FmFreaks

La bruta faccia del calcio

[float=right][img ]http://i52.tinypic.com/2eofner.jpg[/img][/float]Italien er på mange måder et elsket land verden over. Det herlige klima, de smukke damer og de utallige gastronomiske oplevelser, gør Italien til en utrolig populær rejsedestination. Der er noget for alle livsnydere - modens hjemby Milano, madbyen Parma, eller den smukke og historiske hovedstad Rom. Så Italien er bestemt et land der er på mange folks læber, når snakken går på livets gode oplevelser. Alt dette er meget smukt, men når snakken så kommer hen på fodbold, vil flere og flere komme med det samme svar: Italiensk fodbold er fucking kedeligt!

Italiensk fodbold er uden sammenligning den slags fodbold der bliver lagt mest for had herhjemme i Danmark. Alle italienske klubhold samt landsholdet, bliver stemplet som klamme og defensive hold, der gør alt for at smadre modstanderens spil, og derefter score på en dødbold i overtiden, eller på et straffespark tilkæmpet via et dive.

Bedste eksempel på denne situation kom uden tvivl i semifinalen i Champions League sidste år, hvor hele verdens kæledægge, den ægte, smukke og sympatiske klub FC Barcelona, stod overfor onde, defensive, klamme og destruktive Inter. Inter vandt på fantastisk vis 3-1 på hjemmebane, og moste Barcelona fysisk. Det var der naturligvis ingen der gad at huske. Returopgøret på Camp Nou markerede en af de største tudefester nogensinde over italiensk fodbold. Inter fik smidt en mand ud hurtigt, og var derfor tvunget til at stå uhyggeligt dybt i resten af kampen for ikke at blive slået ud af Barcelona.

Det vagte stor forargelse at Inter ikke gik op og spillede naivt, og istedet gjorde det eneste rigtige og gik efter at ødelægge Barcelonas spil, samt forsvare sig med næb og klør. Barcelona kom til kort, og det var for meget for fansene af "rigtig fodbold". Den kamp gav fornyet blæk til det stempel som alle italienske hold har fået smækket på sig. Et stempel der tegner et par meget tydelige linier for hvordan alt italiensk fodbold lige præcis er. Destruktivt, defensivt, kynisk og kedeligt. Langhårede og divende tudeprinsesser.  Sindsyge og racistiske hooligans. Korrupte bagmænd.

Fordommene er mange.
Og i denne blog får fordommene ret.

Velkommen til Italien.

Indhold:
1. La bruta faccia del calcio (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg876295#msg876295)
2. Elfenbenskysten mod Antifodbolden (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg876442#msg876442)
3. Stakkels Estland kom til kort (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg877507#msg877507)
4. Kedelige Italien overvandt Færøerne på dødbolde (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg878540#msg878540)
5. Atypisk italiensk sejr (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg879169#msg879169)
6. Hvorfor spiller Italien 'fodbold'? (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg879697#msg879697)
7. Et effektivt halvår (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg880931#msg880931)
8. Onde Italien stjal sejren i overtiden (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg881543#msg881543)
9. Dzinic ordnede Italien (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg882538#msg882538)
10. Italien tromlede igen henover Estland og Færøerne (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg882728#msg882728)
11. Kynisk italiensk hævn (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg883523#msg883523)
12. 5-4-1 og 2-3 (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg884001#msg884001)
13. Italien cruisede EM-billetten hjem (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg884995#msg884995)
14. Italien i benhård pulje (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg885758#msg885758)
15. Hårdt arbejde ødelagt af dumhed (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg886063#msg886063)
16. Ubarmhjertigt italiensk exit (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg886200#msg886200)
17. En mindeværdig afslutning (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=30133.msg886383#msg886383)

Må sige jeg er en anelse forvirret  :T
Først er der overskriften" Kim Jong Il til Brøndby" Bagefter en intro som handler om fordomme om Italiensk fodbold.

Men glæder mig til at se hvad du kommer med i år  ;D

Hehe aprilsnar? :T

Omkring din intro, så bare rent for en debats skyld, så er det vel det samme der gælder for tyske hold? :)

Me like, Mikkel! Me like very much!

Om du så ikke opdaterer mere, så stemmer jeg på dig, og alle ved at min stemme er 100% afgørende, så du har vundet.

Men overskriften fik dig da til at klikke ind, ikke? :cr: Mere ligger der egentlig ikke i det. ;D

Det glæder mig at du glæder dig. ;)


Overhovedet ikke. Medmindre en aprilsnar kan være en der foregår over flere dage. ;)

Jo, i gamle dage, men nu er Tyskland efterhånden blevet elskede af mange, især deres unge hold ved VM2010 var mange jo vilde med. Det som jeg synes de fleste kritiserer Tyskland for, er at mange af deres profiler er polakker og tyrkere. :D


Tak putte :-*


Tak søtte. Og jeg er helt enig. O0

Du nævner selv det med at overskriften trækker læsere til. Naturligvis har du ret i det, men når man så finder ud af at det er et "billigt trick" så bliver man sgu irriteret, personligt er jeg i hvert fald ikke sikker på at jeg følger, pga det. Men hvis jeg gør, så forventer jeg også at det får en sammenhæng :)

Dude, humor please. Jeg ved ikke om det er en mangel i Horsens, men please...

Du må virkelig hade Tyskland eller slet ikke følge med i hvordan resten af verden har det med Tyskland og Bundesligaen.
Bundesligaen er alles yndlings liga nr. 2, alle hold derfra(minus Bayern) er vanvittigt elsket for deres smukke fodbold og på andre måde smukke præstationer i den prestige fyldte Euro League.
Derfor bliver Tyskland vejet højere end Italien, det hele er kulmineret nu hvor Tyskland på smukkeste vis har fået tilkæmpet sig en ekstra CL-kval plads.

For at opsummere mit vanvittigt lange indlæg.
Tyskland & Tyske hold(minus Bayern München) er indbegrebet af feel good, hvor Italien og italienske hold(minus? Nej alle italienske hold) er indbegrebet af ondskabens akse.

Synes sgu også, at det er for slapt, Mikkel. Hvis ikke Kim-drengen kommer til Brøndby, bliver jeg meget skuffet. Det er en meget grineren titel, og dit første indlæg er også flot. Jeg læser med. :P

La bruta faccia del calcio
[float=right][img ]http://i53.tinypic.com/24y8igh.png[/img][/float]Inden det går løs med kampene, skal vi tage et kig på hvordan jeg har tænkt mig at give fordommene om italiensk fodbold endnu mere liv. Jeg vil lige fortælle lidt om mine taktiske overvejelser for dette lille projekt, som gerne skulle give en dejlig omgang destruktiv bold.

Jeg har valgt at stille op i en forholdsvis afslappet 5-4-1, der har et par klassiske træk! Som det første har vi forsvaret, hvor vi kan se at jeg gør brug af en libero. Men udover at Materazzi har ble på, så har han også sine pligter som alle er defensive. Han skal sweepe lige foran keeperen, som normalt ville være Buffon, men han er desværre skadet til min venskabskamp mod Elfenbenskysten som dette hold er sat mod. Med Marco som sweeperen lige bag Bonera og Chiellini i centerforsvaret, burde vi være godt sikret mod de hold der gerne vil spille ægte fodbold mod os.

Men det er ikke helt destruktivt nok. Foran de to centerbacks ligger to defensive ankermænd, De Rossi og Ambrosini. De skal først og fremmest holde balancen på holdet, og sørge for at modstanderholdet ikke vinder slaget om midtbanen, men en sjælden gang kan de godt komme frem og prøve sig af fra distancen. De skal også fungere som boldvindere. På kanterne lidt længere fremme har vi to gutter med det samme pigenavn. Simone og Simone indtager hver sin kant, og er nogle af dem der skal bidrage til den smule underholdning vi også gerne ser. Men de er dog stadig ikke typer som skal have masser af kreativ frihed, de er også to spillere som arbejder meget hårdt for tingene, og gør deres defensive pligter. Oppe foran finder vi en ensom mand. Og med det i baghovedet var der kun én mand jeg kunne udtage, som jeg kunne stole på. Mit store idol oppe i angrebet, Filippo Inzaghi, er manden der skal snyde offsidefælden og/eller dive sig til utallige straffespark, så vi kan vinde kampene.

Overordnet set, så er holdet blevet indstillet til at spille på kontra, da jeg trodsalt mener vi har alt for mange gode spillere til at pakke os helt sammen. Dette vil dog ske hvis vi render ind i kæledægge-hold som f.eks. Spanien eller Brasilien der gerne vil spille bolden helt ind over stregen, og som ynder at spille bolden på kryds og tværs indtil de finder en åbning. Så skal vi ganske enkelt gøre som Inter - stå så kompakt at der nærmest ingen huller kommer over en hel kamp. Det var en lille gennemgang af hvad jeg har tænkt mig med spaghetti-drengene. Nu må jeg se om de kan lide det, og om vi kan sikre endnu et par sejre til Antifodbolden!

