Print Side - |32| A Life In The Drain

[img ]http://img163.imageshack.us/img163/4162/watfordtopbanner5.jpg[/img]

The New Life

"Neeej, far du må ikke gå derud, nej! Faar!"
Jeg vågner op svedig og forvirret, det hele var bare et mareridt, et mareridt om hvad der engang skete, jeg kan stadig ikke glemme min barndom. Selv 13 år efter, men i dag må jeg ikke være i tvivl, jeg har fået en ny chance, efter 12 år i Watford som ungdomsspiller og en karrieresluttende skade, har jeg fået det, en kontrakt som manager for Watford, i dag skal der skrives under og jeg skal mødes med holdet for første gang siden jeg blev manager. Jeg er kun 26 år og der er en del fra klubben der er ældre en mig, men jeg har altid kunne klare det fordi jeg bare var en spiller og havde en masse taktisk viden. Nu bliver jeg så deres træner, hvordan vil de håndtere det?

Et kort bad, en gang røræg med kyllinge- og baconstykker, en avis, et nyt jakkesæt, ny parfume, nyklippet hår, en ny lejlighed. Ja, en masse nye ting til mit nye liv. Det skulle være en god start, og en overbevisende start. Jeg tager dog ikke til takke med Watford resten af mit liv, jeg vil til Arsenal, det er mit store mål. Jeg skal blive så god at de vil tilbyde mig en kontrakt, en dag sker det, det ved jeg. Der kan desværre bare gå lang tid før det sker, men jeg har tid til at vente på det.

Jeg dukkede roligt op til kontraktunderskrivningen, smilte og gik over til min plads inden jeg skulle sige nogle få ord omkring det hele. "...Det er mig en stor ære at præsentere vores nye manager, Dauntey Quinton Jefferson" Nogle få klappede mens jeg gik hen og satte mig på stolen. "Tak for præsentationen Mr. Taylor (B. formand Graham Taylor). Jeg har været i klubben siden jeg kom til Watford for 12 år siden, jeg kender til det hele i klubben og klubben kender mig. Jeg er beæret over de har tilbudt mig kontrakten og jeg glæder mig til at sætte mit præg på klubben. Jeg er en mand af få ord så jeg siger tak for jeres tid." Igen nogle få der klappede og jeg gav hånd til Taylor og de resterende bestyrelsesmedlemmer.

Grundet regnvejr blev dagens træning aflyst, jeg kunne tage halv skuffet hjem, skuffet over ikke at kunne hilse på spillerne, igen i dag. Jeg kunne så til gengæld sætte en taktik op, som vi skulle træne til den næste træning, dét var en god idé. Det skal nok blive godt.

Next update: Seize the Moment

[img ]http://img51.imageshack.us/img51/6824/85107628.png[/img]

[img ]http://img863.imageshack.us/img863/4162/watfordtopbanner5.jpg[/img]

Seize The Moment

Endnu en morgen vågner, endnu en dag ser lyset, endnu engang skal man ud af sengen, ud og opleve noget nyt, noget nyt og spændende. Første dag på jobbet, første træning med gutterne. Vi skal først have fået sommerpause fedtet væk fra spillerne, nogle af dem er begyndt at se halvkvabsede ud, og det går ikke når vi skal til at spille kampe.

Jeg blev grebet lidt af øjeblikket og fangede mig selv løbe sammen med spillerne, det var dog ikke længe jeg holdt før mit ben ikke kunne mere, så måtte jeg pustende stille mig ud til Stephen Nichols, min assistent træner. Han grinte højlydt. Jeg bad om en lille drikkepause og Nichols overtog arbejdet med spillerne. Her til denne sæson er der kommet en masse unge spillere til holdet, en gruppe med et stort potentiale, og så er det godt med en mand som Nichols, han er fantastisk sammen med de unge, holder en god disciplin og er målrettet og motiverende. Det som han dog mangler er noget taktisk viden og han kunne også være bedre til at lære dem i det offensive, men vi supplerer heldigvis hinanden rigtig godt, da jeg har en masse taktisk viden og er meget offensivt orienteret.

Træningen forløb uden de store problemer, spillerne var blevet godt forpustede og de skal nok sove godt når de kommer hjem. En dejlig første dag på jobbet, det skal nok blive et spændende efterår vi går i møde, jeg kender de fleste spillere og personalet er mine gode venner. Det kan ikke slå fejl!

Next update: The Squad - Keyword: Defence

[img ]http://img51.imageshack.us/img51/6824/85107628.png[/img]

[img ]http://img863.imageshack.us/img863/4162/watfordtopbanner5.jpg[/img]

The Squad - Keyword: Defence

Tilbage ved mit skrivebord, med papir og blyant skulle der skrives en taktik, opstilling, løberuter, defensive linje, alt taktisk stort set. Nichols havde allerede arbejdet lidt på det, men det var mig der stod med det sidste valg. Jeg besluttede mig derfor at gå spillerne igennem, tænke lidt over deres spillestile, personligheder, attituder og hvad ellers var vigtigt om dem.

Keepers:
Scott Robertson (http://img821.imageshack.us/img821/5705/scottrobertsonprofileat.png) bliver vores startende målmand til de første kampe, han har en stærk mentalitet, fin fysik og formår at redde mange svære skud. Han er en lokal dreng, og er elsket af fansene i klubben, men jeg er dog lidt nervøs for hans helbred, hans far døde af en arvelig hjertesygdom, og Scott har endnu ikke villet lade sig teste om han også har sygdommen. Det er derfor også et moralsk spørgsmål om jeg vil bruge ham, hvis han dør i en kamp, så..så..ja så trækker jeg mig tilbage.

Luke Graham (http://img836.imageshack.us/img836/8606/lukegrahamprofileattrib.png) er reservemålmanden, Lue som han bliver kaldt efter sin far "Lucky" Lue Graham, en af de store spillere i Watfords historie, Lues far var en stor spiller, og Lue håber at kunne nå sin fars niveau. Rent teknisk set er han også bedre end Scott, men han falder på det fysiske og mentale.

Backs:
Richard MacRae (http://img837.imageshack.us/img837/7873/richardmacraeprofileatt.png) er en af truppens mest erfarne spillere, han er fast mand på højreback positionen og kommer fint med frem på løbene. Jeg regner ikke med nogle problemer med Richard, han har været i klubben omtrent ligeså lang tid som jeg har, vi kender derfor hinanden utrolig godt og har en masse gensidig respekt for hinanden.

Brendan Williams (http://img339.imageshack.us/img339/9646/brendanwilliamsprofilea.png), en 18 årig knægt med et stort potentiale, han er vores eneste stærke venstreback, og han vil få en vigtig rolle for os. Omkring hans personlige liv er der ingen problemer, han er en lokal dreng der aldrig har været ude i problemer, og han bliver sjældent aggressiv på banen.

Neil Gamble (http://img820.imageshack.us/img820/8448/neilgambleprofileattrib.png) er et 16 årigt stor talent, jeg spår ham en stor fremtid, hvis han modtager den rette træning, og forsætter med den rette træningsmentalitet. Han er en ny dreng i klubben, og jeg er glad for at vores talentspejdere fandt ham op til denne sæson. Det eneste problem med ham er at han er meget umoden og han bukker måske under for presset. Han er dog så god i det defensive arbejde at jeg ikke kan have ham på bænken så han kommer til at spille en masse.

Central Defenders:
Gordon Hegarty (http://img3.imageshack.us/img3/8101/gordonhegartyprofileatt.png), denne 17 årige skotte kan også blive til en stor spiller en dag, han bliver dog drillet en del for sin skotske accent, han lyder utroligt meget som Willy fra The Simpsons, meget sjovt, men også meget useriøst når han kalder på bolden. Med sin stærke acceleration og gode tacklinger er han en spiller der kan fange de hurtigste angribere og være en vigtig spiller ofte. Han hopper også en rimelig højde og er i forvejen 1.89m høj derfor kan han også noget i luftrummet.

Richard Finn (http://img859.imageshack.us/img859/7802/richardfinnprofileattri.png) er den næste forsvarer, han er utrolig hurtig, samme acceleration som Hegarty, men med en højere topfart. Sammen med en fast besluttet mentalitet kan han indhente næsten alle modstandere og tackle dem uden de største problemer. Han er ung og selvom man normalt svinger meget i sine præstationer når man er ung, så er han meget stabil på grund af den beslutsomhed han besidder.

Stephen O'Meara (http://img863.imageshack.us/img863/6505/mearaprofileattributes.png) er en solid indskifter, han er også ung, men har ikke helt de samme kvaliteter som de andre to har. Han gør det godt når han bliver indskfitet så derfor vil han også få en del spilletid.

Defensive Midtfielders:
Matt "Grey Hair" Farrell (http://img848.imageshack.us/img848/8976/mattfarrellprofileattri.png) er holdets kaptajn, ligeså gammel som MacRae, og er uden tvivl holdets fanebærer. Han holder altid gang i truppen, om vi er bagud med 4 eller foran med 4 holder han dem altid fokuseret på at kampen ikke er slut. Voksede op i et fattigt kvarter ikke langt fra Watfords træningsbaner og blev derfor hurtigt sat ind i klubben af forældrene der for alt i verden ville have ham væk fra de farlige gader. Med tiden blev han en stærk spiller, men trods potentialet var der til en flot karriere blev han hvor hjertet var. Hjemme i Watford med sine forældre. Hans styrker er indlysende hans fighterånd, men han er også en stærk boldtackler. Har vi nogen forhåbninger om at blive oppe denne sæson skal han være en af dem der træder i karrakter - og det er jeg sikker på han nok skal gøre!

John Harrison (http://img715.imageshack.us/img715/6328/johnharrisonprofileattr.png) er endnu en ung knægt. Han ligger i skyggen af at spille samme plads som Farrell, ellers ville han få fast spilletid. Han har mulighed for at kunne udvikle sig meget så jeg håber at han vil træne hårdt gennem de næste par år. Jeg ønsker ikke at se flere spillere spilde deres talenter væk med sprut og damer. Det er sjovt i en periode, men det bliver hurtigt kedeligt og så savner man hvad man ellers kunne have oplevet. Tilbage til Harrison, det største problem er klart hans utroligt spinkle fysik, som en defensiv midtbane mand på man meget gerne kunne sætte sig igennem i tacklingerne, men med sin smalle og tynde krop kan det blive et problem for ham, så han skal træne sig op en del.

Alt taget i betragtning er det en fin defensiv vi har, den mangler noget mere erfaring og kvaliteten er tvivlsom, derudover er der kun 2 reelle backs i truppen og det vil nok blive et problem senere hen.

