FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: Sulo 20 Feb 2011, 01:32



Titel: [11] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 20 Feb 2011, 01:32
[img ]http://i55.tinypic.com/2vxk8so.png[/img]


Fodbold er en smuk sport.
De finurlige driblinger, de smidige bevægelser.
De akrobatiske afslutninger, de fantastiske mål.
Det er fodbold.
Hurtige pasninger stryger henover græsset.
En førstegangsberøring gør forskellen.
Succes eller fiasko.
Mål eller redning.
Det vil fremtiden vise.

Velkommen til Arsenal F.C.




Spilinfo:
Spil: Football Manager 2011
Patch: 11.2.1
Opdatering: Berendt´s Vinterupdate V4 + Berendt´s Pre-Season Cups
Anden info: Ligaer, Database-størrelse m.m. (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/FootballManager2011Nytspil_Vlgligaer.png)


Titel: Sv: Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 20 Feb 2011, 01:32
Updates.


I - Arséne Wenger - En manager i fokus (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29752.msg860650#msg860650)
II - Gennemgang af Arsenal-truppen (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29752.msg860675#msg860675)
III - Fem sejre og en uafgjort (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29752.msg861010#msg861010)
IV - Emirates Cup (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29752.msg861093#msg861093)
V - De første kampe og Champions League-lodtrækning (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29752.msg861470#msg861470)
VI - Tilbage på sejrskurs (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29752.msg861557#msg861557)
VII - Tilbage på sejrskurs - igen (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29752.msg862271#msg862271)
VIII - Endnu et "The Big Four"-nederlag til Arsenal (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29752.msg862313#msg862313)
IX - Tilbage på sporet (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29752.msg862608#msg862608)
X - Javier Pastore - ny mand i Arsenal-trøjen (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29752.msg862624#msg862624)
XI - Sejre på samlebånd for Arsenal (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29752.msg863044#msg863044)


Titel: Sv: Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: MichaelHarlev 20 Feb 2011, 01:35
Fed intro! Godt klubvalg, ser frem til mere. Jeg følger med her! :)


Titel: Sv: Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Daniel Nordentoft 20 Feb 2011, 01:37
Fed intro!

Glæder mig til, at se hvad du kan udrette, og håber at bloggen holder længere, end standarden her på FmF.  :P

Keep moving!  ;)


Titel: Sv: Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: g00n 20 Feb 2011, 01:41
Man kan aldrig få for mange blogs om Arsenal - you go girl!


Titel: Sv: Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 20 Feb 2011, 01:46
Citat af: MichaelHarlev 20 Feb 2011, 01:35
Fed intro! Godt klubvalg, ser frem til mere. Jeg følger med her! :)

Citat af: Daniel Nordentoft 20 Feb 2011, 01:37
Fed intro!

Glæder mig til, at se hvad du kan udrette, og håber at bloggen holder længere, end standarden her på FmF. :P

Keep moving! ;)

Citat af: g00n 20 Feb 2011, 01:41
Man kan aldrig få for mange blogs om Arsenal - you go girl!

Tak alle tre.  :)


Titel: Sv: Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Præsidenten 20 Feb 2011, 11:19
Fed intro, følger med ;)


Titel: Sv: Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Jonaspetersen93 20 Feb 2011, 11:23
god teaser til noget godt følger med


Titel: Sv: Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 20 Feb 2011, 12:03
Citat af: Is_a_Pirate 20 Feb 2011, 11:19
Fed intro, følger med ;)

Citat af: baloo38 20 Feb 2011, 11:23
god teaser til noget godt følger med

Tak til jer også.  :)


Titel: [1] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 20 Feb 2011, 23:30
[img ]http://i55.tinypic.com/2vxk8so.png[/img]


Arséne Wenger - En manager i fokus |The Sun|7. juli 2010|

Arséne Wenger er i sandhed en respekteret manager. Ikke blot i det nordlige London, hvor Arsenal regerer, men overalt i verden får Wenger stor ros for sine træneregenskaber. Det gabende pokalskab på Emirates Stadium nager dog de mange Arsenal-fans, der trofast møder op og støtter op omkring Arsenal-truppen. Ude som hjemme. Deres trolige support gengældes med flot spil, vidunderlige kombinationer og flotte mål. Men ingen pokaler og trofæer.[float=right][img ]http://i52.tinypic.com/juy3hx.png[/img][/float]

Hvis opbakningen skal bibeholdes, må det forventes, at hele Arsenal-organisationen snart hoster op med nogle titler. Enkelte kampe i sæsonen med spil i verdensklasse kan ikke opveje bitterheden, som må overskylle fansene, når enten Chelsea eller Manchester United hjemtager endnu en af de eftertragtede titler. Premier League-trofæet har ikke været i Arsenal-hænder siden den fænomenale sæson i 2003-2004, hvor alle 38 kampe i sæsonen endte uden nederlag. En bedrift der skabte respekt om og frygt for det blomstrende storhold med Thierry Henry, som den nye verdensstjerne, i spidsen.

Derefter er det kun blevet til en pokaltitel. FA Cup-sejren over Manchester United i 2005 står som den seneste merit, som Arsenal kan bryste sig af. Siden har det været lige ved og næsten for Arséne Wenger og resten af Arsenal-mandskabet. Tørsten efter et trofæ i en betydningsfuld turnering har snart overtrumfet troen på, at en pokal kan blive en realitet. Længslen efter sejr tærer hårdt på både fans og spillere, som må se magtesløse til, når topstriden i Premier League spidser til.

Bestyrelsensformande n i Arsenal, Peter Hill-Wood, har til diverse medier udtrykt sin skuffelse over pokaltørken, som har indfundet sig på Emirates Stadium. Derfor har han, over for Arséne Wenger, udtrykt nogle mål for sæsonen. Hvad disse mål helt konkret omhandler, vil han ikke ud med til pressen, men han afviser ikke, at ambitionerne for holdets forestående sæson indeholder et håb om triumf i enten Premier League eller Champions League. En ting er i hvert fald sikker. Arséne Wenger går ingen steder, før han igen har ført det unge Arsenal-mandskab til sejr.


Titel: Sv: [1] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: MichaelHarlev 20 Feb 2011, 23:54
Rigtig god update. Flot og simpel opsætning, og gode tekst. KIU!


