FmFreaks

Andet => Baren => Emne startet af: KasperSchmidt 24 Mar 2011, 08:30



Titel: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: KasperSchmidt 24 Mar 2011, 08:30
Hey drenge.

Jeg har lige et par spørgsmål til jer. I skal skrive, hvorfor i mener, at disse ting har overlevet så lang tid. Følgende spørgsmål er:

Hvorfor har bøger overlevet?
Hvorfor har aviser overlevet?
Hvorfor har radio overlevet?

Diskuter med hinanden om, hvorfor i mener, at disse ting har overlevet i gennem så mange år.


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: Adzke 24 Mar 2011, 09:52
Hvorfor? Det virker da sådan rimeligt åbenlyst.


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: Jharn 24 Mar 2011, 09:55
Ja det er total åbenlyst!

Måske man i stedet skulle diskutere fremtiden for disse medier?


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: plutonium 24 Mar 2011, 12:24
I stedet for at skrive at det er åbenlyst, så tag at skriv HVORFOR det er åbenlyst ;)

Det er jo (set med historisk perspektiv) helt nyt at vi kan få alle nyheder på nettet og siden på mobilen. Det betyder at der er enormt mange mennesker der stadig finder avisen tryg at bruge. Det at skulle til at rode med teknik for at få nyheder er noget der afskrækker mange af de ældre generationer. Desuden er der mange der finder det mere afslappende at læse i en papir-avis frem for at læse på en skærm. Avisen er noget vi kender, og derfor noget vi ikke bare sådan glemmer. Desuden har det jo været oppe at vende omkring netaviser, at artiklerne på nettet ofte bare er små latterlige reportager om ligegyldige ting, der ikke har meget med traditionelle nyheder at gøre. I avisen forventer folk derimod at finde de seriøse nyheder om Danmark og omverdenen, hvor 'sladder-nyhederne' blot er krydderi.

Bogen tror jeg har overlevet af samme grund som avisen. Det er noget der er ret så indgroet i samfundet, og alle er trygge ved bogen. Det at sidde med en iPad eller anden form for medie, hvor du elektronisk kan læse bøger er ikke noget mange kender til og føler sig trygge ved, så derfor griber langt flertallet hellere bogen end e-bogen. Men jeg tror faktisk at den fysiske bog er tættere på kirkegåden end avisen er det, for i takt med at de ældre generationer forsvinder eller vænner sig til e-bogen, så vil den fysiske bog blive mere overflødig. Der er snak om at alle universitetsbøger fx skal overgå til e-bøger indenfor en overskuelig årrække - dels for at spare penge for de studerende og dels for at imødekomme udviklingen. Det, at man kan have alle sine bøger i én datapad er også meget attraktivt for mange mennesker, idet man ikke smider en bog ud som man gør det med en avis. Så det vil være utroligt pladsbesparende for det enkelte individ.
Desuden er der det aspekt, at avisen kontra netavisen som sagt kan deles op i seriøs/useriøs (sat meget på spidsen) i folks bevidsthed, mens bogen er ens uanset om man tager en fysisk bog eller en e-bog. De skrevne ord er ens, og derfor føler folk ikke et tab ved at overgå til e-form.

Radioen er lidt en kombi af de to forrige. Den har også overlevet fordi man er tryg ved den, men hvor bogen rykker nærmere døden er radioen ikke tættere på afskaffelse end den var for 20 år siden. Radioen giver befolkningen nyheder jævnligt, og de er renset for små ligegyldige sladder-reportager. Derudover er der musikken, der virker afslappende og behagelig. Så er der alle udsendelserne, hvor man kan finde noget for enhver smag. Det gør radioen til et så alsidigt medie, der gør at alle kan følge med i verdenssituationen samtidig med at de kobler af.
Jeg har naturligvis taget udgangspunkt i lidt mere seriøse radio-kanaler :cr:


Så jeg mener at de tre medier har overlevet på grund af at de generationer, der ikke er vokset op med internettet, ikke er trygge ved at smide dem væk. Desuden er det kun bogen man ikke vil tabe noget på ved at gå over til et rent e-baseret medie. Avisen og radioen er stadig noget særligt, der ikke er blevet kopieret tilfredsstillende til data-version. Af de to er det endda radioen jeg spår længst levetid, da avisen sagtens kan overføres til nettet, men det kræver at nyhedssiderne begynder at skære de ligegyldige ting fra, hvis man vil have fat i folk der er 25+, som i stor stil fortsat foretrækker den fysiske avis.


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: DNE 24 Mar 2011, 12:55
Jeg undrer mig egentlig mest over, at e-bogen endnu ikke er mere udbredt herhjemme. I udlandet har den forlængst overhalet papirbogen, som den mest solgte, men herhjemme er det stadig meget begrænset hvad der er udkommet som e-bog på Dansk. Jeg har længe gået med et ønske om at læse bøger som e-bøger i stedet for papirudgaverne (er ved at løbe tør for hyldeplads...), men jeg vil helst læse på Dansk, og så er udvalget simpelthen så begrænset, at det ikke kan betale sig, at investere en formue i en e-bogslæser, som så måske slet ikke er kompatibel med det der kommer på markedet, når der endelig kommer hul på bylden.

