FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: Jyden 08 Jan 2011, 15:43



Titel: l9l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 08 Jan 2011, 15:43
[img ]http://i55.tinypic.com/14y1yrm.jpg[/img]


Intro:
Så prøver jeg endnu, endnu en gang med en blog. Denne gang har jeg dog forberedt mig en anelse bedre end de forrige gange, og har allerede en god stak updates på lager, og er derved også sikker på at spillet fanger mig. Jeg håber ikke jeg har skræmt alle mine læsere væk, grundet mine mange blogs, men hvis jeg har, er det naturligvis forståeligt. I denne blog vil jeg skrive som en lokalavis, der dækker byens lokale fodboldhold. Hvilken by, og hvilket hold der er tale om, vil jeg endnu ikke afsløre. Grafikken har jeg som sædvanligt selv lavet, så det er der ikke så meget nyt i. Velkommen ombord, og håber i vil følge med. 


Titel: Sv: Vejen tilbage
Oprettet af: Jyden 08 Jan 2011, 15:43
Indholdsfortegnelse



Update:
2010
1. Update - Erik Rasmussen fyret (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29283.msg842253;topicseen#msg842253)
2. Update - Brian Laudrup ny AGF træner (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29283.msg842556;topicseen#msg842556)
3. Update - FCK talent til AGF (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29283.msg842733;topicseen#msg842733)
4. Update - AGF sælger højtlønnede (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29283.msg842902;topicseen#msg842902)
5. Update - AGF styrker forsvaret (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29283.msg843118;topicseen#msg843118)
6. Update - Trupgennemgang (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29283.msg843871;topicseen#msg843871)
7. Update - Mål (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29283.msg844309;topicseen#msg844309)
8. Update - Fremragende start (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29283.msg844469;topicseen#msg844469)
9. update - Igboun sendte AGF ud (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29283.msg844555;topicseen#msg844555)


Titler/Pokaler


Titel: Sv: Vejen tilbage
Oprettet af: Jyden 08 Jan 2011, 16:50
[img ]http://i55.tinypic.com/2uogv3l.jpg[/img]


Erik Rasmussen fyret - 20.maj.2010
Efter nedrykning og en række dårlige resultater i foråret, har Aarhus-klubben taget konsekvensen, og stoppet samarbejdet med Erik Rasmussen, skriver de på klubbens hjemmeside.

- På baggrund af den seneste tids evaluering af klubbens sæson, har jeg i samråd med klubben bestyrelse truffet beslutningen om at der skal nye og frisk kræfter til, på posten som cheftræner i Aarhus. Vi har [float=right][img ]http://i52.tinypic.com/fz3s3n.jpg[/img][/float]derfor fra dags dato, valgt at opsige samarbejdet med Erik Rasmussen, og vil straks indlede en eftersøgning på vores nye manager. Naturligvis har vi allerede et par stykker i kikkerten, men grundet forhandlingsmuligheder, er det ikke noget vi i dag vil komme nærmere ind på. siger administrerende direktør i Århus Elite A/S, Jan Christensen, og fortsætter:

- Jeg vil gerne, på vejene af hele Aarhus, sige Erik Rasmussen tak for at store arbejde han har gjort i klubben. Han viste i efteråret store kvaliteter som manager, og formåede at få det bedste ud af vores trup. Desværre kunne han ikke holde gejst og niveau i foråret, og det hele resulterede i en katastrofal nedrykning. Jeg har sammen med resten af bestyrelse været nødsaget til at ligge en strategi der hurtigst muligt skal føre os tilbage i Superligaen, og den kommer desværre ikke til Erik Rasmussens fordel, og derfor må vi nu skilles.

Det er en fyring, som med garanti ikke kommer bag på så mange. Det har længe ligget i den århusianske luft at Erik Rasmussen skulle gå andre veje, og nu er det altså blevet officielt. I efteråret var Erik Rasmussen ellers en elsket mand i Aarhus, som ikke kunne sætte et ben forkert. Det blev dog hurtigt lavet om i foråret, hvor klubben pludselig begyndte at tabe en masse kampe, og nedrykning, var med et en realitet.