En god gennemgang med massere af humor, men jeg kan sgu ikke tage dit billede af Kim Jong seriøst ;D

følger klart her

Følger også stadig med O0

Tak skal i have ;)

Næste update vil handle om min første kamp, nemlig den første testkamp inden det går løs med EM-kvallen. Her mødte jeg Elfenbenskysten, og kampen har været en anelse spøjs, og mit antifodbold har virket ganske ok, så den update kan i jo se frem til. Jeg regner med at have den oppe senere i dag.

Mht. skrivestilen fremover vil det bare blive om hver kamp, da der ikke er så mange som landstræner. Ellers kan det jo være jeg smider en update om noget der ikke er en kamp, men jeg har ikke fundet en idé til hvad det kunne være endnu.

Nu er jeg selv fortaler for den tyske liga, og har været det gennem en række år. Men hvor jeg kommer fra, der er der mange der ser skidt på Tyskland, og ofte beskylder dem for at spille taktisk, hårdt og kedeligt - altså meget lig det billede nogle har af Italien. Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk for, at jeg deler den holdning, og hvis det har kunnet læses sådant, så beklager jeg, fordi det er ikke min hensigt :)

Mit indlæg lacks smileys, alt i alt er jeg lige så seriøs som den her blog ;)

Det er jo fantastisk, det her! Fantastisk taktik, der er anderledes, spas og pissekedelig! Og at du så krydrer det med at smide Materazzi, Ambrosini, Perrotta og Inzaghi i startopstillingen er jo fantastisk.

Elfenbenskysten mod Antifodbolden

[float=right][img ]http://i53.tinypic.com/16768h.png[/img][/float]Mit kedelige hold har lige spillet sin første kamp under min ledelse, og jeg må sige, at det er gået nogenlunde som jeg havde håbet på! Vi har spillet mod Elfenbenskysten som den sidste test op til EM-kvalifikationen, hvor Italien ganske enkelt skal gå videre, især efter det katastrofale VM. Jeg gider ikke rigtig fortælle jer om højdepunkter, for dem var der ikke mange af, og der er meget andet ved denne kamp som er sjovere at skrive om.

Jeg vil lige starte med at smide et screendump (http://i56.tinypic.com/jrwg2a.png) af kampstatistikken, da det er det denne update vil handle om. Som vi kan se blev kampen 0-0, og for at bruge en af de utallige og altid populære klichéer blandt fans af ægte fodbold, så fortjente afrikanerne helt klart at vinde denne kamp. 30-7 i skud taler jo sit eget tydelige sprog vil folk sige, ligesom 10-3 i skud indenfor rammen, 7-0 i hjørnespark  og 61/39 i boldbesiddelse. Men hvis vi dykker længere ned i statistikken, så kan vi se at det har fungeret ganske godt for mit hold.

For tag blot et kig på statistikken for langskud. Der kan vi mindsanten se at 23 af Elfenbenskystens 30 skud har været langskud. Bevares, det har 5 ud af 7 af mine også været, men det er jo fint for et land der aldrig nogensinde har ville bidrage med noget offensivt. Hvis vi derefter kigger nærmere på statistikken "åbne chancer", bliver det endnu mere interessant. Her kan vi se af Elfenbenskysten sådan set kun har haft en enkelt åben chance, og det er jo ikke mange når man har 30 skud! Ydermere har mit hold faktisk haft dobbelt så mange. THAT'S RIGHT. Italien havde TO åbne chancer! Inzaghi var f.eks. meget tæt på da han fra en lidt spids vinkel lidt inde i feltet sparkede lige på keeperen. Men det ville også være forkert hvis vi vandt på andet end et tyndt straffespark, så det var fint at Pippo havde læst håndbogen for hvordan italienske hold kun kan score.

Som en lille sidenote, et lille funfact om man vil, kan det nævnes at vi kampen igennem havde et helt absurd problem på venstre midtbane. Simone Perrotta startede kampen på pladsen, men efter 29 minutter blev han skadet, og jeg satte Marco Motta ind. Der var kvalerne dog først lige startet! For i det 49. minut måtte Marco Motta også forlade banen med en skade og give plads til Criscito. Så kan i næsten regne ud hvad der så skete i det 69. minut. Criscito blev skadet, og Balzaretti kom ind. Jeg behøver vel ikke sige, hvorfor jeg var en anelse bekymret da vi nåede det 89. minut!

Sku en underholdende blog Ghert ;) Jeg følger klart med her :)

Jeg kan på ingenmåde li din spillestil, jeg er en af disse folk, der mener at Italien dræber fodbolden. Men alligevel får du vendt det til noget sjovt. Du skriver helt utroligt flot og SJOVT!, layout og grafik er fint, ikke for meget og heller ikke for lidt.
Du er helt klart vinderen i mine øjne! O0

Det grænser jo til det skandaløse, at du ikke vandt den kamp. Ghert raus!

Men ellers er Poldi + Kim Jong Sygdom + ægte italiener fodbold = <'3

Favoritten bloggen indtil videre!!!  ;D ;D

Fremragende arbejde, Sørensen!

Meget underholdende at se din fortolkning af defensiv fodbold. Det er værre end catenaccio næsten! ;D

Italiensk fodbold når det er bedst, eller omvendt  :cr:
Sjov blog :D

Rigtig god blog :)
syntes klart det er den bedste indtil videre!

Stakkels Estland kom til kort

[float=right][img ]http://i644.photobucket.com/albums/uu166/Mikkandro/5vs8.png[/img][/float]Der var uden tvivl tale om en rigtig god dag på kontoret for mine tropper, da vi var en tur i det utroligt kedelige Estland for at spille vores første kamp i kvalifikationen til EM2012. Vi havde dog overdådig respekt for aftenens modstander, som kom fra en intet mindre end fantastisk 1-0 sejr over Færøerne.


Men lad os tage et kig på det, hele vores besøg handlede om, nemlig selve kampen mod de frygtindgydende estere. Nogle ville måske hævde at vi skulle gå op i en naiv offensiv, da vi havde et klart bedre hold end Estland, men der var jeg uden tvivl lodret uenig. Vi stillede i den vanlige 5-4-1 med planen om at prøve og lokke esterne frem på banen. Det lader dog ikke til at mine spillere helt hørte efter hvad jeg sagde, for allerede efter et enkelt minuts spil gik Perrotta ind i banen og smækkede en bold i dybden til Pepe, der løb imellem to estere og let puttede bolden i kassen. Jeg bedte derefter mit hold om bare at køre sejren hjem, og parkere bussen.

Det udmyntede sig i et rimelig stort pres fra Estlands side, der dog på ingen måde var farlige. Bolden blev spillet frem og tilbage, og flere langskud blevet fyret afsted uden det store held. Vi havde godt nok heller ikke selv meget held med noget spil frem af banen, men det var jo heller ikke planen efter at være kommet foran. Men efter ikke at have haft ret mange forsøg i omrking 80 minutter, besluttede mit hold sig dog alligevel lige for at lukke al tvivl om sejren. Inzaghi gik til baglinien, smækkede den tilbage til Pepe, der fladt sendte den ind til Perrotta, der stod omringet af tre estere uden at blive dækket overhovedet, og som let scorede til 0-2. Meget frustrerende for esterne, som helt klart var det hold der ville mest fremad banen, men de onde og kyniske italienere havde heldet og bankede alt ind.

Som altid skal vi lige have et kig på kampstatistikken (http://i644.photobucket.com/albums/uu166/Mikkandro/Skrmbillede2011-04-04kl182313.png). Igen havde min modstander flere skud(8-6), men tilgengæld havde de kun to skud indenfor rammen mod mine fire. Derudover kan vi se at Estland på trods af en boldbesiddelse på 55% ikke skabte en eneste åben chance, og ikke gennemførte et eneste indlæg. Det tegner et klart billede af hvordan vi bare gjorde alt for at lukke samtlige muligheder for scoring imod os, og at esterne på ingen måde havde kvaliteterne til at bryde vores modbydelige og kedelige defensive akse op. Kort sagt kan man sige, at Estland ikke kunne, og Italien ikke ville.

Som man siger, så er der ingen lette kampe i international fodbold.
Derfor er det smukt at se den respekt du har for Estland.
Dog meget atypisk italienerne, at gå op på modstanderens banehalvdel ved stillingen 1-0.
Men nu er det selvfølgelig også bare et spil og det ses selvfølgelig også ved at du endnu ikke har fået et straffespark.
Mærkværdigt er det også, at observere hvordan du kun har haft én offside, når du har Inzaghi inde.

