FmFreaks

Dette er min første blog i Football Manager 2011. Dette er min første blog i hundrede år. Men jeg håber ikke, at jeg er et helt ukendt navn på blogscenen 'allerede'. Til de af jer, der kan huske mig - jeg håber I har lyst til at følge en gammel kending i sit es; og til de mange af jer, der sikkert ikke aner, hvem jeg er - jeg håber I har lyst til at følge en lækker blog. :-)

For nu er tiden den, at jeg går i skole - og derfor spiller uanede mængder af Football Manager ... Og jo mere FM man spiller, jo mere har man lyst til at blogge (i min verden i alt fald)

Bloggen bliver ikke en opdigtet historie, hvor alt kommer til at passe sammen, og der bliver ikke digtet og skrevet fra min hånd, som jeg tidligere gjorde; der vil i denne blog være fokus på Football Manager, og ellers lige det, jeg føler er nødvendigt.

Velkommen til min blog,
Zulue

I Have Got Way Too Many Blues For Any More Bad News

Lyder spændende! Vil helt klart følge med  O0

For lige først at slå det helt på plads, så spiller jeg altså med Manchester City. Det er ikke fordi, jeg elsker klubben, eller fordi jeg er vild med såkaldte købeklubber – men det er fordi, jeg er vild med tanken om et spændende fundament, der kan spille med i toppen, og en klub, som helt sikkert kan være et springbræt for mig i min senere karriere. Jeg har tænkt mig at vinde The Treble med et hold fra alle de tre store ligaer, og for at gøre udfordringen så svær som mulig for mig selv (uden at tage et dårligere hold, selvfølgelig) – ja så har jeg startet i et andet land end Spanien. Det er naturligvis næsten umuligt at få enten Real Madrid eller Barcelona, som man må gå ud fra er de to bedste hold i Spanien – netop fordi de spiller så godt år efter år, og deres managers stortset aldrig bliver fyret; i hvert fald ikke i mit spil.

Men jeg vinder ikke Champions League, FA Cup og Premier League første år i hvert fald, så jeg har da lige et par år at løbe på.

Mit hold kommer til at blive bygget op omkring, at jeg i første transfervindue ikke gider lave de helt store ombygninger. Jeg vil gerne have solgt et par spillere, og jeg vil gerne have tilføjet et par unge talenter, der allerede fra spillets start kan spille fast og derved udvikle sig til topklasse talenter senere i mit spil. Jeg har Paulo Henrique fra Santos i spil til den offensive midtbaneplads, hvor jeg nu synes jeg mangler en virkelig stjerne – i forhold til, Patrick Vieira, Nigel de Jong, Yaya Toure, Michael Johnson, Gareth Barry alle har deres primære styker i det defensive. Til den offensive fløj til højre har jeg flere i kikkerten.
Desuden vil jeg gerne forstærke midtforsvaret, men for jeg synes jeg mangler nogle niveauforskel i mit centrale forsvar. 

Vil helt sikkert også følge med Zulue, har læst nogle af dine tidligere blog, også hvis du kan leve op til det du plejer, så bliver det her rigtig godt :)

det bliver spændene med endnu en blog.. og så med city de har nogle gode spillere som potentielt er bedre end United efter min mening.. :P

Tak for de fine kommentarer, jeg håber, at jeg kan leve op til jeres forventninger! :-)

Zulue is back. Er der mere at sige?

Det lyder som et spændende projekt. Jeg følger.

Blendende grafik, virkelig lækker.

Følger, selvom jeg hader holdet, du blogger om. Havde sandsynligvis ikke fulgt, hvis det var en anden :)

Lad mig komme med en lille holdpræsentation, inden ligaen går i gang. Inden transfervinduet lukkede i sluttimerne af august, havde jeg gjort mig tre handler til en samlet værdi af 530.000.000 danske kroner.
Indkøbene lød på følgende navne:
- Paulo Henrique, Santos
- Alexis Sanchez, Udinese
- Alessandro Gamberini, Fiorentina

Jeg havde altså smidt penge efter den midtbanespiller, jeg helst vil have. Paulo Henrique er en fuldstændig fabelagtig spiller, der er udset til at spille på den centrale midtbane ved siden af den defensive spiller, jeg vælger til pladsen. Paulo Henrique er 20 år og har en kæmpe fremtid foran sig, og jeg er ikke i tvivl om, at han bliver blandt verdens allerbedste spillere.

Alexis Sanchez blev sommerens andet indkøb fra min hånd. Dette var lidt et klassisk FM-indkøb, men jeg følte at Sanchez kunne bidrage med noget til holdet på et niveau, hvor S.W.P. bare ikke kan være med. Jeg måtte slippe over 200.000.000 for dette 21-årige vidunder, der skal husere på min højrefløj i mange år fremover. Det sidste køb, jeg lavede var Gamberini fra Fiorentina. Gamberini er en klassisk italiensk midtstopper fra den gamle skole, der kan tackle og markere bedre end de resterende forsvarsspillere, jeg har i truppen. Derfor bliver han førstevalg, og selvom han ikke er i top 5 af verdens bedste forsvarsspillere, er han en undervurderet krumtap, som godt nok har rundet de 29 år. Dette gør mig dog ingenting – jeg kender proceduren godt nok til, at Manchester City nok skal have punget op med rigeligt af penge, inden Gamberini runder de 33 – og jeg er derfor ikke bleg for, at spille med en gammel ræv i midterforsvaret.

Jeg solgte derefter tre spillere: Roque Santa Cruz røg til Birmingham på en lejeaftale, inden jeg solgte mit forsvarstalent på 22 somre, Boateng til Atletico. Lescott røg med samme vej mod Madrid, og jeg fik reduceret truppen med ligeså mange spillere, som den var blevet forstærket med.

Joe Hart
Micah Richards – Alessandro Gamberini – Kolo Touré – Aleksandar Kolarov

Paulo Henrique – Yaya Touré
Alexis Sanchez – David Silva – Mario Balotelli
Carlos Tevez

Så var mit hold klar til kamp. Jeg havde fået forstærket på de pladser, der skulle forstærkes, og jeg havde sat taktikken klar til kamp. [float=right]
Wigan (H) 1-0
Stoke (U) 0-4
Birmingham (H) 2-1
Fulham (U) 2-1
West Bromich (U) 3-2
Liverpool (H) 2-1
Sunderland (H) 3-2
Tottenham (U) 0-0
Blackburn (U) 4-1
Wolves (H) 3-1[/float] Jeg bruger en videreudviklet udgave, af en ældre taktik, jeg har haft kæmpe succes med på det seneste. Jeg spiller i en offensiv 4-2-3-1, hvor min centrale midtbane er hhv. ’felt til felt’ eller ’boldvindende midtbanespiller’ – dermed har jeg et sikkert fundament, og i og med at jeg spiller med en offensiv midtbanespiller (i mit tilfælde David Silva/Paulo Henrique) – jeg er altså som regel i overtal på midtbanen, og mine to defensive kan vinde boldene til mine [float=left] [/float]angrebsspillere, og så satser jeg på, at de nok skal klare skærene. Mine fløje er begge to sat til ’inderste angriber’.

De første ti kampe kastede 8 sejre, 1 uafgjort og blot et enkelt nederlag af sig. Nederlaget kom på Britannia Stadium i Stoke, hvor jeg simpelthen blev smadret ud af banen med 0-4. Det var sæsonens anden kamp, og jeg anede ikke, hvad der skete – mine angribere havde ingen præcision, og mit forsvar sejlede; mens Stoke scorede på alt, hvad der rørte sig. Jeg rejste mig dog med en spinkel sejr over Birmingham, inden jeg også slog Fulham, West Bromich, Liverpool, Sunderland med et enkelt mål. Dette er selvfølgelig ikke godkendt, at jeg ikke er i stand til at tage flere mål med mig, men trods alt har vi snuppet næsten maksimalt udbytte af vores kampe.

