FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: g00n 08 Aug 2011, 11:32

Titel: FC Snagov
Oprettet af: g00n 08 Aug 2011, 11:32
[img ]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

Intro

Groft stjålet fra en tidligere lodtræknings-blog:

Engang for mange FM- og CM-spil siden, fik jeg den idé at jeg ville spille med et helt tilfældigt hold. Dengang fandtes der ikke diverse random hold-generatorer som der gør i dag - ellers var jeg bare ikke opmærksom på dem. Under alle omstændigheder ville jeg ikke stole på at nogen computer kunne generere et helt tilfældigt valg af hold, næh jeg gik selv i gang med papir og saks, og så trak jeg lod på den gode gammeldags måde.

I denne omgang er jeg hoppet til Rumænien, hvor jeg skal stå i spidsen for FC Snagov i 2. division.

Regler

- Jeg trækker først lod om hvilket land jeg skal spille i, derefter hvilket hold i det pågældende land jeg skal være
- Hvert spil varer minimum 3 sæsoner og maximum 10 sæsoner
- Hvis jeg bliver fyret, stopper spillet og jeg starter et nyt

Historie

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/Kloster.jpg[/img][/float]
FC Snagov hører hjemme i Snagov, en lille by med godt 6.000 indbyggere, ca. 40 km nord for Bukarest. Byen er mest kendt for dens kloster, hvor det siges at ingen ringere end Vlad Tepes ligger begravet. Vlad Tepes var som bekendt ham man mener var inspirationen til figuren Dracula i Bram Stokers verdensberømte roman.

Byens fodboldhold er et relativt nyt bekendtskab, og er først stiftet i 1997 ifølge den rumænske Wikipedia-side. Den engelske mener at de er stiftet i 2002... De eneste nævneværdige bedrifter er at de har vundet 3. division 2 gange, og i sidste sæson blev de nr. 4 i 2. division. De spiller deres hjemmekampe på Stadionul Snagov (Snagov Stadion, opfindsomt), hvor der er plads til 2.000 tilskuere - dog kun 1.000 ifølge FM…

Medieprognosen siger en 10. plads, dvs. i den nederste halvdel af tabellen med 16 hold. Der er en del regler omkring trupsammensætningen til kampene, så der er lidt at holde øje med. Fx skal der i kamptruppen være minimum 8 spillere som er trænet i Rumænien, og der skal mindst være 2 U21-spillere i startopstillingen. Jeg hader regler.

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/Stadion.jpg[/img][/float]
Økonomien er som man kan forvente i sådan en lillebitte klub. Der er et lille minus i kassen, og intet transferbudget. Jeg får et stort rundt 0% af de transferindtægter jeg måtte hive ind, så heller ikke der er der noget at hente. Jeg starter også på £400 over lønbudgettet, så før jeg overhovedet kan begynde at tænke på at signe spillere, skal der afhændes nogle stykker. Dette bliver dog besværliggjort af at de 3 mest løntunge spillere åbenbart er spillere som lige er kommet til klubben, og derfor ikke har tænkt sig at smutte lige med det samme. Resten af truppen er egentlig på en fornuftig lille løn, så hvis jeg skal finde lønkroner her, skal jeg nærmest fyre halvdelen af holdet. Der er heller ikke penge til at hente yderligere trænere, scouts osv, selvom bestyrelsen godt vil tillade et par stykker mere. Jeg har i øvrigt lov til at scoute Østeuropa, Portugal, Brasilien, Argentina og Australien. Underlig sammensætning.

For at gøre en lang historie kort: Velkommen til en bette fortælling om en endnu mindre klub!

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: Hawkins 08 Aug 2011, 12:25
Det var da en lille og forvirrende historie om den klub - Men dejligt at du laver lidt 'research', hvis man kan kalde wiki for det. Og sjovt at du for en gangs skyld er låst i din økonomi, så vi ikke kan forvente at du sælger 8 spillere og køber 13 nye - Så bliver det pludselig taktikken og ikke de brilliante nyindkøb der gør sig gældende for dig. Åh åh..