Men mht. bloggen, så leverer du i vanlig god og humoristisk stil. :c:

Me like this blog - me follow :Q

;D ;D

Tak for den søde kommentar The Bave, og fantastisk at du har kunne udlede mere af kampstatistikken. :-*


Me say tanks :Q

God humor og blog det her, Ghert. Det er godt at læse noget lidt anderledes. :-)

Helt enig meget anderledes men helt igennem fantatisk alt fra taktikken til din skrivestil  O0

Det er mærkværdigt, som du som forfatter får noget så komisk som Italiensk fodbold til at lyde så død seriøst. Fantastisk blog, ingen tvivl om det! :)

Haha, hvor er det klasse!! :-)

Kedelige Italien overvandt Færøerne på dødbolde

[float=right][img ]http://i52.tinypic.com/34xeve0.png[/img][/float]På trods af en vigtig og flot udebanesejr mod mægtige Estland, var det ikke roser mit hold kunne lægge øre til, i den internationale presse. "Heldige Italien leverede en umotiveret indsats", skrev goal.com blandt andet. Sådan vil det altid være, når man ikke spiller ægte fodbold. Så er sejren i manges øjne ikke fortjent fordi den først og fremmest blev sikret på god organisation. Og når det er sagt, så bliver folket ikke mere begejstrede for os, efter vores kamp mod Færøerne.

For i vores anden kamp i Gruppe C, der også tæller Serbien, Slovenien, Nordirland og førnævnte Estland, skulle vi hjemme møde Færøerne. Umiddelbart er en nation der har roning som nationalsport ikke en der får en til at lave i bukserne af skræk før en fodboldkamp, men det fik mig ikke til at ændre taktikken, udover at Bonucci måtte erstatte en skadet Chiellini. Det startede planmæssigt for drengene, og efter små seks minutter havde kampens helt store hovedperson, Alessandro Gamberini, pandet et frispark fra Pepe i kassen. Man skulle derfor tro at vi ville køre Færøerne over, men i angrebet havde Færøerne dog en af Europas mest anerkendte angribere, Christian Holst, og han ville det anderledes. Et historisk passivt italiensk forsvar så til, blot to minutter efter 1-0-scoringen, da Silkeborg-profilen på kanten af feltet vendte smukt rundt, og kanonerede bolden op i krogen.

Det sendte chokbølger igennem stadion, mens resten af fodboldverden hyldede Færøerne for at give onde Italien tørt på. Jeg var dog ikke sådan at ryste, jeg fortsatte med taktikken halvlegen ud, men bolden ville ikke ind. Der måtte derfor ske lidt i pausen, og det blev også et historisk øjeblik, da jeg fra anden halvlegs start havde to angribere på banen, da Pazzini kom ind. Det udmyntede sig i et stort pres, men bolden ville ikke ind i åbent spil, måske fordi Italien ikke kan score på ægte vis. Så derfor var det fantastisk for holdet, at de ved stillingen 1-1 i det 77. minut modtog et hjørnespark. At scoringen kom, var der intet unaturligt i, alle vidste det ville ske. Onde Italien havde gjort det igen, vundet en kamp på uærlig vis, ved hjælp af dommerhjælp, medvind og dødbolde. Gamberini blev dobbelt målscorer da han headede det føromtalte hjørnespark i kassen, og han blev samtidig også manden der ødelagde et fantastisk, smukt og ægte eventyr om hvordan Færøerne tog point fra giganten.

Du skriver fedt og underholdende. Super fed blog. Jeg hungrer allerede efter endnu en update :)

Det er en meget humoristisk indstilling du har til bloggen, og du leverer super updates hver evig eneste gang. Det er en fryd som læser, at blive forkælet på denne måde. - Tak! :)

Som taget ud af min mund! ;)

Tror det er en af(Hvis ikke den) bedste FM blogs jeg har læst i mit liv O0  :D

Den er genial :) !!
- syntes virkelig at det er noget af det bedste jeg har læst herinde!

Wow, tak for kommentarerne drenge, det er store ord! Det giver helt klart motivationen et spark i den rigtige retning. Jeg er meget dårlig til at holde blogs kørende, men jeg håber virkelig jeg kan holde den her måneden ud.

Tak igen. O0

DEN HER MÅNED UD???? Når man laver en blog som du har kørende i øjeblikket, så forpligter man sig til at fortsætte. Den er for god til at skrotte bare fordi kalenderen ikke siger april længere. :)

Hehe, tak. ;)

Men jeg må sige, at motivationen nok er ret lille til den tid. Bloggen er startet pga. konkurrencen, og hvis jeg fortsætter den efter den er slut, vil det nok ikke blive lige så godt. Jeg mener også at jeg bør stoppe nogenlunde på toppen. :)

Du mister min stemme ved det der!!!!!!!! :)

- Selvfølgelig i spøg.

Åh Mikkel, det er klassehumor det der. Hold kæft det er faktisk bedre end jeg havde regnet med, at det ville være, da du fortalte mig om idéen inden du startede. Jeg er dog ked af, at mit andet hjemland, det ægte Færøerne ikke får en smuk uafgjort mod onde onde Italien. :( Men fuck det er sjovt det her!

Hvor er det fantastisk lavet :-D

Jeg er stadig skuffet over, der indtil videre ikke har været nogen 1-0 sejre, efter et straffespark i 97. minut. På grænsen til det skandaløse. :-\

fantastisk  blog , elsker den . bare bliver ved med at skrive om onde Italien

Lad os bare konstatere at Football Manager er dybt Urealistisk!  :cr:

Atypisk italiensk sejr

[float=right][img ]http://i55.tinypic.com/2efth8k.png[/img][/float]Giorgio Chiellini var tilbage i truppen og startopstillingen, da vi tog til det blæsende Storbritannien for at møde Nordirland. Desværre fik Inzaghi influenza et par dage før kampen, og han måtte udgå. Jeg overvejede om vi bare skulle give op og ikke møde op til kampen pga. det store tab af Pippo, men i sidste ende kunne vi alligevel ikke blive væk fra en så vigtig landskamp. Pazzini fik dermed chancen fra start. Han overbeviste mig dog på ingen måde om at han skulle spille fremfor den gamle ræv.

Det viste sig at være en kamp hvor vi havde overraskende mange skud på mål, især skud lige på kanten af feltet havde vi mange af. Der skulle gå godt 21 minutter, og så havde Perrotta høvlet Italien i front. Ambrosini smed en fremragende aflevering ud på venstreflanken til Simone Perrotta, som first-timede bolden op i krogen. Publikum kunne ikke tro deres egne øjne, det var et meget atypisk italiensk mål, og det kom som et chok at Italien fik scoret på en så spektakulær måde.

Efter målet blev vi overraskende nok ved med at spille noget der minder om ægte fodbold, så på sin vis kan man næsten sige at den sejr der kom i hus var ganske fortjent. Men mon ikke reglerne for fortjent/ufortjent kan blive bøjet lidt, så Anti-italienerne kan tilpasse reglerne præcist efter kampens forløb. Nordirdland havde trods alt 53% boldbesiddelse. Haters gonna hate, og det bliver de uden tvivl ved med, især efter at målmageren, den centrale forsvarsspiller Gamberini, lavede kampens andet og sidste mål, og sit 3. mål i EM-kvalifikationen. Målet kom efter et hjørnespark, hvor Gamberini køligt headede bolden i kassen, da Nordirland beholdt mange folk fremme for at jagte en udligning.

Sejren bringer os op på 9 point, samme antal som Serbien også har, så de indbyrdes kampe mod netop de temperamentsfulde serbere bliver helt afgørende for hvem der vinder puljen.

1. Hvorfor ikke Gilardino som Pippos arvtager?
2. Jeg kan ikke lide, at du er ved at transformere et hold fra ondskabens akse til et feel good hold.
3. I love this.

1. Kom op og skændes med Gilardino i kantinen, da han tog den sidste kyllingesandwich, så han blev vraget.
2. Det er forhåbentlig kun en enlig svale, og jeg har trods alt scoret halvdelen af mine mål på dødbolde.
3. Tak.

Endnu en gang en fantastisk update med god sans for humor. Keep it up, Poldi :T

Er dybt skuffet over dit meget anti-italienske spil i sidste kamp og er især utilfreds over, at du vinder en kamp med hele to mål, hvilket jeg anser som en skandale og en mangel på ondskab. Også vælger du stærke Pazzini, som bare er en iskold skarpretter istedet for Inzaghi-wannabeen Gilardino der har alt hvad Inzaghi har i lidt mindre grad.

Nytænkende, skægt, underligt. Det er smukt! Det er sjældent man kan blive så godt underholdt i den efterhånden så ensformede blogverden. Sikker vinder!

Hvorfor spiller Italien 'fodbold'?

[float=right][img ]http://i54.tinypic.com/2ibmf44.png[/img][/float]Den vigtigste kamp i kvalifikationen til EM 2012 stod for døren. Alle var klar over, at hjemmekampen mod Serbien absolut ikke måtte tabes, for så kunne vi godt vinke farvel til den 1. plads og direkte kvalifikation. Selvom det ville gøre resten af verden glade, hvis vi ikke kvalificerede os, så ville vi gerne vinde for vores egen skyld. Se os, vi spiller kedeligt og vi er også egoister! Før kampen var der absolut intet der skiilte de to lande ad i tabellen, og der var derfor lagt op til den første af formegentlig to gruppefinaler. Marchisio startede inde i stedet for Ambrosini på den defensive midtbane, men ellers var opstillingen den samme som imod Nordirland. Det betød også genvalg til Pazzini der ellers havde været ringe i den forrige kamp, og det viste sig ikke at være en helt tosset disposition.

