FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: Indsæt_Navn 30 Jul 2011, 23:35



Titel: Sampaio Corrêa - 028
Oprettet af: Indsæt_Navn 30 Jul 2011, 23:35
Velkommen til min blog


Jeg har en slem tendens til at forberede blogs, uden nogensinde at begynde at poste opdateringerne her på siden. Det lader til, at tiden hvor der kun forberedes, uden at der bliver spillet har det med at resultere i, at jeg får andre ideer. Dette betyder, at jeg har skitser til 10-15 forskellige FM11-blogs liggende på computeren, og til nogle af dem også 5-10 opdateringer. Nu har jeg dog besluttet mig for at ende forbandelsen, ved at oprette bloggen så snart, jeg har skrevet introduktionen (som vil være todelt), og har fået startet spillet ”rigtigt” (mere om det senere).

I stedet for de mere kreative ideer, jeg ofte har ligget inde med, men som altså aldrig er blevet til noget, har jeg denne gang valgt en meget simpel tilgang til skriveriet (og spillet for den sags skyld). Jeg vil nemlig forsøge, at smide et par opdateringer pr. sæson, og at holde dem forholdsvis korte, mens jeg så kan koncentrere mig om spillet. Angående selve spillet, har jeg allerede bestemt mig for, hvordan det vil foregå. Razer82’s Challenge (http://community.sigames.com/showthread.php/234263-Razer82-s-FM11-Small-Club-To-Big-Club-Americas-Challenge) er noget, jeg længe har villet gennemføre, og det skal altså være nu, at jeg endelig kaster mig ud i det. Da det er en såkaldt FM-Challenge, vil der naturligvis være nogle faste regler, der under ingen omstændigheder må brydes, ligesom spillet på et tidspunkt også vil være gennemført, hvilket altså betyder, at bloggen ender, når spillet er ”vundet”. Hvis jeg til den tid stadig er top motiveret, vil jeg sandsynligvis gå i gang med endnu en blog, men den tid, den glæde.

Razer82’s Challenge går i bund og grund ud på, at man starter et spil i en amerikansk nation, hvor KUN denne nations ligaer er med i spillet. Når det er gjort, opretter man en manager, som IKKE styrer nogen klub. Derefter simuleres en sæson, hvorefter der naturligvis vil rykke nogle spritnye klubber op i landets laveste række. Her starter selve spillet så, da man nu sletter ”ferie-manageren”, og opretter en ny, som så overtager et af disse nye hold. Derfra går spillet så ud på, at få den klub op i landets bedste række, vinde mesterskabet, NACL (Nordamerika) eller Copa Libertadores (Sydamerika), og til sidst VM for klubhold. Når alt dette er opnået, er spillet færdigt.
Selvfølgelig er der nogle regler, der skal tages hensyn til, når man begiver sig ud på et sådant eventyr, og de går bl.a. på, at managerens erfaring skal være sat til ”Tidligere Serie 6-spiller” (og hvis ikke det kan lade sig gøre, så ”Automatisk”), at der ikke må skiftes klub, og at spillere SKAL kunne scoutes, eller være blevet foreslået som en potentiel signing af en spiller/medlem af staben. Der står ikke noget om spillere, der bliver tilbudt af agenter inde på challengens officielle tråd, og derfor vil jeg ikke benytte mig af disse (medmindre de kan scoutes, selvfølgelig), selvom jeg mener, at de er blevet tilladt i bl.a. Dafuge’s Challenge, som Razer82 vistnok har lånt regelsættet fra.

PS: Jeg undskylder på forhånd for diverse stavefejl, tegnsætningsproblemer, og generelt usammenhængende sætninger, der må forekomme i løbet af bloggen. Jeg har masser af dårlige undskyldninger! Virkelig! Mit Word har ikke dansk spellcheck, jeg skriver opdateringerne hurtigt, og glemmer til tider at læse dem igennem.. bla, bla, bla. Hvis I støder på noget, der ikke giver mening, så må I meget gerne nævne det, så jeg kan rette fejlen(e).


Titel: Sv: Indsæt Klub(navn)
Oprettet af: Indsæt_Navn 30 Jul 2011, 23:36
I den første del af introduktionen plaprede jeg løs om Razer82’s Challenge, og hvordan spillet ville foregå, men mit klubvalg kom aldrig tættere på end at vi skal rejse et betydeligt stykke mod vest for at finde den, og at klubben vil være rykket ind i sin nations laveste spilbare række umiddelbart før bloggens start, hvilket altså er et helt år efter spillets ditto. Nu er jeg dog klar til at løfte sløret, ved at sige, at jeg har valgt at lege manager i en af fodboldens helt store nationer, nemlig Brasilien. Netop denne nation er en, jeg længe har villet forsøge mig med, og af denne årsag er jeg sikker på, at det nok skal blive et sjovt spil. Hvordan det kommer til at gå mig, skal jeg dog ikke kunne sige. Måske taber jeg samtlige kampe og rykker ned, hvorefter jeg må starte om. Omvendt kan det også hænde, at jeg rykker op allerede i første sæson. Sidstnævnte skal I dog næppe forvente.

Netop som ovenstående blev færdigskrevet, endte simulationstiden, og dermed er det tid til at vælge klub. Blandt de fire mulige, valgte jeg hurtigt Sampaio Corrêa. Ærligt talt kiggede jeg slet ikke på de andre hold, da klubbens trøjer er nogle af de mest originale, jeg har set her i FM, mens de andre var sort/hvide og rød/sorte. Æstetik før funktionalitet. Yes sir.
Klubben ligger åbenbart i en by kaldet São Luís i staten Maranhão, som ligger ved landets nordøstlige kyst. Indbyggertallet er i følge Wikipedia på omkring en million mennesker i selve São Luís, mens det når op på 1.227.659, hvis man regner forstaderne med, hvilket gør byen til den 16. største i Brasilien. Det lader da også til, at klubben har faciliteter svarende til by-størrelsen, da stadionet kan rumme 16500 mennesker, som alle er i stand til at sidde ned. Ti procent af indtægterne fra billetterne går dog til lejen af stadionet. Foruden Nhozinho Santos, som stadionet hedder, er der blandt andet et ungdomsakademi, samt acceptable ungdoms- og træningsfaciliteter. Ungdomsrekrutteringen er desuden ”gennemsnitlig”, hvilket mig bekendt nærmere bør hedde ”ret gode”, da mange store klubber ikke kan prale af, at besidde et højere niveau angående dette.

Bolívia Querida, som klubben også kaldes, har umiddelbart 17 spillere i førsteholdstruppen, hvoraf jeg regner med, at ni vil være gode nok til at repræsentere klubben i dens første sæson i 3. Division. Dog kan jeg ikke sige dette med sikkerhed, da jeg endnu ikke har haft tid til, at se på modstanderne og analysere deres spilleres niveau. Den øvrige stab består af en assistent manager, en talentspejder, og en fysioterapeut.
I alt bruges der pt. £9.342 i løn, mens jeg har fået stillet £22.5K til rådighed ved en målsætning om at skulle undgå nedrykning. Overraskende nok er der også et transferbudget, som lyder på £18K. Nu jeg tænker over det, er det måske ikke så underligt, da klubben er fuldtidsprofessionel, men så langt tænkte jeg ikke lige!


Titel: Sv: Indsæt Klub(navn)
Oprettet af: Indsæt_Navn 30 Jul 2011, 23:36
Dette indlæg vil følgende blive opdateret. Meningen med det er egentlig, at det skal have en liste med links til de forskellige opdateringer i bloggen, samt lidt oversigt over enkelte andre ting. Indtil videre må I leve med, at det kun bliver brugt til det førstnævnte.

Indlæg:
000 - Introduktion, del 1 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg920356#msg920356)
000 - Introduktion, del 2 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg920357#msg920357)
000 - Oversigt (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg920358#msg920358)
001 - Indsæt Hjerne (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg920377#msg920377)
002 - Taktik-Tvivl (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg920402#msg920402)
003 - Indsæt Forklaring (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg920558#msg920558)
004 - Knald eller Fald, del 1 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg920752#msg920752)
005 - Knald eller Fald, del 2 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg920904#msg920904)
006 - Knald eller Fald, del 3 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg920944#msg920944)
007 - The Hunt is On (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg921168#msg921168)
008 - Semi Finalerne (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg921310#msg921310)
009 - Vi Spiller For Æren.. Eller Gør Vi? (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg921412#msg921412)
010 - Afgørelsen (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg921752#msg921752)
011 - Trupgennemgang, del 1 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg921795#msg921795)
012 - Trupgennemgang, del 2 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg922728#msg922728)
013 - Trupgennemgang, del 3 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg922828#msg922828)
014 - Trupgennemgang, del 4 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg922979#msg922979)
015 - Et "Kendt" Ansigt (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg923829#msg923829)
016 - Tredje Division (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg924049#msg924049)
017 - Oprykningskampen (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg924116#msg924116)
018 - Efter Oprykningen (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg924772#msg924772)
019 - Pokalturnering mm. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg925276#msg925276)
020 - Skadesproblemer (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg926026#msg926026)
021 - Forud for Anden Division (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg926067#msg926067)
022 - Starten på Anden Division (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg928268#msg928268)
023 - Fremgang (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg928406#msg928406)
024 - Forfærdelig Stime (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg928520#msg928520)
025 - Sæsonens Ende (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg929233#msg929233)
026 - Motivation, del 1 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg931953#msg931953)
027 - Motivation, del 2 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg932887#msg932887)
028 - Pokalturneringen (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=31001.msg934172#msg934172)


Titel: Sv: Indsæt Klub(navn)
Oprettet af: Indsæt_Navn 31 Jul 2011, 00:44
Efter blot en uge i sædet, er sæsonen gået i gang for Sampaio Corrêa, og denne debut var ganske enkelt for morsom til, ikke at skrive om. Landet lå nemlig sådan, at der skulle spilles mod JV Lideral i Maranhão Statsmesterskabet, hvor vi var udset til at være kæmpe favoritter (odds 1,10 mod 16,00). Allerede nu kan I nok godt regne resultatet ud, men det var måden, hvorpå det hændte, der var særligt underholdende. Truppen er, som tidligere beskrevet, yderst smal, og jeg har brugt den første uge på at forsøge at styrke den, både start-elleveren og bredden.
Dagen før kampen mod JV Lideral gik det så op for mig, at der kun var en målmand i truppen, og at han var skadet. Fantastisk. Jeg skyndte mig at finde en målmand, jeg gerne ville have, og tilbød ham en fin kontrakt, i håb om at han ville skynde sig at skrive. Det nåede han imidlertid ikke, og vi måtte gå til kampen uden målmand. Jeg kiggede nede på reserve- og U20-holdet, men uden held. Faktisk var der en målmand på U20-holdet, men med en alder på 15, er han ikke tilladt at optræde på førsteholdet. Det hele resulterede i, at jeg ”gik på ferie” i en enkelt dag, og håbede på, at assistenten så ville få en ”falsk” målmand til kampen, som kunne klare mosten mod lilleputterne. Det gjorde han på sin vis også. Han fik ihvertfald en målmand, men til alligevel endte det med, at assistenten tabte kampen for os, på trods af, at JV Lideral fik en spiller smidt ud allerede i det 49. minut. 0-1 mod lilleputterne var absolut ikke godt nok, og supporterne har næppe fået det bedste førstehåndsindtryk af mig. Forhåbentlig kan jeg nå at hente et par spillere før den næste kamp, så jeg ikke bliver alt for upopulær i Brasilien.

Foruden målmandsposten, mangler der i høj grad en defensiv midtbanespiller, da der kun er en enkelt i klubben – og han er ikke god nok – og et par angribere, da det kun er Bruno Poá, der er god nok til førsteholdet, hvilket næppe er alt for smart, når jeg ønsker at spille med to angribere. Forhåbentlig kan jeg nå at forstærke de tre positioner, og så få en god ”rigtig” debut.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 001
Oprettet af: ask-ikk 31 Jul 2011, 02:12
Har lige læst de forskellige updates igennem.
Super arbejde, du fanger ihvertfald min interesse O0


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 001
Oprettet af: Indsæt_Navn 31 Jul 2011, 02:29
Tusind tak for kommentaren!
Jeg er meget glad for, at du kigger lidt med, og for de fine ord. Mange tak! :-)


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 001
Oprettet af: Indsæt_Navn 31 Jul 2011, 02:36
I min første kamp (dvs. Sæsonens anden, efter den, som assistenten styrede), kom vi bagud allerede i det 3. minut. På dette tidspunkt var jeg overbevist om, at det måtte være på baggrund af en dårlig taktik, som altså skulle ændres. Det skal lige siges, at jeg på dette tidspunkt endnu ikke havde haft success med at hente spillere til, men dog havde givet en 16-årig ”grå” målmand fra U20-holdet en kontrakt, således at han kunne stå på mål i denne kamp. Efter kampen var jeg dog optimistisk, da vi havde sejret 3-1 på udebane mod Santa Quitéria, som vi godt nok også burde vinde over.
Forud for sæsonens tredje kamp havde det lykkedes at få hentet et par spillere, hvoraf især den 29-årige chilenske playmaker Sebastián Pardo ser fænomenal ud. Derfor regnede jeg med, at det ville blive let at slå IAPE FC på hjemmebane, da taktikken vel ikke var helt forkert. Igen tog jeg fejl, og kampen endte med et 0-1 nederlag i en lige kamp. Forfærdeligt.
Mod Nacional (MA) ville jeg give taktikken en sidste chance, og ellers ændre formation, da jeg frygtede, at min opstilling ikke ville være i stand til at komme gennem de ofte meget kompakte centrale midtbaner, man støder på i Brasilien. Heldigvis vandt vi 3-0 på udebane, takket være et hattrick af Bruno Poá, som altså sænkede dagens modstandere i en kamp, vi sad meget tungt på. Det skal dog siges, at Nacional (MA) ikke benyttede sig af den typiske 4-2-2-2 taktik, der er standard i mange brasilianske klubber. Derfor er det svært at vurdere hvorvidt, min taktik vil være i stand til at penetrere denne.

Derved starter min plapren om taktik. Jeg har nemlig valgt at stille med en lettere alternativ formation, idet at der spilles uden kantspillere. 2-3-2-1-2, kalder jeg selv taktikken, som består af to centrale forsvarsspillere, to wingbacks, der ligger på linje med den enlige defensive midtbanespiller. Foran dem er der to centrale midtbanespillere, hvoraf den ene agerer avanceret playmaker. Den anden har hovedsageligt defensive pligter, trods rollen som typisk central midtbanespiller. Foran dem er en offensiv midtbanespiller, der ligger så centralt som muligt. Hans pligter er hovedsageligt offensive, og tanken bag det er selvfølgelig, at han skal gå i dybden, og forsøge at komme til målchancer. Forrest har vi to angribere; en dybdeliggende, der altså kan trække tilbage, når den offensive midtbanespiller gå frem, og en avanceret angriber. Denne rolle vil muligvis blive ændret til skarpretter, alt efter hvilken type frontangriber, jeg er i stand til at lokke til klubben.
Som I kan se, er der altså ikke nogen reel mulighed for at true modstanderne over kanterne, hvis man ser bort fra de to wing backs, der hovedsageligt vil forsøge at slå indlæg, og ikke trække ind i banen. Min største frygt er, at det kan gøre det enormt svært at komme forbi nogle af de hold, der spiller med fire centrale midtbanespillere, hvoraf to er defensive. På længere sigt vil jeg meget gerne spille noget 4-3-3 (eller bred 4-1-2-2-1, som jeg typisk kalder det), da det bør være den optimale opstilling i et land, hvor de fleste hold lever af en kompakt central midtbane. At kunne spille rundt om denne, mens man fortsat har to midtbanespillere med defensive funktioner, bør i mine øjne sikre, at man kommer frem til en masse målchancer, mens man også er garderet mod deres forsøg på at komme gennem midten. Desværre har jeg ingen kantspillere i truppen, eller nogen stor, stærk angriber, for den sags skyld, hvilket altså umuliggører denne taktik for øjeblikket. Forhåbentlig vil det kunne lade sig gøre at anskaffe de nødvendige spillere om et par sæsoner.