Det er naturligvis meget svær at spå om, hvem den nye manager bliver, og især når bestyrelsen i AGF har så meget hemmelighedskræmmeri. Gætte kan man dog altid og vi har fundet to mulige kandidater. Den første vi har valgt at pege på, er den unge kometmanager Peter Sørensen, som blandt andet har været sat i forbindelse med FCK jobbet, når Ståle Solbakken skifter til sommeren 2011. Et andet bud kunne være, den netop hjemvendte Martin Jørgensen. Han er blevet 35 år, og det er vel så småt på tide, at han ligger støvlerne på hylden og finder taktikbrættet frem i stedet for.



Titel: Sv: l1l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 09 Jan 2011, 14:05
[img ]http://i53.tinypic.com/fwlhco.jpg[/img]


Brian Laudrup ny AGF træner - 15.Juli.2010
Fra den første juli 2010, er Brian Laudrup ansat som ny cheftræner i AGF, på en to-årig kontrakt.

- Brian Laudrup er en trænerkapacitet og et menneske, med præcis de kompetencer, vi leder efter. Vi har vurderet at Brian Laudrup er den perfekt mand, til at løse den udfordring vi har foran os, som i korte træk går ud på at bringe AGF tilbage i Superligaen så hurtigt som muligt, og på længere sigt at indfri vores mål om at etablere os i [float=right][img ]http://i56.tinypic.com/18fy11.jpg[/img][/float]den øverste halvdel af landets bedste fodboldrække. Som spiller var Brian Laudrup en af dem der fik forreste på banen, og jeg er sikker på at han hurtig vil indtage den samme rolle her i AGF. Siger adm. direktør i Århus Elite A/S, Jan Christensen.

Brian Laudrup, har sammen med Peter Sørensen været i blandt de største favoritter til at overtage jobbet efter Erik Rasmussen. Dog har den tidligere AC Horsens manager Kent Nielsen også været oppe og køre i medierne mange gange.

- Jeg glæder mig meget til den spændende udfordring, det er at blive cheftræner i AGF, som er en af landets mest traditionsrigeste klubber. Der ligger selvfølgelig et gigantisk pres på mine skuldre, men jeg er dog sikker på at jeg nok skal klare ærterne. Der ligger naturligvis en stor udfordring i at føre Aarhus tilbage til lands bedste række, dog betragter jeg det som alles interesse at AGF vender tilbage til det fine selskab. Jeg er sikker på at jeg kan trække på min store erfaring som professionelfodboldspiller, som jeg har været i 14 lange sæsoner. Jeg ser frem til at få klubben ind under neglene og lære dem alle at kende. Siger Brian Laudrup og forsætter:

- Ikke nok med at jeg vil bringe klubben tilbage til Superligaen, men jeg vil også satse på danske spillere. Jeg syntes at Superligaen fortiden er alt for domineret af udenlandske stjerner som Dame N'Doye og César Santin. Nu er det ikke for at være specielt meget efter FC København, men jeg syntes det er en skam, og vil ihvertfald gøre mit til, at vi får flere danske stjerne i Superligaen. Det kræver et kæmpe talenter arbejde, men det er jeg villig til at give mig i kast med, og ser meget frem til hvordan det kan udvikle sig.

Det lyder som et meget spændende projekt, som Brian Laudrup vil indføre i AGF, og noget vi selvfølgelig vil dækket meget tæt her på avisen.



Titel: Sv: l2l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Fernando 09 Jan 2011, 14:10
Ser godt ud, men der er en lille fejl han hedder César ikke Césat. ;)


Titel: Sv: l2l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 09 Jan 2011, 14:14
Citat af: TheisHansen v.2 09 Jan 2011, 14:10
Ser godt ud, men der er en lille fejl han hedder César ikke Césat. ;)
Mange tak, retter lige fejlen(:


Titel: Sv: l2l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 09 Jan 2011, 17:32
[img ]http://i53.tinypic.com/fwlhco.jpg[/img]


FCK talent til AGF  - 15.Juli.2010
AGF har hentet det danske kæmpe talent Thomas Delaney, på en toårig lejekontrakt fra FC København.

