FmFreaks

Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste her på siden der overvejer at tage et smut på High School i foreksempel USA. Derfor vil jeg gerne starte denne tråd!

I min situation er det sådan at jeg faktisk ikke ved hvad jeg skal lave efter friskolen. Jeg går i 8. klasse. Så hvis jeg skal på High School så bliver det om ca. 1½ år. Sjovt nok var det mine egne forældre der tilbød det. De havde spurgt en del til hvad jeg ønskede at lave når jeg er færdig med friskolen. Og det vidste jeg som sagt ikke og så kom dette tilbud. Grunden til tilbuddet er at en af mine fars bedste venners datter er på High School lige nu. Hun boede i Silkeborg inden hun tog afsted. Hendes far bor i Grenaa. Kunne være nogle af jer kendte hende. Men hun ELSKER det i hvert fald. Jeg følger også med i hvad hun laver derover inde på Facebook og jeg må sige at det ser rigtig spændende ud.

Men nu vil jeg så høre jeres menning. Kender i nogen som har været på High School i USA eller har i måske selv været det? :)

Jeg kender selv en del, som har været en tur i USA (5-6 stykker) og der er ingen af dem, som har fortrudt det år, som de har taget derovre. Fælles for dem alle er dog, at de ikke er bange for at tage initiativ og er meget åbne. Hvis du ikke er meget for nye omgivelser og generelt at få brudt dine vaner, så bør man simpelthen droppe det, da sådan et ophold kræver at man er villig til at snakke med alt og alle, som man kommer i nærheden derovre, da det ellers meget nemt kan blive træls. Du får ikke meget ud af det, hvis du blot sidder foran computeren derovre i stedet for herhjemme, men man bør virkelig tage imod samtlige tilbud man får fra værtsfamilien og ellers sørge for at komme i kontakt med folk fra skolen.

Jeg kender nogle, som har haft en udvekslingsstudent boende hos sig herhjemme, men han var egentlig ikke villig til at lære til sig af det danske samfund og var generelt meget indelukket. Den værtsfamilie havde simpelthen så svært ved at finde på noget interessant de kunne vise knægten, da han ikke rigtig snakkede med dem, men hellere ville sidde oppe på sit værelse.

Du skal jo så også være forberedt på at du bliver nødt til at rykke alle rødder op herhjemme og det kan egentlig godt være lidt svært at vende hjem igen efter sådan et år og selvom det har været superfedt. Dine venner herhjemme har pludselig levet et år uden dig og har måske udviklet sig og startet på nye skoler, hvor der er kommet nye kammerater. Jeg ved da, at et par stykker af dem, som jeg kender, har haft svært ved at falde ind i den gamle gruppe, som de gik med før de tog afsted, fordi den gruppe havde ændret sig en del på det år i forhold til hvordan den enkelte person havde ændret sig.

Det vil dog under alle omstændigheder være superfedt at bo i USA i et år, men der er masser af overvejelser, som man bør tage før man ligesom beslutter sig om man er parat til at tage det år derovre. Et par stykker af dem, som jeg kender har ventet til de gik i gymnasiet og været decideret udvekslingsstudent, da de var mere modne på det tidspunkt og måske også bedre kunne forklare sig på engelsk i forhold til en, som lige er gået ud af 9.klasse og dermed bedre kunne fungere både i skolen og hos venner og værtsfamilie.

Jeg vil overhovedet ikke sige at jeg er indelukket eller ikke er til nye omgivelser. Faktisk er det helt modsat. Især ved sidste nævnte. Det er jo fedt at kommer derover og opleve den amrikaniske kultur. Selv har jeg en ven som tager derover om 1½ år. Jeg har dog under ingen omstændigheder tænkt mig at tage på den samme high school som ham. Dog vil jeg da forsøge at have noget kontakt mde ham.

Jeg skal jo også vise hvad jeg kan socialt i det at man hurtigt skal i gang med at lære nye mennesker at kende. Ellers ender det jo bare med at man sidder derhjemme foran computeren.

Det med at komme hjem igen er også noget jeg frygter. Jeg har masser af venner her i Grenaa så der er vel altid nogen som bare har "stayed the same". Eller det kan man vel håbe men det er faktisk også lidt urealistisk. Men her er facebook jo foreksempel et fantastisk værktøj. Man kan jo følge med i hvad ens venner har gang i derhjemme. Dog uden at bruge hele sin tid foran computeren.

Jeg ved også at det ville være et fantastisk år for det siger alle. Man bliver bedre til engelsk, man møder en ny kultur og andre mennesker, og får oplevet skolelivet i USA.

Jeg kender en, der har været udviklingsstudent. Han var det godt nok i Australien.

