FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: g00n 11 Aug 2011, 18:43



Titel: Sport Boys
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 18:43
[float=right][img width=104 height=105]http://thesportboys.files.wordpress.com/2008/10/sport-boys.png[/img][/float]Intro

Så er jeg tilbage!

Efter endnu en fiasko, denne gang i Rumænien, har de små papirsedler gjort deres job, og har sendt mig langt væk fra den elendige liga de holder sig derovre i Østeuropa. Jeg er endt helt ovre i Sydamerika, nærmere betegnet Peru, hvor jeg nu skal være manager for klubben med det yderst maskuline navn Sport Boys, som har nogle lige så maskuline lyserøde spilletrøjer…

Club Sport Boys Association er stiftet på Perus nationaldag, 28. juli, i år 1927. Det er traditionelt en af de største klubber i Peru, og har også vundet det nationale mesterskab 6 gange. De fleste af triumferne ligger dog langt tilbage i tiden, og det seneste mesterskab er fra 1984. Siden dengang er det nærmest kun gået nedad for klubben, både sportsligt og økonomisk. De har været nedrykningskandidater oftere end mesterskabskandidater, og i 2008 måtte de en tur ned i den næstbedste række. Her vandt de dog ligaen, og rykkede op igen, og det er altså et nyoprykket hold jeg skal styre i denne omgang. Medierne spår dem til at snuppe en 9. plads ud af de 16 hold. Magien vi skal forsøge at fremvise, spilles for hjemmekampenes vedkommende på Estadio Miguel Grau, hvor der er plads til 18.000 forventningsfulde tilskuere.

For en gangs skyld kan jeg glæde mig over at have lidt penge til rådighed. Mit transferbudget er på £332K, og til min store overraskelse bruger klubben i øjeblikket kun halvdelen af lønbudgettet på £44K om ugen. Der er altså god plads til at få skaffet forstærkninger, både i form af nye spillere og nyt personale.

Jeg synes faktisk vi har en udmærket trup, men der er selvfølgelig plads til forbedringer på visse pladser, og jeg er straks gået i gang med at finde potentielle emner. Jeg har flottet mig i dette spil, og har kreeret hele 2 taktikker - en til brug på hjemmebanen, og en mere defensivt orienteret udebanetaktik. De flopper sikkert spektakulært begge to, men så har jeg da givet det et forsøg. Hvis det skulle behage mine følgere, vil jeg sandsynligvis lave updates på samme måde som i min nyligt overståede FC Snagov-blog.

Følg med i sportsdrengenes bedrifter her!


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: Indsæt_Navn 11 Aug 2011, 18:54
Med det klubnavn, og den trøjefarve, må det da være noget YMCA-halløj, du har gang i. ;D Anyway, er jeg imponeret over mængden af penge, der er involveret i klubben. Det er alligevel noget mere, end jeg har at gøre godt med i den næstbedste brasilianske række, så mon ikke, det kan lade sig gøre at hente nogle solide spillere til? Om ikke andet, så af dem, der løber rundt i de lave brasilianske rækker, eller er på fri transfer.

Som jeg tidligere nævnte i din seneste blog, vil jeg selvfølgelig følge med her, og se hvad du kan udrette. Lad det nu ikke være en fyring! :-P


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: Ariana Grande 11 Aug 2011, 18:57
Jeg oddser 100 kr på at du er ude af vagten inden der er gået en sæson! ;)


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 18:58
Citat af: Indsæt_Navn 11 Aug 2011, 18:54
Om ikke andet, så af dem, der løber rundt i de lave brasilianske rækker, eller er på fri transfer.


Der er bare lige den regel, at man højst må have 6 udlændinge i truppen i Peru, og kun 3 blandt de 18 udvalgte til kampene... Der er et par udlændinge i klubben i forvejen, så det må fortrinsvis være peruvianere jeg henter :)


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 18:59
Citat af: TheX 11 Aug 2011, 18:57
Jeg oddser 100 kr på at du er ude af vagten inden der er gået en sæson! ;)


Haha, inden der er gået en sæson ligefrem... Jeg holder på at jeg få lov til at spille første sæson færdig inden jeg bliver fyret!