Titel: Sv: [1] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 21 Feb 2011, 00:13
Citat af: MichaelHarlev 20 Feb 2011, 23:54
Rigtig god update. Flot og simpel opsætning, og gode tekst. KIU!
Tak Michael, og tak for grafikken.  :)


Titel: Sv: [2] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 21 Feb 2011, 03:47
[img ]http://i55.tinypic.com/2vxk8so.png[/img]


Gennemgang af Arsenal-truppen|The Sun|8. juli 2010|

Arsenals gennemsnitsalder kandiderer kraftigt til at være den laveste i hele Premier League. Unge talenter krydret med enkelte etablerede stjerner skal udgøre den farlige cocktail i forsøget på at skaffe titlerne hjem til Emirates Stadium.
[float=right]Truppen 2010/11
∙ Lukasz Fabianski (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/LukaszFabianskiProfil_Egenskaber.png)
∙ Wojciech Szczesny (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/WojciechSzczesnyProfil_Egenskaber.png)
∙ Manuel Almunia (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/ManuelAlmuniaProfil_Egenskaber.png)

∙ Thomas Vermaelen (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/ThomasVermaelenProfil_Egenskaber.png)
∙ Laurent Koscielny (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/LaurentKoscielnyProfil_Egenskaber.png)
∙ Sebastien Squillaci (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/SbastienSquillaciProfil_Egenskaber.png)
∙ Johan Djourou (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/JohanDjourouProfil_Egenskaber.png)
∙ Bakary Sagna (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/BakarySagnaProfil_Egenskaber.png)
∙ Gäel Clichy (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/GalClichyProfil_Egenskaber.png)
∙ Emmanuel Eboue (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/EmmanuelEbouProfil_Egenskaber.png)
∙ Kieran Gibbs (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/KieranGibbsProfil_Egenskaber.png)

∙ Alexandre Song (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/AlexSongProfil_Egenskaber.png)
∙ Denilson (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/DenlsonProfil_Egenskaber.png)
∙ Cesc Fabregas (c) (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/CescFbregasProfil_Egenskaber.png)
∙ Samir Nasri (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/SamirNasriProfil_Egenskaber.png)
∙ Jack Wilshere (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/JackWilshereProfil_Egenskaber.png)
∙ Tomas Rosicky (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/TomasRosickyProfil_Egenskaber.png)
∙ Abou Diaby (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/AbouDiabyProfil_Egenskaber.png)

∙ Robin van Persie (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/RobinvanPersieProfil_Egenskaber.png)
∙ Andrey Arshavin (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/AndreyArshavinProfil_Egenskaber.png)
∙ Theo Walcott (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/TheoWalcottProfil_Egenskaber.png)
∙ Marouane Chamakh (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/MarouaneChamakhProfil_Egenskaber.png)
∙ Nicklas Bendtner (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/NicklasBendtnerProfil_Egenskaber-1.png)

Taktik
(http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/ArsenalArsenal_Taktik-1.png)[/float]

På målmandsposten er den rutinerede målmand, Manuel Almunia, blevet degraderet til tredjevalg bag de to polakker, Lukasz Fabianski og Wojciech Szczesny. Blandt disse to skal førstevalget i målet findes, og Arséne Wenger forventes at udpege denne allerede i den første reelle træningskamp mod lilleputterne fra Barnet. Potentialet på målmandsposten er ikke til at tage fejl af. De polske målmænd har begge en fremtid i den bedste engelske liga.

Forsvaret har altid været en akilleshæl for Arsenal. Det har til tider haltet, og i enkelte tilfælde set katastrofalt ud, når holdet fra Nordlondon har skullet forsvare deres eget mål. Med oprustningen af de to franskmænd, Sébastien Squillaci og Laurent Koscielny, har de formået at skabe noget mere stabilitet i de bagerste rækker. Thomas Vermaelen er manden, der gør forskellen i Arsenals forsvar. Han styrer linjen med hård hånd og lader sjældent sine modstandere gå fra banen, førend de har mærket Vermaelens tacklinger. De to foretrukne backs, Gäel Clichy og Bakary Sagna, sidder solidt på deres positioner. Både i det fremadrettede og i det defensive spil agerer de fint med overblik og gode indlæg. Som back-up til forsvarskæden findes Johan Djourou, Emmanuel Eboue og Kieran Gibbs.

På midtbanen regerer anføreren, Cesc Fabregas, der er et produkt af den verdensberømte talentfabrik fra Barcelona, La Masia. Sammen med ham spiller den talentfulde franskmand, Samir Nasri, der besidder et vidunderligt talent. Som kontrast til de kreative midtbaneaktører er Arsenal i besiddelse af to skraldemænd i form af Denilson og Alexandre Song. De skal sørge for at aflaste de kontrastød, som modstanderne sandsynligvis vil sende ned mod den skrøbelige Arsenal-defensiv. Samtidig skal de forsøge at bryde spillet, og dermed sikre at boldbesiddelsen bliver på Arsenals fødder. Til at overtage de tre startende spilleres plads, hvis skader skulle indtræffe, har Arsenal den unge englænder, Jack Wilshere, mens de mere rutinerede kræfter, i form af Tomas Rosicky og Abou Diaby, ligeledes står på spring til at vise deres værd.

I angrebet har Arsenal en af de mest træfsikre angribere i Premier League. Robin van Persie er hans navn, og han flankeres af Andrey Arshavin og Theo Walcott på de to kanter. De skal primært stå for den offensive del af Arsenals spil. Der forventes mange mål fra de tre startende angribere og deres suppleanter fra Arséne Wenger. Walcotts hurtighed, Arshavins driblinger og van Persies træfsikkerhed skal sikre Arsenal hæder og sejre på stribe. Som back-ups til de tre angribere besidder Arsenal de to fyrtårne, Nicklas Bendtner og Marouane Chamakh. De kan sættes ind, hvis de højere luftlag skal udnyttes til Arsenals fordel.


Titel: Sv: [2] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Duffk90 21 Feb 2011, 12:12
Fedt at se du laver noget nyt og skriver fra en jounalists synspunkt, istedet for bare at overtage trænersædet :)


Titel: Sv: [2] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 21 Feb 2011, 20:18
Citat af: Duffk90 21 Feb 2011, 12:12
Fedt at se du laver noget nyt og skriver fra en jounalists synspunkt, istedet for bare at overtage trænersædet :)
Dejligt at se at du fokuserer på lige netop det. Tak.  :)


Titel: Sv: [2] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Guldbrand 21 Feb 2011, 20:40
Lækker blog indtil videre.. Ser frem til at høre om din sæson..

Er det muligt at få lidt info omkring din taktik, og specielt de roller du anvender? Din taktik ser nemlig interessant ud, dog havde jeg nok gjort det lidt anderledes mht. spillervalg. Specielt dit valg med van Persie i stedet for f.eks Chamakh undre mig, men det kan du sikkert forklare mig hvorfor..   ;)


Titel: Sv: [2] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 21 Feb 2011, 21:25
Citat af: Guldbrand 21 Feb 2011, 20:40
Lækker blog indtil videre.. Ser frem til at høre om din sæson..