Taktikken er naturligvis ikke helt spillet ind på holdet, og jeg kan se, at holdet stadig mangler meget i tempo og forståelse for hinanden. Det skal nok komme, og selvom jeg indtager andenpladsen efter 10 kampe i Premier League, så er jeg fortrøstningsfuld overfor, at sæsonen bliver meget bedre.

Det ser rigtig godt ud. KIU!

Se fint ud, Zulue, men synes dine top-bannere er lidt for store, men følger. :)

Hej begge to, og tak for kommentarerne. Fernando, jeg synes netop, at det der gør bloggen så lækker er den fine grafik, hvor banneret ikke rigtig kan gøres mindre. Men hvis det irriterer mange, vil jeg da lige tænke over det en ekstra gang. ;-)

Jeg regner med en opdatering i aften!

Nu er sæsonen for alvor kommet i gang. Der er spillet intet mindre end tyve kampe, og jeg synes, at vi gør en fremragende [float=right]Bolton (H) 3-0
Manchester United (U) 2-2
Chelsea (H) 3-0
Newcastle (U) 1-1
Aston Villa (H) 2-0
Everton (U) 1-1
Blackpool (U) 3-1
Arsenal (H) 2-1
West Ham (H) 5-0
Stoke (H) 4-1 [/float]figur i og med, at det er et forholdsvist nyt hold, og det er svært at få spillet alle de nye – og de mange unge – spillere sammen på så kort tid. Vi ligger placeret på en tredjeplads i ligaen, ikke mange point fra Liverpool på andenpladsen, og hvis man skal tro FM som realistisk, så går der ikke lang tid inden Liverpool er tilbage i midten af tabellen.

Det er stadig Arsenal, der fører tabellen, og Arsene Wengers mandskab ser ud til at cruise stille og roligt i mod første Premier League-sejr i lang tid – de unge spillere er endelig blevet stabile; men jeg er alligevel godt tilfreds med indsatsen indtil videre.

Dette skal ses i lyset af, at vi stadig kun har tabt én enkelt kamp ud af tyve, og vi har altså været på Old Trafford blandt andet. Selvom min bedste angriber Carlos Tevez har været skadet i lang tid, har andre været inde og gøre en fabelagtig figur – blandt andet Super Mario Balotelli, den italienske tre-i-én’er: Problembarn, gal, genial; det er ikke altid han vælger den rigtige løsning til den givne situation, men mod ærkerivalerne fra Manchester United, bragte han os 2 gange i front og blev fortjent kåret til kampens spiller.

Det blev desuden også til en afslagtning af West Ham, hjemme på City of Manchester Stadium på hele 5-0, hvor min tredje angriber i truppen, Emmanuel Adebayor med et hattrick fjernede en lille smule af den tvivl, om han var på vej væk fra klubben – Adebayor har spillet en smuk sæson, og med Tevez fravær, er han nu min topscorer med 11 Premier League-mål indtil videre.

Har lige opdaget og fået læst din blog Zulue, og jeg syntes det er god læsning. Elsker dit design med de store topbannerbilleder og så City logoet i bunden. Syntes dog at resultaterne og den grønne i dem i den sidste update, irriterer mig lidt. Skriftligt matcher det designet, da det også lækkert. Følger helt sikker :-)

Super nice at du er tilbage med en blog Zulue :)
Synes dine store topbanners er fede, og det er din opsætning skam også.
Jeg følger med her ;)

Hey! Tak for de fine kommentarer - er glad for, at I kan lide det. Håber på en opdatering i aften, men ellers må det blive i morgen. :-)

ok :)

Vores kamp for at vinde EURO League, den gamle UEFA Cup er det største og egentlig eneste reelle mål i denne sæson. Jeg vil selvfølgelig satse alt på, at jeg samtidig kvalificerer mig til Champions League næste år, men man ved aldrig, og jeg skal sørge for, at få så mange penge skrabet sammen som overhovedet muligt – og det er især europæisk, de penge findes.
Den aller første runde, vi var med i, 4. kvalifikationsrunde, trak det danske hold Brøndby, som selvfølgelig sikkert blev sendt ud af Europa inden gruppespillet, som de danske hold har for vane at gøre lidt for ofte; 5-2 var de samlede cifre, og dette var blot en brøkdel af, hvad jeg kunne – og burde – have vundet samlet med.

I gruppespillet blev der trukket lod, og vi var i andet seedningslag – fra første seedningslag kom Atletico Madrid, fra tredje kom ukrainske Mentalist, inden vi også blev parret med de meget ukendte underdogs fra Cypern, Omonia. Dette var ikke den sværeste gruppe at ryge ind i, men jeg havde på forhånd undgået Atletico Madrid.

Manchester City 2 – 0 Mentalist
Atletico Madrid 0 – 0 Manchester City
Omonoia 0 – 3 Manchester City
Manchester City 5 – 0 Omonoia
Mentalist 1 – 3 Manchester City
Manchester City 3 – 0 Atletico Madrid

I løbet af dette flotte gruppespil fra vores side, var der flere gange, hvor mine spillere sendte tilskuerene på City of Manchester Stadium i ekstase. Den første kamp hjemme mod Mentalist blev sikkert vundet 2-0 på mål af Carlos Tevez og Mario Balotelli, men også ude mod Atletico – bestemt ikke en let kamp – gjorde vi en fantastisk figur og fik 0-0. Resten af kampene blev vundet med en målscorer på 14-1, hvilket man jo må sige er ganske udmærket. I returen mod Atletico kom den nye forsvarsspiller Alessandro Gamberini på tavlen, inden Mario Balotelli sluttede gruppespillet af med at score sit hhv. Syvende og ottende mål på blot seks kampe. Imponerende, og Mario ligner en super konkurrence til Carlos Tevez på toppen af mit hold, og jeg må overveje, om jeg skal stille op med 2 angribere, når jeg nu har tre angribere i super form.

17.2.2011 Leverkusen – Manchester City
24.2.2011 Manchester City - Leverkusen

Jeg er helt tosset med de billeder der, ellers kan man ikke sige om bloggen. Klasse som altid. :)

Her er man selv så småt begyndt at vende tilbage - og så ser man minsandten lige en gammel kendinge, som stadig er aktiv! Og det ser ud til at du har formået at holde formen ved lige. Lækkert grafik og indhold, som vi jo kender det fra de gode gamle dage.

Pøj pøj med projektet! ;-)

Kunne ikke sige det bedre selv. Det eneste skulle da lige være jeg måske nærmere er på vej ud, end ind. Så længe der bliver leveret blogs på dette niveau, er jeg dog nød til at klikke mig her ind og læse med. Smukt, som altid!

Hej I tre! Tusinde tak for de lækre kommentarer, det giver en rigtig god lyst til at fortsætte! Jeg håber, at jeg kan blive ved med at levere, hvad I kan lide og gider at læse :-)

I en tid, hvor vi havde spillet de seneste tovl kampe uden at tabe, skulle jeg fra den tyvende kamp i Premier League i min første sæson i klubben forsøge at udvide denne rekord. Den første kamp, runde 21., blev et opgør på udebane i Wigan, og allerede fra kampens start satte vi os på kontrollen. Føringen lod på 3-0 ved pausen, men Wigan fik reduceret, inden Adebayor med sit [float=right]Wigan (U) 4-2
Birmingham (U) 5-1
Fulham (H) 0-1
Sunderland (U) 3-0
Liverpool (U) 3-2
West Brom (H) 3-0
Tottenham (H) 2-3
Wolves (U) 1-1
Blackburn (H) 1-0
Bolton (U) 3-1[/float]andet mål i kampen kunne udbygge stimen til 13 kampe og sikre os 3 point med 4-2 sejren. Denne blev også udbygget til 14, da Birmingham i egen hule blev smadret sønder og sammen og fik en rungende lussing på hele 5-1 – mit hold så ud til at være i fremragende form, og ikke blot skabte vi mange chancer, men selv uden Carlos Tevez scorede vi masser af mål.