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: Enzo 11 Aug 2011, 19:14
Spændende klubvalg  O0
Hvornår kan man forvente næste update? :)


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 19:16
Citat af: Enzo 11 Aug 2011, 19:14
Spændende klubvalg  O0
Hvornår kan man forvente næste update? :)


Senere i dag :)


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: Hawkins 11 Aug 2011, 20:26
Spændende, men du må da også snart have nået loftet for hvor mange blogs man må have på FmF? :T Dejligt at du får lov til at købe lidt, og også fedt at du har fået en traditionsrig klub - der er ikke noget som klubber med historie!

Jeg frygter også for dine gemte taktikker - Når jeg ikke har tilpasset fra gang til gang, men blot skiftet imellem to til hhv. hjemme og ude, har computeren altid smadret mig. Den er alt for klog, så den regner det ud og tæver dig :T

Jeg giver dig 2½ sæson - Marts måned i 3. sæson bliver du fyret!

EDIT: Se i øvrigt frygten i øjnene og lav en afstemning om hvor længe der går før du bliver fyret :D


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: Lavezzi 11 Aug 2011, 20:30
Citat af: Gazlgor 11 Aug 2011, 20:26
Spændende, men du må da også snart have nået loftet for hvor mange blogs man må have på FmF? :T Dejligt at du får lov til at købe lidt, og også fedt at du har fået en traditionsrig klub - der er ikke noget som klubber med historie!

Jeg frygter også for dine gemte taktikker - Når jeg ikke har tilpasset fra gang til gang, men blot skiftet imellem to til hhv. hjemme og ude, har computeren altid smadret mig. Den er alt for klog, så den regner det ud og tæver dig :T

Jeg giver dig 2½ sæson - Marts måned i 3. sæson bliver du fyret!

EDIT: Se i øvrigt frygten i øjnene og lav en afstemning om hvor længe der går før du bliver fyret :D

Jeg elsker, at du som hans bror, er den der tror mindst på ham. :T


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 20:31
[float=right][img width=104 height=105]http://thesportboys.files.wordpress.com/2008/10/sport-boys.png[/img][/float]Preseason

(http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Preseason.jpg)

3 venskabskampe er hvad det kunne blive til, for jeg var nødt til at annullere 2, som af uransagelige årsager var arrangeret henholdsvis 2 dage før og 2 dage efter vores første ligakamp. De 2 første kampe var mod de stærke argentinske hold Banfield og Vélez Sarsfield, og de opnåede resultater kan jeg ikke være utilfreds med. Bolognesi er et non league-hold fra Peru, og bør derfor resultere i en sejr. Det bliver det heldigvis også til, på trods af at de får scoret 2 nemme mål. Halvdelen af de indkasserede mål i venskabskampene blev i øvrigt scoret på hovedstød efter hjørnespark eller frispark.

Efter at have gennemgået truppen, har jeg sorteret nogle spillere fra, og identificeret områderne hvor vi burde forstærke os. Målmandsposten, højre back og venstre fløj så umiddelbart svagest ud, og jeg har da også fået hentet et par spillere til disse positioner. Jeg har derudover hentet et par midtbanespillere og en angriber, og har kort før sæsonens første kamp stadig et par handler ude i kulissen. Indtil videre har jeg hentet følgende spillere:

Blas López (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Lopez.jpg) - £10K
Jesús Chávez (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Chavez.jpg) - £40K
Ricardo Farro (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Farro.jpg) - P/Ex
Miguel Huertas (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Huertas.jpg) - £70K
Roberto Demus (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Demus.jpg) - P/Ex
Wellington Monteiro (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Wellington.jpg) - Free

Selvom Wellington Monteiro klart er den mest løntunge spiller i truppen nu, er der ingen tvivl om at Blas López er den store stjerne. Han var en spiller som min assisterende manager anbefalede mig i hans gennemgang af truppen, og jeg afgav uden videre straks et bud. For £10K tror jeg at det er et gedigent røverkøb. Jeg har i øvrigt solgt spillere for £180K, men det er desværre kun 15% af disse penge, som kanaliseres videre over i mit transferbudget.

Som nævnt i sidste update, har jeg tumlet en lille smule med taktikkerne, og umiddelbart ser det ud til at min opstilling på henholdsvis hjemmebane og udebane kommer til at se sådan ud:

[img width=76 height=105]http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Hjemmebane.jpg[/img]   [img width=76 height=105]http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Udebane.jpg[/img]


Jeg har dog lavet en mindre brøler. Man må i den peruvianske liga kun have 3 udlændinge med i kamptruppen, og med købene af López, Wellington Monteiro og Demus, kommer antallet af udlændinge i min foretrukne startopstilling op på 4 med Adrián Giampietri (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Giampietri.jpg), som var i truppen i forvejen. Ham vil jeg ikke undvære, og dermed bliver det Roberto Demus som bliver sorteper fra starten, til fordel for Gerardo Gárate (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Garate.jpg) i angrebet.


