FmFreaks

Vi har vel alle sammen de hold. De hold som man lige ser en kamp med når der virkelig ikke er noget at tage sig til. Og de hold man får et lille smil på læben hver gang de sejrer. Vi har vel alle en form for sympati hold.

Personligt har jeg et par stykker som jeg vil sige er mine sympati hold:

Celtic
Marseille
Hoffenheim
Athletic Bilbao
AZ Alkmaar

Som i kan se er det en ret voldsom liste. Eller det synes jeg nu selv. Dette er hold som jeg kan finde på at se en kamp med når jeg ikke har andet at tage mig til eller i nogen tilfælde af ren og skær lyst. Men hvornår kan man kalde sig selv for fan? Altså jeg synes at man bliver fan når man begynder at følge med i alt det der sker omkring klubben og ser de fleste kampe(vel nærmest alle). Og så langsomt måske endda får følelser for klubben. Den fase går jeg lige nu igennem med især Celtic. En klub som jeg er faldet pladask for. Fankulturen, Neil Lennon og Freddie Ljungberg. Især sidste nævnte var en af grundene til at jeg valgte at følge klubben endnu mere end jeg gjorde i forvejen. Han var mit idol da han var i Arsenal.

Det er dog ikke sådan at jeg følger med i alt hvad der sker i alle disse klubber eller tjekker alle resultaterne. Men hvad nu hvis man gjorde det? Kunne man så kalde sig for fan at det respektive hold? Eller hvornår kan man det? Giv din mening til kende i denne tråd.

Ganske enkelt er mit svar NEJ! Du kan ikke gå og være fan til højre og venstre, det at være fan af et hold er lidt ligesom et ægteskab. Enten beholder du ringen på, eller også tager du den af og finder en anden. Dog kan man sagtens som du beskriver have nogle klubber man finder sympati med. For eksempel er jeg selv fan af Arsenal, men i denne sæson har jeg stor sympati for Westham, da jeg synes at denne klub hører til i PL. Dog er der en lille afviger i det jeg fortæller, for jeg er også Fan af AC Horsens, men det ser jeg lidt som noget andet, da dette lige så meget er et udtryk for mit tilhørsforhold til byen og landet jeg lever i.

lol jskovc. Du kan da ikke opstille nogle regler, også bryde dem et par linjer bagefter,,,  :T

Men i min verden har man et hold, der betyder mere for en, end noget andet! Resten af de hold man følger er bare "fyld" man bruger i mangel af bedre de dage ens hold ikke spiller.

Som man nok kan gætte på min underskrift, er jeg FCK fan, men jeg har da også selv en masse klubber jeg kan lide at følge i højere eller mindre grad. Lad mig liste dem op i prioriteret rækkefølge.

Chelsea har jeg fulgt siden den fantastiske Ruud Gullit skiftede dertil. Var jeg ikke blevet fan af FCK, var det her helt klart holdet der så havde stjålet mit hjerte. Det er der flere grunde til, dels har de haft nogen sympatiske og/eller fede personligheder i klubben, i den tid jeg har fulgt dem. Bl.a førnævnte Gullit, Di Matteo, Vialli, Zola, Wise, Desailly, Makelele osv. Dels ligger klubben forholdsvist tæt på Danmark, dels er den engelske liga bare en fed liga.

Tyskland er jeg generelt bare vild med som fodboldnation, der bliver spillet noget godt bold, udviklet nogen gode spillere, givet gas på lægterne. Jeg følger ikke rigtig nogen hold, men har en tendens til at tjekke op for Dortmund, hvilket nok stammer tilbage fra de glade 90'ere hvor de vandt CHL, dog kan jeg ikke forene mig med at de spiller i gult, så der vil altid være lidt afstand til dem.

Ajax følger jeg sådan op og ned, og har gjort det siden det fantastiske hold der vandt CHL. For satan jeg var betaget af deres spillere. Vi snakker altså et HELT hold der fik gode karrierer i andre storklubber bagefter. Den dag i dag er jeg stadig begejstret for deres exceptionelle ungdomsakademi,

St. Etienne følger jeg lidt på Dortmund niveau... Ved ikke rigtig hvorfor

Real Madrid har jeg fulgt siden Raúl En klub jeg dog har svært ved at forene mig med så længe Florentino Pérez er ved magten. Det stammer tilbage til dengang han skilte sig af med del Bosque, Morientes og Makelele. Interessen for holdet steg sjovt nok da han røg af magten, og er sjovt nok dalet efter han kom ind i klubben igen.

Edit: Glemte helt Napoli. Dem blev jeg fanget af da de røg ned i serie b engang i slutningen af 90'erne, og så har jeg ellers fulgt dem halvtæt lige siden. At de har en fantastisk spillerhistorie, og nogen lære fans hjælper godt på det.


Derudover findes der en helvedes masse klubber jeg lige tjekker op for engang, fordi jeg har stiftet nærmere bekendtskab med dem i CM/FM.

Men for at lukke af med dit oprindelige spørgsmål, så kan man i min verden kun kalde sig fan af en klub. Har du to klubber du føler rimelig meget for og ikke kan adskille, så må løsningen enten være at få stilt spørgsmålet med en pistol for panden (:T) eller også må man kalde sig sympatisør af begge klubber.

Min verden er altså ret sort/hvid på det område som man nok kan se.

Jeg er FCK'er helt ind til knoglerne, derudover ville jeg også kalde mig Deportivo fan - da det kan effekt på min hverdag hvor vidt de vinder eller ej. Så er der de hold jeg håber klare sig godt, her kan jeg starte med FC Nordsjælland - jeg ville ikke kalde mig fan af dem, men da jeg er fra Farum håber jeg at de klare sig så godt som muligt, og jeg tager da også på Farum Park engang imellem da jeg kan komme gratis ind og se noget bold med vennerne, men jeg står ikke og synger med på slagsangene som jeg ville gøre det i Parken.
Jeg har også sympati for Celtic, syntes de har en fed historie og en endu fedre fankultur. Tilsidst er der Tottenham, og her kan folk kalde mig medløber osv, men jeg syntes de har en rigtig spændene trup, og det er dem jeg holder med når det gælder Premier League.

Selvfølgelig kan man være fan af mere end en klub. Jeg har selv 3 klubber jeg følger og er fan af: Chelsea, Dortmund & Inter. Og nej, jeg vil ikke sige at jeg er større fan af den ene eller den anden, jeg følger alle 3 klubber på lige fod.