Men så stoppede stimen pludseligt. På hjemmebane havde vi vundet 9 kampe ud af 9 mulige, men nu skulle stimen få en overraskende slutning; hvem skulle have troet at upåagtede Fulham skulle stoppe vores fremragende hjemmebanestatistik? Det kan sagtens være, at jeg ikke fik motiveret mit hold ordentligt til at gå ud af yde hele varen, og jeg tager selvfølgelig dette nederlag på mine skuldre, men samtidig kan jeg godt tillade mig at være utilfreds med mit angreb, der skabte 4 åbne chancer mod Fulhams 1 – og så blev savnet af Tevez pludselig ret stort.

Vi fik dog rejst os ude mod Sunderland og vandt sikkert 3-0, og dette viste sig at være super vitalt – i næste kamp var der topopgør. Liverpool på andenpladsen mos os, The Citizens på tredjepladsen; jeg forventede helt sikkert ikke andet end et enkelt point, men med Carlos Tevez tilbage, gjorde vi det først til 1-0, inden Liverpool udlignede. På 4 minutter gjorde Tevez det så til 2-1, inden Kompany steg øverst på et hjørnespark og stangede ekstase direkte ind i blodet på de medrejsende tilskuere siddende på Anfield Road. 3 sindssygt vigtige point, og samtidig smutter vi forbi Liverpool i kampen om at blive mestre – det ser ud til, at Arsene Wenger bliver mester med sit Arsenalhold for første gang siden 2005, men hvem ved – nu ligger vi nummer 2 igen, og hvis førstepladsen er mulig, så skruer vi ikke ned for tempoet.

Til en lille fortælling om de to cups – den ene større end den anden. Jeg brugte de to cups, de første kampe i turneringen i hvert fald til at spille med stærkeste hold. På den måde kunne jeg sikre mig en storsejr, og på den måde kunne jeg sikre mig en rigtig rigtig fin moral i truppen. Det er sindssygt vitalt, at moralen er god, og så overlever jeg nok, at mine spillere bliver en anelse mere trætte. Jeg har selvfølgelig roteret og skiftet, så ingen spillere blev for trætte.

LIGACUP
3. RUNDE Stevenage 0 – 2 Manchester City
4. RUNDE Manchester City 1 – 0 Leicester
KVARTFINALE Manchester City 3 – 0 Nottm Forrest
SEMIFINALE  ¹ Stoke 0 – 4 Manchester City
SEMIFINALE  ² Manchester City 2 – 2 Stoke
FINALE Sunderland 1 – 2 Manchester City

Som I kan se, gik vi hele vejen i Liga Cuppen, lillebror til FA Cuppen. Dette synes jeg dog ikke skal tage noget fra mine spillere, som spillede en rigtig flot turnering. Ingen af de hold vi mødte sparede spillere, og selvom hold som Stevenage og Leicester ikke ligefrem klinger i ørerne som hold, der spiller fodbold på højt internationalt niveau, ja så skal man slet ikke tage noget fra, at jeg slog Stoke med 4 – 0 – samme cifre, som jeg tabte til dem først i sæsonen – på Britannia Stadium.
I finalen gjorde Adebayor det efter 17 minutter til 1-0, inden Balotelli slukkede Sunderlands forventninger til den første titel i mange år med sin scoring efter 35 minutter til 2-0. Selvom Richardson reducerede kort efter, havde vi ingen problemer med at køre sejren sikkert hjem. Balotelli blev Man Of the Match.



Min deltagelse i FA Cuppen startede med bulder og brag, da vi rejste til Reading for at udkæmpe første slag i kampen om den eftertragtede pokal – med to mål af Tevez og Adebayor, plus et enkelt af Michael Johnson, sæsonens eneste for hans vedkommende og et mål til sidst af Balotelli udgjorde vores fine start. Dette blev fulgt op med en 2-1 sejr over Sunderland – et resultat, vi næsten kendte inden kampen startede.
Så fik også Bolton og Fulham også noget at tænke over, da vi med 8 mål i 2 kampe sendte de to klubber i hvidt langt ud af turneringen, men det var da også sidste hold i hvidt, vi fik lov at sende ud. For da Tottenham blev trukket op af bowlen til semifinalerne, fandt vi samtidig vores stopklods. Ærgerligt, men en fin indsats, vi leverede, selvom jeg håbede på, at vi kunne gå hele vejen.

Jeg håber, at I har nydt aftenens to opdateringer - hvor af jeg selv synes, at kvaliteten har været helt i top; især er jeg rigtig tilfreds med den nederste opdatering om pokalturneringerne i England, som jeg synes grafisk er blandt det bedste, jeg har leveret.

dejligt :P

Rigtig god blog du har gang i :). Som du selv siger, er grafikken rigtig god og meget enkel.
Dine updates er også tilpas lange.
KIU !

Tak for feedback alle sammnen. :-) Jeg smider en opdatering i morgen.

I kampen om at tilspille os andenpladsen, den sikre deltagelse i Champions League i næste sæson – eller muligvis at få vundet førstepladsen i Premier League via en vild slutspurt, gik vi nu ind i de sidste otte kampe. Dette er min fortælling om fire af dem, de fire første, som muligvis kan blive de fire vigtigste. [float=right]

Manchester City vs. Manchester United
3’ Wayne Rooney 1-0
17’ Mario Balotelli 1-1

Manchester City vs. Newcastle
37’ Andy Carroll 1-0
45’ Vincent Kompany 1-1
81’ Mario Balotelli 2-1

Chelsea vs. Manchester City
13’ Didier Drogba 1-0
16’ Aleksandar Kolarov, selvmål 2-0
53’ Adam Johnson 2-1
72’ Mario Balotelli 2-2
92’ Toby Alderweireld 3-2

Aston Villa vs. Manchester City
37’ Gabby Agbonlahor 1-0
39’ Mario Balotelli 1-1
45’ Mario Balotelli 1-2
63’ Mario Balotelli 1-3
69’ Vincent Kompany 1-4

[/float]
For vores kampprogram var nemlig ikke helt let. I første kamp tog vi imod ligaens mest formstærke hold i form af Sir Alex og hans kompagnoner i rødt til et lokalbrag af dimensioner, inden også Newcastle skulle besøge City of Manchester Stadium. Ugen efter det rejste vi til London og Stamford Bridge, inden GPS’en blev stillet til Birmingham, hvor Aston Villa huserer. Dette er altså 3 umådeligt svære kampe og en ’must-win’, hjemme over Newcastle – historien begynder dog den 3 april 2011 klokken 1600 – Manchester City vs. Manchester United.