AGF har sikret sig et nyt dansk talent til truppen, i form af den 17-årige midtbanespiller Thomas Delaney, som er hentet i FC København. Den Århusianske klub skriver på dennes hjemmeisde, at skiftet er kommet [float=right][img ]http://i52.tinypic.com/200s6mx.jpg[/img]
<img src=http://i52.tinypic.com/2r3fbio.png"> Thomas Delaney (http://i56.tinypic.com/kdo428.png) | MC[/float]på plads efter længere tids observation af spilleren, der nu er flyttet til Aarhus. Det er som sagt en toårig lejekontrakt Delaney har skrevet, og det indebærer at AGF skal betale FC København 950.000 kroner med det sammen, og Delaneys fulde løn. Udover det, har AGF forkøbsret på Delaney, men så skal de betale hele 18.000.000 kroner.

- Vi har fulgt Thomas Delaney gennem længere tid, og vi ser store udviklingsmuligheder i ham. Han udmærker sig ved at være kreativ, defensiv meget stærk og i besiddelse af gode afleveringsfærdigheder, og han er en klar forstærkning på vores hold. Vi er også ret overbeviste om, at han har kvaliteterne til at nå hele vejen og komme til at få en fast plads i vores A-trup - Ikke mindst fordi han udover de fodboldmæssige færdigheder er meget ambitiøs, og det er en afgørende forudsætning for at slå igennem. Siger sportschef Brian Steen Nielsen

- I første omgang skal Thomas Delaney være med til at højne niveauet i bredden på vores trup, og til kampe og træning skærpe konkurrence om pladserne. Som jeg også tidligere har meldt ud, ønsker jeg at skabe en unge og harmonisk trup, som primært skal være bygget op omkring unge danske talenter.  Selvom Delaney kun er atten år gammel, er der ingen tvivl om at han allerede nu vil gå hen og hæve det generelle niveau i truppen, så det er et rigtig lille stjernefrø vi har fået fingrene i. Siger cheftræner Brian Laudrup

Hovedpersonen selv er da også særdeles tilfreds med skiftet, som han er overbevist om vil gøre ham til en bedre fodboldspiller.

- AGF har et rigtig godt træningsmiljø, og jeg er sikker på, at det er det rigtige skridt for mig at flytte til Aarhus. Trænerne er dygtige og meget engagerede, niveauet er højere end jeg havde forventet og det hele virker generelt meget professionelt. Det bliver en spændende udfordring for mig, og jeg glæder mig helt enormt. Siger Delaney



Titel: Sv: l3l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 09 Jan 2011, 21:31
[img ]http://i55.tinypic.com/2uogv3l.jpg[/img]


AGF sælger  højtlønnede - 08.August.2010
Ikke nok med at Viasat Division betyder et lavere tilskuertal, men det betyder også lavere indtægter. Derfor har AGF været nødsaget til at sælge nogle af deres højtlønnede spillere.

Sparrekniven har været over AGF, og det er gået ud over Benny Feilhaber, Dan Thomassen og David Devdariani. Spiller som ligger med en gennemsnitlig ugeløn på 30.000 kroner.  Det har AGF ikke længere økonomi [float=right][img ]http://i56.tinypic.com/r2vpz8.jpg[/img]
<img src=http://i52.tinypic.com/2r3fbio.png"> Dan Thomassen l FC
<img src=http://i55.tinypic.com/29eiq2f.jpg"> Benny Feilhaber l MC
<img src=http://i55.tinypic.com/24l7hav.jpg"> David Devdariani l MV[/float]til, og derfor har de nu skilt sig af med de tre spillere. Samtidig går det også godt i hånd med Laudrups projekt, om at skabe et dansk AGF hold, Da to af de tre solgte spillere, er fra udlandet.