Han er blevet meget bedre fagligt, og taler sproget godt, hvilket der til tider er morskab fra klassen, da det lyder ret fedt. :)

Hans accent er virkelig nice.

Han er også åben, men det skal jeg ikke kunne sige, om han har lært, eller om han altid har været sådan. :)  

Det jeg har hørt fra ham, er at opholdet har været meget fedt, og det var et rigtig godt år. :)

Du kunne også bare tage til Brazil i et år, og score en masse let påklædte damer (de er vidst rimelig vilde efter drenge med lyst hår og generalt bare europærer), og få tyllert en masse alkohol. Fagligt et det vidst ikke godt, men socialt skulle det være verdenskasse dernede.

Overvejede selv kraftigt at tage til USA et år, men hørte mange forskellige meninger om det. Mange mente det var rigtig nice osv. men mindst lige så mange havde haft en dårlig oplevelse og frarådet det. Det hænger eftersigende meget sammen med den familie man får tildelt, hvilket man ikke selv kan vælge men er helt tilfældigt. Så jeg lod vær med at tage chancen og evt. spilde en masse penge på det, hvis jeg tog hjem tidligt.

Jeg kender også en der har været derovre i et enkelt år, og han har så sandelig heller ikke fortrudt. Jeg har også fuldt lidt med i hvad han rendte og lavede inde på facebook, og det så bestemt interessant ud! Jeg har altid selv "drømt" lidt om at komme til udlandet og bo og lære lidt om en ny kultur osv. Jeg har bare et KÆMPE problem hvad det angår, og det er, at jeg er tryghedsnarkoman. Det lyder lidt vild på den måde jeg skriver det, men så slemt er det dog ikke, mors sovs er bare alt for god. :D Hehe. Ej, jeg vil helt klart anbefale unge at hoppe ud i den store verden i en ung alder for at prøve noget nyt, og jeg tror helt sikkert at man tager ved lære af det.

Lidt off topic, og alligevel ikke, så har jeg en genbo, eller har haft, som tog til Barcelona omkring 18-års alderen, og han er blevet fuldstændig bidt af det dernede. Han har bosat dernede og haft forskellige, dog faste, jobs, og så han han vist fundet sit livs kærlighed som han har præsenteret til alle han kender herhjemme i DK. :D

Så det jeg vil frem til: Spring ud i det, tag chancen, hvis altså du IKKE har problemer med at undvære alt der herhjemme i de 1½ år du skal være væk. :)

Nej tak Frederik ;) Jeg skal sku ikke til Brazil. Lige nu er det kun USA der er en mulighed.

Tak for alle jeres svar. De er virkelig nyttige i mine overvejelser. Men heldigvis skal jeg ikke til at bestemme mig nu. Hvis det var nu så var jeg ikke klar imo. Men det skal nok ændre sig. :)

Jeg skal nu ikke på High School jeg bliver hjemme i kolde Danmark og btw. Petur har jeg aldrig hørt nogen kalde det friskolen - kun folkeskolen.. :)

Men har da overvejet det et par gange, men kan bare ikke undvære gode gamle Danmark.

Det er også noget, jeg har tænkt over et par gange, dog uden at undersøge noget. Jeg vil lige høre, om man skal have vildt gode karakterer for at få chancen til at komme på High School et sted? :) For så kommer jeg sgu aldrig afsted :D

Jeg gik på en folkeskole fra 0-6 klasse. Så smuttede jeg over på en friskole! :) Og nej. En friskole er IKKE for børn som har sociale problemer eller lignede. Eller med andre ord. Det er ikke en special skole! :cr:

Mener ikke der er noget krav med karakterer, men penge er der dog brug for, da det er en halvdyr affære at blive sendt til USA i et år :)

Det med karakter er posetivt. Altså at det ikke tæller med! ;D Men penge skal der som sagt til og heldigvis har mine forældre penge til at sende mig afsted hvis jeg har lyst! ;D

Nu ved jeg ikke om karakterer er et krav, men det er jo nok noget du skal have undersøgt før du skal afsted.. Det ville være træls at have været lidt for useriøs i skolen og du derfor ikke kan komme afsted.

Det kan jeg ikke forstå Petur. Hvem kan sige nej til let påklædte latinoer? Ikke mig ihf. Derudover skulle de også kunne noget specielt med deres numser  ;)

Hvis jeg tager til USA så har jeg skam heller ikke tænkt mig at gøre skolen til en sovepude. Nej aldrig. Man vil sku hellere være på den sikre side! :)

Noget så sjældent som en snak jeg ved ganske meget om - smukt. Sagen er at jeg til sommer skal afsted, til USA. Med EF iøvrigt. Jeg har været hele møllen igennem med forbedrelse, interview... Ja, faktisk alt man skal inde selve afrejsen. Måske med enkelte undtagelser. Derfor vil jeg da også sige at jeg en eller anden form for ekspertise på området - til trods for jeg endnu ikke er steget på flyet.

