Titel: |17| IL Santo Oprettet af: Krile 24 Jan 2011, 20:22 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/TheSaint.png[/img] |Prolog| Firenze|3. juni 2010 Varmen var overvældende som han sad der på sin stol, og kiggede vurderende ud over byen. Fra den store terrasse, havde han en fantastisk udsigt udover den gamle by. De havde ikke løjet, da de havde fortalt om hvor fantastisk hotellet var. Dette var fantastisk. Hverken mere eller mindre. Det var efterhånden blevet sidst på eftermiddagen, men solen bagte stadig fra den blålige himmel. På trods af denne verden, der nærmede sig det perfekte, var der noget der trykkede ham. Noget der irriterede ham. En høj lyd rev hurtigt den fugtige sommerluft fra hinanden, og vækkede ham fra hans lille døs. Hurtigt og forvirret fik han rejst sig fra stolen, og bevægede sig hurtigt igennem værelset. På vejen kastede han et nervøst blik på papiret, mens han overvejede om han skulle gemme det. Men han lod det ligge på sengebordet, og begav sig i stedet ud af værelset og ned mod receptionen. Der var noget der ikke var som det skulle være. Han var ikke i tvivl. Fra det sekund han trådte ind i receptionen, kunne han mærke det. Det kølige rum, som også var hotellets forsøg på at have en bar, havde en speciel aura over sig. Selve receptionen bestod af en stor skinnende disk, hvor den fornemme hoteldirektør og hans ansatte var placeret. Lokaliseret et par meter ved siden af receptionen, stod baren op ad væggen. Fem stole var placeret foran en skranke, mens en smuk dame var placeret bag den, klar til at udskænke drikkelse. Siddende på den yderste stol, fandt han ham. Ham han havde ventet på. Selvom frygten prøvede at få ham til at stoppe sit foretagende, bevægede han sig med bævrende skridt over mod manden. Manden var sidst i tresserne, og havde en mave der indikerede et kærligt forhold til søde sager. Mens han kom nærmere, kunne han se hvad manden foretog sig. Han sad stille med et lille glas rom. Idet han kom over til manden, fik han det svar han havde ventet på. De havde besluttet sig. Han var inde. En sten lettede sig fra hans hjerte. Samtalen var behagelig, mens den høje mand fra hans fremtidige klub, drak sit glas rom. Pludseligt spurgte manden om han ville have noget, og for ikke at virke uhøflig, havde han naturligvis takket ja. Han drak ellers aldrig rom. Smagen skar ham i halsen, og rummet svimlede for ham. Selvom han var længere ude, end han normalt var, havde han det under kontrol. Alt forløb som forventet, indtil det gik fuldstændig galt. Indtil han mistede kontrollen. *** ”… Glem aldrig, at en helgen blot er en synder, der bliver ved med at prøve…” Titel: Sv: IL Santo Oprettet af: Krile 24 Jan 2011, 20:22 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/ILSanto_2.png[/img] Information Hej og velkommen til denne blog. Som i kan læse er valget faldet på Fiorentina, da jeg finder den klub særdeles spændende interessant, og så synes jeg det er sjovt at skrive om fodbold i Italien. Og ja, jeg er godt klar over at der findes en blog på sitet om samme klub, og såmænd med samme træner. Men da jeg har været i gang med forberedelserne til denne blog, i snart en måneds tid, har jeg valgt at publicere bloggen. Så må det være folks valg om de vil følge med eller ej. Jeg har tidligere haft nogle mindre succes fulde blogs(en del faktisk), men målet med denne er at gøre den lang. Derfor har jeg som tidligere nævnt, været i gang længe og har updates og grafik liggende til de første 10-15 updates, som bare venter på at blive lagt op. Alligevel vil jeg kun poste en update når jeg har lyst til det, så der kan godt gå lang tid mellem updatesne, men de kan også komme tæt. Jeg vil dog prøve at lægge op relativt regelmæssigt. Den er skrevet af ren lyst, så der er nok enkelt smuttere imellem, men det håber jeg i kan overleve. I skal være hjertelig velkomne til at ligge en comment, negativ som positiv, rettende eller hvad i nu lyster. Til sidst kan jeg fortælle at bloggen er optimeret til Firefox. Tilbage er der blot at sige; Velkommen til Italien – velkommen til IL Santo! Titel: Sv: IL Santo Oprettet af: Nibali 24 Jan 2011, 21:26 Ja, hvad skal man sige? Det hele er set før, alligevel er det på så højt et niveau at man ikke kan lade være at læse med. Jeg kan i hvert fald ikke. Jeg håber denne bliver holdt kørende lidt længere end det er blevet vanen, for det skriftlige er rigtig flot, og stilarten er en sjældenhed her på siden.
Iøvrigt mindes jeg at have set det der billede i en en film engang. Jeg tror at byen var Venedig eller Napoli. Jeg er dog ingenlunde sikker i min sag. Edit: Eller måske lige frem noget på Sicilien. Min hukommelse svigter mig :p Titel: Sv: IL Santo Oprettet af: Drillo 24 Jan 2011, 22:18 Lækker og fangende start vil helt sikkert følge med.
Et gæt på en klub kunne være Palermo. Titel: Sv: IL Santo Oprettet af: Krile 25 Jan 2011, 17:10 Citat af: Nibali 24 Jan 2011, 21:26 Ja, hvad skal man sige? Det hele er set før, alligevel er det på så højt et niveau at man ikke kan lade være at læse med. Jeg kan i hvert fald ikke. Jeg håber denne bliver holdt kørende lidt længere end det er blevet vanen, for det skriftlige er rigtig flot, og stilarten er en sjældenhed her på siden. Iøvrigt mindes jeg at have set det der billede i en en film engang. Jeg tror at byen var Venedig eller Napoli. Jeg er dog ingenlunde sikker i min sag. Edit: Eller måske lige frem noget på Sicilien. Min hukommelse svigter mig :p Mange tak for kommentaren Nibali. Jeg er glad for at du vil læse med, på trods af tidligere tiders svipsere. Noget som jeg har været opmærksom på inden jeg lagde dene blog op, og derfor er målet også at den skal komme til at køre i lang tid. Jeg har da også gjort lidt "hjemmearbejde" inden den blev smidt op, og de første mange updates er skrevet. Byen og klubben vil jeg ikke afsløre endnu, men jeg kan fortælle at vi rigtig nok befinder os I Italien. Citat af: Drillo 24 Jan 2011, 22:18 Lækker og fangende start vil helt sikkert følge med. Et gæt på en klub kunne være Palermo. Mange tak Drillo :) Som sagt vil jeg ikke afsløre klubben endnu, men det sker nok i en update senere idag. Titel: Sv: |1| IL Santo Oprettet af: Krile 25 Jan 2011, 18:04 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/GabrielOmarBatistuta.png[/img] En legende vender tilbage! Gabriel Omar Batistuta I Argentina spurgte man i starten af 1990´erne, hvem den næste store stjerne blev. Snart blev det klart at Gabriel Omar Batistuta, ville blive en af disse spillere, da han som nittenårig fik debut for den lokale storklub Newell's Old Boys. Blot året efter blev han solgt videre til den argentinske storklub River Plate. Her spillede han et forholdsvis succesfuldt år, inden han året efter skiftede til det andet argentinske storhold Boca Juniors. Her blev det til 29 kampe, med imponerende 23 mål til følge. Dette førte til at det italienske fodboldhold Fiorentina i 1991, valgte at smide et ukendt antal millioner efter ham. Her spillede han i 9 år, hvor han i 269 kampe scorede imponerende 168 mål. Nu sidder han så her igen. I går blev Gabriel Omar Batistuta så præsenteret som den nye manager i Fiorentina – Fiorentina, der ellers stod med manager i forvejen, men alligevel fornyede sig på den front. Det var en utrolig lettet Batistuta, der gik ind til pressemødet. Batistuta, der med en fortid som spiller i netop Fiorentina, virkede glad og forløst over at være kommet tilbage til faste rammer. Gabirel Omar Batistuta spillede 9 år I Fiorentina, og ellers har den nu ganske aldrende argentiner set sig vidt omkring, siden han forlod en meget prangende spillerkarriere. Selvom det er Batistutas første job som fodboldtræner, vælger den italienske klub at tro på ham og hans evner. Noget som han selv er meget glad for og beæret over, hvis man skal tro hans kommentarer ved pressemødet. Trods hans manglende trænererfaring, har han store forventninger til den kommende sæson, hvor hans store mål er at føre klubben frem ad. Ligesom han håber at kunne give noget tilbage til den klub, der gav ham chancen i europæisk fodbold. Fiorentina-ledelsen var kort og fattet på mødet. Fortalte kort om forventningerne til den forestående sæson, inden man efter præcist 48 minutter stemplede ud og lukkede dørene for journalisterne, der dog sagtens kunne have brugt mere tid med den nye manager. Af spørgsmål fik han, hvordan han havde tænkt sig at se på truppen, hvortil han svarede, at han følte at han kendte truppen, men at man altid kan finde overraskelser i en trup – samt han ’naturligvis ville kigge transfermarkedet igennem, for forstærkninger unge- som gamle’. Statistisk Kampe: 441 Mål: 249 Landshold: 78 kampe/56 mål Titel: Sv: |1| IL Santo Oprettet af: Roche 25 Jan 2011, 19:01 Måske skulle der ikke lige komme en ny blog om Fiorentina, da der for nylig lige var blevet startet en, men det er bare min mening.
