FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: Krile 01 Maj 2011, 13:31



Titel: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 01 Maj 2011, 13:31
[img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Stadion.png[/img]

Alt er stille. Byen ligger øde hen. Husene tomme og lukkede. Alt tomt, - som en heldags siesta, midt i det hele. Solen står på sit højeste, og bager ud over den tomme by. Kun ét sted er der liv. Stedet hvor drømme bliver udlevet, og passioner vist frem. Det er dér de er. Alle sammen. Stivnede. Forheksede. Ventende på nederlagets skuffelse, og sejrens sødme. Ventende på faldet ned i støvet, og mesterskabets glæder. - Ventende på deres skæbne.


Welcome to Ballspielverein Borussia Dortmund. Welcome to the Opera House of German Football


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 01 Maj 2011, 13:32
Haps!


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Daniel Nordentoft 01 Maj 2011, 14:52
Fedt!

Endnu en blog fra dig, lige efter konkurrencen.

Fed intro. Glæder mig til at se, hvad du kan udrette i traditionsklubben. 


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 01 Maj 2011, 20:02
[img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Klopp.png[/img]

Klopp trækker sig, hvad nu?
21.06.10 – Schwarzgelben.eu
I en varm og spændende fodboldsommer, alt imens det tyske landshold brager frem i Syd Afrika, raser en skandale i hjemlandet. Borussia Dortmund har igennem længere tid været præget af en dårlig økonomi, og nu har klubben taget konsekvensen. Flere store stjerner rygtes væk, og samtidig har klubbens ledelse nægtet at hæve transfer – og lønbudgettet i traditionsklubben. Nu toppes nedturen med afgangen af mestertræneren Jürgen Klopp, som har sagt sin stilling op grundet de manglende transferpenge.

Jürgen Klopp har i sin tid som cheftræner ført holdet til en 6- og en 5-plads samt nogenlunde succes i pokalturneringen, hvilket må siges at være en særdeles godkendt præstation. Dette gør at erstatningen, vil have svært ved at leve op til Klopp. Allerede nu nævnes Jürgen Kohler som hovedfavorit, mens den tidligere fodboldspiller Zinedine Zidane også nævnes som en mulig arvtager, hvilket dog umiddelbart virker meget tvivlsomt, idet han officielt ikke har trænerlicens. En helt tredje mulighed ligner danske Michael Laudrup, som netop har forladt posten som cheftræner for Spartak Moskva.

Kilder tæt på klubben er stik imod pressens favoritter. I mandags forlod nogle folk fra klubbens ledelse Tyskland for at rejse til Rusland, hvilket klubben endnu ikke officielt har begrundet. Om de er taget til Rusland for at forhandle med en mulig træner er uvist, idet der spekuleres i om trænerrokaden allerede i mandags var kendt i Dortmund ledelsen. Uanset hvad, hvis dette er situationen, virker navne som Leonid Slutsky og Yuri Krasnozhan fra henholdsvis CSKA Moskva og Lokomotiv moskva som de største favoritter, om end alting endnu er uvist.

En ting er sikkert, og det er at den kommende sæson byder på topkamp i Bundesligaen, og uanset hvad skal holdet igennem et mindre generationsskifte, da mange af de nuværende stjerner simpelthen tjener for mange penge, i forhold til deres evner. Derfor bliver det en utrolig spændende sæson, som klubben tager hold på sidst på sommeren.


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 02 Maj 2011, 21:23
[img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Stadion.png[/img]

En frustrerende lyd forstyrrede hans evne til at tænke bare lidt klart. Han prøvede forgæves at vifte fluen væk, men den lettede bare med en lethed der virkede ufattelig, og landende derefter drillende på hans pande igen. En pande som efterhånden var helt gennemblødt af sved. Hans øjne fløj med en umættelig sult, henover det hvide papir han havde liggende foran sig. De små sorte tegn, dannede ord, som ydermere forvandlede sig til sætninger. Sætninger som han slugte råt.

Overfor ham sad de. Hans kommende arbejdsgivere. De smilte smørret til ham, og han mærkede nervøsiteten stige som var han til eksamen. Inderst inde, grinte han af sig selv. Hvorfor skulle han være nervøs. Nervøs for et par gamle herre i fornemme jakkesæt. Da festmåltidet af ord, var opspist foldede han kontrakten sammen og kiggede op. Han ventede tålmodigt på at de skulle tage ordet. De var stædige, og nægtede. Men han var ikke en stædig tysk mand for ingenting, og holdt munden harmonisk lukket. Det var vel dem der havde inviteret ham?