Der var én der sagde familien blev "ret tilfældigt" valgt. Det er heldigvis langt fra sandheden. I hvert fald hos EF. Der laver de på det nærmeste en profil af éns personlighed, som de så sender til USA. Her har de lokale folk, der besøger og snakker med de familier der har lyst til at have en boende, og ud fra det vurdere de som om de er egnet - og derefter om personlighederne/interesserne passer sammen. Så dét bliver langt rigtig meget arbejde i. Desuden kan man skifte familie undervejs, hvis ikke man kan med dem man er blevet sat sammen med, men de bestræber sig på at gøre dette mindst muligt.

Karakter er et krav. I et eller andet omfang. Man skal mindst have 7 i engelsk, og desuden forventer de at du får mindst C i alle dine fag derhenne. En let pris oversigt lyder således - i hvert fald for min rejse:

70.000 alt i alt cirka. Omkring 6K af disse går dog til en 14 dages forberedelse camp, med andre EF-elever, hvor vi bliver samlet i enten NY eller Boston inden vi bliver sendt ud til familierne.

Jeg er da glad for at du siger at det med famillien er langt fra tilfældigt. I mit tilfælde ville en sportsintresseret familie være fantastisk! Men det ville da også være træls hvis det var helt tilfældigt. Så ville det jo let kunne ødelææge ens ophold.

Men det lyder spændende det du skal! Held og lykke! :) Men nu spørger jeg sikker MEGA DUMT! Hvad er EF? :cr: Mine hjerne fungere ikke optimalt lige nu! ;D

EF er et firma. Education First. Det er dem der står for mit ophold. Du kan bare søge på "EF" og så ellers kigge lidt rundt på deres hjemmeside. Der står meget om det hele, om end man selvfølgelig skal være lidt kildekritisk. Det er naturligvis kun én side af et sådan ophold du får derigennem.

Nu kender jeg et par stykker, der er i udlandet. Jeg kender en pige, der er havnet hos en kvindelig præst og umiddelbart  lyder det jo lidt kedeligt, men hun er utrolig glad for det, så man kan altså ikke dømme familierne, før man har boet hos dem ;)

Mathié her fra siden er også i udlandet. Han er i Brasilien og det er selvfølgelig noget anderledes end USA - han skal jo lære et helt nyt sprog, men han er også utrolig glad for det, og han får nogle vilde oplevelser, som man nok ikke engang får i USA. I kan tjekke hans blog, han linker til den i sin signatur. Han er afsted med Rotary, hvor man også bliver udvalgt. Det er - så vidt jeg ved, billigere end at blive sendt afsted privat. Han skifter familie ca. hver tredje måned, men han er nok bedre til at fortælle om det end mig. Han skriver nok i tråden, når han engang ser den.

Hvis du er lidt nervøs nu for at rejse til udlandet, så kan du jo også tage på efterskole. Det er overhovedet ikke det samme som en udlandstur, men, hvis du er lidt i tvivl mht. til uddannelse, så er det også fantastisk - det er det eneste, jeg kan sige. Hvis du er meget sportsmand, så kan du jo tage en idrætsefterskole ;) Der er jo også muligheden for, at du tager afsted efter din ungdomsuddannelse. Jeg er selv ret sikker på, jeg skal ud på en større rejse efter gymnasiet - gerne til USA :)

Efterskole har jeg udelukket. Det er ikke noget jeg har lyst til! :) Selvom jeg ved at det er fedt at tage på efterskole så har jeg takket nej til den mulighed.

Mathié har skam også lovet mig at deltage aktivt i denne diskussion så det venter jeg da bare på! ;D

Men til det med familierne så kan man jo bruge ordsproget: "Man skal aldrig dømme en bog på omslaget". :)

Havde glemt alt om denne tråd. Som nuværende udvekslingsstudent kan jeg måske være nogle til hjælp. Jeg tog afsted i midten af juli og vender hjem næste sommer. Jeg bor i det øverste af Minnesota og er senior på en High School med cirka 400 elever. Så hvis nogle skulle gå rundt med nogle spørgsmål om det at være udvekslingsstudent, at bo i USA eller at gå på High School, skal jeg gerne forsøge at svare.