For at vende tilbage til nuet, må jeg konstatere, at vi nok skal være tilfredse med en top-fire placering i gruppespillet af Maranhão Statsmesterskabet, hvilket nemlig sender os ud i en semi-finale med de øvrige klubber, der ender i top-fire. Derfra bør det være mere end muligt at vinde turneringen. Indtil da vil målet så være, at få stabiliseret holdet taktisk såvel som trupmæssigt. Indtil videre er fire spillere kommet til – Sebastián Pardo, som jeg omtalte tidligere, to centrale forsvarsspillere, en ung målmand med kæmpe potentiale, og en defensiv midtbanespiller på lån. Yderligere information om disse spillere, samt de transfers, jeg håber på at få gjort, må I vente på til et senere tidspunkt, da jeg langt fra er færdig med at handle.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 002
Oprettet af: Indsæt_Navn 31 Jul 2011, 18:19
Først og fremmest må jeg erklære mig yderst forvirret. Statsmesterskabet afgøres åbenbart på en lidt anden måde, end jeg havde regnet med. Man spiller tilsyneladende kun en gang mod hinanden, i hvad der kaldes ”State Championship Open”, hvilket altså lader til at fungere som en ”indledende” runde. Top fire kvalificerer sig, som tidligere nævnt, til semi finalerne. Forvirringen opstår så først, da jeg ser, at der efterfølgende vil være noget, der hedder ”State Championship Close”, altså en afsluttende runde – som ligeledes udføres i form af et gruppespil, med nøjagtig de samme hold, og igen en kamp mod hver (sandsynligvis spilles der denne gang på de ”modsatte” baner – altså for at udligne det, så man over de to ”gruppespil” kommer til at spille ude en gang, og hjemme en anden). Det, jeg dog har svært ved at forstå er, at man også lader til at kvalificere sig til semi finaler via. dette.
Jeg sad og undersøgte sidste års udgave af turneringen lidt, og så vidt jeg kan forstå, er de to omgange af semi finaler (selvfølgelig – ellers ville det jo være kvartfinaler, med antallet af hold taget i betragtning) seperate, og har intet at gøre med hinanden som sådan. Finalerne, og gruppespillet ligeså. Hvad jeg dog har svært ved at forstå er, at det lader til, at resultaterne fra de to tabeller lægges sammen til sidst – holdene har dog ikke spillet lige mange kampe her. Ok, det kan forklares ved, at semi finalerne, samt de rigtige finaler, lægges oveni, og altså giver point til en samlet stilling. Antallet af kampe, de forskellige hold har spillet matcher dog heller ikke dette helt præcis, så jeg har ærligt talt ikke noget reelt svar på, hvordan det fungerer. Hvis nogen har mere forstand på dette, må de MEGET gerne forklare det i en kommentar. Ellers vil jeg forsøge at undersøge det på et senere tidspunkt.

Nu var det ikke meningen, at hele opdateringen skulle omhandle måden hvorpå statsmesterskaberne afholdes. Der er nemlig sket en række ting. Først og fremmest vil jeg gerne nævne, at jeg glæder mig meget over, at vi ser ud til at være mere end klar til Tredje Division, som altså er den ”rigtige” liga. I pokalturneringen har vi nemlig trukket en anden klub, der ligeledes ligger i Tredje Division, og selvom kun det første opgør er spillet (så ja, man spiller over to kampe helt fra 1. runde), ser det meget positivt ud. Godt nok måtte vi nøjes med 1-1 på udebane, men med 13 skudforsøg mod deres 4 sad vi godt på kampen, og var det ikke fordi at Felipe Lohmann havde en dårlig dag, havde vi nok vundet. De spillede i øvrigt den 4-2-2-2 taktik, jeg har frygtet, og det var jo åbenbart ikke noget stort problem for os. Dejligt.

Inden pokalkampen blev de sidste fem kampe af den første del af statsmesterskabet spillet, og vi lagde ud mod Moto Club, i hvad der kaldes Super-Clássico Derbyet. Vi sejrede let 2-0 i en kamp, hvor vi havde hele 63% af boldbesiddelsen. Foruden det, havde vi 21 skudforsøg, mod Moto Clubs 2. Den debuterende angriber Rodriguinho, som jeg netop havde hentet på fri transfer, scorede i øvrigt det ene mål. I den følgende kamp, som blev spillet på udebane mod Imperatriz, startede Rodriguinho igen på banen. Og hvilken start han fik. I det 3. minut viste måltavlen, at vi var foran 2-0, på to mål af netop Rodriguinho. Derefter øgede Bruno Poá føringen til 3-0, før Rodriguinho nettede yderligere to gange. I første halvlegs overtid reducerede Imperatriz til 1-5. I anden halvleg fortsatte Rodriguinho hvor han havde sluppet forud for pausen, ved at score sit femte mål i kampen. Derefter blev han selvfølgelig skadet, og han er fortsat ude af drift i et par uger. Vildt ærgeligt efter en start, der bød på 6 mål i 2 kampe for den nye Sampaio Corrêa-angriber.
Hjemme på Nhozinho Santos kunne omkring 5000 tilskuere se os dominere Viana i en 2-0 sejr, hvor vi havde bolden 69% af tiden. 20-1 vandt vi statistikken for afslutninger. Afgjort godkendt. Det følgende resultat.. knap så meget, da vi måtte nøjes med 1-1 ude mod Maranhão, på trods af, at vi endnu en gang sad på kampen, med 18 afslutninger mod 2. Sådan går det vel, når skarpheden mangler. Ironisk nok var det da også en forsvarsspiller, der scorede vores mål.
Mod Bacabal havde spillerne dog taget de skarpe støvler på (så de kunne punktere bolden), til et opgør, vi endte med at vinde med hele 7-0. Super vigtig sejr, da den før kampen var nødvendig for at ende i top-4. Maranhão tabte dog deres kamp, mens Viana spillede uafgjort, så vi var egentlig endt på 3. pladsen selv hvis vi havde tabt.

Til sidst vil jeg lige meddele, at jeg snart føler, at jeg er færdig på transfervinduet, og når det sker, vil jeg forsøge at fikse en trupgennemgang for jer, da det næppe er mange spillere, I kender til. Det gjorde jeg ihvertfald ikke selv, før jeg startede på dette save.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 003
Oprettet af: Indsæt_Navn 01 Aug 2011, 03:48
Efter det første af to pokalopgør mod São Raimundo, som blev beskrevet i sidste opdatering, var det tid til at genoptage jagten på Maranhão Statsmesterskabet. Det startede da også fint med en 1-0 sejr hjemme mod IAPE FC i semi finalen af den åbne del af statsmesterskabet. Egentlig et ganske fair resultat, selvom jeg gerne ville have haft en større sejr, når vi nu havde rimelig godt styr på dem. Vi skabte dog ikke så mange chancer, som jeg gerne havde set, og derfor er det vel ikke til at klage over. Skudstatistikken sagde 10-3 i vores favør, og kun 3 af vores afslutninger sad indenfor rammen, hvorfor vi altså måtte tage til takke med et enkelt mål. Returen blev en meget kedelig affære. Vi havde igen nogenlunde styr på IAPE, selvom boldbesiddelsen var mere lige fordelt. 52-48 i vores favør, mod 58-42 i den første kamp. Skudstatistikken lignede den, fra den første kamp meget godt, og endnu en gang skabte vi ikke helt nok. 14 skudforsøg blev det til, men endnu en gang var det blot tre gange, at spillerne formåede at ramme målet. Dette resulterede i en kedelig kamp, der endte 0-0. Til gengæld betød det samtidig, at vi nu var kvalificeret til finalen.

Interessant nok spilles finalen over to kampe, altså en ude, og en hjemme. Den første finalekamp skulle spilles på udebane, og modstanderen hed JV Lideral, som tog førstepladsen i gruppen, før de slog Viana med to gange 3-0, for at sikre en plads i finalen. Sjovt nok starter vi også den afsluttende del af statsmesterskabet mod dem. Det betyder, at vi møder hinanden tre gange på meget kort tid, kun med en pokalkamp i mellem.
Opgøret startede stille og roligt, og i netop dette tempo satte vi os også på spillet. Målchancer var der ikke alt for mange af i kampens indledende minutter, og der gik da også længe før, de to fede nuller blev visket af tavlen. Det var nemlig først i anden halvleg, at forsvarsspilleren Anderson Bill, som blev hentet tidligere i transfervinduet, der med sit 5. mål i 10 kampe bragte os foran i det 54. minut. I det hele taget har Anderson Bill vist sig at være en særdeles målfarlig centerforsvarer, med fem mål i ti kampe, hvilket også har ledt til tre Man of the Match-awards. Desværre holdt føringen end ikke ti minutter før, JV Lideral ligeledes fik scoret ved et hjørnespark. Stillingen 1-1 holdt kampen ud, selvom vi bankede hårdt på døren til deres mål. Det endte med, at vi til slut havde haft 18 forsøg mod mål, hvoraf præcis halvdelen havde ramt målet. Til sammenligning forsøgte Lideral sig blot fire gange, hvoraf ligeledes halvtreds procent sad indenfor målrammen. Dette overtag har dog gjort mig meget optimistisk forud for returen, som spilles efter kampen mod São Raimundo i pokalturneringen.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 004
Oprettet af: Indsæt_Navn 01 Aug 2011, 18:16
Den Brasilienske Pokalturnering har en masse at byde på, for en klub som Sampaio Corrêa. Der er mulighed for at teste niveauet, for at ”finde sin match”, spillerne kan få noget erfaring mod hold fra bedre rækker, omdømmet kan øges ved hjælp af fine præstationer, og måske vigtigst af alt, er der en masse penge at hente, hvis blot man formår at avancere et par gange. Derfor fandt jeg kampen mod São Raimundo på Nhozinho Santos, som altså var anden halvdel af det opgør, der et par uger tidligere havde endt 1-1 på São Raimundos Colosso dos Tapajós i en kamp, vi godt kunne have fået mere ud af, yderst vigtig. Alligevel var der enkelte spillere, der blev sparet, så de ikke ville være for udmattede til at deltage i finalen af den åbne del af Maranhão Statsmesterskabet, som spilles blot fire dage efter pokalkampen.

5298 ivrige fodboldfans mødte op på Nhozinho Santos i São Luís, for at overvære duellen mellem to Tredje Divisionshold i en kamp, der let kunne have en ganske stor effekt på klubbernes økonomi. Kampen startede nogenlunde lige, og uden de store chancer, indtil udebaneholdets João Paulo bragte São Raimundo foran efter et kvarter, hvilket skete ved et hjørnespark, hvor sløset Bolívia Querida-markering tillod forsvarsspilleren at trille bolden over stregen, og dermed nette for første gang i karrieren. Yderst ringe start for de håbefulde Sampaio Corrêa-fans. Deres helte lod til gengæld til at vågne op, og fra dette øjeblik satte de sig tungt på kampen, og selvom de ikke kom frem til mange chancer, var de i næsten konstant besiddelse af læderkuglen. Først mod kampens slutning kom forløsningen for de mange hjemmebanetilhængere, da forsvarsklippen Anderson Bill headede bolden ind bag São Raimundo-målmanden, til en udligning. Dette resultat holdt kampen ud, trods intens pres mod de sort/hvid-stribede gæsters mål. Dermed var der dømt straffesparkskonkurrence, da man altså springer den forlængede spilletid over i denne turnering.

São Raimundo startede fint, da Diogo scorede på sit forsøg, hvorefter lejesvenden Breno misbrugte Bolívia Queridas første forsøg. Heldigvis for ham reddede Rodrigo Ramos det næste São Raimundo-straffespark, som ellers blev sparket af en mand, der bestemt har navnet med sig, idet at han hedder Diego Maradona. Derefter scorede begge hold en gang, hvorefter de hver især brændte et enkelt, før Adam scorede for Sampaio Corrêa. Efterfølgende scorede Evair for gæsterne, hvilket betød, at angriberen Bruno Poá skulle score, for at holde hjemmeholdet inde i kampen. Det lykkedes da også, og da Anderson Kamar brændte for São Raimundo, var et vellykket spark af Jefferson alt, der skulle til for at sikre videre deltagelse for Sampaio Corrêa. Nerverne ramte ham dog, og han måtte se sin afslutning reddet. Papalégua scorede derefter for São Raimundo, hvorfor Anderson Bill var nødt til at konvertere sit forsøg til et mål. Trods hans mål i den ordinære spilletid, misbrugte han dog denne chance, hvorfor han og resten af Sampaio Corrêa-mandskabet altså måtte vinke farvel til pokaldrømmene allerede i første runde.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 005
Oprettet af: Philips 01 Aug 2011, 18:36
god læsning opdateringerne er dog lidt lange og der mangler nogen billeder. Så hvis du skærer cirka en femtedel af teksten fra og putter lidt billeder og ss ind er det her en rigtig god blog :)


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 005
Oprettet af: Indsæt_Navn 01 Aug 2011, 18:42
Tak for kommentaren, Philips.
Jeg kan sagtens se hvad du mener med de lange opdateringer. Der er måske lidt for meget tekst, og så får den halvstore skrifttype det sandsynligvis også til at se lidt længere ud, end det egentlig er. Angående billeder, er jeg ikke den store haj til Photoshop, men jeg kan da godt love, at der kommer en smule mere gøgl fremover - dog næppe i form af en masse billeder, da jeg ønsker at holde teksten i fokus. :-)


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 005
Oprettet af: Indsæt_Navn 01 Aug 2011, 20:46
Blot fire dage efter nedturen forbundet med pokalexitet, var der mulighed for at komme ovenpå igen, da JV Lideral kom på besøg i São Luís, nærmere betegnet, Nhozinho Santos. For mit vedkommende var der også god grund til optimisme, da Rodriguinho skulle gøre sit comeback i denne kamp, efter en længere skadespause. For de der ikke husker det, er Rodriguinho den angriber, der blev hentet ind på fri transfer, hvorefter han gik fuldstændig målamok med seks kasser i to kampe, inden han blev skadet, og altså har været ude indtil nu. Gensynet med Rodriguinho var dog langt fra dagens højdepunkt, da dette ikke blot er en hvilkensomhelst kamp, men derimod finalen i den åbne runde af Maranhão Statsmesterskabet.