For med City of Manchester Stadium proppet til randen var der lagt op til et af de mest spændende – og vigtige – lokalopgør i mange år. De to hold har fået for vane at levere fremragende underholdning på det seneste, og dette så ud til at fortsætte, for Manchester, der ikke havde tabt i 14 kampe og havde vundet 9 ud af de sidste 10 kom til stadionet og ville vise, at de stadig var Storebror i byen Manchester.
Topangriberen Wayne Rooney startede på toppen, og efter 3 minutter havde vidunderdrengen gjort det til 0-1, og jeg var i meget i vildrede, om jeg skulle satse offensivt og risikere at United slog kontra og kom på 2-0, eller om jeg skulle spille defensiv og håbe på at kæmpe mig videre ind i kampen. Jeg skiftede fra ’standard’ til ’kontroller’ og United virkede uklare og ikke i stand til at svare tilbage på vores pludselige pres. Wes Brown fældede efter 16 minutters spil Mario Balotelli i straffesparksfeltet, hvilket blev takseret til et straffespark – italieneren tog sig selv af det, og udligningen var i hus. Så skete der ikke mere på måltavlen resten af kampen, overraskende nok. Kampen sluttede 1-1, men skudstatistikken sagde 14-7 i vores favør. Jeg var ikke tilfreds med 1-1, men kunne samtidig glæde mig over, at Liverpool ikke tog 3 point i deres kamp.

Inden Chelsea, kom Newcastle på besøg, og selvom Andy Carroll gjorde det til 0-1 efter 37 minutters spil, kom vi på 1-1 ved Kompany og 2-1 ved Balotelli, der altså sikrer os 3 point. Så var det endelig tid til Chelsea, og selvom vi kom bagud 2-0 efter 16 minutter gav vi ikke op. Vi spillede en fremragende anden halvleg, og indskiftede Adam Johnson reducerede efter 53 minutter, inden Super Mario garnede for tredje kamp i træk. Dette betød, at vi stod til at få 1 point efter at have været bagude 2-0, hvilket jeg egentlig så mig meget godt tilfreds med, men dette var sådan en typisk Football Manager kamp, hvor man bare har på fornemmelsen, at man ikke kan vinde, lige meget hvad man gør – så overraskelsen var ikke så stor, da Tony Alderweireld steg øverste på kampens sidste hjørnespark og sikrede hjemmeholdet en 3-2 sejr.

Vi revancherede os i sidste kamp og vandt 4-1 på Villa Park, men Liverpool kravler op på andenpladsen og vi har nu for alvor smidt drømmen om mesterskabet på gulvet. Vi tabte 5 point på disse fire kampe, men der er stadig fire tilbage, og vi vil gå efter andenpladsen.

17.2.2011 Leverkusen 0  –  2 Manchester City
24.2.2011 Manchester City 1  -  2 Leverkusen

Den første knockoutrunde havde som sagt parret os med tyske Leverkusen, der i den hjemlige liga var blevet mere og mere formstærke som ugerne skred frem. Derfor var jeg også meget velforberedt på vores møde med tyskerne i den vitale udekamp, og jeg var meget interesseret i at få et hurtigt udebanemål. Dette skaffede Alexis Sanchez mig efter 15 minutter, inden vintermånedernes bedste spiller Adebayor gjorde det til 2-0, som også blev slutresultatet i Tyskland. Dermed troede jeg og spillerne næsten ikke på, at vi kunne ryge ud, men da vi kom bagud 0-2 hjemme i Manchester, var alt status quo. Dette ændrede midtbanemanden Gareth Barry dog med en scoring i overtiden, hvilket avancerede os videre til anden knockoutrunde, hvor endnu et tysk mandskab – denne gang Dortmund - ventede.

10.3.2011 Dortmund 2 – 4 Manchester City
17.3.2011 Manchester City 1 – 0 Dortmund

For at se logisk på det, havde jeg regnet med, at udfordringen blot ville blive sværere og sværere jo længere vi avancerede i turneringen, men da vi gæstede Dortmund i Tyskland med den samme ambition som mod Leverkusen – at score 2 mål og sikre os et udgangspunkt, vi kunne bruge til noget, var opgaven væsentligt lettere end mod Leverkusen.
For selvom vi kom hurtigt bagud, gjorde Yaya Toure, Balotelli og Carlos Tevez gange to det til 1-4 og dermed var vi allerede videre til kvartfinalerne. Første kamp endte 2-4, men der var ikke meget at gøre for tyskerne på City of Manchester Stadium, hvor Alexis Sanchez efter 5 minutter slukkede al håb i det tyske omklædningsrum, og gjorde turen hjem til Tyskland endnu længere.

7.4.2011 Juventus 2 – 1 Manchester City
14.4.2011 Manchester City 1 – 1 Juventus

.. og her ramte vi så vores overmand. For efter en fremragende turnering fra vores side, røg vi ind i et udebanenederlag til Juventus, som skulle vise sig at blive essentielt. For selvom Yaya Toure havde gjort det til 1-1 i det 80. minut, efter at Nigel de Jong fuldstændig hovedrystende dumt havde modtaget direkte rødt, ja så dukkede Iaquinta op i overtiden og sikrede Juventus en smal sejr. Vi skulle altså bare vinde med 1-0 hjemme, og selvom Carlos Tevez bragte planmæssigt bragte os på sejrskurs, så måtte vi igen indkassere på grund af et hjernedødt rødt kort – denne gang til Paulo Henrique. Dermed er vores færd i Europa slut for i år, men det tyder på, at vi kan klare os ind i det helt finere selsskab næste år.

Lækker grafik, du skriver skide godt og så et par rigtig fede updates. KIU!

Fuck hvor scorer Balotelli mange mål, det sindsygt

Helt fantastisk grafik og layout. Som altid er du niveauer over alle andre på det punkt. Nydelig blog og rigtig god læsning!

Jamen sikke da en blog, du skriver fantastisk og dit layout er noget for sig selv og helt utroligt sharp :P Og hvor er det dejligt at se dig tilbage med en blog Zulue..

Keep the good "shit" coming  :c:

Hej alle 4 og mange tak for de fine kommentarer. :-)
Jeg smider en opdatering senere i dag.

Til den sidste opdatering fra sæson ét i min klub Manchester City – et år, der har budt på op- og nedture, men med det positive i hovedsædet. Fra sæsonen kan jeg tage med af positive ting, at mine spillere har fundet frem til et fremragende samarbejde og har lært min taktik og min filosofi hurtigt at kende. Jeg vil have verdens bedste offensive spillere, og vi er godt på vej, men i næste sæson er målet naturligvis at avancere op til førstepladsen i ligaen, samt komme langt i Champions League. Målet med sæson 3 er The Treble, og så må det ellers være på tide for mig at komme videre ud i verden.
De sidste fire kampe bød på følgende modstandere for mig og Liverpool:

Manchester City – Everton
Arsenal – Manchester City
Manchester City – Blackpool
West Ham – Manchester City

Liverpool – Manchester United
Chelsea – Liverpool
Liverpool – Newcastle
Aston Villa – Liverpool

Og med en placering på ligaens nuværende tredjeplads, skulle jeg gerne vinde de tre og så miste point til Arsenal for at komme over Liverpool, hvis kampprogram var tilpas svært. Liverpool havde 81 point ved runde 34, mens jeg havde 78.
Og første runde endte ud i en status quo, for selvom Liverpool efter min forhåbning havde tabt 2 point hjemme til United, var mit unge og urutinerede hold ikke i stand til at tage 3 point fra Everton – skuffende. Især taget taget i betragtning af, at vi skulle til London og møde Arsenal næste uge – samtidig kunne vi glæde os over, at Liverpool andetsteds i byen løb ind på Stamford Bridge og igen havde store chancer for at smide point. Og denne runde fik vi hentet et enkelt point på Liverpool, for selvom vi kun spillede 1-1 mod Arsenal – et flot resultat i øvrigt – så tabte Liverpool 2-1, og pointsituationen var 82 Liverpool, 80 Manchester City med 2 kampe igen.

Og den første af de to kampe skulle vise sig at være ligegyldig i det, begge hold hentede sejre – vi slog Blackpool med imponerende 6-0, mens Liverpool ingen problemer havde med Newcastle, og så var alt op til sidste spillerunde, hvor Liverpool skulle møde Aston Villa og vi skulle møde West Ham.