Er det muligt at få lidt info omkring din taktik, og specielt de roller du anvender? Din taktik ser nemlig interessant ud, dog havde jeg nok gjort det lidt anderledes mht. spillervalg. Specielt dit valg med van Persie i stedet for f.eks Chamakh undre mig, men det kan du sikkert forklare mig hvorfor..   ;)
Tak for kommentaren, Guldbrand.  :)


Titel: Sv: [2] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Elmander9 21 Feb 2011, 23:57
Det ser rigtig godt ud indtil videre, fortsæt endelig! :)


Titel: [3] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 22 Feb 2011, 01:55
[img ]http://i55.tinypic.com/2vxk8so.png[/img]


Fem sejre og en uafgjort|The Sun|30. juli 2010|

Optakten til Arsenals premierekamp i Premier League har kastet fem sejre og en uafgjort kamp af sig. Modstanden har været minimal, hvilket også har betydet, at Arsenals målmagere har kunnet vælte sig i scoringer. En enkelt svipsede dog for Arséne Wenger. En udekamp mod det upåagtede divisionshold, Barnsley, endte i en kedelig 0-0-remis. Angribernes ineffektivitet blev i den kamp udstillet for de få hundrede fremmødte tilskuere og Arsenal-staben. De fik dog rettet op på brøleren i de efterfølgende kampe, og det blev til i alt 25 mål i de seks træningskampe.

I angrebet foregik der i de seks kampe en intern kamp om den eftertragtede plads som skarpretter. Robin van Persie og Marouane Chamakh skulle kæmpe om at blive Arséne Wengers foretrukne angriber i Arsenals angrebstrekløver. De to [float=left] 7-0 Arsenal reserverne
6-0 Barnet
0-0 Barnsley
5-0 Boreham Wood
4-0 Notts County
3-0 Betis[/float]angribere endte med sammenlagt at score 10 af de[float=right][img ]http://i54.tinypic.com/10qfc4p.png[/img][/float] 25 mål for Arsenal. Fire af dem signeret af Robin van Persie, mens Marouane Chamakh stod for de resterende seks. På trods af overtaget i målduellen forventes det, at det marokkanske fyrtårn må tage til takke med en bænkplads, når Premier League-sæsonen skydes i gang. For Arsenal gælder det en udekamp mod holdet fra Merseyside, Liverpool.

En anden spiller, der var flyvende under de selvtillids- og formopbyggende træningskampe, var det engelske stortalent, Theo Walcott. Han brillerede med hele 8 mål i de seks kampe. De fire af dem blev scoret i den første kamp mod de sagesløse Arsenal-reserver, der måtte tage imod en afklapsning på hele 7-0. Efterfølgende rejste Arsenal-holdet til Barnet for at gentage succesen. 6-0 blev sejren på. Derefter fulgte den famøse kamp mod Barnsley, som endte uden scoringer. Kampene mod Boreham Wood, Notts County og spanske Betis endte alle med forholdsvis sikre sejre. I kronologisk rækkefølge lød cifrene i de tre sejre på 5-0, 4-0 og 3-0.

Den næste opgave for Arsenal-mandskabet er en semifinale-kamp mod Marseille i den prestigefyldte træningsturnering på Emirates Stadium, Emirates Cup. En turnering som Arsenal forventes at få succes i. De fire deltagende hold, udover Marseille og Arsenal, er de forsvarende Champions League-mestre, Inter, og den spanske storklub, Barcelona. Et yderst kvalitetspræget felt af bejlere til titlen som vinder af Emirates Cup 2010. Den første reelle mulighed for Arséne Wengers tropper for at hjemføre en pokal.


Titel: Sv: [3] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 22 Feb 2011, 03:15
Citat af: Elmander9 21 Feb 2011, 23:57
Det ser rigtig godt ud indtil videre, fortsæt endelig! :)
Tak for det, A.  :)


Titel: [4] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 22 Feb 2011, 13:40
[img ]http://i55.tinypic.com/2vxk8so.png[/img]


Emirates Cup|The Sun|7. august 2010|

Emirates Cup. En opstartsturnering for nogle af de bedste fodboldmandskaber i Europa. Formen og selvtilliden skulle opbygges med sejre og moralske opture. Et vigtigt grundlag for resten af sæsonen skal opbygges på de grønne fodboldbaner på Emirates Stadium. Det er ligeledes en mulighed for at overbevise træneren om, at man skal være blandt de startende 11, når sæsonen for alvor skydes i gang. Man skal fremvise sine kvaliteter for en hårdtdømmende jury bestående af [float=left][img ]http://i51.tinypic.com/2d2gkfb.png[/img][/float]analyserende assistenttrænere, fysiske specialister og frem for alt den altoverskyggende autoritet, manageren. Manden med det overordnede ansvar, manden med magten til at vælge og vrage.

Cuppen blev skudt i gang med et brag af en fodboldkamp mellem Inter og Barcelona. En gentagelse af den sidste sæsons Champions League-semifinale. En kamp der endte i en målrig affære med hele syv mål. Den ordinære kamp måtte ud i forlænget spilletid, hvor den endelige vinder blev fundet. Samuel Eto´o sikrede italiernene den fornødne scoring til et resultat lydende på 4-3 til de forsvarende Champions League-mestre.

I den anden semifinale skulle Arsenal tage imod det franske storhold, Olympique de Marseille. Kampen udviklede sig til en bølgende affære, hvor chancerne faldt sporadisk. Der var ikke mange sammenhængede angreb, som førte til store målchancer, hvilket også resulterede i en målfattig kamp. En kamp som Robin van Persie brugte på at overbevise de foromtalte analyserende trænere. Han scorede med et godt timet hovedstød efter 19 minutters spil og sikrede dermed finalebilletten for Arsenals pokalhungrende mandskab. Chancerne for en triumf var nu markant forbedret.

I finalen skulle Arsenal tørne sammen med Inter, der, som sagt før, havde slået Messi og de andre verdensstjerner fra Barcelona i semifinalen. Denne kamp udviklede sig modsat Arsenals kamp mod Marseille, hvor chancerne faldt i lige stort antal til begge hold. Matchen mod Inter blev en ensidig affære med meget få chancer til det kæmpende italienske mandskab, mens Arsenal-spillerne nærmest legende let kunne kombinere sig igennem til chancer. Chancer som dog ikke blev udnyttet før det 59. minut, hvor forsvarsgeneralen, Thomas Vermaelen, fortjent kunne heade Arsenal i front. Otte minutter efter scoringen udbyggede den franske midtbanespiller, Abou Diaby, føringen med et dommedagshug fra kort[float=right]Emirates Cup-semifinale
1-0 Olympique de Marseille
Emirates Cup-finale
3-0 Inter[/float]
afstand. 2-0 og Arséne Wenger bekymrede ansigtsudtryk havde ændret form til at være smilende, og fortvivlelsen over de manglende titler syntes at være forduftet. Humøret hos hele Arsenal-organisationen fik endnu et nøk opad, da den marokkanske spydspids, Marouane Chamakh, satte trumf på med sin scoring til 3-0. Den første titel, i en forhåbentlig sejrsrig sæson for Arsenal, var hjemme. Den euforiske jubel brød ud omtrent samtidig med dommerens slutfløjt og den spanske anfører, Cesc Fabregas, kunne tilfreds hæve trofæet over hovedet.