Endnu en gang tog mit hold initiativet fra start, de spillede den flot rundt og skabte mange chancer, som om de slet ikke havde hørt efter under det taktiske oplæg. Pazzini var en helt anden spiller end i kampen mod Nordirland, og han virkede utrolig energisk, veloplagt og arbejdsom i kampen, hvor han også blev hovedpersonen. Allerede efter 10 minutter kom de første prøver på hans talent. Han modtog bolden på venstrekanten, og med en lang soloaktion, der bød på et par slalomture rundt om et utroligt passivt serbisk forsvar, kanonerede han bolden fladt ind på kanten af feltet.

Blot et kvarter efter var den gal igen for serberne. En simpel men genial indenomsaflevering fra Simone Pepe fandt en helt fri Pazzini, der ikke tøvede med at sende bolden op i nettaget. I det hele taget var det igen (desværre) en meget atypisk italiensk kamp fra vores side, men på den anden side føltes det også godt bare en enkelt gang at sætte kritikkerne på plads. Ting som 'basal boldomgang', '1-2 kombinationer' og 'reele målchancer' var nok ikke ord som man nogensinde havde tænkt kunne sættes i forbindelse med Italien, men det blev de på denne aften i Udine. Liverpool-legenden Milan Jovanovic bragte lidt spænding ind i opgøret med en rodet scoring i det 63. minut, men i overtiden dukkede Pazzini igen op, og lavede sit hattrick på en friløber. En stor kamp af Pazzini, som nu med dagens præstation fik vundet min tillid tilbage. Pladsen er dog stadig Pippos.

Jeg håber, du kommer til EM, og skal møde Spanien efter gruppespillet. Du vinder naturligvis 1-0 på mål af Pippo, og den samlede boldbesiddelse ender på 85-15 til den ægte fodbold.
Efter kampen skal vi så hele rumlen igennem, hvor alle skal hulke over, hvilket nederlag den rigtige og smukke fodbold har lidt. Og ja, Italien bliver nok engang stemplet som ondere end Hitler, Idi Amin og Bin Laden. Det ville være så mega nice!

You can do it.

Elsker denne Blog!!

Hey Ghert! Ekstrem god blog dine overskrift her fik mig til at læse videre i fordi synes den fangede mig! :) følger lidt med her. Det især din fede humor der gør bloggen så god! :-*

Det er ekstremt useriøst at du har scoret over 2 mål pr. kamp i en så svær pulje som den du er i..

FM er urealistisk - Deal with it.

Jeg har vist ikke sagt det er urealistisk? Bare at det er meget u-italiensk at lave så mange mål imod så defensivt stærke hold som gruppen består af..

Efter en lang dag, blandt andet tilbragt delvist med dig, var det en yderst god oplevelse at komme hjem og læse en genial update. Jeg glæder mig til første Pippo-scoring under din ledelse.

Et effektivt halvår

Nu har jeg stået i spidsen for Italiens udvalgte i fire betydende kampe, og snart et halvt år. Kampen mod Serbien var den sidste inden nytår - nuvel, der skal spilles en venskabskamp mod Rumænien - men who the fuck cares? Har man sagt Italien, har man også sagt kynisme, og derfor kan vi slet ikke tage venskabskampe seriøst. Vi spiller for at vinde, koste hvad det vil, og er der intet reelt at vinde, så kobler vi lidt fra. Derfor kan folk ikke lide os, og når vi spiller om noget stort, som EM-kvalifikation, gør vi alt for at ødelægge flot spil så vi kan vinde.

Det har om noget været opskriften for os i dette halvår. Vi har haft succes med at holde modstanderen nede på et minimum af åbne chancer, og tvinge dem til ufarlige langskud fra svære vinkler. Det fremprovokerer man dog ikke ved at spille i en publikumsvenlig 4-3-3, medmindre ens spillere har så meget energi at de kan presse hele tiden, og ofre alle deres offensive pligter for det. Næh, det sker bedst ved en solid betondefensiv, som vi har praktiseret, og som har fungeret fantastisk. 4 betydende kampe og 4 sejre er de klare facts for det forhadte 5-4-1-formation der i den grad gør brug af defensive klassikere. To defensive midtbanespillere holder balancen, og der har jeg haft tre mand om buddet i løbet af det halve år. De Rossi har spillet hver gang, mens Marchisio og Ambrosini har spillet skiftevis. Derudover har gode gamle Materazzi også haft en vigtig rolle, udover at snakke i mindre pæne vendinger om modstandernes mødre og søskende under kampene. Marco har nemlig ligget som libero lige foran Storari og bagved centerforsvaret, og han har gjort det hårde arbejde med at sweepe i det rum til perfektion.

Hvis vi skal se på den offensive del af spillet, så har vi i de fire kampe oftest kun haft tre spillere med rigtigt engagement i den del af spillet. De to kanter Simone Pepe og Simone Perrotta skaber ikke kun forvirring ved begge at hedde Simone P, men også i modstanderens forsvar, hvor deres store bevægelse har gjort livet surt for gruppe Cs forsvarsspillere. Oppe foran har Inzaghi og Pazzini fået to kampe hver, og her har Pazzini faktisk til min store overraskelse vist sig som den stærkeste. Pazzini scorede hattrick mod Serbien, og er dermed topscorer sammen med forsvarsspilleren Gamberini der har headet tre bolde i kassen efter dødbolde, på dejlig italiensk vis.

Fremtiden ser interessant ud for os, og med et forspring på tre point ned til Serbien, kunne det godt ligne et EM til sommeren 2012. Jeg har desværre ganske travlt for tiden, men frygt ej. Jeg vender snart stærkt tilbage med endnu en opdatering fra Antifodboldens land.

Ser frem til næste update. Det er klasse det her.

Blev ret forvirret da jeg så titlen på bloggen (og en smule skuffet, da jeg så at det var falsk reklame :cr:), men det ændrer ikk på at det er en direkte genial blog det her!

KUTGW! :D

Onde Italien stjal sejren i overtiden

[float=right][img ]http://images.memegenerator.net/troll-Dad/File/339206/troll-dad.jpg[/img][/float]Nu havde jeg egentlig gjort en halv princip-sag ud af at jeg ikke ville fortælle om venskabskampe, da det slet ikke var italiensk nok at bruge tid på dem, men jeg bliver ganske enkelt nød til at rapportere om min venskabskamp mod Tyskland. Før det havde vi vundet en anden venskabskamp, nemlig kampen mod Rumænien, der tog meget let på kampen, så vi vandt uden at besvære os med 2-0. Til kampen mod Tyskland tog vi rimelig let på det, faktisk så let at jeg smuttede på ferie og lod min assistent "lege" lidt. Han satte holdet op i en våget 4-4-2-formation, som bestemt ikke er italiensk, men det viste sig at være en fantastisk italiensk sejr som publikum blev vidner til.

Tyskland var tidligere et hold som alle hadede af de samme grunde som Italien, nemlig deres kedelige, fysiske og destruktive spil, hvor de tog udgangspunkt i en god defensiv, og satsede på at bombere som Gerd Müller og Jürgen Klinsmann gjorde arbejdet færdigt, hvilket de gjorde med største selvfølge. Ved de sidste tre slutrunder er der dog sket en del med folkets opfattelse af 'Die Nationalelf'. Holdet har under først Klinsmanns og senere Joachim Löws ledelse spillet flydende, offensivt fodbold, der har fået fodboldelskere verden over til at komme i bukserne.

Og dagens kamp har næppe ændret den opfattelse. Selvom min assistent stillede op i en 4-4-2 med et par nye spillere som Inter-talentet Ranocchia og Cassano med fra start, så blev sejren sikret på den perfekte måde. Et kæmpe forsvarskiks i overtiden af en tysker midt på deres banehalvdel blev opsnappet af Cassano, som perfekt sendte indskiftede Iaquinta i dybden. Den udskældte Juve-mand takkede for tilbuddet, og malede et perfekt billede: En langhåret, italiensk diva sikrer en sejr på ufortjent vis i overtiden. Der kan sagtens argumenteres for at sejren var ufortjent, 21-15 i skud og 9-6 indenfor rammen i tyskernes favør lød statistikken på, men igen havde vi flest åbne chancer med 2 mod 1. Og selvom det kun var en venskabskamp, skal det nok skabe en masse rag i den.

Du bliver ved Ghert. Det er imponerende at du formår, at holde samme humoristiske indgangsvinkel til bloggen. Så betyder resultaterne og grafikken ikke det helt store, selvom jeg bestem synes din grafik er ganske udmærket, uden dog at tage fokus fra bloggen. Det passer rigtig godt sammen synes jeg, og du har helt sikkert også min stemme. Forsæt hellere end gerne af samme sti, og forkæl os. Fortsat god vind. :)

Tusind tak for din kommentar, Frederik! Selvom jeg har ferie, er dovenskaben stadig kolossal, men jeg lover at jeg nok skal have en ny update klar fra den næste EM-kval kamp snart. Om det bliver i nat eller imorgen eftermiddag ved jeg ikke, men jeg regner med at det bliver indenfor det tidsrum.