- Økonomien er ikke hvad den har været i AGF, og vi døjer fortiden med et stort underskud. Derfor har jeg følt mig nødsaget til at skille mig af med nogle af de højtlønnede drenge. Det er selvfølgelig trist at skulle sige farvel til de dygtige spillere, men det er for klubbens eget bedste. Hvis vi vil tilbage til toppen af dansk fodbold, er vi nødt til at få styr på økonomien som noget af det første. I øjeblikket viser bundlinjen et underskud på 40.000.000 kroner, og det skulle der meget gerne rettes op på i fremtiden. Siger sportschef Brian Steen Nielsen

Ikke alene har de tre slag bragt den totalespillerløn et godt stykke ned, men der er naturligvis også kommet en god portion penge i kasse for selve salgene. Benny Feilhaber tog skiftet til engelske Leeds, for 3.750.000 kroner. Dan Thomassen indbragte 2.750.000 kroner da han skiftede til Reggina, og sidst men ikke mindst fik man 4.000.000 kroner, da man solgte Devdariani til Molde. Sammenlagt giver det en indtjening på lige omkring 11.000.000 kroner, hvilket selvfølgelig luner godt i klubkassen. Dog er der langvej endnu, hvis AGF skal have bragt budgettet tilbage i balance.

- Selvfølgelig er det et meget stort tab for klubben, at miste tre så store profiler. Dog må man på den anden side også tænke fremad og vide hvad der er bedst for klubben. Der er ingen tvivl om at der er en svækkelse af klubben, men økonomisk står vi nu stærkere. Vi er nu et godt stykke inde i transfervinduet, og jeg er så småt ved at være færdige med at gøre mine handler. Dog ønsker jeg stadig at anskaffe en ny centralforsvar, efter vi mistede Dan Thomassen. Siger cheftræner Brian Laudrup.


Titel: Sv: l4l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: KasperSchmidt 09 Jan 2011, 22:01
Det er vel FCK, der har forkøbsret på Delaney ...


Titel: Sv: l4l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: mikk1446 09 Jan 2011, 22:06
Synes bloggen er sat rigtig godt op. Især grafikken er nydelig.
Dejlig læsning!


Titel: Sv: l4l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 09 Jan 2011, 22:22
Citat af: KasperSchmidt 09 Jan 2011, 22:01
Det er vel FCK, der har forkøbsret på Delaney ...
Nu har jeg kun leje Delaney, så han er stadig FC Københavns spiller. og i kontrakt står der at jeg har forkøbesesret på Delaney, i så fald at jeg betaler 18.000.000
Citat af: mikk1446 09 Jan 2011, 22:06
Synes bloggen er sat rigtig godt op. Især grafikken er nydelig.
Dejlig læsning!
Mange mange tak, det er jeg rigtig glad for at høre
Citat:


Titel: Sv: l4l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: asj89 09 Jan 2011, 22:41
Fejl at sælge David Devdariani. Han bliver næsten altid årets spiller, og det er jeg langt fra den eneste der har den erfaring. :)
Men fint køb.


Titel: Sv: l4l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 09 Jan 2011, 22:56
Citat af: asj89 09 Jan 2011, 22:41
Fejl at sælge David Devdariani. Han bliver næsten altid årets spiller, og det er jeg langt fra den eneste der har den erfaring. :)
Men fint køb.
Var også meget i tvivl om hvor vidt jeg skulle sælge Devdariani, men manglede penge til mit næste indkøb, og så er mit mål også at skabe et dansk præget hold. Men tak for rosen :D


Titel: Sv: l4l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Quagmire 10 Jan 2011, 00:14
Dejlige updates indtil videre  :) Og vil da bestemt følge med Jyden, dog håber jeg du kan holde den kørende lidt længere denne gang. Og dejlig handler btw.


Titel: Sv: l4l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 10 Jan 2011, 11:21
Citat af: Quagmire 10 Jan 2011, 00:14
Dejlige updates indtil videre  :) Og vil da bestemt følge med Jyden, dog håber jeg du kan holde den kørende lidt længere denne gang. Og dejlig handler btw.
Mange tak, og godt at hører du følger med Quaqmire. håber også den holder længere (:


Titel: Sv: l4l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 10 Jan 2011, 14:18
[img ]http://i55.tinypic.com/2uogv3l.jpg[/img]


AGF styrker forsvaret - 25.August.2010
AGF køber 17-årig FC Fyn-spiller, som skal skabe konkurrence i det centraleforsvar.