Endelig blev den larmende stilhed brudt, da den person som sad til højre for ham, smed en kort bemærkning, der udviklede sig til et meget simpelt spørgsmål. Et spørgsmål som han havde forudset, og allerede havde svaret klar på. Et tydeligt og klart ”ja” rungede igennem rummet. De rejste sig, og gav hånd. Hvorefter de førte ham frem til et aflangt bord. Et bord som havde en dug i klubbens farver lagt henover. Det eneste som lå på bordet, var en den rigtige version. Den som han skulle skrive under på.

Med en hurtighed som overraskede alle, inklusiv ham selv, fik han sat sin signatur på det fornemme papir. Den trykkede stemning der havde været under forhandlingerne, var forsvundet som dug for solen. I let snak gik de, i langsomt tempo, imod udgangen. Inden han gik de sidste meter ud imod den ventende bil, blev han mindet om pressemødet. Han nikkede. Men inderst inde frygtede han det. Han hadede dem. Pressen. Som små glubske ulve, lå de altid på lur og straffede hver en fejltagelse. Men han måtte overleve det.

Vejret udenfor var fantastisk, og solen fik næsten sveden på hans pande til at bryde i kog. Han skyndte sig derfor over til den ventende bil, hvor airconditionen hurtigt blev tændt, og den befriende brise kom som et frisk pust. Så kom den som et lyn fra en skyfrihimmel. Lettelsen. Men den var ikke alene. Glæden og spændingen, kom også. I morgen ville det blive kendt. Han var klar. Mere klar end nogensinde.



Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Swizz CataR 02 Maj 2011, 22:13
Må desværre komme med lidt kritik. Rubrik to i update to ("Klopp trækker sig, hvad nu) har flere sjuskefejl. I anden sætning er der noget underligt omkring kommaerne (ikke kommaerne i sig selv, og i den sidste sætning i samme rubrik får du Laudrup til at lyde som at han er russer, eller at Spartak er dansk.


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 03 Maj 2011, 14:42
Citat af: Daniel Nordentoft 01 Maj 2011, 14:52
Fedt!

Endnu en blog fra dig, lige efter konkurrencen.

Fed intro. Glæder mig til at se, hvad du kan udrette i traditionsklubben. 

Mange tak Daniel, jeg glæder mig ligeså til at se hvad jeg kan opnå :)
Citat af: Swizz CataR 02 Maj 2011, 22:13
Må desværre komme med lidt kritik. Rubrik to i update to ("Klopp trækker sig, hvad nu) har flere sjuskefejl. I anden sætning er der noget underligt omkring kommaerne (ikke kommaerne i sig selv, og i den sidste sætning i samme rubrik får du Laudrup til at lyde som at han er russer, eller at Spartak er dansk.

Tak for rettelserne Swizz! Jeg ved ikke lige hvad jeg har tænkt på der, men nu skulle de være rettede :)


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 03 Maj 2011, 16:34
[img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Rainer.png[/img]

Noget nyt, noget gammelt og noget blåt
28.06.10 – Schwarzgelben.eu
Trænersædet er nu udfyldt. Endelig kom dagen, som tusindvis af spændte fans havde ventet på. Som overskriften indikerer, så var der lidt til enhver smag, da Dortmunds CEO Dr. Reinhard Rauball åbnede døren for pressen

Lars Ricken, Rainer Adrion og Stefan Reuter. Ikke blot en, men tre erstatninger er altså fundet efter tabet af Jürgen Klopp. I stillingen som cheftræner er det, højst overraskende, den 57-årige tyske træner Rainer Adrion, der tidligere har stået i spidsen for noget så obskurt som Stuttgarter Kickers – såvel som været øverste chef for det tyske U/21 landshold. Med sig på bænken tager han en rigtig kender af klubben, nemlig den tidligere træner for TSV 1860 München, og tidligere Borussia Dortmund-spiller, Stefan Reuter.

En lettere måbende pressestab kunne, efter disse højst overraskende nyheder, endnu engang lade sig forundre. Legenden Lars Ricken, der spillede hele sin aktive karriere i klubben med over 300 kampe tilfølge, vil for fremtiden være øverste ansvarlig for førsteholdets aktiviteter – dette gælder både talentudvikling, transfers og planlægning af sæsonen generelt. For de forvirrede kan det simplificeres. Lars Ricken vender tilbage til Dortmund og fodboldverdenen i rollen som sports og akademi-direktør.

Som overskriften indikerer, har modtagelsen af netop disse hyringer fået en noget blandet velkomst. Blandt klubbens mange tilhængere havde man håbet på netop Ricken, men i rollen som cheftræner for førsteholdet, og ikke i en mere tilbagetrædende og administrativ rolle. Lars Ricken spillede i alt 301 kampe for Dortmund, og mange af disse i rollen som anfører. Og håbet var derfor at den pensionerede midtbanegeneral, ville have genfundet sine lederegenskaber, og derefter trådt ind i en rolle, der kunne føre Dortmund tilbage til toppen i Europa.