Nu er der også ganske få dage tilbage af konkurrencen(eller i hvert fald under halvdelen), så jeg skal også komme lidt igang så i ihf. kan få hele EM-kvallen med. Og så kan det være at jeg giver den meget gas til sidst så i kan få endnu mere. ;)

Det ville da i hvert fald være toppen af poppen, hvis du kunne slutte måneden af med, at vi kunne få EM med. :)

Det her Ghertesteas.. det er klasse, elsker måden du skriver på og så måden som du styre det italienske landshold og endda skaber gode resultater. Realistisk med den utrolig kedelige og ultra defensive spillestil O0
KIU

Synes du burde gå den så meget gas, at vi også når at hører om ondskaben selv i en slutrunde.

Jeg har spillet EM-kvallen færdig, så jeg har en masse updates parate. Der kommer en omlidt, og en mere i dag. Onsdag og torsdag har jeg lidt travlt, men håber på at smide en update om aftenen.

Dzinic ordnede Italien

[float=right][img ]http://i53.tinypic.com/eueqon.png[/img][/float]Efter en alt for lang pause uden betydende kampe, stod det endelig på vigtig bold igen for det italienske landshold, der tog til Slovenien for at spille en vigtig EM-kvalifikationskamp. Fillippo Inzaghi var tilbage i truppen til kampen, men grundet dårlig form, valgte jeg at starte med legenden på bænken. Pazzini havde jo også gjort det fortræffeligt de sidste par kampe, så det ville ikke være helt fair at bænke ham. Tilbage i truppen var også en anden gammel kending. Efter en utrolig lang skadesperiode var Gianluigi Buffon endelig med landsholdet på udflugt igen, godt nok ikke definitivt klar til kamp, men udtaget blev han. Han kender om nogen til de stolte italienske traditioner. Derudover var Materazzi ikke med, så Criscito tog pladsen som libero.

Det blev en kamp der bragte spændingen direkte tilbage i gruppen, og istedet for at stikke af, så lukkede vi på dummeste vis Slovenien og Serbien ind i gruppen igen. Vi fik ellers en glimrende start, da Pazzini efter en halv time overlistede slovenernes keeper, men på to hjørnespark headet ind af Elvedin Dzinic tabte Italien kampen med 2-1. Vi havde egentlig lukket Slovenien fuldstændig ned, og vi spillede kampen igennem bolden fint rundt så slovenerne aldrig skabte det store, og vi burde have lukket kampen med et 2-0-mål. Men vi er selv skoleeksempler på at man ikke vinder fodboldkampe ved blot det. Jeg måtte lette på hatten for Slovenien, for deres meget flotte og kyniske udnyttelse af deres chancer. Men jeg var rasende over at vi med dette nederlag, som slet ikke burde være kommet, nu inviterede Slovenien og Serbien ind i puljen igen. Italien 12 point, Serbien 12 point, Slovenien 12 point. En voldsomt spændende afslutning under opsejling i gruppe C. For at gøre det endnu værre, så blev De Rossi dumt udvist til sidst, og nu misser vi altså hans ellers store kvaliteter på den defensive midtbane i de kommende kampe.

Men vi er Italien, og alle i hele verden ved, at vi ikke er slået før slutfløjtet for den sidste kamp har lydt, og den sidste teoretiske mulighed er forduftet.

Italien tromlede igen henover Estland og Færøerne

[float=right][img ]http://i53.tinypic.com/24qmivp.png[/img][/float]Efter det katastrofale nederlag mod Slovenien tog jeg mine principper til efterretning. Sædet brændte for alvor, og nu talte kun sejre fremover, hvis den stolte fodboldnation ikke skulle gå glip af et EM. Jeg solgte min sjæl til kampen på hjemmebane mod Estland, og udekampen mod Færøerne og stillede op i en 4-4-2. Inzaghi var igen ikke klar, og jeg må efterhånden erkende at en legende snart må sige stop. Så Pazzini og Rossi udgjorde min angrebsduo. 4-4-2 er selvfølgelig ikke særlig italiensk, men nu skal jeg forklare hvorfor jeg gjorde det. Jeg vil gerne beholde mit job, så jeg kan få mad på bordet. Jeg vil ikke lægges for had af et helt land, som jeg elsker. Og så er defensiv fodbold ikke mere italiensk end princippet om at det blot handler om at vinde i fodbold, som for alvor er det Italien står for, for mig. Defensiv, organiseret fodbold ligger højt, men højest ligger sejre, og jeg fik analyseret mig frem til at vi skal op og tromle henover de små nationer.

3-0 stod det efter første halvleg i kampen mod Estland. Vi havde egentlig ikke vaddet i chancer, og selvom 3-0 på en halvleg ikke lyder italiensk, så var det alligevel lige præcis hvad det var. Mange mand pressede Estlands boldbessidende spillere, og bolden blev hurtigt vundet og spillet ud på kanterne. Det udmøntede sig i nogle gode chancer, som blev udnyttet ubarmhjertigt. De tre første mål kom fra spark lige udenfor feltet, og til sidst kom der en klassisk italiensk scoring, nemlig på en dødbold, hvor Chiellini headede et frispark i kassen. En sikker 4-1-sejr, sikret på kynisk, hårdt og kontant arbejde.

Et kvart år senere havde vi endnu en must-win kamp på Færøerne, og som skrevet i første afsnit, forfaldt jeg igen til 4-4-2. Bare rolig, 5-4-1 er ikke død, men i must-win kampene går vi lidt højere op på banen. Det betyder ikke at mentaliteten er væk. Vi er lige så kyniske og ubarmhjertige altid, og spillerne har også brug for lidt selvtillid. Derudover vil jeg jo gerne have et EM at fortælle jer om. Igen blev første halvleg vundet med 3-0, og det gjorde at vi i anden halvleg kunne slappe af og ødelægge kampen da den allerede var afgjort. De færøske spillere løb forfærdede rundt som små hunde efter bolden, og måtte sande at de kampen igennem kun havde ét enkelt skud, som dog tilgengæld var indenfor rammen.

Hold kæft, hvor er jeg dog skuffet, Ghert. Det var da helt utroligt, og jeg er mildest tal i chok over at du stiller op i den alt for offensive 4-4-2 mod stormagter som Estland og Færøerne. Hvis ikke 5-4-1 snart er tilbage, er Italien på katastrofekurs!

Spøg til side - Kunne godt tænke mig, at det blev mere detaljeret. Udfra de seneste to updates, får jeg et indtryk af, at blodkonkurrencen måske bare skal overstås. Humoren og skrivelysten lader til at være faldet en tak - tag det ikke tungt, det er blot konstruktiv kritik - eller et forsøg på det. Gi' den en ordentlig skalle her den sidste tredjedel af måneden, også er det en vinder vi har her.

Lige nu ligger du i hvert fald til min stemme :)

Jamen, jeg er faktisk helt enig Hamza. Nederlaget til Slovenien gjorde at jeg blev nødt til at gemme den formation lidt væk, og dermed mistede jeg lidt materiale til at tale sarkastisk om. De to kampe var to der bare skulle overståes med 6 point og en godkendt update, hvilket også er grunden til at jeg har valgt at sætte to kampe sammen til én update. Jeg havde ganske enkelt intet "fornuftigt" til de to kampe, og jeg havde ikke råd til at spille fandango hvis jeg skulle holde liv i at kunne give jer et EM. De to næste updates jeg har klar, med kampe mod hhv. Slovenien og Serbien er bedre end denne her, men måske heller ikke lige så gode som de første par updates jeg lavede. Kom nok til at lave for mange updates på en gang. ;)

Skal nok gøre mit bedste for det fremover, håber du forstår hvad jeg mener. O0

EDIT: og forresten, tusind tak for din konstruktive kommentar. Det var da også på tide med noget ris. O0

Jamen er spændt på at den destruktive fodbold forhåbentlig sejrer over Slovenien og Serbien O0

Jeg kan afsløre at jeg måtte stille mere offensivt op mod Slovenien igen, da de var det eneste hold der kunne tackle min 5-4-1. Men mod Serbien vendte jeg tilbage. Mere får i ikke at vide - for now. :Q

Så tror jeg da at jeg har regnet resultatet af kampen mod Slovenien ud :Q

Men dejligt at ånden er tilbage mod Serbien!

Kynisk italiensk hævn

[float=right][img ]http://i52.tinypic.com/2z4fn7q.png[/img][/float]Hvis man slår ordet 'hævn' op i ordbogen står der at det er en afstraffende handling der har til formål at hævne nogen eller noget. Jeg må sige at det er ganske rammende for kampen mod Slovenien på hjemmebane den 6. september 2011. Slovenien havde givet os et svidende nederlag på 2-1 et halv år forinden, og det havde jeg i den grad i sinde at hævne. Jeg ville tage hævn over Slovenien, afstraffe dem og vinde nationens ære tilbage. Jeg havde på pressemødet inden kamp bebuddet at jeg ville gå tilbage til min mere defensive tilgang, men det var kun til dels rigtigt. Jeg stillede nemlig op i en 4-4-2, men mit udgangspunkt var lidt mere defensivt end i de to foregående kampe, da respekten var større for Slovenien. Det fik slovenerne til at gå meget højt op på banen i starten af kampen, og indenfor de første 3-4 minutter havde de et flot pres, men det førte ikke til noget. Man må bifalde at de spillede fremragende i så lang tid som de første 4 minutter, selvom vrede Slovenske fans efter kampen mente vi var blevet spillet nedunder gulvtæppet. Men istedet fangede vi dem højt oppe på banen og vendte spillet hurtigt, inden Gilardino fra en spids vinkel kunne sætte bolden i kassen til 1-0. En ufatteligt ufortjent og derfor meget typisk italiensk scoring.