Next update: The Squad - Keyword: Offence

[img ]http://img51.imageshack.us/img51/6824/85107628.png[/img]

[img ]http://img863.imageshack.us/img863/4162/watfordtopbanner5.jpg[/img]

The Squad - Keyword: Offence

Efter en gennemgang af defensiven mangler en af offensiven, her synes jeg vi står lidt stærkere for tiden. En angriber er blevet købt for et stort beløb, navnet er Rhys Baxter (http://img821.imageshack.us/img821/3292/rhysbaxterprofileattrib.png) og han er for de fleste et ukendt blad. Han er blevet hentet for 6.75mio. Kr. og er selvsagt et meget dyrt køb for os, hvis han ikke præsterer kan det i sig selv meget vel koste mig mit job, blot på grund af det pres der kan komme fra fans der nok ikke vil være glade for en dyrt indkøbt angriber der fejler. Resten af offensiven er som følger:

Wings:
Raymond Mitchell (http://img705.imageshack.us/img705/3291/raymondmitchellprofilea.png) er en utroligt dygtig spiller, et teknisk vidunder for vores niveau. Han er typen der nyder at lave tunnel på sin modstander og hælaflevering er han heller ikke bleg for at lave under kampene. Han voksede op i et kaotisk samfund i Nordirland hvor begge hans forældre blev skudt ned, samme dag, samme tid. Det der reddede Mitchell var fodbold. Han spillede godt og blev opdaget af Manchester Uniteds scouts og blev hentet til Manchester, efter 4 år i klubben var han blevet 21 år og var ikke udviklet nok til at de ville beholde ham. Efter flere andre klubber er han kommet til os, han kan få en stor betydning for os og er en meget sympatisk spiller.

Jacob McNally (http://img225.imageshack.us/img225/2908/jacobmcnallyprofileattr.png) havde aldrig forudset at spille fodbold i den næst bedste engelske fodboldrække, og han har stadig ikke forstået det. Han er utroligt beskeden og aldrig til problemer. Han dribler rigtig godt og afslutter koldblodigt. Sådan en spiller er altid dejligt at træne.

Paul Booth (http://img88.imageshack.us/img88/5623/paulboothprofileattribu.png) har et ego på størrelse med jorden. Han voksede op i en rig familie, hans far er ejer af det forbandede firma, The Booth Company. De slavelægger arbejderne der arbejder hårdt i lang tid, til lave lønninger, i beskidte bygninger. Imens Booth, James Booth lever i sus og dus. Lede svin! Paul Booth er heldigvis en fin spiller, ellers ville han være røget ud af karrusellen med det samme jeg trådte til.

Attacking Midfielder:
Billy Muir (http://img855.imageshack.us/img855/8596/billymuirprofileattribu.png) er også skotte ligesom Hegarty og nyindkøbte Baxter, man kan bare ikke se på hans væremåde på banen at han er skotte. For mig er en ægte skotte, en spiller der aldrig giver op, ligesom englændere, men bare mere aggressive, og modigere. Sådan er Muir bestemt ikke, han viger fra enhver tackling hvis muligheden forelægger for det. Uden sin teknik ville han ikke høre hjemme på en fodbold bane!

Robbie Cronin (http://img687.imageshack.us/img687/7568/robbiecroninprofileattr.png) har irske aner, og i de aner må der have været en dødboldsspecialist. Til træning sparker han altid fantastiske hjørnespark, brager den ind på frispark eller udplacerer keeperen på straffe. Samtidig med at han er god med bolden er han en stor gevinst for holdet.

Strikers:
Jake Callaghan (http://img3.imageshack.us/img3/4121/jakecallaghanprofileatt.png) vil få en joker rolle for holdet, den hvide jamaicaner er utrolig hurtig og sparker boldene relativt præcist når han er en-mod-en med keeperen. Han vil kunne dominere modstanderens banehalvdel sent i kampen med sin eksplosive acceleration og høje fart, men han går hurtigt død.

Terry Salmon (http://img534.imageshack.us/img534/5206/terrysalmonprofileattri.png) er vores målscorer, han banker dem ind når det passer ham og han er fantastisk til at rykke fri. Stærk som en okse passer perfekt på ham, sjældent har jeg set tre mand hoppe op på skuldrene af en angriber, der bare løber to skridt videre, skyder og scorer, og bliver stående mens han venter på at de hopper af igen. Efter de er hoppet af siger han så "That'll be 5 pounds for the trip, thank you"

Udover disse spillere har vi også en del på ungdomsholdet som vil komme op og få chancer, men de er alle nye og jeg kan derfor ikke skrive en fin lille beskrivelse af dem som jeg kan med de andre. Nu venter de første prøvelser for os, vi skal have gennemtestet en del i de første træningskampe, det bliver spændende.

Next update: Playing For Fun

[img ]http://img51.imageshack.us/img51/6824/85107628.png[/img]

[img ]http://img863.imageshack.us/img863/4162/watfordtopbanner5.jpg[/img]

Playing For Fun

Vi skulle nu endelig ud på banen og spille. Til at starte motoren op med havde jeg valgt en træningskamp mod reserveholdet. Gordon Hegarty spillede fantastisk og fik også scoret et mål i 4-0 sejren over reserverne, der var ikke det store at lægge mærke til, måske var det mest spændende en af de søde kvinder der stod og kiggede på kampen, det fangede mit blik. Op til flere gange. Man har vel lov til at være ung.

I den næste kamp gik turen til Brechin, Skotland. Kampen var meget lige og blev en fin kamp, trods vi aldrig kom helt i gang og vi tabte 1-0. Det var også fint at vi fik brugt størstedelen af de unge talenter i klubben, og de havde en fin kemi imellem sig, hvilket lover godt for fremtiden.

Northwood var næste stop, her var der ingen tvivl om at vi var bedst. 0-3 Satte sig et tydeligt bevis på at vi var spilstyrende. Jeg talte i hvert fald 10 skud fra os, og de kan umuligt have haft flere end 3 skud. Paul Jones fra ungdomsrækkerne kom ind og spillede suverænt og scorede et mål og lagde op til et.

Shrewsbury og Ebbsfleet blev også besejret med henholdsvis 0-1, og 1-4. Billy Muir blev den helt store spiller i de to kampe hvor han i kampen mod Ebbsfleet scorede to af målene. Banen, hvis man da overhovedet kan kalde den det, var dog langt fra god i Ebbsfleet. Det lignet mest af alt en pløjet mark der var blevet malet grøn. Bolden hoppede også konstant, men det så ud til at overraske dem mere end os.

I de sidste tre træningskampe gav jeg spillerne besked om at have lidt sjov, prøve lidt udfordrende ting. Det gjorde de, og med stor succes! Wealdstone blev overløbet med 0-5, hvor Boreham Wood slap med 0-3. Helt skidt gik det dog for Neath. De formåede at bringe os på 0-1 og 0-2 på dobbeltselvmål på blot en halv time. Derefter legede Jacob Vickers og Billy Muir med og kampen endte 0-4 overbevisende.

Nu nærmer sæsonstarten sig, og jeg glæder mig til at se hvad vi kan præstere mod Portsmouth. En sejr vil måske kunne starte en stime der vil skabe noget jobsikkerhed for mig. Holdet har været dygtige indtil videre, men blot mod mindre hold, og vil de bukke under mod et stærkere hold?
Derudover er jeg nød til, at finde den kvinde jeg så til reservekampen. Jeg kan bare ikke glemme hende. Spillerne afviser at kende til hende, så må jeg jo mande mig op næste gang jeg ser hende.

Next update: Call A Shrink

[img ]http://img51.imageshack.us/img51/6824/85107628.png[/img]

[img ]http://img863.imageshack.us/img863/4162/watfordtopbanner5.jpg[/img]

Call A Shrink

"…jeg løber rundt forvirret og alene i mørke. Jeg ved ikke hvor jeg skal hen og hvad der skal ske, jeg er bange og jeg kan høre skud, til sidst kommer jeg til mit barndomshjem, jeg bliver glad, griner og ler, løber ind i huset og prøver at finde min far, han er på vej ud, ud i haven. Jeg ved der er nogle mænd derude der vil gøre ham noget ondt, jeg råber "Neeej, far du må ikke gå derud, nej! Faar!?" derefter hører jeg skud igen og jeg vågner bradt op."

*Bib bib*

"Det var alt vi kunne nå for denne gang Hr. Jefferson. Næste gang vil jeg have dig til at gå helt tilbage til dengang det begyndte, du kommer til at prøve at være i en terapigruppe, du kan dele dine oplevelser med andre mennesker der har oplevet lignende. Okay? Det godt, så ses vi næste gang."

Første gang til terapi, jeg vil gerne snart kunne glemme det der skete dengang, derfor er jeg begyndt i terapi, det føles mærkeligt at åbne sig så meget for et fremmet menneske og næste gang bliver dt foran en gruppe, men nu må vi se om jeg får det bedre af det. Det bliver hårdt, men jeg må presse mig igennem smerten, jeg vil ikke lade det styre mit liv mere!

Next update: Rock Solid

[img ]http://img51.imageshack.us/img51/6824/85107628.png[/img]

[img ]http://img863.imageshack.us/img863/4162/watfordtopbanner5.jpg[/img]

Rock Solid

Så var det dagen, dagen vi skulle åbne sæsonen op. Endnu engang skulle folk komme på stadion, og se deres helte kæmpe for æren. Den lidt over 110 km. lange tur var blevet taget ned til Portsmouth. Under turen havde det været tydeligt at der bag den glade og selvsikre attitude var en følelse af angst. Angst for om de ville tabe, om de selv ville præstere, om de var gode nok. Jeg var mere rolig end dem, hverken glæde eller frygt kunne spores på mig.

Kampen blev fløjtet i gang og det var let at se at spillerne var nervøse. De turde ikke holde på bolden i mere end 2 sekunder, kun de mere rutinerede spillere holdte bolden lidt. Det var en kamp som blev domineret at Portsmouth, de havde næsten hele tiden bolden og fik den hurtigt igen fra os. Der var ikke meget vi kunne gøre, og så skete det. Portsmouth 1 - Watford 0. Der var en halv time tilbage, presset var stadig fra Portsmouth, men vi fik tilkæmpet os nogle få chancer. Vi fik et frispark nede på egen banehalvdel, det virkede ufarligt, men Farrell trak bolden [float=right][img ]http://img826.imageshack.us/img826/249/dannygrahamblog.jpg[/img][/float]længere frem, helt frem til midterlinjen inden han tog frisparket, dommeren sagde intet. Han sparkede den langt ind mod feltet. Bolden dykkede pludseligt og Rhys Baxter satte en flyvende skalle på bolden, målmanden blev overrasket og den hoppede ind i mål. Jublen var enorm. I sin debut havde Baxter formået at lave det udlignende mål for os. Sådan endte kampen også.

Vi løb ind i problemer mod Shrewsbury i liga cuppen, vi havde besejret dem i en venskabskamp, men det gjorde ingen forskel nu. På trods af hjemmebanefordel og klart bedre hold og spil tabte vi 2-4. Raymond Mitchells to scoringer kunne ikke redde os.