EDIT: Batistuta blev også træner i den anden blog. Titel: Sv: |1| IL Santo Oprettet af: Quagmire 25 Jan 2011, 21:53 Glæder mig simpelthen så meget over du har startet en ny blog, fordi du har sku forstand på det. ^-^
Titel: Sv: |1| IL Santo Oprettet af: Krile 26 Jan 2011, 18:36 Citat af: massu14 25 Jan 2011, 19:01 Måske skulle der ikke lige komme en ny blog om Fiorentina, da der for nylig lige var blevet startet en, men det er bare min mening. EDIT: Batistuta blev også træner i den anden blog. Hej massu14 Som jeg tidligere har skrevet i informationen omhandlende bloggen (indlæg 2), så er denne blog et projekt jeg har været igang med længe. Faktisk snart en måneds tid, og jeg følte derfor ikke at jeg ville smide knap 15 updates og grafik dertil ud, "bare" pga. at der er blevet lavet en blog om det samme hold i mellemtiden. Denne blog skal ikke ses som en konkurrerende blog til den anden der er lavet, men derimod min fortælling om mit spil. At Batistuta også blev træner i den anden blog, er bare uheldigt men jeg valgte at smide den op alligevel. Jeg håber at du og andre vil læse med alligevel, og ikke se dette som en konkurrence, men blot to forskellige historier om spillet vi alle elsker :) Citat af: Quagmire 25 Jan 2011, 21:53 Glæder mig simpelthen så meget over du har startet en ny blog, fordi du har sku forstand på det. ^-^ Mange tak Quagmire :) Jeg håber jeg kan leve op til dine forventninger :) Titel: Sv: |2| IL Santo Oprettet af: Krile 26 Jan 2011, 20:19 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/ILSanto_3.png[/img] En undervurderet trup? Fiorentina gør klar til en ny sæson En gennemgang af de forskellige klubbers trupper er altid på sin plads – også denne gang. Inden nogle transfers er sket, ser vi på truppen fra Firenze. Med en medieprognose omkring ottendepladsen, er Fiorentina helt sikkert et hold med gode spillere – faktisk så gode, at man undrer sig over, hvorfor holdet ikke er seedet højere. Starter man på KEEPERPOSITIONEN har Fiorentina en ret imponerende målmandsduo i Sebastian Frey og Artur Boruc. Den 30-årige franske målmand må ses som førstemålmand, hvor han med sine verdensklassereflekser og sin enorme styrke i luften er en utrolig sikker målmand. Reserven er den utrolig dygtige polske målmand, Artur Boruc, der har en fortid i Celtic. Boruc er helt sikker klar til at tage over efter Frey, hvis franskmanden ikke spiller godt eller er ukampdygtig. Den 31-årige slovener, Vlada Avramov, skal dog ikke forvente at få meget spilletid i sæsonen, hvis alt går vel for Frey og Boruc. I FORSVARET har Fiorentina måske det bedste midterforsvar i hele Italien – brasilianeren Felipe bliver ved med at imponere og overraske. Italienske Gamberini spiller fantastisk stabilt, og har igennem tiden fået opbygget sit spil, så han nu er en meget dygtig og undervurderet spiller. Brasilianske Felipe kom fra stort set ingenting, inden han blev hentet til Udineses ungdomsafdeling og senere skiftede til Fiorentina, står han nu som en af de mest eftertragtede midterforsvarer i hele Europa. Pasqual og De Silvestri må betegnes som de bedste bud på hver sin backposition – dog er der rigeligt med reserver her; Bettoni, Marchetti, Romiti og Vargas mestrer alle pladserne fornuftigt. På midten kan selvsamme Marchetti også agere reserve, og sammen med italieneren Natali og danske Per Krøldrup står de alle klar, til at tage over for de to startere. På MIDTBANEN styrer 25-årige Montolivo det hele. Den unge italiener har spillet 16 landskampe for sit land, men har endnu ikke scoret. Siden han blev hentet fra Atlanta i 2005, har Montolivo bare udviklet sig i en sådan grad, at store klubber som Barcelona, Manchester City og Inter gennem tiden har erklæret sig eller været rygtet interesseret i vidunderet. Ved siden af ham spiller Zanetti, som er holdets slider og ham, der skal holde fast på defensiven når kontrabølgen er på vej over Fiorentina. Argentineren med en fortid i Inter, har trods sin forholdsvis høje alder, evnerne til at spille på et meget højt niveau og kan danne en superduo midtpå, hvis han får det til at fungere med Montolivo. På FLØJENE huserer Juan Manuel Vargas, den 26-årige vidunderspiller fra Peru – mens man på den anden side har superitalieneren Marco Marchionni. Både Marchionni og især Vargas er to utroligt eftertragtede spillere på den internationale scene, men ingen konkrete bud har endnu ramt Fiorentina-ledelsens skrivebord. I ANGREBET forventes Gilardino og Mutu at starte. Mutu vil blive den livlige angribertype, der som dribleren med afslutninger som Del Piero, skal skabe frygt i et hvert forsvar, – Hvorimod Gilardino bliver bomberen, targetmanden og ham, der hovedsagligt skal være der på returbolde. Talentet med det lidt sværere navn, Khouma Babacar, kandiderer til de fleste offensive positioner, men specielt til angrebet. Babacar er en allroundspiller, der kan svinge meget fra kamp til kamp – så det bliver spændende at se hvad Batistuta får ud af ham. Spændende er angrebet og hele truppen i hvert fald. *** Fiorentina Frey De Silvestri · Felipe · Gamberini · Pasqual Marchionni · Montolivo · Zanetti · Vargas Gilardino · Mutu Titel: Sv: |1| IL Santo Oprettet af: sor3nsen 26 Jan 2011, 20:56 Rigtig god gennemgang a truppen, og en god start indtil videre, jeg følger med her! :)
men, du har skrevet udinese et par gange i gennemgangen af truppen, i stedet for fiorentina :) Titel: Sv: |1| IL Santo Oprettet af: Elmander9 26 Jan 2011, 20:57 Rigtig godt læsestof! Udinese, hvad faen ??? ?
EDIT: For langsom :-[ Titel: Sv: |1| IL Santo Oprettet af: Krile 26 Jan 2011, 21:05 Citat af: sor3nsen 26 Jan 2011, 20:56 Rigtig god gennemgang a truppen, og en god start indtil videre, jeg følger med her! :) men, du har skrevet udinese et par gange i gennemgangen af truppen, i stedet for fiorentina :) Mange tak :) Jeg ved sgu ikke lige hvad der gik galt der, har rettet det nu :) Citat af: Elmander9 26 Jan 2011, 20:57 Rigtig godt læsestof! Udinese, hvad faen ??? ? EDIT: For langsom :-[ Mange tak for kommentaren, har vist rettet det nu :) Titel: Sv: |1| IL Santo Oprettet af: Roche 27 Jan 2011, 18:56 Citat af: Krile 26 Jan 2011, 18:36 Hej massu14 Som jeg tidligere har skrevet i informationen omhandlende bloggen (indlæg 2), så er denne blog et projekt jeg har været igang med længe. Faktisk snart en måneds tid, og jeg følte derfor ikke at jeg ville smide knap 15 updates og grafik dertil ud, "bare" pga. at der er blevet lavet en blog om det samme hold i mellemtiden. Denne blog skal ikke ses som en konkurrerende blog til den anden der er lavet, men derimod min fortælling om mit spil. At Batistuta også blev træner i den anden blog, er bare uheldigt men jeg valgte at smide den op alligevel. Jeg håber at du og andre vil læse med alligevel, og ikke se dette som en konkurrence, men blot to forskellige historier om spillet vi alle elsker :) Jeg vil da også følge, også lader det også til, at den anden blog er gået død. Titel: Sv: |3| IL Santo Oprettet af: Krile 27 Jan 2011, 19:47 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/ILSanto_6.png[/img] 11-07-10 - IL VIOLA Starten er gået! Så er man kommet igang i Firenze, hvor Gabriel Batistuta og hans tropper er gået igang med opstarten til en sæson, hvor man satser højt. Hvis alt går efter planen, er drømmen at man kan hæve Serie A trofæet i slutningen af maj. Først skal man dog lige igennem træningskampene, imod dygtige hold som Barcelona. Første del af transfervinduet bød ikke på mange nye ansigter i Fiorentina-truppen. Batistuta skiftede ikke en eneste spiller ud eller ind inden venskabskampene, udover at sende den 26-årige midtbanespiller, Papa Waigo til Empoli på et lejemål med en lille fremtidig sum. Venskabskampene begyndte herefter, og det var fra start David mod Goliat. Fiorentina rendte i første kamp ind i det tyske amatørhold, SV Wehen Wiesbaden fra Tyskland. Fiorentina kom foran efter 3 minutter, og førte 3-0 efter blot femten minutters spil. Det var dermed en fantastisk start for Batistuta i Firenze-klubben. Kampen endte 0-4 til Fiorentina med den 25-årige superstjerne Montolivo som kampens bedste, idet midtbanespilleren scorede to mål og lagde op til et enkelt. I den næste kamp ventede endnu et amatørhold, idet Reál Union, bød op til dans. Men med to hurtige scoringer inden for de første fem minutter, satte Batistutas tropper sig i respekt, og endte med at vinde hele 1-5. En sejr som aldrig på noget tidspunkt var i fare, selvom Firenze-klubben stillede op med et reserveprægethold. Med sejren sikrede klubben sig en stor