Jeg har to klubber der kan gøre jeg går ked af det i seng.. AC Milan og FCK.
Kan bare mærke det inde i mig selv når de to hold spiller.. Det en følelse man ikke får på andre måder.. Derfor er jeg en fan af de hold..
Milan startede nok med Kaka, men altså.. har siden bare udviklet sig til at omfatte alt vedrørende klubben og dens historie.. Maldini, største fodboldspiller nogen sinde(ja det skrev jeg), osv..
FCK aner jeg ikke hvor stammer fra, ved bare jeg er fan af de dejlige københavner.
Et hold som tottenham følger jeg lidt ,for elsker deres spillere og sådan noget, og det startede vel egnetlig med fm. :P
dog er jeg på ingen måde en fan, synes bare der en fed klub, ligesom der er flere andre klubber der også er. :)

Efter min mening kan man godt gå hen og blive fan af en klub sådan efter at have fulgt dem i lang tid. Sådan har jeg det efterhånden med Celtic.

Og efter min mening kan man også klart være fan af flere klubber. Jeg har Arsenal, KA og tildels Randers FC. Sidstnævnte er mit hold i Danmark. Jeg følger da også med i alt hvad der sker i klubben, men jeg må dog sige at jeg efterhånden har mistet nogen af de følelser, jeg havde for 2-3 år siden. Arsenal og KA er to klubber jeg elsker usandsynligt meget. Det gør helt ondt på mig at se to spillere fra KA skifte til Þór, hvilket er tilfældet i dette vindue. Samtidig sørgede gårsdagens Arsenal kamp også for lidt smerte. Det er frustrationer. Og virkelig noget jeg bliver nedtrykt af.

Dog er jeg enig med jskovc med henhold til at man ikke bare kan gå og være fan fra højre til venstre. Men jeg er dog også uenig med ham når det kommer til at være fan af mere end 1 klub. Man kan godt have flere.

Noget jeg dog aldrig ville gøre er at kalde mig fan af alle mine sympatis klubber. Det ville jo ikke kunne lade sig gøre at være en ordentlig fan med så mange hold. Og så skal man jo også til at vælge imellem sine hold hvis de spiller samtidig. Jeg vil faktisk sætte et maks på 4-5 hold.

Altså personligt mener jeg sagtens man kan have to hold som betyder lige meget for en :).. Jeg er Brøndby og Liverpool fan og er efterhånden i tvivl om hvem der er vigtigst.. Tror de står meget lige..

Mit humør er så belastet når et af mine hold taber.. Jeg er simpelthen nedtrykt og sur flere timer efter, og hader mit liv.. Det er også sådan jeg mener man kan vurdere om man er fan af et hold eller ej.. Hvis humøret virkelig påvirkes af hvordan det går for holdet, så betyder holdet sgu meget for en :)

Men af sympatiklubber som jeg ikke holder med men synes ok om, snakker vi Esbjerg, Celtic, Dortmund.. Alle klubber som på hver sin måde står for ting jeg godt kan lide, men ingen af klubberne  er jeg decideret fan af.. Desværre, for lige i år havde det nok været lækkert at være Dortmund fan :T ;D

Der er ingen regler eller noget når snakken til sympati eller bare at kalde sig fan, jeg hader folk som mener de er større fan af en klub end andre. Bare fordi de har en anden holdning til det at være fan..

Jeg har sympati for mange klubber, men jeg kan især også godt lide byernes historie osv når det kommer til at få sympati for hold.

Jeg synes det kunne være interessant også at høre noget om hvorfor folk har sympati til de forskellige klubber som de ikke er fan af. Eksempelvis har jeg også stor sympati for Watford fra Championship. Det opstod ved at jeg engang da jeg var yngre, hvor spillede PES mod en kammerat, han spillede med Real Madrid, og havde slået mange andre i SFO'en, men så slog jeg ham med Watford. Siden har jeg siddet og set dem i fjernsynet når de en sjælden gang er der, selvom jeg ikke kender til ret mange af deres spillere... :)

Esbjerg: Kender en del Esbjerg fans, kan godt lide deres stadion, synes de har nogle gode fans der giver den gas, selvom de ofte ikke er så mange, og så spiller de altid underholdende fodbold.. Det eneste hold i superligaen jeg IKKE hader, sammen med Brøndby naturligvis :)

Dortmund: Legendariske fans, fedeste stadion med vild endetribune, satsning på ungdommen der nu giver bonus, og så en historisk stor klub..

Celtic: YNWA, fedt stadion, flot historie, og det virker bare som om der er den fedeste kultur omkring klubben :)

Bremen: Pga. Klasnic! Han var ret så vild i et gammelt FM-spil jeg havde, hvorfor jeg fulgte lidt med af og til, hvad der skete i klubben, og samtidig viste TV2Sport, mener jeg det var, Bundesliga kampe på det tidspunkt, så der var rig mulighed for at følge med der. Jeg har dog ikke fulgt så meget med siden før jeg fik Eurosport 2 - i HD selvfølgelig - for ca. 1-2 mdr. siden.

Juve: Del Piero og Trezegoool som angrebsduo, 'nuff said.

Freiburg, Southend og Rapids: Pga. FM.

Celtic: Har efterhånden fulgt klubben i noget tid og fankulturen, historien, Neil Lennon, Freddie Ljungberg og deres nuværende transferpolitik er bare fantastisk. Synes det er fantastisk hvordan Celtic de handler. De har glimt af hjemlige spillere samt lidt mere eksotiske indslag i Emilio Izaguirre og Efraín Juárez og også skandinaviske spillere i Daniel Majstorović, Freddie Ljungberg, Thomas Rogne og Duncan. Lige som jeg kan lide det. Talentmassen fejler bestemt heller ikke noget. YNWA. Jeg vil efterhånden kalde mig fan af dem. Mit humør blev i hvert fald påvirket da de tabte 2-0 til Motherwell her d. 27 februar. Jeg har vel fulgt dem i 3 måneder ca. Ikke så forfærdeligt lang tid men er bare faldt helt pladask for klubben.

AZ Alkmaar: Jóhann Berg Guðmundsson og Kolbeinn Sigþórsson. To islandske landsholdspillere som spiller fast. Det var vel der det startede kan man sige. Dog er det også transferpolitikken som er ret så interessant her. Hjemlige, skandinaviske, sydamrikansk. Det er i det hele taget en meget spændende klub. Det er dog langt fra at jeg kalder mig fan.