Men i stedet får man en relativt urutineret tysk duo, hvor assistenten oven i købet har trænet 1860 München – over en periode på hele fire år. Den nye assistent vil gå en hård tid i møde, hvis klubben ikke starter som lyn og torden i den kommende sæson. Men Reuter må også, naturligvis ret spekulativt, have visse talenter, som Dortmund så sandelig kan få glæde af. I sin tid som aktiv spiller har han været kendt som en frygtløs leder, og han spillede i alt knap 70 landsholdskampe for Tyskland, med hvem han både nåede at vinde Europamesterskabet og Verdensmesterskabet.

Cheftræner Adrion har en noget anderledes karriere på fodboldbanen, i forhold til sin assistent, men har modsat Reuter mere erfaring i trænersædet. Han har igennem en lang årrække været stået i spidsen for flere større og mindre klubber i og omkring Stuttgart, og indtil ansættelsen i dag, stået i spidsen for det tuske U/21 landshold. En periode på godt 1½ år som chef for talenterne, har forhåbentlig for Dortmund modnet Adrion så meget, at han er klar til at stå i spids for en klub, som forventer resultater med det samme.

Adrion har ligesom Reuter en fortid som professionel fodboldspiller – men den er på ingen måde lige så glorværdig. Han har primært tjent til dagen og vejen i hjembyen Stuttgart, hvor han startede i den lille regionalklub FV Zuffenhausen. Herefter blev det bl.a. til ophold i SpVgg 07 Ludwigsburg, SpVgg Unterhaching, VfB Stuttgart hvor han opnåede 22 kampe, inden han vente tilbage til Zuffenhausen, hvor karrieren som professionel blev indstillet.

Ved dagens pressemøde sagde Adrion følgende om ansættelsen: "Jeg er stadigvæk lidt overrasket over dette, men samtidig også meget stolt, og mest af alt meget motiveret. Siden jeg tog min trænerlicens har jeg ønsket at komme i en position som denne, og det er en drøm at sidde her i dag.

Det vil være arrogant at tro, at folk ikke vil tvivle på mine og Stefans evner som en effektiv trænerduo. Men jeg håber vi kan få den fornødne tillid, så vi kan vise jer, hvorfor valget faldt på netop os. Vi vil gøre alt for at bibeholde de stolte traditioner der er her på stedet, og forventer os meget af den kommende sæson ".


Den nye trænerstab får sin ’debut’ allerede den 8. juli, hvor holdet er draget til noget så utraditionelt som Sydafrika i træningslejr.


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 03 Maj 2011, 19:29
[img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Topbanner_2.png[/img]

Spændingen, viljen og adrenalinen pumpede rundt i kroppen på ham, mens han satte dåsen med cola til munden. Sveden dryppede stadig ned af ryggen på ham, og fik den i forvejen tætsiddende trøje til at klistre til kroppen, som var den malet på. Sekundet forinden havde han næsten febrilsk, tonset rundt på banen for at vise dem den vilje han ville have frem. Længe havde han stået og kigget på, mens han lod vreden få fuld udløb i hans indre. De var nød til at vise den glødende lidenskab, der var vigtigere end noget. Hvis de ikke kunne finde den frem til træning, hvornår skulle de så kunne?

Han vidste at dette var hans første rigtige prøve, og at han var nød til at give sig fuldt ud for at vinde respekten. Den glødende respekt han havde nydt på landsholdet. Han overvejede et kort øjeblik at droppe Dortmund. Droppe hans fremtid, og bare tage tilbage til det ufarlige og sikre. Men han var nød til at blive. Nød til at kæmpe. Hans spillere stod lidt og kiggede på ham, mens han drak det sidste indhold i dåsen. De stod med en blanding af respekt og undren i øjnene.

Den pludselige indskydelse så ud til at virke, da de efter den korte pause genoptog den hårde træning. Deres præstationer steg voldsomt, og alle gav nu det ypperste for at bevise, at netop de var gode nok til en plads på holdet. Det var den vildskab og vilje han ville have ind på holdet, og endelig så det ud til at spillerne havde forstået hvad han havde prøvet at forklare. Pasningerne sad i skabet, afslutningerne var perfekte, tacklinger hårde og præcise uden at blive voldelige.