Er det dyrt at bo i USA? Og er det svært at arrangere det hele, hvis man havde tænkt så måske at gå i skole og bo der i 1-2 år?
Og så det vigtigste: Får du set noget football på de fantastiske stadioner? :D

Rejs gennem en organisation. Jeg er ikke engang sikker på der bliver givet Visa til folk der blot ønsker at komme herhen og studere privat.

Jeg er som sagt afsted 1 år, og det koster cirka 60-65.000. Hvis du mener om det er dyrt som sådan at bo herover, når først man er her: Rungende nej! Jeg har set en halvliter Coka Cola koste så latterligt lidt som 1 dollar på en tankstation. Benzinen er cirka halvpris af Danmark og sådan er der så meget. Det er helt klart billiger. En klipning koster fx 15-20 dollars.

Nej, ikke endnu. Jeg bor syv timers kørsel fra Minneapolis, så det er lidt af en rejse for at komme til nærmeste station. Men jeg får dog spillet masser af football. 2 timer dagligt, som træning med football-holdet.

Nu læste jeg lige dit indlæg fra inden du rejse, Nibali.
Hvordan går det så med at få mindst C i alle dine fag? Jeg kunne forestille mig, at specielt amerikansk historie er svært, fordi det er så meget udenadslære. Jeg har en veninde, der også var afsted for et par år siden, og hun sagde, at hun dumpede de fleste fag, fordi det simpelthen er for anerledes i forhold til i Danmark.

Planen var også at rejse igennem en organisation eller sådan noget lignende.

De 60000-65000 er med bolig, måltider hver dag osv? Jeg ved at de fleste normal varer er ret så billige (Ihvertfald i forhold til pissedyre Færøerne), men det var nu mere det med priser at bo nogle steder, hvis du forstår?

Det lyder fantastiskt. Ville jeg være utrolig intresseret i at træne, desværre er der bare slet ingen mulighed for at arrangere sådan noget her.

Det med at tage til USA og studere og bo i et år eller to er lidt af en drøm jeg gerne vil realisere indenfor ikke alt for lang tid, så jeg takker for din hjælp :)

Edit: Hvordan er det også at i "udviklingsstudenter" får skrabet 60000-70000 kroner sammen? Bare arbejkde en hel masse ved siden af skolen og leve af næsten ingenting i mange, mange måneder, eller?

Sjovt :)

Har 2 venner der begge har boet i USA i et års tid som udvekslingsstudent, og de sagde det var langt nemmere end i DK, så de fik nemt A i mange fag :)
Den ene i nord cali og den anden syd cali.

Der kan man bare se. Hun boede i Jersey tror jeg nok, jeg er ikke sikker. Men det kommer sikkert også an på, om man gider at lave sine ting.

Tja formentlig :)

Men nu er mine to venner ikke de mest flittige ;)
Har desude også været derovre og besøge dem, eller været på ferie med dem 3 gange.
Den ene gang var jeg også på den enes skole som faktisk blev der nogle år mere, så jeg var med til et par timer i hans JC (Junior College) Og det følte jeg også var relativt nemt :)

Nu skal jeg ikke tale for resten af landet, men dem der har taget et år i Californien kan umuligt ha fortrudt det :) Det sted er så vildt! For ikke at snakke om Vegas som ikke er så langt væk :)

Om 12 dage tager jeg til New York og efterfølgende ned til Florida, så får jeg også set Øst kysten  O0

Jeg er sgu glad for at denne tråd er blevet aktiv, igen. Jeg har nemlig fået taget det første skridt imod High School i USA, da det første interview med en organisation er blevet faslagt. Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvilken stat jeg skal rejse til, men jeg har dog et krav til den skole jeg skal på. Det skal være muligt at spille fodbold (soccer) der. Altså at de har et soccer hold, på skolen.

Jeg har også en veninde fra gymnasiet der tilbragte et år i Wisconsin, og det skulle efter sigende have været en fantastisk oplevelse. Hun havde et rigtig fedt år og det virker på hende som om at hun har savnet det helt vildt. Med hensyn til skolen så havde hun ingen problemer med at følge med og fik en helvedes masse flotte karakterer, da niveauet skulle være noget lavere. Men det kan selvfølgelig være det er forskelligt fra stat til stat.

Hendes eneste problem var, som det også tidligere er blevet nævnt, at hun mistede en del af hendes venner hjemmefra. Folk forandrer sig mere end som så i løbet af et år og hun har fortalt mig at det hun havde det noget svært ved ligesom at finde sin rolle og finde sig tilpas i Danmark igen. Men hvis man ser bort for det tror jeg klart det er fantastisk oplevelse og klart noget der er værd at prøve hvis pengene og lysten er til det. :-)

Hvis du gerne vil være stjernen, så tag til N. eller S. Carolina. Jeg kender en, der er virkelig elendig til fodbold, og han spillede på deres varsity hold, og han var endda en af de bedre på et udmærket hold i forhold til de andre i deres kreds.