… og som de fleste andre eventyr, har dette også en lykkelig slutning. For Liverpool kom hurtigt bagud 2-0, og selvom de fik reduceret til 2-1 ændrede det ikke på, at vi ”bare” skulle slå West Ham og dermed ville avancere over vores røde rivaler for at komme på andenpladsen i kraft af en bedre målscore. Og jeg er ikke i tvivl om, at mange af vores fans, takker Kolo Toure for det kraftfulde hovedstød, der efter 35 minutter har givet os vores bedste placering i mange år.

Vi ses i næste sæson til et Premier League-trofæ.

Premier League 38 kampe (http://roflsaurus.com/users/public/b42367jepgv167.jpg)

Hej og velkommen til sæson 2 pre season. Jeg har valgt at investere meget, investere i unge spillere og komme af med noget af det bras, Manchester City har rodet rundt på. Med mine indkøb har jeg sikret mig, at jeg får Premier Leagues uden tvivl bedste offensiv – og vel nok egentlig også defensiv – men dette har samtidig en bivirkning. I år, kommer jeg til at stille med forfærdeligt mange topklassespillere på bænken – jeg skal dermed have brugt et rotationssystem for at det kan komme til at køre rundt, men nu må vi se på det.

 



Og nu er mange af jer sikkert ude med riven over, hvorfor fanden jeg har smidt så mange penge efter spillere som Otamendi og Babacar. Mit svar er, at det ville jeg jo naturligvis aldrig havde gjort i en klub, hvor mit budget lå på 200.000.000 fra starten. Jeg fik 700.000.000 at hente ind for, og i takt med justeringer af diverse udgifter – blandt andet en spillerafgang på omkring 25-30 spillere med navne som Patrick Vieira, fik jeg skåret betydeligt ned på lønnen, inden mine nye spillere kom til.

Specielt glæder jeg mig til at se 3 spillere i aktion – Thiago Silva fra AC Milan i midtforsvaret, Eden Hazard, den fantastiske ekvilibrist huserende på venstrefløj og offensiv midt samt Hulk fra FC Porto, en af Football Managers aller bedste angrebsspillere. Forestil jer en angrebsduo bestående af Hulk-Tevez – det kan godt være, at man inden kampstart har i tankerne, hvad man vil stille op, men det sansynligheden for, at noget forsvar kommer til at holde denne duo fra mål er umulig.

1. Shay Given
14. Alessandro Gamberini
21. David Silva
45. Mario Balotelli
42. Yaya Toure
28. Kolo Toure
7. James Milner

Hej. Lækker blog, kan godt lide din grafik. Flot!

Rigtig lækker blog og en fornøjelse at følge med. Kan du ikke skrive hvilke spillere der har taget afsked med klubben? Og ja hvilket rotation system du skal finde på, for der sidder klasse spillere på din bænk. God sæson

Hej Ugge, tak for den fine kommentar. :-) Ja det bliver spændende at se, om jeg kan finde ud af at rotere ordentligt, men potentialet til en Premier League-sejr er der da i hvert fald.

Uha så er Zulue tilbage på FMFreaks og endda ca. samme tidspunkt som jeg er begyndt at kigge herind igen. Jeg har lige fået læst endnu et af dine mesterværker igennem og selvom du har valgt det forkerte hold er bloggen ikke at tage fejl af.

Hey Møller - long time no see. ;-)
Tak for din kommentar - du skal da også selv i gang med at blogge lidt, skal du ikke?

De første ti kampe i anden sæson er spillet. Det hele startede med et vanvittigt program, hvor vi i  de første tre runder skulle til Anfield, fik besøg af Tottenham og skulle til drømmenes teater og rivalopgør mod Manchester United. Jeg håbede på at komme ud af de første ti kampe som 1’er i ligaen, men det er er aldrig let at sammensætte et nyt hold, og da slet ikke med et så ungt hold, som jeg har stablet på benene. I udekampen mod Liverpool stillede jeg med Joe Hart, Richards, Otamendi, Henrique, Balotelli og Sanchez og så videre. Det er ikke dårlige spillere, men det er spillere uden rutine, uden erfaring. Jeg var strålende lykkelig for at komme fra Anfield med 1-1, selvom kampen var helt lige. 3-3 i åbne chancer med os måske som det bedste hold. Sæsonen var nu i gang, og det var jeg glad for.

Derfor var jeg naturligvis ekstra glad for, at Hulk scorede sit første mål i klubben – hjemme mod Tottenham. Tevez og Kolarov bidrog også til vores første sejr, og der var god moral i klubben inden turen til den anden ende af Manchester.
Det blev der ved med at være efter kampen, for Hulk doblede sin mål for os efter 3 minutter, inden Tevez to gange havde gjort det til 0-3 ved pausen! En fremragende føring, og selvom United kom bedre med, var vi klart det bedste hold kampen igennem og sejren var bestemt fortjent.

Efter det vandt vi tre kampe, inden vi fik sæsonens første nederlag mod Sunderland. Andet nederlag indkasserede vi også imod Chelsea, ikke så skuffende som mod Sunderland, men bestemt ærgerligt at tage 2 nederlag på de første 10 kampe, som ellers næsten alle blev vundet med bravur. Som nogle af jer måske kan huske, så røg vi ind i et sent overtidsnederlag til Chelsea sidste sæson, og da der stod 1-1 i det 93’ minut sad jeg og frygtede en gentagelse af sidste kamp – og akkurat som jeg troede sejren var ovre, dukkede Malouda op og stak en kniv i hjertet på mig. Ærgerligt, men vi starter de 10 kampe med 22 point og en delt førsteplads.

rigtig god blog! kan især godt lide den simple grafik og store topbanner!
Ærgeligt med 2 nederlag, men du kommer nok igen, du har trodsalt fået en rigtig spændende trup, med mange af de yngre stjerner i Otamendi, Hazard og Hulk  O0

Ja, lad os nu se, hvordan sæsonen kommer til at gå - mon ikke, jeg får det til at fungere? ;-)

Det er skam slet ikke utænkeligt jeg også trækker i arbejdstøjet igen. Mit store problem er bare tiden og så motivationen, den har simpelthen ikke været der til FM siden det nye udkom. Men nu må vi se ;)

✖ Everton 1 – 2 Manchester City
✖ Manchester City 4 – 2 Arsenal
✖ Manchester City 2 – 1 Wigan
✖ Middlesbrough 2 – 2 Manchester City
✖ Manchester City 4 – 0 Stoke
✖ Newcastle 1 – 4 Manchester City
✖ Manchester City 6 – 1 Aston Villa
✖ Fulham 0 – 3 Manchester City
✖ Manchester City 2 – 1 Liverpool
✖ Tottenham 2 – 3 Manchester City

På trods af en lidt sløj sæsonstart var, er der for alvor kommet gang i mit Manchester City-hold, der spiller bedre end nogenside. Jeg tøver ikke med at sige, at dette er min bedste periode som Manchester City-manager; ingen nederlag i 12 kampe, 11 af disse har været med sejre. Dette betyder, at jeg i ligaen har hentet 34 point ud af 36 mulige de sidste 12 kampe, hvilket selvfølgelig distancerer mine konkurrenter forholdsvist meget, i forhold til at sæsonen er lang endnu, og at mine spillere blot ser ud til at være bedre end sidste år – med mere rotation og spilletid på 100% procent for de bedste gør en stor forskel, og jeg er meget fortrøstningsfuld med hensyn til sæsonen.

