion (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg947398#msg947398) 22/10-2011 - Time to Choose (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg947806#msg947806) 24/10-2011 - Chippenham Town (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg948617#msg948617) 25/10-2011 - Stimer, stimer, stimer (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg949124#msg949124) 28/10-2011 - Op på hesten igen (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg950154#msg950154) 31/10-2011 - Stille sommer (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg951469#msg951469) 02/11-2011 - Et FA Cup eventyr (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg952103#msg952103) 02/11-2011 - Skuffelser (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg952177#msg952177) 04/11-2011 - Kollektivt kollaps (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg952711#msg952711) 05/11-2011 - Close, but.. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg952933#msg952933) 21/11-2011 - Starten på 2014/15-sæsonen (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg958081#msg958081) 22/11-2011 - Mit held eksisterer åbenbart (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg958273#msg958273) 23/11-2011 - En uventet bonus (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg958587#msg958587) 26/11-2011 - Fin form trods dumheder (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg959298#msg959298) 29/11-2011 - 2014/15 sæsonopdatering (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg960285#msg960285) Den Danske Talentfabrik (Save #2) 03/12-2011 - Første sæson i Lyngby (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg961761#msg961761) 06/12-2011 - ..og så en smule om talenternes sæson (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg962619#msg962619) 08/12-2011 - Sommeren 2012 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg963368#msg963368) 08/12-2011 - Ligegyldig sæson.. eller? (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg963378#msg963378) 09/12-2011 - Ikke just talenternes år (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg963410#msg963410) 09/12-2011 - Mindre udrensning i truppen (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg963558#msg963558) 09/12-2011 - Efterårets gang (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg963577#msg963577) 10/12-2011 - Farvel til en profil (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg963921#msg963921) Blandet gøgl 02/12-2011 - Spil nummer to (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31565.msg961555#msg961555) Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 21 Okt 2011, 18:43 [img ]http://img148.imageshack.us/img148/6941/banner1rq.jpg[/img] Da jeg, som skrevet i introduktionen, endnu ikke har fået fingre i FM12, vil dette indledende indlæg handle om teorien bag træning i FM. Jeg er på ingen måde nogen mester til det, men jeg håber på, at det vil kunne gavne nogle af brugerne her på siden – om ikke andet, så ved at få dem til at lede efter yderligere information rundt omkring på nettet. Som nogle af jer måske har opdaget, oprettede jeg i går nat en tråd inde på ”Træningsbanen”, hvor man kan downloade mine træningsskemaer. Som det står skrevet derinde, er de på ingen måde komplette endnu, men derimod en tidlig skitse, som dog bør være langt bedre end standard træningen. Derfor vil jeg lige gøre lidt reklame for min træningspakke her i tråden, da der med garanti er nogle brugere, der ikke har tid/lyst til, selv at lave træningsprogrammer. Tråden finder du her (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31525.0). Hvis du vælger at downloade dem, vil jeg opfordre dig til at læse README-filen, da det ellers kan være svært at forstå de mange forkortelser. Nu da jeg har linket til mine træningsskemaer, vil jeg gå i gang med at forklare, hvad jeg baserer mine træningsprogrammer på. Det vil nok fylde et par indlæg. Det hele startede med, at jeg i sin tid læste et indlæg på et engelske FM-forum, FM-Britain. Skaberen af denne tråd, ”wwfan”, havde i følge tråden brugt en masse tid på at lede efter forklaringer på, hvordan træningsdelen af spillet fungerede. Det endte med, at han fandt to forskellige gamers, der havde en masse gode teorier, og i sidste ende skabte han denne (http://forums.fm-britain.co.uk/topic/5275-a-closer-look-at-training/) tråd, hvori der er en dybdegående forklaring af træningen i FM. Den er efterhånden lidt forældet, da den var skrevet til FM09, men den startede altså min interesse for træningen i FM. Derfor er det også der, mange af mine ideer kommer fra. Det vigtigste overhovedet er, at forstå hvordan man får stats til at stige og falde, og det vil jeg skrive lidt om i dette indlæg: Hver enkelt form for træning repræsenteres af en såkaldt ”slider”, som du kan rykke en lille kugle rundt på (ligesom man gør, når man laver taktikker). Den kan vistnok rykkes 25 gange til højre. Gør man det, er den givne træning enormt intensiv. I den modsatte ende af slideren, trænes spilleren slet ikke i tingen. Det ses f.eks. ved markspillernes målmandstræning. Hvert ryk til højre fra nulpunktet (længst til venstre) vil jeg kalde et ”klik”. Jeg må lige skynde mig, at undskylde for den ringe forklaring. Træningen fungerer sådan, at når en træningsform, lad os sige ”Defending” (”Forsvar” på dansk) står på nulpunktet, modtager spilleren ingen træning indenfor de ting, som ”Defending” dækker (Marking, Tackling og et par andre ting), og derfor vil spilleren falde i stats indenfor disse ting. Klikker du 7 gange til højre, vil spilleren forblive på samme statniveau (medmindre han stadig er under hans fulde potentiale, hvor han så sandsynligvis vil stige en smule alligevel). Klikker du i stedet ”Defending” 13 gange til højre fra nulpunktet, vil spilleren begynde at stige i denne stat, lige så stille og roligt. For hvert klik til højre efter #13 vil han stige lidt mere, op til klik nummer 19. Herefter vil han blot stige hurtigere, men ikke mere. Det skal dog siges, at spillere har fastsat potentiale. Det betyder, at når en spiller når sit fulde potentiale, kan han ikke stige mere i noget som helst, uden at blive dårligere til noget andet. Hvis alle de forskellige former for træning er klikket mindst 7 gange til højre, vil han altså ikke kunne falde i noget, og dermed heller ikke stige (HVIS han har nået sit fulde potentiale, hvilket ikke mange spillere når). Har du f.eks. en angriber med al for meget i Marking, og for lidt i Finishing, kan det være værd at sætte Defending ned på under 7, så han bliver værre til Marking, og dermed kan ”ommøblere” nogle statpoint derfra, og til Finishing, som du til gengæld sætter længere op. Jeg vil ende dette indlæg her, og forhåbentlig giver det nogenlunde mening. Dette er nemlig en ting, jeg selv føler, er svær at forklare ordentligt. Senere vil jeg skrive et par indlæg om nogle af de øvrige træningsteorier, jeg arbejder efter, når jeg spiller FM. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 21 Okt 2011, 22:42 [img ]http://img5.imageshack.us/img5/7914/banner2zj.jpg[/img] Egentlig ville det nok være smartest, at vente med, at introducere et save, til jeg har fået spillet, og er gået i gang med det, så jeg ved, at jeg ikke kommer til at droppe det efter to kampe. Til gengæld vil jeg til den tid nok have noget sværere ved, at få mig selv til at gå i gang med at skrive, da jeg højst sandsynligt vil være helt optaget af spillet. Derfor vil jeg allerede nu fortælle lidt om mine tidlige FM-planer (som sikkert ændrer sig 374 gange i løbet af de næste par dage). Jeg ved på forhånd, at jeg på et tidspunkt vil spille ”Gundo’s Challenge”, men inden da, regner jeg med, at tage kampen op med ”Dafuge’s Challenge (http://community.sigames.com/showthread.php/279812-dafuge-s-FM12-challenge)”. Dafuge’s Challenge har kørt inde på det officielle FM-forum i mange år efterhånden, og er en rigtig sjov måde, at spille FM på. Den er dog også ret så tidskrævende, og kun de færreste gennemfører den nogensinde. Jeg har en ærgelig tendens til, at spille de første 2-4 sæsoner, og så give op, men igen i år vil jeg forsøge at klare den store opgave. Dafuge’s har nemlig, udover en generelt god udfordring, også et rigtig godt community. Udfordringens tilhørende tråd er typisk nærmest spammet i de første par uger/måneder efter et nyt FM er udgivet, og det er jo altid sjovt, at høre om andre folks spil. Spillet går i bund og grund ud på, at man starter med en ikke-spilbar klub (mere om det senere) i England, og så knalder man ellers bare på, til man når toppen af Europa, ved at vinde Champions League. Det engelske mesterskab skal naturligvis også hentes, men det kommer ofte på vejen mod europæisk succes. For at det ikke bliver for let, er der selvfølgelig et regelsæt. Blandt andet er det ikke tilladt at hente spillere, man ikke kan scoute. Det betyder ikke, at man skal scoute dem – så længe det er muligt, er det acceptabelt at hente spilleren. Der er dog to undtagelser; hvis spilleren kommer til prøvetræning hos din klub, har du lov til at hente ham, og hvis en agent tilbyder dig spilleren, er det også legalt. Der findes naturligvis mange flere regler inde i den officielle tråd, men da den i sig selv er forholdsvis lang, vil jeg ikke skrive altsammen på herinde, da dette indlæg i så fald ville ende med at opnå en ulæselig længde. I stedet vil jeg gå tilbage til det med, at man skal kontrollere en ikke-spilbar klub, da det godt kan virke lidt underligt. Om ikke andet, så grundet mit valg af ord. Ikke-spilbare klubber bør jo nemlig være.. ja, ikke-spilbare. I virkeligheden menes der dog, at man starter med at oprette et spil, hvor alle de engelske ligaer er loadet – og ingen andre. Her opretter man så en manager, som ikke skal have noget job. Han sendes på en dejlig lang ferie til den 24. juni 2012. Det er nemlig den dag, op- og nedrykning foregår på. Derfor kommer der hold op i den nederste række (Blue Square North/South), som tidligere befandt sig i ikke-spilbare divisioner. På denne dato slettes ferie-manageren så, og spillet er nu klar med nye hold. En ny manager oprettes, og han overtager det, af de nye hold, som man har lyst til at føre til tops. Der er selvfølgelig et trick, man kan benytte sig af, for at få det hold, man helst vil styre (der er en liste over mulige hold inde i den officielle tråd). Man kan nemlig gemme spillet den 23. juni, og re-loade, og køre frem til den 24 igen og igen, til ens foretrukne klub dukker op. Jeg har allerede nu gjort mig nogle tanker om hvilke klubber, jeg godt kunne tænke mig at arbejde med. Holdet skal helst ikke have for stort et omdømme, da det så bliver for let, men samtidig skal det heller ikke være alt for lavt, da jeg før har mistet en masse motivation på, ikke at kunne hente nær så gode spillere som alle andre. Indtil videre tænker jeg, at det nok bliver Hastings Utd (1000 reputation), Met Police (800 – lidt lavt, men genialt navn), Chippenham (950), Bradford PA (1150), Nantwich (950) eller North Ferriby (1050). For at give jer en idé om, hvordan disse klubber ligger rent reputation-mæssigt, kan jeg nævne, at den dårligste klub har 400 (og dermed nok aldrig kommer til at rykke op i den laveste række – det ville nok tage et halvt års konstant reloaden for at få dem frem), mens den bedste ligger på 1500. 1000-1100 er nok optimalt. Angående mit valg af hold, ender det nok med at blive et spørgsmål om hvilken klub, der har de fedeste trøjer. Jeg håber lidt på en bizzar kombination, alá pink + grøn eller lignende. Det kunne være sjovt. Jeg mener dog, at både Hastings, Chippenham og North Ferriby spiller i rød/hvide trøjer, så chancerne for sjove farver er næppe store. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: g00n 21 Okt 2011, 22:48 dafuge's Challenge er legendarisk. Jeg kigger ind fra tid til anden :)
Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 21 Okt 2011, 23:10 Det er nemlig lige hvad den er, g00n! Jeg ærgrer mig sådan over, at jeg aldrig har fået gennemført den. Forhåbentlig bliver dette året, hvor det sker. ;-) Uanset om det er tilfældet, glæder det mig ihvertfald, at du vil kigge forbi.
Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: g00n 21 Okt 2011, 23:13 Citat af: Indsæt_Navn 21 Okt 2011, 23:10 Det er nemlig lige hvad den er, g00n! Jeg ærgrer mig sådan over, at jeg aldrig har fået gennemført den. Forhåbentlig bliver dette året, hvor det sker. ;-) Uanset om det er tilfældet, glæder det mig ihvertfald, at du vil kigge forbi. Har selv prøvet den et par gange for år tilbage med King's Lynn, men kom aldrig højere op end League Two. Jeg sucks :T Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 21 Okt 2011, 23:21 Så er vi to. ;D
Udover et enkelt spil, hvor jeg nåede League Two med Gloucester, er min bedste præstation en oprykning til Blue Square Premier med Cambridge. Min motivation plejer at dø, når jeg læser om dem, der tager alle 5 oprykninger i træk, mens jeg stadig roder rundt i de laveste to rækker efter et 3-4 sæsoner. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 22 Okt 2011, 19:53 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] Egentlig burde jeg bare skrive en kort opdatering, hvori jeg præsenterer min nye klub, men grundet diverse FM-relaterede hændelser gennem dagen, kommer der lige en historie om min idioti med i gryden. Da jeg fik installeret FM12, startede jeg med det samme et spil med alle de engelske ligaer, oprettede en manager, og sendte ham på ferie. Spillet nåede med overraskende hastighed den 23. juni, og jeg begyndte at reloade for at finde et af de hold, jeg ønskede at spille med. Selvfølgelig fik jeg ikke andet end 1350+ reputation hold på de første 5-6 reloads. Derefter kom der et enkelt 1150-hold. Det spil gemte jeg, for så kunne jeg i det mindste gå tilbage til det, hvis intet bedre dukkede op. Det gjorde der til gengæld, for efter omkring 10 reloads, og i alt en halv times tid brugt på den del, fandt jeg Oxford, hvis reputation ligger på 1000 ligeud. På dette tidspunkt, virker alt fint, og jeg begynder at spille med dette stribede mandskab. Efter en times spil, er jeg overrasket over, hvor svært det er blevet, at hente ordentlige spillere til en lille klub, i forhold til tidligere års forsøg på, at gennemføre Dafuge’s Challenge. Og netop som jeg sidder og tænker på det, kommer jeg i tanke om noget. Jeg havde glemt at slå ”Add Key Players”-indstillingen fra, da jeg oprettede spillet, og derfor var jeg nødt til at starte om. På dette tidspunkt har jeg spildt noget nær to timer (lidt under en halv på at simulere første sæson, nogenlunde det samme på at reloade, og en times spil med Oxford). Efterfølgende måtte jeg så, selvfølgelig, simulere første sæson påny, og reloade om igen. Endnu 45 minutter er på nuværende tidspunkt gået. Heldigvis ser det dog endelig ud til, at jeg er ved at have fundet et hold at spille med. Efter endnu 7-8 reloads med blot et par semi-interessante klubber, fik jeg pludselig en virkelig interessant serie af hold op. Hitchin (1050 reputation), Worksop (1100 og orange trøjer) og Chippenham (950) kom nemlig alle op samtidig. De øvrige 3 klubber er lidt ligegyldige. Nu ved jeg ikke helt, om jeg når rigtig i gang med spillet i aften, da folk pludselig forsøger at ødelægge min FM-dag ved at invitere mig udendørs, men om ikke andet, giver det mig vel tid til at beslutte mig for, hvilken af de tre klubber, jeg vil starte med. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 24 Okt 2011, 15:39 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] Sent i går eftermiddag kom jeg langt om længe i gang med FM12, og det endte med at blive Chippenham Town, der løb med æren af, at være min første klub. Årsagen var ret simpel; deres reputation var lavest. Som jeg skrev i det seneste indlæg, var der et par andre klubber, der interesserede mig, men i sidste ende måtte udfordringens sværhedsgrad prioriteres. Så føler man sig heller ikke lige så meget til grin, når man fejler challengen ved at rykke ned efter første sæson. Manager Profil (http://img703.imageshack.us/img703/6503/profilen.jpg) – Information (http://img805.imageshack.us/img805/4162/informationa.jpg) Da holdet var valgt, gik jeg naturligvis i gang med spillet, og om det skyldes holdets lave omdømme, eller om spillet simpelthen er blevet sværere på denne front, skal jeg ikke kunne sige, men det er ihvertfald meget sværere at hente spillere, end det før har været. I tidligere udgaver af denne udfordring, har man med lethed kunnet hente de ungdomsspillere, Premier League-klubberne har smidt på fri transfer, men i år, har kun to af den slags været interesserede i at komme til Chippenham, og den ene af dem krævede endda en arbejdstilladelse, som er umulig at få i de laveste rækker, grundet lave lønninger. Til gengæld har FM12 en ny feature, som har gjort det muligt at finde nogle brugbare spillere. Scouts ankommer nemlig til klubben med en liste af spillere, som de anbefaler til klubben, og som allerede er scoutet, således at de er lovlige at hente i følge Dafuge’s regler, selv hvis de befinder sig i lande, hvor man ikke selv kan scoute. Ganske nyttigt. Nu har de spillere, jeg har fundet på denne måde godt nok været englændere, men alligevel har det hjulpet mig enormt. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Schmidt 24 Okt 2011, 16:01 Jeg følger! :)
Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 24 Okt 2011, 17:01 Det er jeg glad for at høre, Schmidt. Det er altid sjovere, når nogen læser det, man skriver. ;-)
Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: slindj93 24 Okt 2011, 18:42 Følger også! Synes du har fået en rigtig god start, med nogle ting som interesserer mig. Især det med træningen! Forsæt :P
Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 24 Okt 2011, 20:04 Mange tak, slindj93. :-)
Jeg håber på, at kunne få skrevet lidt om træningen, men det bliver måske lidt svært at finde tid til her i starten, hvor jeg har lidt fokus på mit save. Forhåbentlig er det dog ikke noget, der skræmmer dig væk. :P Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 25 Okt 2011, 16:47 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] Stimer, stimer, stimer Egentlig ville jeg have opdateret bloggen meget tidligere, men jeg har simpelthen været så grebet af spillet, at det ikke er blevet til noget. Det har hele tiden været ”lige en kamp til”, eller ”efter pokalturneringen”, eller ”når denne stime slutter”. Stime er netop nøgleordet i dette indlæg. Gang på gang, har jeg bidt mærke i måden, hvordan især lavere rangerede klubber lever i stimer. Efter en start, hvor vi spillede lidt blandet, med tre sejre og tre nederlag, kom vi ind i holdets første reelle stime. Syv kampe gik vi uden nederlag, og i denne periode hentede vi fire sejre og tre uafgjorte resultater. Det placerede Chippenham umiddelbart under play-off feltet. Her blev den blåtrøjede klub i et par kampe til, hvorefter den negative stime, der erstattede dens positive modstykke, fik has på os. Efterhånden ser det ud til at være ved at vende påny, men efter et nederlag mod Blue Square Premier-klubben Salisbury i den seneste kamp, er jeg ikke helt sikker. Selvsamme nederlag sendte Chippenham ud af FA Trophy i første runde, som klubben var kvalificeret til, efter en sejr over Hitchin i den tredje kvalifikationsrunde. Også i FA cuppen endte eventyret i første runde. I anden kvalifikationsrunde blev Frome besejret over to kampe, mens henholdsvis Eastleigh og Swindon S måtte lade livet i tredje og fjerde kvalifikationsrunde, før Bishop’s Stortford i sidste ende besejrede os, midt i holdets dårlige stime. I Blue Square South befinder vi os i øjeblikket på 15. pladsen, hvilket er bedre, end det lyder, da der blot er seks point op til den play-off givende 5. plads. Samtidig er der hele 15 point ned til Tonbridge, som er placeret umiddelbart under nedrykningsstregen, så jeg er ret sikker på overlevelse. Om det kan blive til play-off deltagelse eller ej, må tiden så vise. Ligastilling (http://img560.imageshack.us/img560/4512/ligastilling1.jpg) Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 28 Okt 2011, 07:49 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] Op på hesten igen Jeg må sige, at min første sæson i FM12 overordnet har været skuffende. Ikke på grund af, at der er noget galt med selve spillet, men i stedet fordi, jeg simpelthen har haft svært ved at få Chippenham til at spille så godt, som jeg selv mener, jeg burde kunne. Der er dog en logisk forklaring på dette; holdet har manglet spillere i nøgleroller. Helt frem til den 25. marts var der ingen reel oprydder på midten af banen, som besad bare nogenlunde kvaliteter. Derfor spillede jeg 4-4-2, hvor begge de centrale midtbanespillere bar rollen ”Central Midfielder”. Det har været meget tydeligt, at det har været et problem, at der har manglet en skraldemand, til at tonse modstanderne lidt ned, og mange gange har deres kontraangreb resulteret i mål, mens vi selv i perioder har haft problemer med at skabe chancer. Kreativiteten har nemlig heller ikke været alt for stor blandt de offensive spillere, og værst var det i en periode, hvor jeg havde valgt at droppe kontrataktikken, for at spille en anelse mere offensivt. Derfor er jeg senere gået tilbage til at spille kontrabold, hvilket lader til at have hjulpet en smule, og umiddelbart efter ændringen oplevede jeg et par super gode resultater, herunder en 4-0 sejr ude mod Boreham Wood, som senere har kvalificeret sig til play-off slutspillet, mens vi selv måtte tage til takke med en midterplacering (http://img232.imageshack.us/img232/6954/tables1.jpg). Min plan for næste sæson er umiddelbart, at bygge videre på det hold, jeg for alvor begyndte at stable sammen i den sidste halvdel af sæsonen. Her blev alle de fem bagerste nemlig erstattet af mere kompetente spillere, ligesom der også kom tre nye angribere til klubben, og et par midtbanespillere. I det hele taget, ser truppen ganske fornuftig ud nu, hvor der blot mangler et par spillere til midtbanen, både centralt, og på kanterne. Får jeg dem, burde oprykning være meget sandsynligt til næste år. Før der kan handles ind, skal nogle af de mindre dygtige spillere dog ud af klubben, da lønbudgettet er blevet overskredet en smule. Det burde dog være let, da mange spillere har kontraktudløb i løbet af denne sommer. At jeg sikkert ender med at ødelægge det på en anden måde, er så en anden sag. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 31 Okt 2011, 14:47 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] Stille sommer Sommerferien er forbi, og endnu en sæson er begyndt. Forud for denne, har hele 17 spillere forladt Chippenham Town på trods af, at ikke en eneste er stødt til den nu lidt smalle trup. Utroligt nok formåede jeg endda at modtage en lille overgangssum for en enkelt spiller, som alligevel var noget nær 7. valg på midtbanen, idet Matlock gav £1k for ham. Det er langt bedre, end at lade ham rådne op på reserveholdet i et helt år. På trods af, at førsteholdet nu blot består af 22 spillere, hvoraf to er kontraktløse, og endnu tre egentlig er mere ungdomsspillere end noget andet, så er holdet kommet flyvende fra start. Således er det blevet til ni point i de første tre kampe. Egentlig burde vi have siddet på andenpladsen i Blue Square South, men da jeg blev for ivrig i en kamp mod Havant & Waterlooville, tabte vi et point, trods gigantisk overtag (9-1 i skud på mål, mens resultatet blev et nederlag på 0-1). I stedet er vi henvist til en tredjeplads, som alligevel må siges at være ganske flot, sammenlignet med sidste sæsons slutposition i midten af tabellen. Holdet lader virkelig til at have fundet magien via den kontra-taktik, jeg valgte at gå tilbage til, mod slutningen af min første sæson i FM12. Den logiske forklaring må være, at vi har et super solidt forsvar, samt et par fine angribere (selvom den helt store stjerne endnu ikke rigtig er kommet i gang), mens de to centrale midtbanespillere i min 4-4-2 ganske enkelt ikke er i stand til at overmatche modstandernes ditto, som det ellers er nødvendigt for at spille kontrollerende bold. At losse bolden over midten lader derfor til at virke, og indtil videre har vi kun ladet et enkelt mål gå ind, hvilket faldt i den omtalte 0-1 kamp mod Havant & Waterlooville, og selv i den kamp skete det først, da jeg idiotisk valgte at ændre tilgang til ”Attacking” i håb om, at få scoret det afgørende mål i slutminutterne. Lektie lært. Forhåbentlig. Angående transfers satser jeg på, at hente et par profiler senere på efteråret, akkurat som jeg endte med at gøre sidste år. Forskellen er blot, at jeg denne gang ikke har startet med at bruge 95% af lønbudgettet på middelmådige spillere, før deres dygtigere kolleger har villet værdige vores kontrakttilbud de korteste blik. Denne tilgang kan dog skabe problemer, da der spilles utroligt mange kampe i de lavere rækker i England (42 Blue Square North/South opgør om året, plus to pokalturneringer), mens vi har omkring fem spillere, der fra tid til anden spiller ungdomslandskampe. Især backpositionerne vil jeg gerne have forstærket, ligesom et par kantspillere, og en enkelt central midtbanespiller kunne være nyttige at hente ind. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 02 Nov 2011, 14:35 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] Et FA Cup eventyr Efter mit seneste blogindlæg røg jeg ind i en elendig stime, hvor vi i alt gik seks kampe uden sejr. Derfor blev jeg lykkelig, da vi skulle møde mikroputterne Bitton på hjemmebane. Kampen endte i en sejr på 4-0, og startede noget ganske specielt; et FA Cup eventyr. Den næste gang Chippenham-spillerne gik på banen var det igen til en pokalkamp, på udebane mod Swindon S, som vi desuden også mødte i selvsamme turnering sidste år. Da dommeren havde fløjtet denne kamp af, kunne jeg læne mig tilbage og nyde endnu en sejr i dette lokale opgør – denne gang på hele 6-1. Efter Swindon S-kampen, var det atter tid til lidt liga-bold, og her slog vi Bishop’s Stortford på hjemmebane, hvilket for alvor endte den dårlige stime samtidig med, at den satte holdet godt op til den følgende kamp mod Blue Square Premier klubben Hayes & Yeading United. Min, til tider, en anelse skuffende angrebsstjerne, satte kritikerne (hovedsageligt mig!) på plads ved at score kampens enlige mål, og sende os videre til første runde af årets FA Cup. I Blue Square Bet South pumpede derudaf, og tog yderligere fire sejre i rap, før vi måtte nøjes med 1-1 ude mod Chelmsford. Fire dage senere rejste vi til Scunthorpe, hvor League One-klubben af samme navn tog imod mine elleve udvalgte. Jeg vil med det samme sige, at jeg begik en stor fejl under teamtalken forud for kampen. Netop teamtalk er noget, der lader til at have kolossal betydning i FM12. Det kan godt være, at det blot er nede i de lavere rækker, hvor spillerne ikke besidder fænomenale stats, og hvor jeg selv har valgt at benytte mig af en yderst primitiv taktik, men mange af mine kampe lader til at blive afgjort på teamtalken. Min fejl i denne kamp var, at jeg bad spillerne slappe af, hvilket generelt virker enormt godt med dette hold. Efterfølgende plejer jeg dog at fortælle spillerne, at jeg stoler på, at der er mere i dem – enten afslappet, eller passioneret. Afslappet i de sværere kampe (og til de yngre/mindre dygtige spillere), og passioneret til holdets stjerner, samt de øvrige spillere i lette kampe. Mod Scunthorpe antog jeg dog, at det ville have en negativ effekt, og at de nok mest af alt havde brug for, at blive beroliget (hvilket plejede at virke rigtig godt i de tidligere FMs). Resultatet var i stedet, at mange af spillerne tog for let på det, og selvom vi spillede lige op med et hold, der til daglig ligger placeret tre rækker højere end Chippenham, så leverede mange af mine spillere ringe præstationer i kampens første 45 minutter. Forud for anden halvleg beroligede jeg så spillerne, for derefter at fortælle dem, at jeg stolede på dem, og pludselig gik alt meget bedre – rent spilmæssigt. I den første halvdel af kampen havde vi ”spillet uafgjort”, idet at resultattavlen viste 1-1 ved pausen, efter to straffesparksmål. Efter pausen spillede mit hold som sagt langt bedre, men med blot to minutter tilbage af den ordinære spilletid, scorede Scunthorpe selvfølgelig efter et langt Chippenham-pres, og selvom vi kom frem til et par chancer i overtiden, var det ikke nok, og dermed er FA Cup-eventyret anno 2013/14 overstået for Chippenham Towns vedkommende. Mens det sportslige resultat i Scunthorpe-kampen var skuffende, sidder jeg dog nu og glæder mig over det økonomiske. I en gennemsnitlig hjemmekamp i ligaen tjener vi omkring £3k på billetsalg. Et styks udekamp mod Scunthorpe gav tilgengæld £40k i kassen, hvilket altså svarer til mere end ti ligakampe på hjemmebane. Derudover var der selvfølgelig også Havant & Yeading-kampen i den foregående runde, hvor salg af billetter indbragte £6k, mens avancementet til turneringens første runde betød yderligere £12.75k til Chippenham. Alt i alt har årets FA Cup altså været en god forretning for mig, og selvom jeg ærger mig over, at måtte vinke farvel til turneringen efter en meget lige kamp (som havde sendt os videre til en langt lettere modstander, i form af Chester fra Blue Square North), må jeg erkende, at jeg er ganske tilfreds med turneringens forløb. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Erzael 02 Nov 2011, 15:02 Dejlig blog Indsæt_Navn ;)
- Jeg undrede mig lige over noget i de lave rækker der - er det ikke muligt at få en moderklub? Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 02 Nov 2011, 15:16 Tak skal du have, Erzael.
Jo, det burde kunne lade sig gøre. I de tidligere udgaver af spillet, har jeg et par gange anskaffet mig moderklubber, når jeg har spillet netop denne challenge. Andre gange har det ikke kunnet lade sig gøre fra start af - typisk, når jeg har forsøgt mig med klubber, der har haft meget lav reputation (som f.eks. Chippenham i år). I mit nuværende save har der ikke været behov for selv at prøve, da klubben fra start af har haft en moderklub i form af Swindon (det "rigtige" Swindon - ikke dem, jeg mødte i pokalen (Swindon S)). :-) Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 02 Nov 2011, 16:43 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] Skuffelser Efter nederlaget til Scunthorpe led Chippenham et kedeligt nederlag mod Eastleigh i klubbens første FA Trophy-kamp anno 2013/14. Eastleigh ligger ellers, ligesom os, i Blue Square South, hvorfor jeg blev en smule skræmt over tanken om, at jeg måske ville få svært ved, at få spillerne til at komme ovenpå igen, efter det ærgelige nederlag i FA Cuppen. Det lod dog til at ændre sig allerede ugen efter, da vi ude førte 3-0 over Farnborough, helt frem til det 79. minut. Her beslutter en af mine forsvarsspillere, som i øvrigt fik chancen fra start fremfor klubbens bedste defensive kort, sig så for at sende bolden i eget net. Det giver Farnborough blod på tanden, og da de reducerer til 3-2 i det 87. minut får jeg bange anelser. Ganske rigtigt scorer de selvfølgelig på et fantastisk langskud mindre end to minutter efter, og det ender med, at Chippenham blot får et enkelt point ud af en kamp, man ellers førte med tre mål mindre end et kvarter før tid. Fantastisk. Den slags dræber virkelig lysten. At jeg så efterfølgende ser, at Chester formåede at slå Scunthorpe ud af FA Cuppen med 3-1.. ja, det hjælper ikke just på humøret. Jeg vil dog, selvfølgelig, klø på, og ellers bare håbe på det bedste. I ligaen ligger vi á point med Boreham Wood på den nederste play-off plads, mens der er syv point op til førstepladsen efter de første 16 runder, altså er det langt fra umuligt med oprykning. Hvis bare jeg kan få holdet på rette vej igen. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 04 Nov 2011, 10:23 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] Kollektivt kollaps Spillets dato er den 18. februar 2014, og jeg har lige oplevet det vildeste kollaps, jeg længe har set. I FM anyway. Mod hvad, der efterhånden må beskrives som min onde ånd, Bishop’s Stortford, har Chippenham nemlig lige tabt hele 5-1. Nogle vil måske kunne huske, at selvsamme Bishop’s Stortford også sendte mig ud af FA Trophy i sidste sæson, og de er da godt nok ved at gå mig på nerverne. Heldigvis kunne noget godt tyde på, at jeg slipper for at se på dem til næste år, da en fantastisk stime har placeret Chippenham på Blue Square Bet Souths førsteplads. Siden sidste opdatering er det blevet til 11 sejre og blot to uafgjorte i ligaen – og så det forfærdelige nederlag til Bishop’s Stortford. Forud for den kamp havde min kære lille klub altså gået hele 18 kampe uden nederlag i ligaen, men den lange række positive resultater er nu ovre. I stedet må jeg koncentrere mig om, at få holdet på rette vej igen, og det bør nok kunne lade sig gøre, da mange af profilerne ikke spillede med mod Bishop’s Stortford, og altså fortsat bør være på toppen rent selvtillidsmæssigt. Det vil dog kræve en vis indsats at blive siddende på tronen i Blue Square Bet South (http://img850.imageshack.us/img850/4161/toppen30kampesson2.jpg), da vi blot har seks point ned til Sutton United, som er en kamp bagud, mens tre point adskiller dem og Eastleigh, som er placeret på tredjepladsen med endnu en kamp færre. Hvis vi antager at begge klubber vinder deres overskydne kampe, vil der blot være tre point mellem dem og Chippenham Town, med 12 kampe tilbage af sæsonen. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 05 Nov 2011, 09:56 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] Close, but.. Efter den pinlige afklapsning mod Bishop’s Stortford, spillede vi uafgjort mod Truro, efter at have været foran helt frem til det 90. minut. Super skuffende. Samtidig vandt Eastleigh deres kamp, samt den overskydne, de havde i liggende i lommen. Derfor var der lagt op til et vaskeægte topopgør, da vi besøgte Eastleigh Stadium i ligaens 32. runde. Kampen forløb meget stille, og selvom det var en lige kamp, var det ikke til at se, at det var de to tophold, der var i gang med at duellere. Måske fordi der ikke er meget ”tophold” over Blue Square Bet South, men alligevel. Kampen fik dog en afgørelse, da dommeren valgte at give Eastleigh et fuldstændig vanvittigt straffespark, som blev forvandlet til et mål. Eftersom stillingen 1-0 holdt kampen ud, var vi nu to point efter Eastleigh, og på vej ind i noget, der lignede en krise. Men så skete der noget fantastisk; vi slog Welling 4-0 på udebane. Derefter var det Blue Square Bet Premier-nedrykkerne fra Salisbury, der fik ørerne i maskinen, da vi slog dem 4-1 hjemme. Så kom turen til Sutton United, som lå øverst i feltet umiddelbart under Eastleigh og os selv, og jeg frygtede lidt for kampen. Det var dog ubegrundet, da vi slog dem hele 4-0 på udebane. Chelmsford blev slået 2-1, Farnborough 1-0, og pludselig var vi nummer et igen, med fem kampe tilbage. Medierne kaldte derfor vores kamp mod Lewes ”årets vigtigste kamp”, og jeg blev ærligt talt en anelse nervøs, da jeg ikke nærede noget ønske om, at skulle bruge endnu en uges tid på, at køre en sæson igennem i Blue Square Bet South. Heldigvis lykkedes det mig alligevel at sætte spillerne rigtigt op til kampen. Det vil jeg ihvertfald gå ud fra, for vi sejrede med hele 6-0, hvilket er min hidtil største FM12-sejr, og da vi efterfølgende slog både Weston-super-Mare og Staines, mens Eastleigh dummede sig et par gange i træk, var mesterskabet vores med to runder igen! I sidste ende var det altså Chippenham Town, der hev den direkte oprykning hjem, i høj grad takket være anføreren Jamie McCormack (http://img526.imageshack.us/img526/7643/jamiemccormackattribute.jpg), som i øvrigt også blev kåret til årets spiller (http://img266.imageshack.us/img266/5173/mccormackplayerofthesea.jpg), og den danske angriber Jeppe Larsen (http://img811.imageshack.us/img811/3104/jeppelarsenattributes.jpg), som efter sin ankomst i slutningen af november bankede mål ind, som var de søm. Desuden fik jeg en fin pris (http://img853.imageshack.us/img853/5994/manageroftheseasons2.jpg) for mit arbejde i løbet af sæsonen. Nydeligt. Til sidst vil jeg lige nævne, som optakt til næste sæson, at bestyrelsen har valgt at forøge kapaciteten på Chippenhams Hardenhuish Park med 600 siddepladser (http://img16.imageshack.us/img16/5793/stadiumexpansions2.jpg), hvilket bringer den samlede mængde af tilskuere, der kan møde op til kamp på Hardenhuish Park, op på 4600 pr. kamp. Ligastilling (http://img577.imageshack.us/img577/1811/leaguetables2.jpg) – Transfers (http://img197.imageshack.us/img197/9415/transferss2.jpg) - Larsen Trial (http://img59.imageshack.us/img59/3218/jeppelarsentrial.jpg) Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 06 Nov 2011, 10:19 [img ]http://img148.imageshack.us/img148/6941/banner1rq.jpg[/img] Træningskategorier Mit første blogindlæg i denne omgang handlede ikke om mit save, men om træningsteori. Det er nu lidt mere end to uger siden, og det må efterhånden være tid til at følge op på det. Meget fint er det nemlig, at jeg har skrevet om en teori, der beskriver hvor meget træning, en spiller skal modtage for at stige/falde i de forskellige egenskaber – men mange mangler sikkert en klar definition på hvilke træninger, der øger hvilke stats, og dermed hvad de bør træne spillerne i. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at skrive om dette, da facitlisten plejer at se ud på en bestemt måde, og en stor del af FM-gamerne sikkert kender alt til den, men da enkelte egenskaber er blevet flyttet til andre træningsklasser, er det nok meget smart, at skrive en smule om det. Det skal forresten nok nævnes, at jeg først fandt ud af denne ændring for nylig, og pt. er i gang med at lave nye træningsskemaer, som bliver uploadet en af de kommende dage. Forud for listen vil jeg lige skrive, at det er bevidst, at jeg ikke har skrevet særlig meget om hvilke kategorier, jeg finder bedst nyttige for hvilke roller osv; det ville simpelthen blive for langt. Dog er det en ting, jeg gerne vil gøre på et senere tidspunkt – eventuelt når mine træningsprogrammer er færdige og gennemtestede. Strength (Styrke) Jumping (Springkraft), Natural Fitness (Naturlig Form), Stamina (Udholdenhed), Strength (Styrke), Work Rate (Arbejdsstyrke) Her er den første ændring. Jumping har traditionelt hørt under ”Aerobic”, men i FM12 er denne stat altså blevet flyttet over i ”Strength”-kategorien. Jeg tror årsagen er, at det gør det lettere at træne forsvarsspillere forskelligt. Tidligere har en stor, stærk forsvarstype haft behov for en fair mængde ”Aerobic”-træning for, at kunne fungere solidt i hovedspillet, hvilket har gjort dem meget ens med de mindre, typisk boldspillende forsvarere. Det skal forresten også lige siges, at målmænd ikke stiger i Work Rate af denne form for træning. Aerobic (Aerobic) Acceleration (Acceleration), Agility (Adræthed), Balance (Balance), Pace (Hurtighed) Jumping er nu blevet fjernet fra denne kategori, hvilket gør den en lille smule mindre vigtig – for forsvarsspillere, og fysiske angribere. Den øger fortsat flere af de vigtigste stats i spillet, og selvom Aerobic-træning altså er blevet gjort en anelse svagere, er det ikke nok til, at man behøver ændre for meget på træningsskemaerne ifht. tidligere spil – med undtagelse af enkelte roller. GK – Shot Stopping (MM - Skudblokering) Reflexes (Reflekser), One on Ones (En Mod En), Composure (Koldblodighed), Concentration (Koncentration) Den ene af to træningskategorier, der udelukkende er tilegnet målmænd. Det skal lige nævnes, at Composure og Concentration-delen af denne træning formentlig kun påvirker målmænd, så nej, der er ingen pointe i, at give denne træning til en markspiller. GK – Handling (MM - Håndtering) Aerial Ability (Styrke I Luften), Kicking (Spark), Handling (Håndtering), Throwing (Indkast) Den anden målmandstræning. Større focus på de “øvrige” ting, såsom Kicking og Throwing. Aerial Ability er dog absolut nødvendig for, at målmanden kan fungere i luftrummet, ligesom Handling er essentiel, hvis din målmand skal kunne holde bolden, og ikke være Stefan Wessels. Tactics (Taktik) Anticipation (Forudseenhed), Composure (Koldblodighed), Concentration (Koncentration), Decisions (Beslutninger), Teamwork (Teamwork), Command of Area (Behersker Feltet), Communication (Kommunikation), Rushing Out (Gå Ud Af Målet) Den største kategori, hvis man ser på mængden af egenskaber, den påvirker. Composure, Concentration og Teamwork påvirkes dog kun hos markspillere, ligesom Command of Area, Communication og Rushing Out er målmands-egenskaber, og altså ikke gør noget for markspillere. Både Composure og Concentration er nye i denne kategori. Ball Control (Boldkontrol) Dribbling (Dribling), First Touch (Førsteberøring), Technique (Teknik), Flair (Flair), Heading (Heading) Alt er vist som det plejer her. Hos målmænd påvirker denne kategori kun First Touch. Defending (Forsvar) Tackling (Tackling), Marking (Markering), Positioning (Placeringsevne) Concentration plejede at høre under ”Defending”, men den er, som I kan se, blevet skiftet ud for Positioning, som i stedet plejede at komme af ”Tactics”. Attacking Crossing (Indlæg), Creativity (Kreativitet), Off The Ball (Uden Bold), Passing (Aflevering) Her blev Crossing vistnok lagt over efter FM10. Nogle vil måske kunne mindes en træningskategori kaldet ”Set Pieces”, hvor den plejede at befinde sig. Shooting Finishing (Afslutninger), Long Shots (Langskud) Tydeligvis mindre vigtig kategori, end den tidligere har været, eftersom Composure er blevet fjernet herfra, og lagt over i ”Tactics”. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 13 Nov 2011, 14:41 [img ]http://img148.imageshack.us/img148/6941/banner1rq.jpg[/img] En lille opdatering Nu har jeg været lidt stille her i bloggen i et lille stykke tid, og det skyldes, at jeg har haft lidt travlt i løbet af ugen. Lidt FM er der dog blevet spillet, men det har ikke været med Chippenham, da jeg i sidste weekend satte mig og lavede nye træningsskemaer, som denne gang inkluderer ungdomstræning. Den smule FM jeg har fået spillet, er derfor gået med at teste træningsprogrammerne, og da Chippenham endnu ikke er blevet fuldtidsprofessionelle i mit spil, har jeg været nødt til at starte et andet save op for at gøre det. Jeg regner med at skrive lidt om mit nye save her i bloggen, selvom fokus umiddelbart vil være på mit Dafuge’s save. Det har sådan set været ideen fra start af, at denne blog skulle bruges til at formidle mine oplevelser i FM12 som helhed, fremfor et enkelt save, og det vil jeg altså for alvor begynde at gøre om et par dage, når min første sæson i mit nye spil er ovre. Samtidig vil jeg kunne evaluere træningen, for selvom det indtil videre lader til, at de virker fint, vil jeg gerne give dem sæsonen ud, for lige at sikre mig, at tingene fungerer som de bør. Angående ændringerne i træningsprogrammerne er, at jeg har sat intensiteten en anelse ned, da jeg erfarede forholdsvis mange skader på det intensitetsniveau, de gamle skemaer havde. Det kan dog godt tænkes, at jeg udgiver både milde og hårde programmer, så folk selv kan prøve sig frem, og be- eller afkræfte mine træningsprogrammers effekt på skader. Foruden en lille ændring i træningsintensiteten, har jeg optimeret træningen sådan at den passer bedre til FM12, grundet de små ændringer jeg beskrev i mit seneste blogindlæg. Derudover har jeg, som sagt, lavet noget ungdomstræning, som jeg vil beskrive når en gang jeg uploader dem. Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg selvfølgelig vil fortsætte med at skrive om Chippenham Town, når en gang jeg har færdigtestet mine træningsskemaer, hvilket jeg satser på, bliver indenfor de næste par dage. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 14 Nov 2011, 22:58 [img ]http://img148.imageshack.us/img148/6941/banner1rq.jpg[/img] Langt om længe I går aftes fik jeg langt om længe spillet sæsonen færdig, og dermed slutter min egen test af de nye træningsskemaer. Og dog. Når jeg inden længe uploader dem, kommer de til at stå som version 0.2 frem for 1.0, da jeg stadig regner med, at skulle opdatere træningen på et tidspunkt, da der endnu ikke er lavet deltids-skemaer. Til gengæld vil der være et opdateret sæt af træningsprogrammer, samt en helt ny pakke med ungdomstræning. Ungdomstræningen indeholder færre skemaer, end ”de voksnes” træning, hvilket kommer af, at færre sliders betyder færre muligheder for mig. Træningsskemaerne bærer samme navne som fuldtids udgaven, og den eneste reelle forskel angående mængden af træninger er, at der ikke vil være lige så mange roller til enkelte positioner. For eksempel er der kun to typer angrebstræning, mens der er fire for spillerne på fuldtidskontrakt. Det burde gerne være til at forstå, hvilken træning, en given spiller skal have. For bloggens vedkommende betyder denne opdatering, at der nu vil kunne komme mere fokus på mit Chippenham-save igen, selvom der nok vil komme endnu et par indlæg om træningen i løbet af de næste par uger. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 21 Nov 2011, 22:13 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] Starten på 2014/15-sæsonen Efter en alt for lang pause ruller bolden påny i Chippenham, hvor der i denne sæson er Blue Square Premier-fodbold på programmet. Optakten har været meget stille, da mulighederne for at hente fornuftige forstærkninger har været meget begrænsede, og det er faktisk blot to spillere, der har tiltrådt truppen, mens antallet af udgående transfers har været det samme. Der arbejdes dog på at forbedre holdets bredde, da fem af førsteholdsspillerne er uden kontrakt, da de egentlig ikke rigtig er gode nok. Især backpositionerne mangler fornyelse – mest af alt i venstre side, hvor begge spillerne er amatører. Ironisk nok har jeg hentet en tredje ”venstreback”, men han er godt i gang med at blive omskolet til det centrale forsvar, da hans største forcer er at finde i hovedspillet, mens han er forholdsvis langsom (14 jumping, 15 heading – 8 acceleration, 9 pace). Forhåbentlig kommer der snart en venstreback eller to til truppen. Trods manglende bredde har starten på livet i Blue Square Premier været overvejende positiv, da vi med 11 point befinder os i midten af tabellen efter syv kampe. Nummer 11 står Chippenham Town som, og med en medieprognose som hedder 24 af 24, må det vel siges at være fint, selvom jeg gerne havde set, at det kunne blive til playoff allerede i denne sæson. Det tvivler jeg dog kraftigt på nu, men man ved aldrig – måske jeg endnu en gang kan være heldig nok til, at få lokket et par profiler til i løbet af vinteren. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 22 Nov 2011, 18:51 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] Mit held eksisterer åbenbart Hvis det var et FA Cup Eventyr sidste sæson, ved jeg ikke, hvad jeg skal kalde dette, for den verdensberømte engelske pokalturnering er forløbet fantastisk for Chippenham Town, som i år først intrådte i den fjerde og sidste kvalifikationsrunde til cuppen, hvor rivalerne Bath blev trukket, og selvom det holdt så hårdt, at vi måtte ud i en omkamp, og efterfølgende straffesparkskonkurrence, passerede vi til sidst forbi dem, da de spildte deres første tre forsøg fra 11-meter pletten, hvilket vi benyttede os af ved at sende vores tre i kassen. Derefter fortsatte en dårlig periode i ligaen, hvor vi tabte tre ud af fire kampe – den sidste blev spillet uafgjort – før vi skulle League Two klubben MK Dons i FA Cuppens første runde. Hjemme på Hardenhuish Park kom vi foran i kampens første halvleg, blot tre minutter før Gustavo Poyets søn, Diego, konverterede et straffespark til en udligning. Gennem kampen var vi, rent chancemæssigt, presset ned i gulvet, selvom bolden oftest var at finde i fødderne på Chippenham-spillerne. Det kom dog som et kæmpemæssigt chok, da min helt store stjernespiller, Jeppe Larsen, scorede i det 91. minut. Efter målet parkerede vi bussen i den resterende overtid, med det resultat, at MK Dons måtte vinke farvel til FA Cuppen. Det har nok været mit heldigste resultat i FM12 so far, når nu det afgørende mål faldt så sent. Tre dage senere var det Shrewsburys tur til at besøge Chippenham. Til daglig spiller gæsterne League One-fodbold, men det var bestemt ikke til at se, for allerede i kampens andet minut kom vi foran ved Oguzhan Özyakup, som bankede bolden i nettet fra kanten af feltet. Tyve minutter senere scorede Shrewsbury, men desværre for League One-klubben, var det i den forkerte ende, og eftersom vi leverede en fin all-around præstation, holdt vi Shrewsbury langt fra vores mål, således at vi efter kampen kunne fejre en 2-0 sejr. Nu er det så tid til seks Blue Square Premier-kampe, før Premier League-klubben Sunderland kommer på besøg på Hardenhuish Park. Det burde give en god sjat penge, men da der kun er plads til 4000 tilskuere, havde jeg klart foretrukket at møde dem på The Stadium of Light. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 23 Nov 2011, 17:31 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] En uventet bonus Sunderland viste os den absolut største forskel på en topprofessionel klub fra den bedste engelske række, og et midterhold fra Blue Square Bet Premier bestående af semi-professionelle spillere. Kynismen. Jovel, de var overordnet set det bedste hold på banen, det kan der ikke være nogen tvivl om, men vi fulgte faktisk ret godt med, hvis altså man ser bort fra evnen til at udnytte chancerne. Eller måske nærmere til at forsvare. Efter 90 minutter på Hardenhuish Park havde de haft 18 skud mod vores 8, mens bolden havde været under Sunderland-kontrol 55% af tiden. Mens dette peger på et Sunderland-overtag, forstørrer måltavlen dette, for de rød/hvid-stribede sejrede hele 6-1. Vi havde ellers en chance helt i starten af kampen, som vi burde have scoret på, og havde vi gjort det, havde kampen måske forløbet lidt anderledes. Nederlaget er der ikke noget at sige til, og selv hvis vi havde været foran tidligt i kampen, var nederlaget selvskrevent – jeg ville bare ønske, det ikke havde været så stort. Nå, men i det mindste fik både spillerne og jeg en stor oplevelse. Som jeg havde regnet mig frem til, fik vi omkring £30k i tilskuerindtægter, eftersom kampen blev spillet i Chippenham, hvor der blot er plads til 4000 mennesker på Hardenhuish Park. Hvis jeg har regnet rigtigt, havde fuldt hus på udebane tjent os noget bedre, nærmere sagt £708k. Stadium of Light ville formentlig nok ikke være helt fuldt til en kamp mod et hold fra den 5. række, men hvis blot halvdelen af pladserne ville være optaget, havde det jo stadig været £320k mere, end vi endte med at få takket være hjemmebane ”fordelen”. Til gengæld var der en faktor, jeg slet ikke havde tænkt over: TV-penge. Takket være kameraerne fik vi en bonus på £144k, hvilket luner gevaldigt, og næsten giver os et plus på bundlinjen. Foruden FA Cuppen, er Chippenham Town indtrådt i FA Trophy, hvor The Bluebirds i første runde slog Eastleigh 4-0, og altså er klar til anden runde i denne turnering, som det sandsynligvis er første gang, Chippenham nogensinde har deltaget i. Siden sidst er det da også blevet til fire ligakampe, hvor det er blevet til fire point, hvilket foreløbigt holder os i midten af rækken med 29 point for 23 kampe. De øvrige hold i Blue Square Bet Premier har spillet 25-26 kampe (minus Dover og Forest Green, som begge har spillet 24), så vi er 2-3 kampe bagud i forhold til vores konkurrenter. Derfor har jeg en rimelig tro på, at vi nok skal formå at holde os oppe i varmen, og så må vi se, om vi kan kæmpe med om oprykning til næste år. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 26 Nov 2011, 01:39 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] Fin form trods dumheder Anden runde af FA Trophy lignede for Chippenhams vedkommende meget den første, da det igen blev til en 4-0 sejr hjemme på Hardenhuish Park, dog mod en lidt lettere modstander i form af Frome, som til daglig slår folderne to rækker under The Bluebirds. Runden efter var modstanderen lidt vanskeligere, da ligakonkurrenterne Forest Green tog imod os. Noget skuffende blev det til et exit mod de sort/hvid-stribede, i høj grad takket være en af vores egne spillere, da angriberen Kristján Emilsson syntes, at det var en glimrende idé at overfalde en modstander i første halvleg, hvilket resulterede i et rødt kort. Derfra var det op ad bakke, og det endte altså med et ærgeligt et-måls nederlag. Meget ligesom Kristján Emilsson havde den nye venstreback (ja, det lykkedes at finde en!) Raheem Hanley at trække et rødt kort for vanvittig opførsel blot en uge før islændingen gentog aktionen, hvilket ligeledes resulterede i et nederlag. Ser man bort fra den ene kamp mod Plymouth, har holdet ellers leveret en række lækre præstationer siden sidst. Fire sejre, to uafgjorte, og altså et enkelt nederlag, er status for de seneste syv ligakampe. Ganske tilfredsstillende. Efter de positive resultater er der ikke meget at spille for i ligaen, da vi nu er 18 point fra nedrykningsstregen med 16 kampe tilbage, og da Braintree lige under stregen blot har hentet 0.83 point pr. kamp, er der ikke meget der tegner på, at de skulle kunne hente os. Ser vi i stedet opad, adskiller 12 point os fra Grimsby på den playoff-givende 5.-plads, som de indtager med 55 point for 30 kampe. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: V-4-E 26 Nov 2011, 11:56 Kan godt lide længden på dine updates og sproget helt generelt. Bliver spændende at se, om du kan rykke op ;)
Og altid fedt at høre om den finansielle situation i de små klubber. En stor del af udfordringen ligger dér :) Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 26 Nov 2011, 15:40 Mange tak for ordene, V-4-E - de varmer! ;-)
Oprykning tror jeg desværre ikke er mulig i denne sæson, da holdet er for svingende, men til næste år er det nok ganske realistisk. Økonomien kan ganske rigtig være enormt problematisk at håndtere nede i de helt små rækker. Selvom jeg har det laveste (tror jeg) lønbudget i ligaen, har jeg underskud hver måned, med undtagelse af dem, hvor der spilles cup kampe, så det er der, pengene skal hentes. :) Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 29 Nov 2011, 02:16 [img ]http://img405.imageshack.us/img405/9528/banner2zu.jpg[/img] 2014/15 sæsonopdatering Sæsonen er nu overstået, og det er tid til at se tilbage på et års fodbold, hvor der aldrig rigtig var spænding om slutplaceringen, men som alligevel bød på en masse spændende momenter. FA Cup-præstationen var det altoverskyggende positiv, men der var afgjort også gode resultater i ligakampe. Især den sæsonens afsluttende fase kan nævnes, for da jeg langt om længe fik hentet nogle habile forstærkninger til klubben, kom der gang i løjerne, og således bød de sidste otte opgør på seks sejre, en uafgjort, og et enkelt nederlag. Blandt de besejrede modstandere var tre af de fire hold, der kom med i oprykningsslutspillet, og faktisk kom disse tre sejre på udebane. Målscoren for de tre kampe var således 6-1, hvilket må siges at være et godt tegn for næste sæson. Forud for sæsonen 2014/15, som altså netop er endt, havde jeg på ingen måde forventet at levere et overskud på den økonomiske front, men det lader ikke desto mindre til at være tilfældet, takket være kampen mod Sunderland. Da overskuddet i skrivende stund (25. april i spillet) ”kun” er på £90k kan det dog godt være, at det i sidste ende kommer til at ligge tæt på nulpunktet, da spillets sæsonopdatering vistnok først bliver gennemført ved udgangen af enten maj eller juni. Uanset hvad er jeg dog lykkelig over, at det var et Premier League mandskab, der blev trukket i FA Cuppens tredje runde, for havde det ikke været tilfældet, havde regnskabet ikke just været et kønt syn nu, for selv med et overskud på £90k for i år, er der et sammenlagt minus på £65k i klubkassen. Trak vi £150k fra årets indtægter, ville Chippenham Town altså befinde sig næsten £250k på den forkerte side af stregen. For at vende tilbage til det sportslige, begyndte jeg allerede for et par in-game måneder siden, at forberede på næste sæson, og således ser truppen rigtig fornuftig ud nu, og mens seks spillere har kontraktudløb om et par måneder, er de fire alligevel ikke gode nok til truppen, mens jeg lige vil undersøge alternativerne før jeg beslutter mig for, om der skal forlænges med de sidste to. Det vigtigste er, at alle profilerne er bundet til klubben i minimum en sæson til, hvilket giver en vis ro forud for sommerpausen. Ideelt vil der tiltræde en enkelt back, en kantspiller, og muligvis en defensivt orienteret midtbanespiller, hvis en specielt dygtig en af slagsen skulle være interesseret i at komme til Chippenham. Jeg tror dog på, at oprykning er realistisk med den nuværende trup, og det vil utvivlsomt være målet for den kommende sæson. Ligastilling (http://img846.imageshack.us/img846/9448/leaguetablea.jpg) - Transfers (http://img683.imageshack.us/img683/380/transfersz.jpg) – Prøvetræninger (http://img51.imageshack.us/img51/6899/trialsq.jpg) Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Szczesny 29 Nov 2011, 02:57 Kan desværre ikke åbne nogle af dine links.