Titel: Sv: [4] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: MichaelHarlev 22 Feb 2011, 17:21
Rigtig god update, og tillykke med Cup-sejren. KUTGW! :)


Titel: Sv: [4] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 22 Feb 2011, 23:44
Citat af: MichaelHarlev 22 Feb 2011, 17:21
Rigtig god update, og tillykke med Cup-sejren. KUTGW! :)
Tak.  :)


Titel: [5] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 23 Feb 2011, 11:54
[img ]http://i55.tinypic.com/2vxk8so.png[/img]


De første kampe og Champions League-lodtrækning|The Sun|31. august 2010|

Arséne Wengers tropper skulle i premierekampen møde rivalerne fra Liverpool. En kamp der udviklede sig til at blive en målrig affære med hele fem mål. Tre til Liverpool og to til Arsenal. Kampen blev fra start til slut domineret af værterne, som fortjent kunne trække sig sejrrigt fra matchen. Luis Suarez blev dobbelt målscorer, mens anføreren for holdet fra Merseyside, Steven Gerrard, stod for den tredje scoring for Liverpool. For gæsterne scorede russeren, Andrey Arshavin, og forsvarsspilleren fra Schweiz, Johan Djourou, hvilket dog ikke rakte til point for London-holdet.
[float=right] 2-3 Liverpool
2-0 Newcastle
0-1 Chelsea

PL-stilling
(http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/EngelskePremierDivisionInformation_Ligatabel.png)[/float]
I kampen efter nederlaget til Liverpool tog Arsenal hjemme imod Newcastle, som, med salget af det engelske fyrtårn, Andy Carroll, var stærkt svækket forud for den svære udebanekamp. En kamp der for Arsenals vedkommende, modsat kampen mod Liverpool, blev domineret med sikkert pasningsspil og stor boldbesiddelse. Chancerne blev dog ikke udnyttet til fulde, og derfor endte kampen i en tomålssejr til hjemmeholdet. Nyindkøbet, Moussa Sissoko, og angrebsesset, Marouane Chamakh, blev noteret for de to scoringer. Det andet nyindkøb, det belgiske stortalent, Romelu Lukaku, fik ingen spilletid.

En kamp med både tænding og spænding. To røde kort, tre skud på træværket og mange målchancer til begge hold. Kampens enlige mål scorede hjemmeholdets franskmand, Nicolas Anelka, efter 17 minutters spil. Herefter havde begge hold flere muligheder for at få lavet enten et udligningsmål eller en udbygning af en føring. Ingen af delene lykkedes, og derfor endte kampen med en etmålssejr til hjemmeholdet, som fik Ashley Cole udvist efter et professionelt frispark på kanten af eget felt, mens Gäel Clichy fik sit røde kort efter 49 minutters spil efter to gule kort. En lille krise anes i horisonten for Arsenal, der kun har formået at få tre point i de tre første kampe.



Champions League-lodtrækning
[float=right][img ]http://img341.imageshack.us/img341/438/7161651c2eeotem.jpg[/img][/float]
Arséne Wenger var spændt rejst afsted til Nyon i Schweiz, hvor lodtrækningen til Champions League-gruppespillet skulle udtrækkes. Arsenal var blevet placeret i det øverste seedningslag, hvilket betød, at de undgik modstandere som Barcelona, Manchester United og Chelsea. Arséne Wengers forventninger til lodtrækningen var forholdsvis beskedne. Han ville bare undgå mægtige Real Madrid fra andet seedningslag. Det ønske fik han opfyldt, da Arsenals tre modstandere var blevet udtrukket. Italienske Roma, skotske Glasgow Rangers og bulgarske Litex blev alle udtrukket til at skulle spille sammen med Arsenal i Gruppe A.

En yderst fin lodtrækning for det engelske mandskab, der med stor sandsynlighed kommer til at bære favoritværdigheden på deres skuldre. Et forventningspres der forhåbentlig for de unge Arsenal-spillere kan give et positivt resultat.

Gruppe A: Arsenal - Roma - Glasgow Rangers - Litex


Titel: Sv: [5] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Guldbrand 23 Feb 2011, 12:28
Rigtig god update, og ærgerligt med de to nederlag til rivalerne fra Liverpool og Chelsea.. Din Champions League gruppe ser yderst fornuftig ud, og den burde du nemt kunne avancere videre fra.

jeg opfangede lige en mindre "fejl". Du skriver at du er i 1. seedingslag og derfor undgår hold som Barcelona, Manchester United og Chelsea - De to sidstenævnte er engelske hold, så dem undgår du jo uanset hvad  ;)

Men ellers en rigtig flot blog du har fået stablet på benene, og jeg glæder mig til at følge den nærmere  O0


Titel: Sv: [5] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 23 Feb 2011, 12:38
Citat af: Guldbrand 23 Feb 2011, 12:28
Rigtig god update, og ærgerligt med de to nederlag til rivalerne fra Liverpool og Chelsea.. Din Champions League gruppe ser yderst fornuftig ud, og den burde du nemt kunne avancere videre fra.

jeg opfangede lige en mindre "fejl". Du skriver at du er i 1. seedingslag og derfor undgår hold som Barcelona, Manchester United og Chelsea - De to sidstenævnte er engelske hold, så dem undgår du jo uanset hvad   ;)

Men ellers en rigtig flot blog du har fået stablet på benene, og jeg glæder mig til at følge den nærmere   O0
Tak for kommentaren, Guldbrand.  :)


Titel: [6] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 23 Feb 2011, 14:39
[img ]http://i55.tinypic.com/2vxk8so.png[/img]


Tilbage på sejrskurs|The Sun|19. september 2010|

Med de to foregående nederlag til henholdsvis Liverpool og Chelsea i baghovedet, gik Arsenal-spillerne ind til kampen mod de nyoprykkede Wolverhampton med en knækket selvtillid. Troen på egne evner skulle genfindes, hvis en sejr mod de orangeblusede skulle hjemføres. Marouane Chamakh havde igen fået de rigtige støvler, da han sikkert eksekverede sine to chancer til to mål. Moussa Sissoko og Robin van Persie stod for de sidste to scoringer. Resultatet var velfortjent, da Arsenal klart dominerede kampen i overlegen stil. Selvtilliden var igen blomstret op, troen på egne evner var tilbage. En ny sejrsrække kunne begynde.
[float=right] 4-0 Wolverhampton
7-0 Litex
2-3 Tottenham