Vi startede fint, og sad som så ofte før på spillet i løbet af første halvleg, hvor blandt andre Rodriguinho viste gode takter, især ved en dribletur, hvor han fintede et par JV Lideral-forsvarere, inden han sendte bolden tæt forbi mål. De helt store målchancer blev det dog ikke til, i kampens første lange periode, og først syv minutter før pausen kom der noget, der bare mindede om en chance, hvis man ser bort fra den, Rodriguinho skabte for sig selv. Den tilfaldt spøjst nok gæsterne, som ellers dårligt havde rørt bolden på dette tidspunkt. Faktisk var Sampaio Corrêa-dominansen så ekstrem, at statistikken for boldbesiddelse hed 82-18 i hjemmeholdets favør. Alligevel fik en lang aflevering lov til at flyve over hovederne på hele Bolívia Querida holdet, hvorefter Toninho flot lobbede bolden over Rodrigo Ramos ved hjælp af hovedet. Ufortjent - måske. Fantastisk mål – utvivlsomt.
Netop som bolden blev givet op, fik Rodriguinho fat i den nær midterlinjen, helt ude på venstrekanten. Herfra løb han ned til baglinjen, hvor han rundede en forsvarsspiller, og fik skaffet sig plads inde i feltet. Herfra sparkede han på mål, men til stor skuffelse, leverede JV Lideral-keeperen en flot redning.

I anden halvleg fortsatte Sampaio Corrêa presset, og både Everaldo og Rodriguinho kom tæt på at udligne i de første femogtyve minutter af anden halvleg. Med tyve minutter tilbage af opgøret syntes venstrebacken Adriano Bahia imidlertid, at det ville være en god idé, at vælte en JV Lideral-spiller bagfra, på trods af, at han allerede var blevet noteret for et gult kort i første halvleg. Meget dårlig beslutning, der sendte backen tidligt i bad. Hvis ikke det så sort ud før, så gjorde det ihvertfald nu. Gæsterne benyttede sig naturligvis af overtallet, og begyndte at have bolden meget mere. At holde på bolden skulle da også vise sig at være nok, for da kampen blev fløjtet af, var slutresultatet 1-0 til JV Lideral, hvilket må siges at være enormt skuffende for kampens værter.

Det lader i øvrigt til, at semi finalerne, samt de ”rigtige” finaler GIVER point til den samlede stilling, som altså er en sammenlagt tabel for de to omgange af gruppespil, samt semi-finalerne, og finalerne. Grunden til, at jeg havde regnet forkert tidligere var, at jeg troede, der kun spilledes en finale pr. omgang, hvilket vi nu har fået bekræftet, som værende forkert, da der jo er to. Derfor er der nu fuldt fokus på, at vinde samtlige kampe i den anden omgang af gruppespillet, og så forhåbentligt at tage JV Lideral to gange efterfølgende. Endnu bedre ville det være, hvis de slet ikke gik videre her i anden omgang, selvom det næppe er realistisk.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 006
Oprettet af: asj89 01 Aug 2011, 21:06
Jeg har ikke læst alt igennem, men det er lige den stil jeg kan lide at læse. Du skriver det forholdsvis afslappet, og bringer lidt humor ind i billedet ved at spille på hvor dum du er.

Fortsæt endelig - du har mig som læser!


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 006
Oprettet af: Indsæt_Navn 01 Aug 2011, 21:33
Mange tak for kommentaren, asj89!
Det er rigtig dejligt med lidt ros, og jeg er samtidig meget glad for, at du læser med. Tak. :-)


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 006
Oprettet af: Indsæt_Navn 02 Aug 2011, 17:56
Efter nederlaget mod JV Lideral i den første del af Maranhão Statsmesterskabet, var vi syv point efter dem i den samlede stilling. Derfor var der pres på, da vi mødte dem i den første kamp, af den anden del af statsmesterskabet, og endnu en gang havde vi svært ved at få netmaskerne til at blafre i JV Lideral-målet. Først i det 77. minut fik vi hul på bylden, og som så ofte før var det den evigt scorende forsvarsspiller Anderson Bill, der blev noteret for målet. Ti minutter senere lukkede lejesvenden Breno kampen, da han prikkede bolden over stregen, efter Bruno Poás afslutning havde ramt stolpen, og dermed var syv point blevet til fire.
Fire dage senere mødte vi Santa Quitéria, som blev fuldstændig slagtet på Nhozinho Santos, hvor vi vandt hele 7-0. Den næste kamp var mod IAPE FC, hvor vi igen sad tungt på løjerne, men modsat opgøret mod Santa Quitéria, manglede spillerne skarpheden, og Anderson Bills tidlige mål gjorde ham matchvinder, da vi hev en 1-0 hjem. JV Lideral vandt imidlertid også deres to kampe, hvorfor der stadig var fire point mellem os på dette tidspunkt.

Nogle af jer husker måske, at Rodriguinho scorede fem mål i hans blot anden kamp for holdet. Mod Nacional (MA) viste han sa, at han ikke blot var et one hit wonder, da han gentog bedriften i endnu en 7-0 sejr. Rodriguinho scorede desuden også to mod Santa Quitéria, og netop det gjorde han igen i derbyet mod Moto Club, som blev vundet med 4-0 på ”udebane”. Ordet udebane er omgivet af gåseøjne, da vi egentlig deler stadion, så reelt set spillede vi vel nærmest på neutralt stadion.

Efter sejren over Moto Club, var det Imperatriz’ tur til at få ørene i maskinen, da vi hentede tre point påny med en 2-0 sejr. Derefter var det Maranhão, der blev slået med 5-2, inden vi mødte Bacabal på udebane i en kamp, vi let vandt 4-0. På dette tidspunkt havde vi i et stykke tid været sikre på, at vi ville være del af semi finalerne. Desværre havde JV Lideral ligesom os vundet alle deres kampe, hvorfor vi fortsat var fire point bag dem. Det ændrede sig dog i den sidste runde før semi finalerne, da Imperatriz slog JV Lideral med cifrene 3-1, mens vi sejrede for niende gang i træk, og dermed formåede at gå ubesejrede gennem gruppespil nummer to i Maranhão Statsmesterskabet, da vi slog Viana 2-1 i den afsluttende runde. Det betyder, at der blot er et enkelt point mellem JV Lideral og os i den samlede stilling. Det burde derfor være mere end realistisk, at vinde statsmesterskabet, da alt det nu kræver, er fire sejre.


[img width=558 height=105]http://img687.imageshack.us/img687/7894/top4qh.jpg[/img]
Top fire i det andet gruppespil


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 007
Oprettet af: Alfster 02 Aug 2011, 22:06
Spændende udfordring.

Jeg følger med... 


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 007
Oprettet af: Indsæt_Navn 02 Aug 2011, 23:46
Tak for kommentaren, Alfster. Jeg er rigtig glad for, at du følger med! :-)


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 007
Oprettet af: Indsæt_Navn 03 Aug 2011, 03:45
Efter at have vundet alle ni kampe i det andet gruppespil i Maranhão Statsmesterskabet, var det tid til at spille to semi finaler i turneringen. Lodtrækningen ville, at vi skulle op mod IAPE FC, hvilket betød, at JV Liderals modstander ville være Maranhão. Både konkurrenterne JV Lideral og vi startede på udebane. Vi havde æren af at spille vores kamp først.
Blot 803 mennesker havde mødt op på IAPEs stadion, Fecurão, selvom det ligger i São Luis, hvor Sampaio Corrêa også hører hjemme. De mange fans der havde valgt at blive hjemme, gik dog ikke glip af noget, da det blev en noget så kedelig affære, hvor vi generelt sad på bolden, men ikke var i stand til at skabe store chancer. De få muligheder, Bolívianos-angriberne (i følge Wikipedia, som jeg kiggede lidt på tidligere, kaldes klubben ofte blot Bolívianos, og ikke Bolívia Querida) kom frem til, blev spildt. De fleste blev sparket over eller forbi, mens IAPE-keeperen også havde en enkelt super god redning på et fornuftigt forsøg fra Bruno Poá. Det betød, at kampens resultat i sidste ende var 0-0, hvilket øgede JV Liderals chancer for at vinde statsmesterskabet markant. Heldigvis for os, spillede de langt under niveau, og kun deres held reddede dem fra at lide nederlag, da de mødte Maranhão. Hele 11 afslutninger sendte Maranhão-offensiven af sted, mens JV Lideral kun formåede at svare igen en enkelt gang. Det endte dog med en nullert, ligesom vores kamp, hvilket betød, at vi fortsat var et enkelt point bag konkurrenterne.

Returopgøret mellem Sampaio Corrêa og IAPE FC så meget anderledes ud end den første semi finale mellem de to. I det 24. minut bragte en central forsvarsspiller os foran ved et hjørnespark. Og de, der har fulgt med her, vil formentlig tænke ”Anderson Bill!” men nej, utroligt som det lyder, var det hans makker, Renato, der scorede kampens første mål. Youtube-klippet forneden afslører hvilken fantastisk detalje han benyttede sig af, for at score dette mål. Sarkasme kan være anvendt.
To minutter senere scorede midtbanespilleren Adam et flot solomål, og alt så nu godt ud, med to mål på.. ja, noget nær to chancer. Faktisk, så var IAPE rigtig godt med spillemæssigt, og da de reducerede på et fantastisk langskud med lidt under et kvarter tilbage af kampens første halvleg, blev jeg bange. Fra det øjeblik sad de nemlig på alt spillet halvlegen ud. I pausen var der, som altid, mulighed for at sige lidt til spillerne, og mine ord lod til at hjælpe, da vi satte os på spillet i kampens anden halvleg. Med et kvarters tid tilbage scorede Rodriguinho, og i overtiden dukkede et velkendt ansigt op, og headede bolden i mål. Anderson Bill. Hvem ellers?



Vi vandt altså kampen over IAPE FC med 4-1, og da Maranhão samtidig slog JV Lideral med 1-0 på udebane, har vi nu sikret os sejren i den samlede tabel for Maranhão Statsmesterskabet. Finalekampene for den anden halvdel af turneringen mangler dog stadig, og selvom den samlede turnering lader til at være vundet (jeg har endnu ikke modtaget nogen besked angående sejren), er det stadig en vigtig kamp, da bestyrelsen vurderer præstationen i de to runder som individuelle turneringer.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 008
Oprettet af: Indsæt_Navn 03 Aug 2011, 15:31
Forud for de to finaler mod Maranhão, regnede jeg blot med, at der skulle spilles om æren, og for bestyrelsens tilfredshed, hvilket jeg var lidt inde på i sidste opdatering. Det viste sig dog, at der var andre årsager til at jage sejren. Mere om det senere, for jeg ønsker at tage det hele i den rækkefølge, jeg selv oplevede det. Derfor vil jeg starte med, at fortælle lidt om den første finale, som blev spillet på hjemmebane. Eller, det gjorde de begge, da vi begge benytter os af Nhozinho Santos til daglig, men ifht. billetsalg osv., stod den første af de to kampe som værende på vores hjemmebane.
Jeg frygtede lidt, at spillerne ville fejle i denne vigtige kamp, som det er set flere gange i løbet af denne turnering, blandt andet i finale-kampene i den første halvdel af turneringen, samt til dels i den første kamp mod IAPE FC i semi finalen. Det har næsten hver gang været manglende skarphed hos Sampaio Corrêa-angriberne, der har været årsag til problemerne, men denne gang gik der blot syv minutter før Rodriguinho viste, at der ikke var grund til at frygte for koldblodigheden foran mål. Et kvarters tid senere øgede Adam føringen, da han fik plads til at dreje rundt tæt under mål, som var Maranhão-feltet Tivoli og Adam en karussel deri, hvilket gjorde det muligt for ham at skrue bolden over i det fjerne hjørne af målet. 2-0 stillingen holdt meget længe, men med knap et kvarter tilbage af opgøret, scorede Bruno Poá et pragtmål (http://www.youtube.com/v/xm0nrIZypYg?fs=1&hl=da_DK), blot to minutter før Rodriguinho blev sendt i dybden af Carlos Alberto. Denne chance konverterede måltyven let, og da kampen blev fløjtet af, stod der 4-0 på måltavlen.

Efter den store sejr i den første finale, var returen en let overkommelig kamp. Akkurat som fire dag før, blev Rodriguinho dobbelt målscorer, mens den chilenske playmaker Sebastián Pardo scorede kampens tredje mål. Især Rodriguinhos første mål imponerede mig, da hans løb i mine øjne var fantastisk, og aggressiviteten, som han viser ved overhovedet at forsøge sig, gør det til et super flot mål i mine øjne. Målet kan ses i bunden af indlægget.
For at vende tilbage til selve kampen, vandt vi altså 3-0, hvilket betød, at vi havde vundet den anden halvdel af Maranhão Statsmesterskabet med sammenlagt 7-0 over Maranhão.
Den samlede stilling viste os nu hele otte point foran JV Lideral, men det er så her, finalesejrens vigtighed virkelig kommer til syne. Jeg havde hele tiden troet, at man blot skulle kigge efter den samlede stilling, men det gør sig åbenbart kun gældende for nedrykningen! Det viser sig nemlig, at der spilles endnu to finaler mellem vinderne af de to omgange af statsmesterskabet, hvilket egentlig ikke er så ulogisk igen. Sjovt, at jeg slet ikke havde tænkt over den mulighed. Nu vil der ihvertfald komme en opdatering vedrørende de to finaler, som altså skal spilles mod JV Lideral, før jeg vil begynde på trupgennemgangen.




Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 009
Oprettet af: Indsæt_Navn 04 Aug 2011, 17:16
Forud for den første af to afgørende finaler i Maranhão Statsmesterskabet må favoritværdigheden siges at ligge hos Sampaio Corrêa, som spiller på hjemmebane i det første opgør. Med profiler som Adam, Anderson Bill og Rodriguinho bør Bolívianos være i stand til at overkomme truslen fra JV Lideral – især nu, hvor Lideral vil være foruden topscoreren Júnior, som må side begge kampe over med karantæne, mens en anden profil, angrebsmakkeren Toninho, har været skadet i dagene op til kampen, og med al sandsynlighed ikke er på toppen rent fysisk. Mens JV Liderals topscorer altså ikke har mulighed for at deltage i kampen, er Sampaio Corrêas ditto i topform. Rodriguinho har nemlig scoret fem gange i sine seneste fem optrædender.