Der var ingen trøst at finde i vores næste kamp. Vi var ude på besøg hos Sheffield United, og selvom det var en intens affære blev der aldrig scoret. Med to point i to kampe manglede der den forløsende sejr. Den kom i hus den følgende weekend. Hjemme mod Swansea. I omklædningsrummet havde jeg fået gejlet dem godt op til kampstart, og da de marcherede på banen var der ingen tvivl i deres øjne. To timer senere stod spillerne i badet og fejrede sejren, øl kapslerne blev knappet op.

Vi havde håbet på at kunne åbne endnu en kasse bajere efter den næste kamp, men Leicester havde helt andre planer. Allerede efter 20 minutter var vi nede med to mål. Og et klodset selvmål i det 80'enstyvende minut sikrede dem en 3-0 sejr uden problemer.

Anført af Jake Callaghan rejste vi os hurtigt igen. Kampen mod Millwall var ikke en flot kamp fra os af. Alligevel slap vi væk med en tre måls sejr. Jake Callaghan stod for to af målene, og skotske Gordon, eller Willy, stod for det sidste. Mod Ipswich dominerede vi ellers kampen totalt, men vi var ikke skarpe i den kamp og den endte kedeligt 0-0.

Doncaster fik ikke et ben til jorden da vi invaderede deres stadion. Vi var tørstige efter at få endnu en sejr og kunne smage en top 7 placering med en sejr. Terry Salmon satte et enmandsshow i gang og fik scoret et hat-trick. O'Meara scorede også et enkelt mål og der blev sikkert hevet en 7. plads i land. Nu var jagten gået ind på en top 5 plads. Den skulle fanges imod Scunthorpe, Terry Salmon var igen en uhyggelig vigtig faktor, da han efter 21 minutter bragte os foran til slutresultatet 1-0.

Efter en turbulent måned ligge vi på en 5. plads. Det er jeg ovenud lykkelig for, men jeg håber på vi kan presse os selv endnu højere. Vi skal lukrere på denne form så meget som muligt, så kan vi ikke tabe så meget senere hen.

Next update: Rock Bottom

[img ]http://img51.imageshack.us/img51/6824/85107628.png[/img]

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

Rock Bottom

Jeg vågner med en tydelig smerte, en bekendt smerte. Smerten af at have svigtet, svigtet nogle man elsker eller holder af. Svigtet fordi... fordi man havde undervurderet modstanden, ikke forventet at det ville være så hårdt. Ja, den smerte føler jeg lige nu, og den bliver kun større idet jeg kigger ned på avisen på stuebordet. "Johnson Is Fired!".

Jeg ligger mig ind i sengen, den dårlige smag er stadig at finde i munden. På vej til sengen hev jeg en whisky ud af barskabet. En tår whisky skal nok fjerne smagen. Jeg tager en stor slurk, men smagen forsvinder ikke, en slurk mere, der forsvandt den. Jeg har ikke barberet mig i en måned nu, jeg har heller ikke været i bad, jeg er begyndt at vænne mig til mit udseende og lugten. Depressionen er omfattende. Jeg ved godt at lykken ikke er at finde i bunden af denne whisky flaske, men det får mig ikke til at stoppe med at drikke den. Jeg bør nok forklare nu at jeg ikke er fyret, endnu. Medierne vil altid skrive sit, og siden jeg ikke har været ved trænerbænken den sidste måneds tid er der indlysende en masse spekulationer. Derudover har vi ikke fået point i den periode,7 kampe har vi tabt i streg, med en samlet målscore der siger 3-16, mod os.. Vi ligger blot 2 point over nedrykningen, Håbløst forsvar, imponerende uinspireret og ineffektivt angreb. Katastrofalt.

Jeg brød sammen for godt og vel en halvanden måned siden, jeg stressede videre og troede ikke det ville blive så slemt. Jeg tog fejl. Kort efter det første sammenbrud kom det næste, og det næste. Til sidst lagde jeg ikke mere mærke til dem, det var alt sammen en del af den samme grå verden. En verden der for mig stod stille, uden glæde eller andre følelser der var tegn på noget godt. Blot en masse vrede, smerte, angst og tvivl.

Jeg havde aldrig før følt mig afhængig af sprut, det ændrede sig hurtigt. Nu skal jeg, heldigvis, snart afsted til terapi, så må vi se om det hjælper.
Wish me luck.

Next update: A Tough Start

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

A Tough Start

Første gang til terapi, en masse mennesker jeg ikke kender sidder og venter på at høre min livshistorie, jeg rejser mig op, går hen mod hvad man kan kalde en talerstol. Jeg læner mig frem og lægger albuerne på træet. Så begynder vi.

"Godaften, mit navn er Dauntey Quinton Jefferson, dette er min historie.
Jeg har aldrig fået noget foræret, jeg voksede op i den fattigste og mest voldelige del af Hackney, en del af London der i forvejen var stærkt belastet.
Min far var alt jeg havde, min mor hørte jeg aldrig om.
Dengang jeg var blot var en dreng døde min far, han blev,skudt, for…for øjnene.. af.. Mig.
Det var en af de utallige bander og grupperinger der var Hackney, jeg, ja jeg var vel heldig og slap væk.
Det er faktisk ret utroligt han havde overlevet så længe, vi er sorte og der er meget racisme i Hackney, især om natten er det farligt.
Jeg mistede også min bedstefar dengang, han døde på vej til sit natarbejde, han gik almindeligt på gaden som hver anden dag, de dukkede op bag ham slog ham ned og skød ham, gentagne gange. De prøvede at stjæle fra ham, men det er svært at tage noget fra en mand der ikke ejer andet end kærlighed, kærlighed til sin søn og sit barnebarn.
Alt han havde var min far og mig, han prøvede at give os et godt liv, og det gjorde han også.
Betingelserne var hårde, men han havde altid haft mere end ét arbejde til tider arbejdede han hele tiden. Af én årsag, han sparede op til at min far og jeg kunne tage mig ind til Highbury, vi skulle se heltene fra Arsenal spille. Min far var arbejdsinvalid så min bedstefar måtte arbejde for ham.
It's a hard life, living. "

Next update: Fighting Back!

[img ]http://img863.imageshack.us/img863/4162/watfordtopbanner5.jpg[/img]

Fighting Back!

Whiskyen er borte, det samme er fuldskægget og den dårlige lugt. Terapien har tydeligvis hjulpet, jeg mærker forbedringen tydeligt. Normalt har jeg aldrig brudt mig om sneen, men da de første snefnug ramte jorden i sidste uge følte jeg ikke den vanlige irritation, som ellers var normal for mig. Jeg begyndte at smile, huskede tilbage til dengang man kastede med snebolde, lavede snemænd og sneengle. Den uskyldige barndom. Jeg tog mig selv i at kaste en snebold efter et træ for at se hvor godt jeg kunne kaste, sikker forbier. Ingen overraskelse, der var jo en grund til at jeg blev fodboldspiller.

Den store glæde fra mig har tilsyneladende smittet af på mine spillere, enten det eller også var det en trods reaktion på at de havde tabt 7 i streg. Jeg vælger naivt at tro at det er min fortjeneste det hele. Vi startede ud med at få 2 uafgjorte kampe i træk først mod krystal paladset, vi tog hjem fra paladset med en 0-0 kamp, takket være Scott Robertson der havde en fantastisk kamp. Kampen efter var vi hjemme og tog imod Norwich, 93 minutter [float=right][img ]http://img152.imageshack.us/img152/6088/johnharrison2.jpg[/img][/float]senere var scoren 2-2. Vi havde haft et solidt tag på dem det meste af kampen men kunne ikke score sejrsmålet til stor ærgrelse for os, såvel for vores fans.

Barnsley lagde baner til det der blev vores første sejr i lang tid, en ufortjent en dog. Vi scorede det vindende mål 5 minutter før tid og holdte dem fint tilbage og hev 3 vigtige point hjem. Vi red på bølgen af succes og i den næste fik vi endnu en sejr. Her var det over Hull, som på et klodset selvmål lagde an til endnu en sejr.

Middlesbrough og Robin Hoods venner fra Nottingham Forest satte dog en stopper for bølgen. Vi kunne ikke slå henholdsvis 3. og 1. pladsen, men blev heller ikke besejret. På fjendtligt land fik spillerne hevet en 2-2 hjem, jeg var stolt, ikke over resultatet, men over at se hvordan hver en duel betød noget. Der blev ikke holdt tilbage i tacklingerne, det blev der heller ikke fra modstandernes side af, hvilket vores første målscorer Rhys Baxter fik at føle da han fik en mindre alvorlig skade i kampen. Imod Robin Hoods tropper gjorde vi det mod ham som han gjorde mod de rige, vi tog nemlig to point fra dem, det ene tog vi selv, og resten gik til velgørenhed, formoder jeg.

Cardiff gad til gengæld ikke tabe point til os. Det så ud til vi ville slippe med et 2-0 nederlag, men det var ikke nok, så i overtiden scorede de til 3-0, vi kunne derfor tage bedrøvede hjem efter en mislykket tur til Wales. Vi fik heldigvis lidt medgang i denne kamp, fordi selvom vi blev domineret var vi lige ved at vinde. Med 3 minutter tilbage af ordinær spilletid scorede Richard Jennings et klassisk dødboldsmål. Glæden var stor, men den holdt ikke længe, allerede 1 minut senere gik de ned og udlignede og dommeren havde ingen tillægstid lagt til. Det var nok også meget heldigt for os, selvom det var usædvanligt.

Julen nærmede sig, glæden forsvandt roligt, og den blev afløst af endnu en omgang tristhed, denne gang af ensomhed. Jeg manglede en kvinde at hold om, jeg tænkte stadig på hende jeg så i starten af sæsonen. Jeg havde ikke kunnet finde hen, indtil jeg efter en sen aftenstræning og personlig løbetur kom hjem til et brev. Et af de mere romantiske, hvor der udenpå var et aftryk af de læbestift smurte læber, der nænsomt havde kysset konvolutten. Var dette brev fra den kvinde? Jeg kunne ikke vente til at åbne brevet, jeg blev helt mundlam af at læse det…

Next update: Wait What?

[img ]http://img51.imageshack.us/img51/6824/85107628.png[/img]

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

Wait What?

Jeg gjorde klar til at åbne brevet, forestillede mig hvad der ville stå, var det for alvor eller var det en joke, lavet af en eller flere af spillerne.
Nu skulle det åbnes, det første der kom frem var et billede af mig som barn på en trehjulet, med en vandpistol i hånden. Jeg genkendte straks billedet, min far havde dette billede på sig den dag han blev skudt. Der sneg sig flere tårer frem, jeg prøvede at holde dem tilbage, men strømmen var for kraftigt, og med et stod jeg og græd. Jeg var ikke sikker på hvorfor, men jeg følte en stor lettelse. Jeg havde ikke grædt for alvor i lang tid, følelsen af at lade tårerne flyde ned ad de skægstubbe tilgroede kinder var uvirkelig.