PL-stilling
(http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/EngelskePremierDivisionInformation_Ligatabel-2.png)[/float]
Og den blev fortsat, da bulgarske Litex blev sendt hjem fra Emirates Stadium med en øretæve på svimlende 7-0. Theo Walcott stod for et hattrick, mens den altid målfarlige angriber, Marouane Chamakh, scorede to. De to sidste scoringer stod Litex selv for, da først Filip Angelov og siden Kostadin Dyakov blev noteret for et selvmål hver. Igen en overlegen indsats af Arsenal. Arséne Wenger kunne igen begynde at drømme om titler og trofæer.

Drømmene blev dog delvist knust, da Arsenal skulle møde lokalrivalerne fra Tottenham på White Hart Lane. Kampen udviklede sig i en negativ retning for Arséne Wengers tropper, der blev spillet længere og længere tilbage på banen. En enkelt kontrachance var dog nok for den målfarlige Chamakh, der sikkert udnyttede muligheden for at bringe Arsenal i front. Tre minutter senere scorede den walisiske venstre kant fra Tottenham, Gareth Bale, og udlignede dermed den noget ufortjente føring. Men igen viste Chamakh sin målnæse, da han scorede til 2-1 i Arsenals favør. Det ville Rafael van der Vaart dog ikke finde sig i, da han bare fem minutter senere udlignede med et knastørt langskud. Efter pausen kom Arsenal mere med i kampen, og mulighederne for endnu en føring var til stede. I stedet blev det engelske fyrtårn, Peter Crouch, der blev matchvinder med sin scoring til 3-2. Resten af kampen pressede udeholdet på, men ind ville bolden ikke, og dermed kunne Arséne Wenger notere sig sit tredje nederlag i sæsonen.


Titel: Sv: [6] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Guldbrand 23 Feb 2011, 16:26
Skidt at du taber "nøgle kampene" mod de andre tophold og endda rivaler.. Men i det mindste har du en utrolig skarp Chamakh, som vel snart har indtaget pladsen i angrebet som førstevalg..?

Hvad med en Bendtner, får han spilletid eller er han vægtet for let i forhold til de andre?


Titel: Sv: [6] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 23 Feb 2011, 21:03
Citat af: Guldbrand 23 Feb 2011, 16:26
Skidt at du taber "nøgle kampene" mod de andre tophold og endda rivaler.. Men i det mindste har du en utrolig skarp Chamakh, som vel snart har indtaget pladsen i angrebet som førstevalg..?

Hvad med en Bendtner, får han spilletid eller er han vægtet for let i forhold til de andre?
Chamakh har overtaget erhvervet som førsteangriber foran Robin van Persie. Nicklas Bendtner er pt. skadet, hvilket betyder, at nyindkøbet, Romelu Lukaku, er tredjevalg på posten.


Titel: Sv: [6] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: fodboldkiller1983 23 Feb 2011, 21:16
køre du stadig med den samme taktik da du startede


Titel: Sv: [6] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 23 Feb 2011, 21:32
Citat af: fodboldkiller1983 23 Feb 2011, 21:16
køre du stadig med den samme taktik da du startede
Nej, jeg har ændret nogle ting ved den gamle taktik, for at se om det har nogen indvirkning.  ;)


Titel: Sv: [7] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 25 Feb 2011, 13:02
[img ]http://i55.tinypic.com/2vxk8so.png[/img]


Arsenal tilbage på sejrskurs – igen|The Sun|3. oktober 2010|
[float=right][img ]http://i56.tinypic.com/2hcjo00.png[/img][/float]
En kamp i den engelske Liga Cup skulle få Arsenal-spillernes moral tilbage. Videre avancement var kravet, både fra fansene og fra manageren, Arséne Wenger. Championship-holdet, Queens Park Rangers, var modstanderen, som skulle besejres. En forholdsvis overkommelig modstander i en kamp, som gerne skulle udmønte sig i en sejr for det unge Arsenal-mandskab. Et noget reservespækket mandskab med den normale anfører, Cesc Fabregas, på bænken. På trods af reservernes indtog på Arsenal-holdet hjemførte de en sikker sejr på 5-0. Fem forskellige målscorere blev det til på den semivåde bane på Emirates Stadium. Rosicky, Chamakh, Denilson, Walcott og Lukaku var de respektive ejermænd af de fem mål. Kravet om sejr blev opfyldt, og vejen mod det første trofæ var afkortet.

I Premier League gik det anderledes skidt i forhold til kampene i Liga Cuppen. Kun to sejre i fem kampe var det blevet til. Hjemmekampen mod de fysisk stærke spillere fra Stoke skulle vise sig at blive vendepunktet. En komfortabel 3-1-sejr blev sikkert hentet på Emirates Stadium, som på dagen var klædt i blændende solskin. Andrey Arshavin sørgede for en tidlig føring for hjemmeholdet. Den blev dog hurtigt udlignet af den stærke Stoke-angriber, Kenwyne Jones, som scorede efter 16 minutters spil. Nyindkøbet i Arsenal, Romelu Lukaku, blev matchvinder med sine to scoringer i henholdsvis det 35. og 91. minut. Han blev efter kampen hyldet af flere medier og eksperter i pressen som en fantastisk angriber. Et prædikat der, forhåbentlig for alle med relation med til Arsenal, vil blive ved med at hæfte sig til den belgiske spydspids.

[float=left] 5-0 QPR
3-1 Stoke
3-1 Roma
3-0 Blackpool[/float]Med to sejre i træk gik Arsenal-spillerne ind med en fornyet selvtillid, som de ellers havde mistet med nederlagene i Premier League til Liverpool, Chelsea og Tottenham, til kampen mod Roma på Olimpico i Rom. En svær udebane, især når hjemmeholdets stjernespiller, Francesco Totti, er i topform. Han var også manden i centrum, da han udlignede Theo Walcotts tidlige føringsmål. Selvsamme Walcott scorde sit andet mål i kampen efter 25 minutters spil efter et godt forarbejde af Marouane Chamakh. Derefter faldt spillet i niveau, og kampens intensitet stilnede langsomt af. Først da Andrey Arshavin, efter 70 minutters spil, scorede Arsenals tredje mål, fik kampens kvalitet et nøk opad. Det var dog ikke noget, der lavede ravage på kampens daværende resultat. Stillingen blev ved 1-3, og Arsenal kunne dermed notere sig deres anden sejr ud af to mulige i Champions League-gruppespillet.