Det første opgør skulle vise sig at blive en meget ensidet affære, hvor forhåndsfavoritterne fra São Luís hurtigt satte sig på løjerne. Således var angrebsstjernen Bruno Poá ved at bringe hjemmeholdet foran efter blot et halvt minuts spil, men hans afslutning endte med at snige sig tæt udenom målet. Der var flere lignende situationer, hvor især Bruno Poá var tæt på i løbet af kampens første halvleg. Han havde blandt andet et skud fra kanten af feltet, som ramte undersiden af overliggeren, hvorefter den hoppede ned, ramte mållinjen, og hoppede væk fra det hårdt pressede JV Lideral-mål. Angrebsmakkeren Rodriguinho virkede også særdeles ivrig efter at få sparket bolden i mål, og dermed cementere sin rolle som turneringens topscorer. Det virkede dog til tider som om, han ville det for meget, da han blandt andet driblede stortset hele gæsternes forsvar, for så at sparke bolden over mål. I den anden ende af banen var der imidlertid komplet styr på forsvaret, da Lideral ikke kom til så meget som en enkelt afslutning i løbet af kampens første halvleg. Dermed kunne de to mandskaber gå til pause med et 0-0 resultat, som gæsterne kunne prise sig lykkelige over.
I kampens anden halvleg kom Lideral længere frem på banen, og faktisk leverede de et par gode angreb i det første kvarters tid af anden halvleg. Angriberne Toninho og Rodrigo var dog heller ej særligt heldige med afslutningerne, ligesom successen udeblev for Bolívianos’ Rodriguinho og Bruno Poá. Som vi har set det mange gange før, er der dog en ganske speciel spiller på Sampaio Corrêa-holdet, som ofte tager sagen i egen hånd, når angriberne har glemt gebisset, og dermed ikke formår at vise tænder. Denne mand hedder Anderson Bill, og med sit 11. mål i 27 kampe, åbnede han langt om længe for scoringen i det 69. minut. Herefter gik kampens handling tilbage til at være, som den havde i den første halvleg. Hjemmebaneholdet pressede endeløst på, mens udeholdet forsvarede. Det holdt da også i et kvarters tid, men så fik Bruno Poá langt om længe bolden i nettet, og Bolívianos kom dermed på 2-0 kort før dommerens slutfløjt. Resultatet holdt hjem, og Sampaio Corrêa må nu ses som store favoritter forud for returopgøret.

I finale nummer to, lagde Bolívianos igen ud med et par velskabte chancer. Endnu en gang udeblev målene dog i kampens tidlige minutter. I det hele taget lignede kampen meget den første, da Sampaio Corrêa sad meget tungt på spil og chancer, mod et presset hjemmebanehold. Denne gang var der dog ikke samme behov for scoringer for gæsternes vedkommende, og det var som om, det fjernede pres hjalp offensiven lidt, mens det stressede JV Lideral-spillerne enormt. I det 25. minut klippede JV Lideral-spilleren Ricardo en Bolívianos-spiller over på midten af banen, hvilket sendte ham tidligt i bad. Ti mand mod elleve, og så var løbet kørt for hjemmebaneholdet. Ti minutter senere trillede Felipe Lohmann let bolden i nettet til 1-0 (3-0 sammenlagt) i Sampaio Corrêas favør. Kort inde i anden halvleg var selvsamme midtbanespiller på spil igen, og da han gjorde det til 2-0 (4-0 samlet) var kampen reelt set forbi. Der blev da heller ikke scoret yderligere, og Sampaio Corrêa kunne dermed fejre klubbens første trofæ under dens nye manager.


[img ]http://img42.imageshack.us/img42/5374/sejrzs.jpg[/img]



Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 010
Oprettet af: Indsæt_Navn 04 Aug 2011, 19:04
Da Maranhão Statsmesterskabet nu langt om længe er overstået, er der et par måneders pause forud for, at den rigtige turnering, i form af Tredje Division, starter. Denne tid vil jeg bruge på at skrive en trupgennemgang, som jeg forventer, vil være firedelt, så der er plads til en smule information om de forskellige spillere. Første del dækker målmands- og backspillerne.

Målmænd

Rodrigo Ramos (http://img94.imageshack.us/img94/7923/001rodrigoramos.jpg) (Målmand)
Det oplagte førstevalg. Han er 31 år gammel, og har stået de fleste kampe, efter han er kommet sig over den skade, der holdte ham ude af den første periode af spillet. Han var i klubben fra start, og er en ganske habil keeper, som trænerne vurderer til tre stjerner. Det åbenlyse problem ved den 31-årige brasilianer er hans højde. 183 er ikke meget for en keeper, og det kan volde problemer ved dødbolde.

Sidivan (http://img695.imageshack.us/img695/2057/002sidivan.jpg) (Målmand)
18 år er meget ungt for en målmand, men den talentfulde Sidivan, som jeg hentede ind på en fri transfer grundet Ramos’ skade, har bevist, at alderen ikke er afgørende. Elleve kampe er det blevet til, og i dem har han holdt målet rent syv gange, mens der blot er gået fire mål ind på ham. Meget nydelig statistik. Han har, i følge trænerne, potentiale til at blive bedre end hans konkurrent, men der går nok et par sæsoner før han er klar til at tage overfor ham.


Backs

Aderlan (http://img231.imageshack.us/img231/3821/003aderlan.jpg) (Forsvar, Wing Back – Højre)
En spiller der var i klubben fra start, og som har leveret en lang række af gode præstationer. Med sine kun 20 år, er Aderlan allerede den foretrukne starter på højrebacken, som han let kan komme til at sidde på i en årrække, hvis han da ikke bliver solgt til en større klub inden da. Trænerne vurderer ham til 3½ stjerner.

Cássio Lopes (http://img846.imageshack.us/img846/5537/004cssiolopes.jpg) (Forsvar, Wing Back – Højre)
Backuppen til Aderlan har udsigt til en pæn portion spilletid, da back-pladserne er meget udmattende at udfylde i den opstilling, jeg pt. benytter. Denne 27-årige backspiller blev hentet af netop den grund, da der ikke var nogen reel backup til Aderlan, men kun et par ”altmuligmænd”, som kunne begå sig på pladsen. Med et prisskilt på £500, var det heller ikke ligefrem noget stort beløb, der blev sluppet for en spiller, der godt nok ikke er fantastisk, men som alligevel er mere end fin som reserve.

Adriano Bahia (http://img52.imageshack.us/img52/9743/005adrianobahia.jpg) (Forsvar, Wing Back – Venstre)
I den modsatte side af forsvaret sidder Adriano Bahia på pladsen. Han er ligesom Aderlan en spiller, der var i klubben da jeg kom til, og med sine 22 år, er han også på den unge side. Han er førstevalget på venstrebacken, og har indtil videre gjort det godt, med et snit på 7.30. Talentet er ikke lige så stort som Aderlans, men Adriano Bahia har alligevel vist sig at være en klassespiller i statsmesterskabet, så mon ikke, han også vil være god i ligaen.

Rômulo (http://img717.imageshack.us/img717/6792/006rmulo.jpg) (Forsvar, Wing Back – Venstre)
Måske er han bedre end Adriano Bahia – selvom trænerne er uenige her – men da Rômulo er en spiller, jeg blot har lejet hos Botafogo, har vi ham ikke til rådighed i næste sæson, hvorfor det er vigtigere at udvikle Adriano Bahia. Rômulo er dog en fantastisk backup for ham, og han skal nok gøre det godt under sit ophold i São Luís.

Eloir (http://img580.imageshack.us/img580/38/007eloir.jpg) (Forsvar, Wing Back – Alle. Defensiv Midtbane. Midtbane – Venstre, Central)
Til sidst har vi altmuligmanden Eloir, som hovedsageligt får sine kampe på backpladserne, hvorfor han er listet under denne position. Han kan ellers påtage sig alle tænkelige defensive roller, og har i sine optrædender gjort det udmærket. Fin spiller at have som reserve, hvis der skulle forekomme skader hos en af de backspillere, der står højere i hierakiet.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 011
Oprettet af: Indsæt_Navn 06 Aug 2011, 01:46
Forsvarsspillere

Anderson Bill (http://img838.imageshack.us/img838/307/008andersonbill.jpg) (Forsvar – Central)
Denne 30-årige forsvarsspiller bærer holdet så meget, at man skulle tro, det var løgn. Jeg signede ham tidligt i spillet fra Veranópolis for £3K, og siden da har han vist sig at være en fænomenal spiller for Sampaio Corrêa. 28 kampe, 11 mål, 3 assists, 10 MOTM-awards, og en gennemsnitsrating på 7.74 er i mine øjne ret enestående for en forsvarsspiller. For kort tid siden var der en ”Bedste Spiller i Maranhão Statsmesterskabet”-prisudgivelse, og her blev han nummer tre. Det taler vel for sig selv. Uden tvivl en af vores største profiler.

Renato (http://img195.imageshack.us/img195/7452/009renato.jpg) (Forsvar – Central)
Ved siden af Anderson Bill huserer typisk Renato, som blev hentet til klubben nogenlunde samtidig. Han kom til gengæld på en fri transfer fra den lille klub Marília, og han har da også været en stabil forsvarsspiller, som godt nok ikke har Anderson Bills målfarlighed – måske fordi han har det med at ville tage hjørnespark, når de ”normale” hjørnesparkstagere ikke er med (og jeg har selvfølgelig været for doven til at lave en længere liste over, hvem der skal tage dem), så han ikke har samme mulighed for at score. Det har i stedet resulteret i 7 assists, og det er vel også fint for en forsvarsspiller. I det hele taget er han en anden type forsvarer, idet at han er relativt lille, men jeg kan typisk godt lide at matche en stor, stærk forsvarer med en lille, hurtig en af slagsen.

Édson (http://img824.imageshack.us/img824/7212/010dson.jpg) (Forsvar – Central. Sweeper)
Som backup har jeg typisk brugt den unge Édson. På sigt skal han overtage Renatos plads på holdet, da han er en ganske talentfuld forsvarsspiller på blot 19 år. Indtil da sidder han dog typisk på bænken, og får mange af de kampe, hvor en af de sædvanlige startere er lidt for udmattede til at deltage i. Årsagen til dette er selvfølgelig, at jeg gerne vil have, at han udvikler sig så godt som muligt, for der er da en bedre reserve på holdet, hvis man kun tænkte kortsigtet.

Nemézio (http://img402.imageshack.us/img402/1884/011nemzio.jpg) (Forsvar – Central)
Og her er han. Han passer meget godt ind på Anderson Bills plads, når stjernen har brug for hvile, eller er skadet (hvilket heldigvis endnu ikke er sket). Han er nemlig ganske habil i hovedspillet, og så er han overordnet set en ganske fin spiller. Alligevel er han dog efter Édson i køen, selv når det drejer sig om Anderson Bills plads, som Nemézio ellers er et mere oplagt valg til. Dette skyldes som tidligere nævnt Édsons potentiale, som gerne skulle udnyttes.

Lucas (http://img832.imageshack.us/img832/7859/lucaszq.jpg) (Forsvar – Central)
Sidste mand i det centrale forsvar er Lucas. Denne 25-årige brasilianer har ikke udsigt til meget spilletid, medmindre holdet bliver særdeles skadesramt på de bagerste pladser. Han halter nemlig gevaldigt efter statmæssigt, og da han allerede er i midten af tyverne, er det næppe realistisk at håbe på, at han kan udvikle sig synderligt. Jeg regner ikke med at forlænge hans kontrakt, hvorfor han nok forsvinder efter sæsonen.


Defensive Midtbanespillere

Fábio Gomes (http://img192.imageshack.us/img192/595/012fbiogomes.jpg) (Forsvar, Defensiv Midtbane, Midtbane – Central)
Et par kampe inde i sæsonen hentede jeg Fábio Gomes for £5K hos Paulista, og siden da har han slået sit telt op på den defensive midtbane. Der er ikke så meget konkurrence om pladsen, da han er virkelig solid, hvilket er en egenskab, jeg ikke forventede meget af i et LLM-spil i Brasilien. Med 30 år på bagen er han dog ikke helt ung, og han holder derfor næppe i alt for mange sæsoner. Forhåbentlig er vi da også rykket op inden, han bliver for gammel.

Jefferson (http://img268.imageshack.us/img268/8217/013jefferson.jpg) (Defensiv Midtbanespiller, Midtbanespiller – Central)
Som backup har vi Santos-spilleren til rådighed, da han er lejet for resten af sæsonen. Han har spillet mange kampe en tand længere fremme på banen, som den bolderobrende centrale midtbanespiller. Alligevel har jeg valgt at skrive ham på som værende en defensiv midtbanespiller, da jeg netop har fået hentet en spiller, der passer bedre ind til pladsen foran. Jefferson var den mest pasningssikre spiller i Maranhão Statsmesterskabet, hvor imponerende 91% af hans afleveringer lykkedes.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 012
Oprettet af: Indsæt_Navn 06 Aug 2011, 17:34
Bolderobrende Midtbanespillere

Paulo Roberto (http://img29.imageshack.us/img29/1239/015pauloroberto.jpg) (Defensiv Midtbane, Midtbane – Central)
Det nyeste ansigt i truppen. Jefferson har ellers siddet på denne plads, men med tilgangen af Paulo Roberto, har jeg valgt at bruge Jefferson som backup til især den defensive plads. Årsagen er den, at der er flere spillere, der kan agere backup på denne plads, mens 20-årige Paulo Roberto, som er lejet i Atlético Mineiro, simpelthen bare ser bedre ud end hans forgænger, Jefferson. Da han endnu ikke har spillet mere end en enkelt kamp, kan jeg ikke skrive alt for meget om ham, andet end at jeg er glad for, at have ham til rådighed for resten af sæsonen.

Mardônio (http://img845.imageshack.us/img845/5962/016mardnio.jpg) (Midtbane – Central)
Backuppen bliver sandsynligvis 24-årige Mardônio, som startede i klubben. Til tider vil det være Jefferson, når der ikke er behov for ham på den defensive midtbane, og til tider vil det være Mardônio. Skulle det ske, at jeg fik hentet en ekstra spiller til positionen, bliver det næppe på bekostning af Mardônio. Han vil dog blive 3. valg, men han er ikke en spiller, jeg umiddelbart ønsker at skille mig af med.

Jadão (http://img855.imageshack.us/img855/3336/017jado.jpg) (Defensiv Midtbane, Midtbane – Central)
En spiller der dog med al sandsynlighed forsvinder, er 23-årige Jadão. Han har egentlig gjort det udmærket, men det burde være muligt at finde en bedre spiller til at være backup på pladsen, og da Jadão snart har kontraktudløb, vil han nok snart være fortid i klubben. Det kommer selvfølgelig an på, om jeg finder en anden inden da, for hvis ikke, kan det godt tænkes, at jeg må forlænge med ham – om ikke andet, så bare sæsonen ud.


Avanceret Playmakere

Sebastián Pardo (http://img845.imageshack.us/img845/6454/018sebastinpardo.jpg) (Midtbane, Offensiv Midtbane – Venstre, Central)
Den oplagte playmaker på holdet, er chileneren Sebastián Pardo. Han er holdets eneste udlænding, men ser man på hans egenskaber, er det ikke nogen overraskelse, at den 29-årige midtbanemand har fået denne ære. Teknisk stærk, kreativ, pasningssikker, solid dribler, og i besiddelse af en udmærket fysik. Det er blandt de vigtigste evner, en playmaker kan eje, og det gør Sebastián Pardo. Han har godt nok ikke leveret vildt mange assists, eller en fantastisk gennemsnits rating, men årsagen er simpelthen, at han typisk finder den spiller, der løber i dybden, som så kan ligge bolden tilbage – altså bliver Pardo sjældent noteret for assisten, selvom han tit er manden, der splitter forsvaret. Samtidig er han utrolig vigtig for det flydende pasningsspil, vi praktiserer i Sampaio Corrêa. Han blev hentet kort efter min ankomst for £500 hos chilenske Unión Temuco.

Felipe Lohmann (http://img197.imageshack.us/img197/933/019felipelohmann.jpg) (Midtbane, Offensiv Midtbane – Central)
I Felipe Lohmann, som var i klubben ved min ankomst, sidder vi på et ganske fint talent. Han kan spille både playmaker-rollen, og den offensive midtbane, og har gjort det godt på begge positioner. Han bliver benyttet på begge pladser, men står alligevel skrevet ind som en playmaker, da det nok er her, han oftest vil spille. Pardo har brug for en pause fra tid til anden, og den anden backup på denne plads er en lejesvend, som der altså ikke er noget stort behov for at udvikle.