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: Hawkins 11 Aug 2011, 20:32
Citat af: FurfagNo1 11 Aug 2011, 20:30
Jeg elsker, at du som hans bror, er den der tror mindst på ham. :T


Hallo, TheX sagde altså 'inden der er gået en sæson', så ud af de to der har gættet på hvor længe der går, har jeg faktisk troet mest på ham! :T


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 20:35
Citat af: Gazlgor 11 Aug 2011, 20:26
Spændende, men du må da også snart have nået loftet for hvor mange blogs man må have på FmF? :T Dejligt at du får lov til at købe lidt, og også fedt at du har fået en traditionsrig klub - der er ikke noget som klubber med historie!

Jeg frygter også for dine gemte taktikker - Når jeg ikke har tilpasset fra gang til gang, men blot skiftet imellem to til hhv. hjemme og ude, har computeren altid smadret mig. Den er alt for klog, så den regner det ud og tæver dig :T

Jeg giver dig 2½ sæson - Marts måned i 3. sæson bliver du fyret!

EDIT: Se i øvrigt frygten i øjnene og lav en afstemning om hvor længe der går før du bliver fyret :D


Hæhæ, jeg satser på at et eventuelt loft ikke gælder for så stor en personlighed som mig!

Angående taktikkerne er det meget muligt, men erfaringer viser at jeg højst sandsynligt bliver tævet alligevel, og så gør det jo ikke den store forskel ;)

Afstemningen skal jeg tage op til overvejelse, men til orientering følger sæsonen i Peru kalenderåret - jeg er startet i januar 2010 :)


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 20:46
Sheisse, jeg glemte den mest vigtige oplysning i min intro:

Sport Boys var den første klub i Peru til at have cheerleaders! (Nok et skalkeskjul for at være sådan en gay klub...)


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 22:29
[float=right][img width=104 height=105]http://thesportboys.files.wordpress.com/2008/10/sport-boys.png[/img][/float]Februar 2010

(http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Feb2010.jpg)

En helt uhørt god sæsonstart. Godt nok var vi favoritter i første kamp, og tabte alligevel, men 2 sejre ud af de 3 første kampe - det er sjældent set så godt fra mig.

Melgar var faktisk favoritter mod os, men ved hjælp af godt forsvarsarbejde og en straffesparksscoring  2 minutter før tid, sikrer vi os alligevel de 3 point. En tæt kamp mod Alianza Atlético ender med en sejr som måske ikke yder værterne retfærdighed. Wellington Monteiro, Antonio Lizarbe og et selvmål er målscorerne i denne kamp, og det er efter 3 kampe værd at bemærke, at ingen af vore mål indtil videre er scoret af angribere.

Siden sidst er det også blevet til 2 nye signings. Máximo Osis (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Osis.jpg) er hentet ind som back-up til midterforsvaret, og Manuel Ugáz (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Ugaz.jpg), som jeg har spenderet £85K på, kan bruges på alle pladser i højre side af banen. Han vil sandsynligvis blive brugt mest på højrefløjen, men vil også fungere som back-up for Miguel Huertas på højre back. Dermed slutter min transferaktivitet for nu, og det efterlader mig med et resterende transferbudget på £90K, ud af en kassebeholdning på £124.593.


Ligastilling (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/FebTable.jpg)


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: g00n 12 Aug 2011, 00:30
[float=right][img width=104 height=105]http://thesportboys.files.wordpress.com/2008/10/sport-boys.png[/img][/float]Marts 2010

[img width=480 height=105]http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Mar2010.jpg[/img]

Godkendt måned, som dog skæmmes en smule af et par underlige resultater. Kampen mod Universidad San Martín er jævnbyrdig, dog med et lille overtag til os. Vi er foran ved halvleg via et selvmål, og modstanderne har tilmed fået en mand udvist lige før halvleg. Alligevel udligner de i 2. halvleg, og vi må vente helt til kampens sidste minut for at få sejrsmålet, som i øvrigt er det første i denne sæson som er scoret af en angriber - Gerardo Gárate.