Athletic Bilbao: Kun basiske spillere. Det er altså imponerende. Samtidig er en spiller som Llorente heller ikke helt dårlig selvom han nok snart er fortid i klubben. Utrolig spændende at følge med i. Dog også langt fra at jeg kalder mig fan

Marseille: Jeg har længe været tilhænger af fransk fodbold. Og lige pludselig bestemte jeg mig for at jeg skulle have et hold i Ligue 1. Valget faldt på Marseille. Synes det er et utrolig spændende hold og deres stadion fejler bestemt ikke noget. De har også handlet godt ind op til denne sæson. Så det var vel det.

Hoffenheim: Vi fulgte vel alle Hoffenheim da de slagtede en hver modstander tilbage i 2008/09. Det gjorde jeg i hvert fald. Dog uden nogensinde at være i nærheden af at kalde mig selv for fan. Men da Gylfi Sigurðsson så skifter til klubben her i sommerferien, så blev følelserne forstærket.

Det med indkøbspolitikken kan man godt sige at mange hold lever op til. Men det her er bare de hold der siger mig noget. Jeg kan faktisk også sætte holdene i hierarki.

1. Celtic
2. Marseille
3. AZ, Bilbao, Hoffenheim

Jeg har før kaldt mig for Marseille fan men er altså bare faldet af på den. Men Celtic er klart det hold jeg følger mest af disse fem. De 3 andre hold ligger alle helt lige. Jeg synes selv det er forkert at sætte sine hold i hierarki men i dette tilfælde er det ret tydeligt.

Du sød nok. <3

Jeg er klart størst fan af Manchester United, og det er det eneste hold der virkelig kan sætte mine følelser i kog. United er dog virkelig også et hold jeg passionerer mig indenfor, og jeg kan virkelig være nedtrykt i lang tid efter hvilket som helst nederlag, spillersalg eller måske andet der trykker.

Esbjerg har jeg altid kunnet lide, jeg vil måske sige jeg ligger på grænsen mellem fan og sympatør med Esbjerg, men jeg har tidliger boet i Esbjerg og har meget familie derovre fra. Tidligere fulgte jeg dem rigtig meget, men i takt med at jeg er kommet længere væk fra Esbjerg og har set færre kampe efter at Canal 9 har overtaget meget af den danske liga, er min interesse også dalet lidt. Ikke desto mindre er det klart Esbjerg jeg holder med i den danske række.

I denne sæson har jeg været stor sympatisør af Dortmund, som med flere unge navne som Subotic, Hummels, Schmelzer, Sahin, Grosskreutz, Götze, Kagawa, Lewandowski og Barrios har ført sig frem på den tyske scene. De fører klart kampen om mesterskabet, og med mindre Leverkusen sender et comeback af dimensioner afsted, så bliver Dortmund og kronet mestre til sommer. Kan de holde på de unge upcomming start, tror jeg helt bestemt at de bliver værd at følge i Champions League næste sæson. Derudover elsker jeg deres stadion Signal Iduna Park, som bestemt er blandt verdens fedeste, og det samme med atmosfæren som jeg selv har været så heldig at opleve. Det var en oplevelse for livet, og det er bestemt anbefalelsesværdigt at lægge turen forbi Dortmund og Signal Iduna Park, hvis men engang kommer i nærheden.

Fransk fodbold jeg har i en årrække fulgt, og her skinner et hold helt igennem. Jeg har med tiden lært at Lille er et glimrende hold som er værd at følge, men det er Rennes der tager min franske kærlighed. Det hele startede vel egentlig dengang jeg så en kamp med dem, hvor de tværede Bordeaux ud med 4-0 på hjemmebanen for en tre-fire år siden. Spillestilen, spillerne og hele atmosfæren omkring klubben gjorde at jeg virkelig fik noget sympati for dem. Gennem tiderne har klubben opfostret spillere som Kim Källström, Moussa Sow, Yann M'Vila, Fabien Lemoine, Rod Fanni, John Mensah, Sylvain Wiltord, Asamoah Gyan og ikke mindst de to nye stjerner Razak Boukari og Yacine Brahimi. Det er bestemt et hold der værd at følge, og i år er i år helt med fremme i kampen om CL-pladser og ligatrofæet.  

Du må meget undskylde den lave humor, men jeg har heller aldrig kunnet fordrage spillere der ligger under otte på ph skalaen ;)

Jeg må så være helt ærlig og sige at jeg ikke forstod den ;-)

Tilbage til debatten. Sympatis klubber er som alle ved langt fra det samme som at være fan af et hold. Faktisk synes jeg godt man kan skifte sympatis hold ud. Altså ikke bare som man vil. Altså det med at den ene weekend har man sympati for Dortmund og den anden for Schalke 04 går ikke. Hvad siger i til den?

Petur - Syntes du ikke selv det lyder lidt underligt at du for sympati for en klub pga. de har en islænding på holdet?
Altså jeg har det sådan at når en dansker ryger til en stor liga håber jeg da på han spiller godt og får massere af spilletid, men jeg vil aldrig begynde at holde med hans hold.

Nu er det heller ikke derfor at jeg startede med at følge Hoffenheim. Jeg startede med at følge dem i 08/09 sæsonen hvor de jo overraskede alt og alle med at være nr. 1 ved juletiden. Dog har jeg altid fulgt Gylfi Sigurdsson. Altså da han var i Reading. Og da han skiftede til Hoffenheim blev sympatien stærkere og jeg begyndte at følge noget mere med.

Nu har du så rettet dit indlæg. Så jeg svare også lige på det andet ;-). Altså der er stor forskel på at en dansker skifter til en stor liga end når en islænding gør det. Dengang Gudjonhsen skiftede til Chelsea blev klubben sindsygt populær på Island. Hvilket så er derfor der faktisk er en del Chelsea fans på Island.

Man kan ikke miste følelser til Randers, ellers fungerer hjerterne bare ikke godt nok på islændinge! ;-)

;-)

Jeg har selvfølgelig stadigvæk følelser på holdet. Ingen tvivl. Og jeg blev da også unægtelig glad efter dagens kamp. En tur på stadion skal også ske i den nærmeste fremtid. Så ja. Jeg er stadigvæk Randers FC fan. :-)

Personligt er jeg kun fan af ét hold - Brøndby. Jeg er også af den mening at man ikke kan være decideret fan af to hold i samme liga, da det virker sådan lidt, jaé.. Det virker lidt besynderligt, og en anelse dumt.

Jeg har selv lidt sympati for Everton. Det er kommet efter et dejligt spil FM, men så er jeg begyndt at se deres kampe når jeg har tid, og det bliver vist på 6'eren. I Spanien har jeg lidt sympati for Real Madrid, men det er ikke noget der overhovedet tangere til at blive fan. Det er nok egentlig næsten opstået fordi jeg er lidt anti-barcelona.