Fabrício (http://img854.imageshack.us/img854/5367/020fabrcio.jpg) (Midtbane, Offensiv Midtbane – Alle)
På lån fra Botafogo er 21-årige Fabrício, som ligesom de to forrige spillere, der er blevet nævnt på denne position, også kan spille en tand længere fremme på banen. Han har dog gjort det rigtig godt, når han er blevet brugt som Playmaker, og det er derfor her, han skal satse på at få sin spilletid.


Offensive Midtbanespillere

Adam (http://img89.imageshack.us/img89/6559/021adam.jpg) (Midtbane, Offensiv Midtbane – Central)
Selvom hans egenskaber ikke ser fantastisk imponerende ud, har 23-årige Adam leveret en lang række af store præstationer. Han blev faktisk nummer to i kåringen af Maranhão Statsmesterskabets bedste spiller, foran Anderson Bill. En gennemsnits rating på 7.49, og 8 mål samt hele 15 assists i 20 kampe fra start (og 6 som indskifter, men han er jo også blevet skiftet ud fra tid til anden), taler for sig selv. Stor profil for holdet, og vital for sæsonen.

Carlos Alberto (http://img198.imageshack.us/img198/6792/022carlosalberto.jpg) (Midtbane, Offensiv Midtbane – Central)
Det er ikke alt for lang tid siden, at jeg hentede Carlos Alberto ind som backup til Adam, og selvom han i mine øjne overgår den jævnaldrende Adam, har han ikke formået at spille helt så godt i sine første kampe. Omvendt skal han nok have lidt tid til at vænne sig til holdkammeraterne og taktikken. Forhåbentlig vil han med tiden kunne presse Adam lidt, så han bliver ved med at levere på samme niveau. Carlos Alberto blev hentet i Palestra SB, og kostede £3K.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 013
Oprettet af: Indsæt_Navn 07 Aug 2011, 00:15
Angribere

Rodriguinho (http://img51.imageshack.us/img51/3964/023rodriguinho.jpg) (Angreb)
“Fuck Ronaldinho, vi har Rodriguinho” fristes jeg til at skrive, når jeg skal komme ind på denne spiller. Ikke fordi deres spillestil minder om hinandens, men fordi navnene klinger. Og så er Rodriguinho så værdifuld for Bolívianos, at selveste Ronaldinho ville være nødt til at tage kampene seriøst, selv i 3. division, for at kunne matche Rodriguinhos vigtighed for klubben. I 17 kampe har 26-årige Rodriguinho nemlig leveret 21 mål samt 7 assists. Han blev da også kåret til både topscorer, og bedste spiller i Maranhão Statsmesterskabet. Imponerende for en spiller, der var på fri transfer før jeg fik hentet ham som noget, jeg anså for at være lidt af en lottokupon. Kan den hurtige måltyv fortsætte stilen, skal sæsonen nok ende med at blive god for Sampaio Corrêa.

Bruno Poá (http://img221.imageshack.us/img221/2988/024brunopo.jpg) (Angreb)
Angriberen, der har startet inde oftest, hedder Bruno Poá. Han er nemlig dygtig både som målscorer, og som oplægger, og det har betydet, at han foruden sin typiske startplads som Dybdeliggende Angriber, også har ageret forreste mand i en række kampe – især før jeg fik hentet tilstrækkeligt med ordentlige reserver til angrebet. Han er nogenlunde hurtig, afslutter rimelig godt, og er forholdsvis pasningssikker. Lidt en all-around angriber, hvis man ser bort fra hans evne til at komme op i luftrummet, med hans blot 5 Jumping (Springkraft, heddet det vel på dansk?). Ironisk er det dog, at han har 13 i Heading, men uanset hvad, så har han ihvertfald vist sig at være en god makker til Rodriguinho.

Everaldo (http://img98.imageshack.us/img98/6572/025everaldo.jpg) (Angreb)
Efter Everaldos ankomst på lån, er der for alvor blevet grund til at rotere i forreste række. Som I kan se er hans egenskaber nemlig ret så gode, især som Dybdeliggende Angriber. 16 First Touch, 16 Passing, 19 Teamwork, og så er han til rådighed i 3. division. Wow. Præstationerne har dog ikke været helt så fantastiske, som man kunne have håbet på, men mon ikke det kommer snart. Han har ihvertfald sæsonen ud i Bolívianos-trøjen, og det skulle forhåbentlig være nok til at få sat sit aftryk på Tredje Divisionen.

Breno (http://img594.imageshack.us/img594/174/026breno.jpg) (Angreb)
Mens Everaldo er lejet til at dyste med Bruno Poá om rollen som Dybdeliggende Angriber, er Breno blevet lejet til at give Rodriguinho lidt kamp om den forreste position. Atlético Mineiro ejer egentlig spilleren, men han har fået lov til at spille denne sæson for os på lån, og ligesom samtlige andre låne-spillere, betaler vi ingen løn til ham. Det er altså en ganske god aftale for et nyoprykket 3. divisionshold, at vi får lov til at benytte os af Breno, såvel som de andre lejesvende helt gratis. Det sparer klubben en masse penge. Penge, som ellers ikke er til at skaffe mange af nede i disse rækker.

Roni (http://img26.imageshack.us/img26/1673/027roni.jpg) (Angreb)
Holdets sidste angriber er den 27-årige Roni. Roni er, som I kan se, lidt under par, og kan derfor ikke forvente alt for meget spilletid. Alligevel er det dog rart at have ham i klubben, da jeg gerne vil have 5 spillere til de to pladser, således at vi ikke er helt fortabt, hvis vi skulle gå hen og få et par skader. Der spilles nemlig ret mange kampe på en sæson, og allerede i årets første turnering, var jeg ofte nødt til at rotere kraftigt. Hvis der så tilmed skulle komme et par skader samtidig, vil det være fint at have denne ekstra angriber.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 014
Oprettet af: Indsæt_Navn 08 Aug 2011, 22:38
Om blot en in-game dag bliver der taget hul på Tredje Divisions sæsonen for Bolívianos’ vedkommende. Inden da føler jeg dog, at det ville være en god idé, lige at fortælle jer om de ting, der er hændt siden trupgennemgangen. Først og fremmest har jeg foretaget nogle små ændringer på truppen, hvor som forventet ikke fik forlænget sin kontrakt. Desuden er en spiller for reserveholdet også smuttet, men da han aldrig har været i nærheden af førsteholdet, vil jeg ikke komme mere ind på den beslutning. Til gengæld er der kommet tre nye spillere til klubben; en til hver linje, målmandspladsen undtaget.
Første nye spiller er forsvarsspilleren Bronzatti (http://img38.imageshack.us/img38/58/bronzatti.jpg), som vil kæmpe med Renato om at danne makkerpar med Anderson Bill i bagkæden. Han mangler en hel del i højden, og har derfor svært ved at konkurrere i luften, men ser man bort fra det, er han en fin spiller, som har nogle fine kvaliteter i forhold til at starte angreb, med 15 i Passing. Desuden kom han gratis til, og med en løn så lav som £350 om ugen, samt en alder på 24, kan han sandsynligvis sælges videre for noget nær alt det, der er brugt på løn ved sæsonens ende, hvis det skulle vise sig, at han ikke var god nok.
Dernest kom der en ny angriber, men inden da vil jeg ind på midtbanespilleren, da det passer bedre ind rent stilistisk. Mateus Magro (http://img809.imageshack.us/img809/466/mateusmagro.jpg) hedder den nye midtbanespiller. Han er 20 år gammel, og kan lidt af hvert, både offensivt og defensivt. Han er lejet hos Grêmio, og da vi slipper helt for at skulle betale løn til ham, er det næppe en helt skidt erstatning for Jadão.
Oppe foran kan jeg byde på hvad, der sandsynligvis er den mest interessante signing til dato. Ihvertfald for os danskere, da der er tale om angriberen Kayke (http://img17.imageshack.us/img17/5504/kayke.jpg). Ja, den Kayke. Ham, der var lejet ud til AaB sidste år. Egentlig var jeg allerede ved at tale kontrakt med ham da det gik op for mig, at der da var en spiller, AaB havde lejet, med samme navn. Da troede jeg først, at det bare var en navnebroder, men åbenbart ikke, og en spiller, der er i stand til at spille fast i Superligaen bør vel også kunne gøre en forskel i den brasilianske Tredje Division. Det håber jeg da for dansk fodbold. 23-årige Kayke er en ret hurtig angriber, som samtidig er en ganske habil afslutter. Fysikken er dog hans store force, da han foruden en god speed, kan byde på en vis styrke, mens han heller ej er helt uduelig I luften. Han kommer forhåbentlig til at kunne byde Rodriguinho op til en seriøs dans. Prisskiltet lød på ”hele” £500. Ja, overgangssummen er mindre end hans ugentlige løncheck. Virkelig.

Foruden de søde små handler, har vi spillet et par træningskampe, for at holde spillernes form ved lige forud for starten på Tredje Division. Her har vi spillet mod Campinense, som er en af favoritterne i vores lille 5-holds gruppe. Denne kamp vandt vi 2-0, og generelt spillede Sampaio Corrêa-spillerne en lækker kamp, hvor vi havde bolden i 70% af tiden. Ironisk var det så, at non-league holdet Anapolina bød på meget bedre modstand end Campinense havde formået, og på trods af, at vi vandt kampen 1-0, var det en mere lige kamp. På baggrund af kampen mod Campinense har jeg dog efterhånden fået ret store forventninger for Tredje Division, som jeg nu håber på, at vi kan spille med om oprykning fra.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 015
Oprettet af: Indsæt_Navn 09 Aug 2011, 15:48
Forud for vores debut i Tredje Division, var jeg meget optimistisk, og selvom skarpheden manglede i den første kamp, som blev spillet mod Campinense, gjorde holdet det overordnet rigtig godt, og vi sad med 65% boldbesiddelse, og 16 skud på mål, mod deres 3. Flot kamp, men kun 1 point, da den endte 0-0. Kamp nummer to var en smule dårligere. Den var nogenlunde lige, med et lille overtag til hjemmeholdet ABC, som jeg dog også så som værende storfavoritter til at vinde vores pulje (Tredje Division er delt op i 4 puljer, top á 5 hold, top 2 fra hver går videre til kvartfinaler, vinderne af disse rykker op & kommer i semi’en), og et nederlag på 1-0 var til at leve med. Mod Guarany de Sobral spillede vi igen dårligere – statistisk, nej, da vi havde meget boldbesiddelse samt en række chancer, men vi skabte ikke tilstrækkeligt store muligheder, og var alt for ufarlige når vi gjorde. I den anden ende var vi dog farlige, i den forstand at vi gav dem et straffespark, som resulterede i endnu et 1-0 nederlag. Det betød altså 1 point i 3 kampe, og vi lå på dette tidspunkt på sidstepladsen, som altså byder på nedrykning. Derfor var jeg småpanisk, da Icasa scorede til 1-0 i den første halvleg af vores 4. kamp, og jeg begyndte stille og roligt at tænke over, hvilket projekt, jeg skulle gå i gang med, hvis nedrykning skulle blive aktuelt. Heldigvis fik vi, ironisk som det lyder, vores første Tredje Divisions sejr i den hidtil dårligste kamp, vi har spillet, da vi vandt 2-1, og dermed fik lidt selvtillid tilbage i truppen.

Vi var nu halvvejs gennem gruppespillet, og pludselig kunne holdet spille fodbold igen. Vi udspillede, med hjælp fra den nyindkøbte midtbanestjerne Eric (http://img851.imageshack.us/img851/7489/ericpj.jpg), favoritterne fra ABC, men måtte tage til takke med 2-2, hvorefter vi fik endnu en uafgjort ude mod Guarany de Sobral, da kampen mod dem endte foruden mål. Det satte os i en lidt halvdårlig position, da vi nu igen lå på sidstepladsen, men med samme pointtal som Campinense. De var tilfældigvis også modstanderne i den næstsidste kamp, hvor vi altså måtte besøge dem i byen Campina Grande. Her scorede Eric sit første mål, og vi vandt en lidt heldig 1-0, i en lige kamp. Vi havde bolden mest, mens de havde et overtag angående chancer. Forud for den sidste runde så det altså ud som følger:

[img ]http://img703.imageshack.us/img703/4821/tablefrsidstekamp.jpg[/img]

Det betød, at alle hold (pånær ABC, som allerede var videre), kunne nå både playoff, og nedrykning. Skræmmende scenario. Det var dog sådan, at Guarany og Campinense skulle spille mod hinanden dagen før, vi mødte Icasa, og deres opgør efterlod stillingen sådan her:

[img ]http://img225.imageshack.us/img225/5641/tableindenvoressidsteka.jpg[/img]

Dermed var vi sikre på at undgå nedrykning. Der manglede dog stadig en kamp, som let kunne blive afgørende for vores vedkommende. Så længe vi kunne undgå nederlag, ville vi kunne deltage i kvartfinalerne, hvori en sejr giver oprykning til Anden Division, som er den næstbedste række i Brasilien (den bedste hedder så, naturligt nok, Første Division – i FM, i virkeligheden tror jeg nok, de hedder Serie A/B/C, men da jeg ikke er helt sikker, bruger jeg FM-navnene).
En sejr skulle vi da også få, for Kayke spillede endnu en god kamp, og scorede for første gang i et par kampe, og da venstrebacken Adriano Bahia fulgte hans eksempel, førte vi 2-0 med tyve minutter tilbage af gruppespillet. Med et enkelt minut igen syntes Anderson Bill, at det var lidt synd for Icasa, så han forærede dem et straffespark, som de let konverterede til et mål. Det blev dog aldrig til mere, og med en 2-1 sejr kunne vi dermed fejre, at Sampaio Corrêa var videre til Play-Off runden.


[img ]http://img62.imageshack.us/img62/4167/qualified.jpg[/img]


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 016
Oprettet af: Indsæt_Navn 09 Aug 2011, 17:43
I kvartfinalen trak vi Salgueiro (PE), hvilket jeg var lykkelig over, da deres hold ikke så specielt ud. Ærligt talt virkede de cirka 10-15% dårligere end os selv, så mulighederne for sejr, og tilhørende oprykning skulle være meget realistiske. Jeg valgte for en gangs skyld, at ”lave lektier”, ved at undersøge modstanderne, og deres profiler. Det viste sig, at de lå meget godt til min standard taktik, da deres styrker var på midten af banen, samt hos den ene backspiller. Derfor valgte jeg at holde mig til den sædvanlige 2-3-2-1-2, og derfor kan man måske tale om, at min lille scouting var ganske ligegyldig.
Vi skulle spille på hjemmebane i det første opgør, og da Édson, som jeg havde valgt som Anderson Bills partner til dagens kamp, bragte os foran i første halvlegs overtid, så det alt sammen godt ud. Kampen havde i det hele taget været rigtig fin for os, da vi sad på både spil og chancer. I anden halvleg var det dog direkte modsat, og kampen endte i sidste ende 1-1, hvor vi hver især havde 50% boldbesiddelse, og 12 skudforsøg. Dermed var der lagt op til et brag af en kamp på Salgueiro (PE)s Cornélio de Barros.
Igen lagde vi godt ud, da Anderson Bill headede bolden i nettet allerede i det 3. minut, og dermed bragte os foran. Da vi rundede den halve time, var der dog uro i den anden ende, hvor det endte med at backen Eloir, som jeg lod starte inde på bekostning af Rômulo, kom til at score selvmål, da vores defensiv fejlede fuldstændig, og gav dem fri mulighed til at slå et indlæg, der røg direkte ind i Eloir, og derfra i mål. 1-1. Denne stilling holdt længe, og jeg var begyndt at indstille mig på, at vi skulle ud i forlænget spilletid, da Marcelinho fik lov til at score noget nær det heldigste mål, jeg har set i de sidste 143 år. Hvilket er forholdsvis lang tid. Det kom af, at et indlæg lidt tilfældigt endte hos en Salgueiro-spiller, som sparkede på mål. Rodrigo Ramos reddede bolden, men den røg ud og ramte Marcelinho i ansigtet, hvorefter den røg i kassen. Forfærdelig slutning.. og mens jeg sad og græmmede mig over, at de scorede så heldigt et mål, som ovenikøbet så ud til at være offside, ja, så scorede Rodriguinho! De sidste syv minutter bad jeg spillerne om at holde bolden i egne rækker, hvilket lykkedes, og Sampaio Corrêa var dermed rykket op i Anden Division!