Efter at have grædt i gennem, tænkte jeg at rigtige mænd også kunne græde, og hvis de ikke kunne var jeg helt ligeglad. Ingen skulle bestemme hvad jeg skulle gøre for at være en rigtig mand. Jeg kom i tanke om selve brevet, jeg tog konvolutten frem og hev brevet ud af den. Følgende var hvad der stod i brevet:

"Kære Quincy.
Jeg undskylder mange gange på forhånd, det var ikke sådan her det skulle være. Jeg ønskede aldrig din far død, og heller ikke din hårde opvækst. Jeg ville dig det bedste, men jeg kunne ikke redde dig, jeg måtte flygte, hvis jeg var blevet tilbage var det gået værre endnu. Du er blevet til en flot ung mand, jeg er stolt af dig, du vil gøre enhver moder stolt. Ligesom du har gjort din egen moder stolt. Opgiv aldrig håbet, fortryd aldrig hvad du engang gjorde, fordi når det kommer til det, så gjorde du det med den rette hensigt. Med hjertet med dig. Lev livet, du fortryder det hvis du ikke gør det.
Kærlig Hilsen, en kvinde du aldrig fik lov at kende."

Jeg vendte papiret om for at se om der var mere, det var der ikke. Da jeg vendte papiret om igen, var det tydeligt hvordan mine tårer havde vædet papiret, det var begyndt at blive sløret. Jeg gik over til radiatoren og hang papiret til tørre, i et desperat forsøg på at redde hvad der reddes kunne.

Jeg ved ikke hvem kvinden er, jeg har en idé, men jeg er langt fra sikker. Jeg håber jeg hører mere fra hende, det er skræmmende at hun har det billede af mig, hvor har hun det fra?

Next update: Time Flies, Years Passes By, As We Powerlessly Looks Upon Eternity

[img ]http://img863.imageshack.us/img863/4162/watfordtopbanner5.jpg[/img]

Time Flies, Years Passes By, As We Powerlessly Looks Upon Eternity
[float=right]H Watford 3 - 0 Sheff Udt
A Watford 0 - 1 Leicester
A Watford 0 - 2 Swansea
H Watford 4 - 1 Portsmouth
A Watford 1 - 1 Coventry (FA)
H Watford 2 - 2 Millwall
H Watford 0 - 1 Coventry (FA)
A Watford 0 - 0 Ipswich
A Watford 0 - 1 Burnley
H Watford 2 - 0 Doncaster
A Watford 2 - 1 Scunthorpe
H Watford 1 - 1 Preston
A Watford 1 - 1 Q.P.R.[/float]
Jeg har nu ventet i 2 måneder, ventet på ny kontakt fra den ukendte kvinde der
sendte mig brevet. Jeg tror ikke længere at det er den kvinde jeg så til kampe, hun ville ikke have lige dét billede af mig. Jeg har en bange anelse for hvem det er, men hvorfor skulle det være hende. Først efter alle disse år, hvorfor ikke dukke op før, for længe siden, på et tidspunkt der kunne have reddet mig fra traumer.

Igennem de to måneder har der været op- og nedture, ligeså mange sejre som nederlag, men flest uafgjorte kampe. De fleste kampe har vi haft marginalerne med os, og med fight og vilje fået point med os. I nogle af de andre kampe var der intet der virkede, en simpel 3 meters aflevering røg forbi manden der skulle modtage den, tacklinger sad ikke på bolden - men på spillernes ben, ubevidst og bevidst. Tæmninger endte med indkast eller kontra til modstanderen. Det skal der ændres på fremover, vi skal have længere imellem dårlige kampe. Gennem fight skal vi holde os inde i kampe hvor det går dårligt.

Terry Salmon har vist sig [float=right][img ]http://img716.imageshack.us/img716/5672/fightgv.jpg[/img][/float]spiller, og gjort en fin figur oppe som en farlig målscorer. Med 5 mål i 13 kampe har han været holdets mest scorende forrest. Den spiller der eller har været bedst har uden tvivl været Scott Robertson. Vores målmand har ikke været i stand til at holde alle målene væk, men har ofte reddet os et eller to point. Jeg husker tydeligt hvordan der gik et sus igennem tilskuerne på Vicarage da Scott Robertson først afværgede et straffe, slog et efterfølgende skud væk fra målet med en knyttet næve, og til sidst greb et lobbet skud. Derefter satte han en kontra igang, den kontra endte med en scoring af hvem ellers end, Terry Salmon.

Jeg skal for første gang i to måneder til terapi igen, jeg har både gode og dårlige følelser for det. Jeg ved det vil gøre ondt, men det vil være godt i længden, det er kun derfor jeg sender mig selv igennem det igen. Depressioner som den jeg havde sidst, kan koste mig jobbet, det vil jeg ikke risikere. Jeg er ikke nået så langt for at stoppe. Jeg er heldig at Watfords bestyrelse kender mig så godt, ellers var jeg nok røget på porten allerede, nu må jeg bare ikke skuffe dem.

Next update: Sacrificing For Those You Love

[img ]http://img51.imageshack.us/img51/6824/85107628.png[/img]

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

Sacrificing For Those You Love
Det var bare ikke let for os at[float=right][img ]http://img191.imageshack.us/img191/7174/oldhighbury.jpg[/img][/float] komme til stadion og man hørte konstant om sorte der blev stukket eller skudt ned, voldtaget hvis det var kvinder.
En hård barndom var hvad jeg fik, skuddene kunne høres gennem de tynde vægge og vinduer. Man var fanget i en konstant krigszone.
Vores eneste mulighed for at komme til Highbury var ved hjælp af min fars arbejdskollega, Ryan. Ryan var hvid, men ingen racist, han var et af de få gode mennesker i Hackney. Han havde en pickup truck og kunne have mig og min far på 'ladet' når vi kørte derud, dermed skete der os ikke noget og vi kunne se en Arsenal kamp uden fare. Den ene kamp var på min fødselsdag. Min far og Ryan havde en ekstra overraskelse til mig, en gave jeg skulle have fra vognen med merchandise ude foran indgangen. Jeg vidste intet om det. [float=right][img ]http://img638.imageshack.us/img638/5321/oldpickuptrucksydneham.jpg[/img][/float]
Vi kom hen mod vognen min far bad mig om at lukke øjnene, jeg ventede spændt, jeg kunne næsten ikke holde dem lukkede længere. "Så må du åbne dem!" råbte han. Han stod med et halstørklæde udstrakt. Tårerne begyndte at løbe, en uforglemmelig dag var født, og kampen var i særklasse, de havde skaffet gode pladser til kampen mod Tottenham. Vi vandt 3-1. en fantastisk kamp.
Vi kørte hjemad igen, min far og jeg morede os på ladet og han fortalte om dengang han var barn, alt det vi var ude for normalt var nærmest glemt.
Men med et blev vi mindet om hverdagen.
Ryan stoppede pickuppen, og en bondeknolds agtig stemme råbte.
Det var en af de racistiske bander der stoppede Ryans pickup.
De bad ham om at stige ud, og spurgte hvad der var på ladet, han sagde det bare var noget brænde til derhjemme. De troede ham ikke og gik over for at fjerne tæppet som lå henover min far og jeg.
Min far fornemmede faren. "Jeg elsker dig skat og har altid gjort det, glem det ikke, løb hjem så hurtigt du kan, der er en adresse skrevet på et papir på stuebordet, det er der du skal hen, hvordan du skal klare dig, det ved jeg ikke, men held og lykke skat. Fa…farvel." Han kyssede mig på panden, hans stemme knækkede flere gange og der løb tydeligt tårer ned ad kinden på ham. Han flåede tæppet væk fra sig og dækkede samtidigt mig mere til, hvorefter han spurtede af sted. Flere skud kunne høres, han faldt til jorden, klasket af hans krop der ramte asfalten var forfærdelig. Jeg kiggede op. Der lå han, død i en pøl af blod, jeg vidste at dette var min eneste chance for at flygte. Jeg tog en dyb indånding og løb…

Next update: Forgetting The Past, Seeking The Future

[img ]http://img580.imageshack.us/img580/8752/ripg.png[/img]

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

[float=right][img ]http://img19.imageshack.us/img19/8684/dadson2.jpg[/img][/float]
Forgetting The Past, Seeking The Future
Jeg nåede væk før de opdagede noget og ville gemme mig indtil de kørte væk, jeg troede de var færdige nu. Jeg græd allerede og ville ikke opdages. Jeg prøvede at vikle mine ører ind i halstørklædet, idet de tog en pistol op til tindingen på Ryan. Jeg turde ikke gøre noget og skyndte mig at løbe videre, jeg hørte tre skud og at han faldt til jorden.
Jeg låste mig ind i huset og brød sammen, jeg kunne ikke stoppe, nu var alle jeg kendte døde, den eneste jeg ikke kendte var min mor, om hun var død vidste jeg ikke. Der var for mørkt til at jeg kunne læse hvad der stod på sedlen og vi havde ingen strøm. Jeg vidste at jeg måtte videre nu, inden de fandt frem til mig. De havde ingen spor efter mig, men jeg følte mig ikke tryg mere. Jeg var kun tretten år gammel og vidste intet om hvad jeg skulle gøre.
Alt jeg kunne gøre var egentligt at pakke alle mine ting i en lille rygsæk, finde en lygtepæl udenfor, læse sedlen og komme videre.
I min taske havde jeg et billede af min far og mig, samtlige Arsenal billetter fra hver kamp vi havde set, en køkkenkniv, nogle tændstikker og et tæppe.
Hvor ville skæbnen føre mig hen?

Next update: Forgetting Where Do I Belong?

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

Where Do I Belong?
"Watford, Watford West, 26th Belgrave Avenue. Good luck child, looking forward to meet you. Stay home, I will pick you up tonight.
Uncle Dave"
Jeg undrede mig over hvem Dave var, der stod han var min onkel, men jeg havde aldrig hørt om ham. Han ville hente mig, men hvordan skulle vi komme sikkert ud herfra, og var han her allerede for at hente mig?

Jeg løb udenfor, ingen bil endnu. Jeg gemte mig i buskadset overfor huset. Jeg tænkte det var sikrest, hvis[float=right][img ]http://img833.imageshack.us/img833/622/bobwilson2.jpg[/img][/float] det nu ikke var ham der kom forbi i første omgang. Jeg begyndte at falde til ro, øjnene blev tunge og synet sløret. Jeg så min far, han stod og vinkede til mig imens han grinte. Han var lykkeligere end nogensinde før. Han havde en Arsenal trøje på, og ved siden af ham stod Liam Brady og Bob Wilson. Legenderne min far havde elsket da de spillede for Arsenal. Jeg stod på en græsplæne idet den ændrede sig til Highbury, jeg stod og skulle skyde straffe mod Wilson. Min far og Brady heppede på mig, jeg løb til bolden og skød...