Til sidst har jeg sympati for mange hold i den tyske liga. Det vil sige at jeg egentlig bare godt kan lide den tyske liga, da der er utroligt mange fede hold. Leverkusen, Dortmund, og Schalke er nogle af dem jeg bedst kan lide. Leverkusen grundet FM, Dortmund grundet det unge hold og deres fans. Schalke pga. Ebbe sand.

:)

Helt enig der. Man kan ikke være fan af to hold i den samme liga. Det er bare for dumt imo. Og besynderligt nok er der nogen der har den optik. Altså at både være fan af United og Everton foreksempel. Det giver ikke mening.

Faktisk en meget spændende debat, som virkelig giver mulighed for at få forskellige meninger og holdninger frem :)

I min verden, kan man ikke være fan af to hold i samme liga, og slet ikke af hold der er direkte rivaler. Kender en der kalder sig fan af både Tottenham og Arsenal, det dur bare ikke. Jeg mener derimod godt man kan være fan af mere end et hold. Jeg er selv fan af både Liverpool og AaB, og har store følelser for begge hold. Jeg er vokset op med begge hold, da begge mine brødre er AaB-fans og min ene bror er glødende Liverpool-fan. Jeg er derfor vokset op som fan af de to hold, og glemmer f.eks. aldrig min første kamp på Aalborg Stadion hvor AaB slog Herfølge 7-2. Med Liverpool sidder minder fast som blandt andet da man som otte-årig så Owen score to gange i de sidste ti minutter af FA-Cup finalen mod Arsenal i 2001, og så den fantastiske CL-finale mod Milan, hvor man nærmest græd i pausen, men så til gengæld gik med sin Liverpool shirt de næste tre dage og nægtede at tage den af. Jeg bliver meget påvirket af begge holds resultater, men holder ved både i medgang, og i den modgang som begge hold har oplevet det sidste halve års tid. Jeg er stadig fast mand på Vesttribunen på Aalborg Stadion og ser så mange af Liverpools kampe som muligt, og følger altid med i deres resultater. Jeg er fan af begge hold, og dem der ikke mener man kan være fan af mere end ét hold, de skal prøve at tage det valg, som det ville være for mig at skulle vælge mellem AaB og Liverpool.

Jeg kender mange der gennem de seneste år er begyndt at holde med FCK fordi de vinder og er meget i medierne. De er lige så entusiastiske omkring FCK som alle andre er, så mener bestemt de er fans, selvom nogle måske mener andet fordi de er fans af noget der ligner et købehold. Vi bliver alle fans af et eller flere hold af forskellige årsager, og det er måske ikke altid vi forstår hinanden lige godt. Flere af mine kammerater der er FCK-fans erkender da også, at min fundament for at være AaB-fan er større end deres for at være FCK-fan, og sådan er det nok tit.

Mht. til at være sympatisør af forskellige hold, så er der mest Leverkusen for mig. Har fulgt dem igennem fire-fem år efterhånden. Kan ikke forklare hvorfor det hold tiltaler mig, men nyder at se dem spille, og går en del op i deres resultater.

Godt! Så er crewet da ikke helt fortabt på den danske fodboldscene ;-)

Enig med alt det du skriver. Fuldstændig. Jeg ville heller aldrig kunne vælge imellem Arsenal og KA. Som sagt har jeg mistet nogen af de følelser jeg havde for Randers FC men følelserne er der stadigvæk.

Dog vil jeg lige stille et spørgsmål ud fra dit indlæg i stedet for at grunde at jeg er enig ;-)

Ville du nogensinde kunne finde på at kalde dig for Leverkusen fan? :-)

Dog er de ret fortabte på den engelske til gengæld. ;-)

Jeg er kæmpe fan af København og Valencia, og det er kun de to hold der for alvor kan få mig helt op og køre, og som jeg følger meget intenst.

Så har jeg også en del af disse sympatiklubber, som jeg følger i forskellig grad, men det gider jeg ikke gå så meget op i.

Everton har jeg fulgt siden omkring slutningen af 2006, hvor jeg følte at jeg "manglede" et favorithold i Premier League, og så var jeg ret vild med den måde Dave Moyes og klubben fik så meget ud af så få midler. En rigtig fed klub, som har givet mig et par gode oplevelser. Jeg er også helt vildt med mange af deres spillere, som f.eks. Cahill, Baines og Arteta, og førhen Yakubu, Lescott og Johnson.

Paris Saint-Germain har jeg fulgt siden starten af 2006 vil jeg tro, for der var jeg i Paris og se dem tabe hjemme til Le Mans. Stemningen var dog fantastisk, og det er primært pga. fansene at jeg er fascineret af klubben. Det er en meget spændende klub, med et kanonsmukt stadion, og nogle fantastiske kendetegn som deres velkendte dragter og deres fede logo. Klubben har meget svært ved at slå igennem og blive et af de førende hold i Frankrig, og jeg følger dem i deres mission. It's a bumpy ride.

Werder Bremen er det hold jeg er faldet hen på i Tyskland, efter mange forskellige små forhold, og det fortæller også lidt om at jeg ikke følger så meget med i Werder, og går så meget op i dem. Da Valencia spillede mod dem i EL sidste år, hadede jeg Werder for fuld smadder. Men jeg blev vild med klubbens målrige kampe og den lille teknikker Diego, som desværre ikke er i klubben længere, og jeg har fulgt dem i et par år.

Ajax Amsterdam har jeg også fulgt lidt i et par år, det startede vel lidt da der var bold fra Holland på Tv2sport for nogle år siden, og så har jeg været i Amsterdam 3 gange i mit liv, og været ude ved Arenaen alle gangene, samt set 1 kamp. Jeg er vild med byen, stemningen til kampene, deres fænomenale og fascinerende talentakademi og så har tilstedeværelsen af et vist dansk stortalent da også boostet min interesse.

Zenit St. Petersburg er også et hold jeg følger meget minimalt, og det startede da Kerzhakov spillede for dem for første gang, og han var ret vild i et eller andet managerspil. Så har jeg set dem lidt i Uefa Cuppen, og jeg blev helt skudt i dem i den sæson hvor de vandt Uefa-cuppen, især da de slog Bayern med 4-0. Men det er uhyggeligt begrænset hvor meget jeg følger dem. Jeg kan bare godt lide klubben.