Men vi var ikke færdige med at være kyniske. Efter en halv time smed Pepe et hjørnespark indover, og der dukkede Iaquinta op. Han headede fra kort afstand bolden på overliggeren, men Gilardino, der har været til grin på grund af sine mange dives og sin sparsomme succes i Milan, fik taget sin egen lille hævn ved at blive dobbelt målscorer i en anden hævnagt. Slovenien var egentlig ganske godt med, de havde bolden lige så meget som os, og prøvede at spille ægte fodbold modsat os, men vi havde styr på de kedelige men også vigtigere egenskaber.

Sidste søm i den slovenske ligkiste blev slået i, da Simone Pepe flot løb ind i et knivskarpt indlæg fra Thiago Motta. Vi havde fået hævnen, og Slovenien var blevet sendt hjem med et stort nederlag på 3-0. Nu lå vi á point med netop Slovenien, men med en kamp i hånden, mens vi havde to point ned til Serbien. Netop Serbien er næste modstander for os, i den altafgørende kamp i Beograd. Taber vi den, er det slut. Det må ikke ske, og vi skal spille ud fra en solid betondefensiv. Om verden kan lide det eller ej.

"...men Gilardino, der har været til grin på grund af sine mange dives og sin sparsomme succes i Milan, fik taget sin egen lille hævn ved at blive dobbelt målscorer i en anden hævnagt."  :f:

Fåårk det er genialt, jeg morer mig over dine updates, på den gode måde.  O0

5-4-1 og 2-3

[float=right][img ]http://i56.tinypic.com/w8w879.png[/img][/float]Afgørelsens time var over os, nu skulle slaget om kvalifikation til EM i Polen og Ukraine stå. Scenen var sat i Beograd, hvor Serbien hjemme tog imod Italien. Jeg havde valgt at stille op i den gode gamle 5-4-1-formation, med Pepe og Perrotta på kanterne og Pazzini i angrebet. Serberne stillede op i en 4-2-3-1-formation, hvor især deres defensive midtbane med Kuzmanovic og Kacar så stærk ud. Nede i forsvaret var der også to stærke kort, nemlig Neven Subotic i centerforsvaret, og Kolarov på venstreback.

Det skulle vise sig at blive en forrygende "finale", og slet ikke så taktisk og kedelig som man kunne have forventet, når nu Italien skulle spille en vigtig kamp. Vi gjorde ellers alt for at ødelægge Serbiens spil, men det lykkedes kun delvist. Seks minutter inde i kampen kom forløsningen dog, og dét på klassisk italiensk vis. Simone Pepe slog et perfekt indlæg på et frispark i venstre side indover, og med et veltimet løb nåede Chiellini først og pandede bolden i kassen. Nu var vi i en ønske position - Serbien skulle fremad banen, mens vi kunne stå ufatteligt dybt og afvise deres angreb, som italienere gør bedst. Det var forfærdeligt for Serbien, og forfærdeligt for den neutrale seer, da spillerne nu for alvor skulle vise hvordan man spiller Antifodbold.

Det lader dog ikke til at mine spillere kunne finde koncentrationen til netop det efter målet. De lollede udisciplineret rundt, og det gjorde at der faktisk kom store muligheder ud af Serbiens tunge pres, og at vi slet ikke stod godt nok på banen. Det fik konsekvenser, først med Kacars skruede first-timer på kanten af feltet efter 19 minutter, og derefter Kuzmanovic' kanonkugle op i krogen blot fem minutter senere. Begge mål kom på samme måde, hvilket var dybt uacceptabelt: Småspil ude i højre side, hvor den blev smækket ind lige uden for feltet hvor hhv. Kacar og Kuzmanovic stod utilgiveligt fri.

Vi gik til pausen bagud 2-1, og jeg måtte sande at vi skulle bare en anelse længere frem på banen. Alberto 'Svanens død' Gilardino kom på banen, men det var ikke ham der kom i centrum kort efter pausen. Det var tvært imod Simone Perrotta, der modtog et eminemt fladt indlæg fra sin navnebror(eller søster?) Simone Pepe og kvitterede ved at glide bolden i kassen. Uafgjort ville være et ganske glimrende resultat, så jeg ville bestemt ikke tude hvis vi fik det, men jeg bad ikke holdet om at gå helt så langt ned og forsvare igen, da jeg så hvordan de lollede rundt sidst. Og det viste sig ikke at være helt dumt. Efter 83 minutter modtog Gilardino en lang bold højt oppe på serbernes banehalvdel. Han tæmmede den og sendte den smukt i dybden til Pazzini. Som den italiener Pazzini er, brændte han selvfølgelig ikke en friløber.

Med den flotte sejr kan Serbien ikke nå os, da vi er foran med 5 point med kun én kamp tilbage. Slovenien er tre point efter, men meget skal gå galt hvis vi skal smide det nu.

Smuk sejr Ghert og godt at se Italien tilbage i "antifodboldformationen" :D

Fantastisk underholdende! Måske ikke den bedste blog hvis vi ser på det skriftlige eller det grafiske, men det er enormt underholdende. Fortsæt det gode arbejde Ghert! :-)

Jeg beklager den manglende aktivitet her i bloggen de sidste par dage, men jeg har haft det rimelig skidt, og er stadig ikke helt på toppen. Men jeg har fået spillet den sidste kval-kamp og har skrevet lidt af den kommende update, som jeg lover er oppe inden imorgen aften.

God bedring Ghert, venter spændt på næste kapitel fra antifodboldens land :)

Også god bedring herfra. Glæder mig til at se det onde hold vinde flere kampe!

Italien cruisede EM-billetten hjem

[float=right][img ]http://i51.tinypic.com/2m27s3r.png[/img][/float]Italien stod i en utroligt gunstig situation inden sidste runde af EM-kvalifikationens gruppe C. Med 3 point ned til Slovenien, der havde en svær kamp mod Serbien, så det godt ud før aftenens kamp mod Nordirland. Bare et enkelt point på hjemmebane mod et markant dårligere hold ville booke billetterne til Polen og Ukraine for Italien.

Det skulle vise sig at blive endnu en rigtig kedelig kamp med Italien som deltager, hvor der først for alvor skete noget til sidst.  Vi kunne sagtens have engageret os lidt mere i kampen og givet vores trofaste publikum lidt mere, men de burde nu også vide hvad de gik ind til. Vi stod dybt, og brugte ikke unødvendige kræfter. Lad os tage et kig på statistikken, for at danne et overblik over kampen for jer.

Skudstatistikken lød på 7-7, men Nordirerne var noget mere nærgående end os med 4-1 i skud indenfor rammen. I det hele taget prøvede Nordirland meget mere end os på at spille rigtig fodbold, meget godt symboliseret ved boldbesiddelsen som lå på svimlende 70/30 i Nordirsk favør. En skandale kun at have bolden i 30% af tiden på hjemmebane vil folk sige, men jeg må bare sige: Fik vi ikke det resultat vi havde brug for?

Det gjorde vi i aller højeste grad. Det holdt måske hårdt, men om mange år har folk fuldstændig glemt alt andet end resultatet, og det er blandt andet derfor at vi i Italien bare går efter netop det. Efter 84 minutter med spil der ville få den neutrale fan til at tage sig en morfar, og Barcelona-fans til at hamre i bordet, tude og nærmest hysterisk råbe hen mod tv'et "I ØDELÆGGER DET SMUKKE VED FODBOLD!!!", skete der endelig noget, og det fik måske de selvsamme hysteriske fans til istedet at klappe i deres små hænder. Corry Evans fik bolden godt 25 meter fra mål, og fuldstændig udækket jernede han bolden op i krogen så hårdt, at målet stadig står og ryster den dag i dag.

Jeg manede dog til besindighed. Den stod 1-1 i Sloveniens kamp, så selvom vi skulle tabe, ville vi stadig være videre. For Nordirland ville sejren ikke betyde noget specielt i gruppen, men det ville være en kæmpe skalp, og det lyste ud af dem hvor meget de ville have sejren. Så det var ganske flabet af Gilardino lige at heade udligningen ind i overtiden. Det var ingen smuk kamp, men ses vi ikke i Polen og Ukraine? Det tror jeg nok vi gør.