Lyden af en motor vækkede mig fra en ellers dejlig drøm. Jeg opdagede at jeg stadig lå udenfor i buskadset. Bilen stoppede og der steg en høj hvid mand ud af den. Jeg tvivlede på det var Dave. Han kiggede rundt. Jeg havde tydeligvis ikke gemt mig særlig godt, fordi han kiggede lige mod mig og fik øjenkontakt med mig. Jeg kunne se i hans øjne at han ikke ville mig noget ondt, noget sagde mig, at han godt kunne være Dave. Han gik mod mig og spurgte mig om jeg var Dauntey. Jeg gik ud af busken, med nervøse og forsigtige trin gik jeg mod ham mens jeg nikkede. Han tog fat i mig og knugede mig ind til sit bryst, "Hvor er jeg glad for at du er i sikkerhed, nu skal jeg nok få dig i sikkerhed". Han uglede mit hår. Han prøvede at smile, men der stak en bitterhed ud bag smilet. "Godt at se dig igen, er du klar til at køre, har du pakket alt du skal have med? Vi kommer ikke tilbage hertil".
Se mig igen? Hvornår havde han sidst set mig? Jeg nikkede til ham og satte mig ind i bilen.

Watford, tænkte jeg, en helt ny start. Nye mennesker, bedre mennesker forhåbentligt. Det sidste jeg tænkte var: Du ofrede dig ikke forgæves far, jeg skal nok blive noget stort. Jeg vil en dag være spiller for Arsenal, jeg vil blive en legende. Ikke for mig, for dig far.

Next update: Fighting On

[img ]http://img580.imageshack.us/img580/8752/ripg.png[/img]

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

Fighting On
Da marts måned begyndte var vi inde i en flot formkurve, og træningen blev skræddersyet i hver mindste detalje til modstanderens taktik og spillere. Løbetræning[float=right][img ]http://img831.imageshack.us/img831/8539/rainydayy.jpg[/img][/float] og skudtræning blev de bedt om at gøre i fritiden. Slutspurten var sat i gang, og vi var stadig ikke reddet fra nedrykning, en dårlige slutning og vi ville rykke ned. Det ville jeg ikke have skulle ske!

Til den første kamp i marts måned væltede det ned med regnen. Banen blev næsten oversvømmet før kampstart, men dommeren var helt ligeglad. Jeg beordrede spillerne til at lave en masse glidende tacklinger, jeg kunne huske hvordan det var at lave glidende tacklinger i regnen som dreng, en fantastisk følelse. Følelsen af det våde græstæppe der lod en glide mod en velplaceret tackling - eller mod en sviner på modstanderens ankel. Kampen blev da også en hårdt spillet kamp, og der blev gledet igennem. Regnen ødelagde meget spil i kampen, og vi kunne ikke få vores angreb til at fungere, to selvmål fra Leeds skulle der til, de kunne heller ikke skabe noget offensivt og skulle bruge en heldig dødbold til at reducere, men det var for sent. En kold og regnfuld dag sluttede med tre vigtige point.
[float=right]H Watford 2 - 1 Leeds
A Watford 1 - 0 Bristol City
H Watford 0 - 0 Derby
A Watford 2 - 1 Coventry
H Watford 0 - 2 Crystal Palace
A Watford 0 - 1 Norwich
H Watford 0 - 0 Barnsley
A Watford 1 - 1 Hull
H Watford 1 - 1 Middlesbrough
A Watford 1 - 4 Nottm Forest
H Watford 1 - 2 Cardiff
A Watford 5 - 1 Reading[/float]
Regnen fortsatte det meste af marts måned, ikke altid i så store mængder, men nok til at det var irriterende. Det stoppede os dog ikke fra at have en af vores bedre perioder, hvor vi vandt tre ud af fire kampe.
Da regnen forsvandt, forsvandt vores gode stime også. Den første solskinsdag tabte vi hjemme mod Crystal Palace. Spillerne kunne ikke ramme hinanden med afleveringer og vi tabte med overbevisende stil med to mål. Heldigvis havde vores ti point i de sidste fire kampe næsten sikret os fra nedrykning, så der var ingen fare på færre.

Jeg sad en dag på mit kontor. Jeg kiggede blot ud, ud på naturen, regnen der slog ned på jorden. Den simple smukhed der var over det, den elegance det havde over sig, og alligevel den styrke den besad. Vand er hovedingrediensen i liv, og den falder blot ned på os, og alligevel hader vi den. Fra den dag af holdt jeg mere af regn end jeg nogensinde havde gjord før. En regnfuld dag - en god dag.

Next update: Forgetting We Stayed Up

Citat af: Swizz CataR 23 Apr 2011, 10:44

Du skal sq have enorm ros for at hænge i, Benjoe. Du har desværre fået uhyre få kommentarer, men ikke desto mindre kører du flot derudaf alligevel. Derfor har du min fulde respekt, det kræver sq en god blogger at gøre således. :) Jeg håber og regner med, at du holder ud helt til enden,

Tak for kommentaren, Swizz. Som du siger har der været få kommentarer, så det varmer med de tre kommentarer der er kommet her til morgen. Jeg forsætter helt klart til enden, men slutter så desværre bloggen af dér, da der skal startes en ny op til FMDs blogkonkurrence. :)

Citat af: massu14 23 Apr 2011, 11:17

Fuldstændig enig.
Jeg har talt indlæggene i denne tråd, og før min kommentar er der kun syv indlæg, du ikke har lavet.
Iøvrigt rigtig flot arbejde O0
KIU

Også tak til dig, Massu. :)

Citat af: The Red 23 Apr 2011, 12:58

Respekt for dit gå-på-mod! Det er sku noget der mangler hos mange bloggere. Det at du kan fortsætte med at spytte updates ud selvom kommentarerne måske ikke har været der, er sku flot. Jeg læste din blog igennem i går aftes og må sige, at stilen i bloggen desværre ikke helt fanger mig, men udover det er det en flot blog som du har kreeret, og bare det at du har holdt motivationen oppe så længe på trods af de få kommentarer, giver dig et stort kryds i min bog!

Jeg er også meget glad for din kommentar, The Red, så du får også en tak. Det er dog ærgerligt stilen ikke fanger dig, men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Håber krydset er stort nok til din stemme. ;)

[img ]http://img863.imageshack.us/img863/4162/watfordtopbanner5.jpg[/img]

We Stayed Up

[float=right][img ]http://img232.imageshack.us/img232/4541/bloodsweattears.jpg[/img][/float]
Når jeg ser tilbage på den første sæson som træner i Watford, føler jeg hverken glæde eller vrede, hverken succes eller fiasko. Blot en sæson der skulle overstås, helst uden nedrykning. Den første sæson er aldrig nem, og man skal vende sig til det hele. Pressen ikke mindst. Dem har jeg aldrig kunnet lide, og fik da også sagt flere dumme og lettere hadske kommentarer til de forskellige journalister - men så kan de lade være med de dumme spørgsmål!

Vi endte på en fin 16. plads, og bestyrelsen accepterede dette, til trods for at jeg i starten af sæsonen lovede dem en 10. plads. Fansene er dog, med rette, skuffede, og håber på forbedring til den næste sæson, noget jeg også selv forventer. Vi skal få styr på den offensive del, vi skaber fint med chancer, men vi scorer sjældent på dem, og hvis vi vil rykke op til PL skal vi blive bedre til at score på de lette chancer!
Fansene kårede årets spiller i truppen, og selvom jeg ville mene, at det burde være enten vores topscorer Terry Salmon eller vores målmand Scott Robertson, ja, så valgte de vores højreback Richard MacRae. Han har da også gjort det fint, men jeg synes nu ikke han gjorde det ligeså flot som de andre, men nuvel, fansene bestemmer.

Next update: Mommy, Is That You?

Ligaen (http://img814.imageshack.us/img814/3896/npowerchampionshipinfore.png)

[img ]http://img51.imageshack.us/img51/6824/85107628.png[/img]

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

[float=right][img ]http://img846.imageshack.us/img846/8299/youngblackman.jpg[/img][/float]
Mommy, Is That You?
Endnu en regnfuld dag. Godt nok har jeg intet imod regn, men lige en dag som i dag, der kunne man godt undvære regnen. Det er i dag, dagen jeg endelig møder den kvinde der sendte brevet til mig. Hun sendte mig et brev for omkring en måned siden. Der stod mødested og tidspunkt, og til slut en lille hilsen: "Glæder mig til vi ses".

Jeg havde købt nyt jakkesæt, til dagens anledning. Men dette vejr ødelagde det næsten, og mit nyklippede hår, ja, det lignede i hvert fald ikke dét det skulle. Det tegnede ikke godt, men spændtheden over at endelig skulle møde hende gjorde at det ikke betød noget. Intet gjorde, lige i dette øjeblik stod tiden stille, det lyder som en kliché at tiden stod stille, men det gjorde den virkelig, eller kun delvis.

Jeg trådte ind på restauranten, "Flower Drum" hed den, den duftede kraftigt af karry, jeg kan godt lide karry. Jeg lagde hurtigt mærke til at det var en kinesisk restaurant, hvilket jeg også burde have regnet ud, der stod trods alt "Chinese Restaurant" ved siden af navnet udenfor. Jeg gik rundt og ledte efter en hende, jeg havde intet udseende at gå efter, så jeg besluttede mig for at gå rundt og spørge folk.

"Venter du på en Dauntey?" Nej lød svaret ved bordene, indtil jeg spurgte en ældre dame, et bredt smil dukkede op "En ung mand kunne man da godt sådan have til at spise med, men så betaler du også selv for maden, unge [float=right][img ]http://img695.imageshack.us/img695/3141/26119944.jpg[/img][/float]mand!" Jeg grinte høfligt, forklarede hende at det så ikke var hende og gik roligt videre.

"Dauntey? Dauntey Quinton Johnson?" Jeg vendte mig, og kiggede lige ind i øjnene på en ung og smuk kvinde. Jeg nikkede og smilte til hende. Jeg spurgte hende om det var hende der havde sendt mig breve, det var det. Hun så bekendt ud, men fra hvor. Nu kunne jeg huske det, fra venskabskampene, det var den smukke kvinde jeg så dengang.

Jeg var forvirret. Hun ledte mig hen til et bord og vi bestilte mad. Jeg troede det var min mor der sendte mig brevene, men hun var alt for ung til at kunne være min mor, og tanken om at stå og savle over sin mors udseende…nej, det kunne ikke være hende.

Vi snakkede under hele middagen, og efter vi havde spist ville hun videre i byen, det var ikke noget jeg havde lyst til, så jeg inviterede hende hjem, sådan at jeg kunne finde ud af hvem hun egentlig var.

Next update: How Is That Even Possible?

[img ]http://img846.imageshack.us/img846/673/wine1.jpg[/img]

How Is That Even Possible?
Hånden rystede idet jeg prøvede at låse os ind i huset, jeg smilte akavet til hende og kunne stadig ikke få nøglen til at ramme. Hun tog nøglen ud af min hånd mens hun smågrinte, det søde pigegrin som fik benene til at smelte under en. Derefter låste hun døren op og gik ind, jeg kom med kluntede skridt gående efter hende, fortryllet af hendes parfume.