Han forlod smilende banen, og overlod træningen til sin nye assistent Stefan Reuter. Den våde trøje klæbede stadig til hans krop, og han begyndte at mørke kulden omfarme ham. Da han nåede op til sit kontor, tog han den gennemblødte trøje af og fandt en tør frem, inden han satte sig bag skrivebordet og tog en dyb indånding. Den friske ilt bredte sig i hans lunger, og fjernede langsomt men effektivt den smerte og fortvivlelse der havde været i hans krop. Han var klar. Klar til at skabe forskellen.


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: cube 04 Maj 2011, 01:07
Godt at se en blog med masser af passion for det sproglige. 'Show it don't tell it' klarer du flot :)


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 04 Maj 2011, 21:06
[img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Untitled2.png[/img]

Silly-season begynder
03.07.10 – Schwarzgelben.eu
Der skulle blot gå 4 dage, før Dortmunds nye cheftræner satte sit præg på truppen. Den 27-årige venstreback Marcel Schmelzer rejser nordpå til Bremen, mens en ung angriber har sluttet sig til det talentfulde ungdomshold i Dortmund, - Svingdøren er startet

Den 2. juli er transfervinduets åbningsdag, og den 2. juli var dagen, hvor Dortmund tog det første skridt på vejen mod mesterskabet. Ind er kommet den 17-årige angriber Gael Etock, mens Marcel Schmelzer har valgt at rejse nordpå til rivealerne fra Werder Bremen som stod klar med en større lønscheck end han kunne få i Dortmund.

Marcel Schmelzer nåede altså seks sæsoner i Dortmund, inden den større løncheck i Werder Bremen trak i den angrebsivrige wingback. Men Schmelzers afgang skaber en del spørgsmålstegn. I sidste sæson var tyskeren startende mand som venstre back, og spillede i alt 29 kampe i løbet af sæsonen. Det hul skal nu udfyldes, og det bliver det i hvert fald ikke af de to unge spillere som er hentet ind. Og salget af Schmelzer skyldtes i hvert fald ikke hans præstationer, i og med han var en del af et relativt velsammenspillet forsvar, der var blandt ligaens bedste.

Dortmunds nye mand med det sydlandsk klingende navn Gael Etock, er nok et meget ubeskrevet blad for mange. Og hvis det fanger nogens opmærksomhed, så er det nok fordi Etock huskes for sin meget korte periode i Barcelona, hvor han blev vejet for let og løst fra sin kontrakt.Dette udnyttede man sig af i Dortmund, hvor man ikke kunne sige nej til en gratis talentfuld angriber. Nu må tiden blot vise om han kan slå igennem, eller om Barcelona havde ret i deres forudsigelse. 

Hvad Etocks rolle på Dortmund holdet bliver, står dog hen i det uvisse. Han har i løbet af sin korte karriere spillet både i angrebet og på den offensive midtbane, og da alle disse pladser i øjeblikket er optaget, må han derfor regnes som en ung reserve der kan få nogle enkle kampe, og så ellers tage sig til takke med en masse kampe på ungdomsholdet.

Udover den førnævnte afgang af Marcel Schmelzer, meldes en af klubbens spillere også væk. Markus Feulner skulle efterfølgende have spurgt ledelsen om at finde ham en passende klub, eftersom han føler, at han ikke har fået nok kampe på førsteholdet. Efter to sæsoner i klubben, har Feulner kun opnået elleve kampe i klubben, og man kan derfor godt forstå hans utålmodighed.

Til sidst kan det nævnes, at Etock har fået tildelt trøjenummer 32, og er straks rejst til Sydafrika, for at være en del af holdets træningslejr.



Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 05 Maj 2011, 15:31
Citat af: cube 04 Maj 2011, 01:07
Godt at se en blog med masser af passion for det sproglige. 'Show it don't tell it' klarer du flot :)

Mange tak for kommentaren cube :)


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Zachar 05 Maj 2011, 15:54
Fed start - ser frem til at følge med :) KIU


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: nicolajtmadsen 05 Maj 2011, 17:05
Det er som altid en flot blog fra din side.
Opsætning er enkel, dine topbannere er flotte, og din skriftlige evner er fantastiske.


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 05 Maj 2011, 17:16
[img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Lufthavn.png[/img]

Han lagde det sølvgrå armbåndsur på spisebordet. 13:38, masser af tid. Han trak en grå bluse over hovedet og kiggede henover bordet, mens armene fandt vej gennem ærmerne. Hans eget tøj lå i en bunke på en af spisebordsstolene. Vasket, strøget og forhåndsparfumeret med Yenna Lee's Duft 72. Alle de bukselomme-tilhørende effekter lå på rad og række på kanten af bordet. Afstanden mellem dem var opmålt med lineal. Æsken med spearmint tyggegummi blev taget op og rystet. Det raslede fra den halvfyldte pakke, og den blev lagt tilbage. Vinkelret i forhold til kanten af bordpladen. Han delte krop med en ryger. Han sørgede altid for at have rigeligt med tyggegummi parat til at fjerne den fæle smag af askebæger.