Haha, synes bloggen nu har taget en lille form for drejning. Nu lyder det mere "Og hvad så hvis vi ikke spiller smukt? Vi er videre! NANANANANA" - Fantastisk :D

Italien når de er bedst, kæft det er klasse! :D

gad ikke læse mere efter introen: " den ægte, smukke og sympatiske klub FC Barcelona, stod overfor onde, defensive, klamme og destruktive Inter"
føj ...


- i kunne have ret i at jeg skulle begynde at gå i skole igen xD

Jeg er kun glad på dine vejne for at du ikke læser videre, når du ikke forstår så tyk ironi, som jeg gør brug af i introen. Så ville du først blive helt rundtosset når du havde læst resten af mine updates. ;)

Igen igen en super update Ghert. Dejligt at se du har fåët massere af humor med igen i din update, og dejligt du fik udlignet i overtiden i ægte Italien stil :)

Italien i benhård pulje

Så blev der endelig trukket lod til puljerne ved dette års EM-slutrunde i Polen og Ukraine, og Italien var som bekendt med i hatten. Det skulle vise sig at blive en meget spændende, men også svær lodtrækning for de forhadte divaer.

Første hold er Irland, som er et landshold som har hele verdens sympati. I 2010 gik de glip af VM fordi en vis franskmand bare ikke har fortjent at have hænder, og det skabte kæmpe sympati for de gæve irere. Det er også et land og en modstander man skal have stor respekt for, da de engang har levet uden kartofler i syv år, og har vundet deres gruppe foran blandt andet Rusland.

Irland er dog langt fra gruppens stærkeste hold, og det andet hold vi skal op i mod er Portugal. Portugal kvalificerede sig sikkert til slutrunden foran Island, Norge og Danmark, som lå i en tæt suppedas fire point efter portugiserne. Portugal er uden tvivl et teknisk stærkt hold, som har en rigtig god blanding af tudeprinsesser og møgsvin, hvilket man kommer langt med. Udover en god sammentømret enhed har de også pomademanden Cristiano Ronaldo, som både gør det svært for forsvaret pga. sine store evner som fodboldspiller, men også pga. lyset fra sine colgate-tænder.

Sidste hold er også klart det sværeste. At trække de forsvarende Europa- og verdensmestre er ikke helt perfekt, hvis jeg skal sige det mildt. Jeg vurderer dog at vi har en fair chance mod Spanien, da vi bare kan stå tilbage i vores betondefensiv, og vendte på dem, mens de laver deres 105 afleveringer inden de når over midten. Ydermere vandt de faktisk kun deres gruppe med to point ned til Skotland, så de kan måske godt rystes. Men ret skal være ret, de vandt jo ikke de to mesterskaber for sjov, og vi skal ramme vores ypperste destruktiv-niveau for at få point.

EDIT: Som et lille fun fact kan det nævnes at vi ligger nummer 2 på verdensranglisten. Det er sguda meget skægt, hehe.

"pomademanden Cristiano Ronaldo, som både gør det svært for forsvaret pga. sine store evner som fodboldspiller, men også pga. lyset fra sine colgate-tænder." ;D

Fin update, og elsker din humor :) Glæder mig til du kommer i gang med puljen.

Forza "Antifodbold"  O0

;D ;D

Svær gruppe, du skal videre på defensiven, da de som bekendt vinder mesterskaber.

Dejlig nem og overkommelig gruppe, modsat kvalifikationen hvor Slovenien, Færørerne og Estland trak tænder. Jeg forventer tre x 1-0 sejre, det vil være så ægte. O0

Haha, din humor fremgår tydelig i hver update, især denne.

- Portugal er uden tvivl et teknisk stærkt hold, som har en rigtig god blanding af tudeprinsesser og møgsvin, hvilket man kommer langt med. Udover en god sammentømret enhed har de også pomademanden Cristiano Ronaldo, som både gør det svært for forsvaret pga. sine store evner som fodboldspiller, men også pga. lyset fra sine colgate-tænder

Samtidig skriver du flot, selvom din humoristiske sans godt kan virke hælde over i en noget useriøs blog, men synes ikke det bliver for meget, fin balance. KIU!

Lidt flere billeder ville ikke skade, hvis du spørger mig.

Glæder mig til, at se hvordan du klarer dig i slutrunden.  O0

Best..Blog..EVER!!

Specielt den sidste update var genial, du har uden tvivl min stemme! :D

Eftersom blogkonkurrencen her på FmFreaks nærmer sin afslutning, vil jeg nu lige smide en kommentar til din præstation vedrørende bloggen her. I starten var der masser af humor, indlevelse og spektakulæritet i din fortællemåde. Der blev smurt et dejligt lag humor på. Derefter begyndte det dog at dale lidt på det humoristiske plan, og det virkede - som en anden vist og nævner - som om blogkonkurrencen bare skulle overstås fra din side af. Det er du dog kommet en smule efter igen - hvilket utvivlsomt er glædeligt. I særdeleshed ved dine sarkastiske kommentarer de sidste par updates, er det ved at være tilbage. Det må du meget gerne blive ved med.

Det skriftlige er ikke fænomenalt, men klart, klart over det gennemsnitlige. Der er ikke synderligt mange deciderede stave- eller tegnsætningsfejl i dine indlæg. De forekommer, men ikke noget der på nogen på ulæseliggør bloggen. Indimellem kan du godt udfordrer dine sproglige kompetencer noget mere, synes jeg, da jeg tror, du sagtens ville kunne mestrer dette.

Det grafiske er helt fint - især set i lyset af, at dette ikke er dit primære fokuspunkt. Sådan virker det i hvert fald ikke.
Så en lille opsummering må være, at det hele kører meget fint - men du skal satse på at få humoren til at bære dig igennem slutspurten, hvori jeg håber, vi får en masse opdateringer at se. Så hvis du giver den en skalle og leverer nogle kompetente sidste opdateringer, tror jeg godt, du kan kandidere til min stemme, når vi når til det punkt.

Tak skal du have, Crazy-Poul :D Jeg er glad for at du synes det er sjovt, da jeg prøver at komme igennem på humor :cr:


Jeg er helt enig, Hamza. Og tak for kommentaren. :)


Tror sgu heller ikke at kampene til slutrunden mod andenrangshold trækker så mange tilskuere som en kassekamp mod Færøerne. Mht 1-0-sejrene, kom der desværre kun én af slagsen, men den var også sød. Mere om det i løbet af i dag og imorgen. ;)


Også kæmpe tak til dig Daniel for den konstruktive kritik. Jeg er glad for at du synes balancen er god, for det er svært at være sikker på selv. Tak. O0


Kæmpe tak til endnu en Daniel, det var lidt af en konstruktiv kommentar, som jeg helt klart kan bruge her til sidst. Det varmer når folk gider at skrive 3 solide afsnit om ens blog. Tak. O0

Med hensyn til updates, så kommer der en op fra den første kamp mod Spanien nu her, og måske også en senere. Kampene er spillede, så jeg skal bare lige skrive opdateringerne. :)

Hårdt arbejde ødelagt af dumhed

[float=right][img ]http://i55.tinypic.com/ncb4i9.png[/img][/float]Spanien mod Italien. Det smukke, levende, flydende og underholdende angrebsfodbold, mod det grimme, døde, destruktive og kedelige antifodbold. Så simpelt kunne disse to landes første kamp i EM2012 stilles op. Og efter dagens kamp, lever disse fordomme i bedste velgående, for Italien stillede f.eks. op i den velkendte og hadede 5-4-1-formation, mens Spanien forsøgte sig med deres noget mere flydende 4-5-1.

Spanien tog ikke overraskende kontrollen over kampen fra start, mens mit hold stod afventende og ventede på at der skulle ske noget. Spanierne ligner generelt et hold der spiller efter den gamle øvelse, hvor alle mand på holdet skal have rørt bolden inden der skal scores, og det havde de næsten også allerede gjort hver gang de var kommet over midten. En boldbesiddelse på 62% gav også et fint billede af hvem der varmede bolden mest.

Det var da trods alt heller ikke fordi det slet ikke førte til noget for de smukke spanske drenge, 19 skud mod Italiens syv lød statistikken på. Det var dog ikke 19 voldsomt farlige forsøg, da kun seks af dem røg indenfor rammen, men to forsøg ramte tilgengæld træværket, og Spanien må også være et af de første hold til at skabe hele TO åbne målchancer mod Italien siden jeg tiltrådte som træner.

Vi skabte ikke selv det helt store, men Pazzini havde blandt andet et frit skud inde i feltet som han burde have scoret på, og når man ikke gør det, og samtidig giver modstanderen hele 19 skud, så kan det gå galt, og det gjorde det også. Montolivo, der havde fået chancen fra start pga. De Rossis karantæne, mente at det var nødvendigt at spænde ben for Fabregas ved et frispark lige udenfor feltet, og det gav Spanien en historisk latterlig men desværre også korrekt mulighed fra 11-meter-pletten. David Villa, der havde en hjernedød statistik på landsholdet med 80 kampe og 60 kasser, svigtede selvfølgelig ikke.

