Titel: A Journey (LLM) Oprettet af: whale 29 Dec 2010, 16:43 [img ]http://img834.imageshack.us/img834/8631/bannerdb.png[/img] [img ]http://img156.imageshack.us/img156/8177/infogo.png[/img] [float=right]SPIL INFO: - FM 2011 Version 11.2.1 - Standard database. - Custom database størrelse (ca. 85.000 spillere) - Spilbare ligaer: Danmark (fra 2. division) England (fra Blue Square Bet N/S) Frankrig (fra CFA) Tyskland (fra 3. division) Italien (fra Serie C2) Portugal (fra 2. division) Skotland (fra 3. division) Spanien (fra 2. division B) [/float]Hermed en lidt anderledes blog fra min side. Det blev for trivielt for mig at vælge et hold fra de største ligaer og vinde et utal af turneringer efter kort tid, så jeg er gået over til LLM. Min interesse for den mere krævende spillestil kan tilskrives Nickmik og hans blog om nordirske Warrenpoint Town (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=28409.0). Skulle der sidde nogen derude, der ikke kender til LLM, vil jeg kort opridse fm-britains LLM regler, som er dem, jeg har valgt at følge. - Der skal spilles med officiel patch og database. - Spillernes præstationer må ikke afsløres, så specifikke beretninger og/eller screenshots er no-go. (Spillerscreenshots med slørede navne kan dog godt komme på tale.) - Ting som taktikker og træningsprogrammer skal man selv udarbejde, og de må ikke uddybes eller på anden måde deles. - Skjulte spillerattributter skal slås til. - Spiller- og personenalesøgning er bandlyst. Alle spillerindkøb skal ske gennem anbefalinger fra scouts og staff signings skal ske via opslag jobcenteret. - Bugs, realismefejl og lignende må ikke udnyttes. Læs evt. mere her (http://www.fm-britain.co.uk/llm). I modsætning til mine tidligere blogs vil jeg ikke bruge ret meget tid på grafik (forvent samme niveau som i denne post). Desuden vil opdateringerne som regel bare være et resumé af den forgange sæson. Altså er bloggen henvendt til typer som mig selv, der fascineres af hårdt arbejde i fodboldens laveste rækker og de fremskridt, der eventuelt måtte ske. Hvis du søger poetiske fodboldromaner om Champions League-finaler og gyldne støvler, bliver du skuffet. [img ]http://img222.imageshack.us/img222/254/karriere.png[/img] Jeg tager rollen som danske Mr. Jensen, en tidligere serie 6-spiller, der endnu ikke har erfaring inden for managerfaget. Spillet starter i Danmark, juni 2010 og jeg står uden job. Mit mål? Vi drømmer vel alle om at træne de helt store klubber, og mit ultimative mål må være at stå i spidsen for favoritklubben F.C. Barcelona. Nej, mine ambitioner fejler ikke noget, men man skal starte et sted, så jeg må søge et job i noget lavere regi... [img ]http://img507.imageshack.us/img507/3254/byen.png[/img] Sæsonen 2010/2011: Marítimo B (Port. 2nd div N) (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29142.msg838895#msg838895) Sæsonen 2011/2012: Sanremese (Ita. Serie C2/A) (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29142.msg840141#msg840141) Sæsonen 2012/2013: Sanremese (Ita. Serie C2/A) (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29142.msg842366#msg842366) Sæsonen 2013/2014: Sanremese (Ita. Serie C2/B) (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=29142.msg843039#msg843039) Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Fernando 29 Dec 2010, 16:47 Har du planer om at nedlægge din anden blog, Whale?