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: hoegdk 08 Aug 2011, 12:38
Følger da med, det lyder spændende ;)

- Hvert spil varer minimum 3 sæsoner og maximum 10 sæsoner

Den regel forstår jeg så ikke helt, hvis du har lyst til at spille videre så spiller man vel bare videre?

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 08 Aug 2011, 12:44
Citat af: Gazlgor 08 Aug 2011, 12:25
Det var da en lille og forvirrende historie om den klub - Men dejligt at du laver lidt 'research', hvis man kan kalde wiki for det. Og sjovt at du for en gangs skyld er låst i din økonomi, så vi ikke kan forvente at du sælger 8 spillere og køber 13 nye - Så bliver det pludselig taktikken og ikke de brilliante nyindkøb der gør sig gældende for dig. Åh åh..

Det er pænt svært at finde info om dem - umiddelbart kunne jeg ikke engang finde en officiel hjemmeside for dem, så var nødt til at nøjes med Wiki i denne omgang :T
Citat af: hoegdk 08 Aug 2011, 12:38
Følger da med, det lyder spændende ;)

- Hvert spil varer minimum 3 sæsoner og maximum 10 sæsoner

Den regel forstår jeg så ikke helt, hvis du har lyst til at spille videre så spiller man vel bare videre?

Nej, jeg vil ikke have at disse spil bliver til langtidsspil, det er reserveret spil hvor jeg selv vælger hvilket hold jeg starter med. Det kan godt være det virker underligt, men mine lodtrækningsspil vil altid bare være småspil, som jeg ikke vil bruge alt for lang tid på, inden jeg starter et nyt :)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: JimmyGP 08 Aug 2011, 12:49
Har aldrig nogensinde hørt om klubben og jeg har ellers spillet flere sæsoner i Rumænien med Dinamo & Steaua Bukarest..  ???

Men det lyder som en rigtig spændende idé og det er endnu spændende hvad du kan nå på de maks ti sæsoner.. Synes reglen er okay - det giver en fin tidslinje og så ved vi som læseren at der kommer nyt hold i kølvandet på det første..

Kan du uddybe lidt mere om dit lodtrækningssystem? Har du trukket lod blandt samtlige ligaer i FM eller hvorledes?

EDIT: I øvrigt kunne du godt have gjort mere ud af din Dracula-reference (evt. få det med i bloggen? hehe O0)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 08 Aug 2011, 12:54
Citat af: JimmyGP 08 Aug 2011, 12:49
Har aldrig nogensinde hørt om klubben og jeg har ellers spillet flere sæsoner i Rumænien med Dinamo & Steaua Bukarest..  ???

Men det lyder som en rigtig spændende idé og det er endnu spændende hvad du kan nå på de maks ti sæsoner.. Synes reglen er okay - det giver en fin tidslinje og så ved vi som læseren at der kommer nyt hold i kølvandet på det første..

Kan du uddybe lidt mere om dit lodtrækningssystem? Har du trukket lod blandt samtlige ligaer i FM eller hvorledes?

EDIT: I øvrigt kunne du godt have gjort mere ud af din Dracula-reference (evt. få det med i bloggen? hehe O0)

Jeg vil meget gerne uddybe min lodtrækning! Jeg har skrevet alle de mulige lande ned i Notepad, og den fil udskriver jeg så hver gang jeg vil starte et sådant spil. Der er 51 af slagsen, og så er det jo lige så nemt at trække det land man skal bruge... Næh nej, det er slet ikke sjovt. Jeg sorterer halvdelen fra hver gang, så jeg trækker først 26 lande, derefter 13, 7, 4, 2, og så det endelige land. Dermed kan man sige at det valgte land VIRKELIG har fortjent det, da det er blevet udtrukket hele 6 gange! Derefter følger jeg samme procedure med samtlige klubber som er mulige at overtage i det pågældende land. :D