Det var den samme rutine hver dag. Tre tyggegummier i munden, og ind under bruseren. Tre indsæbninger af både krop og hår, inden en afskylning ved en vandtemperatur der kunne koge et æg. Tyggegummiklumpen i toilettet, og tre nye i munden mens tøjet blev taget på. Derefter en koreograferet parfumering fra top til tå. Hvis lugten af røg stadig klistrede til huden, startede han forfra. Nogle dage ville stanken ikke slippe, og han følte sig til sidst som røven på en bavian, stinkende og lyskryds-rød af den frivillige skoldning.

Klokken 15:00 parkerede han på parkeringspladsen udenfor lufthavnen, hvorefter han bevægede sig ind i lufthavnen. Et hav af blitz ledte ham på rette vej, hen imod klumpen af spillere der ventede på hans ankomst, så de kunne komme af sted. Til at starte med kunne han gå lige igennem massen af journalister, uden at de ænsede ham et blik. Noget der passede ham særdeles godt, da han aldrig rigtig havde brudt sig om de glubske ulve der stod klar til at fordreje samtlige ord. Desværre var der en journalist der opdagede ham, da han var ved at checke ind, og indenfor ganske få sekunder, var hele den tyske sportspresse samlet omkring ham.

Blitz på blitz. Hvor han dog hadede dette. Dette menneskehav. Dette menneskehav af glubske journalister med kun en ting for øje. Spørgsmål for spørgsmål åd han sig dog igennem spørgsmålene. Den generelle reaktion var forbløffelse. Forbløffelse over at nogen havde ansat ham og hans assistent. Han smilte hver gang nogen nævnte det. Folks modvilje blev trods alt vendt en smule. Alligevel var det en befrielse at komme ud fra det klaustrofobiske rum, og slippe for alle de retoriske og kedelige spørgsmål. Nu glædede han sig bare til at komme i gang.


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 05 Maj 2011, 20:59
Citat af: Zachar 05 Maj 2011, 15:54
Fed start - ser frem til at følge med :) KIU

Mange tak Zachar :)
Citat af: nicolajtmadsen 05 Maj 2011, 17:05
Det er som altid en flot blog fra din side.
Opsætning er enkel, dine topbannere er flotte, og din skriftlige evner er fantastiske.

Mange tak til dig også Nicolaj :)


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 16 Maj 2011, 20:02
[img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Spiller.png[/img]

Silly Season 2011
Så blev transfermarkedet åbnet igen. En sæson er overstået, og den næste nærmer sig allerede med stormskridt. Men inden da skal vi normalt igennem en masse rygter, og årets udgave af ”Silly Season” blev ingen undtagelse.

Vanen tro var sidste sæson knap nok nået at slutte, inden rygterne om, hvem der skulle spille for hvilken klub til efteråret, begyndte at summe som en rasende bisværm. Ja faktisk var transfervinduet i januar næsten ikke smækket i, inden spekulationerne om denne sommers indkøb gik i gang. Det er tilsyneladende altid sæson for transferspekulationer.

Men hvis fansene på Signal Iduna Park havde sat næsen op efter flere store indkøb, så fandt de hurtigt ud af at de ville blive skuffede. Den nye trænerkonstellation meldte nemlig hurtigt ud at man ikke havde til hensigt at hente mange nye spillere ind. Faktisk håbede man på at holde det på et maksimum minimum, hvilket transfervinduet også bar tydelig præg af.

Efter den hurtige start på markedet hvor klubben hentede to talenter, og skippede Marcel Schmelzer af sted til Werder Bremen for et stort millionbeløb, begyndte der at blive sagte med rygter i Dortmund. Mens konkurrenterne i toppen hentede det ene store navn efter det andet, var der bemærkelsesværdigt stille på Signall Iduna Park, hvor klubbens eneste kommentar var at man scoutede markedet for mulige forstærkninger.

Men den 20. August skete der noget. Pressen blev indkaldt til et pressemøde, hvor man var klar til at præsentere sin erstatning for Schmelzer. En erstatning som er fundet i hollandske Ajax, hvor Timothée Atouba af mærkelige årsager var blevet sat billigt til salg. Det udnyttede man sig af i Dortmund, hvor man for bare 2.000.000 kroner har hentet en fuldgod erstatning for Schmelzer, mens man samtidig har tjent godt på de to handler.