portion selvtillid inden de næste og sværere kampe, imod stærkere modstandere. For ind i mellem de mange kampe mod amatørhold, kom en større opgave – hjemme mod superstjernene fra Barcelona. En kamp der umiddelbart ikke havde den store betydning, men Batistuta og hans tropper var inden kampen, ude og påtage sig favoritrollen. Det lignede dog længe et uafgjort resultat, idet ingen af holdene kom frem til nogle chancer i store dele af kampen. Men i det 93´minut dukkede italienske Federicio Carraro op i det lille felt, og gjorde det til 1-0, som også blev kampens resultat. En flot generelprøve for, hvad der kan vente Fiorentina i år – bestået; ikke med bravur, men taget i betragtning at det er tredje kamp under Bartistuta, klart bestået. Herefter vandt Fiorentina først 1-0 over Celta – en kamp som skulle have endt med en meget større sejr ifølge chancestatistikken. Derefter tog klubben fra Firenza to 2-0’s sejre over hhv. Prato og Andria, inden man sluttede venskabsrunden af for denne gang, med at smadre Lleida på deres egen bane, 4-1. Imponerende flotte venskabskampe af Batistuta og resten af Fiorentina, der altså ikke ser ud til at have problemer med at komme godt fra start. Mest imponerende i denne opstartssæson har Babacar og Gilardino været. De to spillere har tilsammen scoret 7 mål i de 6 venskabskampe, og lagt op til 5, hvilket tegner rigtig godt forud for sæsonen, der starter i Milano, hvor Inter venter. Derudover skal den eftertragtede herre, italieneren Montolivo, roses for utrolig flot spil på midtbanen. Allerede nu har større klubber været efter den 25-årige midtbanespiller, der i venskabskampene lavede 2 kasser. Fiorentina har offentligt fortalt om bud på ham, men har også til stor glæde for fansene fortalt, at man har afslået samtlige. Titel: Sv: |1| IL Santo Oprettet af: Krile 30 Jan 2011, 14:05 Citat af: massu14 27 Jan 2011, 18:56 Jeg vil da også følge, også lader det også til, at den anden blog er gået død. Det lyder godt :) Til andre interesserede kan jeg fortælle, at der formentlig kommer en update senere i eftermiddag :) Titel: Sv: |4| IL Santo Oprettet af: Krile 30 Jan 2011, 16:04 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Benitez.png[/img] 29-07-10 - IL VIOLA ”Chucho” længe leve Den seneste måneds savn af en offensiv drivkraft på toppen, må i dag ses som værende slut i Fiorentina. I går kunne klubben præsentere en ny angeribersprofils tiltrædelse. En angriber som fansene håber kan føre klubben frem til det mesterskab, som Firenze sukker efter. Navnet på denne angrebsgeneral er Christian Benitez. [float=right][img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Benitez-1.png[/img][/float] Christian Rogelio Benítez Betancourt, blev d.1 maj 1986 født i ecuadorianske Esmeraldas. Her fik han som mange andre ecuadorianere en tvivlsom opvækst, hvor fodbolden var det altoverskyggende i tilværelsen. Men ”Chucho”, som han kortfattet kaldes, havde et specielt talent - ligesom så mange andre ecuadorianere. I 2004 førte det til en kontrakt hos stormagten El Nacional , og siden da har karrieren kørt på skinner for den skarpe angriber. De første år blev brugt i ungdomsrækkerne, hvor Benítez imponerede markant. I 2005/06 forlod El Nacionals største målscorer klubben, og sæsonen efter var det Benitez der skulle overtage den tunge arv. Og nu står ”Chucka” endelig ud af tidligere tiders skygge, efter nogle skuffende sæsoner med manglende mål. Benítez er nemlig en spiller med mange af de kvaliteter, som tidligere topangribere bringer til bordet. Han er en eminent tekniker med et godt "drive", han har overblikket og idéerne til at skabe spillet, men indehaver også egenskaber til at være en afslutter, både fra distancen såvel som i boksen. Men det er ikke alt. Hans måske allerstørste styrke er hans hurtighed. Han kan sætte langt de fleste spillere på hans acceleration, og forsvarsspillerne i Serie A skal stå tidligt op for at fange Benítez. Benítez er altså en eminent angriber til fremtiden, hvor han med sine 24 år må forventes at være moden nok til at træde direkte ind i truppen, hvor han højst sandsynligt skal være reserve for Mutu og Gilardino, men har helt sikkert niveauet til at spille med i Serie A. Og med købet af ”Chucka”, følger svaret om hvordan holdet egentlig vil stille fremover. Købet af Benítez tyder ikke ligefrem på, at klubben vil spille med en enlig angriber, så man må forvente, at holdet dermed stiller op i en traditionel 4-4-2. Og netop traditionel, i og med man har to rigtig dygtige fløje, som nok ikke ville acceptere at blive sat på bænken. I sådan en opstilling virker Benítez også ideal, specielt ved siden af en mere stærk angriber som kan tiltrække sig opmærksomhed. Hvis man skal delkonkludere nu, virker købet af Christian Benítez som værende en okay forstærkning, dog uden at udfylde alle huller. Han har et stort potentiale, men har ikke før prøvet at spille i en storklub. Man skal nok derfor se på købet af Christian Benítez som et fantastisk projekt for den kommende sæson, og når han engang er faldet fuldstændigt til, har "Il Viola" muligvis scoret en kommende topangriber. *** Statistisk Kampe: 196 Mål: 80 Landshold: 30 kampe / 15 mål Titler: Primera División de México(2008) Titel: Sv: |5| IL Santo Oprettet af: Krile 01 Feb 2011, 18:31 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/SimoneDellAgnello.png[/img] 03-08-10 - IL VIOLA Fiorentina forstærker ungdommen I dag tog tre nye spillere den lange rejse fra mindre klubber til ArtemioFranchi. Det er dog ikke hr. hvem som helst som er hentet ind, hvilket deres plads på ungdomslandsholdet meget godt beviser. De har også kostet Fiorentina samlet 7,5 mio. kroner at hente ind, så man har store forventninger i Firenze til de tre nye ansigter. Så skete det igen. Igennem lang tid har Fiorentina været kendt som en klub, hvor unge talenter har fået muligheden på allerøverste niveau. Efter ansættelsen af Gariel Batistuta er denne taktik blevet en endnu større del af måden, at drive Fiorentina på. Noget som man kan se med de tre spillere som er blevet hentet ind i går. Ingen af de tre spillere er en dag over 20 år, og er derfor alle købt som fremtidige spillere i klubben, og ikke som forstærkninger nu og her. Det kommer egentlig ikke som en overraskelse at Simone Dell´Agnello skifter klub. Efter først José Mourinho og siden Rafael Benítez tiltrådte hos Nerazzuri har han været utilfreds, ligesom "The Special One" har brokket sig over det 18-årige talents generelle attitude og indsats. Milan, Genoa og Villarreal var alle bejlere til Agnello, og det var egentlig allerede udråbt som en sikkerhed, at italieneren ville tage på den lange rejse fra Giuseppe Meazza til San Siro. Derfor må man sige, at dette skifte kommer lidt ud af ingenting. Men det giver dog meget mening. Simone Dell´Agnello, har i forhold til hans unge alder, en ekstrem god fysik, krydret med et godt blik for spillet, såvel som en særdeles fin målnæse. Men han er blot 18-år, og derfor skal vi også forvente, at Simone Dell´Agnello ikke umiddelbart får en chance fra start. Derfor får vi højst sandsynligt Simone Dell´Agnello at se på ungdomsholdet det første stykke tid, hvor han skal vise sit værd, inden han eventuelt kan blive rykket op i førsteholdstruppen. Der er dog ikke nogen tvivl om Simone Dell´Agnellos talent, og hvis han tager træningen seriøst går der ikke lang tid, førend han befinder sig blandt de bedste, Den anden nyankommende, hedder Andrea Berduschi, og har ikke helt samme star-quality som Dell´Agnello har. Han har indtil videre haft en ganske anonym karriere hos Albino Leffe, og har endnu kun fået en enkelt kamp på det øverste niveau. Berduschi er dog også en hel årgang under Balotelli, og fylder først 18 i 2010. Som fodboldspiller huserer han i forsvaret, hvor han kan bruges både som højre back såvel som i midterforsvaret, ja sågar også på midtbanen. Håbet er at Berduschi kan udvikle sig indenfor de kommende år, hvorefter pladsen som højre back eller midterforsvaret vil være hans. Og ligesom Simone Dell´Agnello må Berduschi siges at have en gylden fremtid, i hvert fald hvis han udvikler sig med samme hastighed som hidtil i hans unge fodboldkarriere Sidste spiller som er blevet hentet ind, er endnu en forsvarsspiller. Pietro Perdichizzi har ligesom Berduschi et meget stort talent for forsvarsspillet, og også han går en stor fremtid i møde, hos Fiorentina og hos det italienske landshold. Perdichizzi kommer fra den lille klub Charleroi, hvor han på trods af sin meget beskedne alder på 17 år, var ved at tilkæmpe