AC Milan har jeg så småt også fundet et lys i, især har jeg holdt med dem i deres kampe i CL mod Real, og jeg kan mærke at jeg virkelig ønsker dem alt held i CL og på deres vej mod mesterskabet. Jeg er vild med mange af klubbens nuværende og tidligere spillere, mit evige idol Inzaghi, fantastiske Pato, legendariske Seedorf, og tja, jeg kan faktisk godt lide Gattuso. Han er sjov. Af gamle spillere kan der nævnes Maldini og den bedste angriber nogensinde R9, som jeg har en trøje med fra hans Milan-tid, da RONALDO 99 motivet bare var klasse.

Jeg glemte lige Helsingborg, de har altid været mit foretrukne hold i Sverige, og så er de jo en slags venskabsklub for FCK.

Hvad med Kolding? :D

Negativ :)

Jeg er ikke Leverkusen-fan, og vil derfor heller ikke bruge den betegnelse for mig selv. Det er mit hold i Tyskland, ingen tvivl om det. Jeg holder med det hold i Tyskland, ingen tvivl om det. Men derfor og så til at være fan af dem?
For mig er det egentlig meget ligetil. Se min ønskeseddel de sidste to år til både fødselsdage og den der kolde ting omkring d. 24 december. Der har stået AaB og Liverpool shirts, halstørklæder og sådanne ting, hvert eneste år. Og hvad er mit største ønske pt? At komme over og se en kamp på Anfield og opleve The Kop, inden Liverpool måske engang i fremtiden skifter stadion. Jeg er fan af AaB og Liverpool fordi det vækker nogle følelser inden i mig, som Leverkusen ikke gør. Jeg følger med Leverkusen, og kan blive irriteret over et nederlag til den, men det følger mig ikke i mere end fem minutter. Der er den klare forskel, og det der for mig definere en fan. Nemlig følelserne for holdet. AaB blev i går snydt for tre point pga. et meget tyndt straffe, og hvilken effekt har det haft på mig? Jeg har bandet og svovlet over det flere gange idag, konstateret at dommeren er alt muligt der ikke egner sig til at blive skrevet her, og har brokket mig over ham til alle der har villet høre på det. Liverpool slog her sidst på eftermiddagen Manchester U, ærkerivalen, og hvilken effekt har det så haft på mig? Beskeder rundt til fire forskellige om hvor det er fedt og fantastisk, og var helt oppe og køre i løbet af kampen. Jeg smiler hvergang tankerne bliver ledt hen på den kamp, men til gengæld forsvinder det igen når nogen nævner navnet på gårsdagens dommer, sådan fungerer det for mig, det er mig som fan. Uden de følelser? Jamen så er det blot at være sympatisør.

By the way! Har været uden fjernbetjening til mit tv siden Andriy Voronin brændte en kæmpe chance for Liverpool da han var i klubben, altså, hvad skal man sige?

EDIT: Mindedes dog lige at det er sket i Bayer 04 Leverkusen tråden, som undetegnede oprettede for lidt over to år siden :) Det blev ordet fan brugt, men man er blevet ældre og klogere, så som ovenstående smøre argumenterer for, vil det ikke blive brugt idag :)

Haha, det er da også rigtigt ;D De kunne sagtens have været på, da den ene halvdel af min familie er derfra, og jeg ønsker dem alt godt. Men det er som med Zenit, Ajax, Milan osv utroligt lidt jeg følger dem!

Nu er min liste meget lang, og det er nok mest af alt fordi jeg godt kan lide at have et enkelt hold i hver liga, bare for sjov, som jeg kan holde lidt øje med, og håbe lidt på, uden det som sådan præger mit humør på nogen måde. Jeg elsker fodbold og forskellige kulturer inde for sporten, så jeg vil gerne gå bare en lille smule i dybden med en masse forskellige klubber, og på den måde følge lidt med forskellige steder.

Det har dog også ledt til de mærkeligste ting, som da jeg f.eks. pludselig bare uden videre skulle være FC Basel-fan. Jeg er meget pinligt berørt over den episode. Men det er vel noget der sker når man er 14 år og meget forvirret. Jeg har i hvert fald et helt andet syn på tingene i dag, end den gang.

Og så er der jo også diverse hold som man har fået forhold til pga. gaming, for mit vedkommende har jeg spillet en del med FC Porto og Anderlecht, og synes det er meget fede klubber, men jeg følger dem ikke.

Jeg har det med at sparke til mit skab når det går galt for mine hold. Har dog også slået et hul i et bord med en fjernbetjening pga. en Arsenal kamp. Det var ikke det mest stabile bord kan jeg sige.

Som du skriver så er det følelser som kendetegner om man er fan eller sympatisør. Og følelser er helt sikkert noget man kan få hen af vejen. Altså i en proces som sympatisør. Og det er den proces jeg går igennem med Celtic lige nu. Jo flere kampe jeg ser med dem jo flere følelser får jeg for holdet. Faktisk pønser jeg på at købe en Celtic trøje her snart. Jeg skal til Glasgow med min klasse her i oktober og når det kommer til at vi skal komme med forslag til evt. ting vi skal opleve, så har jeg allerede et klar. Vi skal have et besøg på Celtic Park.

Jeg forstår ganske udmærket det du siger med at man kan få fra sympatisør til fan over tid, fordi følelserne kommer desto mere man ser holdet og engagere sig i det. Jeg kender det fra mig selv, da det var lidt det samme med Leverkusen med mig for nogle år tilbage. Jeg har dog nået til det punkt nu, nok mest pga. alderen, at det for mig er svært at forestille mig at gå hen og blive decideret fan af Leverkusen. Jeg har Liverpool og AaB, og for mig er der ingen andre, og sådan vil det nok være fra nu af indtil holdene ikke længere eksistere eller det er mig der ikke længere eksistere, forhåbentligt det sidste.

Jeg er dog kun 14 år gammel så jeg har stadigvæk lidt tid til at bestemme min "fodboldmæssige fremtid" ;-)

Ej. Jeg har jo så været heldig at opleve to Old Firm opgør imens min "proces fra sympatisør til fan" og hold da op hvor har de to kampe virkelig sat mine følelser i gang. Jeg vil dog ikke ikke kalde mig for fan, endnu. Dog er der efterhånden kommet følelser med i kampene og der bliver selvfølgelig råbt på høj tryk foran fjernsynet. ;-)


Uha. Har også selv oplevet at jeg bare kaldte mig for fan af et hold. Werder Bremen og Marseille kan nævnes i den kategori. Dog har jeg stadigvæk sympati for Marseille mens Werder Bremen er helt glemt ;-)

Jeg er faktisk enig i noget af det der bliver nævnt her: http://www.bold.dk/blog/vis.php?blog_id=140&post_id=1

Altså det han mener med at være fan. Er dog selvfølgelig uenig med ham men henhold til at han mener man kun kan have et hold.