Blogs fra disse spil vil ikke have nogen form for historiefortælling som sådan, så Dracula-referencen var bare lige en sjov lille ting som jeg fandt ud af i forbindelse med min 'research'. Mere er der ikke i det ;)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: JimmyGP 08 Aug 2011, 13:06
Citat af: g00n 08 Aug 2011, 12:54

Spændende.. Det er jeglige nød til at prøve engang.. når jeg tidligere har forsøgt mig med den fremgangsmåde har jeg valgt den vattede udgave og valgt måske 10 lande.. Men din lyder ret så nice.. skal prøves.. O0

Hvilke ligaer har du i øvrigt valgt til savet og hvis du bliver fyret.. er det så et nye save, der bliver startet op eller spiller videre derfra hvor du kom til?

Ahh.. nu er du også kedelig.. Det er da en rigtig loveeee historie.. hehe.. O0

Glæder mig til at høre mere O0

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 08 Aug 2011, 13:23
Citat af: JimmyGP 08 Aug 2011, 13:06
Spændende.. Det er jeglige nød til at prøve engang.. når jeg tidligere har forsøgt mig med den fremgangsmåde har jeg valgt den vattede udgave og valgt måske 10 lande.. Men din lyder ret så nice.. skal prøves.. O0

Hvilke ligaer har du i øvrigt valgt til savet og hvis du bliver fyret.. er det så et nye save, der bliver startet op eller spiller videre derfra hvor du kom til?

Ahh.. nu er du også kedelig.. Det er da en rigtig loveeee historie.. hehe.. O0

Glæder mig til at høre mere O0

Jeg vælger kun det pågældende land (alle ligaer), så det går så hurtigt som muligt. Dog har jeg Large database, så der er lidt spillere at vælge imellem. Hvis jeg bliver fyret, starter jeg et nyt spil :)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 08 Aug 2011, 13:37
[img ]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

Preseason

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Preseason.jpg[/img]

Min trup fra starten af så således (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Squad.jpg) ud, og der var ingen tvivl om at der skulle forbedres på flere forskellige positioner. Som nævnt tidligere, er dette dog ikke helt ligetil. Jeg har forsøgt at slippe af med nogle af de dyreste spillere, men det er kun lykkedes med et par stykker. Jeg har endda sendt et par af mine spillere ud på lån, blot for at slippe for lønomkostningerne. Jeg nåede at få solgt 4 spillere og udlånt 2, og det gav luft nok i budgettet til at jeg kunne signe 4 nye spillere. Dette er dog langt fra nok til at jeg ville kunne klare mig i den kommende sæson, så derfor er jeg nået til sidste udvej - lån af spillere.

Jeg gik til bestyrelsen for at forhøre mig om muligheden for at få en parent club, og de var enige med mig i at det ville være en god ide. Jeg afventede derefter mulighederne i spænding, men da nyheden så endelig kom, stod der bare at min chairman egentlig ikke mente at vi ville få noget ud af det alligevel. Nederen.

Så måtte jeg jo manuelt på jagt efter gode låneaftaler, og inden denne update har jeg sikret mig 3 nye spillere uden at skulle betale noget til deres løn. Jeg har dog endnu flere forespørgsler ude, så det kan meget vel være at min startopstilling til den kommende sæson vil består af mestendels lånte spillere…

I øvrigt er der dælme mange underlige bogstaver i Rumænien. Specielt ét af dem - ţ - er så underligt at fonten i FM ikke kan vise det, og i stedet bare viser en firkant. Nederen.

[float=left]>>> Ind

Dan Iurişniţi (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Iurisniti.jpg) - Free
Robert Duculescu (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Duculescu.jpg) - Free
Ciprian Manea (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Manea.jpg) - Free
Marius Argintaru (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Argintaru.jpg) - Free
Constantin Vasile (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Vasile.jpg) - Loan
Silviu Pana (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Pana.jpg) - Loan
Alexandru Mandea (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Mandea.jpg) - Loan