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: whale 29 Dec 2010, 16:49 Citat af: Fernando 29 Dec 2010, 16:47 Har du planer om at nedlægge din anden blog, Whale? Ja, jeg gider slet ikke den type spil mere, desværre. Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Jyden 29 Dec 2010, 16:50 Selvom du siger du ikke vil fokusere på grafik, syntes jeg alligevel den er vanvittig flot (:
Elsker LLM og vil følge med (: Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Woodfarm 29 Dec 2010, 17:03 Spændende! Jeg er selv i gang med samme type spil, hvor jeg først fik job i Vanløse i 2. div. Efter to sæsoner skiftede jeg til Hammarby TFF (en satellitklub til det almindelige Hammarby, som kun må bruge u26-spillere) og dem har jeg nu ført fra den tredjebedste række op til Allsvenskan, hvor jeg er i gang med 3. sæson ;)
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: whale 29 Dec 2010, 17:13 Citat af: Jyden 29 Dec 2010, 16:50 Selvom du siger du ikke vil fokusere på grafik, syntes jeg alligevel den er vanvittig flot (: Elsker LLM og vil følge med (: Jeg siger tak. :) Citat af: Woodfarm 29 Dec 2010, 17:03 Spændende! Jeg er selv i gang med samme type spil, hvor jeg først fik job i Vanløse i 2. div. Efter to sæsoner skiftede jeg til Hammarby TFF (en satellitklub til det almindelige Hammarby, som kun må bruge u26-spillere) og dem har jeg nu ført fra den tredjebedste række op til Allsvenskan, hvor jeg er i gang med 3. sæson ;) Det lyder sgu godt. Skriv noget mere ned og del det med os? ;) Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Chamberlain15 29 Dec 2010, 17:36 Nånå. Endnu en ny blog fra side af. Jeg følger med igen ligesom jeg gjorde ved de sidste 2! :D
KIU! :D Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Nickmik 29 Dec 2010, 17:38 Tak for at nævne min blog. Følger med. Det ser ud til at blive spændende, og selvfølgelig skal man spille efter LLM reglerne. Det kunne være spændende, hvis vores hold kunne møde hinande :)
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: whale 29 Dec 2010, 17:41 Citat af: petur 29 Dec 2010, 17:36 Nånå. Endnu en ny blog fra side af. Jeg følger med igen ligesom jeg gjorde ved de sidste 2! :D KIU! :D Tak. :) Som sagt er jeg færdig med den anden type spil, så nu stopper jeg med at skifte blogs. Jeg regner med, at det her game kommer til at tage lang tid. Citat af: Nickmik 29 Dec 2010, 17:38 Tak for at nævne min blog. Følger med. Det ser ud til at blive spændende, og selvfølgelig skal man spille efter LLM reglerne. Det kunne være spændende, hvis vores hold kunne møde hinande :) Din blog fortjener det. ::) Men du er jo lysår foran mig med The Point, og pt. er jeg ikke fast besluttet på føre et bestemt hold til toppen - kun mig selv. ;D Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Chamberlain15 29 Dec 2010, 17:42 Citat af: whale 29 Dec 2010, 17:41 Tak. :) Som sagt er jeg færdig med den anden type spil, så nu stopper jeg med at skifte blogs. Jeg regner med, at det her game kommer til at tage lang tid. Det forventer jeg dælme også af dig! ;) Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: LukasPodolski 29 Dec 2010, 17:46 Spændende med en LLM blog, læste lidt med på din gamle blog og den var rigtig godt, håber denne bliver lige så god og måske bedre ;) KIU!!
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Seller95 29 Dec 2010, 17:49 Spændende, glæder mig til at høre mere!
KIU :) Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: asj89 29 Dec 2010, 17:54 Det ville være fedt hvis du lige netop valgte at føre en klub til tops. Hvis du pludselig blev manager for FCB, ville charmen fra idéen med LLM forsvinde IMO. :)
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Erzael 29 Dec 2010, 18:34 Fantastisk. Jo flere LLM blogs, desto bedre. Jeg kan ikke få nok at den spiltype. Spil, spil, spil og skriv! Det kan kun gå for langsomt ;)
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Woodfarm 29 Dec 2010, 18:44 Citat af: asj89 29 Dec 2010, 17:54 Det ville være fedt hvis du lige netop valgte at føre en klub til tops. Hvis du pludselig blev manager for FCB, ville charmen fra idéen med LLM forsvinde IMO. :) Der er jeg ikke altid helt enig. På en måde synes jeg det er mere realistisk at bevæge sig opad i hierakiet ved at skifte klub frem for at føre en lille klub til toppen. Hvor tit ser man en manager blive mange år i en klub IRL? Udover Guy Roux i Auxerre osv ;) Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Erzael 29 Dec 2010, 18:46 Jeg må sku være enig med asj i, at det ville være en smule kedeligt at skifte til Barcelona eksempelvis. Altså, umiddelbart ville jeg tror det vil være et meget større kick, at spille med Blablachester fra den laveste engelske række, og føre dem op i Premier League ;)