Vi kom ind i stuen, hun lagde hurtigt mærke til billedet af min far på væggen. "Din far var en utrolig mand." Jeg smilte tilbage, selvom jeg gerne ville sige noget, kunne jeg ikke åbne munden. Jeg stod blot og kiggede på billedet, og som sekunderne gik, blegnede smilet.

Jeg bød på et glas vin, jeg skulle have nogle andre tanker, og vin passede fint ind, til at bryde tanken om min far. Jeg overvejede at hive en flaske whiskey frem, men tænkte at det ville være dumt. Jeg dæmpede lyset og sank ned i min bløde sofa. Hun satte sig ved siden af mig, og kiggede mig i øjnene. "Du kan slet ikke huske mig?" Jeg rystede på hovedet. "Siger navnet Cailyn dig slet ikke noget?" Endnu engang måtte jeg ryste på hovedet. "Det forstår jeg godt, sidst du mødte mig var du kun 9 år, jeg glemte dig aldrig, Quincy." Hun smilte, igen. Hendes søde tænder havde brændt sig fast på min nethinde, hver gang jeg lukkede øjnene så jeg hendes smil.
[float=right][img ]http://img809.imageshack.us/img809/294/teenshelter.jpg[/img][/float]
En flaske vin var tømt så jeg gik ud og hentede en ny, jeg måtte selv have drukket alt vinen, udover lige det glas hun fik til at starte med. Jeg følte mit syn var blevet lidt langsommere end normalt, og mit hoved svajede fra side til side. Jeg havde dog endelig fået mandet mig op til at spørge hende. "Du er ikke min mor vel?" Hun begyndte at grine, og svaret nej kom hurtigt. Godt hun ikke blev sur.

"Jeg er ikke din mor, jeg er blot din gamle veninde, kan du slet ikke huske mig? Vi var altid sammen, da vi var børn. Jeg er ked af jeg var nød til at flytte så pludseligt, jeg måtte ikke sige noget til nogen om det. Min far var blevet truet på livet, og beordret ud af byen. Vi flyttede væk, og.. så os aldrig tilbage. Jeg har savnet dig gennem alle disse år, og da jeg hørte du blev ansat i Watford kom jeg ud til jeres kampe før sæsonen begyndte, så jeg kunne se dig. Jeg ville gerne have talt med dig, men der var altid så mange rundt om dig, og jeg var nervøs."

Next update: To Be Continued...

[img ]http://img846.imageshack.us/img846/673/wine1.jpg[/img]

To Be Continued...
Jeg var overrasket[float=right][img ]http://img825.imageshack.us/img825/4698/chivasregal.jpg[/img][/float], ikke så meget over det at hun søgte mig op, jo faktisk også det, men mest det at jeg ikke kunne huske hende. Navnet sagde mig intet. Men her sad hun foran mig, jeg håbede på så meget, så mange tanker og følelser. Samt den promille jeg var begyndt at samle gjorde det ikke lettere. Efter at have drukket den anden vin, en Torre Mayor Reserva, årgang 1998, en nogenlunde vin, havde smagt bedre, men den gik an.

Hun var begyndt at være endnu smukkere, men inden vi fik startet en samtale skulle jeg på toilettet. Jeg var nød til at støtte mig op ad væggen med den ene hånd, jeg følte mig nu ellers ikke så fuld, men det var nok bedst alligevel. Jeg kom ind i stuen igen, hun stod ved barskabet, lågen var åben og hun holdte en flaske, jeg kunne straks genkende den. "Jeg kan se du har fundet min Chivas." Jeg havde aldrig åbnet whiskeyen, det var en gave fra Nichols, min assistent træner, tilbage fra dengang jeg startede. Det kunne jo ikke skade at smage lidt på den. En dejlig skotsk whiskey der havde lagret i 12 år. Den skulle gøre godt.

Vi fik os et par glas under vores samtale. Vi snakkede om mange forskellige ting, men primært omkring hvad hun gik og lavede. Hun vidste tilsyneladende det meste om mig alligevel, så der var ingen grund til at snakke om mig, desuden var det høfligt at snakke om hende. Jeg var begyndt at blive træt, jeg kæmpede for at holde gabene tilbage, og hvis de skulle ud vendte jeg mig hurtigt væk. Hun var begyndt at gå rundt og kigge på hylderne, jeg fik muligheden for at lukke øjnene, bare en lille smule…bare lidt…

Next update: Sleepy Eyes

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

Sleepy Eyes
En kraftig banken vækker mig, jeg ligger i sofaen som jeg faldt i søvn i aftenen før. Jeg er ikke i stand til at rejse mig, alt snurrer rundt om mig, og en kvalmende følelse dukker op. Jeg lægger mig ned igen. Det banker igen på døren. Inden jeg når at lave et nyt forsøg på at rejse mig, hører jeg Cailyn sige "Jeg åbner." Det havde jeg ikke forventet, første gang vi mødes i så lang tid, og så bliver hun overnattende. Nå, men det er da meget rart hun åbner døren for mig.
[float=right][img ]http://img823.imageshack.us/img823/7017/trning.jpg[/img][/float]
"Godmorgen, vi er her for at hente Hr. Johnson." Jeg genkendte stemmen, og nu huskede jeg hvilken dag det var, dagen hvor vi skulle have vores første træning, og før det skulle jeg til møde med ledelsen. Hvordan kunne jeg glemme det, jeg skulle ikke have drukket i går. Skidt med det, nu skulle jeg bare ud på toilettet. To fingre i halsen, det fjerner enhver omgang tømmermænd. Et hurtigt bad, på med jakkesættet. Perfekt, så var jeg klar.

Jeg krammede hende farvel og sagde tak for i går, og satte mig ud i bilen. Først da vi kørte væk slog det mig, hvorfor blev hun der, hvad hvis nu hun ikke var den hun udgav sig for. Men det var for sent at tage tilbage nu, jeg måtte bare stole på hende. Mødet var et kedeligt et af slagsen. Jeg fik, som forventet at vide, at de forventede en bedre placering til denne sæson, men at de var tilfredse med denne sæsons plads. Derefter var det ud til trænings-, ja anlæg er så meget sagt, så banerne passer bedre.

Vejret var flot og spillerne friske, det var jeg dog ikke. Træningen var hurtigt overstået, jeg sluttede træningen tidligt så jeg kunne komme hjem og slappe af. Det var ganske vist ikke sådan man rykkede op i Premier League, men i dag var jeg ligeglad. På vejen hjem købte jeg lidt kinesisk med hjem, jeg gik ud fra at hun stadig var hjemme hos mig, og hun kunne godt lide kinesisk.

Jeg kom roligt gående hen ad gaden, på vej mod mit hus. Jeg kunne skimte hovedindgangen, døren var åben. Jeg begyndte at løbe, jeg frygtede for hvad der nu var sket. Jeg kom ind ad døren, der stod hun. Hun var i gang med at støvsuge stuen, jeg smilte og tænkte, at hun da så ud til at føle sig rimelig godt tilpas. Vi spiste maden, og hun tog stadig ikke hjem.

Next update: Yard Sale

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

Yard Sale
"Loppemarked, det er præcis det jeg holdte tidligere, [float=right][img ]http://img685.imageshack.us/img685/8661/yardsale.png[/img][/float]min lille datter ville sælge ud af de ting hun ikke følte hun skulle bruge længere. Lille Caitlyn er næsten lige fyldt 6 år, det gjorde hun i marts måned. Derefter ville hun ikke have sit babylegetøj, det skulle sælges, og så vil hun købe slik for overskuddet, og selvfølgelig give resten til mor og far. Hun er en god lille pige, utrolig sød, langt flot sort hår ligesom sin mor. Hun har dog arvet mine lyse brune øjne. Så lidt af sit udseende har hun da fra mig.

Der er gået lang tid siden jeg sidst var her, her til terapi, her med jer. I har hjulpet mig utrolig meget, uden jer tror, nej ved, jeg at jeg ikke ville stå her i dag. Enten ville jeg være død, eller også ville jeg ligge i en gyde, i en brandert, uden penge eller hus, uden job eller fremtid, forsøge at drukne de lunkne minder.

Jeg har nu været gift i 7 år med Cailyn, og hun bliver smukkere for hver dag, vores soveværelse har et vindue lige mod solopgangen, så når hun står op om morgenen og lyset falder ind på hende…så, så slår det benene væk under mig, jeg går i stå, jeg kan ikke tænke klart i det øjeblik. Det eneste jeg tænker er hvor fantastisk hun er, og at hun vil være sammen med mig. Et mentalt kaos. Et stort rod, men hendes rod. [float=right][img ]http://img863.imageshack.us/img863/112/jaguar00001.jpg[/img][/float]

Jeg vil endnu engang gerne sige tak…tak for alt jeres hjælp, tak fordi i hjalp mig finde den rette vej, jeg havde ikke troet det var muligt, men her står jeg i dag. Ville ønske min far kunne se mig nu, nuvel, farvel kære venner. Vi ses måske igen. "

En stående applaus udbryder fra de andre i gruppen, jeg smiler til dem. Jeg går roligt ud af døren, uden at se mig tilbage. Nu begynder der et nyt kapitel, jeg har sagt op i Watford, der kan ikke opnås mere her, nu skal jeg videre. Jeg sætter mig i min elskede sorte Jaguar XKE Roadster fra 1970 og kører hjem.

Next update: A True Gunner

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

[float=right][img ]http://img220.imageshack.us/img220/329/letterj.jpg[/img][/float]
A True Gunner
Jeg når lige at komme hjem, smække benene op på bordet og læne mig godt tilbage. Så kommer min datter stormende ind og overtager stuen, en masse larm, så blev den fred brudt. Jeg går lige så stille ind på mit kontor, kigger lidt på de forskellige pokaler og medaljer jeg har, gode minder. Jeg ser et brev på mit skrivebord, det er normalt der ligger breve, men dette er anderledes end normale breve, der er et stempel på, et grimt et. Det er et Tottenham logo der er stemplet. Jeg åbner brevet op, jeg begynder at smågrine, Tottenham vil ansætte mig som deres manager. Jeg tvivler på de ved at jeg elsker Arsenal, jeg ville aldrig skrive under på en kontrakt hos dem!

Min kone prøver forsat at få overtalt mig til at tage et dansekursus med hende. Hun blev så glad for det da vi dansede sammen til brylluppet. Så [float=right][img ]http://icons.iconseeker.com/png/fullsize/british-football-club/arsenal.png[/img][/float]nu vil hun have vi skal danse salsa, og med min stivbenede krop, kan det kun gå galt. Hver gang jeg kommer hjem efter træning så ligger der en ny seddel, den starter med nogle søde ord, derefter skriver hun hvad vi skal have til middag, og til sidst, et nyt forsøg på at overtale mig til at danse med hende. En dag giver jeg nok også op, men ikke endnu.