[/float][float=right]<<< Ud

Marian Zeciu (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Zeciu.jpg) - £6K
Roberto Iancu (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Iancu.jpg) - £2K
Alin Nistor (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Nistor.jpg) - £500
Costin Oghinciuc (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Oghinciuc.jpg) - Ln Fee £2,5K
Mihai Dumitru (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Dumitru.jpg) - Free
Ştefan Iordache (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Iordache.jpg) - Loan
[/float]

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 08 Aug 2011, 15:27
[img height=100]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

August 2010

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Aug2010.jpg[/img]

Der har ikke været så mange betydende kampe i denne måned, men jeg er da stadig ubesejret. Vi kom ellers bagud efter 3 minutter på et straffespark i pokalkampen, og fik endda senere en mand udvist. Alligevel fik vi hevet sejren hjem på et mål i den forlængede spilletid.

I den første ligakamp fik vi minsandten også en mand udvist, men på trods af 10 mod 11 i mere end en time, formåede vi at holde 0-0 i en kamp hvor modstanderne var komfortable favoritter. Udover de 2 røde kort i 2 kampe, må det derfor siges at være en godkendt måned.

Jeg har også fået færdiggjort min ageren på transfermarkedet, hvor der er blevet hentet yderligere 3 spillere ind på låneaftaler. Claudio Rogozan (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Rogozan.jpg) er ny mand på toppen, 17-årige Bogdan Vatajelu (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Vatajelu.jpg) tager sig fremover af den venstre fløj, og Marius Ioniţa (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Ionita.jpg) sandsynligvis vil starte inde i midterforsvaret. Startopstillingen ser herefter således ud:

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/StartingXI.jpg[/img]

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: Hawkins 08 Aug 2011, 16:26
Vatajelu linket virker ikke, og på det med Rogozan logger Acido på MSN :T

Ellers dejligt med nogle lidt mere detaljerede updates! Pøblen er tilfredsstillet et øjeblik endnu. Men det er ikke prominente navne eller de høje tal man skal kigge efter i dine nye signings :T

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 08 Aug 2011, 16:40
Citat af: Gazlgor 08 Aug 2011, 16:26
Vatajelu linket virker ikke, og på det med Rogozan logger Acido på MSN :T

Ellers dejligt med nogle lidt mere detaljerede updates! Pøblen er tilfredsstillet et øjeblik endnu. Men det er ikke prominente navne eller de høje tal man skal kigge efter i dine nye signings :T

Vatajelu linket er rettet, og crap! Mente ellers jeg ventede til det var gået væk :T

Nej det er ikke ligefrem voldsomme spillere jeg har mulighed for at hente... Jeg satser på at lave korte, månedlige updates denne gang - så må vi se om jeg går død i det ;)

EDIT: Hvilket så også betyder at updatesene vil komme med en højere frekvens - så du må hellere tjekke herind ofte!

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 08 Aug 2011, 18:53
[img height=100]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

September 2010

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Sep2010.jpg[/img]

Efter en god start på september, slutter vi måneden af med 4 kampe uden sejr. Først røg vi ud af pokalturneringen til non league-holdet FCM Bacau, og derefter tabte vi en vanvittig kamp mod CS Otopeni. Stillingen er 1-1 helt hen til det 89. minut, hvor hjemmeholdet bringer sig foran. Glæden er stor, da Viorel Dinu (II) putter udligningen i nettet i det første minuts overtid, men raseriet er mindst lige så stort, da modstanderne bare går ned og scorer sejrsmålet øjeblikket efter. I øvrigt den samme spiller som scorede alle deres 3 mål.

Hjemmekampen mod Viitoria Constanta burde vi have vundet, men de scorer på deres eneste skud på mål. Slutteligt runder vi af med at tabe 0-2, i en kamp hvor vi får endnu et rødt kort, og i øvrigt spiller skuffende ringe. Der må absolut være flere point på bordet i næste måned.