En vigtig sejr for os var, da vi hjemme på City of Manchester Stadium bankede Arsenal 4-2. Vi var godt nok foran 4-1 på scoringer af den unge kvartet Alexis Sanchez, Mario Balotelli og Eden Hazard + et enkelt af den defensive ankermand Yaya Toure, men van Persie fik reduceret lidt ærgerligt i de sidste minutter af kampen. Stoke blev ligeledes klappet tilbage til Britannia Atadium med en lussing på 4-0, ligesom også Newcastle måtte indkassere 4 mål imod sig.

Dette var dog ingenting i mod Aston Villa, som skulle tilbage til Birmingham efter at havde ageret kegler i 90 minutter blandt verdens bedste teknikere – et af de flottest spillede kampe i Manchester Citys historie endte 6-1 på et hattrick af Balotelli plus en enkelt af Hazard, Toure og Hulk. Imponerede flot præstation af os, og nu indtager vi førstepladsen 8 point foran den nærmeste modstander. Ligaen ser ud til at blive lettere og lettere som runderne går, for mens vi ikke smider point, taber de andre tophold dumme point uge efter uge.
Hvis dette bliver ved, opprioriterer jeg naturligvis Champions League for at se, hvor god en placering vi kan få deri.

Kan godt lide den nye måde med kampresultaterne.

Fantastiske resultater du er kommet frem til i de sidste 12 kampe, jeg springer på Schmidt's vogn og synes godt om den nye opstilling af resultaterne. 

Held og lykke frem mod Premier League og måske Champions League!

Der står at du tabte til Liverpool.

Hey alle tre og tak for kommentarerne. Det var fordi, jeg havde byttet om på hjemme- og udehold Massu - tak for rettelsen. ;-)

Jeg er imponeret. Det virker så let og lige til, fordi det er så elegant. Men alligevel er det så flot og innovativt. Grafisk og lay-out-mæssigt er det som altid rigtig godt, men jeg synes at du har taget dit sprog til nye højder i denne blog, Zulue. Måske husker jeg bare forkert, og du har rent faktisk altid været så god, men jeg er i hvert fald imponeret. Kanon blog!

Hey Nibali! Lang tid siden :-)
Tusinde tak for den flotte kommentar. Jeg er også selv rigtig godt tilfreds med bloggen, min pause taget i betragtning, men jeg ved ikke selv, om mit sprog er blevet bedre - det håber jeg selvfølgelig på, men jeg er i hvert fald meget tilfreds med, at andre har lagt mærke til en udvikling.

PREMIER LEAGUE
✖ Manchester City 2 – 0 Manchester United
✖ Manchester City 4 – 0 Bolton
✖ Sheff Utd 0 – 1 Manchester City
✖ Manhester City 2 – 0 Leicester
✖     Manchester City 1 – 2 Sunderland
✖ West Ham 0 – 1 Manchester City
✖ West Bromich 0 – 4 Manchester City
✖ Blackburn 1 – 3 Manchester City
✖ Manchester City 3 – 2 Everton
✖ Manchester City 2 – 0 Chelsea

Så har vi spillet yderligere 10 kampe i ligaen, og mens sæsonstarten var lidt sløj, ser det nu anderledes fantastisk ud. Vi tabte godt nok til Sunderland hjemme, hvilket var en skuffende præstation, men vi har spillet historiens bedste bold på City of Manchester Stadium. Spillerne spiller sammen som aldrig før, og det er ikke blot storsejre mod hold som Bolton og West Bromich, der begge fik ørerne i maskinen og måtte forlade banen med 4-0 nederlag, men det er også sikre sejre over, hvad der betegnes som de bedste hold i verden. Manchester United blev besejret så let som ingenting 2-0. Hulk og Carlos Tevez – min fantastiske superduo oppe foran – afgjorde kampen i første halvleg, og ellers spillede vi bare de frustrerede United-spillere ud af banen. Også Chelsea måtte rejse hjem efter at have tabt 2-0, i en kamp hvor vi revancherede os over det uheldige nederlag, vi fik sidste gang vi mødte Chelsea. Hulk scorede begge mål i denne kamp, og jeg fortryder på ingen måde, at vi smed mange penge efter denne superbrasser.

Dermed fører vi ligaen stort efter 30 kampe, og jeg er sikker på, at mesterskabet nok skal komme i hus.

FA CUP
✖ 3. RUNDE Portsmouth 0 – 3 Manchester City
✖ 4. RUNDE Manchester City 1 – 0 Doncaster
✖ 5. RUNDE Birmingham 1 – 3 Manchester City
✖ 6. RUNDE Sheff Utd 1 – 3 Manchester City
✖ SEMIFINALE Liverpool 2 – 1 Manchester City

CARLING CUP
✖ 3. RUNDE  Bolton 1 – 0 Manchester City Liverpool 2 – 1 Manchester City

Og så til cup-turneringerne. Vi starter lige i Carling Cuppen, hvor jeg stillede med absolut reservehold ude mod Bolton, og selvom mine reserver burde have været stærke nok til at slå dette hold, tabte vi skuffende 1-0. Meget fint, at vi kan koncentrere os om andre ligaer, men det er aldrig et mål at ryge tidligt ud.

Til FA Cuppen, hvor det straks gik meget bedre. Først blev Portsmouth mindet om, hvordan det er at spille på højeste niveau, inden vi noget skuffende kun vandt 1-0 over Doncaster. Mod Birmingham nettede Tevez lynende hurtigt 2 gange, og så var vi egentlig sikre på at være med i femte runde også, og her røg Sheff Utd ind i et 3-1 nederlag, uden chance. Dermed var vi klar til semifinalen, hvor et formstærkt Liverpool-hold for første gang i turneringen skulle yde os reel modstand. Foran kom vi ellers ved Alexis Sanchez, men først Torres og så senere hollandske Dirk Kuyt satte fingeren på et superb comeback, der sendte os ud af turneringen.
I finalen mødtes Tottenham og Liverpool, hvor vores banemænd trak sig ud af sejren og vandt det prestigefyldte opgør efter straffespark.

Jeg er desuden godt klar over, at jeg har brugt et banner, som tidligere har været vist her i tråden, men jeg har problemer med mit Photoshop, så jeg tænkte, at jeg lige kunne genbruge. Håber det er cool, jeg forventer at det er oppe at køre til næste update.

Fed blog! Elsker din grafik.
Det med banneret er vel ligemeget om du bruger nogle af dem to-tre gange.. Det er jo helt cool!
Synd med cupkampene :/.

Hey - mange tak. Så er Photoshop i orden igen, og jeg regner snart med at smide en opdatering. :-)

God mandag

Jeg får virkeligt lyst til at blogge, når jeg læser det her. Om det er om cykling eller fodbold, er jo så spørgsmålet :)

Thumbs up.

✖ Manchester City 0 – 1 Olympique Lyon
✖ Juventus 0 – 2 Manchester City
✖ Helsingborg 1 – 3 Manchester City
✖ Manchester City 6 – 0
✖ Olympique Lyon 1 – 4 Manchester City
✖ Manchester City 2 – 0 Juventus

De første seks kampe – alle inddelt i det såkaldte gruppespil – udviklede sig efter mit hoved efter en svær start. Vi fik trukket franske Lyon, Den Gamle Dame og samt Helsingborg – de nye i det fine selskab – en lodtrækning, jeg ikke helt var tilfreds med, men det tte var, hvad jeg kunne forvente med en seedning som 2’er.
Lyon startede med at slå os på eget græs, og her blev jeg en anelse nervøs for, at det skulle gå galt – især med tanke på, at vi skulle til Torino og møde Juventus. Juventus var holdet, der sidste år slog os ud af EURO Cuppen, og heldigvis for det. Mine spillere var helt i det røde felt, og selvom vi kom fra et nederlag, formåede vi at vinde sentationelt 0-2 på Delle Alpi. Vi fortsatte herefter med to sejre over de grønne svenskere klædt i rødt fra Helsingborg – blandt andet med en 6-0 afklapsning hjemme i Manchester. Tevez startede målfesten med fire mål, inden Hazard og Sanchez med et enkelt mål hver var med til at give vores gæster æg.
Og på trods af, at vi i første kamp havde været mere end gæstfrie mod vores overnattende fra det franske, så lod vi dem ingen chance få i returkampen. 1-4 lød sejren på, og selvom henholdsvis Hugo Lloris og Fabio Coentrao begge lavede selvmål, ja så var sejren mere end fortjent. Juventus blev slået med 2-0 i Manchester, og dermed var vi klart videre på en førsteplads.