Bloomfield Road i Blackpool. Støvregn og en temperatur på otte grader celsius. Ikke de bedte betingelser for flot fodbold, og det var så sandelig heller ikke, hvad de to holds fans fik at se. En første halvleg uden spænding og uden målschancer til nogen af holdene. Som kontrast til første halvleg leverede Blackpool og Arsenal en tempofyldt og målrig anden halvleg. Til Blackpools uheld, og til Arsenals held, stod de rødblusede fra London for alle tre af kampens mål. De to talenter, Kieran Gibbs og Romelu Lukaku, stod, sammen med Marouane Chamakh, for de tre Arsenal-mål. Altså den fjerde sejr i træk for Arsenal, som har kunnet takke det målfarlige belgier, Romelu Lukaku, og den polske målmand, Wojciech Szczesny, der med sin unge alder i betragtning har leveret målmandsspil i absolut verdensklasse.


Titel: Sv: [7] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Guldbrand 25 Feb 2011, 13:06
Rigtig flot update med stilren layout og flot sprog..

Desuden lækkert at du har fået vendt resultaterne til din fordel med fire sejre i træk..  O0


Titel: Sv: [7] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 25 Feb 2011, 13:07
Citat af: Guldbrand 25 Feb 2011, 13:06
Rigtig flot update med stilren layout og flot sprog..

Desuden lækkert at du har fået vendt resultaterne til din fordel med fire sejre i træk..  O0
Tak, Guldbrand. Jeg er især også glad for købet af Lukaku. Han har virkelig været i topform i de kampe, han har spillet.


Titel: [8] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 25 Feb 2011, 15:44
[img ]http://i55.tinypic.com/2vxk8so.png[/img]


Endnu et ”The Big Four”-nederlag til Arsenal|The Sun|24. oktober 2010|

[float=left][img ]http://img135.imageshack.us/img135/4569/2573019h3zviccj.jpg[/img][/float]
Sejrsstimen fra de foregående kampe skulle i hjemmekampen mod Blackburn videreføres med succes. En bedrift som den skarpe angriber, Marouane Chamakh, sikkert fik realiseret. Med to scoringer gjorde han sit til at Arsenals sejrsstime på hjemmebane kunne fortsætte, og da Szczesny i Arsenal-målet ikke skulle hente bolden ud af målet en eneste gang, kunne Arséne Wenger notere sig den fjerde hjemmebanesejr i Premier League i træk. En smuk solskinsdag blev gjort endnu bedre for de trofaste Arsenal-fans, der var mødt op på fortet, Emirates Stadium.

I Champions League gik tingene, som de skulle for Arsenal. To sejre over henholdsvis bulgarske Litex og italienske Roma. Den sidste modstander i gruppespillet, Rangers fra Skotland, skulle Arsenal møde på det frygtede stadion i Glasgow, Ibrox Stadium. En kamp der udspillede sig til at blive en kamp på Rangers´ præmisser, da den fysiske facet af spillet blev sat betydeligt mere i fokus end den tekniske del. Det betød også, at spillerne fra begge hold måtte løbe mere end de var vant til i deres respektive ligaer. Slovakken, Vladimir Weiss, fra Rangers løb hele 13,6 kilometer med Samir Nasri, på 13 kilometer, lige i hælene. Altså en hårdt spillet kamp med masser af solide tacklinger og løbne meter fra begge mandskaber. En scoring blev det dog til, og hvem andre end den skarpe angriber fra Arsenal, Marouane Chamakh, som sikrede udeholdet en ny sejr i Champions League-gruppespillet, som Arsenal nu fører med ni point ud af ni mulige.

Efter succesen i Champions League skulle Arsenal op mod ”de røde djævle” fra Manchester. En kamp, der skulle spilles på det magiske stadion i Manchester, Old Trafford. Derfor lignede det en umulig opgave, som Arsenal gik ind til. Det blev det også. 4-1 lød de knusende cifre på i Manchester Uniteds favør. Forskellen var øjensynlig for alle. United var flere klasser over Arsenal. Defensivt såvel som offensivt. Sejren kunne sagtens have været større, hvis effektiviteten hos Manchester-spillerne [float=right] 2-0 Blackburn
1-0 Rangers
1-4 Man United

PL-stilling (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/EngelskePremierDivisionInformation_Ligatabel-3.png)
CL-stilling (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/EUROChampionsCupInformation_Runder-6.png)
[/float]havde været større. Wayne Rooney havde dog snøret støvlerne ordentligt, da han efter 12 minutters spil scorede kampens første af fem mål. Ryan Giggs fordoblede føringen bare fire minutter senere, inden den polske målmand i Arsenal-buret var uheldig i sin aktion, da han scorede selvmål ni minutter før pausen. I anden halvleg pyntede Romelu Lukaku på resultatet for Arsenal, inden det mexicanske stortalent, Chicharito, fra Manchester United scorede til slutresultatet 4-1. En kæmpe skuffelse for Arsenal og Arséne Wenger, der havde håbet at kunne vende tendensen med at tabe til storholdene. Nederlag til Liverpool, Chelsea, Tottenham og nu Manchester United ”prydede” kampprogrammet for denne sæson. Arséne Wenger har udtalt, at det eneste positive, som han kan finde ved nederlagene, er, at de alle er faldet på udebane, og at Arsenal dermed har en hjemmebanekamp til at få rettet op på pointtabene.


Titel: Sv: [8] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Elmander9 26 Feb 2011, 13:59
Det er da godt nok utroligt at du ikke kan vinde i de afgørende kampe! Det kan og må gøres bedre! Ellers utroligt godt sprog du kører i Sulo, KIU! :)


Titel: Sv: [8] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 26 Feb 2011, 14:06
Citat af: Elmander9 26 Feb 2011, 13:59
Det er da godt nok utroligt at du ikke kan vinde i de afgørende kampe! Det kan og må gøres bedre! Ellers utroligt godt sprog du kører i Sulo, KIU! :)
Ja, det er utroligt. Jeg tror dog, at jeg har formlen til at besejre dem med nu. Men tak for kommentaren, A.  :)


Titel: [9] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 26 Feb 2011, 14:36
[img ]http://i55.tinypic.com/2vxk8so.png[/img]


Tilbage på sporet|The Sun|10. november 2010|

Liga Cup-kampen mod Doncaster skulle, for Arsenals vedkommende, blive starten på en ny række af kampe uden nederlag. Det betød, at placeringen i ligaen blev forbedret betydeligt, og forspringet til de førende i rækken blev formindsket, kamp for kamp. Matchen mod Doncaster, fra den anden bedste række i England, forløb problemfrit for et reservespækket Arsenal-hold. De mange reserver indikerede Arséne Wengers prioritering af turneringen, som syntes at være ligegyldig for ham, men [float=left] 3-0 Doncaster
3-1 Birmingham
4-1 Rangers
1-1 Everton
4-1 Sunderland

PL-stilling (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/EngelskePremierDivisionInformation_Ligatabel-5.png)
CL-stilling (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/EUROChampionsCupInformation_Runder-7.png)
[/float]
samtidig en nem vej mod en titel til pokalskabet. Den nyligt degraderede angriber, hollandske Robin van Persie, syntes at ville overbevise Arséne Wenger om sine kvaliteter, da han scorede to mål i 3-0-sejren. Theo Walcott stod for det tredje mål. Efter kampen blev der trukket lod til kvartfinalerne, hvor Arsenal skal op imod Premier League-holdet fra Sunderland.