Ligastilling (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/SepTable.jpg)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 08 Aug 2011, 19:49
[img height=100]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

Oktober 2010

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Oct2010.jpg[/img]

Ganske som lovet fik vi i denne måned flere point end i sidste måned - dobbelt så mange endda. Faktum er dog, at det burde have været flere endnu. I hjemmekampen mod Juventus Buc. har vi hele 17 skudforsøg, men ikke ét eneste af dem var inden for rammen. Næste kamp på udebane mod topholdet Botosani er vi ikke levnet mange chancer, men rent faktisk har vi både flere skud og flere skud indenfor målet end dem.

En sikker sejr over Gloria Buzau bliver derefter fulgt op med endnu et uafgjort resultat, denne gang med ACS Berceni, som også huserer i bunden af rækken. I denne kamp siger skudstatistikken 7-19 i vores favør, men vi må altså nøjes med 1-1.

Der er også flere dårlige nyheder i denne måned, idet angriberen Claudiu Rogozan blev knæskadet til træning, og han må nu undværes i de næste 6-8 måneder. Noget af en bet, men heldigvis har Viorel Dinu (II) indtil videre scoret en del mål i hans fravær. Han er noteret for 6 mål i 8 (3) kampe.

Jeg har i øvrigt fundet ud af, at man ikke blot skal have 3 U21-spillere i sin startopstilling - der skal på et hvilket som helst givent tidspunkt i kampen være minimum 2 af slagsen. Det fandt jeg ud af, da jeg forsøgte at udskifte en af de unge, men det lod sig altså ikke gøre…

Ligastilling (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/OctTable.jpg)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 08 Aug 2011, 21:08
[img height=100]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

November 2010

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Nov2010.jpg[/img]

Det kunne have været en rigtig god november måned, men den endte desværre med blot at være middelmådig. Vi formår ikke at banke Farul på hjemmebanen, men snupper herefter 2 gode sejre i træk. Månedens sidste kamp mod Dinamo II resulterer desværre i endnu et ufortjent nederlag. Skudforsøg: 5-13 og Indenfor rammen: 2-5 taler sit tydelige sprog om at vi bare ikke er gode nok til at udnytte de chancer vi har. Og at modstanderne har for nemt ved at udnytte deres chancer. Selv med 2 mand i overtal i de sidste 10-12 minutter, får vi ikke puttet bolden i kassen.

Der spilles kun én ligakamp i december, for jeg har lige opdaget at der minsandten er vinterpause i Rumænien. Næste kamp efter vinteren er først engang i marts, så mon ikke der bliver arrangeret nogle venskabskampe i mellemtiden.

Ligastilling (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/NovTable.jpg)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 08 Aug 2011, 23:10
[img height=100]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

December 2010

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Dec2010.jpg[/img]

Via en sejr på 4-0 over CF Braila, slutter vi kalenderåret af med maner, og overvintrer dermed på en ganske pæn 6. plads, bag 5 hold som har skilt sig en smule ud fra resten. Vi har nu vundet 3 ud af de sidste 4 kampe, så afslutningen på første halvdel af sæsonen kan jeg godt være tilfreds med.

Til gengæld har vi fået endnu en langtidsskade, idet målmand Ciprian Manea har brækket en finger, og er ude de næste par måneder. Jeg håber han bliver klar igen til sæsonopstarten i marts.

Rent økonomisk går det som det plejer - sæsonen har indtil videre budt på et underskud på £63.375, hvilket resulterer i at der nu er et minus på £128.452 på bankbogen. Jeg opererer lige nu med en samlet løn på £546 mere om ugen end budgetteret, og da vores tilskuergennemsnit ligger på sølle 212 stykker, er det mere end svært at få skrabet penge sammen.10 spillere i førsteholdstruppen har kontraktudløb efter denne sæson, men de 8 af dem er lånte spillere, som jeg ikke betaler løn til alligevel. Jeg skal vist være heldig med at få solgt et par stykker til sommer, hvis jeg skal få lidt bugt med underskuddet.

Ligastilling (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/DecTable.jpg)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 08 Aug 2011, 23:49
[img height=100]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

Januar 2011

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Jan2011.jpg[/img]

Endnu en måned med kun en enkelt kamp, og endnu engang bliver det til en sejr på 4-0 - denne gang over den suveræne bundprop i den anden 2. division, FC Silvania. Bemærkelsesværdigt er det, at vi kun havde de 4 skud på mål som vi scorede på, så det ville da være rart hvis vi kunne overføre den effektivitet til ligakampene også.