Jeg beklager jeg har været så længe om at svare. Har ikke fået tjekket op på tråden.

Nu har jeg kun haft to ugers skole, men det burde ikke blive noget problem. Altså, forstå mig ret, jeg havde ganske nemt ved skolen i Danmark, men herhenne ligger jeg på A eller A+ i det meste. Engelsk grammatik er ikke min stærke side, men jeg dog raget et B til mig i den test vi har haft. Så alt i alt, burde det ikke blive noget problem. Jeg har US History 10 (altså med Soaphmores) og jeg kan tydeligt mærke at niveauet er noget lavere end Senior Social fx, som jeg har på Senior niveau. I alle fag, afhænger det dog af om du laver dine lektier. Der er lektier for dagligt, og ofte bliver karakteren baseret på den test du har, om det stof du har læst hjemme. Så en god hukommelse og lidt vilje, så burde karakterne være opnåelige.

Desuden har jeg Study Hall i sidste time, hvilket er en time dagligt dedikeret til at lave lektier. Derfor får jeg lavet mine lektier inden football og inden jeg kommer hjem, hvilket helt sikkert hjælper en helt masse.


Hvis jeg ikke svarer her i tråden, så smid en personlig besked. Altså hvis du har nogle spørgsmål. Pas på med at lægge alt for meget i hvilken stat du kommer til. (Jeg er overrasket over hvis du selv kan vælge stat - jeg kunne, mod et gebyr på næsten 6000 kroner, vælge område, men ingenlunde stat). Jeg ønskede at komme til syden og ned i varmen. California havde jeg klart fortrukket. Ja, jeg havde set mig selv i en forstad til San Diego. Men sådan skulle det ikke gå. Jeg bor i det nordligeste du kan finde, i en by med blot 2000 indbyggere... Og alligevel har jeg det fantastisk.


Jeg har en kammerat, der ligeså spiller soccer. Han er ikke fantastisk, slet ikke, men han siger at der faktisk har været snak om at et collage har kigget på ham. Niveauet herhenne er utvivlsomt rigtig lavt, og det er også grunden til at europæere ofte ender med at være kicker på deres hold - Vi har simpelthen så meget nemmere ved at sparke til en bold, end de har.

Der er sgu sket meget siden jeg startede denne tråd. Jeg kommer IKKE til USA, pga. en masse ting og sager. Men jeg har dog stadigvæk mulighed for at komme til udlandet og studere i et år. Og hvis det er, så skulle det gerne blive efter sommerferien. Jeg har ringet rundt omkring, og har fundet frem til nogle få muligheder der er tilbage. England, Frankrig, Costa Rica, Brasilien, og New Zealand, var de mest interessante lande som stod tilbage. Tyskland var også tilbage, men det interessere mig overhovedet ikke.

Det er et meget svært valg, og der skal jo reageres hurtigt. Men jeg er ekstremt meget i tvivl. Så har brug for nogle råd omkring dette. Hvad ville i gøre, hvis i stod i denne situation?

:)

En af mine venner  har det seneste års tid været i Brasilien, og han elsker det. De skulle være kanon søde mennesker derovre, og tøserne er vidst rimelig vilde efter lyshårede drenge ;) Jeg vil helt klart vælge Brasilien, det må være en unik oplevelse. England og Frankrig kan man jo altid rejse til, mens Brasilien nok ikke er det sted man tænker på først.

Jeg vil også vælge et af de lande længst væk. Måske Costa Rica. Landet er omgivet af mange utrolige fattige og skumle lande, men Costa Rica er overraskende nok et yderst velfungerende land. Landet er ikke indblandet i krig eller konflikter, og derfor har man blandt andet ikke noget militær. Derudover er menneskerne efter sigende meget meget gæstfrie og venlige, og landets natur skulle være helt unik.

Som ovenover ville jeg også vælge enten Costa Rica eller Brasilien. Damens lillesøster har lige været en tur i New Zealand, og var vældigt imponeret over den fantastisk flotte natur, men ellers var der vist ikke så meget andet at komme efter. Så det skal man nok kun vælge hvis man godt kan lide at trekke i sin fritid.

Brasilien og Costa Rica lyder også mest spændende, og også klart det der ville være den største forskel, i forhold til hvordan det er at bo i Danmark. Men ved ikke om forskellen simpelthen bliver for stor? Jeg kan godt lide at opleve nye ting, og opdage nye kulture, men samtidig er der også en lille del af mig som godt kan lide tingene som de er. Så det er lidt et stort meningsløst dilemma.