Et ualmindeligt ærgerligt nederlag, da vi ellers havde nået et utroligt højt destruktiv-niveau, og Spanien ikke skabte de store chancer. Det der kunne have været noget der havde startet en historisk lavine af tuderi over Antifodbold, blev afværget, da Montolivo så mente at vi skulle forære dem sejren. Det hjælper selvfølgelig ikke, og han har spillet sin sidste landskamp under min ledelse. I den anden kamp vandt Irland ganske overraskende over Portugal.

Ubarmhjertigt italiensk exit

[float=right][img ]http://i55.tinypic.com/15hlc8l.png[/img][/float]Efter det irriterende nederlag mod boldvarmerne Spanien, stod den på et opgør der burde være lidt lettere for os, nemlig kampen mod Irland, det på papiret svageste hold i gruppen. Vi havde De Rossi tilbage fra karantæne, og han skulle vise sig at markere sig hurtigt i kampen. Kampen igennem havde Irland et lille overtag i spillet, nemlig 53% boldbesiddelse, samt 12-11 i skud og 3-0 i åbne chancer, så det var på mange måder en kamp der var lidt tættere på de parametre end kampen mod Spanien. De to kampe fik dog desværre en meget væsentlig ting til fælles.

Men tilbage til hvordan vores skaldede midtbanegladiator De Rossi vendte tilbage med et brag. Efter 23 minutter blev han nemlig helt, da han fra kanten af feltet first-timede bolden i kassen. Et meget kraftfuldt skud, som selv de hårdtskydende irere måtte være en smule misundelige over. Men endnu en gang gjorde vi det svært for os selv. Selvom vi med De Rossis mål kom i vores drømmeposition, hvor vi kunne læne os tilbage og forsvare sejren hjem, forfaldt vi til sindsyge og dumme ting som at stå højt på banen og at ville noget fremad, og derfor gik der kun tre minutter inden det gik galt. Kampens oplevelse, Aiden McGeady, der til dagligt nyder de russiske olierubler i Spartak, blev spillet utilgiveligt fri på højrekanten da Criscito tog sig en gevaldig morfar. Han havde frit løb ned mod Buffon, og han svigtede ikke, 1-1.

McGeady har givetvis været i byen med Criscito en af de foregående dage, og været en glimrende wingman for backen, for Criscito lignede både en utrolig gavmild mand, og en mand der var alvorligt plaget af tømmermænd. I det 49. minut var det nemlig igen McGeady der kunne løbe om bag Criscito og helt frit sparke bolden i kassen. En helt igennem katastrofal indsats af Criscito som uden tvivl kommer til at male mit nye stakit derhjemme pga. den præstation.

Vi fandt dog hurtigt tilbage i kampen igen, da det episke samarbejde mellem Simone P og Simone P igen viste sig at være i særklasse. Simone Pepe slog en knivskarpt og fladt indlæg indover til den 34-årige Cardiff-spiller Simone Perrotta, der gled bolden i mål som en anden Inzaghi. Der var igen håb for vores slutrunde, men måske har alle de fjolser der har talt om ægte fodbold og moralske vindere haft ret, for det virker som om vi har pisset fodboldguden gevaldigt af. Alt der kunne gå galt, skulle selvfølgelig også gå galt. Da McGeady i det 81. minut forsøgte at aflevere bolden på tværs så der kunne sparkes fra kanten af feltet, ramte bolden istedet Chiellini, og røg perfekt ind foran Kevin Doyle midt i feltet, som gjorde sit. Og når sådan noget sker, er der kun én gyldig forklaring. Fodboldguden betaler Irland tilbage efter at Frankrig snød dem fra VM-deltagelsen i 2010.

Resultatet på 2-3 betød at EM var slut før det for alvor var begyndt. Ustyrlige dumheder, og uheld i både afgørende situationer og lodtrækningen, gjorde det svært for os. I den anden kamp vandt Portugal overraskende med 1-0 over Spanien. I vores sidste kamp mod netop Portugal, skulle vi blot redde æren.

Som med så meget andet kan kun gøre én ting.
Blame the french. Urghh algerian idiots.

Ja så blev det til et exit fra EM, men bare rolig, jeg vender tilbage med en sidste update fra kampen mod Portugal, og jeg lover jer at det bliver en værdig afsked. Det bliver fucking italiensk. Vi forlader ikke slutrunden i Betonlandende uden et solidt aftryk.


French...? ... -Toast? Forstår kun det med Algeriet. Hader virkelig det centraleuropæiske land.

De babbede dog også løg til slutrunden, mere om det i den omtalte afslutnings-update.

Hej Ghert
Vil gerne rose dig for bloggen. Det er fedt, at det sjove fylder så meget.
Forstår dog stadig ikke navnet på bloggen.

Navnet er kun for at trække læsere til, det er jeg temmelig sikker på, og mener også han skrev det tidligere. Men ja, de updates jeg har læst, der har det sgu været meget godt - og den eneste blog jeg har læst lidt med i :)

Nå, havde ikke lige set, hvad han skrev før

Super ærgerligt med exitet! Havde faktisk håbet på, at du kunne gå hele vejen med den defensive tilgang.

Som skrevet tidligere, så bærer din humor bloggen alene, men faktisk synes jeg også at du beskriver kampene godt, udover de sarkastiske linjer.

KIU!

Håber du når, at få leveret kampen mod Portugal, inden midnat.  :)

Hey!
Tusind tak skal du have O0
Det er, som JS også siger, et billigt trick for at få læsere. ;)


Det lyder herligt, JS, tak. :)


Det var ærgerligt ja, havde også selv håbet på det, men det gik desværre ikke. For det første havde jeg ikke marginalerne på min side, og for det andet kom formationen lidt til kort mod de bedre hold, selvom den var tæt på at virke, hvis ikke "vi" havde begået de dumme personlige fejl. :)

Den sidste update er klar, den er oppe indenfor 10 minutters tid højest, skal lige læse den igennem og sætte den korrekt ind osv. ;)

En mindeværdig afslutning

[float=right][img ]http://i54.tinypic.com/25zmdr9.png[/img][/float]Alle gode ting har desværre sin ende, og det havde vores deltagelse ved EM også. To nederlag med blot et enkelt mål mod hhv. Spanien og Irland, gjorde ondt på os, især fordi det var vores egne dumme fejl der gjorde udslaget i sidste ende. Men i den sidste kamp havde vi Portugal, hvor vi skulle forsøge at redde æren. Hvis vi slog tudenationen ville vi ikke ende sidst i gruppen, og det ville da trods alt være rart. Portugal kunne dog sagtens stadig nå at gå videre, så deres vilje var i top til dagens kamp.

Men vi ville det anderledes, og på klassisk italiensk vis sluttede vi turneringen af. Igen stillede vi op i den vanlige 5-4-1-formation, som var den samme som mod Irland. Criscito havde ellers været dyr at have med mod Irland, men ellers har han været en fabelagtig spiller for mig gennem min tid som træner, så jeg nøjedes med at skælde ham ud og give ham den føromtalte arbejdsopgave med mit stakit, og så var han klar til den sidste kamp også. Han gjorde det i øvrigt fantastisk, og scorede sammen med Simone Pepe højeste karakterer i La Gazzetta dello Sport efter kampen.

Nok om enkelte spillere, lad os komme tilbage til det denne kamp blev et fantastisk symbol på, nemlig den ækle italienske spillestil. Portugal viste i den grad at det var dem der havde mest at spille for, og de bragte mange mand med frem i angrebene, hvilket udmøntede sig i en skudstatistik på 18-5 til portugiserne, men det var ikke mange af skuddene der var særligt farlige, fordi vi stod så kompakt. Derfor holdt vi stand, og i stedet var det os der løb med det hele til sidst.

Kampens to bedste, stakitmaleren Criscito, og den skaldede, men alligevel kvikke kantspiller Simone Pepe, var mændene i fokus ved scoringen, som selvfølgelig faldt tre minutter inde i dommerens overtid. Et flot Criscito-indlæg fra venstre ramte perfekt Pepe, som med indersiden lagde bolden ind via stolpen. Vi havde smadret Portugals drøm om kvartfinalen, og jeg jublede, bevares, jublen var behersket, men den var der. Jeg havde dog også tid til at kigge over min skulder, hvor jeg så en stortudende Cristiano Ronaldo slå i græsset. I den anden kamp vandt Spanien med 3-0 over Irland der allerede var videre, så de to mandskaber kunne køre den sikkert hjem.

Et skidt EM har nået sin ende, og Italien har bestemt ikke nået det potentiale jeg havde håbet på, og vi er ude pga. dumme personlige fejl. Men nu har denne fortælling været en fortælling hvor jeg ofte har spillet på humoren, og derfor ville det være forkert, hvis jeg skulle ende denne blog i en fesen stemning. Så for at slutte det hele af på en god og sjov måde, får i lige Frankrigs fantastiske EM at gå hjem på. Det er dejligt at vi trods alt ikke er så elendige.

Grim overskrift, dårligt skrevet, dårligt spillet, dårlig taktik, dum bruger og jeg kunne blive ved...

Kan ikke se nogen anden vinder end dig.

Må give Neymar ret.

Du er i min bog en sikker vinder