Med den handel meldte man ud, at man var færdig med at handle i Dortmund. Dermed kan suporterne på Südtribünen begynde at se frem til en spændende sæson, hvor Dortmund håber på at sikre sig et længe ventet mesterskab.



Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Marchang 16 Maj 2011, 21:09
Nice update :)

God blog du har gang i her :P


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 19 Maj 2011, 16:25
Citat af: Marchang 16 Maj 2011, 21:09
Nice update :)

God blog du har gang i her :P

Mange tak Marchang :)


Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 20 Maj 2011, 16:49
[img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Europa_League.png[/img]

Han havde været rastløs og urolig op til lodtrækningen. Han vidste at hvis heldet var med dem, med ham, kunne han allerede blive til en legende på managerposten, men samtidig frygtede han det værste. I hans eventyr havde allerede nået hvad han drømte om, men grådigheden tvang ham til at sigte højere. Da serberne var blevet ydmyget på eget græs, havde han følt et kick – et kick han måtte opleve igen, men som samtidig ville være svært at nå. Han ville bare ikke indse det, som had og kærlighed gjorde det ham blind.

Engang omtalte man Dortmund med ærefrygt. Engang var Dortmund en del af det finere selskab. Engang var Dortmund højt profileret i Europa. Det er dog ved at være tyve år siden. Det var dengang stjernerne hed Lars Ricken, Karl-Heinz Riedle og Matthias Sammer. Det var dengang Ruhrdistriktets helte vandt Champions League finalen imod Juventus. Nu er tiderne dog andre, og Dortmunds deltagelse i toppen af den tyske bundesliga er ikke længere en selvfølge. At et Europa-eventyr skulle være muligt virkede derfor uvirkeligt og som utopi for bare nogle måneder siden. Men da der blev trukket lod til Europa Leagues gruppespil, var det dog ikke bare Leverkussen der var med, men også Dortmund.

Intenst så han mod de rystende hænder. Det var hans hold der blev hentet op, det var hvad han ventede på. Blot et hold var blevet trukket forinden hans eget, men alligevel følte han det som en evighed. Det var fire år siden de sidst havde stået her, men han følte sig hjemme. ”Gruppe B”, hviskede han for sig selv inden han indtog en mere afslappet position på stolen.

Dortmund var placeret i nederste seddningslag og blev nævnt som det andet hold, da Gruppe B bliver stedet hvori de skal udkæmpe de episke slag. Foruden Dortmund blev schweiziske F.C. Basel og norske Rosenborg hevet op af bowlen og placeret i Gruppe B, inden det berygtede første seddningslag ventede. Hvor hold som Sevilla, Liverpool og Palermo var placeret.

”Ikke Liverpool,” havde han langsomt gentaget for sig selv, mens Gruppe A blev trukket. Med modstanderne indtil nu så han videre deltagelse som en reel mulighed, men han frygtede ydmygelse. Han frygtede overmagten.

I øverste seddningslag havde Dortmund mulighed for at trække den engelske skuffelse Liverpool, som de mest frygtindgydende. Dette blev dog ikke tilfældet, da det var ”Sporting CP” der blev sagt i forbindelse med Gruppe B. Et hold der, ligesom Dortmund, har været i krise de seneste år. I modsætning til Dortmund, har gruppens portugisiske islæt dog ikke haft så store finansielle problemer, som det deres tyske modstander.

Han frygtede Sporting, men så sensationen svæve rundt blandt smertefulde minder og en dunkende hovedpine. Han havde selv scoret på store stadioner, han havde selv oplevet infernoet og oplevet presset fra en overlegen modstander. Spørgsmålet var bare, om hans spillere kunne magte opgaven.



Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 22 Maj 2011, 14:59
[img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Jubel.png[/img]

Skader ødelægger kontinuiteten.
01.11.11 – Schwarzgelben.eu
Dortmund har i opstarten af sæsonen været præget af et uhyrligt højt antal skadede spillere. På et tidspunkt havde man 9 spillere ude med skader, deriblandt normale stamspillere som; Nuri Sahin, Déde, Mats Hummels og Lucas Barrios. De mange skader har gjort den nye træner Rainer Adrions arbejde besværligt, men han har alligevel formået at sikre klubben en ganske god start på sæsonen.

Bundesligaen har endnu engang ladet startskuddet lyde, og dermed er samtlige 18 hold endnu engang begyndt den indbyrdes kamp om tronen i tysk fodbold. Ligaen er startet som forventet, og så alligevel ikke. Bayern München har allerede tidligt lagt sig godt til i toppen, dog endnu overgået af et sprudlende Wolfsburg-mandskab, der indtil videre har taget Tyskland og resten af fodboldverden med storm. Sæsonen er dog lang endnu, og derfor alt kan stadig ske.