Som Laudrup tidligere har udtalt, så er han på jagt efter en ny centralforsvarsspiller, som skal løfte den tunge arv efter Dan Thomassen. I dag lykkedes det for Laudrup at sikre sig den unge Niclas Vemmelund, som skal  [float=right][img ]http://i54.tinypic.com/vhuuew.jpg[/img]
<img src=http://i52.tinypic.com/2r3fbio.png"> Niclas Vemmelund (http://i54.tinypic.com/vy2qfp.png) | FC[/float]styrke bredde og skærpe konkurrencen i det centraleforsvar. Trods Vemmelund blot er 17 år gammel, er han allerede inde under det danske U-landshold, og har været til træning med dem mange gange.

- Der er ingen tvivl om at Niclas Vemmelund er en meget talentfuld spiller, og jeg glæder mig meget til at se ham i action for os. Indtil videre har han i hvert fald imponeret os, og han kan formentligt forsætte hans høje niveau og blive ved med at udvikle sig. Siger Brian Laudrup

I følge pålidelige kilder, måtte Aarhus klubben, betale hele 2.300.000 kroner, hvilet selvfølgelig er en stor portion penge for en  blot 17-årig spiller. Dog er der ikke nogen tvivl om, at AGF har fået sig en spiller der kan udvikle sig til at blive en af de bedste på forsvarspositionen i Superligaen. Vemmelund har nu skrevet under på en 3-årig kontrakt med AGF, og får i omegnen af 5.250 kroner om ugen.

- Jeg er yders bægeret over at en klub som AGF ønsker mig på deres hold. Lige siden jeg var lille, har jeg drømt om at komme til at spille for en stor dansk klub, og det er nu gået i opfyldelse. Nogen ville måske mene at en klub i Viasat Division, ikke kan være en storklub, men efter min mening hører AGF ikke til i Viasat Division, men derimod i Superligaen. Derfor ser jeg frem til at være med til at føre klubben tilbage til hvor den hører til. Siger den unge Niclas Vemmelund. 

- Vemmelund er et stort dansk talent, som efter min mening har et meget stort potentiale som centralforsvar. Vi har i længere tid holdt et skarpt øje med Vemmelund, som har imponeret os meget. Han har virkelig udmærket sig i luftrummet blandt andet og har en utrolig aggressivitet. Vemmelund skal dog ikke regne med at gå direkte i startopstilling, men kan han forsætte sin udvikling på træningsbanen, er der ingen tvivl om at han inden længe vil blive taget i betragtning til A-truppen. Siger Brian Laudrup.


Titel: Sv: l5l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 11 Jan 2011, 22:18
[img ]http://i53.tinypic.com/fwlhco.jpg[/img]


Trup gennemgang - 01.September.2010
Viasat Divisionen er allerede gået i gang, og det er på tide at evaluere sæsonens trup
Trods de store stjerner er blevet skiftet ud med unge danske talenter,  ser AGF truppen i år meget stærk ud. [float=right]Målmænd:
S. Rasmussen l MM (http://i53.tinypic.com/5dtlpg.jpg)
A. Rasmussen l MM (http://i52.tinypic.com/28bedtf.jpg)
Forsvar:
F. Krabbe l FH (http://i52.tinypic.com/k3u6v5.jpg)
A. Kure l FC (http://i55.tinypic.com/n5imp1.jpg)
M. Howard l FC (http://i55.tinypic.com/30jk0g3.jpg)
N. Vemmelund l FC (http://i56.tinypic.com/70kxlu.jpg)
J. Gjesing l FC (http://i53.tinypic.com/208hdac.jpg)
A. Eckersley l FV (http://i56.tinypic.com/2uszgno.jpg)
Midtbane:
K. Povlsen l MC (http://i56.tinypic.com/no80b7.jpg)
T. Delaney l MC (http://i56.tinypic.com/28b71v4.jpg)
M. Jørgensen l MO (http://i51.tinypic.com/29ngsxv.jpg)
J. Lucena l MC (http://i52.tinypic.com/i3e14x.jpg)
S, Petersen l MH (http://i53.tinypic.com/11qu24p.jpg)
D. Høegh l MV (http://i52.tinypic.com/20ji97c.jpg)
C. Sloth l MO (http://i51.tinypic.com/hvv3sx.jpg)
Angriber:
S. Kapidzic l BO (http://i54.tinypic.com/xc3adz.jpg)
D. Williams l Bo (http://i53.tinypic.com/j79hdg.jpg)
P. Graulund l BO (http://i56.tinypic.com/2u5dpoh.jpg)[/float]Truppen virker meget bred, og utroligt velfungerende. Hvis man overvære en træning i det århusianske, hører man masser af jubelråb og kammeratlig snakken. Det hele ser rigtig godt ud i Aarhus, og de ser ud til at gå en stor sæson i møde.

