Titel: Real Madrid's 3-2-2-3 (1955-60) Oprettet af: ptrN 08 Aug 2011, 11:41 Real Madrid's 3-2-2-3 (1955-60) Indledning: Trods min forholdsvis unge alder(20, red.) har jeg altid været fascineret af ældre stilarter inden for fodbolden. Marcelo Bielsa's 3-3-1-3 som han indførte på det chilenske landshold med stor succes, er blot et eksempel på de alternative formationer, som jeg fascineres af. Tråden her kommer imidlertid til at omhandle en meget lignende formation, og implementeringen i Football Manager heraf; nemlig den som Real Madrid benyttede sig af fra 1955-1960, under en række trænere som tæller eksempelvis José Villalonge, Luis Carniglia, Miguel Muñoz og Manuel Fleitas. Selve formålet med taktikken, er at finde ud af om denne kan implementeres i FM, således at gode resultater opnås, og måske endda kan holdet opnå status som verdens bedste igen. Taktikken: Selve formationen kan med nutidens sprogbrug kaldes en moderne 3-2-2-3, hvor bagkæden bestod af to centrale forsvarsspillere og en sweeper. Midtbanen var delt i to; henholdsvis en defensiv- og en offensiv-midtbane. Angrebet, som vel nok var det mest spændende, bestod af en central angriber, samt en venstre-wing og en inside forward på højresiden. [img width=66 height=105]http://img543.imageshack.us/img543/7504/skrmbillede20110808kl11.png[/img] Selve omdrejningspunkterne i formationen talte; den uruguayanske sweeper José Santamariá, den offensive midtbane Ferenc Puskás, samt de tre i front; Kopa, Alfredo Di Stéfano og Francisco Gento. Santamariá var en sikker sidste skanse, imens Puskás var det man i dag forbinder med en yderst målfarlig offensive midtbane. De tre i front, især Di Stéfano og Kopa, scorede mål på samlebånd, imens den unge eksplosive venstre-wing oftest fandt sig i oplæggerens rolle. Di Stefano viste sig at være yderst vital for dette Real Madrid mandskab, hvorfor han også længe blev jagtet af andre storklubber som eksempelvis FC Barcelona og italienske AC Milan. Faktisk havde Di Stéfano's arbejdsgiver River Plate og FC Barcelona faktisk papir på, at Di Stéfano skulle være catalanernes næste store stjerne. Men efter en tøven fra Di Stéfano, endte han altså i Real Madrid. Bedrifter: Årene forinden havde det været småt med titler i hovedstaden, men allerede ved starten af opbygningen af dette drømmehold, skulle dette ændre sig. Real Madrid endte da også med, i de seks år fra 1955-1960, at vinde mesterskabet i henholdsvis 1955, 1957 og 1958. Mesterholdenes Europa Cup som blev formet i 1955 og som vi i dag kender som Champions League, vandt holdet da også i både 1956, 1957, 1958, 1959 og 1960. Værd er at bemærke at selvom turneringen blev formet i 1955, indtrådte den først året efter. Real Madrid blev således det første hold der vandt turneringen. Samtidig vandt de også Intercontinental Cup i 1960. I årene fra 1955-1960 tog Di Stéfano og Kopa på skift Guldbolden, med Di Stéfano som den der vandt den flest gange. Implementering i FM: Real Madrid's hold i dag, ligner på mange punkter holdet fra dengang. I sær oppe foran, kan der drages paralleller mellem Puskás og Kaka, Rial og Özil, Kopa og Ronaldo, Di Stéfano og Higuian, og den mest komplette sammenligning; Gento og Dí Maria. Både daværende Gento og nuværende Dí Maria ejer et eksplosivt antrit. Dertil kommer det, at de spiller samme position, og begge fodrer deres angrebskollegaer med bolde. Til tider finder Dí Maria sig selv i målscorerens rolle, hvilket også var tilfældet for Gento. Real Madrid's mangel i forhold til taktikken er en decideret sweeper. Jovist de har en Ezekiel Garay, men rollen som styrmand ville jeg ikke betro ham. I stedet skal der kigges på Carvalho og Pepe som udfylderne af denne rolle. Carvalho er ikke nogen decideret sweeper, men han er for alt i verden en styrmand der kontrollerer defensive i Real Madrid. Pepe har samme egenskaber, forskellen ligger blot i, at han kan figurere på sweeper-positionen. Måden hvorpå