Lyder ellers til at det står ganske fornuftigt til med Chippenham Town :) Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 29 Nov 2011, 03:03 Ups! Jeg glemte åbenbart at få tilføjet dem i farten - de står som blanke links. :P
Det er ordnet om 10 sekunder. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: V-4-E 29 Nov 2011, 08:08 Igen ser det rigtigt flot ud :D Jeg tjekker i hvert fald denne blog regelmæssigt ;)
Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 30 Nov 2011, 18:23 Tak skal du have, V-4-E.
Det er altid rigtig rart at høre, at nogen læser med. ;-) Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 02 Dec 2011, 23:23 Spil nummer to
Da jeg startede denne blog var intentionen, at jeg ville fortælle om mine generelle erfaringer gennem FM12-forløbet. Indtil nu har der dog udelukkende været to ting på menukortet; Chippenham Town, og træningsteori. Det vil jeg nu ændre på, ved at begynde at skrive lidt om mit andet save game i dette års Football Manager. Fokus vil formentlig stadig være på dafuge’s challenge og Chippenham, mens dette spil blot vil være et sideløbende projekt. Det hele startede da jeg satte mig for, at mine træningsprogrammer skulle opdateres, for denne gang ønskede jeg selv at teste dem, inden de skulle uploades. Dette krævede dog et save game, og da Chippenham Town fortsat er en semi-professionel klub, måtte jeg finde en fuldtidsklub, der ville kunne holde mig interesseret gennem en sæson, og som samtidig var i besiddelse af tilstrækkelig mange talentfulde knægte til, at jeg ville få en chance for at afprøve ungdomstræningen. Tankerne faldt hurtigt på en klub, jeg tidligere har spillet med (og blogget om, faktisk, i blogkonkurrencen anno 2010), nemlig danske Lyngby Boldklub. Midt i sæsonen følte jeg mig rigtig godt underholdt, og af samme grund ”aftalte” jeg med mig selv, at jeg ville skrive lidt om spillet, hvis jeg stadig havde det på samme måde efter sæsonafslutningen. Spillets anden sæson er netop færdigspillet, og motivationen er fortsat i top, og derfor sidder jeg nu og skriver dette indlæg. Som sagt er baggrunden for dette save, at jeg gerne ville have en mulighed for at holde øje med spilleres udvikling med mine træningsskemaer, og derfor er spillerudvikling det helt store emne i spillet, hvilket det også vil være i mine indlæg om dette save. Det er sandsynligvis let at tage en klub som Lyngby, hente en masse udlændinge, vinde Superligaen på et par sæsoner, og ellers bare brage derudaf. Spændende ville det dog ikke være (i mine øjne), og med fokus på de unge får man både et længere, og langt mere realistisk spilforløb. De næste indlæg vil nok handle om Lyngby, da jeg vil forsøge at dække de to færdigspillede sæsoner før, jeg skriver videre om Chippenham, så det ikke bliver alt for forvirrende, så hvis du ikke er interesseret i Lyngby Boldklub, men i stedet ønsker mere om Chippenham, kan du godt vente et par dage med at besøge bloggen. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 03 Dec 2011, 19:51 [img ]http://img847.imageshack.us/img847/710/bannerwt.png[/img] Første sæson i Lyngby Da de fleste her på forummet nok kender samtlige danske Superliga klubber rimelig godt, er der næppe behov for, at jeg skriver en lang introduktion omhandlende Lyngbys historie. Desuden føler jeg, at jeg fik dækket mine planer for klubben rimelig fint i mit seneste indlæg, og derfor vil jeg allerede i denne opdatering forsøge at opsummere sæsonen 2011/12. Med intentioner om at agere talentfarm frem for worldbeaters, blev det ikke just til mange indkøb før Superligaen begyndte. AaBs midtbanetalent Nicolaj Thomsen løb rundt på deres ungdomshold med en amatørkontrakt, mens keeperen Joose Koskiranta befandt sig i en tilsvarende situation hos FC Midtjylland. Jeg hentede derfor disse to unge spillere til klubben på fri transfer, og så kunne sommerpausen ellers ikke byde på flere Lyngby-handler. Alligevel startede sæsonen rigtig godt, da klubben gik ubesejret gennem de første ni kampe, hvoraf to var i pokalturneringen. De syv ligakampe bød på 15 point, og det tegnede rigtig godt for De Kongeblå. Den gode start blev fulgt af tre svære kampe, som resulterede i tre nederlag mod FCK, FCM og AaB. Derefter var det back to winning ways i en periode, hvor vi spillede fem Superliga opgør uden nederlag, med ni point til følge, og desuden avancerede i pokalturneringen. Formen styrtdykkede dog, og de sidste seks kampe før vinterpausen bød på tre nederlag i ligaen, samt et exit i cuppen, og blot en enkelt sejr, mens den sidste kamp blev spillet uafgjort. Alligevel lå vi ganske fornuftigt placeret i midten af rækken da spillerne gik på ferie. I løbet af januar kom tre nye spillere til klubben; FC Midtjylland-talentet Rasmus Gehlsen, som spillede som amatør på Ulvenes U19-hold, Beran Camili fra B 93, som skulle agere backup på de tre offensive midtbanepladser i min brede 4-2-3-1. Den sidste af de tre der kom til klubben var Brøndbys Thomas Rasmussen, som jeg egentlig ikke ville have noget at gøre med, men da transferen allerede var aftalt fra spillets start, måtte jeg acceptere at have fået en alt for dyr backup til venstrebacken. Cagara var en langt bedre spiller, og egentlig var jeg ganske tilfreds med Ryan Laursen og Nicolai Johannesen som backups, men sådan måtte det nu en gang være. Foråret blev skudt i gang hjemme mod FC København, og vi måtte da også vige til side for de senere mestre, som slog os med et mål mod nul. De følgende tre kampe blev til syv point, og dermed kunne jeg være ganske tilfreds med starten på foråret. Det kunne jeg til gengæld langt fra være med det, der skete bagefter. På Brøndby Stadion blev vi slået med tre mål, før HB Køge af alle hold hentede tre point med hjem fra Lyngby Stadion. Denne bedrift gentog SønderjyskE, før rivalerne fra Nordsjælland slog os i Farum. Nu var vi pludselig gået fra at kunne spille med om de sjove pladser, til at skulle kæmpe for livet for at undgå nedrykning. SønderjyskE og Nordsjælland havde begge fået tre point imod os, og disse to var nu de eneste hold, der befandt sig under os. Under presset blev Lyngby-spillet da også bedre, og der begyndte nu påny at komme point på kontoen, men desværre blev det til mange uafgjorte kampe, da kampprogrammet var ekstremt hårdt mod slutningen af sæsonen. OB, AGF og FCM måtte alle tage til takke med et point hver, mod de hårdtkæmpende Vikinger, men trods de tre point, var både FCN og SønderjyskE nu over os i rækken, og de sidste to kampe skulle spilles i Parken mod FCK, og hjemme mod AaB. Ufatteligt som det lyder, hev vi alle tre point med hjem fra Østerbro, da Kim Aabech scorede kampens enlige mål i det 85. minut, og Gud hvor var jeg ekstatisk! Desværre var det ikke helt nok i sig selv, da FCN, som lå á point med os, slog SønderjyskE, og igen delte point med os. SønderjyskE havde forud for kampen været foran os begge, og nu var det et trevejsløb. En kamp mod AaB, som befandt sig på fjerdepladsen var dog ikke just den letteste, at skulle redde røven i, og lad mig sige det sådan her: Det blev dramatisk. Kayke bragte AaB foran efter 25 minutters spil, før veteranen Peter Madsen udlignede føringen i det 35. minut. Derefter måtte vi helt frem til det 91. minut, før der kom gang i scoringerne igen, og det var gæsternes Mathias Wichmann, der igen satte AaB i front. Håbet var ude, og jeg havde lyst til at sætte mig til at tude. Da skete der noget helt vidunderligt. AaB slog en lang bold frem, Frederik Krabbe clearede den, og Emil Larsen øjnede en mulighed, og satte fart på. Han løb frem, fik fat i bolden i en position, hvor Aalborgensernes forsvarsspillere befandt sig langt bag ham. Hans gode teknik muliggjorde en milimeter præcis tæmning, hvorefter han sparkede bolden rundt om AaBs Nicolai Larsen i målet, og i kampens sidste sekund havde en spiller, der mindre end tre år forinden havde løbet rundt på klubbens U19-hold, reddet Lyngby et enkelt point i sæsonens sidste kamp, og da dette jo skal have en eventyrsslutning, tabte FC Nordsjælland naturligvis på Mascot Park i Silkeborg, hvilket betød, at vi ikke alene kunne fejre endnu en sæson i den bedste række, men også en nedrykning til de forfærdelige papvinsdrikkere fra Farum, da SønderjyskE havde storsejret mod OB. League Table (http://img823.imageshack.us/img823/7519/leaguetables1.jpg) – Transfers (http://img593.imageshack.us/img593/8612/transferss1.jpg) - Danish Cup (http://img577.imageshack.us/img577/8676/cups1b.jpg) Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 06 Dec 2011, 17:50 [img ]http://img847.imageshack.us/img847/710/bannerwt.png[/img] ..og så en smule om talenternes sæson Når nu jeg spiller med fokus på at udvikle de unge spillere, fortjener disse vel også deres egen lille sæsonopdatering. Den spiller, det er vigtigst at nævne, er langt fra den, der har udviklet sig mest stat-mæssigt. Til gengæld har den blot 20-årige Emil Larsen gang på gang leveret varen, og foruden to præstigefyldte priser som årets ungdomsspiller i Superligaen, og årets danske U21-talent, fik kantspilleren med otte ligascoringer landsholdsdebut sidst i maj, i en venskabskamp mod Tyrkiet. Derudover repræsenterede han, sammen med midtbane-kollegaen Kim Aabech, Lyngby på årets hold, som også inkluderer danske spillere, der til daglig slår folderne i det store udland. Mens Emil Larsen fra start var udset en vigtig rolle på mit hold, var der et par spillere, der i høj grad overraskede. Mest af alt Nicolai Johannesen, som først er fyldt 18 efter sæsonafslutningen. Den purunge forsvarsspiller spillede hele 15 Superliga-kampe i løbet af sæsonen, og gik gennem en kæmpe udvikling, hvor han steg hele 27 stat-point. En anden spiller, der overraskede mig, var Jonas Henriksen. Offensivspilleren er lige fyldt 21, og jeg regnede egentlig med, at han var for gammel til at nå sit fulde potentiale, og mens det måske også er tilfældet, har han alligevel udviklet sig meget pænt, og det er da også blevet til 20 ligakampe i løbet af sæsonen. Angriberen Rasmus Gehlsen, som jeg hentede hos ligarivalerne FC Midtjylland i vinterpausen nåede også at give mig et lille chok, da han pludselig steg i 19 forskellige egenskaber på en gang, efter forholdsvis kort tid i klubben. På trods af de mange fremskridt, har der dog også været et par spillere, hvis udvikling har været noget skuffende. Anders ”AC” Christiansen er den ene. Godt nok er han på nuværende tidspunkt