Jeg gik udenfor og trak lidt frisk luft. Jeg tænkte på hvad jeg havde opnået de seneste par år, jeg blev hurtigt afbrudt. "Der er brev!" råbte min kone. Jeg gik hurtigt ind, det var ikke normalt at hun ville komme ud og kalde på mig. Da jeg kom ind stod hun med begge hænder bag ryggen, "Vælg en hånd". Jeg valgte den venstre, der var brevet ikke, så sagde jeg at jeg ville se den højre, det måtte jeg ikke. Et lille kram og et kys, så fik jeg brevet. Nu stod jeg med brevet fra Arsenal, var det hvad jeg troede det var, var dette min store chance og min drøm der gik i opfyldelse?

Next update: Anxiety

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

Anxiety
Jeg åbnede brevet, en masse tanker fløj igennem hovedet, helt ustyrligt. Efter at have læst brevet var jeg målløs, jeg var blevet kaldt ned til Emirates, jeg skulle forhandle kontrakt med dem, hvis jeg havde lyst. Jeg kyssede min kone og datter farvel og skyndte mig derhen. Der var næsten helt øde, der var åbenbart ikke andre der vidste at Arsenals nuværende manager, der havde bragt dem mesterskabet de sidste fire sæsoner i træk, skulle til at pensionere sig.

Jeg blev vist ind på et kontor, jeg nåede lige at sætte mig før Mike McMahon kom ind, manden der ejer Arsenal. En Englænder med ligeså stor kærlighed for klubben som jeg har, og som fans har. Han startede ud med en forklaring på det hele.

"Ja, som du jo ved, så pensionerer Tom Lyons sig snart. Han vil være en utrolig svær mand at følge fodsporene på, og taget i betragtning at du kun har været i Watford er det selvfølgelig et sats fra vores side. Vi er dog sikre på du har hvad der skal til, du har en god kontrol over økonomien, kan motivere dine spillere, og ikke mindst, få dem til at turde spille smuk fodbold. Vi regner med at du holder os i top 2 i næste sæson, og at du vil udvikle dig til en legendarisk manager. Truppen er meget professionel, så du behøver ikke frygte for at de ikke respekterer dig eller lignende. Hvad siger du til det?"

Han sendte papiret over til mig. Han smilte venligt til mig, og selvom jeg godt vidste, at den eneste årsag til de valgte mig, var mangel på bedre, så var jeg glad. Jeg lavede hurtigt nogle fine kruseduller på papiret, det som andre folk vælger at kalde en signatur. Jeg gav ham hånden, og spurgte hvornår jeg kunne begynde. Han grinte, og sagde at jeg var en herlig mand.

Next update: Rise & Shine... Rise, & Shine

[img ]http://img580.imageshack.us/img580/9551/emiratesstadium.jpg[/img]

Rise & Shine... Rise, & Shine
Nu var det dagen, dagen jeg sidst oplevede for omtrent 8 år siden, den første træning med et nyt hold. Jeg så frem til det med spænding, og ikke mindst forventning. De havde spillet fantastisk de seneste år, men nogle af deres bærende spillere var blevet gamle, og skulle udskiftes. Jeg så derfor også meget frem til et travlt transfervindue. [float=right][img ]http://img824.imageshack.us/img824/3596/arsenaltraining7eenpp3h.jpg[/img][/float]

Jeg fik desværre en dårlig besked fra vores økonomichef. Han fortalte mig at, jeg ville få for 450 millioner kroner at købe ind for, men også at der kun var 560 millioner på kontoen. Dermed var jeg nød til at være helt sikker på at jeg ikke købte flops, jeg skulle tilføre holdet noget kvalitet, og det skulle være sikkert. Hvis jeg lavede en fejl, så ville vores økonomi hurtigt dykke.

Da jeg mødte op ved træningsanlægget var jeg glad, glad for at se hvordan kvaliteten af banerne var. Glad for hvordan hele anlæggets kvalitet var. Hjemme i Watford var kvaliteten, som bekendt, ikke særligt god. Græsset var virkeligt grønnere på den anden side.

Under træningen var det tydeligt hvem der var de store navne på holdet. Vores højre back havde en utrolig acceleration, en høj fart og var stadig fysisk stærk og adræt. Alan Lindsay, holdets anfører viste hvorfor han va[float=right][img ]http://img34.imageshack.us/img34/9842/arsenaltraining8aol2i3a.jpg[/img][/float]r anfører. Han kastede sig ned i tacklingerne, på fornuftig vis, og var ikke bange for at råbe af sine medspillere hvor de skulle hen eller andre nyttige råd. Men, det var en helt anden spiller der stjal billedet, Jean Da Silva er navnet på vores helt store spiller. Under hele træningen var han en konstant trussel, og det hold han var på vandt. Med sine guldbolde fodrede han sine angribere, og med sine langskud kunne han selv score, derudover er han et fysisk pragteksemplar.

Efter træningen sad vi i omklædningsrummet og snakkede, og det var tydelig at de var åbne mennesker, der havde et godt fællesskab. Vi grinte meget, og der blev lavet en masse sjov med de forskellige spillere. Især da nogle af spillerne sminkede sig til så de lignede nogle, mindre kønne piger, herefter lagde de et par trusser ned i Jeans taske. Da Jean så kom ud af badet opdagede han trusserne der lå i hans taske, før han nåede at sige noget, hoppede de udklædte mænd ind og råbte "Trussetyv, du har stjålet mine trusser!" Alle begyndte at grine, og Jean morede sig mest af os alle. Årsagen til morskaben var at han, angiveligt, blev kaldt for trussetyven og pigecharmøren, og han blev altid rød i hovedet og helt genert når folk kaldte ham det. Så en lille intern joke var på sin plads, det var nok en af dem hvor man skulle have været der…

Next update: Decent Transfers

[img ]http://img580.imageshack.us/img580/9551/emiratesstadium.jpg[/img]

Decent Transfers
Transfervinduet er overstået, og fem spillere er tiltrådt truppen, seksten har forladt - heraf fire på lån. I alt har vi brugt 570 millioner og fået solgt for 275. Når jeg ser på papiret er vores hold blevet væsentligt stærkere, nu gælder det om at vise det på banen.

Allesandro Carminati (http://img841.imageshack.us/img841/9316/alessandrocarminatiprof.png) er købt ind til forsvaret som venstre back, han skal overtage efter vores solide, men aldrende nuværende venstre back. Han er en høflig ung mand, har en god holdning hvad angår træning, og er meget målrettet. Jeg håber selvfølgeligt på han udvikler sig til den helt store spiller, men tror ikke potentialet rækker til det.

Gauchinho (http://img839.imageshack.us/img839/34/gauchinhoprofileattribu.png) er den yngste spiller vi købte, eller købte er så meget at sige, vi skrev under med ham mens han stadig var hos en anden klub og betalte kompensation for det. Han har højden til at kunne gøre en forskel i luftrummet og han er meget samarbejdsvillig med medspillere, jeg forventer derfor at han bliver en god målscorer senere hen i karrieren. Han må til gengæld meget gerne miste den accent han har, den er ret belastende.

Miguel Ángel Fernández (http://img41.imageshack.us/img41/8230/miguelngelfernndezprofi.png) er navnet på en meget talentfuld ung spanier. Han er central forsvarer, og kan allerede rigtig meget trods en alder af 19 år. Jeg håber han om to år vil være god nok til at overtage vores anførers plads på banen. Det eneste problem jeg kan finde ved ham er, han er utrolig umoden, hvis han modnes de næste par år, er jeg klar på at plukke ham og sætte ham i start 11'eren.

Den dyreste spiller vi købte hedder Francisco Javier Cervantes (http://img215.imageshack.us/img215/2613/franciscojaviercervante.png). 270 millioner måtte vi punge ud med, for at få hans kvaliteter ud på vores hold. Den boldsikre mexicaner kan lægge aflevering som ingen anden, selv ikke Jean Da Silva kan gøre det lige så flot, det er helt klart noget fansene skal glæde sig til.

Sidst og højdemæssigt mindst, Ramzi Arab (http://img263.imageshack.us/img263/8213/ramziarabprofileattribu.png).Algerieren er en tryllekunstner med bolden og er han i humøret til det, kan han destruere modstanderen. De indlæg han kan smække indover er også guf for vores frontangriber.

Transferoversigt (http://img705.imageshack.us/img705/81/arsenaltransfershistory.png)

Next update: The Full Squad

[img ]http://img580.imageshack.us/img580/9551/emiratesstadium.jpg[/img]

The Full Squad
Tactic & Formation
Jeg har valgt at følge den tradiotionelle 4-5-1 eller -4-3-3 om man vil. Tom Lyons før mig praktiserede denne formation, og jeg vil til ære for ham også bruge denne formation. Der er også flere fordele ved det. Et er at spillerne kender formationen, men også det at de er købt ind til formationen gør mit arbejde lettere, og det er altid rart. Startopstillingen er meget hurtig og eksplosiv, ligesom vi er kendte for at være, vi skal så meget som muligt forsætte de gamle dyder og vinde ligesom de sidste par år.

[img ]http://img812.imageshack.us/img812/2537/103665arsenal.jpg[/img]

Keepers[float=right]Michel Puecho (http://img51.imageshack.us/img51/5156/michelpuechprofileattri.png)
Shane Murphy (http://img7.imageshack.us/img7/7400/shanemurphyprofileattri.png)
Kerry Hillman (http://img691.imageshack.us/img691/1143/kerryhillmanprofileattr.png)[/float]
På målmandsposten ville jeg gerne have oprustet, men når den eneste målmand man kunne anskaffe sig med evnerne ville have 2 millioner om ugen og en million for at spille kampe, ja så må man droppe det. Desværre ser jeg også denne del af holdet som den svageste del. Michel Puech er en fin målmand, men vi kunne godt bruge lidt mere kvalitet end ham.

Defence[float=right]Alan Lindsay (http://img815.imageshack.us/img815/5189/alanlindsayprofileattri.png)
David Armas (http://img35.imageshack.us/img35/9554/davidarmasprofileattrib.png)
Radek Movarek (http://img841.imageshack.us/img841/5745/radekmoravekprofileattr.png)
Goran Bonacin (http://img98.imageshack.us/img98/9320/goranbonacinprofileattr.png)
Alessandro Carminati (http://img847.imageshack.us/img847/9316/alessandrocarminatiprof.png)
Ian Kirby (http://img847.imageshack.us/img847/905/iankirbyprofileattribut.png)
Rutger Viaene (http://img220.imageshack.us/img220/9963/rutgerviaeneprofileattr.png)
Miguel Ángel Fernández (http://img101.imageshack.us/img101/8230/miguelngelfernndezprofi.png)[/float]
Forsvaret er heller ikke vores stærkeste side, men det er alligevel meget solidt. Alan Lindsay, holdets anfører, er ikke den bedste hverken teknisk eller fysisk, men der er ikke mange der kan motivere sit hold til sejr som han kan, uden ham smuldre ikke mindst vores defensiv, og spillerne vil ikke kæmpe. Sådan har det i hvert fald være de andre år for Tom Lyons. Vores højre back er også en af de spillere der gør vores defensiv god, og hvis en modstander vil forbi ham, så skal han godt nok løb hurtigt!