Jeg har lige nu 8 lånte spillere i truppen, men der er da altid plads til flere? Mit hold er ganske udmærket, men skulle der opstå et par skader eller karantæner på udsatte pladser, bliver det hurtigt nogle knap så gode spillere der skal på banen. Jeg er altid på udkig efter nyt blod, og jeg skal da ikke udelukke at der kommer endnu en låneaftale eller to i hus her i foråret.

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 09 Aug 2011, 22:17
[img height=100]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

Februar 2011

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Feb2011.jpg[/img]

Ikke ligefrem en opløftende måned, selvom den ellers startede nogenlunde. Vi var store underdogs i kampen mod Vasas, så selvom vi smed en føring på 2-0 væk, er 2-2 faktisk et udmærket resultat alligevel. Kampen mod Petrotub var jævnt kedelig, og så er vi uheldige med at tabe til Callatis til sidst.

Vi er endnu engang ramt af en irriterende skade, for højrefløjen Constantin Vasile har fået en ankelskade og er ude de næste 4 uger. Han når dermed ikke at blive klar før sæsonen starter igen.

Jeg har forsøgt at hente endnu et par spillere på lån, men af uransagelige årsager valgte de begge en laverestående klub at spille for. En enkelt valgte at tage til Gloria Busau, som ligger ubehjælpeligt sidst i samme division som mig, mens en anden nu tørner ud for CS Mioveni, som ligger nr. 6 i den anden 2. divisionsgruppe.

Derudover ligger det fast, at vi til sommer siger farvel til Christian Cristea, hvis kontrakt udløber efter sæsonen. Han vil ikke forlænge (nok fordi jeg har forsøgt at sælge ham mange gange, da hans løn er i den høje halvdel i truppen), og har derfor indgået en aftale med Petrotub, som spillere i de lavere rækker.

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 10 Aug 2011, 00:16
[img height=100]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

Marts 2011

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Mar2011.jpg[/img]

Forfærdelig måned. Hjemmekampen mod Dunarea er jævnbyrdig, så 1-1 kan jeg vel ikke beklage mig over. Det kan jeg derimod over næste kamp. Vi er klart bedre end Viitorul Constanta, men formår alligevel at tabe 1-4, delvist fordi dommeren vælger at forære dem hele 3 straffespark.

Astra Giurgiu slog vi 3-0 hjemme, og bør være et hold vi kan vinde over, men de spiller bedre end os på dagen, og scorer på begge deres forsøg indenfor målrammen. Hjemme mod topholdet CS Otopeni er vi ikke levnet mange chancer, men vi spiller en rigtig flot kamp, udspiller modstanderne og fører 2-0 ved halvleg. Som så ofte før er det desværre ikke nok, og typisk for denne udgave af FM falder begge modstandernes mål på hovedstød efter hjørnespark. Bittert.

Ligastilling (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/MarTable.jpg)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: Chamberlain15 10 Aug 2011, 18:51
Utrolig spændende blog, og jeg må indrømme at jeg endnu en gang er blevet inspireret af dig! Jeg har valgt at bruge dit lodtrækningsystem, hvor jeg så endte i Etar 1924 fra Bulgarien. Det er endda også lige før jeg selv overvejer at starte en blog!

KIU! :)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 10 Aug 2011, 21:30
Citat af: petur 10 Aug 2011, 18:51
Utrolig spændende blog, og jeg må indrømme at jeg endnu en gang er blevet inspireret af dig! Jeg har valgt at bruge dit lodtrækningsystem, hvor jeg så endte i Etar 1924 fra Bulgarien. Det er endda også lige før jeg selv overvejer at starte en blog!

KIU! :)

Dejligt at høre petur :) Lad os da bare få en blog fra dig også!