Det at være fan er at erklære sin kærlighed til en klub/flere klubber og virkelig følge alt hvad der sker. Kampe, nyheder m.m. Han beskriver det meget godt.

Så må du lige forklare mig hvordan man kan være såkaldt fan når man er bosat i et andet land? For mig virker det en anelse påtaget at sidde i Danmark og være fan af et spansk hold f.eks...

I mine øjne kan man bare ikke sætte sig ind i den mentalitet der følger med, når man følger et hold fra eget land kommer fast på stadion og er med på udebane ture. Og ja jeg ved jeg er i mindretal her, men jeg kan bare ikke sætte mig ind i det.

Er man fan hvis man køber en masse merchandise og støtter klubben økonomisk den vej? Eller er man fan når man støtter op om klubben ved at vise sig på stadion såvel ude som hjemme. For mig er der ikke nogen tvivl om hvornår man er fan så.

Og ja jeg er stadig sort/hvid på det her område, og jeg skal ærligt erkende at jeg har taget mig til hovedet over nogen af kommentarerne i den her tråd (ingen nævnt, ingen glemt)

Der er jeg selvfølgelig uenig med dig. Man kan sagtens være fan af et hold i udlandet. Dog kan jeg godt forstå hvad du mener med at:


Og det er da også fair nok du har den holdning. Men jeg er som sagt helt uenig. Man har jo ikke mulighed for at komme på stadion hver gang som Arsenal fan når man er bosat i DK. Men det har vel også noget at gøre med din holdning med at man kun kan have et hold. Man er altså også fan hvis man ser alle kamp på tv, følger med i alt hvad der sker i klubben, køber trøjer og diverse merchandise og bare har de kæmpe følelser for klubben. 

Det er derfor jeg føler at det mange gange bliver påtaget når folk siger de er fan af en udenlandsk klub. Det virker lidt som om man har påtvinger sig selv de følelser for en anden klub. For jeg tror ikke på at der er særlig mange der helt naturligt kan sige at de føler sig som en engelsk Manchester City fan, en tysk Köln fan, en fransk St. Etienne fan, en spansk Sevilla fan osv.

Det gør jeg ikke af flere grunde. Den vigtigste grund er at du ikke er opvokset i miljøet omkring klubben og byen, og er derfor bagud på point allerede der.

Jeg håber ikke nogen føler sig stødt af min holdning, for det er bestemt ikke meningen. Jeg har bare virkelig svært ved at forstå og sætte mig ind i det.

Nu har jeg jo min islandske klub KA som jeg er vokset op med. Det er min barndomsklub og jeg er også opvokset i byen Akureyri hvor holdet kommer fra. Og jeg må da være helt ærlig og sige at jeg godt kan se det fra den vinkel du påpeger. Altså at det er svært at føle sig som en engelsk City fan, tyks Köln fan osv. Jeg har lige store følelser for både Arsenal og KA. Det er to klubber jeg elsker lige højt. Men det er lidt noget andet at se sin barndomsklub spille end at se Arsenal i tv. Jovist, jeg råber da ligeså meget, er da også helt oppe og køre samt begge hold påvirker mit humør usandsynligt meget.

Jeg vil ikke mene, at man nødvendigvis SKAL være opvokset der. Fodbold snakker alle sprog. Jeg vil mene, at du godt kan vokse op i et andet land, og få en fodboldopdragelse(læs: 'påvirkning' af familie) der gør at fx. Man. City er hjerteklubben. På den måde får man jo også kulturen ind under huden :)

Det kommer sig nok af at jeg har et andet syn på det at være fan, og støtte sit hold og sin by/bydel  ;)
Og ja du kan måske få en ("forkert"  ;)) fodboldopdragelse fra familien der fejlagtigt indoktrinerer dig til at tro du er fan af et udenlandsk hold. Men du kan jo ikke få kulturen ind under huden på samme måde, hvis du ikke bor/er opvokset omkring klubben i mine øjne.  :)

Og når først man kommer ud i at være såkaldt fan af 3-5 hold så går det da helt galt i min verden  ::)
Det er jo næsten ligesom de gamle sømænd der havde en dame i hver havn, bortset fra at sømændene nok så deres damer oftere live  :)

Efter min mening kan man godt være fan af 4-5 hold. Dog kan man jo ende i det dilemma at holdene mødes i Champions Leauge og at man så prioriter det ene hold højere og så mister lidt følelser for klubben. Hvis Arsenal og KA mødtes i Champiosn Leauge(hvilket ikke sker indenfor de næste 20 århundreder) så ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skulle gøre. Dog skal man også kunne håndtere det. Altså at være fan er ikke "bare" at være fan. Det handler jo om at pleje det.

Men for mig at se er det overhovedet ikke nødvendigt at man er opvokset i den bydel hvor holdet kommer fra eller at man er at finde på stadion hver gang. Slet ikke. :-)

Haha - vidunderlig perspektivering :D

Hvis vi tager mig, som et eksempel - jeg er opvokset med Arsenal. Det har altid været min klub. Min eneste klub. Jeg har egentlig aldrig interesseret mig for dansk fodbold - aldrig haft en passion for en dansk klub, måske lige undtagelsesvis Viborg F.F. i en periode af to år. Men det var langt fra samme passion som jeg havde og har for Arsenal. Og det er dét som jeg mener, som indikerer hvad en fan er: passionen - tilhørsforholdet kommer i anden række :)

Jeg kan udmærket forstå din måde at se tingene an - tror bare vi må erkende at vi ligger langt fra hinanden på 'fan-barometeret' O0

EDIT: Jeg tror jeg deler samme opfattelse langt hen af vejen med henblik på, at det er mest korrekt kun at have én hjerteklub. Sympatiklubber er no-go. Der hvor forskellen ligger er tilhørsforholdet/stedet - det geografiske.