sig en plads på førsteholdet, inden klubben fra Firenze slog til, og tilbød den unge knægt en treårig lang kontrakt han ikke kunne sige nej til. Den samlede overgangssum for de tre spillere, skulle angiveligt løbe op omkring de 7,5 mio, hvilket må siges at være mange penge, for tre spillere der ikke umiddelbart kan levere med det samme. Men på den anden side må troen på deres talent, også være så overvældende, at man vælger at investere i disse navne allerede nu. *** Indkøb → Simone Dell´Agnello, 4.500.000 → Andrea Berduschi, 2.200.000 → Pietro Perdichizzi, 3.000.000 Titel: Sv: |6| IL Santo Oprettet af: Krile 03 Feb 2011, 20:21 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/CesareNatali.png[/img] 31-08-08 - IL DIAVOLI De sidste omrokeringer Mens Serie A står for døren, præsenterede Fiorentina i dag transfervinduets sidste handel, mens man samtidig sagde farvel til et par spillere som smuttede ud af klubben på lejekontrakter. Cesare Natali har siden sin debut iSerie A i år 1996 været blandt de mest stabile forsvare i ligaen. Først dannede han en fireback kæde med flere prominente navne i Atlanta, hvor Natali var fast inventar som den ene midterforsvar. Hernæst røg han videre i 2005 til Udinese, hvor han spillede stabilt i midterforsvaret i to år, inden han blev vejet for let og sendt videre. Denne gang var det Torino der stod klar med åbne arme, og overtog en af de mest stabile spillere i ligaen, der uden de store nykker udførte sine opgaver til punkt og prikke. I Torino spillede han i et par år, inden man fik øjnene op for ham i Firenze, hvor han blev hentet til i 2009. Her har han uanset hvor han har spillet, gjort det godt. Den Italienske forsvarsspiller har derfor ikke været en af de spillere, som klubben har ønsket at skille sig af med, derfor er det Natali selv, der har været bagmanden bag denne handel. "I og med klubben er i gang med et generationsskifte, føler jeg det er på tide for mig at rykke videre. Jeg har oplevet store triumfer i min tid her i Fiorentina, og jeg vil altid være taknemmelig for min tid her. Men for både mig og klubben tror jeg det er ved at være på tide at komme videre, og derfor tog jeg beslutningen om at søge væk. Jeg er overbevist om at Olympique de Marseille er en klub med en stor fremtid, hvor jeg med andre rutinerede kræfter kan vise vejen til storhed". Som Natali her fortalte til La Gazzetta dello Sport, er hans nye destination den franske metropolklub Marseille, hvor han skal bringe stabilitet og rutine til et ellers ungt forsvar. Her skal han blandt andet arbejde sammen med forsvarskometen César Azpilicueta, en spiller som Fiorentina i dette transfervindue var ivrige efter at købe. Azpilicueta betegnes som et af verdens største backtalenter, men er stadig ung, så Natali kan med sikkerhed hjælpe den unge back i den kommende sæson. Erstatningen for Natali blev en særdeles talentfuld herre. Han er af flere eksperter blevet kaldt en af fremtidens bedste defensivespillere, og kunne godt ligne en potentiel arvtager for de aldrende forsvarer i Fiorentina. I RC Lens har man hentet det 17-årige forsvarstalent Raphaël Varane. Som spiller ligner Varane et perfekt valg som erstatning for Natali. Han er ligesom italieneren fysiskstærk, hvilket betyder han kan husere som en stærk centralforsvarer, men har ligeledes kvaliteterne til at spille back. Rent udviklingsmæssigt er Varane naturligvis ikke lige så rutineret som Natali, men det ventes alligevel han får en markant rolle i hvis ikke denne sæson, så de kommende mange. Han har nemlig fået spilletid hos RC Lens i de seneste sæsoner, hvilket har givet gode erfaringer fra Ligue 1, samt fra den franske pokalturnering. Og med dette indkøb burde det være tid til at konkludere på handlerne i Serie A, men så alligevel ikke. Lige før lukketid lykkedes det nemlig Fiorentina, at sikre sig endnu et ungt ansigt. Marco Verrati er navnet på det 17-årige midtbanetalent, som er blevet hentet til Firenze. Verratti var rygtet til flere store europæiske klubber, men det var Fiorentina der løb med hans signatur. Han har skrevet under på en firårigkontrakt, hvilket tyder på at man i Firenze har store forventninger, til den unge italiener. Dermed kan der nu gøres status i Serie A. Der behøves dog ikke at siges meget om "La Viola", eftersom de fleste herinde ved hvad der er sket. Holdet har forstærket med mange yngre kræfter, hvilket understreges af at holdets dyreste og ældste indkøb i denne sæson, er Christian Benitez, der blot er 24 år gammel. *** Indkøb → Raphaël Varane, 20.000.000 → Marco Verrati, 5.000.000 Salg ← Cesare Natali, 6.200.000 Titel: Sv: |7| IL Santo Oprettet af: Krile 12 Feb 2011, 15:56 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Kirke.png[/img] Svedperlerne dansede ned over hans i forvejen våde pande, mens han desperat jagtede den vejrtrækning, der hele tiden var et skridt foran. Lige meget hvor meget han forsøgte, endte det med at han stod prustende og hostende tilbage. Den form der engang havde været hans bedste ven, var forsvundet som dug for den brændende sol. Irriteret og med en stædig grimasse, forcerede han tempoet og mærkede hvordan smerten bredte sig fra lårene og ud i resten af kroppen. Han kæmpede en kamp med sig selv, en kamp om ikke at give op. En kamp som han ikke måtte tabe. Stakåndet hev han efter vejret, mens brystkassen brændte. Hans træningstrøje var gennemvædet af sved, da han luntede de sidste meter ind på træningsanlægget. Han havde haft brug for at give slip, og bare lade tankerne tage på himmelflugt uden noget specielt mål. Noget som han havde manglet de seneste dage og uger. For siden han havde sat sin sirlige, ikke særlig kønne, underskrift, på kontrakten, havde tiden fløjet af sted. Starten var egentlig gået meget godt, de havde fået spillet nogle gode træningskampe, og han havde fundet frem til sin startopstilling. De havde været i gang på transfermarkedet, og han havde stort set fået det som han havde drømt om. Så rent sportsligt gik det som det skulle. Faktisk bedre end han havde, turde håbe på. Alligevel var der noget der nærede ham. Noget som hans virvar af tanker klæbede sig fast til, mens han forgæves prøvede at glemme det. Eller det vil sige, at han havde faktisk glemt det, indtil han var blevet mindet om det. Brevet på hotelværelset, havde han pakket godt væk. Så godt at han tvivlede på at nogle nogensinde ville kunne finde det. I hvert fald ikke mens det kunne ramme ham. Til den tid ville han være videre, og papiret ligegyldigt og værdiløst. Han havde haft det under den kontrol, som han yndede og elskede, lige indtil han en dag havde modtaget et opkald. Han havde egentlig ikke gidet at tage telefonen den dag, men da han så nummeret vidste han at det var nødvendigt. ” Batistuta, her…!” havde han svaret lettere vredt. ”Gør dig klar”, havde beskeden været. ”Til hvad...?” ”Til at møde IL Santo” Titel: Sv: |7| IL Santo Oprettet af: Crazy-Poul 12 Feb 2011, 16:01 Godt at se du er tilbage :)
Og som altid en super update fra din hånd O0 Titel: Sv: |7| IL Santo Oprettet af: Krile 18 Feb 2011, 16:32 Citat af: Crazy-Poul 12 Feb 2011, 16:01 Godt at se du er tilbage :) Og som altid en super update fra din hånd O0 Mange tak, og nej, jeg har ikke haft så meget tid på det sidste, men det skulle gerne ændre sig i næste uge, hvor den står på vinterferie :) Titel: Sv: |8| IL Santo Oprettet af: Krile 19 Feb 2011, 15:00 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/ILSanto_4.png[/img] 28-08-10 - IL Viola Igang igen! Mens transfervinduet stadig var i fuld gang, men overstået i Firenze-egnen, startede den længeventede sæson efter en lang sommerpause. Fiorentina startede hjemme mod Inter, en kamp, der på trods af hjemmebanefordelen, var en svær nød at knække. Efter utroligt flotte resultater i venskabskampene stod Batistuta ikke som det helt store spørgsmålstegn, man ellers kunne forvente af, en ny manager ville lide af. Der var forventninger og der var publikum på tribunen, og på trods af underdog-rollen og det på papiret dårligste hold, kom Fiorentina forrygende fra start. Den italienske sæson var nemlig blot ni minutter gammel, da nyindkøbet Raphaël Varane, klubbens nye hovedstødsstærke centerforsvarer, gjorde det til 1-0. En chokstart for udeholdet fra Milano, en chokstart for Benitez i Inter og et hjemmepublikum i ekstase ovenpå den allerførste scoring i Serie A 10-11-sæsonen. Men de skulle hurtigt komme tilbage, - Inter. For scoringen af Varane virkede som et wake up call for de 11 spillere på banen – og da der først kom gang i Inter-offensiven, blev