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: Hawkins 10 Aug 2011, 21:37
Citat af: g00n 10 Aug 2011, 00:16
Vi er klart bedre end Viitorul Constanta, men formår alligevel at tabe 1-4, delvist fordi dommeren vælger at forære dem hele 3 straffespark.

Måske du skulle have sat deres aggression ned til easy da de begik det 2. straffespark? :D

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 10 Aug 2011, 21:55
Citat af: Gazlgor 10 Aug 2011, 21:37
Måske du skulle have sat deres aggression ned til easy da de begik det 2. straffespark? :D

Det var dommerens skyld det hele!!!1

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 01:15
[img height=100]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

April 2011

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Apr2011.jpg[/img]

Efter at have sluttet efterårssæsonen af med 3 sejre i de sidste 4 kampe, er vi i forårssæsonen helt ovre i den anden grøft, og har lagt ud med hele 7 kampe uden sejr - ny klubrekord. I hjemmekampen mod Ceahlaul kommer vi som så ofte før foran, endda allerede efter 50 sekunder, men derefter bliver vi nærmest spillet ud af banen. Vi tillader os endda at brænde et straffespark kort inde i 2. halvleg ved stillingen 1-3, så vi er helt selv ude om dette nederlag.

1-1 på udebane mod Sageata er egentlig et udmærket resultat, og var også helt fortjent. Til gengæld spiller vi en skidt kamp mod Juventus Buc., og taber 0-1 i en tæt kamp. Ude mod den suveræne bundprop Gloria Buzau forventer jeg 3 point, og får det da heldigvis også, selvom vi for en gangs skyld kommer bagud 1-0. Desværre er vi tilbage til de elendige resultater allerede i næste kamp mod endnu et bundhold, ACS Berceni. Vi er foran 1-0 ved halvleg, men de udligner efter en times spil, og sikrer sig sejren 5 minutter før tid. Dermed fuldendes endnu en miserabel måned for FC Snagov.

Ligastilling (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/AprTable.jpg)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 02:32
[img height=100]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

Maj 2011

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/May2011.jpg[/img]

Maj havde potentialet til at blive en rigtig god måned, men som sædvanlig blev det ødelagt af et par fuldstændig åndssvage resultater. Vi lægger ud på hjemmebane mod topholdet Botosani, og vi kommer endnu engang foran 1-0 før halvleg. Vi spiller faktisk langt bedre end dem, og har 18 skud mod udeholdets 5. Heldet følger dog ikke de små hold, og efter en udligning kort inde i 2. halvleg må vi nøjes med 1-1.

Til gengæld får vi en god sejr ude mod Farul i næste kamp, hvor Christian Cristeas mål efter 8 minutter bliver den eneste scoring i en jævnbyrdig kamp. 4 point i 2 kampe er altid godt, men så slap heldet også op. Vi havde tidligere på sæsonen vundet 2-0 ude mod Delta Tulcea, men vi må denne gang se os slået af vores nemesis - hovedstød efter hjørnespark. 2 scoringer på denne måde sørger for at Delta Tulcea fører 2-0 ved halvleg, og vores reducering kommer først 2 minutter inde i overtiden af kampen.

Så er stimen i gang. Steaua II er et hold vi bør slå, men selv efter vi kommer foran efter 18 minutter går det som så ofte før. Steaua udligner på deres første skud på mål, og selvom de får en mand udvist efter 51 minutter, scorer de 10 minutter senere kampens sejrsmål - på deres 2. skud på mål. Så nytter det ikke så meget at vi har 18 skud, heraf 6 på mål. Sidste kamp i denne måned er hjemme mod Dinamo II, som vi egentlig også bør slå, men surprise surprise - de scorer på deres eneste skud på mål, og vinder dermed 1-0.