I den næste kamp er vi vidner til endnu en fantastisk forsvarspræstation mod vores ærkerivaler fra Alianza. Vi bliver hjulpet lidt af at vores modstandere endnu engang får et rødt kort i 1. halvleg, og vi scorer kampens enlige mål kort før halvleg. Resten af kampen er trods en mand i overtal rent stormløb mod vores mål, og skudstatistikken på 18-10 taler sit tydelige sprog.

Så slap de gode resultater også op. Når vi så endelig er suveræne favoritter, kan vi ikke vinde. Nederlaget til León de Huánuco blev efter kampen beskrevet som et ’shock result’, men de var bare bedre end os. Næste kamp er også på hjemmebane, og endnu engang er vi store favoritter. Og endnu engang må vi nøjes med mindre end 3 point. Vi er faktisk bagud 2 gange, og får scoret det udlignende mål 3 minutter inde i overtiden, efter at vi 2 minutter tidligere er blevet reduceret til 10 mand. Chancemæssigt var 2-2 et fair resultat.

Sidste kamp er mod bundholdet Unión Comercio, som inden mødet med os har tabt 5 kampe i træk. De bliver da også udspillet, men alligevel scorer de i 1. halvleg 2 mål på 3 chancer, og så er vi bagud 2-0 ved halvleg. Heldigvis leverer vi et gevaldigt comeback, og på 8 gyldne minutter scorer både Carlos Elías, Germán Carty og Blas López. Scoringen af Germán Carty (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Carty.jpg) sætter i øvrigt ny rekord, idet Carty, som bliver 42 år om 3 måneder, dermed bliver den ældste målscorer nogensinde, både i klubben og i ligaen. Imponerende!


Ligastilling (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/MarTable.jpg)


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: g00n 12 Aug 2011, 18:51
[float=right][img width=104 height=105]http://thesportboys.files.wordpress.com/2008/10/sport-boys.png[/img][/float]April 2010

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/Apr2010.jpg[/img]

De gode resultater måtte jo slippe op på et tidspunkt, og typisk nok er det mod hold som vi burde slå uden problemer. Første kamp er hjemme mod Inti Gas, hvor vi dominerer fuldstændig, og bringer os foran med 2-0 kort inde i 2. halvleg. Alligevel lukkes de ind i kampen, og efter 77 minutter scorer de til slutresultatet 2-2.

Herefter skal vi på udebane møde CNI, som ligger suverænt sidst i rækken med kun 2 point efter 9 kampe. Det er selvfølgelig ingen overraskelse at deres første sejr kommer mod mit hold. Vi spiller elendigt, og de udnytter to af deres chancer til at vinde med 2-0. I hjemmekampen mod de forsvarende mestre fra Universitario bliver det heller ikke til nogen point, i en kamp hvor alle målene scores i overtid. Miguel Huertas scorer selvmål i 1. halvlegs overtid, men Blas López udligner 2 minutter senere. Den stilling holder helt til kampens sidste minut, hvor Universitario sikrer sejren.

Vi får heldigvis sluttet måneden af med et rigtig godt resultat, da Cristal bliver besejret med 2-0 på udebane. Carlos Elías scorer første mål, og Blas López fuldender med en scoring på straffespark, hvor en modstander i samme ombæring får sit 2. gule kort.

Jeg har i øvrigt luret lidt mere på de lidt anderledes ligaregler i Peru. Man spiller først 2 gange mod hvert hold, og derved finder man de 2 nedrykkere. Det er dog ikke nødvendigvis de 2 hold som ligger nederst i tabellen for denne sæson, men derimod de 2 hold, som har det laveste pointgennemsnit pr. kamp i de sidste 3 sæsoner som rykker ned. Derefter spiller de resterende 14 hold så vidt jeg kan se 2 gange mod hinanden, hvorefter den peruvianske mester kan kåres.


Ligastilling (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/AprTable.jpg)


Pointgennemsnit (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/AprPoints.jpg)


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: Hawkins 12 Aug 2011, 20:18
Citat af: g00n 12 Aug 2011, 00:30
Så slap de gode resultater også op.

Citat af: g00n 12 Aug 2011, 18:51
De gode resultater måtte jo slippe op på et tidspunkt


Jamen de slap jo op i updaten før! Men sjovt system...