Som jeg har forstået debatten, er det forfatterne der ikke vil være med, fordi de er bange for piratkopiering. Men resultatet af ikke at ville bevæge sig ind i dette årtusinde, kunne vel være endnu værre for dem, at de simpelthen ikke bliver læst mere, fordi folk så i stedet bider i det sure æble, og begynder at læse Engelsk litteratur i stedet, jeg er selv tæt på at tage den beslutning. En e-bog er måske nok nemmere at kopiere, men den er ved gud også lettere at købe. Og hvis man er lidt fremme i skoene som forfatter, og udnytter de muligheder en digitalisering af bogen giver, kunne man måske ligefrem gøre det at læse en bog, til en mere interaktiv oplevelse.

Men som sagt, jeg fatter ganske enkelt ikke, at e-bogen ikke er mere udbredt herhjemme.


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: Enged 24 Mar 2011, 14:36
Som forfatter ville jeg også være meget modstridende overfor E-bøger. Det er jo umuligt at lægge en sikkerhed på, der gør at man ikke bare kan sende den videre til alt og alle. Jeg synes det er meget bedre at læse på papir end på en computer.


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: plutonium 24 Mar 2011, 14:37
Citat af: Enged 24 Mar 2011, 14:36
Jeg synes det er meget bedre at læse på papir end på en computer.


Det er jeg helt enig i :P

Dog er jeg ikke som sådan modstander af e-bøger. Men det vil helt klart kræve en tilvænning fra min side, ikke at sidde med papirerne mellem hænderne :)


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: Fernando 24 Mar 2011, 14:42
Det er vel ikke en opgave du skal lave vel? ;)


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: Thore 24 Mar 2011, 14:44
Citat af: Enged 24 Mar 2011, 14:36
Som forfatter ville jeg også være meget modstridende overfor E-bøger. Det er jo umuligt at lægge en sikkerhed på, der gør at man ikke bare kan sende den videre til alt og alle. Jeg synes det er meget bedre at læse på papir end på en computer.


Fuldstændig enig. Det er jo allerede muligt at skaffe alle de e-bøger på ulovlig vis, så det bliver da et kæmpe problem. Jeg vil til hver en tid også fortrække at have min bog på den gode gammeldags måde. Jeg syntes bare ikke det er det samme og ligge og læse i sengen hvis man skal have en ipad i hånden.
Nu sidder jeg foran en computer det meste af dagen, så når jeg skal slappe af, så vil jeg gerne hvile øjene, og det gør man efter min mening bedst med en normal bog  :)


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: Hawkins 24 Mar 2011, 15:25
Citat af: DNE 24 Mar 2011, 12:55
Jeg undrer mig egentlig mest over, at e-bogen endnu ikke er mere udbredt herhjemme.


Jeg er personlig stor modstander af E-bøger. Ikke pga. den svære opgave at beholde copyright, men af den simple årsag at de er pisse hamrende irriterende at læse. Jeg falder selv utroligt tit over e-bøger i forbindelse med mine uni-projekter, og jeg foretrækker til hver en tid en almindelig bog, da man hurtigt falder i staver over e-bøger, man skal scrolle for at læse ned på en side, og samtidig er det meget nemmere at ligge i sengen og læse en bog end en e-bog. E-bøger er en super dårlig opfindelse i mit hoved..


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: Szczesny 24 Mar 2011, 15:38
Bøger har overlevet, og vil overleve, indtil uddannelsesinstitutionerne begynder at bruge e-bøger i et så stort omfang, at det ikke længere kan svare sig for studerende, at anvende almindelige bøger. Det er nemlig en vanesag, så derfor vil den generation, der bliver opfostret med e-bøger, være irriterede over almindelige bøger, på samme måde, som flertallet er over e-bøger nu. Det er dog først fra den generation, og når de bliver ældre, at bogen for alvor synger på sidste vers.

Det er dog noget mere besværligt, hvis man falder i søvn med sin PC i skødet, end med en almindelig bog


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: Adzke 24 Mar 2011, 15:54
Citat af: TheisHansen v.2 24 Mar 2011, 14:42
Det er vel ikke en opgave du skal lave vel? ;)


Det er en meget nærliggende tanke.