Der resterer kun én kamp af sæsonen nu, og i det mindste er jeg da sikker på at undgå nedrykning. Hvis jeg er heldig kan jeg nå en 9. plads, men mon ikke vi forbliver på den 11. plads vi lige nu residerer på. Den sidste kamp er på udebane mod CF Braila, som ligger næstsidst, så mon ikke det bliver til endnu et nederlag. Jeg tror allerede nu jeg kan afsløre, at dette spil ikke kommer til at vare mere end minimumskravet på 3 sæsoner…

Ligastilling (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/MayTable.jpg)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 02:47
[img height=100]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/ro/archive/5/5d/20100115172458!Stema_fc_snagov.gif[/img]

Juni 2011

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/Jun2011.jpg[/img]

Vi slog CF Braila 4-0 på hjemmebane i efteråret, men efter 23 minutter får de deres første hjørnespark, og så ved vi jo godt hvad der skal ske. Christian Cristea udligner kort før pausen, så der stadig er håb om at forbedre placeringen. Der sker dog ikke rigtig noget før CF Braila efter 76 minutter får deres 2. hjørnespark, og dermed naturligvis også deres 2. mål. Vi taber kampen 2-1, og slutter altså sæsonen med 4 nederlag i træk.

Slutplaceringen som nr. 11 er kun én enkelt plads under den 10. plads vi var blevet spået til, så jeg blev da også noget overrasket, da jeg umiddelbart efter kampen kunne finde en fyreseddel i indbakken. Temmelig hård fyring, vil jeg mene. Men så slipper jeg da i hvert fald for at skulle tænke over om jeg ville stoppe spillet efter 3 sæsoner, for så langt blev spillet slet ikke. Lorteliga. Jeg må i gang med endnu en lodtrækning!

Ligastilling (http://martin.hawkins.dk/FM/Snagov/10-11/JunTable.jpg)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: Ariana Grande 11 Aug 2011, 08:06
Jeg synes du bliver fyret i alt hvad du foretager dig, som har med FM at gøre :T

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 15:53
Jeg påtager mig gerne titlen som FmFreaks' dårligste FM-spiller.

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: Ariana Grande 11 Aug 2011, 15:58
Citat af: g00n 11 Aug 2011, 15:53
Jeg påtager mig gerne titlen som FmFreaks' dårligste FM-spiller.

Det skal du så være velkommen til.
Jeg tror nu jeg er ligeså dårlig, men jeg giver bare selv op inden jeg bliver fyret :cr:

anyways har jeg dog valgt at prøve det samme som dig med lodtrækning.
Her endte jeg i Ungarske Kaposvolgye som spiller i 2 division vest :)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: Indsæt_Navn 11 Aug 2011, 17:01
Du har da godt nok ikke været alt for heldig på det seneste, g00n. Ihvertfald ikke med de FM-saves, du har blogget om, hvilket er ærgeligt, da du skriver godt, og typisk om interessante hold. Kigger selvfølgelig med i den næste blog, du starter, og ærger mig over, at jeg end ikke nåede at kommentere her (eller i Boston-bloggen) før, de(n) var færdig(e). Håber, du har heldet mere på din side næste gang. ;)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 17:18
Citat af: Indsæt_Navn 11 Aug 2011, 17:01
Du har da godt nok ikke været alt for heldig på det seneste, g00n. Ihvertfald ikke med de FM-saves, du har blogget om, hvilket er ærgeligt, da du skriver godt, og typisk om interessante hold. Kigger selvfølgelig med i den næste blog, du starter, og ærger mig over, at jeg end ikke nåede at kommentere her (eller i Boston-bloggen) før, de(n) var færdig(e). Håber, du har heldet mere på din side næste gang. ;)

Nej, man kan ikke just påstå at det er gået godt :)

Men tak for den opmuntrende kommentar, og det varer ikke længe før min næste blog er kørende - holdet er fundet!

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: Marchang 11 Aug 2011, 17:36
Trist at se du igen blev fyret :)

Det kan godt være du er den dårligste manager, dog en af de mest underholdende :)

Titel: Sv: FC Snagov
Oprettet af: g00n 11 Aug 2011, 18:07
Citat af: Marchang 11 Aug 2011, 17:36
Det kan godt være du er den dårligste manager, dog en af de mest underholdende :)

Det kan jeg godt leve med ;)

                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010