der ikke skruet ned for blusset, førend udligningen var en realitet. De første 15 minutter var dog ene og alene Fiorentina-pres og ovenpå scoringen kom Firenze-holdet til 7 ekstra chancer dog uden at score. Derefter vendte kampen fra at have bølget frem og tilbage, til pludselig at blive ren Inter-pres. Den første trykbølge af pres kom efter 20 minutters spil, hvor vi først så Samuel Eto´o i en imponerende solopræstation og et efterfølgende hjørnespark hvor Materazzi – midtforsvaren, – var millimeter fra at stange bolden i nettet til en Inter-udligning. Forløsningen for udeholdet kom dog blot 2 minutter senere. Diego Milito viste storspil i venskabskampene og også nu i Serie A var argentineren flyvende. Først modtog han bolden 15 meter udenfor straffesparksfeltet, vendte med en mand i ryggen og sendte Goran Pendev på højrefløjen af sted. Pandev satte en mand og var ved baglinien, hentydede til at slå den bagest, men med en flot kigvækfinte slog han den forrest i feltet til Milito, der bragede den ind bag en chanceløs keeper. Men ligesom med det første mål i kampen, virkede inters udligning som et wake up call for de 11 Fiorentina-spillere. Efter en noget flad periode uden de store chancer, satte man tempo på og lige før pausen blev peruaneren Juan Manuel Vargas sendt i dybden. Han satte lynhurtigt sin direkte modstander i en løbeduel, og trak derefter ind i banen og udplacerede sikkert den brasilianske førstemålmand i Inter. Dermed kunne Batistuta og resten af holdet gå til pause med en 2-1 føring, til stor glæde for hjemmeholdets tilskuere. Kort inde i anden halvleg dukkede nyindkøbet Christián Benítez op inde i det lille felt, og lukkede kampen til slutstillingen 3-1 til Fiorentina – hjemmeholdet med Batistuta i spidsen havde vendt kampen efter udligningen og havde hentet en fortjent sejr; 17-10 i chancestatistikken siger ikke vildt meget, men kampen var ene og alene Fiorentinas, hvor storfavoritterne fra Milano kun havde deres korte periode før udligningen i første halvleg. På programmet har Fiorentina nogle forholdsvis lette kampe i Cagliari , Parma, Cesena og Napoli – alle kampe, der med eller uden hjemmebanefordel kan vindes, og måske skal, hvis Fiorentina skal overraske i denne sæson. *** Fiorentina - Inter 1-0 Raphaël Varane 1-1 Diego Milito 2-1 Juan Manuel Vargas 3-1 Christián Benítez Titel: Sv: |8| IL Santo Oprettet af: Crazy-Poul 19 Feb 2011, 18:53 God update igen, og god start i ligaen må man sige :)
Titel: Sv: |8| IL Santo Oprettet af: Krile 20 Feb 2011, 12:09 Citat af: Crazy-Poul 19 Feb 2011, 18:53 God update igen, og god start i ligaen må man sige :) Mange tak igen, og ja det var en rigtig god start :) Til interesserede kan jeg fortælle, at der nok kommer en update eller to idag... :) Titel: Sv: |9| IL Santo Oprettet af: Krile 20 Feb 2011, 13:39 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/ILSanto_1.png[/img] Fiorentina har fået en flyvende start på den nye sæson. Siden Gabriel Omar Batistutas ankomst er det kun gået fremad, og de har endnu ikke prøvet at tabe en betydningsfuld kamp. Selvtilliden stråler ud af hele holdet, men det er især offensiven, der sprudler. Gilardino og Benítez er både eftertragtet og frygtet af de fleste klubber i Italien. De har sammen med resten Firenze-klubbens offensiv spillet fantastisk, hvilket har resulteret i 14 mål på kun 5 kampe. Efter den første kamp imod de forsvarende mestre, Inter, var Fiorentina et smut forbi Cagliari, hvor byens Serie A hold spillede op til dans. Det var en meget sløv første halvleg. Det var blot tre dage efter kampen mod Inter, så der var træthed at spore i spillerne, og begge hold spillede kedeligt og idéfattigt fodbold. Begge hold fik en opsang i pausen, og det kunne straks ses. Et minut efter dommeren fløjtede anden halvleg i gang, lå bolden i nettet bag Sebastian Frey. Allesandro Matri havde den sidste fod på, efter et hurtigt kontraangreb fra hjemmeholdet. Fiorentina var dog ikke længe om at få udlignet, da Brandáo blot et minut efter headede bolden i eget net. Derefter så Firenze-klubben sig ikke tilbage, og blot to minutter senere havde Fiorentina scoret igen. Juan Manuel Vargas satte sin nærmeste modstander og hamrede bolden ind i nettet. I det 49´minut kom Firenze-klubben yderligere foran da Riccardo Montolivo hamrede et langskud i kassen og sikrede reelt Fiorentina sejren. Alberto Gilardino syntes dog at tilskuerne skulle have et sidste mål at gå hjem på, og fuldendte afklapsningen på 4-1. [float=right][img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Jovetic.png[/img][/float] Kampen efter, var hjemme imod den tidligere kæmpe, Juventus, var næsten en gentagelse. Først bragte Milos Krasic Juventus foran, på et hjørnespark, inden Fiorentina kom i gang efter pausen. To mål faldt i anden halvleg, hvor først Juan Manuel Vargas scorede på et straffespark begået på Benítez. Hvorefter Montolivo scorede på et langskud midt på Juventus´ bane halvdel. Dermed sikrede Fiorentina sig sin tredje sejr på stribe og lagde sig dermed i spidsen for Serie A, til stor glæde for de opmødte tilskuere på Artemio Franchi. Efter kampen mod Juventus gik turen til San Paolo og Napoli. Napoli havde fået en skidt sæsonstart, og denne kamp gjorde den ikke bedre. Det startede ellers godt for Napoli, da Gamberini fumlede bolden ind bag Sebastian Frey. Fiorentina kom dog rimelig hurtig tilbage, da Marco Marchionni hamrede bolden på indersiden af stolpen og ind bag De Sanctis. Herefter døde kampen lidt ud og ingen af holdene kom frem til det store før pausen. Efter pausen kom Khouma Babacar på banen, og det vidste sig at være et rigtigt valg af Batistuta. Efter en times spil, slap Babacar nemlig fri inde i feltet, og helt fri kunne han prikke den ind i målet. Blot ti minutter senere var han på plads igen, og fremviste igen god skudteknik, da han hamrede bolden ind i kassen til en 3-1-føring, der holdt helt frem til dommeren fløjtede kampen af, og dermed sikrede Batistuta og hans tropper sig den fjerde sejr i lige så mange mulige. I den sidste kamp ventede Parma, som havde fået en rigtig god sæsonstart. Grundet det meget tætte kampprogram, havde Batistuta valgt at stille med nogle af de spillere, der ikke havde fået så mange minutter. Noget som man godt kunne se i starten kampen, hvor Parma havde det meste af spillet, mens Fiorentina havde svært ved at skabe noget offensivt. Faktisk skulle tilskuerne vente helt frem til efter pausen, førend der kom gang i scoringerne. Først bragte Lucarelli hjemmeholdet foran, før Marco Verratti udlignede. Derefter fik Parma tilkendt et lidt tyndt straffespark, som Crespo sikkert udnyttede og bragte Parma foran. Længe lignede det at Batistuta og Fiorentina endelig skulle lide deres første nederlag, men i det 88´minut dukkede Gilardino op og sikrede klubben det ene point. Sæsonen er godt nok kun lige startet, men det er en overraskende udvikling som ligaen har taget. Fiorentina, A. C. Milan og Juventus er kommet godt fra land. Den største skuffelse, som det ser ud nu, er sidste sæsons mestre Inter. De har kun skrabet syv point sammen. Deres hidtil eneste sejr kom i sidste runde mod Bari, hvor Etoó scorede kort før tid. Topscoreren i Liga BBVA er A.C Milans brasilianer Robinho. Han har lige præcis scoret et mål mere end Eto´o, der har nettet fire gange. Fiorentina går en tid i møde, hvor de skal møde tre svære hold – Sampdoria, A.C Milan og Lazio. Kampe hvor klubben skal forsøge at holde den flotte førsteplads som de lige nu indtager i stillingen. En stilling som kan ses her (http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/SerieAInformation_Ligatabel.png). *** SERIE A ● Inter 3:1 ● Cagliari 4:1 ● Juventus 2:1 ● Napoli 3:1 ● Parma 2:2 Titel: Sv: |10| IL Santo Oprettet af: Krile 21 Feb 2011, 21:04 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/ILSanto_10.png[/img] Det er tiende gang vi tjekker ind i Firenze, og denne tiende gang fejres med en artikkel om to angribere, som har været utrolig farlige i løbet af de sidste sæsoner; og snart er de klar til at bombe sammen igen, når den ene er kommet tilbage efter endt karantæne. Så lyst så det ikke ud for et par år siden. De to angribere var næsten samtidig røget ud i kulden i deres respektive klubber, men så kom Fiorentina dem til undsætning. I Fiorentina har Adrian Mutu og Alberto Gilardino ikke alene fået oprejsning, men også masser af succes. Stadio Artemio Franchi er klædt i lilla og hvidt, bortset fra en lille rød og hvid klat nede i det ene hjørne. Nede på den perfekte græsplæne kæmper Fiorentina og