Nej jeg kan godt læse i tråden at du sagtens kan være fan af 4-5 hold, men hvorfor går grænsen så der. Hvorfor kan man ikke investere sig selv i 10-15 klubber f.eks. Hvis jeg husker rigtigt skrev du at grænsen går der. Men er det bare fordi du ikke selv er fan af flere hold endnu, eller ligger der noget mere konkret bag? Hvad gør du så, hvis en tv kanal køber rettighederne til Argentinsk fodbold, og du begynder at falde for River Plate. Og som tiden går føler du dig efterhånden også som fan af dem. Bliver du så nødt til at smide et af de andre hold ud? Og hvad for et hold skulle det så være, det først ankomne fordi dem er du ved at være træt af, eller det sidst ankomne fordi dem nåede du ikke helt at knytte dig til alligevel?  ;)

Jamen hvis man ikke er på stadion hvordan viser man så sin kærlighed til klubben, overfor klubbens spillere som er dem der sørger for resultaterne? De kan ikke mærke du sidder hjemme i stuen og hepper, de kan kun mærke på pengepung at du køber deres merchandise, og der er godt nok forskel på hvem der tjener meget, og hvem der tjener lidt. Hvis du skal støtte dit hold ordentligt er det nødt til at foregå på stadion i min verden. Der kan du vise din passion for klubben, til klubben og dens spillere.




:)

Jeg vil stadig holde fast i mit eksempel: at jeg, som Arsenal-fan, har intet problem i at rejse over og støtte dem på Emirates to-tre gange om året. Hvis jeg kunne - og havde råd - ville jeg jo helt sikkert være der hver gang, men det er der jo geografiske forklaringer på. Det vigtigste er, at supporten ligger der - og i mit hoved er der KÆMPE forskel på, at støtte et sydamerikansk hold, som aldrig oplever live, og så til at støtte et engelsk hold, hvor man har muligheden for at bruge tid og penge på at opsnuse kulturen omkring klubben på tætteste hånd, samtidig med at man yder support på stadion.

Jeg har 3 hold jeg følger.

Arsenal
FCK
Real Madrid

Arsenal er klart førsteprioritet, og de vil blive foretrukket til hver en tid. FCK er ligesom dem jeg er vokset op med, dengang man gik i folkeskole, og der kun var dansk fodbold i fjernsynet. Jeg er også rimelig godt inde i dem, men det ærgrer mig ikke så meget igen, hvis jeg misser en kamp. Real Madrid følger jeg, men det er lidt på et minimum. Jeg ser dem, hvis jeg ikke har noget at tage mig til, eller hvis der er storkamp, selvfølgelig. Det er en gammel flamme, hvor jeg stadig puster lidt til gløderne engang imellem, men så heller ikke voldsomt mere.

Jeg kan sikkert stadig svare på tusindvis af spørgsmål om alle tre klubber, men det er klart Arsenal først, og FCK på en lige så klar andenplads. Det eneste af de tre hold jeg kan hidse mig op over, det er Arsenal, og det bør vel sige det hele.

Hvad er opvokset med klubben for dig? Hvornår faldt du for dem og hvorfor? Har du planer om at flytte til London og støtte din klub aktivt så? Som sagt er en klub mere end bare en klub i min verden, den repræsenterer noget vigtigere, nemlig ens baggrund og liv/nabolag og by.

Men tak, jeg er glad for i det mindste kan se hvor jeg kommer fra. Det betyder sgu alligevel lidt at man ikke taler for døve øren  :) Og ja vi må nok bare blive enige om at vi har forskelligt syn på det i sidste ende, men derfor er det stadig interessant og se hvad der trigger jer til at blive fan af et udenlandsk hold og i nogens tilfælde mange hold.

Så til din edit. Hvorfor er sympati klubber et no-go? Jeg har f.eks et par klubber jeg følger uden at kalde mig fan, som står listet med forklaring på side 1. Hvorfor trækker du i bremsen ved det?

Nu har du været Arsenal fan fra get-go af, der smuttede du vel ikke til London 2-3 gange om året og så Arsenal?
Så hvorfor er der forskel på at støtte et sydamerikansk hold man ikke kommer til at se live særlig tit, og så et Arsenal hold man ser 2-3 gange om året, når man er gammel nok og tjener penge til det.

Hvad så med en eller besværlig by i Spanien der kommer til at koste kassen at besøge. Kan man være fan af deres hold, selvom det koster 10 gange så meget at komme derned i forhold til London, og man derfor kun kan se dem hvert 2-3 år i stedet for?

Jeg synes grænsen er på 5 hold. Det kan vel godt siges at det er fordi jeg ikke selv er fan af så mange. Men ærlig talt. 10-15 hold? Det er der jo intet menneske der ville kunne holde til. Altså at være ordenlig fan af hvert hold. Så skulle man godt nok droppe lidt lektier i skolen samt det sociale. Nej tak. Og man smider/skifter ikke bare et hold ud. Det umenneskeligt (;)) Altså nu har jeg jo sagt at jeg mener grænsen hedder 5 hold. Og hvis jeg lige pludselig skulle falde for et 6 eller 7 hold som jeg bare ikke kunne holde mig så måtte jeg vel bare "bide det  i mig." Dog vil der automatisk være 1-2 hold som falder fra en. Altså som man ikke følger ligeså meget. :-)

Så det er bare en personlig prioritering. Så hvis XxLOC-fan14xX kom og sagde han var fan af 9 hold, så burde du ikke have noget problem med det. I hvert fald ikke uden at virke dobbeltmoralsk  ;)

Hvis det er en mere eller mindre fast rutine, at man har sådan en tur - så er der stor respekt herfra, og jeg vil sagtens mene, at man kan kalde sig fan. Dermed ikke sagt, at så snart du har set et eller andet hold live - så er du fan. Der skal være en 'rutine' - det skal være noget fast. Hvis du kan følge den.

Først og fremmest kan jeg ikke forholde mig til sympati-klubber. Man er 100% i det - ellers kan man godt pakke sammen. Jeg kan ikke følge et hold igennem en række kampe, på grund af et sympati-grundlag - når jeg ser andre kampe end Arsenals, så er det fordi deres fodbold interessere mig - enten historisk eller på banen: spillemæssigt.