I den efterfølgende kamp i Premier League skulle Arsenal hjemme tage imod Birmingham. Kampen udviklede sig positivt til Arsenals fordel, da det belgiske nyindkøb, Romelu Lukaku, scorede sit femte Premier League-mål. Udviklingen tog dog en dramatisk drejning, da Arsenal-forsvareren, Laurent Koscielny, modtog det røde kort efter at have stoppet en Birmingham-friløber. Med en mand i undertal så det ud til at Arsenal skulle kæmpe for sejren resten af kampen. Sådan forløb det dog ikke. Marouane Chamakh og Samir Nasri sørgede for det med deres scoringer til henholdsvis 2-0 og 3-0. David Bentley pyntede på resultatet med et flot langskud, men tættere på kom Birmingham ikke.

I Champions League kunne Arsenal sikre sig videre deltagelse fra gruppespillet med en sejr over skotske Rangers. En kamp der endte med en sikker sejr til hjemmeholdet lydende på 4-1. Anføreren på Arsenal-holdet, Cesc Fabregas, sørgede for at skabe en god stemning på Emirates Stadium, da han i det niende minut scorede til 1-0. Andrey Arshavin øgede 14 minutter senere til 2-0, inden Robin van Persie udnyttede et straffespark begået mod føromtalte Arshavin. 3-0 lød stillingen, før Rangers scorede deres første og eneste mål i kampen. Madjid Bougherra blev noteret for scoringen. I overtiden scorede Marouane Chamakh Arsenals fjerde mål. Deltagelsen videre i Champions League var sikret, og som en ekstra gevinst blev førstepladsen i gruppe A også sikret, da Litex og Roma spillede uafgjort i Bulgarien.

[float=left][img ]http://i53.tinypic.com/53o42f.png[/img][/float]Succesen i Champions League skulle derefter overføres til Premier League, da Everton på Goodison Park tog imod det efterhånden sejrsvante Arsenal-hold. Kampens forløb blev dog alt andet end sejrsindikerende for Arsenal-holdet, der i store perioder var udspillet. Derfor hjalp det heller ikke det halsende Arsenal-mandskab, at Bacary Sagna efter bare 22 minutters spil modtog det røde kort. Overtallet udnyttede Everton til deres fordel, da Marouane Fellaini scorede det førende mål efter 31 minutters spil. Herefter skubbede Arsenal-holdet sig længere frem på banen for at fremtvinge en målgivende chance. Den faldt efter 77 minutters spil, da Phil Neville klodset fældede Kieran Gibbs i feltet, hvilket gav et straffespark til udeholdet. Det udnyttede Robin van Persie til at udligne Evertons føring. 1-1 stod det, og det blev også resultatet. En tilfreds Arséne Wenger kunne efter konkludere, at Arsenal havde været heldige med at få det ene point, men samtidig var glad for at se den fightervilje, som Arsenal-spillerne udviste.

Efter remis´en på udebane mod Everton skulle Arsenal hjemme tage imod Sunderland i Premier League. En kamp der udviklede sig til en ensidig affære med Arsenal-dominans i næsten hele kampen. Robin van Persie åbnede kampen med sin tredje Premier League-scoring efter bare seks minutter. Den nyligt tilbagevendte dansker i Arsenal, Nicklas Bendter, kvitterede for tilliden fra Arséne Wenger med to scoringer på tolv minutter. Emmanuel Eboué ville også lege med i målscorerens rolle, da han øgede føringen efter 63 minutters spil. Derefter dummede Laurent Koscielny sig, da han fik præsenteret sit andet gule kort i kampen, hvilket resulterede i hans andet røde kort i sæsonen. En uheldig sæsonstart for den franske forsvarer. I undertal kunne Arsenal ikke stille meget op, da Dzmitry Verkhovtsov kort efter udvisningen steg til vejrs efter et frispark og headede en reducering for Sunderland i mål. Derefter blev der ikke scoret flere mål, og Arsenal kunne fortjent hente deres sjette hjemmebanesejr i træk.


Titel: [10] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 26 Feb 2011, 15:13
[img ]http://i55.tinypic.com/2vxk8so.png[/img]


[float=right][img ]http://i53.tinypic.com/b6sti0.png[/img][/float]Javier Pastore – ny mand i Arsenal-trøjen|The Sun|13. november 2010|

Det argentinske stortalent fra Palermo, Javier Pastore, har underskrevet en kontrakt med Arsenal gældende fra 1. januar 2011, hvor han vil tiltræde Arsenal-truppen. En pengesum lydende på hele 24 millioner pund måtte Arsenal-ledelsen punge op med for at sikre sig stortalentet på bare 21 år. En betydelig masse penge for en enkelt spiller, hvilket vil gøre presset på den unge argentiner større, end han måske kan holde til.

Javier Pastore forventes at må stå i skyggen af anføreren, Cesc Fabregas, når startopstillingen skal stilles op. Dog vil Pastore, i tilfælde af en skade til Fabregas, være den første, som Arséne Wenger sætter som erstatning for anføreren. En ting er sikker. Javier Pastore skal på lang sigt overtage hvervet som midtbanestyrmand på Arsenal-midtbanen. Hans tekniske kunnen og fysiske egenskaber passer perfekt til den spillestil, som Arséne Wenger praktiserer i Arsenal.

Javier Pastore kan dog ikke tiltræde fysisk fit fra dag 1, da han har pådraget sig en ankelskade, der, desværre for Arsenal og Arséne Wenger, løber til midten af januar. Derefter forventes det, at Javier Pastore kan træne fuldt med i Arsenals træning og på den måde vænne sig til tempoet i den engelske Premier League og spillestilen i Arsenal.