bedre, end da spillet startede, men grundet en masse skader, er det ikke gået nær så hurtigt, som det måske burde, og jeg frygter lidt, at han ikke når at blive så god, som jeg ellers havde håbet. Under skadespauser faldt han 5 stat-point, og selvom han efterfølgende er steget med 11 (nogle af dem er dog i de samme egenskaber, som han faldt i, således at de er tilbage til startpunktet), kunne man godt have forventet sig bedre udvikling. Den helt store skuffelse har dog været backen Ryan Laursen, som faktisk faldt en anelse over sæsonen, grundet en lang række skader. Når han ikke var skadet, steg han langsomt, men grundet mange skader, gik han samlet set en anelse tilbage, og det er altså ikke noget særlig godt tegn for en spiller, der først fyldte 19 ved slutningen af sæsonen. For at vende tilbage til de gode ting, ser en række af de nye regens på U19-holdet rigtig, rigtig gode ud. Især en central offensiv-spiller (MC, AMC, ST) kaldet Hans-Henning Ziegler virker enormt lovende, og jeg er overbevist om, at han kan blive en fremtidig landsholdsspiller, hvis jeg får udviklet ham ordentligt, og han slipper nogenlunde for skader. Assistenten vurderer hans potentiale til at være 5 stjerner, hvilket er noget, kun Emil Larsen, Uffe Bech og Nicolai Johannesen deler med ham. Jeg har dog på fornemmelsen, at han har større talent end de tre førsteholdsspillere. Hvis nogen er interesseret i at se udviklingen hos de 6, der har gjort det bedst (3 på U19-holdet, og 3 fuldtidsprofessionelle), kan det gøres her (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31525.msg961731#msg961731). Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 08 Dec 2011, 21:57 [img ]http://img847.imageshack.us/img847/710/bannerwt.png[/img] Sommeren 2012 Transfervinduet forud for 2012/13-sæsonen mindede meget om det foregående, idet der igen kom nogle unge spillere til klubben på fri transfer. Denne gang har det dog været nogle knægte, diverse danske fodboldkendere ved en anelse mere om. Den offensive midtbane er blevet styrket med to mand; 20-årige Casper Sloth fra AGF, og den tre år (sådan da – han har fødselsdag i midten af august) yngre Lasse Vigen. Begge er spillere, man kan forvente sig meget af. Til forsvaret er Dario Dumic stødt til truppen, efter hans kontrakt løb ud i Brøndby IF, og ligesom de to offensivspillere, besidder Dario et ganske stort potentiale. Den sidste gratis signing har ikke just samme berømmelse som de foregående, men selvom Rasmus Svennesen næppe er et navn, alt for mange kender, er den 17-årige spiller en, der bør have talent nok til at komme på førsteholdet før eller siden. Rasmus, som gør sig nyttig i det centrale forsvar, eller i rollen som bolderobrende midtbanespiller, er kommet fra Esbjerg. Ser man bort fra de fire gratis spillere, er der faktisk blevet brugt penge på en spiller i Lyngby, hvilket vistnok er første gang siden konkursen i starten af ”nullerne”. Og ironisk nok er den omtalte spiller hentet hos klubben, der efter Lyngbys konkurs løb med en masse af De Kongeblås profiler. Enock Adu har nemlig taget turen fra Farum til Lyngby for en overgangssum på £85k, og han ventes at få en hovedrolle på Lyngby Stadion i de kommende sæsoner. Ligesom der er kommet fem spillere til klubben, er fem draget bort. Højrebacken Jeppe Brandrup, midterstopperen Jakob Bresemann, den finurlige kantspiller Ayoub Sørensen, samt to unge spillere – Jasin Khayat og Kasper Koll, har alle forladt Lyngby Boldklub på fri transfer. Med tilgangen af Dario Dumic var der ikke længere behov for den aldrende Jakob Bresemann, mens Uffe Bechs rivende udvikling havde skubbet Ayoub Sørensen helt ud af holdet. Jeppe Brandrup kunne have været en udmærket reserve for Rasmus Nielsen, som sidder tungt på højrebacken, men i stedet får talentet Ryan Laursen chancen for at vise talentet frem i det næste års tid. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 08 Dec 2011, 22:29 [img ]http://img847.imageshack.us/img847/710/bannerwt.png[/img] Ligegyldig sæson.. eller? Efteråret 2012 blev sparket i gang for fuld fart i Lyngby Boldklub, hvor det virkede som om, at De Blå Vikinger var kommet ud i gang med Superliga sæsonen før konkurrenterne overhovedet var begyndt opstartfasen, og de første syv kampe resulterede i hele 16 point. Ligesom året før, gik det hele dog hurtigt i stå for den sjællandske fodboldklub, hvor påny blev smidt point efter point, som gik hele 10 kampe uden sejr (heraf 2 cup-kampe – de blev begge afgjort via straffesparkskonkurrencer). Denne elendighed endte dog på lidt speciel vis. Den sidste af de to nævnte pokalkampe fandt nemlig sted i Parken, mod de forsvarende meste, FC København. Her blev det til en utroligt lige kamp, og en straffesparkskonkurrence, som imiterede dette. De første otte spark for hvert hold blev alle til scoringer, før Lyngbys Nicolai Johannesen, og FC Københavns Thomas Delaney begge brændte deres muligheder. Derefter scorede begge hold en enkelt gang, før det var tid til en dyst mellem målmændende. Lyngbys Nicklas Højlund misbrugte sin chance fra 11-meter pletten, mens Løvernes Johan Wiland formåede at sende bolden i nettet bag sin målmandskollega i en kamp, hvor Højlund alligevel blev kåret til kampens spiller. Resultatet mod storklubben gav fornyet selvtillid, og da man igen skulle på besøg hos en rival fire dage senere, hev man tre point ind på kontoen mod Brøndby IF, før man spillede tre kampe uafgjort (inklusiv endnu en mod FC København), og i efterårets sidste kamp slog SønderjyskE. I løbet af vinteren solgte forlod Bajram Fetai Danmark til fordel for Al-Ittihad og Saudi Arabien, for den nette sum af £60k. Det lod dog ikke til at have nogen stor effekt på spillet i Lyngby, for ligesom efteråret, startede forårssæsonen ganske pænt for De Kongeblå, der hapsede to sejre og tre uafgjorte resultater til sig, før der igen kom problemer. Det hele kulminerede i et 0-4 nederlag i Parken, hvilket resulterede i en række mindre taktiske ændringer. Disse forandringer lod til at give pote, da både SønderjyskE og AC Horsens blev slået i to af sæsonens sidste tre kampe, før AaB sendte Lyngby-spillerne tilbage til Sjælland med trukne miner, da aalborgenserne fik en 3-0 sejr i sæsonens sidste opgør. Vurderet over kampresultaterne lignede denne sæson meget 2011/12, men modsat den forrige sæson, var der aldrig rigtig fare på fære i Lyngby, da Silkeborg, SønderjyskE og oprykkerne Vejle Kolding alle leverede ringe resultat efter ringe resultat. I sidste ende var det Silkeborg og SønderjyskE, der måtte tage turen ned, mens Vejle reddede numsen med 26 point, mod SønderjyskEs 25. Lyngby Boldklub sluttede på en 8. plads, hvilket er en forbedring på to i forhold til året før. Interessant nok, var der kun et point mere på kontoen (43), end året før. Dette lod overordnet set til at have været en ligegyldig sæson for Lyngby, men det skulle vise sig at være helt forkert. Eftersom Danmark var blandt vinderne af UEFA’s Fair-Play lodtrækning, og Lyngby det bedst disciplinerede mandskab i Superligaen, bød den ellers let glemte sæson nemlig på en billet til EURO Cup, og dermed bliver 2013/14 første gang, De Blå Vikinger skal optræde på den internationale scene siden konkursen et årti tidligere. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 09 Dec 2011, 01:44 [img ]http://img847.imageshack.us/img847/710/bannerwt.png[/img] Ikke just talenternes år At der forud for sæsonstarten var nogle rutinerede spillere, der forlod klubben for at gøre plads til de yngre kræfter viste sig at være lidt ironisk, da 2012/13-sæsonen faktisk bød på meget lidt spilletid til de unge, hvilket også i høj grad er synligt når man ser på spillernes udvikling. Nogle stykker gjorde fremskridt på banen, og har cementeret en plads i førsteholdstruppen, og i enkelttilfælde endda i min foretrukne startopstilling. Alligevel har det dog ikke just været talenternes år, da jeg fra start af frygtede lidt for, at klubben kunne gå hen og komme i vanskeligheder mod slutningen af sæsonen, ligesom det var set i 2011/12. Som skrevet i sæsonopdateringen skete det også til dels, da spillets kvalitet faldt drastisk efter en sublim åbningsfase, men da holdet aldrig rigtig kom i fare, var det jo egentlig lidt fjollet, at jeg holdt så godt fast i, at de bedste spillere skulle bruges. Ærligt talt frygtede jeg bare, at der skulle ske noget alá FC Nordsjællands pludselige ”comeback” i sidste sæson, hvor de hentede omkring 15 point på mig over 7-8 kampe. Selvom der ikke rigtig var så stor egenskabsmæssig udvikling, var der som sagt enkelte spillere, der virkelig formåede at imponere på banen. Blandt dem var målmandsreserven Nicklas Højlund, som startede med at tage et par MOTM-awards, hvilket gjorde at jeg fortsatte med at benytte ham. Han blev tilsvarende ved med at præstere, og det endte med, at Rune Pedersen kom med den udmelding, at han ville indstille karrieren efter sæsonen, da han alligevel ikke længere var førstevalg. På dette tidspunkt kunne jeg selvfølgelig have forsøgt at overtale ham til at tage en tørn til, men grundet Nicklas’ høje niveau gennem sæsonen, valgte jeg at lade Rune gå på pension, for så at trække Lukas Fernandes op på førsteholdet, hvor han vil agere reserve for Nicklas Højlund i den kommende sæson. Hvad angår Rune P. forsøgte jeg at tilknytte ham som målmandstræner, men desværre lykkedes det ikke, men med lidt held, vil han en gang få interesse i et sådant job, da jeg gerne vil have tidligere Lyngby-spillere på mit trænerteam. Ikke overraskende lykkedes det også Uffe Bech at tilspille sig en fast plads i startelleveren, hvor han fungerer på højrekanten, mens Emil Larsen fortsat har venstrefløjen, og næppe kommer til at slippe den i den nære fremtid, da han var sæsonens bedste spiller, vurderet ud fra gennemsnits ratingen (7.05, Rasmus Nielsen var nummer to med 7.0). Helt i front er der dog kommet noget seriøs konkurrence om positionen som forreste angriber, som ellers så ud til at være 100% Patrick Mortensens, men det unge stortalent Yussuf Poulsen har i den grad budt op til dans, og faktisk fik Patrick kun en enkelt kamp mere end Yussuf. Hver især formåede de blot at score et enkelt mål hver, hvilket siger lidt om vores sæson, som i den grad har været målfattig. Forhåbentlig bliver det bedre til næste år, nu hvor jeg (muligvis) har fået styr på taktikken. Herunder kommer et overblik over de seks spillere, der har