På målmandsposten har man de to navnebrødre, nemlig Steffen og Anders Rasmussen. Begge to er de dygtige målmænd, men Steffen er dog manden der tækker det længste strå, og får lov at starte inde. Han er dog også et niveau bedre end Andersen, og det er derfor meget fortjent at det er ham der får førstevalget.

I det centraleforsvar, har AGF i år valgt at stille op med en firmandskæde, som skal forsøge at holde modstanderne fra at score. Hvis vi starter fra højre side af, finder vi den unge Frederik Krabbe. Med sine blot 22 år, er han den yngste mand i forsvaret. Inde centralt, finder vi Jens Gjesing og Anders Kure. To unge og meget dygtige spillere, som sagtens kan gå hen og blive altafgørende denne sæson.  Venstre backen er besat af den engelske spiller nemlig Adam Eckersley. En ganske glimrende spiller, som har en masse at byde på.

På midtbanen stiller AGF så op på en lidt speciel måde, nemlig med to centralemidtbanespillere, og så to fremskudte kantspillere. En meget interessant måde at stille op på, og det skal blive yderst spændende at følge. På højrekanten har vi den netop hjemvendte Martin Jørgensen. Han er den rutinerede kræft på midtbanen, og skal forsøge at styre de unge gutter. Centralt ligger to meget unge herre, nemlig Kasper Povlsen og Thomas Delaney. To meget unge og ivrige spillere, som skal ud og vise verdenen hvad de dur til. Sidst men ikke mindst, finder vi Dennis Høegh på venstrekanten. Endnu en ung gut, som også gerne vil ud og vise hans talent frem.

På toppen spiller man med to angriber, nemlig Peter Graulund, som er kendt for sin erfarende målnæse, og så har man den unge og uerfarende Sanel Kapidsic, som går en lysseende fremtid i møde. 



Titel: Sv: l6l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 12 Jan 2011, 23:03
[img ]http://i53.tinypic.com/fwlhco.jpg[/img]


Mål - 02.September.2010
Sæsonen er allerede godt i gang, og i dag meldte AGF bestyrelse og deres manager Brian Laudrup deres mål for sæsonen .

- Viasat Division er allerede i fuld gang, men alligevel er vi først nu klar med målene for den nye sæson. [float=left]Mål 2010/2011
l Viasat Division: 1. Pladsen
l Pokalturneringen: Semifinalen[/float]Det skyldes at vi har haft en meget turbulent start på sæsonen, med blandt andet en ansættelse af en ny manager, som vi har brugt meget tid på. I går havde vi dog evalueringsmøde, hvor vi blev enige om, hvad målet for AGF skulle være, og forventningerne til Brian Laudrup er. Siger sportschef Brian Steen Nielsen

- I Viasat Division er målet, at vi vinder det hele. Vi burde være overlegne i Viasat Division, og jeg kan ikke rigtig se hvilket hold der kan bare true os en lille smule.  I Pokalturneringen er vi dog knap så overlegne. Her er målet at vi ender i en semifinale, selvom det måske virker en smule urealistisk. Siger sportschef Brian Steen Nielsen



Titel: Sv: l7l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 13 Jan 2011, 15:33
[img ]http://i53.tinypic.com/fwlhco.jpg[/img]


Fremragende start - 19.September.2010
Så er Viasat Division i fuld gang, og AGF har startet som lyn og torden. De har med det samme lagt sig i spidsen.