Efterfølgende fik jeg en ordentlig bunke af beskeder i spillet, som blandt andet bekræftede, at det ikke kun var mig, der var oppe at køre over oprykningen, og fandt det hele noget af en sensation (forårsaget af en MASSE held).

[img ]http://img810.imageshack.us/img810/6629/nyhedsspam.jpg[/img]

Jeg glæder mig allerede nu enormt meget til at tage hul på næste sæson, hvor vi skal spille Anden Division, men inden da har vi stadig et arbejde at gøre færdig, da vi fortsat mangler at spille to semifinaler mod ABC, hvorefter vi forhåbentlig også har en finale (eller to, hvis man også bruger det system i denne turnering).


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 017
Oprettet af: Indsæt_Navn 09 Aug 2011, 17:46
Som I kan se, har jeg forsøgt at skifte skrifttype, og selvom den er en smule mindre, håber jeg, at det er til at læse.

Hvis der er nogle, der læser med, må de MEGET gerne fortælle, hvilken af skrifttyperne, de foretrækker. Personligt er jeg lidt i tvivl, da jeg godt kunne lide den store skrifttype, som var let læselig, men omvendt fik den det til at se ud som om, opdateringerne var endnu længere, end de egentlig er. :-)


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 017
Oprettet af: Crazy-Poul 11 Aug 2011, 12:43
Jeg kan bedst lide den første :)


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 017
Oprettet af: Indsæt_Navn 11 Aug 2011, 16:40
Jeg vælger at følge Crazy Pouls råd (tak forresten!), og holde mig til den ”gamle” skrifttype, og eftersom oprykningen allerede er sikker, er de sidste kampe vel ret ligegyldige (bortset fra, at de sandsynligvis kan indbringe nogle få præmiepenge). Derfor vil der ikke blive skrevet alverden om dem. Faktisk holder jeg det til et par linjer; vi spillede to kampe mod ABC, og begge gange havde vi en masse boldbesiddelse. I den første kamp skabte vi flest chancer, i den anden gjorde de det. Det endte da også med to gange 1-1, og dermed en straffesparkskonkurrence (man springer åbenbart den forlængede spilletid over). Enkelte husker måske, at vi tidligere har tabt på straffesparkskonkurrence, da vi ikke ligefrem var vildt skarpe i pokalturneringen mod São Raimundo i starten af sæsonen. Den del havde vi rettet op på inden denne omgang 11 meter-forsøg, men til gengæld var målmanden ikke meget værd. Vi scorede på vores første fem forsøg. ABC ligeså. Vi brændte nummer seks, de scorede, og dermed var de i finalen.

Efter kampen mod ABC var sæsonen derfor afsluttet for Sampaio Corrêas vedkommende, og jeg har brugt tiden på at evaluere truppen. De mange lånte spillere er sendt retur til deres respektive klubber, hvilket er lidt ærgeligt, da nogle af dem var ret så vigtige for holdet, men sådan er det nu en gang. Desuden har en del af de spillere, der ikke var helt gode nok til førsteholdet, også forladt skuden. Fin nyhed, da vi så sparer en del lønpenge. Jeg har fået fornyet min kontrakt med klubben, og truppen ser nu meget smal ud. Foruden manglen på bredde, kunne holdet også trænge til nogle reelle forstærkninger, da Anden Division nok er en del sværere end tredje. Heldigvis ligger landet sådan, at skulle det gå galt, og holdet rykke ned.. ja, så ender bloggen ikke nødvendigvis, medmindre jeg bliver fyret, hvilket jeg ikke tror, der er særligt store chancer for.

Med disse ting in mente, er jeg da også begyndt at lede efter spillere. Transferbudgettet er ikke-eksisterende, og mulighederne er derfor transferfrie spillere, eller alternativt at låne fra større klubber. Det store problem lader dog til at være, at klubberne pludselig er begyndt at kræve overgangssummer for, at vi kan få lov til, at benytte os af deres spillere. Altså vil de ikke længere låne dem ud til os, men i stedet sende dem på lejekontrakter, hvor vi også betaler deres løn. Det har vi desværre ikke budget til, og i skrivende stund har jeg lige sendt et par forespørgelser af sted, angående muligheden for at låne fremfor at leje, men jeg forventer afslag. Det betyder sandsynligvis, at Bolívianos-truppen kommer til at ligne den nuværende meget, med et par eventuelle transferspillere tilføjet. Indtil videre har jeg dog kun haft held med at finde en enkelt, der lod til at være værd at hente, nemlig en 19-årig forsvarsspiller ved navn Diego Alemão (http://img695.imageshack.us/img695/6111/diegoalemo.jpg). I følge trænerrapporterne, har han potentiale til at blive en smule (½ stjerne) bedre end Anderson Bill. Indtil videre vil han dog nok bare agere reserve, og dermed er der altså ikke tale om nogen forstærkning. Jeg leder videre.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 018
Oprettet af: Indsæt_Navn 12 Aug 2011, 20:41
[float=left]Transfers Ind:
Dadá (http://img855.imageshack.us/img855/6883/dadk.jpg)
Tiago (http://img41.imageshack.us/img41/2849/tiagoh.jpg)
Jaílton (http://img801.imageshack.us/img801/9734/jalton.jpg)
Camilo (http://img651.imageshack.us/img651/930/camilo.jpg)
Transfers Ud:
Kléo
Gabriel
Nemézio
Lucas
Leandrinho
Wallax
Alessandro[/float][float=right]Maranhão Statsmesterskabet
[img ]http://img585.imageshack.us/img585/2184/kvalificeret.jpg[/img]
3-1 Santa Quitéria (u)
4-2 Imperatriz (h)
2-0 Maranhão (u)
3-0 São José (MA) (h)
3-0 Viana (h)
2-0 IAPE FC (u)
4-0 Comerciário (MA) (u)
5-0 Moto Club (h)
3-0 JV Lideral (h)
[/float]
Siden sidst er det blevet til fjorten kampe og fire nye spillere. Resultaterne har været rimelig gode, dog ikke noget ekstraordinært, da vi trods alt ligger et par rækker over modstanderne i statsmesterskabet. Foruden de ni kampe i gruppen, som I kan se til venstre, har der naturligvis også været et par semifinaler, hvor vi slog IAPE FC med 2-0 (ude), og 2-1 (hjemme), to finalekampe mod Maranhão, som blev vundet med to gange 2-0. Ved siden af statsmesterskabet er pokalturneringen også startet, og i den første runde løb vi ind i en gammel kending, så at sige. Det var nemlig sidste års nedrykkere fra Maranhão Statsmesterskabet, Guarany de Sobral, der tog imod os i årets første pokalkamp. Overraskende nok tabte vi den med 1-0, og det har dermed været sæsonens (hidtil) største skuffelse. Heldigvis spiller man to kampe, og på hjemmebane slog vi dem sikkert med 3-0. Når nu vi har været inde på det (eneste?) negative, året har budt på indtil videre, er det da også naturligt at nævne positiverne; Kaykes 11 mål i 11 kampe, Diego Alemãos fine start (7.52 rating samt et mål i 6 kampe), at vi har vundet samtlige kampe i statsmesterskabet (hvilket vi dog også bør gøre), og at vi har fået en ny førstemålmand i 22-årige Camilo, som blev hentet på fri transfer (ligesom de andre nye spillere), foran større klubber som Avaí.
[img ]http://img843.imageshack.us/img843/5125/maranhoopen.jpg[/img]
Ser man bort fra, at vi tabte den ene pokalkamp, har netop denne turnering været årsag til en del jubel fra min side, da jeg har fundet ud af, at der er flere penge at hente i denne end først forventet. Det viser sig nemlig, at de penge, man får for at "have deltaget i runden" også er nogle man får, hvis man går videre. I andre saves har jeg kun fået dem, når jeg er røget ud af turneringer, men sådan fungerer det åbenbart ikke i Brasilien. Desuden har vi trukket Coritiba, som sidste år blev nummer 16 af 20 i landets bedste liga. Det burde altså give en god sjat penge, som vi da også har brug for, hvis vi vil gøre os forhåbninger om, at rykke op indenfor en årrække. Det går jo ikke, hvis vi ligger med konstant underskud, da det i sidste ende kan resultere i falliterklæring, og jeg har hidtil frygtet, at vi ville ligge med underskud hvert år, til vi kommer i den bedste række. Pokalturneringen kan let sætte en stopper for det, da der også gerne skulle komme flere penge ind fra kampene i Anden Division, end i tredje. Det ville da give mening.
[img ]http://img215.imageshack.us/img215/5550/cashs.jpg[/img]


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 019
Oprettet af: xanor 12 Aug 2011, 21:31
man kan ikke se nogle af dine nyindkøbte spillere.. eller jeg kan ihvertfald ikke :)


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 019
Oprettet af: Indsæt_Navn 12 Aug 2011, 21:47
Hov for satan da, det har du ret i, xanor! Som den kegle, jeg er, glemte jeg selvfølgelig lige at smide links på.. Gud, hvor var det fjollet! Og derudover var der også en række mærkelige noter midt i teksten, da den først blev uploadet (heldigvis spottede jeg det kort derefter). Det er hvad der sker, når jeg er lidt for meget en smartass, og uploader inden, jeg har set det hele igennem. Det er fikset indenfor de næste fem minutter, hvis ikke der er noget, der går helt galt. :-)


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 019
Oprettet af: Indsæt_Navn 14 Aug 2011, 21:50
Så skete det endelig; for første gang i 24 kampe undlod Sampaio Corrêa at vinde en kamp i Maranhão Statsmesterskabet. Det var imod Viana, i hvad der var en noget så kedelig affære. Resultatet viste det også dette, da kampen endte 0-0. Det kom ellers efter tre fine resultater, der var kommet ovenpå 1-3 nederlaget mod Coritiba i pokalturneringen. Forresten viste det sig, at der kun skulle spilles en enkelt kamp i anden runde af denne, selvom der var to i den første. Som I kan se, har jeg stadig svært ved at forstå samtlige turneringer, og deres regler her i Brasilien, men det skal nok komme med tiden. Som sagt røg Bolívianos altså ud til Coritiba, hvilket velnok er acceptabelt, taget i betragtning af, at de ligger i landets bedste liga. Det gav dog omkring £70k at spille med i runde nummer to af cuppen, og da den første runde gav lidt mere end £50k, har det altså været en ganske indbringende turnering. Foruden ”præmiepengene”, kom der også lidt cash ind på anden vis, da der nemlig var omkring 13500 tilskuere til hjemmekampen. Med billetpriser på £4,5 giver det altså omkring £60k. Det deles dog over de to klubber – desværre har jeg ikke holdt øje med, hvor mange penge, der var i kassen inden kampen, så jeg kan ikke afsløre, hvor stor en portion, vi har beholdt, men det er vel mindst £30k. Ligges det sammen med de £70k, har vi altså tjent minimum £100k (omkring 1 million kroner) på en enkelt kamp. Udmærket for en klub i den næstbedste række.

Desværre har vi været meget uheldige på en anden front, idet at både stjerneangriberen Kayke, og hans reserve, Rodriguinho, har pådraget sig langvarige skader, og er ude i tre måneder endnu. Derfor er jeg gået på jagt efter en angriber, og har pt. Everaldo, som vi lånte sidste sæson, i kiggerten, og jeg har faktisk plantet et bud på ham, der lyder på £4k + 50% af hans løn, mod at vi må benytte ham sæsonen ud. Endnu har Grêmio ikke meldt noget tilbage. Foruden angrebskæden, er jeg også på udkig efter en ny midtbanespiller, da Sebastián Pardo er på vej væk. Han var utilfreds, og trods et forsøg på at overtale ham til at blive, holdt han fast i, at han ville væk. Recreativo ville gerne have den 30-årige chilener, og vi har fået en aftale på plads, der indbringer £18k. Nu venter jeg så bare på, at klubbens scouts finder en fornuftig erstatning, mens jeg også selv lurer lidt – især efter spillere, der kan lejes, da der kun er meget begrænsede midler til transfers. Inden Pardo-handlen var der faktisk ingen penge, men der kom et par tusinde, og så tillod jeg mig, at ændre lidt af lønningsbudgettet til transfer-dittoet.

[img ]http://img192.imageshack.us/img192/4421/pardo.jpg[/img]
[img ]http://img189.imageshack.us/img189/5717/injuries.jpg[/img]

Angående de sportslige resultater, mangler der i øjeblikket tre kampe af Maranhão Statsmesterskabets andet gruppespil, og vi ligger i front med 16 point. Nummer fem (første plads udenfor play-off feltet) har 8, så allerede nu er fokus på de kommende play-off kampe.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 020
Oprettet af: Indsæt_Navn 15 Aug 2011, 04:40
Til at starte med vil jeg lige nævne, at det lykkedes at leje Everaldo (http://img98.imageshack.us/img98/6572/025everaldo.jpg), selvom jeg måtte bøje mig for Grêmios krav, og give dem £4k + 100% af hans løn, i stedet for de 50%, jeg havde håbet på. Hans løn er heldigvis ikke overvældende, så det kommer ikke til at være udslagsgivende, men det havde nu været rart at slippe for, at skulle betale løn, når vi i forvejen må betale en overgangssum, bare for at leje ham. Alligevel var han dog den oplagte mulighed, da jeg heller ikke ønsker at gå ud og bruge £20-40k på en spiller, som så skal have £1k/ugen i løn, bare fordi vi har et par skader i 3 måneder, hvoraf der blot spilles statsmesterskaber i den første.
Jeg leder fortsat efter en ny playmaker, som kan afløse Pardo, selvom det ikke virker let, og måske det ender med, at Felipe Lohmann får pladsen. Han har spillet den en del gange i løbet af statsmesterskabet, og det fungerer udmærket. Jeg ville dog stadig foretrække, at anskaffe en ny spiller til rollen, men det virker praktisk talt umuligt, hvis det absolut skal være en playmaker. Ellers går jeg også lidt og overvejer, om jeg skulle hente en balancespiller, og på den måde spille en smule mindre offensivt, hvilket måske ikke er helt dumt.