udviklet sig bedst i løbet af sæsonen (tre med førsteholdstræning og tre fra ungdomsholdet): Casper Sloth +1 Agility +1 Anticipation +1 Balance +1 Composure +1 Creativity +1 Crossing +1 Decisions +1 Dribbling +1 Finishing +1 Flair +1 Heading +1 Marking +1 Off The Ball +1 Pace +1 Passing +2 Stamina +1 Strength +1 Technique Nicklas Højlund +1 Agility +1 Balance +1 Command Of Area +1 Communication +1 Concentration +1 Decisions +1 Handling +1 Jumping +1 One On Ones +1 Pace +1 Positioning +1 Stamina +1 Strength +1 Work Rate Dario Dumic +1 Acceleration +1 Agility +1 Anticipation +1 Composure +1 Influence +1 Marking +1 Natural Fitness +1 Pace +1 Positioning +1 Stamina +2 Strength Mikkel Pedersen (ungdomsspiller) +1 Acceleration +1 Agility +1 Anticipation +1 Composure +1 Creativity +1 Crossing +1 Decisions +1 Dribbling +1 First Touch +1 Heading +1 Jumping +1 Long Shots +1 Long Throws +1 Off The Ball +1 Pace +1 Passing +2 Stamina +2 Strength +1 Tackling +1 Teamwork +1 Work Rate Michael Schønnemann (ungdomsspiller) +1 Agility +1 Anticipation +1 Composure +1 Concentration +1 Corners +1 Decisions +1 Dribbling +1 Heading +1 Pace +1 Penalty Taking +1 Stamina +1 Strength +1 Tackling +1 Technique Simon Raahave (ungdomsspiller) +1 Acceleration +1 Anticipation +1 Balance +1 Creativity +1 Crossing +1 Decisions +1 First Touch +1 Off The Ball +1 Pace +1 Strength +1 Technique +1 Work Rate Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 09 Dec 2011, 16:33 [img ]http://img847.imageshack.us/img847/710/bannerwt.png[/img] Mindre udrensning i truppen Nu er bloggen ved at have nået det punkt, jeg selv er kommet til i spillet, og det er rigtig rart, da jeg så kan skrive mere specifikke opdateringer, og inkludere screenshots. Først skal vi dog lige gennem den anden halvdel af kalenderåret 2013, da spillet er nået til januar 2014, hvilket nok kommer til at kræve 2-3 indlæg, for at undgå at de bliver alt for lange. Sidste år ønskede jeg at begynde at benytte mig mere af klubbens mange unge spillere, men endte i stedet med at holde mig lidt for meget til de erfarne. Det satte jeg mig for at ændre, og således forlod en række af de ældre spillere klubben i løbet af sommeren. Rune Pedersen gik som sagt på pension, og Thomas Rasmussens karriere blev ligeledes indstillet (tak! Han trak så meget i løn). Christian Traoré og Frederik Krabbe havde begge kontraktudløb, og de fik ingen nye tilbud herfra. Det gav nogle flere pladser til de unge nede bagved, og forhåbentlig vil det kunne øge deres udvikling. Foruden de gamle defensivspillere, har den unge midtbanespiller Gustav Bang taget turen væk fra klubben, da han ganske enkelt ikke udviklede sig nok. Beran Camili blev, som den eneste spiller, solgt for penge. Vejle Kolding overtog offensivspilleren for £16k, efter han havde spillet fantastiske.. en Superligakamp for Lyngby. Ikke en eneste spiller er tiltrådt klubben, hvis man ser bort fra de nye regens, der er kommet op på U19-holdet. Den bedste af de nye må siges at være højrebacken Michael Nielsen, som jeg ser en stor fremtid i. Desuden består ungdomsholdet nu udelukkende af spillere, der rent faktisk har en chance for at gøre karriere på klubbens førstehold, hvilket ikke just var tilfældet ved spilstart. De to dårligste bliver vurderet til 2½ stjernes potentiale, dernest er der en enkelt med 3 stjerner, og så har resten mere end det. I øjeblikket, anyway, for det skifter lidt fra tid til anden. Apropos ungdomsholdet, spillede de sig sidste år til en fin andenplads i U19 ligaen, hvor de ellers lå nummer et helt frem til den sidste runde, hvor Brøndby overhalte dem. Selvfølgelig er det skuffende at miste positionen i den sidste runde, men det er stadig meget pænt. Til sidst kan jeg lige nævne, at vi har trukket Neftci (med sådan et sjovt c) fra Azerbaijan i den første kvalifikationsrunde til EURO Cup, hvilket bør være en overkommelig udfordring. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 09 Dec 2011, 18:05 [img ]http://img847.imageshack.us/img847/710/bannerwt.png[/img] Efterårets gang Neftci var sæsonens første modstander, og selvom vi sejrede, var jeg lidt skuffet, for det blev kun til en smal 1-0 på hjemmebane. Skræmmende nok spillede vi 2-2 i returkampen, hvilket ikke tegnede alt for godt for de senere runder. Selvom det var to kampe, der ikke var alt for gode, virkede det dog lidt som en engangsoplevelse, for vi slagtede Zimbru med hele 6-0 i det første opgør af den næste runde. Kampen i Moldova var en noget sløvere oplevelse, men alligevel rigtig fin for klubben, da der blev stillet med rent reservespillere, og alligevel kom en sejr på kontoen, da Dario Dumic stod for kampens enlige scoring. Den tredje kvalifikationsrunde bød på et skandinavisk opgør, da vi trak svenske IF Elfsborg. Vi startede med at tage turen til Sverige, hvor vi formåede at slå dem med cifrene 2-1, efter hjemmeholdet brændte et straffespark kort efter, de havde udlignet Patrick Mortensens føringsmål. I anden halvleg sendte Jonas Henriksen bolden ind til slutresultatet. Kampen på Lyngby Stadion blev en endnu mere dramatisk affære, for blot ni minutter efter at Elfsborg kom foran i kampens anden halvlev, blev Enock Adu udvist, og det så nu svært ud, da det blot ville kræve et ekstra mål fra gæsterne. Overraskende nok dukkede Dario Dumic op ved en dødbold blot to minutter senere, og headede lædderet i kassen. I det 85. minut lukkede Kim Aabech kampen, og vi var videre til den sidste kvalifikationsrunde, hvor vi skulle op mod ukrainske Metalist. Mens vi leverede et par fine præstationer mod Elfsborg, var det ikke just vores egen præstation, den første kamp mod Metalist vil huskes for. Selvom vi egentlig spillede lige op med de gule gæster, havde de i den grad skarpheden, som vi manglede, og de præsterede at påføre os et særdeles smertefuldt nederlag på hele 1-5. I Ukraine spillede vi igen lige, og resultatet var da også en anelse mere rimeligt, da vi denne gang kun blev slået med en enkelt pind, sat ind af Jonathan Cristaldo, som scorede hattrick i den første kamp. Det betød dog også, at det EURO-eventyret var ovre for Lyngby Boldklub. Cup-situationen er dog en helt anden, for i løbet af efteråret er det blevet til lutter sejre til det ungdomshold, der er blevet sendt på banen gang efter gang i den danske pokalturnering, og i april bliver det til to semifinaleopgør mod FC Nordsjælland, krydret med en ligakamp mod selvsamme rivaler, mellem de to cupkampe. I Superligaen er det gået De Blå Vikinger ret så fantastisk, og ved enden af efterårssæsonen ligger man nummer tre med 38 point for 20 kampe, hvilket er næsten lige så mange point, som som der er kommet på kontoen over hver af de seneste hele sæsoner. Samtidig er vi det mest scorende hold med 47 mål, hvilket er noget bedre end sidste sæson, hvor det blev til 39 mål for 33 kampe. Det skyldes i høj grad Emil Larsen, som er gået helt amok, med 12 mål og tre assists i 14 kampe. Desuden har han den højeste gennemsnitsrating i Superligaen med 7.86. Nummer to er ligeledes at finde i Lyngby Boldklub, da Kim Aabech har et snit på 7.66 (og ligesom Emil, har han scoret 12 ligamål – dog over 17 kampe (og to indskiftninger)). Altså har der været godt gang i knægten, og der er da også kommet stor interesse for ham. Det samme gør sig gældende for Uffe Bech, og jeg modtager en masse bud på dem. Titel: Sv: Indsæt Blog Oprettet af: Indsæt_Navn 10 Dec 2011, 21:47 [img ]http://img847.imageshack.us/img847/710/bannerwt.png[/img] Farvel til en profil Ja, så skete det. Emil Larsen forlod Lyngby Boldklub for at tage en tur til udlandet. Det hele startede med, at jeg modtog et bud fra Werder Bremen, der lød på £1.5 million, hvilket var rimelig fint taget i betragtning af, at hans værdi blot var £900k. Jeg bad dem dog om £1.8m + 50% af et eventuelt videresalg. De accepterede, og det samme gjorde jeg. Så bød FCK £2.3m, men jeg var egentlig ikke klar til at sælge ham til en rival, så jeg takkede nej, og forsøgte i stedet at byde ham til alverdens klubber for £2.5m + 50% af næste salg. Skotske Celtic var klar til at slippe netop det beløb for den yderst talentfulde kantspiller, og jeg var selvfølgelig hurtig til takke ja til dette bud. Derefter aflyste jeg handlen med Bremen, da Celtics bud (http://img15.imageshack.us/img15/5493/transferrecordemillarse.jpg) jo var langt højere, og nu er Emil altså taget til Skotland. Naturligvis kan det virke dumt at sælge sin bedste spiller (http://img26.imageshack.us/img26/1493/emillarsengoalfrenzy.jpg), men med til historien hører, at han har været skadet ret mange gange i løbet af efteråret, takket være landsholdet, som to gange var skyld i problemet. Det har også ført til hvad der ligner et gennembrud for David Boysen, mens Lasse Vigen blev hevet op på førsteholdet, hvor han brillierede i efterårets sidste kampe. Desuden er Jonas Henriksen og Frederik Gytkjær også klar til mere spilletid, og så er der et par U19-spillere, der er ved at være klar til førsteholdet. Uffe Bech er også ved at have udviklet sig til en kæmpe profil, og jeg forventer, at han vil overtage pladsen som stjerne, nu da han ikke længere skal stå i Emils skygge. Foruden ændringerne i det interne hieraki, har salget også givet en masse penge i kassen, som indtil videre er blevet brugt på at opgradere træningsfaciliteterne (http://img542.imageshack.us/img542/4159/trainingfacilities.jpg) (£900k), samt hente en ny spiller til klubben – belgiske Staf Ternier (http://img440.imageshack.us/img440/6299/ternierstats.jpg). Staf er en ung forsvarsspiller med et enormt potentiale, og selvom jeg ikke er meget for at hente spillere i dette save, og da slet ikke fra udlandet, mener jeg godt en enkelt belgier kan accepteres, da det trods alt ikke er helt uhørt, at der bliver handlet mellem Danmark og Belgien, og nu er det jo også den eneste gang, jeg har hentet en spiller fra en udenlandsk klub. For at vende tilbage til Staf Ternier, som kostede De Kongeblå £250k, er hans store talent afspejlet i, at han kaldes den nye Philippe Albert, som er en tidligere belgisk landsholdsspiller, som foruden sine 44 landsholdskampe også gjorde karriere i nogle store klubber, herunder engelske Newcastle United og Anderlecht i hjemlandet. Staf Ternier kom til klubben fra Cercle Brügge i hjemlandet, og har spillet 5 kampe for det belgiske U21-landshold. Emil Larsen (http://img843.imageshack.us/img843/1135/emillarsenceltic.jpg) |