Viasat Division er i gang og AGF er det samme. AGF har start rigtig godt ud, og de befinder sig pt. på en [float=right]    Viasat Division (http://i56.tinypic.com/2mpzbbo.png)
    6:1 v Brønshøj
    2:0 v Hvidovre
    2:1 v Fredericia
    4:3 v HB Køge
    2:1 v AB
    5:0 v Kolding
    3:0 v Vestsjælland

[img ]http://i56.tinypic.com/20549z5.jpg[/img][/float]imponerende førsteplads. Det at de ligger nummer 1 er måske ikke så imponerende, med at de ligger nummer 1, uden at have sat point til, er ganske tilfredsstillende, for ikke at sige fremragende.  AGF har vundet samtlige kampe indtil videre i år, og har i øjeblikket en målscore der siger 24-6. Syv kampe er allerede spillet, og AGF har sat 21 point ind på deres konto.

- Jeg er meget stolte af mine spillere, som naturligvis skal have alt æren for de flotte resultater vi har leveret ind til videre. Jeg syntes virkelig at de alle sammen har gjort et flot stykke arbejde, hvad end de har været angribere, eller forsvare. Det hele tegner selvfølgelig meget godt, med det er stadig alt for tidligt at sige noget om sæsonens udfald. Jeg håber dog på at vi kan forsætte den flotte stime, og blive ved med at score masser af mål og holde en flot defensive. Dog har jeg et personligt mål, som er at vi gerne skulle have den bedste offensive og den bedste defensiv når sæsonen er omme. Offensivt fører vi allerede stort over de andre hold, men i defensiven halter vi en smule efter. Siger cheftræner Brian Laudrup

AGF har været meget heldige med at undgå skader i starten af sæson, og det er stort set kun Frederik Krabbe der ha r siddet ude indtil videre. Han har til gengæld også siddet ude hele sæson, men nærmer sig nu comeback indenfor de næste 5-10 dage. Krabbe har siddet ude med et overrevet ledbånd, som har kostet ham deltagelse i sæsonpremieren.

Som tidligere nævnet, har AGF været fremragende i offensiven, og 24 mål i 7 kampe tal virkelig for sig selv. de 24 mål skyldes blandt andet en angriber som har været i topform. Peter Graulund har været i særklasse, og med 7 mål i 7 kampe, har han virkelig udmærket sig på den positive måde. Det er dog også derfor han i øjeblikket befinder sig øverst på topscorelisten i Viasat division. Den unge Kapidzic har også gjort det godt og med 4 mål i 4 kampe, er han også ganske godt med.



Titel: Sv: l8l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: weareBIF 13 Jan 2011, 15:53
nice at skive ligger nummer 2


Titel: Sv: l8l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jona8366 13 Jan 2011, 17:46
God start :) følger med.


Titel: Sv: l8l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 13 Jan 2011, 18:56
Citat af: weareBIF 13 Jan 2011, 15:53
nice at skive ligger nummer 2
Ja de har godt nok overrasket (:
Citat af: Jona8366 13 Jan 2011, 17:46
God start :) følger med.
Mange tak, og godt du følger med (:


Titel: Sv: l8l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 13 Jan 2011, 19:41
[img ]http://i56.tinypic.com/6nsa34.jpg[/img]


Igboun sendte AGF ud - 10.November.2010
Sylvester Igboun scorede kampens eneste mål, da FCM sendte AGF ud af pokalturneringen.

AGF fik den kolde skulder af titelambitiøse FC Midtjylland, som på udebane vandt 0:1 og dermed er videre i    [float=right]Pokalturneringen
    2:1 v Holstebro
    4:1 v Viborg
    3:1 v Horsens
    0:1 v Midtjylland

[img ]http://i55.tinypic.com/3341377.jpg[/img][/float]pokalturneringen. AGF stillede op i noget der lignede stærkeste opstilling, men profiler som deres topscore Peter Graulund og Stephan Petersen. Lige meget hjalp det dog, da Sylvester Igboun 5 minutter før pausen hamrede bold i kassen fra kanten af feltet. Det var ganske fortjent at FC Midtjylland kunne gå til pause foran med et mål, for de havde mange gange i første halvleg vist at der er stor forskel på Superligaen og så Viasat Division.