Så fik jeg så en plads i USA alligevel. Dog med Interstudies, som jeg intet kender til. Er der nogle andre her fra siden som har nogle erfaringer med dem? Evt. fra bekendte, eller bare jer selv? :)

EDIT: Glem alt om at jeg skal rejse med dem. Aldrig i livet, jeg takker nej til denne mulighed.

Er der nogle steder i USA, hvor man kan spille fodbold? Evt. link :)

Overvejer nemlig om man skulle tage derover i stedet for efterskole.

Jeg smutter selv til USA næste år, og det bliver som 10. skoleår. Jeg skal med organisationen YFU. Vi er godt inde i processen, men mangler dog stadigvæk at finde en værtsfamillie. Har dog fået at vide, at det bliver i South East distriktet, hvilket indbefatter stater som Florida, Georgia, D.C. osv.
- Glæder mig meget til at komme afsted :D

Helt forståeligt, det bliver helt sikkert en kæmpe oplevelse!

Jeg har tænkt tingene igennem, og har besluttet mig for at prøve at komme til England. Har aldrig været i landet, som jeg dog alligevel lidt fascineret af. Vil gerne opleve at bo derover. Håbet er at ende i en rigtig fodboldfamilie, som støtter Arsenal. Dette er dog blot et kæmpe drømmescenarie! Så det vil jeg gå efter! :)

Hvad blev der af dine tanker omkring Brasilien? Det tror jeg ville være fuldstændig fantastisk, at bo i et land, med en så anderledes kultur?

De er der fortsat, men tror bare ikke det passer til mig. Er eventyrlysten, men tror bare det bliver for svært for mig at vænne mig til det. Så derfor satser jeg på England.

Men ligger England ikke alt for meget op ad Danmark? Og det tager kun 2 timer i et fly, så er du der? Nu er det selvfølgelig dit valg, men jeg ville klart foretrække noget mere eksotisk, og længere væk.

Jeg forstår heller ikke dem, som tager på efterskole 20 km. hjemmefra.

Nu skal jeg selvfølgelig ikke kunne svare for Petur, men jeg ville vælge et land, hvor jeg kunne sproget, som England, hvis jeg skulle afsted.

For mig, så er det vigtigere at kunne fungere det sted, hvor man eventuelt skulle hen, fremfor at skulle opleve noget fuldstændig nyt. Ved at tage til eksempelvis Brasilien, så kommer du til et helt fremmed kultur med andre normer og værdier, hvor du samtidig med at suge til dig af nye indtryk, skal slås med at lære sproget og forstå alt og alle. Man vil uden tvivl opleve at mange personer på sin vej ikke kan engelsk og man lærer, trods alt, ikke flydende spansk den første uge man er afsted.

Så det vil være nemmere at falde til i et engelsksproget land, hvor man så i højere grad vil kunne bruge tiden på at lære kulturen og falde til socialt, fremfor at bruge tiden på at lære sproget.

Edit: Nu var det bare mine tanker omkring det og jeg er iøvrigt alt for gammel til at tage på sådan en tur :T

Det kan jeg til dels godt give dig ret i. Men ville aldrig vælge England. Så langt hellere USA eller Australien, da du altså kan rejse til England på 2 timer, og for 1000 kr (i don't know). Men tror det ville være fantastisk at opleve et land som Brasilien i et år, og tror, at på en skole som han ville komme på, der ville en del kunne tale engelsk.

PS. Man taler portugisisk i Brasilien :p

Det er nu lidt ligegyldigt hvor langt det ligger væk. For mig handler det om at prøve noget nyt, da jeg er noget så træt af at rende rundt i Grenaa. Har brug for noget nyt, men tror bare Brasilien er lige i overkanten. Tror ikke helt jeg er klar på den udfordring.

EDIT: Fantastisk Søgaard, som revet ud fra min mund. I Brasilien er de ikke så glade for at snakke engelsk, og det ville gøre det svært for mig at falde til socialt. Så skulle jeg lære sproget først, og det ikke noget jeg har lyst til at bevæge mig ud i. Endnu et point til engelsk. Skal desuden også have engelsk på A niveau på gymnasiet når jeg kommer hjem, så det er jo den perfekte cocktail.

EDIT2: MS@ Det er bare desværre således at Australien ikke er en mulighed mere. Ligesom USA. Ellers havde jeg klart gået all-in på Australien.

Spansk, portugisisk.. Same, same ;)

Det vil da helt sikkert også være en kæmpe oplevelse at tage til et helt fremmed land, hvilket Mathié herinde sikkert også kan skrive under på, da han har været en tur i Brasilien.