Til disse to kampe er der ikke så meget andet at sige, end at de var kyniske og vi var elendige foran kassen. Selvom vi gik videre, var det med røven i vandskorpen, og selvom kvartfinalen nu var en realitet, så var jeg ikke tilfreds. Balotelli blev nok engang min redningsmand med et mål i det 82. minut.

I kvartfinalen blev vi parret med landsmændene fra Chelsea – som vi i ligaen allerede havde distanceret rigeligt til, at de ikke længere var en trussel for mesterskabet. Chelsea havde altså maksimal fokus på disse to kampe, og det hele startede da også fantastisk for London-mandskabet, der på City of Manchester Stadium kom foran 0-1 efter 8 minutter ved Demba Ba. Herefter knaldede Kolarov et frispark ind bag Cech, inden Hazard gjorde det til 2-1 lige inden pausen. Efter pausen så de blå mænd dog ud til at have fået lukket mig ned, men bedst som klokken rundede 70 minutter dukkede nyindskiftede Khouma Babacar op og gjorde det til 3-1, og minsandten om selvsamme Babacar ikke kunne bringe mit hold på 4-1 inde i overtiden. Dette gjorde returkampen forholdsvist ligegyldig, men denne blev sikkert kørt i hus.



Som de fleste nok allerede har læst sig til, er det lykkedes mig at spille mit hold i finalen. Kolarov og Hulk scorede i hjemmekampen, og vi formåede at holde Marseille fra at score i England. Da Nicolas Otamendi kort inde i anden halvleg satte hovedet på et Henrique-indlæg, var der ikke meget at gøre for vores franske banemænd.

Imponerende statistik Zulue, rigtig flot præstation - og tillykke med finalepladsen!

Virkelig, virkelig lækkert det, du har gang i dér!

Tillykke med finalepladsen - og hold da helt op hvor det også kører derudaf i ligaen. Kan kun afslutte denne kommentar med på forhånd at sige tillykke med månedens blog ;-)

Flot og dejlig enkel blog. Havde slet ikke læst blogs fra FM11, men du formåede at fange min opmærksomhed. Super arbejde - glæder mig til at læse hvordan det gik i finalen. :-)


✖   Manchester City 2 – 0 Middlesbrough
✖   Wigan 1 – 1 Manchester City
✖   Stoke 0 – 1 Manchester City
✖   Manchester City 1 – 1 Newcastle
✖   Aston Villa 1 – 2 Manchester City
✖   Manchester City 2 – 0 Fulham
✖   Bolton 3 – 2 Manchester City

68’ har altid været det tal, alle os City-tilhængere har fået tyret i hovedet gang på gang, når vi nærmede os et mesterskab. Ikke siden 68’, det forbandede år, har lillebror i Manchester, huserende på City of Manchester Staduim formået at vinde ligaen, verdens mest berygtede liga, verdens bedste liga – Premier League. I år, for første gang i 44 år har det lykkede os – mig – dem at tage titlen hjem. Det har været en fantastisk rejse, der startede for mindre end to år siden. Det var ikke lang tid, jeg skulle bruge på at blive suveræne mestre, og det var samtidig ikke lang tid, jeg skulle bruge på at få opbygget, ikke blot verdens bedste hold på papiret, men også verdens bedst sammenspillede hold. Dette har i sandhed været en helt fantastisk indgang, alle spillere har haft til projektet om at sikre Manchester City storhed. Om vi så måtte blive det mest hadede hold i verden. Ingen kan lide en købeklub. Men det er fordi, alle er bange for at tabe.

Og selvom jeg spillede med reserver – for at holde alle klar til de afgørende kampe i Champions League – de sidste 3 kampe, ja så formåede disse spillere også at gøre sig flot bemærket. I kampen mod Aston Villa scorede Milner og Adebayor et mål hver – og dette gentog de i hjemmekampen mod Fulham. Ærgerligt må jeg slutte sæsonen af med et nederlag til Bolton, men mine spillere kæmpede flot, og jeg var ikke rasende i omklædningsrummet bagefter.

Men med et mesterskab kommer også tvivlen. Det kan godt være, at jeg er i besiddelse af verdens bedste hold – men hvor er udfordringen? Jeg startede med et hold af nyindkøbte spillere, der ikke kendte hinandends løbemønstre – nu har jeg et endnu bedre hold, der kender hinandens blik med øjnene. Det er skræmmende, men det er også kedeligt. Jeg lukker absolut ikke døren for en udfordring udenlands. Jeg har tidligere på sæsonen afslået tilbud fra magiske Chelsea, men dette var ikke godt nok. Hvorfor ikke?

De spiller ikke Champions League-finale om en uge.

MANCHESTER CITY ^{91 POINT}
ARSENAL ^{75 POINT}
TOTTENHAM ^{74 POINT}
LIVERPOOL ^{74 POINT}
MANCHESTER UNITED ^{74 POINT}
CHELSEA ^{72 POINT}
SUNDERLAND ^{62 POINT}
EVERTON ^{52 POINT}

Som altid, fantastisk update! :)

Hej alle sammen og mange tak for alle de fine kommentarer. Jeg glæder mig til at kunne fortælle om min færd i finalen - lad os krydse fingre for det bedste. :-)

En rigtig flot blog du har kørende, som jeg her en onsdag morgen, flankeret af kaffe og en portion havregryn, kan sidde og nyde. KIU ;)

Haha V-4-E - en fornøjelse, at jeg kan hjælpe til underholdningen selv på en tidlig tidlig onsdag morgen. Jeg smider en opdatering senere i dag, så må vi se, om du kan læse den i morgen tidlig. ;-)

Tillykke med mesterskabet! Det ville være Weltklasse, hvis du ydermere sikrede dig Champions League-trofæet :-)

Joe Hart
Zabaleta – Thiago Silva – Otamendi – Kolarov
Toure
Paulo Henrique
Sanchez               -              Hazard
Hulk – Tevez


M’Bolhi
Lahm – Demichelis – Breno – Badstuber
Behrami – Schweinsteiger – Kroos – Ribery
Müller – Olic

Med opstillingerne på plads, var der altså lagt i kakkelovnen til en klassiker – i hvert fald for min klub – af de helt store. Første gang nogensinde i noget, der minder om en finale, folk vil snakke om i mange år ud i fremtiden, og så med sådan et hold. Jeg har samlet mig en trup, der på godt og ondt kan slå alle hold i verden; og lodtrækningen til Champions League-finalen har ikke været så slem, som jeg frygtede. Bayern Munchen er et verdensklassehold, men holdet stillede op med mange svaghedstegn. M’Bolhi fra Algeriet i syd-tyskernes mål har på ingen måde klassen til at stå i en Champions League-finale. Især ikke, når kollegaen i den anden ende er min talentfulde engelske keeper, Joe Hart.