Med adskillelige spillere ude med skader, har det været et stort puslespil for Dortmund, at få ligningen om pladserne i startopstillingen til at gå op. Ikke desto mindre har Adrion formået at føre klubben frem til flere flotte sejre, og klubben ligger efter ti kampe placeret på en acceptabel 5. plads, med hele syv point op til ligaens førsteplads.

Dortmund har deror haft en af de mere forventede sæsonindledning, der indtil videre har ført holdet gennem en svingende formkurve, og dermed til en solid midterplacering. Ikke to gange i streg er det endt med samme resultat, og derfor har Dortmund endnu meget at arbejde med fremadrettet. Specielt defensivt har holdet vist en lille svaghed. På trods af relativt få chancer til modstanderne, så har holdet alligevel lukket mindst ét mål ind i samtlige ligakampe hidtil, og det er simpelthen for mange.

Optimismen er dog stadig stor i Dortmund, og det er da også med rette. Selvom holdet kun har skaffet sytten point I de første ti kampe, har man i takt med at spillere er vendt tilbage fra skader, kunnet ane en opadgående formkurve. Derfor håber man i Dortmund på at man inden længe, vil være at finde i den absolutte top af rækken. Det virker da også kun som et spørgsmål om tid, førend klubben er helt tilbage i toppen.


***

Bundesligaen (http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Tyske1LigaInformation_Ligatabel.png)





Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 30 Maj 2011, 13:27
[img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/nat.png[/img]

Efterhånden som han fjernede sig fra stedet, følte han, at dets magi slap ham, og at han igen blev overvældet af kvalme og smerter. Han faldt så lang han var et par gange, første gang lige udenfor stadion og anden gang, da han prøvede at krydse et lyskryds, hvor en knægt hjalp ham op og redede ham fra at blive kørt ned af en taxa, der fortsatte ud imod nattens mørke skæbner.

Han nåede med nød og næppe hjem. Huset havde stået lukket hele dagen, og varmen, denne fugtige, giftige varme, der lagde sig tungere og tungere over byen for hver dag der gik, fyldte huset op som støvet lys. Han gik op til hans arbejdsværelse i tårnet og slog vinduerne op på vid gab. Der rørte sig knap en vind under himlen med de sorte skyer, der kredsede langsomt over hans by.

Han lagde den værdifulde bog fra sig, og sagde til sig selv at der ville blive masser af tid til at undersøge den senere, selvom han godt vidste at det ikke var tilfældet. Men det forekom ham ikke længere så vigtigt. Måske var hans tid allerede løbet ud? Han rystede tanken fra sig, og bevægede sig tilbage overmod vinduet, og stod længe over beundrede byen, der blev lyst op af stjernerne, der skinnende kraftige end længe set, denne sidste sommeraften.

Langsomt lod han blikket falde, da han hørte en lyd. Under ham snoede trinene, fra en trappe, sig og fortabte sig ned i mørket. Der var ingen. Stilheden var slående og han stod længe og nød den. Inden han slæbte sig tilbage mod sin seng. Hvor han lod tanker være tanker og stjerner være stjerner.

***

Look at the stars,
Look how they shine for you,
And everything you do,
Yeah they were all yellow



Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Krile 02 Jun 2011, 21:59
[img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Jubel.png[/img]

16.12.10 - SCHWARZGELBEN.EU
Efteråret 2010: Europa League
Det efterhånden et par dage siden gruppespillets sidste runde blev spillet, og det er nu blevet tid til at gøre status. Svingende er nok det ord, der betegner Dortmunds præstation bedst

Det hele startede engang sent i august, hvor holdet som bekendt var ude i to kvalifikationskampe. Her var modstanderne 'overkommelige' OFK Beograd fra Østrig, som i hvert fald på papiret var en ganske favorabel trækning. Samlet gik Dortmund videre med 4-0, men det var dog på alt andet end imponerende vis. Det var ikke fordi Beograd gav megen modstand, nej det var spiller fra Dortmund selv, der skabte problemerne. Men alt dette blev forklaret med, at holdet på ingen måde var sammenspillet. Og hvis man skal se nogenlunde neutralt på det, er det vel også fair nok af et hold, der et par uger forinden blev revet op ved roden, for derefter at blive sået på ny, denne gang med en noget overhalet førsteholdstrup.
[Float=right]
EUROPA LEAGUE
Dortmund ▪ Basel - 0:0
Sporting CP ▪ Dortmund - 0:3
Dortmund ▪ Rosenborg - 3:1
Rosenborg ▪ Dortmund - 2:3
Basel ▪  Dortmund : 1:2
Dortmund ▪ Sporting CP - 0:2

Gruppe B
1. Dortmund (4/1/1) - 13 pts
2. Sporting CP (3/1/2) - 10 pts
3. Rosenborg (1/2/3) - 5 pts
4. Basel (1/2/3) - 5 pts
[/float]
I Europa League trak man modstanderne Sporting CP, Rosenborg og F.C Basel. Ikke nogen superlodtrækning, men heller ikke nogen forfærdelig en af slagsen. Rosenborg og F.C Basel er naturligvis to klasse mandskaber i deres hjemlande, men bør på ingen måde skabe problemer for hold som Sporting og Dortmund. Denne forudanelse vidste sig da også at holde meget godt stik, men mere om det senere.