Personligt ville jeg dog aldrig leve i et land, uden at kunne tale sproget delvist, før jeg flytter dertil. Hvis man ikke kan de mest simple ting, så bliver det hurtigt til en belastning, hvis man ikke kan købe to liter mælk og et brød, uden at skulle lege med en helt masse fakter, fremfor sproget.

Nu lyder det også til USA er Chamberlains førsteprioritet, hvilket er forståeligt, da jeg selv kender en del, som har været derovre på forskellige ophold i både High School og College. De har alle haft positive oplevelser, ligesom jeg kender en del, som har været på rejser i Australien efter gymnasiet, som også kun har positivt at fortælle derfra. Fælles for begge er jo igen, at vi kan sproget på forhånd og derfor er det nemmere at kommunikere med befolkningen og blande sig i fællesskabet, som f.eks. vil komme i ens klasse, hvis man kan snakke med dem fra dag 1 :)

Jeg havde nok også taget Brasilien, hvis det var mig. Jeg ville foretrække Australien eller USA over Brasilien, men jeg ville ikke tage til England, om end det ikke ville være ringe at tilegne sig en britisk accent.

Ja det er en helt fremmed kultur i Brasilien, men er det ikke også fedt nok? Man tager vel ikke væk for at opleve noget, der ligger så tæt op af det man er vant til, gør man? Jeg ville i hvert fald ikke.
Jeg har en klassekammerat, der var i Mexico i et år og han lærte sproget relativt hurtigt blot ved hjælp af en lille lommeordbog og så den smule engelsk de rent faktisk kunne der. Det lyder selvfølgelig ikke specielt tillokkende, at man ikke rigtigt kan snakke med nogen til at starte med, men det er en utrolig motivation for at lære sproget.
Hvis det ikke lyder specielt fedt, så vær sikker på, at de taler engelsk, så du kan få undervisning dernede. Hvis man selv lægger arbejde i det, så vil man ikke have noget problem med sproget efter et halvt år. Desuden, hvor mange tøser tror du ikke, at du kan få på krogen, hvis du kan snakke portugisisk? ;)

@Søgaard
Shame on you, at du troede, at man taler spansk i Brasilien, jeg er skuffet.

Efter jeg havde skrevet mit indlæg kom der lige to mere.
@Chamberlain
Pyt med om du skal have engelsk A bagefter. Jeg har engelsk A, jeg har ikke været nogen steder, og jeg får lige så karakterer som en, der har gået på international skole i Schweiz.

Det er som taget ud af min mund.

England og Danmark minder alt for meget om hinanden, og at man KUN rejser et sted hen for sproget forstår jeg ikke. Selvfølgelig er det en kæmpe fordel, men livet bliver kun spændende af udfordringer :).

Tror bare ikke lige at det er mig. Er ikke ligefrem verdensmester i at lære sprog, og bliver det heller aldrig. Er ret sikker på at jeg ikke ville kunne tilpasse mig derover. Vil gerne ud og opleve England, og hvordan de lever derover, på trods af at det muligvis ikke er så forskelligt fra det vi kender i DK.

Og min kæreste kan nu meget godt lide mig, på trods af at jeg ikke snakker portugisisk ;)

Det er jo også helt i orden, det er jo kun dig, der skal tage valget. :P

Men helt ærligt, tror du så selv, at I holder til at være et år væk fra hinanden? :T Udvekslingsstuderende scorer ALTID. ;)

Hvis han tager til England er det no probs. Han kan hurtigt komme hjem, og engelske damer er virkelig (ofte) nasty.

Hun skal sgu et år til USA, så det er et godt spørgsmål. Men det må man jo tage stilling til senere hen. Skal i hvert fald ikke ud og score engelske damer, hvis jeg nu stadigvæk har hende. Det er helt 100% :)

Jeg kan da hurtigt finde en række Page 3 girls, der ikke er noget i vejen med. ;) Det generelle niveau kan jeg dog ikke udtale mig om, da jeg ikke har været i England siden 9. klasse. :T

Uha. Hun render nok med high school quarterbacken. ;) Arg nu skal jeg nok lade være med at ødelægge jeres forhold. :P Jeg kunne bare forestille mig, at det ville være svært i den alder, men jeg ved jo ikke, hvordan I er, det kan sagtens være, at jeres forhold klarer det, hvis I bare sørger for at have Skype begge to. ;)

Man ved aldrig. Nu bor vi jo i samme by, og har meget ens vennekredse, så uanset hvad, så ville vi nok se noget til hinanden når vi kommer hjem. Men gider ikke rigtig bruge tid på at tænke over det, eller snakke med hende om det. Lige nu handler det bare om at nyde hinandens selskab, inden der er afgang. Så kan man vel tage snakken, når der er lidt kortere tid til afrejse! :)

Selvom at England ikke er særlig langt væk, så er det udfordrende nok at flytte dertil. Man skal ikke undervurdere det faktum at al kommunikation skal foregå på et andet sprog og at man skal ud og finde nye bekendtskaber.