Jeg er enig: en klub er mere end en klub. Den repræsentere et folk og en historie.
Jeg kan prøve at tage udgangspunkt i mig selv: jeg voksede op med Arsenal omkring mig - mine brødre og min far var Arsenalfans. Dermed var det også ganske naturligt at den første replica-trøje jeg fik smækket over ørene var en Arsenaltrøje - jeg husker det tydeligt. Jeg var 7 år gammel. Det var Arsenals udebanetrøje for sæsonen 99/00. Jeg elskede den - har bl.a. købt en for lidt mere end to år siden, og fået den indrammet. Nok om det.
Derefter har det hele hængt ved - jeg blev senere fuldstændig forgabt i Henry, Vieira og Pires. Som det nok var tilfældet for mange Arsenalfans :)
I de seneste par år, har jeg været ovre og se forskellige kampe på Emirates(nåede desværre aldrig på Highbury), og det har kun styrket mine følelser for klubben - det er en ganske speciel følelse at gå på stadion i Islington ;)

Jeg har, som du nævner, overvejet at flytte derover når jeg har gjort gymnasiet færdigt. Få sig et studiejob, bo småt og bruge opsparede penge på et sæsonkort til Emirates. Det er drømmen :)

Det er vel hans valg. Men jeg ville da godt nok undre mig hvis han var ægte fan af hvert hold og fulgte dem alle sammen. Det er der jo ikke noget menneske der kan. Så begynder man jo at prioritere. Foreksempel. Hvis man er fan af Chelsea og Inter. Og de skal begge spille samtidig. Så prioriter man måske Chelsea højere og så er der mistet lidt kærlighed til Inter. :-)

Jeg er Milan fan. Det har jeg altid været, efter jeg arvede en Savićević trøje, har det bare bidt mig. Mine Onkel er tidligere medlem af FdL, og min fætter er medlem af Curva Sud Milano, de har påvirket mig utroligt. Jeg græder når vi taber og jubler når vi vinder. Jeg følger med i alt omkring klubben og har flere gange været på stadion. Jeg mener jeg kan kalde mig selv fan

Mener du at du mister følelser for holdet, hvis du bare misser en enkelt kamp? Eller for den sags skyld 3-4 stykker?

Nej men hvis man er fan af 9 hold så må man jo prioritere i hver weekend. Og det gør vel at automatisk er der nogen hold som kommer i kulden.

Jeg må indrømme, at jeg ikke lige gider læse alle jeres lange og dybdegående indlæg igennem. Det kan godt munde ud i, at jeg kommer med en mening, som en anden tidligere har ytret. Hvis det sker vil jeg beklage.

Jeg kan dog godt se, at i alle har diskuteret hvor mange hold, man kan være fan af. For min skyld kan man være fan af så mange hold, som man vil. Der er vel heller ikke en, der bestemmer hvordan man er rigtig fan. Selvfølgelig bliver det rigtig problematisk, hvis ens hold mødes.

Hvis man trækker et eksempel op fra håndboldens verden, så har man jo Jesper 'Kasi' Nielsen, som jo passer meget godt ind i denne diskussion. EHF har jo været inde i denne sag, og sige, at de vil se om man må stå som ejer i 2 klubber. Han kan da i hvert tilfælde have problemet med, hvilket hold han skulle holde med. Forestil jer situationen, hvor AG København tog imod Rhein-Neckar Löwen. Det kan da sætte en masse tanker igang.


Personligt er jeg fan af 2 hold, nemlig AC Horsens og Manchester United. Nu er jeg ret sikker på, at et opgør mellem disse klubber, aldrig vil finde sted. Mit forhold til Manchester er egentligt ikke så gammelt. Nu er jeg 'kun' 17 år nu, og har kun holdt med United i 3-4 år. Det kom nok mest ud af, at jeg så havde noget at dele med alle mine kammerater, som var AGF fans. (Jeg kommer fra en meget lille by, mellem Århus og Horsens). Så blev jeg mere og mere betaget af flere af deres spillere, og jeg var personligt rigtig ked af, at Cristiano Ronaldo smuttede til Real Madrid. Jeg havde også nogle triste dage, da rygterne om Rooney var på toppen. 
Mit forhold til AC Horsens er helt tilbage fra dengang, da jeg var omkring 9 år. Min mor havde fået 4 billetter af arbejdet, så de gamle inviterede en kammerat og jeg på Forum Horsens Stadion (Det hed det dengang). Jeg husker det tydeligt. Det var dengang vi spillede 1. division, og det var et rival-opgør. Det var Silkeborg der gæstede os dengang, og jeg blev solgt da Steffen Ernemann scorede på direkte frispark, oppe i højre hjørne. Så sent som i mandags, var mit hjerte ved at gå i stå. Jeg har ALDRIG nogensinde været så meget oppe at køre over en fodboldkamp, men nøj hvor skulle vi bare vinde.
.. Skulle det ske, at Horsens tager mod United, så må jeg indrømme, at mit forhold til United bliver glemt. Der vil jeg være Gul helt ind til hjertet.

Det er egentligt årsagerne til at jeg holder med 2 hold. Det vil jeg nok altid gøre, og sådan er det.

- Jeg håber det er skrevet, så det kan forstås :).

Jeg ser personligt ikke noget galt i at holde med flere forskellige klubber. Hvis man kan lide og klub så kan man lide en klub og sådan er det. Hvis man gider og bruge tid på at følge med i klubben, se deres kampe osv.. så kan det da være bedøvende lige meget om det så er 2 eller 6 hold, der er da ingen der skal bestemme eller sætte retningslinjer for hvor mange hold man må være fan af.
Et andet punkt er så at jeg tror at man helt naturligt kommer til at udvikle et større forhold til 1 eller 2 af de klubber man følger. Der er altid nogle hold der vil stå højere end andre, hvorfor man naturligt også vil følge dem mere.
Personligt er jeg kæmpe Real Madrid og FC Nordsjælland fan. FCN skyldes at jeg bor i nærheden af klubben og af og til har været inde og se dem siden dengang de hed Farum Boldklub og spillede i 2. division. Real Madrid kom af at jeg som 5 årig fik noget fodboldudstyr signeret af en Real spiller. Det var selvfølgelig en masseproduktion af udstyret og derfor ikke "rigtigt signeret" og kan heller ikke rigtigt huske om det var Raul eller Morientes, men det gjorde at jeg fik øjnene op for klubben da det ligesom var den første udenlandske klub jeg lærte at kende. Siden dengang har jeg så fulgt mere og mere med dem og de er blevet et og alt for mig når det gælder udenlandsk fodbold.

Derudover har jeg da også et par andre hold jeg holder med, nok det i kalder for sympatisere med, et begreb der egentlig rammer ret godt. Tag en klub som Man Utd f. eks. jeg ser da deres kampe i TV, og bliver da glad når de vinder og en smule skuffet når de taber, men der er på ingen måde noget der ændrer på mut humør i så høj grad som mine to favoritklubber kan gøre det. Derudover følger jeg heller ikke så meget med i United ud over deres kampe, hvorfor jeg ikke helt selv vil betegne mig som fan af klubben, men jeg kan bestemt godt lide at se dem spille :)