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: g00n 12 Aug 2011, 20:21
Godt set. Men jeg sluttede da i det mindste forrige update med et godt resultat :T


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: g00n 13 Aug 2011, 02:28
[float=right][img width=104 height=105]http://thesportboys.files.wordpress.com/2008/10/sport-boys.png[/img][/float]Maj 2010

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/May2010.jpg[/img]

Okay, prepare for whine. Det er mig ubegribeligt, at det samme hold, de samme spillere, som spillede rigtig godt i starten af sæsonen, pludselig spiller så man skulle tro at det var en serie 6-kamp man var vidner til. Uden at lave noget om, bliver mine spillere nu udspillet af stort set samtlige hold, lige fra de elendige bundhold til topholdene. Hold som blev slået uden problemer i første kamp, skal jeg nu være lykkelig for at få 1 point imod. Jeg bliver sindssyg af det her spil, især pga. de omstændigheder som belyses nærmere længere nede.

Første kamp i denne måned er mod nr. 1, så der kan jeg ikke betænke mine spillere i at være dårligere, og vi taber 2-0. Næste kamp er mod Cobresol, som vi bør være bedre end. Det er vi dog langt fra, og efter 2-1 ved halvleg, taber vi med 3-1. Bemærk at min venstre back Mario Gómez bliver udvist 5 minutter før tid.

Det betyder nemlig at jeg i næste kamp mod Sport Huancayo, som i øvrigt er endnu et hold vi skal vinde over på hjemmebane, gør brug af mit 2. valg på venstre back, Jair Yglesias. Han får et gult kort efter 10 minutter, hvor modstanderne scorer til 0-1. Et kvarter senere får han sit 2. gule kort, og udvises. Sport Huancayo får også en mand udvist i 2. halvleg, og 8 minutter før tid udligner vi så. Modstanderne tillader sig endda at brænde et straffespark i overtiden…

Næste kamp er mod Melgar, som jeg slog 1-0 på hjemmebane, og er endnu et hold midt i tabellen. Til denne kamp har jeg så måttet finde en venstre back på reserveholdet, og gæt selv hvad der sker? Gult kort efter 28 minutter, og gult kort igen 10 minutter senere, da han begår straffe, som de scorer på. Altså er min venstre back blevet udvist i 3 kampe i træk. Men det stopper ikke her! Melgar scorer sidste mål 1 minut før tid, og vinder med 2-0.

I hjemmekampen mod César Vallejo spiller vi for en gangs skyld godt, og har dobbelt så mange skudforsøg som modstanderne. Det nytter dog ikke noget, for kampens eneste mål bliver scoret af César Vallejo allerede efter 5 minutter.

Sidste kamp i denne måned er endnu en hjemmekamp, denne gang mod bundholdet Alianza Atlético, som vi slog 3-0 på udebane. Det starter da også godt, da Blas López scorer 2 gange, kort før halvlegen på straffespark, og kort efter halvlegen. Men, men, men, som sædvanlig bliver vi buttfucked. Modstanderne scorer direkte efter at have givet bolden op efter vores 2. scoring, og så ved man godt hvor det bærer henad. 2D-højdepunkterne fortsætter nemlig herefter, og da vi giver bolden op mister vi den med det samme, de fører bolden ned langs højre side, hvor min venstre back Mario Gómez, som netop er kommet tilbage fra karantæne, begår frispark og modtager sit 2. gule kort… for 4. gang i 5 kampe af en venstre back! Det hele bliver kun værre af, at de på frisparket scorer et trademark mål ved at sende bolden indover og heade den i nettet. 10 minutter før tid tror jeg at vi får en livline af de højere magter, men sådan skal det naturligvis ikke være, og Blas López sender denne gang et straffespark på stolpen. Dermed glider vi længere og længere ned mod de 2 nedrykningspladser.

Det kan være jeg bare skal holde mig til FM07…


Ligastilling (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/MayTable.jpg)


Pointgennemsnit (http://martin.hawkins.dk/FM/SportBoys/2010/MayPoints.jpg)


Titel: Sv: Sport Boys
Oprettet af: Ariana Grande 13 Aug 2011, 09:55
Citat af: TheX 11 Aug 2011, 18:57
Jeg oddser 100 kr på at du er ude af vagten inden der er gået en sæson! ;)


Dagen er nær :c:


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010