Midfield[float=right]Francisco Javier Cervante (http://img94.imageshack.us/img94/2613/franciscojaviercervante.png)
Jean Da Silva (http://img121.imageshack.us/img121/8440/jeandasilvaprofileattri.png)
Franco Featherstone (http://img194.imageshack.us/img194/6905/francofeatherstoneprofi.png)
Metthieu Dupont (http://img41.imageshack.us/img41/9904/matthieudupontprofileat.png)
Dominic Moore (http://img705.imageshack.us/img705/15/dominicmooreprofileattr.png)
Andrew Davies (http://img196.imageshack.us/img196/5716/andrewdaviesprofileattr.png)
Paulo Caballero (http://img35.imageshack.us/img35/8158/paulocaballeroprofileat.png)[/float]
Midtbanen er vores styrke, vi er uhyggelig godt besat her. Ikke mindst fordi vi har Jean Da Silva, men især også på grund af vores nyindkøbte Francisco. På den mere defensive del vil jeg skifte imellem unge Featherstone og Caballero som førstevalg. Bredden her på midten er også god da der er flere i truppen der kan spille her, de er blot ikke ligeså kreative og fremadrettede som de to førstnævnte.

Wingers [float=right]Eduardo Sosa (http://img196.imageshack.us/img196/3492/eduardososaprofileattri.png)
Ramzi Arab (http://img405.imageshack.us/img405/8213/ramziarabprofileattribu.png)
Ruud Steur (http://img28.imageshack.us/img28/3599/ruudsteurprofileattribu.png)
Sam Smith (http://img215.imageshack.us/img215/3555/samsmithprofileattribut.png)[/float]
Fløjspillet er vigtig at få brugt godt, og trods en lidt smal bredde er vi også rigtig stærke her. Udover den nyindkøbte Ramzi er der Steur og Sosa som også er stærke på fløjene, hvis vi kan få dem til at føle sig tilpas, så bliver vi farlige.

Strikers
[float=right]Mateus Bonificio (http://img831.imageshack.us/img831/1051/mateusbonifcioprofileat.png)
Gauchinho (http://img41.imageshack.us/img41/34/gauchinhoprofileattribu.png)[/float]I angrebet har jeg desværre dummet mig, jeg har også allerede fået nogle verbale tæsk af fansene, i form af at jeg solgte klublegenden Muhammed Benali og måltyven Vincent Marin. Jeg burde have tænkt mere med mit fan hjerte end med min manager hjerne, og hvis jeg havde haft muligheden for at gøre det om, havde det været det første jeg gjorde! De to salg gør plads til yngre spillere til at være reserve angriber. Mateus Bonifácio er vores frontangriber, han er efter min mening en større legende for os en Benali, Benali har på lige så mange sæsoner som Mateus, men alligevel spillet 50 kampe færre og scoret 40 mål færre, og Benali er 8 år ældre end Mateus. Mateus er i hvert fald på vej mod en større legende status når han selv når 30 års milepælen.

Next update: A Big Experience

[img ]http://img580.imageshack.us/img580/9551/emiratesstadium.jpg[/img]

A Big Experience
Dette var dagen, dagen vi skulle spille vores første rigtige kamp, kampen imod x i Community Shield turneringen. Vi skulle ud og vise hvad vi kunne, og vi skulle spille flot fodbold. Der var små larver i min mave, de udklækkede til sommerfugle da vi betrådte banen. Det store rus der kom fra fansene, en hyldest der var konger værdige. Den engelske fodboldkultur, og hvor elskede jeg det bare!

Før kampen havde jeg snakket med hver spiller, fortalt dem hvad de skulle og sikret mig de var klar. Jeg gav blog Jean besked på at gøre det han var bedst til, sætte sine medspillere op, og score fra afstanden. Vi skulle møde Leicester. Et hold der ikke havde været i PL i to år, men som sidste år vandt FA cuppen. Jeg var ligeglad med at andre managere ikke så det store i denne turnering, det var min mulighed for at få mit første trofæ!

Leicester trillede kampen i gang. Vi lagde hurtigt pres på dem og fik bolden over til vores ben. Det var ikke svært at spille uden om dem, og vi havde meget boldbesiddelse, vi skabte også langt flere chancer. Trods flere fantastiske aflevering og dybdeløb ligeså fik vi ikke scoret i første halvleg. Jeg var både glad og frustreret. Glad fordi vi udspillede Leicester, frusteret fordi vi ikke fik noget ud af det, og de behøvede kun en enkelt lille chance for at kunne komme foran og sætte pres på os.

Anden halvleg gik i gang, og vi forsatte vores presspil. Men det var hele tiden stolpe ud og ikke stolpe ind. Lige indtil det 65. minut. Ruud Steur dukker op ved bagstolpen, en bold svæver over mod ham, han gør klar til aftrækket og sender bolden med kurs mod mål. Bolden rammer stolpen i det lange hjørne og flyver ind over stregen inden den skyder målmanden ned. Jublen var enorm, fra min side af. De andre i staben var mere rolige over det, og spillerne jublede da, men ikke specielt meget. Det betød bare ikke det samme for dem som det gjorde for mig.

Efter målet holdte vi presset, men lige lidt hjalp det, vi kunne bare ikke få bolden over stregen mere, og vi kunne løfte skjoldet med glæde. Først da kampen var slut, og vi skulle give hånd til modstanderen opdagede jeg at Chris Powell var træneren for Leicester. En anden sort manager, det var en sjældenhed med så meget som en, men to! Det var jeg glad for at se, det rørte mig.

Next update: Back To Reality

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

Back To Reality
"Sæsonen fløj derudaf og før jeg vidste af det, så var vi mestre, vi vandt F.A. Cuppen, og tilmed også Champions League! Vi var utrolige, og jeg fik en helte status i Arsenal efter den sæson. De omdøbte stadionet til 'Dauntes Inferno' og opførte en statue af mig foran stadionets hovedindgang, og de…"

"Stop nu bare dér! Alt dette skete jo ikke, du nåede jo ikke til Arsenal som manager. Du fik aldrig nogen helte status, selv ikke i Watford, der blev du fyret efter 2 sæsoner på grund af manglende resultater. Jeg ved godt det er hårdt for dig, men nu har jeg hørt på dine historier en måned, og far, jeg ved jo godt sandheden, vil du ikke engang på din sidste dag i dit liv, for en gangs skyld, bare være ærlig overfor mig?"

"Undskyld sønnike. Jeg vil bare gerne have du skal være stolt af at have været min søn, af at have haft mig til at påvirke dit liv. Jeg ved godt jeg gjorde nogle dumme ting, men jeg havde ikke forventet at det ville gå så galt. Det var aldrig meningen, jeg ville jo ikke dræbe hende.. Det var jo aldrig meningen!"

Tårerne trillede ned af kinderne på den aldrende Dauntey. Han havde dræbt moderen til sine børn. Han var fuld, og deprimeret. Hun havde forsøgt at få en skilsmisse, men han afviste. Da skilsmissen gik igennem blev han gal. Han fik dødsstraf for mordet, og ville blive henrettet 30 dage efter han blev dømt. Den dag var i morgen.

"Hvis bare du aldrig havde rørt mor, ja, så kunne jeg have været stolt af dig. Du gjorde en masse godt, og var et godt menneske langt hen ad vejen. Du skulle måske have overvejet terapi, ikke i din historie, men i virkeligheden! Så havde vi måske alle stadig været lykkelige."

Dauntey sank sammen. Han vidste godt at han havde gjort meget forkert, men at høre det fra sit eget køb og blod, sit et og alt, det var nådestødet. Han tudbrølede. Daunteys søn, Quinton, kunne ikke klare at se på ham mere. Han kyssede sin far på panden og sagde farvel.

"Farvel far, håber du kommer et bedre sted hen, et sted hvor du ikke kan skade eller såre flere mennesker. Du kunne have været en stor mand, en god mand. Farvel…"

Tårerne trillede også ned af kinden på Quinton idet han gik ud af fængslet. Han var ikke følelseskold, og alle de ord han sagde til Dauntey gjorde ondt. Det gjorde ondt i hjerte og sjæl. En smerte der satte ar, traumatiserede sindet. En ny Dauntey var med et skabt.

Next update: The End

[img ]http://img850.imageshack.us/img850/1116/lonelymanchandnichowklo.jpg[/img]

The End
"Op at stå, Dauntey! Det er din tur! Nu skal du prøve noget, elektrisk!"

Vagten kom nærmest grinende ind, han skulle hente Dauntey til det sidste inden han skulle henrettes. Den elektriske stol var stadig anvendt, og det blev derfor den der skulle tage livet af ham. Frygten var tydelig hos ham, det smertede ham, han havde forrådt sin familie. Han var bange for om gud ville straffe ham hårdt. De slidte grå vægge var alt han havde set de sidste 30 dage, de vægge og sin søn var alt. Han fortalte hver dag Quinton historier, historier der i starten var sande, men senere hen blev til det pure opspind. Han havde aldrig følt at sønnen var stolt af ham, men det havde han altid været. Indtil den dag det gik galt.

Dauntey gik hen ad gangen, dødsgangen. Overalt var der andre indsatte. Spydige bemærkninger kom fra hver celle. Ingen respekterede hinanden, og han var ingen undtagelse. Lænken ved fødderne blev slæbt hen ad beton gulvet, der ligesom alt andet i fængslet var gråt. Lænkerne blev tungere og tungere, og hans ben kunne snart ikke klare mere. Sveden begyndte at dryppe ned fra håret, ned langs tindingerne og ned i øjnene. Det fremprovokerede de tåre der blot ventede på et startsignal.

Imens han gik hen ad gangen begyndte de to vagter at synge, The End af The Doors.
"This is the end
Beautiful friend
This is the end
My only friend, the end

Of our elaborate plans, the end
Of everything that stands, the end
No safety or surprise, the end
I'll never look into your eyes...again.."

Sådan forsatte de indtil de nåede stolen, for hver gang de sang det igen ændrede de nogle ord til mere hånske ord. Da de kom ind i rummet hvor han skulle henrettes spændte de ham fast til stolen, derefter fjernede de lænkerne fra hans hænder og fødder. Nu var alt klart.

"Har du nogle sidste ord inden du skal dø?"

Hovedet på Dauntey tiltede fra side til side, efter nogle få sekunder begyndte han at tale.

"Never regret what you did, regret what you didn't do. At the end of an era, the worst part is.."
Et mindre nærmest grin kom frem, fra en af vagterne. Dauntey forsatte.
"…the worst part is, that you regret all the wrong doings you did, what you should regret is, the things you didn't do that would have saved lives. Always, always regret what you didn't do. This is the end, my beautiful friend…"

"Rist ham…!"

FmFreaks

FmFreaks.dk => Blogkonkurrencen, 2011 => Emne startet af: Heskey 01 Apr 2011, 00:01