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: Swizz CataR 24 Mar 2011, 15:59
Citat af: Szczesny 24 Mar 2011, 15:38
Bøger har overlevet, og vil overleve, indtil uddannelsesinstitutionerne begynder at bruge e-bøger i et så stort omfang, at det ikke længere kan svare sig for studerende, at anvende almindelige bøger. Det er nemlig en vanesag, så derfor vil den generation, der bliver opfostret med e-bøger, være irriterede over almindelige bøger, på samme måde, som flertallet er over e-bøger nu. Det er dog først fra den generation, og når de bliver ældre, at bogen for alvor synger på sidste vers.

Det er dog noget mere besværligt, hvis man falder i søvn med sin PC i skødet, end med en almindelig bog


Jeg har prøvet begge ting i min tid på Uni hidtil, og jeg tror ikke at E-bøger som sådan vil overgå bøger indenfor relativt langt sigt - fx 50 år.
Bøger er så meget mere afslappende at læse i, og tit og ofte synes jeg også det er mere forståeligt, end det man finder i e-bøger. E-bogen kan tages med over det hele, men det kan bogen på mange måder også.


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: Szczesny 24 Mar 2011, 16:03
Citat af: Swizz CataR 24 Mar 2011, 15:59
Jeg har prøvet begge ting i min tid på Uni hidtil, og jeg tror ikke at E-bøger som sådan vil overgå bøger indenfor relativt langt sigt - fx 50 år.
Bøger er så meget mere afslappende at læse i, og tit og ofte synes jeg også det er mere forståeligt, end det man finder i e-bøger. E-bogen kan tages med over det hele, men det kan bogen på mange måder også.


Som universitetsstuderende, så bør du dog også vide, at der ofte er stor efterspørgsel på de samme bøger, hvilket til tider kan gøre det umuligt at få fat i den ønskede bog. Dette problem vil være løst med e-bøger - hvor man ydermere vil spare ventetiden (og pengene) sammenlignet med at købe dem hjem fra anden side

Derfor er jeg ikke i tvivl om, at e-bøger vil vinde stort ind.


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: DNE 24 Mar 2011, 17:19
Citat af: Gazlgor 24 Mar 2011, 15:25
Jeg er personlig stor modstander af E-bøger. Ikke pga. den svære opgave at beholde copyright, men af den simple årsag at de er pisse hamrende irriterende at læse. Jeg falder selv utroligt tit over e-bøger i forbindelse med mine uni-projekter, og jeg foretrækker til hver en tid en almindelig bog, da man hurtigt falder i staver over e-bøger, man skal scrolle for at læse ned på en side, og samtidig er det meget nemmere at ligge i sengen og læse en bog end en e-bog. E-bøger er en super dårlig opfindelse i mit hoved..


Det kommer vel an på e-bogslæseren? Jeg kan sagtens forestille mig, at det er noget lort at læse på en iPad, som er belastende for øjnene at bruge, på grund af dens baggrundsbelysning. Men en decideret e-bogslæser, som ikke også skal kunne bruges som computer, spillemaskine osv, med elektronisk blæk teknologi ingen baggrundsbelysning osv, og hvor man bladrer ved at trykke på en knap og ikke ved at scrolle, er læseoplevelsen vel ikke så meget anderledes, ud over at man ikke risikerer paper cuts, men til gengæld skal lade sin bog op en gang om måneden eller hvor lang tid det nu er den holder strøm.

Jeg er lidt lun på Amazons Kindle e-bogslæser, den fungerer som beskrevet ovenfor, og har desuden flere smarte features, som f.eks. at man selv kan vælge tekststørrelse, linieafstand osv, og så kan man købe bøgerne direkte på e-bogslæseren, hvis man vælger den version, som er koblet op på 3G netværket (på Amazons regning i øvrigt). Eneste hurdle for mig, er bare, at man ikke kan få en eneste bog på Dansk til den, men ændrer det sig ikke indenfor en overskuelig fremtid, så går jeg bare over til at læse på Engelsk.

Men står valget mellem at læse sine bøger på PC/iPad eller i gammeldags papirformat, så vælger jeg, uden at skulle tænke så meget som et sekund over det, papirformatet. Men de deciderede e-bogslæsere med elektronisk blæk teknologi synes jeg altså ser meget interessante ud.


Titel: Sv: Hvorfor har tingene overlevet?
Oprettet af: Yessir 25 Mar 2011, 01:58
Citat af: Enged 24 Mar 2011, 14:36
Som forfatter ville jeg også være meget modstridende overfor E-bøger. Det er jo umuligt at lægge en sikkerhed på, der gør at man ikke bare kan sende den videre til alt og alle. Jeg synes det er meget bedre at læse på papir end på en computer.


Det er jo et åndssvagt argument et eller andet sted. Skal musikken også vende tilbage til 8-spor, filmen til vhs?
Selvfølgelig skal man følge med tiden og dem der ikke gør, vil i sidste ende blive hægtet fuldstændig af. Hvis jeg var forfatter, ville jeg stå forrest i køen til at få udgivet mine bøger på nettet. Erfaringen siger simpelthen at det er dummest ikke at følge med udviklingen.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010