Bayern München om en plads i ottendedelsfinalen i Champions League. Allerede i det 11 minut brydes den klare november luft af et øredøvende brøl. Årsagen er enkel, Luciano Zauri har lige slået et indlæg, Gilardino header bolden videre og Mutu følger med bolden i dybden og hamrer den op i målhjørnet. Ren poesi. -”Vi supplerer hinanden rigtig godt. Normalt er det Adrian der lægger op til mig, men vi kan også den anden vej. Efter at vi kom her til Fiorentina samtidig har vi udviklet et fantastisk samarbejde, og vi ved hvor vi har hinanden.”, lægger Gilardino ud, da vi spørger til den succes de har haft sammen de seneste år i Fiorentina. Et hurtigt kig i statistikken viser at de to herrer har en enorm betydning for Fiorentina. I den seneste sæson, scorede duoen 16 af holdets 25 mål i efter året, mens de i Champions League stod for samtlige fem. Måltørke i Milan og personlig krise [float=right] [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Gilardino.png[/img][/float] Det er måske ikke den store overraskelse, at Gilardino scorer mål på samlebånd. I Parma, hvor han brød igennem som 20-årig, scorede han 50 mål på 3 sæsoner. De italienske og udenlandske topklubber kæmpede om ham og det endte med at han skrev kontrakt med A.C Milan. Men skridtet til ”Rossoneri” viste sig at være for stort, for at være konge i lille Parma er en ting, men at skulle styre Milans stjerneoffensiv er noget helt andet. Gilardino løb ind i småskader og måltørke og selvtilliden forsvandt i takt med at nye stjerner som Pato og Ronaldinho blev hentet ind. -”I Milan oplevede jeg mine værste år i min karriere. Men jeg har ikke snakket med Ancelotti siden og jeg er ikke skuffet. Han traf sine valg og jeg respekterer dem.” Fortæller Gilardino om tiden i Milan, hvor han nåede at score 36 ligamål. Hans redning blev at hans tidligere træner i Parma, Cesare Prandelli, var kommet til fiorentina. Prandelli kendte til Gilardinos kvaliteter og hentede ham til Firenze. Her blev han hurtigt en succes, og i hans første halvsæson scorede han 12 gange, alene i Serie A. Gilardino kan beskrives som den rolige og stille type, er hans makker Mutu helt anderledes. Allerede i hans ungdomsår blev han kendt som lidt at en festabe. Det hele startede godt for Mutu. Han blev kaldt den nye topangriber i Europa og engelske Chelsea valgte at punge ud for at hente ham. På trods af den stigende succes, levede Mutu et vildt liv og i 2004 blev han testet positiv for kokain. Da Karantænen udløb i 2005 skrev han under med Juventus, men blot et år senere skiftede han videre til Fiorentina og hans tidligere læremester. Prandelli mente at han kunne bringe sin tidligere lærling på rette spor. Der gik heller ikke lang tid førend han var tilbage i målscorens rolle, med 16 mål i 33 kampe. -”vi... (kigger over på Gilardino, der nikker) er helt enige i at Prandelli spiller en stor rolle i vores succesfulde tilbagevending. Han viste os den tiltro og tillid der skulle til, for at vi kunne komme i gang i igen og finde vores selvtillid. Vi skylder ham meget og jeg vil være ham evig taknemlig.”siger Mutu da snakken falder på Prandelli. Fremtiden? Tilbage på Stadio Artemio Franchi. Mutus tidlige mål mod Bayern München rækker ikke til sejr. I slutminutterne udligner Tim Borowski til 1-1 på noget der ligner en mistænkelig offside. Stadion er i oprør, men til ingen verdens nytte. Tyskerne er videre Fiorentina ude. Og netop det er, det som den giftige angrebsduo håber på at ændre på i fremtiden. - ”målet er helt sikkert at komme med i Champions League igen, og at komme videre fra gruppe spillet. Et mål som jeg er sikker på at vi kommer til at opfylde i den nærmeste fremtid.” siger Mutu da snakken falder på fremtiden og drømme derom. Og selvom Prandelli er blevet skiftet ud med Batistuta, så håber man på i Firenze, at omverden stadig vil ryste i skræk over duoen, som får revanche over alle kritikerne med hvert eneste mål, de scorer. De er Fiorentinas fremtid. Titel: Sv: |10| IL Santo Oprettet af: Guldbrand 21 Feb 2011, 21:09 Må ærligt indrømme at jeg syntes dine updates er for lange.. Hvis du skar lidt ned på længden, så ville chancen for at jeg ville følge med være større.. Men det er blot min holding ;)
Titel: Sv: |11| IL Santo Oprettet af: Krile 22 Feb 2011, 15:56 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Untitled1.png[/img] Kameraet panorerede langsomt henover området. Så fokuserede det på noget i skyggerne og standsede sin kontinuerlige bevægelse. Vinden hylede i den kolde nat. Små blege stjerner tændtes på himlen og afløste den forblæste mørke dag. Kluntede skridt trådte over gårdspladsen og standsede. Stormen bølgede omkring varanen. De kraftige skosåler borede sig dybt ned i perlegruset, for hvert skridt. Blæsten havde fat i tagspæret, i gruset trillede en metalspand støjende frem og tilbage foran det mørklagte hus. Personen så op på de forrevne skyer og sendte et brøl mod himlen. Den rustne metalspand standsede et øjeblik sin vanvidsdans, som om den lyttede. Så trillede den støjende videre i sin akse. Målbevidst gik personen tæt op til huset. Snusende. Søgende. Et hårdt slag fra personen smadrede mod vinduet, og sendte en byge af glasskår mod jorden. Et øjeblik efter stak manden sit store hoved ind gennem den knuste rude. Opdagede ikke at blodet flød fra hans kraftige krop. Kluntet kravlede han op i vindueskarmen. Klemte sig gennem den smadrede åbning og stod så et øjeblik stille. Så faldt hans blik på diktafonen på gulvet. Den røde knap blinkede stadig. *** Han vågnede ved en høj lyd – Som en rude der baldrede. Hurtigt rejste han sig og slog trøjen omkring sig. Forsigtigt nærmede han sig døren og åbnede den. Intet. Forvirret fortsatte han sin rejse. Han bevægede sig fra rum til rum. Hurtigt og uden en lyd. Hans øjne flyttede sig rundt i rummene, søgende efter årsagen til den høje lyd. Men der var intet. Intet der kunne forklare lyden. Alt var som da han var gået i seng. Frustrationen begyndte at sprede sig i kroppen, og han satte i løb. Stuen forsvandt hurtigere end den var kommet, og snart var han ude på gårdspladsen. Høje skridt fra en person i løb, rungede højlydt i den lille gårdsplads. Han drejede hovedet og nåede lige at se en person runde hjørnet på huset. Hurtigt opgav han at følge efter og lod i stedet blikket søge. Ikke længe efter fandt han årsagen til spektaklet. En rude i hans skur var blevet smadret. Langsomt bevægede han sig derover. Nænsomt trådte han udenom bjerget af glasskår, og kiggede i stedet ind igennem det smadrede vindue. Et øjeblik stod han stille. Så faldt hans blik på diktafonen på gulvet. Den røde knap blinkede stadig. Titel: Sv: |10| IL Santo Oprettet af: Krile 26 Feb 2011, 13:14 Citat af: Guldbrand 21 Feb 2011, 21:09 Må ærligt indrømme at jeg syntes dine updates er for lange.. Hvis du skar lidt ned på længden, så ville chancen for at jeg ville følge med være større.. Men det er blot min holding ;) Lige de sidste her har været lidt lange ja, men jeg vil forsøge at gøre de næste lidt kortere... :) Til Interesserede kan jeg fortælle at der kommer en update senere idag. Titel: Sv: |12| IL Santo Oprettet af: Krile 26 Feb 2011, 14:04 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/ILSanto_8.png[/img] Flot, Flottere, Flottest! Anderledes kan de første 10 kampe i sæsonen ikke beskrives. Fiorentina er, med Gabriel Batistuta i spidsen, blevet ligaens dukse. Kun ét eneste nederlag er skrevet på kontoen, og det selvom at man har mødt hold som Juventus, Inter og Milan. De flotte resultater har resulteret i den ypperlige placering som nummer et. Hvilket har givet genlyd rundt omkring i fodboldverdenen, hvor man begynder at snakke om et nyt italiensk tophold der internationalt kan tage kampen op imod giganterne fra Spanien og England. Men før klubben kan drømme om europæiske topkampe, bliver de nød til at tage kampene i Serie A seriøst, og det har de så sandelig også. [float=right][img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Sidebanner_1.png[/img][/Float] Første kamp var ude imod Cesena. En kamp der hurtigt vidste sig, at være kedelig og uinteressant. For efter at Alberto Gilardino bragte Fiorentina foran i 30 minut, på en flot soloaktion, havde ingen af holdene de store chancer. Fiorentina var fint tilfreds og stillede sig længere tilbage på banen, og overlod mere af spillet til Cesena som ikke havde evnerne til at lukke Fiorentina forsvaret op. Efter Cesena-kampen var der endnu et udeopgør, denne gang var det mod Genova-klubben, Sampdoria, der også havde fået en god start på sæsonen. En