At Bayern udover det stillede op med Breno i midterforsvaret ved siden af langsomme, men knaldbrutale Martin Demichelis ser jeg også som en svaghed. Jeg ville have foretrukket Badstuber centralt – men denne er valgt på venstreback. Altså et forsvar, hvor Lahm har sine styrker mest defensivt og Badstuber er bedst centralt. Behrami er desuden klasser under, hvad jeg stiller med offensivt, men udover dette har tyskerne en skræmmende offensiv, jeg ikke må spøge med. Jeg selv har i fraværet af Micah Richards valgt stabile Zabaleta, mens også Toure stiller op på den defensive.

Kampen startede i et hæsblæsende tempo, men efter 10 minutter ændrede jeg – lidt vovet – min indstilling fra ’standard’ til ’kontrollér’. Og det var netop, hvad jeg gjorde resten af halvlegen. Efter 20 minutter havde Henrique sendt Sanchez af sted 2 gange, men den tidligere Udinese-spiller viste en lille smule nerver. Det gjorde Hulk da ikke, da der var spillet 34 minutter. Stukket i dybden af Hazard, rundede han 2 mænd og spillede en helt fri Sanchez foran målet. 1-0.

Og så gik det stærkt. Ni minutter efter åbningsmålet, brød Hulk igen igennem, og denne gang viste han sig ikke som assistkonge, men brasilianeren ville også selv på tavlen. 2-0 efter 43 minutter, og kampen syntes lukket her.
Lukket blev den i hvert fald efter 46 minutter – 1 minut inde i anden halvleg – hvor Carlos Tevez, kaptajnen fik lov at lægge sidste hånd på værket. At tyskerne så fik lov at reducere med 3 minutter tilbage gjorde ingening.
Min pligt er gjort i Manchester City. Jeg har vundet ligaen. Jeg har vundet Champions League.

MANCHESTER CITY 3 – 1 BAYERN MUCHEN

Tillykke med sejren. :)

Mange tak! :-) Håber i glæder jer til den nye sæson.

Jeg vil springe over alt det unødvendige og give jer de første ti kampe – og indkøb i én og samme opdatering. Dette gør jeg simpelthen for at skære lidt ned på det ligegyldige udenomssnak.
Jeg gjorde i transfervinduet klart, at jeg havde tænkt mig at genvinde både mesterskabet og Champions League, men i denne sæson også tilføre noget så lækkert som pokalen til mit trofæskab. Derfor skulle jeg bruge spillets aller bedste spillere, og selv om jeg havde godt at arbejde med, vil jeg ikke ligefrem kalde mine indkøb for svækkelser.



Ud røg spillere som Kolo Toure, Emmanuel Adebayor og Thiago – som jeg havde hentet sæson inden på en fri transfer. Thiago blev solgt til den nette pris af 125 millioner kroner, hvilket jeg altså vil kalde en okay fortjeneste, i forhold til at jeg udelukkende havde ham på bænken. Thiago blev nemlig sur over, at jeg havde købt Jack Wilshere til klubben, og forståeligt nok. For den lette venstrebenede englænder går uden tvivl over Thiago i hierarkiet, hvorfor Thiago havde bedst af skiftet. Ellers røg også Cristian Zapata fra Udinese ind, ligesom Yann M’Vila kom til. Af helt unge spillere har jeg hentet den hollandske boksspiller Arjan Hoek i Real Madrid – en regen – som er blandt spillets bedste unge spillere.



Som det kan ses, har vi altså endnu ikke lidt noget nederlag i ligaen. Vi er ubesejrede og styrer i den grad mod mesterskabet. Det hele startede med lyn og torden, og efter de tre første kampe havde vi maksimumpoint og en målscore på 14-0 efter at have banket Hull, West Ham og Stoke. Derefter gik det lidt ned mod Sunderland i en målrig kamp og udover den uafgjorte kamp til Liverpool, der hjemme endte skuffende 2-2, har vi taget maksimumpoint. Vi har 26 point lige pt., og hvis det fortsætter sådan her, så går vi efter en ubesejret sæson. Lige nu gælder det om at holde alle spillere på 100 procent så ofte som muligt, og derfor for alle spillere rigeligt med spilletid.

Godt sprog og som altid et helt fantastisk layout. Jeg havde dog håbet du ville skifte væk. Nu har du vundet alt med City, og så er det begrænset, hvor interessant det hold ellers er. Ikke den største udfordring. Men jeg læser med. :)

Jaeh, jeg ville også gerne have skiftet væk inden sæsonen gik i gang, men jeg holder stadig alle muligheder åbne. Jeg gider ikke tage et dårligt hold for at få et nyt hold, men byder chancen sig med et nogenlunde hold, slår jeg til! ;-)

Utrolig velskrevet blog, som jeg virkelig synes er interessant at følge med i. Utrolig flot anden sæson, og tusinde mange gange tillykke med Champions League-trofæet. Kan godt lide at du ikke henter stjerner ind, og i stedet satser lidt længere sigtet med andre type spillere!

Jeg er på!

1 FC Barcelona
2 Villarreal
3 Atletico Madrid
4 Málaga
5 Valencia
6 Sevilla
7 Mallorca
8 Espanyol
9 Betis
10 Real Madrid

Jeg tror ikke, at det kom som en overraskelse for mig, da Jose Mourinho – endelig – blev fyret. Efter 10 kampe med fem sejre, en enkelt uafgjort og hele fire nederlag, så kunne ledelsen i Real Madrid ikke længere blive ved med at give snor til den karismatiske Mourinho, der altså må finde et andet sted og sætte taktikken.
Jeg turde ikke rigtig håbe på, at jeg ville få jobbet, men da der dagen efter fyringen takkede et job-tilbud ind i min postkasse fra Florentino Perez, takkede jeg ikke nej tak. Godt nok ligger jeg og Real Madrid på en tiendeplads – hele tolv point bag Barcelona. Dette er allerede alt for meget, og hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om et mesterskab allerede i første sæson, skal Barcelona tabe mange point – men som de har spillet de seneste sæsoner og i denne, ser det ikke ud til, at der sker noget på den front. Derfor ser det først ud til, at jeg først næste sæson kan spille mig med i mesterskabskampen, men jeg regner ikke med, at jeg mister mange point. Der er stadig 28 kampe og 84 point at spille om, og selvom vi allerede har smidt 14 point på de første 10 kampe, så er jeg fortrøstningsfuld.
Jeg stiller op med verdensklassespillere på hver position, men der er stadig plads til forbedringer på nogle af pladserne.
Jeg har brugt det kommende januar-vindue på at hente følgende spillere:

♣ Simon Kjær, Wolfsburg
♣ Rafael, Valencia
♣ Andrea Poli, Sampdoria
♣ Javier Pastore, Palermo

Jeg håber, I glæder jer!

Spændende skifte, nu hvor det hele var blevet lidt let i City ;)
Jeg følger stadig med.

Glad for du kunne lide skiftet! Ser det som en kærkommen chance for at tage mit yndlingshold under vingerne til en lidt anderledes opgave - mangler jo f.eks. Ramos ...

godt skifte må man se et ss ad real madrids handler før du kom til?

Hej alle sammen og tak for titlen som månedens bedste blog. :-)

Velfortjent! :)

Tillykke med titlen som månedens bedste blog. Det fuldt fortjent.
Jeg har ikke været god til at komme med en kommentar til bloggen, men har fulgt med hele vejen, det er en fantastisk blog og super resultater. Er også glad for at se dit skifte, forsæt det gode arbejde makker ;)

skide god blog og fedt design! :)
Hvordan kan det være du skiftede job, når du endnu ikke havde vundet the treble i det engelske? jeg mener... du havde jo en kæmpe chance for at gøre det, med det fantastiske hold du havde fået stablet på benene:)
Er din plan at vinde the treble med madrid, og så rykke tilbage til england?

følger spændt med:)

//BIRD

Hvornår ser vi en update? :-)