Titel: Football Manager 2012 blog #7 Oprettet af: Sunbao 21 Sep 2011, 07:56 Dagens blog handler primært om den finansielle del i Football Manager 2012, den kommer ind på en række nye økonomiske ting som spillet er blevet tilføjet, rejse omkostninger er blevet modelleret bedre, kompensations for spillere skadet i landskampe er tilføjet, klubber under administration kan ikke længere deltage i europæisk fodbold.
Hvis din klub ikke selv ejer et træningsanlæg, er det nu muligt for klubben at leje sig ind på et anlæg, samtidig er det også blevet muligt at leje sit anlæg ud til fodboldforbundet hvis landet fx er vært for en VM- eller EM-slutrunde. Det er også muligt nu, at skrotte din ungdomsafdeling, hvis nu din klub er økonomisk trængt og du mener pengene bedre kan bruges andre steder. Forud bestemt stadionflytning er også blevet opdateret således, at man ikke bare overtager de gamle tilskuertal til det nye stadion, men i stedet bliver der foretaget en vurdering af, hvor mange man nu ville regne med at kunne tiltrække på det nye stadion. Bestyrrelsens forventerninger til sæsonen har også fået et lille løft. Nu kan du bestemme forventningerne i forhold til de internationale turneringer. Hvis du mener dit hold ikke er stærkt nok til, at komme i CHL kan du sige du i stedet vil prøve, at kvalificere dig til Europa League. Alt dette og meget mere kan du læse mere om i den fulde blog som du finder på linket herunder. Læs den fulde blog her: http://goal.dk/Artikler/Football-Manager-2012/Fodbold-sprogrejse/ |