kamp som hurtigt udviklede sig til en dårlig kamp for Batistutas tropper, som ikke kunne komme igennem Sampdorias forsvar. Genova-klubben stod dybt i banen og var kun farlige på kontrachancer. Netop sådan en udnyttede Cassano i det 88´minut, og sendte dermed Fiorentina til tælling og tilførte klubben det første nederlag i sæsonen. Selvom Fiorentina ikke fik point på kontoen, var det tydeligt at gløden var tilbage i hjemmebanekampen imod Lazio. Spillerne havde en helt anden glød i øjnene og virkede ivrige efter at vise hjemmepublikummet at nederlaget var en enlig svale. Specielt Christian Benítez virkede opsat, og i det 10´minut udnyttede han et forsvarskiks i hovedstadsholdets bagerste forsvar og bragte sikkert hjemmeholdet foran 1-0. Men spillerne virkede ikke tilfredse med den ene scoring og fortsatte presset ned mod Lazio målet. På trods af en stor overvægt i chancer, lykkedes det dog ikke for Fiorentina at score flere gange og dermed endte kampen med en lidt tynd 1-0 sejr. Det vigtigste var dog, at man sikrede tre point til tabellen og forsvaret af førstepladsen. Det flotte og kreative spil fortsatte i den næste kamp, ude imod Bari. Det var dog hjemmeholdet der kom først på scoringstavlen, da Castillo sendte et flot langskud i kassen. Det så dog ikke ud til at slå Fiorentina-spillerne ud og efter et kvarters spil fik Gilardino tilkæmpet sig et straffe, som Vargas sikkert sparkede ind. Efter udligningen var kommet, lagde de blå Il Viola et stort pres på Bari, for at sikre sig et føringsmål. Det kom i det 36´minut hvor kampensspiller, Gilardino, satte sin nærmeste modstander, og udplacerede Bari-målmanden. Derefter trak Fiorentina sig lidt tilbage, men fik alligevel i det 81´minut scoret et sidste mål, ved Khouma Babacar. I den sidste kamp ventede A.C. Milan på San Siro, i en direkte kamp om førstepladsen i Serie A. Kampen startede meget nervøst, hvor ingen af holdene turde spille særlig offensivt og blev stående langt tilbage på banen. Den løsnede dog lidt op, og i det 28´minut var Mutu tæt på at bringe Fiorentina foran da han hamrede bolden op på trekantssammenfoldningen. Dette satte et Fiorentina-pres i gang, hvilket lukkede op for Milan kontraer. Ingen af holdene formåede dog at score inden pausen. Efter pausen satsede Fiorentina mere offensivt og det gav pote i det 51´minut, da Verratti fandt De Silvestri som scorede til 1-0. En scoring som tvang Milan frem på banen, hvilket gav plads til de hurtige Fiorentina spillere og i det 76´minut lukkede Marchionni kampen, med sin scoring til 2-0. Dermed sikrede Fiorentina sig førstepladsen i rækken, efter 10 spillede kampe. *** SERIE A ● cesena 1:0 ● sampdoria 0:1 ● lazio 1:0 ● bari 3:1 ● milan 2:0 SERIE A ● 10 KAMPE (http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/SerieAInformation_Ligatabel-2.png) Titel: Sv: |13| IL Santo Oprettet af: Krile 27 Feb 2011, 15:01 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/ILSanto_7.png[/img] 05-11-10l Il Viola Så kom Fiorentina også i gang med den sidste turnering, de deltager i. Den italienske pokalturnering, også kaldet Coppa Italia. De indtrådte i 3. runde, hvor modstanderen var Vicenza, der ligger sidst i Serie B. Det var derfor ikke den mest skræmmende modstander, der ventede. Men Gabriel Batistuta havde set bort fra modstanderens niveau i første kamp, for det var hele det sædvanlige førstehold, der stillede op til kamp. Kampen blev spillet hjemme på Artemio Franchi, hvor 24.500 tilskuere havde forvildet sig ind. Det var tydeligt for en hver, at Vicenza ikke var vant til det høje tempo, som Fiorentina lagde for dagen, hvilket hurtigt skabte store chancer til hjemmeholdet. Især offensiven kørte på skinner, og det gav udslag allerede i det 7. minut. Alberto Gilardino fik en bold i fødderne fra Christian Benítez, som han smukt tog med sig, med en flot førsteberøring. Han trak ind mod midten af banen og skød udenfor feltet - den sad lige, hvor den skulle, og målet var en realitet. Otte minutter senere scorede indehaverne af førstepladsen i Serie A igen, og semmenterede forskellen mellem toppen af Serie A og bunden af Serie B. Et indadskuret hjørnespark fra Vargas blev mødt af Per Krøldrups pande, der sikkert headede den i mål. 2-0 efter et kvarters spil. Gilardino var dog ikke færdig med at fremvise sit talent i kampen. Efter en halvtime skød han fra kanten af feltet, og ligesom første mål sad bolden yderligt, uden chance for målmanden der kastede sig forgæves. Efter pausen skiftede Batistuta nogle reserver ind og de havde ingen problemer med at forsvare sejren og pladsen i næste runde. I den næste runde ventede der mere kvalificeret modstad, i det at modstanderen var ligarivalerne fra Genoa. Genoa havde inden kampen været ude og melde ud, at de efter en skuffende start på sæsonen satsede stort på pokalturneringen. Det var da også at genoa hold i stærkeste opstilling der ventede, da Batistuta og hans tropper trådte ind på Luigi Ferraris en råkold november dag. I Firenze havde man dog ikke tænkt sig at give op uden kamp og stillede også op næsten stærkeste opstilling. Kun Gilardino havde fået en velfortjent pause i det tætte kampprogram, hvilket gav chancen for start til Babacar. Den chance valgte han ikke at bruge særlig godt, da han efter bare seks minutter valgte at kaste sig ned i en hovedløs tackling, som af dommeren blev takseret til et rødt kort. Dermed var Fiorentina en mand i undertal resten af kampen. En kamp som hurtigt blev en langgaber af rang, da ingen af holdene kom frem til de store chancer. Faktisk skulle de knap 24.000 tilskuere vendte helt frem til det 80`minut, førend der kom en chance. Juan Manuel Vargas blev sendt i dybden og han oversprintede Genoa-forsvaret og udplacerede Scarpi i målet og sikrede dermed Fiorentina videre avancement i turneringen. I næste runde venter Parma, som Fiorentina allerede har slået en gang i denne sæson. *** Coppa Italia ● vicenza 3:0 ● genoa 1:0 Titel: Sv: |14| IL Santo Oprettet af: Krile 27 Feb 2011, 18:04 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Bibel.png[/img] Bag solbrillerne fortalte hans øjne sandheden. Hvis folk bare kunne se det. Ilden i hans øjne var tydelig. Selv på afstand. Passionen. Lidenskaben. Gnisten der var blevet tændt den sommer, var blevet til et bål, der indvendigt brændte ham op. Han var tilbage. Tilbage i hans klub. Der hvor han hørte hjemme - På toppen! Han rettede på jakkesættet før han vendte ryggen til spejlet, og forlod lokalet. Køligt smilede han koldt og direkte til receptionisten, da han passerede hende. Det var længe siden han sidst havde mærket denne form for selvtillid. Han var flyvende. Klar over vigtigheden af alle facetterne, manøvrerede han igennem livet. Han forstod dem. Han kunne styre dem. Om end det blot var en påtaget rolle, spillede han den til perfektion. Ikke på samme måde som inden. Slet ikke. Han havde genopfundet sig selv. Den person han havde let efter så længe. Den person han på samme tid savnede og frygtede. Han havde forandret sig siden sidst. Ikke mindre betydningsfuld, blot anderledes. Stadig med samme mål. Klar. Klar til kamp. Klar til krig. Langsomt bevægede han, nærmest dansede, han henover parkeringspladsen, over til den parkerede bil. Hurtigt forlod han klubbens parkeringsplads og satte så ellers kursen mod huset. Ikke hans – hans fars hus. Minderne bevægede sig elegant over nethinden, mens han kørte gennem Firenzes små og snoede gader. Få minutter efter at han havde sat sig ind i bilen, forlod han den igen. Med lette trin bevægede han sig over til døren. Stoppede så op. Trak vejret dybt, - og gik så igennem døren. Han slog et kors for brystet, da han endelig kom ind. Som han havde gjort så mange gange før. Som man burde gøre. Han kom her ikke tit. Slet ikke om søndagen, som de fleste andre. Alligevel sad forældrenes hårde opdragelse fast i ham. Han sendt et kort blik opad, inden han sagte hviskede "Amen". Som en af de få, ville han kunne se sig selv i spejlet når hans sagde stop. Han var bevidst om hvert et valg. Om prisen for tavsheden, for sporten og for hans liv. Han havde lovet at han ville stoppe tidligt. Lovet at respektere betingelserne. Lovet at blive en helgen. Titel: Sv: |14| IL Santo Oprettet af: xanor 27 Feb 2011, 18:31 fede updates! Kan godt lide at du en gang imellem kommer med de der updates, som egentlig ikke har noget med savet at gøre. Til gengæld håber jeg, at der måske er en rød tråd igennem det hele. Det kunne være fedt, syntes jeg :)
Titel: Sv: |14| IL Santo Oprettet af: xxbikbokxx 27 Feb 2011, 18:54 Fede updates!!