Til gengæld kunne og burde AGF have udlignet i 2. halvleg. Stephan Petersen havde en friløber, som FCM-målmand Kasper Jensen dog fik blokeret, og Peter Graulund havde mod slutningen en stor chance, hvor han imidlertid ikke ramte bolden ordentligt. Det skræmte FC Midtjylland en smule, og de trak sig længere tilbage på banen, hvilket resulterede i at AGF mod slutningen kunne ligge maksimalt pres på, for at få den udligning, men det hjalp bare ikke noget. FC Midtjylland var en for stor mundfuld, og ulvene kunne tage hjem med en fortjent 0:1 sejr.

FC Midtjylland har endnu til gode at vinde pokalturneringen, men holdet var så sent som i sidste sæson i finalen, hvor FC Nordsjælland vandt efter forlænget spilletid.

- Vi spiller en ganske okay kamp, og kommer til flere åbne muligheder, hvor vi selvfølgelig skal score når vi møder et tophold som FC Midtjylland. Vi score desværre ikke i dag, og det er selvfølgelig det der gør forskellen. Dog syntes jeg godt vi kan være vores indsats bekendt, selvom vi ikke når målet i Pokalturneringen, nemlig at nå hele vejen til semifinalen. Selvfølgelig skal vi forbedre os, før vi er klar til at spille Superliga, men for mig at se, er der ikke så lang vej som først antaget, og jeg glæder mig meget til vi engang kan vende tilbage til landets bedste række. Siger Brian Laudrup.

Efter 0:1 nederlaget til FC Midtjylland, kan AGF nu koncentrere sig 100% om ligaen, selvom det ser ud til de har meget godt styr på det hele, og at de bare tromler alt modstand ned. Dog skal de passe på ikke at blive for selvtilfredse og miste gejsten mod de mindre hold, for så kan skuden hurtigt vende, hvilket vi blandt andet så dem gøre sidste år i Superligaen, hvor det hele endte i en nedrykning, men mon ikke de har lært af deres fejl.
 


Titel: Sv: l9l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: BlaZZo 14 Jan 2011, 06:28
Ærgeligt at du røg ud i pokalen så tidligt. Ellers en god turnering at kunne måle sig med de bedste hold. Men nu cruiser du videre i 1.divi og jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå i anden sæson :D


Titel: Sv: l9l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 14 Jan 2011, 15:08
Citat af: BlaZZo 14 Jan 2011, 06:28
Ærgeligt at du røg ud i pokalen så tidligt. Ellers en god turnering at kunne måle sig med de bedste hold. Men nu cruiser du videre i 1.divi og jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå i anden sæson :D
tak for kommentaren, ja det var træls at ryge ud af pokalen, men syntes nu jeg havde godt fat i midtjylland (:


Titel: Sv: l9l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Temp 14 Jan 2011, 15:12
uhh en blog om AGF. Den vil jeg da følge med i:)


Titel: Sv: l9l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jyden 14 Jan 2011, 17:32
Citat af: Temp 14 Jan 2011, 15:12
uhh en blog om AGF. Den vil jeg da følge med i:)
godt at hører (:


Titel: Sv: l9l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jona8366 18 Jan 2011, 17:45
Kan vi snart få en update? :) ikke for at være uhøflig, men mangler den efter Guldbrands blog døde :D

Edit: har lige læst "fmf driller" og der får jeg svar nok :D


Titel: Sv: l9l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: asj89 23 Jan 2011, 11:07
Er du gået død - igen, igen? :)


Titel: Sv: l9l Vejen tilbage (AGF)
Oprettet af: Jona8366 23 Jan 2011, 12:39
Citat af: asj89 23 Jan 2011, 11:07
Er du gået død - igen, igen? :)
Nej han kan ikke lægge en update op :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010