jeg har illusteret taktikken i FM, ses nedenfor. [img width=75 height=105]http://img684.imageshack.us/img684/7504/skrmbillede20110808kl11.png[/img] Hvad angår holdinstillingerne, har jeg valgt filosofien "stift". Dette tillader at de defensive orienterede spillere kan holde fokus på at sikre en stabil defensiv. Samtidigt tager de fem i front sig dermed af de offensive pligter. Startstrategien er sat til "kontroller", imens afleveringsstilen er "kortere". Dermed forsøges spillestilen at efterlignes ved at holdet udfører kontrollerede pasninger, der skal forsøge at åbne forsvaret op. Markeringen er sat til "zoneopdækning". Dette tæller hele holder, pånær de tre forsvarspillere der følger mandsopdækningsprincippet. Indlæggene som især vil komme fra venstresiden er sat til "hårde indlæg", da Higuain ikke har alverdens højde, samtidigt med at dybdeløbene således forstærkes. Bevægelsesfriheden har indstillingen "hold positionen", hvilket leder tilbage til ønsket om at defensiven og offensive skilles ad rollemæssigt. Til slut er spilfordeleren sat til værende Özil, da Kaka skal virke som ungaren Puskás i det gamle system, nemlig som en fjerde angriber. Spillerinstruktioner: Iker Casillas - Målmand (d) Pepe - Sweeper (d) Sergio Ramos - Central forsvar (d) Ricardo Carvalho - Central forsvar (d) Xabi Alonso - Defensiv midtbanespiller (s) Sami Khedira - Ankermand (d) Kaká - Offensiv midtbanespiller (o) Mesut Özil - Avanceret playmaker (s) Cristiano Ronaldo - Inderste angriber (o) Gonzalo Higuain - Komplet angrebsspiller (o) Angel Dí Maria - Kantspiller (o) Test af taktikken: Selve testen af taktikken ligger forud, da jeg endnu ikke har haft tid til dette. Når jeg har kørt en gennemtestning, vil der komme en detaljeret beskrivelse af positive og negative sider af taktikken. Hvis der er nogle der har lyst, ligger det frit for dem at teste taktikken. Jeg gerne at der er nogle der vil forsøge sig med dette, da det dermed giver et mere præcist resultat. Download: http://peecee.dk/upload/view/320893 http://www.megaupload.com/?d=ZMA1RI2R Titel: Sv: Real Madrid's 3-2-2-3 (1955-60) Oprettet af: Maze 08 Aug 2011, 12:16 Ser meget spændende ud ;) glæder mig til at se resultaterne af din testing!
Titel: Sv: Real Madrid's 3-2-2-3 (1955-60) Oprettet af: Indsæt_Navn 09 Aug 2011, 00:13 Nu er jeg ikke meget for at benytte andres taktikker, og vil derfor næppe downloade denne. Alligevel vil jeg dog følge med i tråden, da "eksperimentet" (om hvorvidt man kan spille 3-2-2-3, hvis nogen skulle være i tvivl), virker enormt interessant. Jeg er vild med "anderledes" taktikker, og vil da absolut juble, hvis det lykkes at få denne taktik til at producere resultater.
Desuden en velskrevet post, ptrN. Rigtig godt arbejde i det hele taget. :-) Titel: Sv: Real Madrid's 3-2-2-3 (1955-60) Oprettet af: Berendt 09 Aug 2011, 00:20 Kunne godt tænke mig en mere detaljeret konklusion? :) Altså, om hvordan det er gået i din test?
Titel: Sv: Real Madrid's 3-2-2-3 (1955-60) Oprettet af: Korzika 09 Aug 2011, 00:22 Virkeligt et fedt projekt. Du præsenterer også dit projekt på en meget spiselig måde, hvor du formår at gøre det historiske aspekt meget interessant. Jeg vil dog ikke umiddelbart prøve taktikken, men jeg vil i hvert fald læse med, når der (forhåbentligt) kommer opdateringer om dine erfaringer. Fortsæt endelig med tråde ligesom denne. Så ville der i hvert fald være minimum en fast læser. ;)
KIU! Titel: Sv: Real Madrid's 3-2-2-3 (1955-60) Oprettet af: asj89 09 Aug 2011, 00:34 Citat af: Berendt 09 Aug 2011, 00:20 Kunne godt tænke mig en mere detaljeret konklusion? :) Altså, om hvordan det er gået i din test? Han har jo ikke testet det endnu. ;)Titel: Sv: Real Madrid's 3-2-2-3 (1955-60) Oprettet af: nln777 09 Aug 2011, 00:41 Spændende eksperiment som jeg helt sikkert vil følge med i. Dog vil jeg ikke selv prøve det, da jeg er igang med et andet save. Men glæder mig til at se hvordan det går :)
|