Titel: Sv: |14| IL Santo Oprettet af: Krile 28 Feb 2011, 19:33 Citat af: xanor 27 Feb 2011, 18:31 fede updates! Kan godt lide at du en gang imellem kommer med de der updates, som egentlig ikke har noget med savet at gøre. Til gengæld håber jeg, at der måske er en rød tråd igennem det hele. Det kunne være fedt, syntes jeg :) Mange tak skal du have xanor :) - og mon ikke også, der sniger sig en rød tråd ind i det hele ;) Citat af: xxbikbokxx 27 Feb 2011, 18:54 Fede updates!! Mange tak til dig også xxbikbokxx! :) Titel: Sv: |15| IL Santo Oprettet af: Krile 28 Feb 2011, 19:50 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Assulin.png[/img] 10-11-10 - IL VIOLA Fiorentina henter ung transferfri israeler I dag kunne man i Firenze, på avisforsiderne, se billeder af en n spiller i Il Violas lilla trøje. Spilleren er ikke hvem som helst, og kommer fra et ophold i storklubben Barcelona. Her ødelagde skader, hans chancer for at komme på førsteholdet, men nu er han klar til at tilkæmpe sig en plads på Fiorentinas stærke midtbane. Selvom transfervinduet egentligt er lukket, kunne Gabriel Batistuta og Fiorentina i dag præsentere en ny spiller på ArtemioFranchi. Spilleren er netop fyldt 19 år og kommer oprindelig fra Israel, men har allerede spillet nogle år i den spanske storklub Barcelona. Her spillede han indtil sidste sommer hvor hans kontrakt løb ud. Siden har han ikke haft noget sted at spille, indtil han i dag blev hentet til Fiorentina. Spilleren er, som de fleste nok har gættet, Gai Assulin. Assulin blev i sin tid i Barcelona betegnet som et af de helt store talenter i klubben, og nok det største at Israel nogensinde har fostret. Han kom til Barcelona som 14 årig, og spillede nogle år på fodboldskolen 'La Masia', hvor han udviklede sig godt. I 2007 fik han sin debut for klubbens B-hold. Det blev også til et par optrædener på 1. holdet, inden han altså forlod klubben. Barcelona satsede helt tydeligt på det unge talent og derfor undrede det mange, at klubben ikke formåede at forlænge hans kontrakt. Den lokale presse tolkede det som et ønske fra spillerens side om at prøve kræfter i en ny klub. Et ønske som Fiorentina har nu har opfyldt. I fiorentina forventer man sig meget af de unge stjernefrø, og man satser på at han engang kan tage over efter Juan Manuel Vargas på venstrefløjen. Gai Assulin selv har udtalt, at han er glad for skiftet og glæder sig meget til at komme i gang med at spille fodbold igen. Han håber at han kan spille sig til en plads på holdet, og gøre sig fortjent til den tillid som klubben har udvist ved at skrive kontrakt med ham. Fansene fra Firenze var mødt talrigt op da klubbens nye stjerne ankom til byen, og talsmanden sagde at de ventede sig meget af den unge israeler og håbede på at han blev et godt aktiv for klubben i fremtiden. En fremtid som nu ligger fast for Assulin, som har skrevet under på en treårigkontrakt. *** GAI ASSULIN (http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/GaiAssulinProfil_Egenskaber.png) Titel: Sv: |16| IL Santo Oprettet af: Krile 02 Mar 2011, 20:21 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Liverpool-1.png[/img] 22-11-10 - IL VIOLA Batistuta til Liverpool? Mens Fiorentina blæser derudaf i Serie A og Coppa Italia, går det helt anderledes dårligt i Liverpool, hvor man ligger på en skuffende 17. plads efter 12 runder. Det har fået de engelske medier til at komme med vedvarende rygter om at bestyrelsen på Anfield Road overvejer at fyre Roy Hogdson. Hvis man vælger at gøre sådan i det engelske, skulle Fiorentinas succestræner Batistuta være en af de hotteste favoritter til at overtage i traditionsklubben. En 17. plads efter 12 runder er ikke særlig imponerende, i hvert fald ikke hvis man hedder Liverpool og er en engelsk traditionsklub. Det har Roy Hodgson fået at føle, efter en mildest talt dårlig sæsonstart, har rygterne føget om hvornår bestyrelsen mister tålmodigheden med englænderen. De tiltagende rygter om en snarlig afskedigelse, har fået en anden form for rygter til at komme frem i de engelske medier, - de rygter der gætter på hvem der eventuelt så skal være ny træner på Anfield. Her er det argentineren Gabriel Batistuta der er den mest omtalte. Batistuta var ukendt som fodboldtræner, indtil han kom til Fiorentina i starten af denne sæson. Siden da har han forvandlet Fiorentina, fra at være et godt midterhold der i enkle sæsoner kunne tru de store, til at være et suverænt tophold i Serie A. Efter 10 kampe ligger klubben på førstepladsen, og har kun gået fra banen uden point en enkelt gang, hvilket må siges at være mere end godkendt. De gode resultater skulle eftersigende være grunden til, at bestyrelsen i Liverpool skulle være blevet interesseret i Batistuta. Klubben har igennem en række sæsoner spillet skuffende, hvilket har medført at klubben ikke har vundet nogen titler, til stor ærgrelse for klubbens fans. Batistuta har ikke selv villet kommentere sagen, udover at han har pointeret at han er træner for Fiorentina og det er der han har sit fokus. Liverpools bestyrelse har heller ikke været særligt snakkesaglige, og har blot udmeldt at man ikke har nogen kommentarer til sagen lige nu, og at man først vil kommentere klubbens trænersituation, når man har besluttet sig for hvordan klubbens fremtid skal se ud. Hvad det så skal betyde må fremtiden vise, men en ting er sikker; I Firenze håber man på at Batistuta bliver. Titel: Sv: |17| IL Santo Oprettet af: Krile 05 Mar 2011, 14:58 [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/ILSanto_12.png[/img] 16-01-11 - IL VIOLA Il Viola kalder på mesterskabet! Fiorentina har i den seneste periode haft et yderst svært kampprogram, hvor bl.a. Roma og Inter er blevet truffet på udebane. Il Viola har dog fejet alt modstand af banen, hvilket vil sige, at de kan placere sig på en sikker 1. plads i Serie A med et forspring på 7 point til nærmeste konkurrent. Det utroligt stærke Fiorentinamandskab lagde i den 11. kamp i denne sæson græstæppe til et opgør mod Guiseppe Iachini’s Brescia. Chancerne i opgøret var få, men de som kom, tilfaldt Fiorentina. IL Viola var uhyre sikker i defensiven, hvilket gjorde at Brescia overhovedet ikke nåede, at få sendt et skud af sted mod kassen i løbet af kampen. Fiorentina lukkede hurtigt opgøret med scoringer fra en af holdets største profiler, Gilardino. Begge mål var flotte pletskud ude fra. [float=right] [img ]http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/Krldrup.png[/img] [/float] I de efterfølgende kampe var spændingen nærmest væk efter 10 minutter. Fiorentina har været mange modstandere overlegne det seneste stykke tid, hvorfor både Catania, Lecce og Bologna blev smadret af banen. Efter kampen imod Bologna, ventede Palermo i en svær udebanekamp. Der var meget på spil for begge hold, hvilket gjorde at der ikke var mange chancer i kampen. Faktisk kun en, og den faldt, uheldigvis for Fiorentina, til Palermo og Migliaccio der sikkert scorede. Dermed sikrede palermo sig sejren, og Fiorentina måtte for kun anden gang forlade banen uden point. Efter det skuffende nederlag, ventede endnu en svær udebanekamp – denne gang mod Udinese. Her startede hjemmebane holdet godt, og rystede Fiorentina holdet med et højt genpres. I det 38´minut kunne Christian Zapata også fortjent heade hjemmeholdet i front. Det fik dog spillerne fra Firenze til at vågne op, og i det 59´minut headede Per Krøldrup udligningen i kassen og skaffede dermed det ene point til Fiorentina. Efter to kampe uden sejr, ventede Chievo på hjemmebanen, i en kamp der skulle vise om Fiorentina var kommet ind i en krise, eller om spillerne kunne rejse sig igen. Der gik dog ikke lang tid, førend spændingen var forsvundet fra kampen. To hurtige scoringer af Christian Benítez, indenfor de første ti minutter, afgjorde reelt kampen. Dermed havde det ikke den store betydning, at Luca Rigoni først reducerede, og Vargas og Gilardino derefter udbyggede føringen. Dermed stoppede klubben alt snak om krise, med en flot 4-1 sejr. Efter den flotte sejr mod Chievo, ventede Genoa på udebane. Det udviklede sig til en kamp, hvor Fiorentina var i fuld kontrol fra start til slut. Alligevel formåede Ranocchia at score på en kontra i det 58´minut, og sikrede dermed Genoa det ene point, da Il Viola ikke formåede at score mere end et mål, på trods af flere store chancer. Det var derfor ikke helt den forberedelse, til den svære kamp imod Roma, som man havde håbet på i Firenze. En kamp som udviklede sig til en fantastisk fodboldkamp. Fiorentina startede bedst ud, og i det 17´minut bragte Raphaël Varane sit hold foran. Derefter overtog Roma kontrollen med kampen, og allerede seks minutter senere, havde de udlignet ved Aleandro Rosi. Så satte fiorentina ellers tempo på, for på tre minutter scorede først Gilardino og derefter Benítez og afgjorde kampen. Den 20. kamp i denne sæson var mod mestrene fra Inter. Det nye år var lige begyndt, og det var som at se et Fiorentina i forvandling. Il Viola var efter et par usikre kampe, blevet meget sikre i pasningsspillet og der var lige pludselig en idé med hvad spillerne lavede. Specielt Adrian Mutu løb solen sort, og havde ofte en fod med i de farlige situationer. Det var dog ikke ham, som åbnede målscoringen. Det var derimod en anden af klubbens profiler. Juan Manuel Vargas, modtog bolden på kanten af feltet, og efter et kort træk hamrede han den ind i kassen. Fiorentina fortsatte det flotte spil og femten minutter efter pausen, afgjorde, hvem andre end, Alberto Gilardino kampen, med sin scoring nummer 11 i tyve kampe. SERIE A ● 20 KAMPE (http://i1189.photobucket.com/albums/z438/Ramskover/SerieAInformation_Ligatabel-2-1.png) Titel: Sv: |17| IL Santo Oprettet af: Daniel Nordentoft 22 Mar 2011, 22:22 Er bloggen død? :'(
Ej, synes virkelig denne blog er fantastisk. Du skriver ekstremt godt, dit layout er også flot og din måde at perspektivere fra er eminent! Kan godt lide, at nogle updates udskiller sig fra savet, så indlevelsen er tydelig. Bliver ekstremt fanget af din blog, bl.a. på grund af disse særskilte updates. Håber stadig den lever. :) Titel: Sv: |17| IL Santo Oprettet af: Krile 23 Mar 2011, 20:29 Citat af: Daniel Nordentoft 22 Mar 2011, 22:22 Er bloggen død? :'( Ej, synes virkelig denne blog er fantastisk. Du skriver ekstremt godt, dit layout er også flot og din måde at perspektivere fra er eminent! Kan godt lide, at nogle updates udskiller sig fra savet, så indlevelsen er tydelig. Bliver ekstremt fanget af din blog, bl.a. på grund af disse særskilte updates. Håber stadig den lever. :) Nej bloggen er ikke død, langt fra. Men lige pt. er den på "pause", da jeg er ved at forberede en blog til blogkonkurrencen. Men den er som sagt ikke død, og jeg satser hårdt på at skrive den færdig efter konkurrencen :) |