Javier Pastore
(http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/JavierPastoreProfil_Egenskaber.png)


Titel: Sv: [10] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Duffk90 26 Feb 2011, 15:28
en lidt dyr spiller hvis han kun skal bruges til backup :o men nogle gode updates, har kun et problem med at du bruger kroner istedet for pund (da du jo skriver for en engelsk avis :p) :)


Titel: Sv: [10] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 26 Feb 2011, 15:32
Citat af: Duffk90 26 Feb 2011, 15:28
en lidt dyr spiller hvis han kun skal bruges til backup :o men nogle gode updates, har kun et problem med at du bruger kroner istedet for pund (da du jo skriver for en engelsk avis :p) :)
Han skal ikke kun bruges som backup. Han skal på længere sigt overtage pladsen som den kreative midtbanespiller. En anden mulighed kunne også være at omskole ham til at spille fløj, angriber eller noget helt tredje.

Mht. valutavalget kan jeg godt se problemet. Jeg ændrer det lige om lidt.  ;)


Titel: [11] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 27 Feb 2011, 01:45
[img ]http://i55.tinypic.com/2vxk8so.png[/img]


Sejre på samlebånd for Arsenal|The Sun|1. december 2010|

En udebanekamp mod Fulham på Craven Cottage i regnvejr var absolut ikke ønskeforhold for Arsenals boldbesiddende spillestil. Pasningerne kunne ikke blive så præcise, som de ønskede, og førstegangsberøringerne blev ikke lige så vellykkede, som de ønskede. På trods af de dårlige forhold formåede Arsenal hurtigt at komme foran med 3-0. Første mål lavet af Romelu Lukaku, andet mål scoret på straffespark af Marouane Chamakh og tredje mål igen scoret af Lukaku. Ved straffesparket fik Fulhams Steve Sidwell tildelt et rødt kort, da han fældede den senere målscorer, Marouane Chamakh, i feltet. Brede Hangeland sørgede for et reducerende mål for Fulham, inden Chamakh definitivt sikrede sejren for Arsenal med sin scoring til 4-1. Efter pausen scorede Bobby Zamora endnu et reduceringsmål for Fulham til slutresultatet 4-2 i Arsenals favør.

I den efterfølgende hjemmekamp mod de nyligt oprykkede West Bromwich endte resultatet ligeledes med en tomålssejr til Arsenal. Denne gang lydende på 2-0. Det kun femte clean sheet af atten mulige for den polske førstemålmand, Wojciech Szczesny. Det første mål i kampen blev scoret allerede efter fem minutter, da Jonas Olsson scorede selvmål. En god start for Arsenal. Mulighederne for West Bromwich-point blev betydeligt mindre, da den spanske midterforsvarer, Pablo, fik et rødt kort [float=left][img ]http://i56.tinypic.com/2hheoog.png[/img][/float]efter 23 minutters spil. Overtallet blev dog først udnyttet af Arsenal efter 61 minutters spil, da Theo Walcott scorede til 2-0, som også blev stillingen efter de 90 minutter.

I Champions League var Arsenal sikre på både videre deltagelse fra gruppespillet og førstepladsen i deres gruppe. Derfor var de ikke med høje forventninger, at et reservespækket Arsenal-hold, der gik på banen i Bulgarien. På trods af at kampen var betydningsløs for Arsenal hjemførte holdet endnu en storsejr mod Litex, denne gang på 7-1. Den omvendte kamp endte med en 7-0-sejr til de rødblusede fra London. I 7-1-sejren blev Robin van Persie noteret for to mål, Marouane Chamakh for tre mål og Jack Wilshere for et. Et enkelt selvmål blev det også til på Arsenals scoringsliste. Wilfried Niflore blev den eneste rigtige Litex-målscorer. Da Arsenal besejrede Litex, betød det også, at Roma gik med videre fra gruppespillet sammen med Arsenal, på trods af at der stadig manglede at blive spillet en kamp.

Dominans. Et ord der beskriver Arsenals næste kamp mod Wigan. En boldbesiddelse på 61-39 og en skudstatistik på 21-5 siger det hele. Arsenal styrede kampen og kontrollerede begivenhederne på bedste vis. En scoring efter bare syv minutter af Theo Walcott satte målmaskinen hos Arsenal, som inden pausen førte med 3-0. Romelu Lukaku og Marouane Chamakh sørgede for pauseføringen på tre mål. Efter pausen gik Arsenal et niveau ned i gear, hvilket gav Wigan flere chancer. En af disse udnyttede Hugo Rodallega til en reducering af Arsenal-føringen. 3-1, hvilket også blev slutresultatet.
[float=right] 4-2 Fulham
2-0 West Brom
7-1 Litex
3-1 Wigan
4-1 Sunderland

PL-stilling (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/EngelskePremierDivisionInformation_Ligatabel-6.png)
CL-stilling (http://i714.photobucket.com/albums/ww150/Sulo8/EUROChampionsCupInformation_Runder-8.png)
[/float]
I Liga Cuppen skulle avancementet til semifinalen sikres i en kamp mod Sunderland. Igen, ligesom i Wigan-kampen, sad Arsenal-holdet solidt på kampen og styrede igen begivenhederne. Det resulterede i en 4-1-sejr, som blev grundlagt af en storspillende Robin van Persie, som i anden halvleg på tre minutter scorede to mål. Forinden var gået en første halvleg, hvor danskeren, Nicklas Bendtner, havde sørget for en føring til Arsenal efter 15 minutters spil. Den tidligere Manchester United-spillet, Kieran Richardson, udlignede føringen syv minutter senere, hvorefter holdene gik til pause med 1-1. Efter pausen forløb kampen som skrevet før med Robin van Persies to scoringer, hvorefter kampen måtte helt ind i tre minutters overtid, før den sidste scoring faldt. Kieran Gibbs blev noteret for denne. 


Titel: Sv: [11] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Duffk90 27 Feb 2011, 01:57
Endnu en god Update :) men savner lidt mere fokus på selve FM, så måske om man ikke kunne få lidt mere at vide omkring Arsenals/dine taktiske oplæg og hvordan holdet overholder din fodbold-filosofi :)


Titel: Sv: [11] Jagten på trofæerne - En fortælling om Arsenal F.C.
Oprettet af: Sulo 27 Feb 2011, 02:01
Citat af: Duffk90 27 Feb 2011, 01:57
Endnu en god Update :) men savner lidt mere fokus på selve FM, så måske om man ikke kunne få lidt mere at vide omkring Arsenals/dine taktiske oplæg og hvordan holdet overholder din fodbold-filosofi :)
Nu skriver jeg jo ud fra en journalistisk synsvinkel, hvilket vel gør min reelle viden om Arséne Wengers taktiske overvejelser begrænset.  ;)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010