Maranhão Statsmesterskabet er forløbet fint, og alt er gået efter planen. Vi vandt den anden omgang af finaler med sammenlagt 5-0 mod IAPE FC, efter at have slået JV Lideral ud i semifinalerne, med i alt 3-0. Det betyder, at vi vandt begge runder af statsmesterskabet, hvorfor Sampaio Corrêa slipper for de to ekstra play-off kampe. Befriende. Kampprogrammet er nemlig en anelse hårdt; ikke i den forstand, at vi har alt for svære kampe (eller, jo, vi har storklubben Vasco i anden runde af Anden Division (ja, de rykkede ned fra den bedste række i spillet), men alligevel! (http://www.blog.dk/e/169642)), men i stedet, at der er så helvedes (lol) mange af dem. I stedet får spillerne så en velfortjent pause på to uger, før Anden Division går i gang.
Foruden trofæet var der en anden nydelig præmie at hente i Maranhão Statsmesterskabet. Jeg havde helt glemt, om der overhovedet var præmiepenge, og det var ikke til at se inde under turneringens regler, så jeg blev glædeligt overrasket da jeg spottede følgende besked.

[img ]http://img52.imageshack.us/img52/4180/framaranho.jpg[/img]


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 021
Oprettet af: Indsæt_Navn 15 Aug 2011, 04:48
I tilfælde af, at det rent faktisk interesserer nogen, vil jeg lige nævne, at jeg kommer til at have lidt travlt i de næste par dage. Til de der følger med, hvis I da findes, betyder det, at jeg næppe får opdateret bloggen før onsdag/torsdag.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 021
Oprettet af: Indsæt_Navn 20 Aug 2011, 16:35
Som jeg tidligere skrev det, har jeg haft lidt travlt i de seneste par dage, men er nu ved at være på plads igen. En opdatering må nok vente til en gang i aften, eller i værste fald i morgen. Pt. føler jeg mig træt & demotiveret (over Arsenals resultat, ikke blogskriveriet - "bare rolig" :-P).

Anyway, så følte jeg ikke, at jeg kunne tillade mig at snyde jer for denne brilliante overskrift fra spillet:

[img ]http://img838.imageshack.us/img838/3118/argels.jpg[/img]


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 021
Oprettet af: Indsæt_Navn 22 Aug 2011, 16:06
Nu er mit FM selvfølgelig gået i selvsving. Det er nemlig begyndt at lukke sig selv, hver gang jeg går ind i en kamp, og jeg regner med, at jeg er nødt til at genindstallere spillet. Derfor går der yderligere lidt tid før, jeg får skrevet videre på bloggen.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 021
Oprettet af: Indsæt_Navn 22 Aug 2011, 18:06
Langt om længe lader alt til at fungere, og efter et par dages bøvl med FM, er jeg endelig i stand til at fortsætte min færd ind i Brasiliens regnskov. Inden jeg fik problemer med spillet, havde jeg dog allerede kæmpet mig gennem de første seks kampe, og efter blot en enkelt i dag, er det ved at være tid til, at jeg skriver en evaluering af de syv kampe, jeg hidtil har spillet.

Da Anden Divisions sæsonen startede, var jeg i tvivl om hvor i rækken, vi hørte hjemme, og om hvorvidt vi ville være i stand til overhovedet at følge med i kampene. Nu, syv kampe henne, er jeg ved at have en fair idé om, hvordan tingenes tilstand er. Vi ligger godt nok placeret på en kedelig 14. plads (http://img832.imageshack.us/img832/874/leaguetabley.jpg), og har kun et enkelt point ned til den ondsindede streg. Til gengæld har vi heller ej mere end fem point op til fjerdepladsen, og i det hele taget er ligaen meget lige.
Vi lagde godt ud, med en sejr over Criciúma, og trods et smalt 0-1 nederlag mod storklubben Vasco, fulgte vi op med en flot 3-1 sejr mod CRB. Derefter er det desværre gået nedad, da vi har tabt til Bragantino og Ceará. Mod både Caxias og Portuguesa har vi dog hentet 0-0, og i det hele taget føler jeg, at vi på trods af vores uimponerende position, sagtens i stand til at følge med de øvrige hold, og måske burde vi også ligge bedre placeret, da vi har gjort fin figur i samtlige af vores kampe. Det lover godt for fremtiden, da vi om ikke andet så vil have en chance for at kæmpe med i toppen i næste sæson, når holdet først er stabiliseret. Netop det er dog det umiddelbare mål; at stabilisere holdet i Anden Division. Vi skal starte med at sikre os endnu et år i rækken, og så må alt andet følge efter. Skulle det gå så vidt, at vi ender med at rykke ned i første omgang, må vi skynde os at komme op igen. Jeg stoler dog indtil videre på, at vi nok skal blive i Anden Division, men meget kan ske i løbet af 31 kampe.

På sidelinjen er jeg midt i et dilemma, da stjernespilleren Eric har kontraktudløb om halvandet år, og ikke ønsker at forlænge. Der har været op til flere bud på midtbanespilleren, og hver gang, har jeg bedt om flere penge, samt bedre klausuler, da ingen af budene har været alt for gode. Det lader dog til, at Monterrey vil efterkomme mine krav, og byde £140k + 50% af næste salg + en opvisningskamp. Det ligner ved første øjekast et fint bud på en spiller, hvis værdi er £110k, men hans værdi stiger konstant, og det bliver den nok ved med, i de næste 3-4 måneder, hvorefter den vil falde, mens han nærmer sig udgangen af kontrakten. Ser man lidt tilbage i tiden, var det nok ekstremt dumt af mig, at jeg ikke skrev en længere kontrakt med ham, da han først blev hentet til klubben, men jeg forventede, at spillere af samme kaliber ville være ”lette” at hente, når først vi var rykket op i Anden Division. Sandheden har dog været en anden, og det vil være et stort slag i kuglerne, at miste denne profil. Alligevel regner jeg med, at jeg accepterer Monterreys bud, hvis de accepterer mine krav.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 022
Oprettet af: Indsæt_Navn 22 Aug 2011, 23:28
På trods af, at der blot er spillet fem kampe siden sidst, har tingene ændret sig. Midtbaneprofilerne Sebastián Pardo og Eric har forladt klubben, men der er da også kommet nogen ind den anden vej. Han er egentlig mest af alt en erstatning for Pardo, som er taget til Spanien, men pengene.. ja, de er hovedsageligt kommet ind via salget af Eric. Han endte nemlig med at indbringe flere penge, end jeg havde regnet med.

[img ]http://img204.imageshack.us/img204/8931/ericout.jpg[/img]

Som sagt er der allerede kommet en erstatning ind, og det er da også en ganske speciel diamant, jeg har fundet. Der er nemlig tale om en blot 16-årig spiller, med nærmest grænseløst potentiale.

[img ]http://img651.imageshack.us/img651/5060/cristianopotential.jpg[/img]
[img ]http://img9.imageshack.us/img9/5910/cristianosigned.jpg[/img]

Og ikke nok med det, så virker den kære Cristiano (http://img12.imageshack.us/img12/8180/cristianostats.jpg) endda også dedikeret til klubben.

[img ]http://img825.imageshack.us/img825/2686/cristianofflamengo.jpg[/img]

Sådan tolker jeg det ihvertfald, når man fravælger en af Brasiliens største klubber, til fordel for en klub, der først for nylig er kommet op i den næstbedste række. Som for blot to sæsoner spillede i den fjerdebedste. Mit tilbud var ikke engang overvældende, da han blot får £210 ind på kontoen ugentligt, og ikke er lovet andet, end at han er et af klubbens største talenter. Det er der heller ingen tvivl om, for allerede i hans debut høstede han sin første assist for klubben, da vi slog Santo André med 3-2, efter at have været bagud to gange. Det var samtidig den femte sejr i træk for Sampaio Corrêa, hvilket også har sendt Bolívianos helt op på 3. pladsen (http://img202.imageshack.us/img202/3583/leaguetablev.jpg). Noget af en forbedring i forhold til sidste opdaterings 14. plads, men der er fortsat blot spillet 12 kampe, og alt er fortsat helt åbent.
De øvrige fire sejre kom mod ABC (2-0) som på daværende tidspunkt var nummer et, Americana (3-1), Bahia (3-1) som ligeledes var et tophold, og Guarani (5-2).


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 023
Oprettet af: ask-ikk 22 Aug 2011, 23:38
Det ærgre mig at der ikke er flere som kommenterer din blog, for den er virkelig god!


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 023
Oprettet af: Indsæt_Navn 22 Aug 2011, 23:41
Citat af: ask-ikk 22 Aug 2011, 23:38
Det ærgre mig at der ikke er flere som kommenterer din blog, for den er virkelig god!


Mange tak! :-)
Jeg tror, det kommer af sig selv, hvis bare jeg bliver ved med at skrive. Om det så er positiv eller negativ feedback, der vil komme, det skal jeg ikke kunne sige, men jeg regner med at høre lidt fra folk før eller siden. Eller også er mine opdateringer simpelthen så lange, at folk ikke orker at læse dem. Haha! ;D


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 023
Oprettet af: Indsæt_Navn 23 Aug 2011, 18:38
[img ]http://img842.imageshack.us/img842/6418/upsp.jpg[/img]

Ovenstående billede beskriver rimelig godt, hvad der er sket siden sidst. ”Ups” navngav jeg billedet, og netop det lydord er en ganske udmærket beskrivelse af det hele. Efter 3-2 sejren over Santo André, som var den sidste kamp, der var inkluderet i mit seneste blogindlæg, gik det nemlig helt galt. 0-1 mod São Caetano, 0-2 mod Brasiliense, samme cifre mod Fortaleza. Så kom der et enkelt point på kontoen mod Avaí, da vi spillede 1-1 ude mod dem, men det hjalp nu ikke meget på selvtilliden. Vi fulgte nemlig op med et nederlag mod Goiás, og derefter endnu et af slagsen mod América (MG). Så blev det til to kampe uden mål, mod Grêmio Prudente og Criciúma, før Vasco slog os. På dette tidspunkt havde vi ikke scoret et eneste mål i fire kampe, og i ni kampe var det blot blevet til to scoringer. Forløsningen kom dog mod CRB, da Anderson Bill nettede to gange, før Rodriguinho leverede denne kasse:



Jeg var ellers begyndt at tvivle kraftigt på, om sidste års topscorer besad evnerne til at overliste forsvarerne i denne række, da han har ageret frontangriber i de sidste mange kampe, fordi både Bruno Poá og Kayke er skadede. Dette mål kunne dog godt tyde på, at han ikke just er uduelig.
Kampen mod CRB endte altså i en 3-0 sejr til os, hvilket var første gang i ti point, at vi hentede tre point i en kamp. Over disse ti kampe er det altså i alt blevet til sølle seks point. Meget skuffende. Jeg har ellers forsøgt at styrke truppen lidt, med et par signings. Først af den togolesiske landsholdsspiller Hamilton (http://img827.imageshack.us/img827/6066/hamiltont.jpg), som tilføjer lidt ekstra bredde til den defensivt orienterede del af midtbanen. Hamilton kom til klubben på en fri transfer.
Efter signingen af Hamilton, ville jeg gerne styrke den offensive side af holdet, da det trods alt er her, vi har manglet noget i den sidste lange periode, og for omkring en uge siden fandt jeg endelig noget, der mindede om det, jeg ledte efter.
[img ]http://img15.imageshack.us/img15/7084/tiagosigned.jpg[/img]

Godt nok var Tiago (http://img534.imageshack.us/img534/6849/tiagorodrigues.jpg) ikke nogen helt billig fætter, eller jo, men jeg havde håbet på at kunne finde en gratis spiller til pladsen, men alligevel mener jeg, at det var en udmærket handel, da jeg virkelig har haft svært ved at finde en spiller, der ville kunne tilføre kvalitet på den offensive midtbane. Cristiano er reelt set den eneste anden midtbanespiller med offensive kvaliteter, jeg har kunnet se noget i. Og apropros Cristiano, så er jeg åbenbart ikke den eneste, der har spottet talentet.
[img ]http://img838.imageshack.us/img838/8594/cristianolol.jpg[/img]

Medierne har nemlig døbt ham ”den nye Fernandinho”. For de, der måske ikke kender Fernandinho, er han en yderst habil midtbanespiller, der i virkelighedens verden slår folderne for ukrainske Shakhtar. Det kan godt være, at han ikke ligefrem er nogen verdensstjerne, men når man spiller med et hold, der kun lige er rykket op i den næstbedste brasilianske række, så er det altså noget af et mærkat at få stukket på en spiller.

Den dårlige stime har sendt os ned på en 12. plads, hvor vi har 7 point ned til nedrykningsstregen, og 9 point op til oprykningsdittoet. Hverken det ene eller det andet synes på nuværende tidspunkt umuligt, så mon ikke vi går et par spændende måneder i møde.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 024
Oprettet af: Indsæt_Navn 25 Aug 2011, 23:15
Jeg har typisk skrevet et indlæg, hver gang en spændende begivenhed har taget sted, men dem har der ikke været mange af i det seneste stykke tid, og sæsonen er faktisk ovre nu, hvor jeg hellere må se at få opdateret bloggen.

Der kom et par nye spillere til Sampaio Corrêa efter det seneste indlæg; angriberen Robert (http://img593.imageshack.us/img593/5577/roberti.jpg), og defensivspilleren Tharles (http://img607.imageshack.us/img607/333/tharles.jpg).
Robert kom ind kort efter, at opdateringen var færdigskrevet, og som I kan se på screenshottet, er han en hurtig angriber, med en ganske udmærket teknik. I det hele taget er han ret ”well-rounded”, så længe vi kigger på egenskaber, der er nyttige i det fremadrettede spil. Han nåede at få seks kampe fra start, samt fire som indskifter, og scorede i alt tre gange. Det startede ellers lidt sløvt for ham, hvilket der blev rettet op på til sidst. Jeg regner således med, at han skal overtage Rodriguinhos plads i truppen, så jeg kan lade den løntunge angriber gå, da Robert alligevel virker som en noget bedre spiller.
Den anden nyerhvervelse, Tharles, er der noget ganske specielt over. Den 19-årige forsvarsspiller kan nemlig prale med, at han er den første U20-landsholdsspiller i min tid i klubben. Selvom hans naturlige position egentlig er på den defensive midtbane, regner jeg med at komme til at bruge ham i forsvaret, hvor han forhåbentlig vil kunne danne makkerpar med en anden ung spiller, Diego Alemão. De supplementerer nemlig hinanden rigtig fint, og begge har talent nok til at begå sig i den bedste brasilianske række. Dette samarbejde vil dog næppe komme alt for meget i brug foreløbig, da vi stadig har stjernerne Anderson Bill og Bronzatti til de to pladser.