Dog er der selvfølgelig også positive ting ved det. Danmark er ikke langt væk og menneskerne er utrolig imødekommende. Derudover hvis man er sports-interesseret, så er der rig mulighed for at se en masse begivenheder, fx Premier League osv. Jeg har selv boet 5 år i England og det var den bedste periode i mit liv.

England er det fedeste ever, især når man som Petur følger med i engelsk fodbold. Jeg havde lige siden folkeskolen drømt om at prøve at bo i England et stykke tid, og da jeg så endelig fik muligheden blev jeg absolut ikke skuffet.

Pints til £1,20, fodboldstadions overalt, snookerborde en mas, dart i tv - verdensklasse.

Dart i TV, pff. 
Jeg har boet i Dublin i et halvt aar snart, jeg er ved at gaa amok over Dart, Snooker og Gaelic Football i TV.
Jeg ledte hele Dublin rundt for at finde et sted der viste Spurs mod Man United 1-3 kampen. Alle steder, og jeg mener alle steder viste de Irland mod Frankrig i Rugby!!!  :t:
Derudover kan Irland varmt anbefales til alle herinde. Fed kultur, gode damer og 30 euro for en tur/retur billet til Liverpool og London med fly.

Der er alt, alt for lidt dart i tv i Danmark, og når der så endelig er noget, er det de falske events.

Vi er enige om rugby, men til gengæld blev jeg også lidt hooked på cricket da jeg boede i England - det var en del federe at se end jeg havde regnet med!

Gud hvor jeg dog håber jeg undgår dage hvor der kun er rugby, dart, og snooker i TV'et. Giv mig noget fodbold, så er jeg tilfreds. Men tak til jer som har delt jeres erfaringer med at bo i England. Det får blot en til at blive endnu mere motiveret.

Prøver lige igen

Jeg kender et par stykker, som har været i USA efter folkeskolen eller har taget et år midt i deres gymnasieuddannelse, hvor de har spillet fodbold på deres respektive High School. Niveauet har ikke været ret højt begge steder, hvor de hurtigt etablerede sig som stjernespillere på deres hold, selvom de ikke ligefrem vil blive betegnet som store talenter herhjemme. Derudover er det ikke ligefrem en sport, som får så meget fokus i skolen, men langt de fleste High Schools med andre sportshold på et vis niveau har også et soccer-hold.

Søgaard har ret. Havde selv dette som krav til alle de High School interviews jeg var til. Og jeg fik at vide at det var intet problem. Stortset alle High Schools har et soccer-hold.

Fedt man  :D

- Tak for jeres hurtige svar.

Så har jeg fået at vide hvor jeg skal bo i det kommende år. Det bliver i Tennessee, i en lille by tæt ved Nashville! :D

Kan så meddele at jeg endte på Grenaa Gymnasium. Ikke noget jeg er utilfreds med. Nu når USA ikke var en mulighed, så så jeg til sidst ikke nogen grund til at gøre det. Hvis jeg skulle tage afsted, så skulle det også have været til land jeg allerhelst ville, og det var jo bare ikke muligt. Måske en anden gang :)

Så har jeg lige fået meddelt, at jeg er 100 % sikker på en plads til USA på high school fra august næste år  :D O0

Efter en lang ansøgningsprocess med både interview, lægeerklæring og engelsk/skole test er det nu dejligt at være sikker. Skal rejse med nonprofit organisationen AFS, og det betyder, at de ikke gør det for af tjene penge i modsætning til fx. EF.

Nu mangler jeg at få en værtsfamilie, men der kan gå lang tid før det sker.

Shit man begynder at glæde sig nu :)

http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-01-22-mor-betalte-dyrt-s%C3%B8ns-ulykkelige-udlandsophold

Læste lige dette, det er jo ikke vildt fedt at høre. Jeg er selv afsted lige nu, og jeg kan på ingen måde nikke genkende til deres situation. Jeg rejser dog heller ikke med EF, men derimod AFS så måske det er derfor. Jeg har i hvert fald det fedeste år nogensinde!

Tænkte, at vi lige kunne få lidt gang i denne gamle tråd. Nogle, der har været afsted, er afsted, skal afsted eller overvejer det? Altså udvekslingsophold. :)

ja jeg overvejer om jeg skal på high school i USA ligesom dig :)

Var det ikke noget med, at du kender nogle derovre?