Det første opgør var endnu en kedelig affære. Dortmund var tydeligvis præget af manglende indbyrdes kemi, og brillerede kun i få øjeblikket. Lucas Barios havde kampens største chance, da han tæt på mål hamrede bolden langt over. Derefter skete der ikke det store, og det eneste man lagde mærke til i Dortmund efter kampen, var overraskelsen over at man ikke formåede at score imod et tamt F.C Basel -hold. 

Herefter blev det tid til kongeopgøret i Lissabon. På Estádio José Alvalade Século XXI, bød "Sporting CP" op til dans, i en kamp der var en af gruppespillets bedste. Efter blot 6. minutter havde hurtige Jakub Blaszczykowski bragt udeholdet foran, og efter 41 minutter øgede selvsamme føringen med endnu en pind. På trods af Dortmunds to mål fortsatte udeholdet med at presse på, og kort efter halvlegen scorede Lukas Barrios kampens sidste mål. Selvom kampen ikke fik flere mål, var der stadigvæk underholdning for alle pengene indtil dommerens sidste fløjt.

Efter afklapsningen af Sporting, måtte norske Rosenborg en tur til Dortmund, hvor endnu en fodboldlektion ventede. Efter en halv time, var hjemmeholdet foran 2-0, på mål af Lucas Barios og Mohammed Zidan, men de to mål var ikke nok for hjemmeholdet der fortsatte presset, og i det 78´minut bragte Lukasz Piszczek Dortmund foran med hele 3-0, på et flot langskud, og så gjorde det ikke så meget at Rade Prica dybt inde i dommerens overtid fik reduceret.

En måneds tid efter, på en kold november aften, tog Rosenborg imod til en kamp hvor man i det norske håbede på revanche. Men allerede ved halvleg så det ud til at være umuligt, da Dortmund ved to gange Lucas Barrios og en enkelt kasse fra Zidan, havde bragt sig foran med 3-0. Rainor Adrion tog derfor en chance, og skiftede flere af de vigtige spillere og gav lidt spilletid til reserverne. Dette formåede de norske værter at udnytte, og scorede hurtigt to gange ved Rade Prica, og dermed var spændingen og intensiteten tilbage i kampen. På trods af flere store chancer formåede hjemmeholdet dog ikke at score den sidste, udlignende kasse, og derfor kunne de tyske gæster rejse hjem med en sejr på 2-3.

I den næste runde ventede en tur til Basel, hvor Dortmund skulle forsøge at revanchere det uafgjorte resultat i den første kamp. Den tyske klub startede da også bedst ud, og efter 25 minutter havde egyptiske Mohammed Zidan bragt udeholdet foran efter et flot gennemspillet angreb. Den stilling holdt indtil pausen, hvor Adrian skiftede Shinji Kagawa ind i stedet for Götze, og det skulle være vise sig at være et klogt valg, da japaneren efter 60 minutter, hamrede bolden ind til en 0-2 sejr. Og så vidste det sig at være ligegyldigt, at hjemmeholdet fik reduceret ved Fwayo Tembo, da der ikke blev scoret yderligere og Dortmund derved sikrede sig de 3 point.

I den sidste kamp, kom portugisiske Sporting, en tur forbi Signal Park. Dortmund havde med sejren over Basel sikret sig avancement fra gruppen, og det kunne ses på startopstillingen, da flere dygtige spillere havde fået en pause i det tætte program. Sporting havde da heller ingen problemer med at besejre det reserveprægede hold, og med en 0-2 sejr sikrede de sig deltagelse i turneringens ottendedelsfinaler. I selvsamme ottendedelsfinaler står Dortmund overfor en overkommelig modstander. Franske Montpellier venter, og det ligner derfor en mulig kvartfinale til det tyske hold. Montpellier lægger ud med at gæste Signal Park d. 17. februar, hvorefter returopgøret finder sted i det franske, 14 dage senere.



Titel: Sv: From Borussia with love
Oprettet af: Daniel Nordentoft 04 Jul 2011, 16:59
Er den død? :'(


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010