Som sagt har der ikke været meget andet at skrive om, idet at vi levede en ganske ubemærket tilværelse i de sidste mange runder af sæsonen. Det hele kom meget mindre i stimer, og i de sidste 16 kampe blev det til 7 sejre, 4 uafgjorte, og 5 nederlag, altså hverken noget særlig godt, eller synderlig skidt. Det passede også meget godt til vores endelige position, da Bolívianos måtte tage til takke med en 11.-plads (http://img807.imageshack.us/img807/3832/leaguetablex.jpg) efter den sidste spillerunde. Til slut havde vi 18 point ned til Santo André umiddelbart under stregen, mens der var 13 point op til Fortaleza, som endte på den oprykningsgivende 4.-plads. Eftersom det allerede med 5-6 kampe tilbage var ret tydeligt, hvor i tabellen, vi ville ende, lod jeg en række af de største talenter spille så meget som muligt, i de sidste kampe. Således var målmanden Sidivan, forsvarsspillerne Diego Alemão og Tharles, samt midtbanespilleren Cristiano involveret i de sidste kampe, hvilket dog ikke var noget helt uvant syn på Nhozinho Santos, da Anderson Bill var ude i de sidste 3 måneder af sæsonen, hvilket originalt gav plads til Diego Alemão, som dog også pådrog sig en skade, hvilket gav Tharles en række kampe. Cristiano gik heller ikke kold på noget tidspunkt, hvis man ser bort fra en periode, hvor den 17-årige midtbanespiller var skadet, da han efterhånden er min foretrukne playmaker.

[img ]http://img192.imageshack.us/img192/4480/pastpositions.jpg[/img]
Bolívianos’ positioner gennem sæsonen


Forud for vinterpausen regner jeg med, at en række mindre vigtige spillere vil forlade os, herunder Rodrigo Ramos, Mardônio, Renato, Rodriguinho og Cassio Lopes. Også den aldrende midtbanespiller Fábio Gomes forsvinder nok, da han er en af de højest lønnede spillere, mens vi også er ganske godt besat på den defensive side af midtbanen, hvor han ellers har huseret.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 025
Oprettet af: Indsæt_Navn 03 Sep 2011, 01:53
Nu er det efterhånden et godt stykke tid siden, at jeg senest opdaterede bloggen, og det skulle der jo gerne ændres på, så here we go.

Først vil jeg lige forklare den manglende aktivitet fra min side, og det er faktisk ikke bare for at komme med dumme undskyldninger! Nej, det har faktisk stor relevans for spillets gang. Efter den, i mine øjne, mere-end-acceptable sæson, der netop er endt, regnede jeg med at få et øget lønbudget, samtidig med, at der gerne skulle blive stillet lidt håndører til rådighed på transferfronten. Sådan skulle det dog ikke gå, og i stedet gik det direkte omvendt. Bestyrelsen mindskede lønbudgettet i stor stil, således at vi gik fra at ligge £2-4k/uge under det, til at det pludselig stod helt lige. I selvsamme nyhed stod der ligeledes, at transferpengene for sæsonen var ikke-eksisterende. Det frarøvede mig en hel del motivation, som dog stille og roligt er ved at have vendt tilbage nu.
Som jeg nævnte sidst, ville et par spillere forlade klubben hen over vinteren, og det skal jeg da love for, også er sket. Otte spillere forlod klubben natten før det nye år begyndte, og tre ugers tid senere, ophævede jeg en række af ungdomsspillernes kontrakter, samt et par ligegyldige reserver, der alligevel ikke var langt fra kontraktudløb.
De mest prominente navne, der fortsætter karrieren andetsteds er Fábio Gomes, Renato, Rodrigo Ramos, Rodriguinho og Cássio Lopes. Det var dog præcis, som jeg ønskede det. Den eneste af disse spillere, der ville være af reel nytte for truppen, er Fábio Gomes, men når man står foran sin 32. fødselsdag, og er en af klubbens bedst betalte spillere, så er det desværre ikke nok, at man er på samme niveau som ens konkurrenter til positionen. De mange udadgående spillere har gjort det muligt for mig at hente et par spillere, og med et par, mener jeg virkelig et par. To spillere er det nemlig blevet til, og heldigvis er det to spillere, der begge er i stand til at dække de to positioner, jeg har fundet mest behov for at få forstærket. Både chilenske Carlos Olivares (http://img196.imageshack.us/img196/2578/carlosolivares.jpg) og den alsidige Tiago Bezerra (http://img8.imageshack.us/img8/3508/tiagobezerra.jpg) kan nemlig agere playmakers, mens de også kan udfylde rollen som offensiv midtbanespillere.
Carlos har med sine blot 20 år et fint potentiale, og vil forhåbentlig udvikle sig til en spiller, vi kan drage nytte af i mange år. Han er gradueret fra Colo Colos akademi, som er kendt for at masseproducere talentfulde fodboldspillere. Ikke nok med det, fik han også 46 ligakampe i sine to første sæsoner for den chilenske storklub. Af en eller anden besynderlig årsag fik han dog ikke forlænget sin kontrakt, og da hans agent tilbød ham til mig, var jeg hurtig til at hive offensivspilleren til Sampaio Corrêa.
Truppens tredje offensive Tiago er en lidt mere erfaren herre, da han netop er fyldt 26 efter blot et par uger i klubben. Han kan spille de fleste offensive roller, men trives bedst når han er placeret lige bag angriberne. Foruden hans evner på banen, kan det meget vel tænkes, at jeg vil bede ham dele sine erfaringer fra bl.a. tyrkisk fodbold med nogle af vores unge spillere. Her tænker jeg især på 16-årige Quintino (http://img836.imageshack.us/img836/7844/quintino.jpg), som er en spiller, der har været i klubben fra dagen, jeg kom til - den gang som 14-årig. Da han nu (langt om længe) har skrevet under på sin første professionelle kontrakt, har jeg valgt at give ham chancen på førsteholdet, og indtil videre har han gjort det fint, med to mål og en gennemsnits rating på 7.20 i hans første seks kampe (hvoraf han er startet inde tre gange), og med lidt støtte fra Tiago Bezerra og nogle af de andre modne spillere (hidtil har både Adam og Hamilton hjulpet ham lidt i gang), skal han nok blive en stor stjerne i fremtiden. Bedst af alt er dog, at knægten har skrevet under på en kontrakt helt frem til slutningen af 2017, som kun sender sølle £70 hans vej om ugen. Til sammenligning ligger Tiago Bezerras løn på £1k.

Nu kan jeg godt mærke, at opdateringen er ved at blive lidt lang, og jeg vil derfor dele den i to, så I ikke bliver bombarderet med et enkelt, sidelangt indlæg.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 026
Oprettet af: Indsæt_Navn 03 Sep 2011, 23:57
Jeg er muligvis den eneste, der finder det sjovt, men hey - nu er det tid til andel den af "sjove sydamerikanske navne", og i dag vil jeg præsentere jer alle for en argentinsk målmand.

[img ]http://img231.imageshack.us/img231/7515/assmann.jpg[/img]
..og desværre er det en ægte person. Det er lidt synd for ham, hvis han nogensinde flytter til et land, hvor man taler engelsk.


For ikke at virke fuldstændig useriøs, vil jeg lige nævne bloggen kort, ved at sige, at jeg ikke er helt sikker på, om det bliver til en opdatering i dag. Jeg føler mig lidt småsløj, og ønsker ikke at udstille mig selv, ved at skrive endnu værre end det normalt er tilfældet. Ser på det lidt senere. Skulle det glippe i aften, kommer der nok en opdatering en gang i morgen.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 026
Oprettet af: Indsæt_Navn 07 Sep 2011, 01:40
Nu brugte jeg stort set hele sidste reelle blog-indlæg (jeg regner ikke den korte bemærkning om Assman(n) for et ”rigtigt” blog-indlæg) på at beklage mig over de sølle transfer- og lønbudgetter, jeg har fået stillet til rådighed. Jeg gav dog aldrig nogen rigtig forklaring på, hvorfor der er så få penge til at handle for, og mens der selvfølgelig er mange faktorer, der bidrager til problemet, er hovedårsagen nok denne:

[img ]http://img192.imageshack.us/img192/3484/bolvianoscash.jpg[/img]


Sammenlign de cifre med ligaens gennemsnit, som står nedenfor, og så er opskriften på fattigdom fundet. Ringe af bestyrelsen, eller spillet, eller hvad man nu end kan skyde skylden på.

[img ]http://img16.imageshack.us/img16/2886/averagecash.jpg[/img]


En anden ting, der har haft en vis indvirkning er, at jeg hentede en flok nye, dygtige trænere til klubben, og selvom det var inden budgetterne blev stillet, tager de altså også deres del af kagen, hvilket ikke just gør det lettere for mig at hente spillere. Jeg fortryder dog ikke, da det er essentielt med gode trænere, når nu vi pludselig har en relativt stor mængde af yderst talentfulde boldspillere på holdet. Her tænker jeg selvfølgelig på Sidivan, Diego Alemão, Tharles, Cristiano og Quintino, som jeg alle forventer mig meget af. Skal deres potentiale opfyldes, skal miljøet være i orden, og så duer det ikke med blot en træner og en assistent manager i klubben.
Selvom man godt kunne tro, at økonomien var årsagen til, at jeg besluttede mig for at satse på de unge spillere, er det dog ikke helt tilfældet. I Anden Division er der mange semi-store klubber, og ønsker de en spiller, vi også er ude efter, så er det jo naturligt, at de vælger at spille for dem. Samtidig kræver det penge at leje spillere, hvorfor det heller ej er nogen særligt god løsning i mine øjne, og så er der kun få muligheder tilbage.
Man kan satse vildt, og hente en masse gode spillere, og håbe på oprykning, men hvis nu den ville glippe, ville man ikke være langt fra en konkurserklæring.
Alternativt kan man forsøge, blot at holde sig i rækken, og bygge en sund økonomi op. Problemet ved den plan er dog, at vi havde et smalt underskud sidste år. Det vil sige, at holdet med al sandsynlighed skulle svækkes, før det ville kunne lade sig gøre, at tjene penge årligt, og så ville det være alt for svært at undgå nedrykning.
Derfor har jeg i stedet valgt, at forsøge på, at hente talentfulde spillere, der vil optræde for klubben uden at tjene synderligt store beløb. På den måde håber jeg på, langsomt at kunne erstatte løntunge spillere med talenter, hvis potentiale er større end deres forgængeres. Det skulle gerne betyde, at økonomien vil være håndterbar, mens holdet vil blive bedre og bedre, efterhånden som spillerne udvikler sig. Forhåbentlig vil oprykningen så komme om et par sæsoner. Årsagen til, at jeg tror på denne plan er, at de talenter, jeg nævnte tidligere i indlægget, alle kan udvikle sig til ”gode”- eller stjernespillere i landets bedste række, i følge trænerrapporterne. Mon ikke det er mere end nok til at rykke op, når de en gang når deres fulde potentiale? Det håber jeg da.


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 027
Oprettet af: darkalf 07 Sep 2011, 08:15
Nu fik jeg lige læst hele blogen igennem og det er spændende læsning


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 027
Oprettet af: Indsæt_Navn 07 Sep 2011, 20:36
Mange tak for kommentaren, darkalf. Det er altid super at høre, at nogen har læst det, man har skrevet - det gør hele "arbejdet" mere værd. :-)


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 027
Oprettet af: JimmyGP 09 Sep 2011, 07:45
Citat af: darkalf 07 Sep 2011, 08:15
Nu fik jeg lige læst hele blogen igennem og det er spændende læsning


Hørt hørt.. jeg ser frem til mere O0


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 027
Oprettet af: Indsæt_Navn 09 Sep 2011, 17:32
Citat af: JimmyGP 09 Sep 2011, 07:45
Hørt hørt.. jeg ser frem til mere O0


Jamen så skal du da også have mange tak, Jimmy. :-)


Titel: Sv: Sampaio Corrêa - 027
Oprettet af: Indsæt_Navn 11 Sep 2011, 18:07
Lidt Økonomi-Halløj + Vigtigheden af Pokalturneringen


Da vores indtægt via. sponsorer er så begrænset, som den nu en gang er, må vi forsøge at skrabe penge sammen på anden vis. Den mest oplagte vej til moneterne går gennem pokalturneringen, som kan være særdeles indbringene. Ikke alene er der en chance for, at man trækker et storhold, og tjener kassen på billetsalget til kampen, men også præmierne for hver enkelt runde, man avancerer er værd at bruge sin tid på. Derfor er det meget vigtigt for en klub som Sampaio Corrêa at komme så langt som muligt, da pengene fra turneringen kan gøre den helt store forskel. Sidste år havde vi et underskud på £291K over hele sæsonen. Siden da er sponsoratet fordoblet, således at vi tjener £75K ekstra. Det giver os et teoretisk underskud på £216K for den nye sæson. I sidste sæsons regnskab er der præmiepenge for 2 runder i pokalturneringen + indtægter fra billetsalg i de tilhørende kampe, som blev spillet mod Guarany de Sobral og Coritiba, medregnet. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, kom der £58K ind på kontoen for deltagelsen i turneringens første runde, og yderligere £70K for at spille med i anden omgang. Dertil kom £30K+ for et udsolgt stadion til kampen mod Coritiba – altså sammenlagt £158K for de to runder. Hvis vi kan nå en ekstra runde i år, vil der sandsynligvis komme mindst £120K ind fra den. Det ville altså sætte underskudet ned på mindre end £100K. Hvis vi dertil lægger, at der bruges færre penge på lønning af spillere, og at der (modsat sidste sæson) ikke bliver brugt penge på transfers (sidste år gik £275K den vej – der blev dog solgt for £375K, så vi ”skal” sælge igen), bør vi kunne være i stand til, ikke at miste penge over hele 2013-sæsonen.

Pokalturneringen


Med ovenstående spalte i baghovedet, føles pokalturneringen yderst vigtig i år. Det er derfor positivt, da vi i første runde trækker Madureira, som er i en ikke-spilbar liga (altså under 3. Division). Efter omkring et kvarter har angriberen Robert allerede scoret to gange for os, og derefter kører vi sikkert sejren hjem.
Den næste runde skulle blive lidt mere tricky, da modstanderen var América (MG) der, ligesom os, til hverdag spiller i Anden Division. Her spilles to kampe, og selvom vi sidder fuldstændig på den første (65% boldbesiddelse, bl.a.), formår det særdeles store keepertalent André at holde os fra at score.
Returen, som blev spillet på Américas Independência i Belo Horizonte (MG), mindede på mange måder om den første kamp. Forskellen var dog dramaet, for kort før uret rundede den halve time, syntes Adriano Bahia åbenbart at det ville være smart, at kaste sig ind i en glidende tackling med begge ben forrest, og ovenikøbet bagfra. Det resulterede naturligvis i en udvisning af vores venstre back. Selvom vi måtte spille med en mand i undertal i en hel time, var vi dog stadig det spilstyrende hold. 56% boldbesiddelse, samt 9 skudforsøg mod hjemmeholdets 6 var dog ikke nok, for i det 88. minut modtager Américas Marcos Antonio en stikning i hvad jeg ser som en offside-position, hvorefter han løber fra vores forsvar, og afleverer den på tværs til Thiago Silvy, som ser ud til at være en anelse foran Marcos Antonio i afleveringsøjeblikket (og dermed også offside). Der blev dog fløjtet af en helt anden årsag. Nemlig den, at Thiago Silvy havde prikket bolden i mål, og at América (MG) nu var foran med 1-0, med blot to minutter resterende af opgøret. Det betød, at vi for andet år i træk, måtte tage til takke med et exit i 2. runde, og dermed ikke formåede at tjene til føden. Ærgeligt resultat, som vel langt hen ad vejen skyldes Adriano Bahias dumhed.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010