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: asj89 29 Dec 2010, 19:20 Citat af: Erzael 29 Dec 2010, 18:46 Jeg må sku være enig med asj i, at det ville være en smule kedeligt at skifte til Barcelona eksempelvis. Altså, umiddelbart ville jeg tror det vil være et meget større kick, at spille med Blablachester fra den laveste engelske række, og føre dem op i Premier League ;) Præcis. :)Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: asj89 30 Dec 2010, 00:50 Citat af: whale 29 Dec 2010, 16:43 - Spiller- og personenalesøgning er bandlyst. Alle spillerindkøb skal ske gennem anbefalinger fra scouts og staff signings skal ske via opslag jobcenteret. Det må du have misforstået noget. Det er muligt det er sjovest sådan, men efter de regler du har linket til, er det okay at søge efter personale.Citat af: FM-Britain Staff A note on staff: Ideally, the only way to recruit staff would be through the job centre. However, this doesn’t actually work at all well (some would say at all), so for staff it is ok to use the staff search feature. However, you should attempt to restrict your searches to staff with equal or lesser reputation than yourself (and again try to use the SWYCT rule when deciding how far afield you can extend your search, although for staff this rule can be relaxed in extremis). Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: whale 30 Dec 2010, 11:35 Citat af: asj89 30 Dec 2010, 00:50 Det må du have misforstået noget. Det er muligt det er sjovest sådan, men efter de regler du har linket til, er det okay at søge efter personale. Jeg ved det godt, men som du selv siger, er det sjovest på den anden måde. Så den regel har jeg taget til mig :) Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Guldbrand 30 Dec 2010, 11:43 Citat af: Woodfarm 29 Dec 2010, 18:44 Der er jeg ikke altid helt enig. På en måde synes jeg det er mere realistisk at bevæge sig opad i hierakiet ved at skifte klub frem for at føre en lille klub til toppen. Hvor tit ser man en manager blive mange år i en klub IRL? Udover Guy Roux i Auxerre osv ;) Må sige at jeg enig her.. Syntes vi mangler nogle blogs her på siden, der handler om at føre sig selv til tops, fremfor den klub man vælger fra start.. Til bloggen, så er der ikke andet at sige end at det ser rigtig godt ud. Jeg er normalt ikke til LLM spil, men jeg har lidt på fornemmelsen at denne her kan ændre mit syn på det. Så jeg følger helt klart med ! Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: asj89 30 Dec 2010, 13:34 Citat af: whale 30 Dec 2010, 11:35 Jeg ved det godt, men som du selv siger, er det sjovest på den anden måde. Så den regel har jeg taget til mig :) Nå, okay. :)Titel: A Journey (LLM): Marítimo B Oprettet af: whale 02 Jan 2011, 02:36 [img ]http://img834.imageshack.us/img834/8631/bannerdb.png[/img] [img ]http://img833.imageshack.us/img833/7216/1011z.png[/img] [float=right][img ]http://img52.imageshack.us/img52/9659/logozc.png[/img] Club Sport Marítimo B [/float]Om jobbet:2nd division N (Portugal) Status: Professional Reputation: Local Estimated Value: - Finances: Insecure Der gik kun lidt mere end to uger, før jeg underskrev en kontrakt. Højest overraskende gik turen til den portugisiske ferieø Madeira, hvor Liga Sagres-klubben Marítimo manglede en manager til deres reservehold. Marítimo blev stiftet i 1910 og er i dag et af de portugisiske tophold. Klubben hører hjemme i Cristiano Ronaldos fødeby Funchal og har tidligere opfostret flere klassespillere, heriblandt Real Madrids Pepe og Zenits Danny. Club Sport Marítimo B var et fremragende sted at starte. Holdet betragtes som professionelt og spiller sig i den nordlige del af den portugisiske 2. division, som er opdelt i nord, central og syd. (Klubberne på Madeira er højst sandsynligt i den nordlige liga på grund af en lufthavns placering – jeg ved det dog ikke). Jeg var forberedt på en skrantende økonomi, men alt i alt så det ud til at være et fedt sted at starte. Desværre var der lige et par "men'er". Først og fremmest havde klubben overskreddet lønbudgettet med hele 2.200 € (~16.000 kr.) om måneden. Jeg forsøgte at løse problemet ved kun at have det allermest nødvendige personale ansat samt at komme af med overflødige spillere. Sidstnævnte var umuligt, og da bestyrelsen ikke støttede mig i anmodningen om en ”parent club”, kunne jeg heller ikke låne gratis spillere. Derfor stod jeg med økonomiske problemer og et 100 % forudbestemt spillermateriale, som jeg skulle få det bedste ud af. Nævneværdigt er det, at truppen kun havde én målmand og syv angribere. At være manager for et topholds reserver kan lyde som et kæmpe privilegium mht. spillermaterialet, men restriktioner i ligaen gør B-holdet til et udviklingshold for U23 spillere. Kun to af en kampdags 18 udvalgte spillere må være over 23 år, og kun seks må være udenlandske. Men nok om mit tuderi. Spillernes evner var ganske gode, og jeg måtte bare gå i gang. [img ]http://img252.imageshack.us/img252/442/3xstadion.png[/img] [float=left][img ]http://img190.imageshack.us/img190/9628/madeirakort.png[/img][/float]Sæsonen: Medieprognose: 9. plads (ud af 16. hold) Bestyrelsens forventning: Respektabel placering Min første kamp var en træningskamp mod førsteholdet, og selvom vi var spået minimale chancer og desværre også tabte kampen, viste vi klart bedste figur. Det var dejligt at se, at min taktik allerede lod os spille op mod hold af større kaliber. De resterende træningskampe mod små portugisiske klubber blev alle vundet i overbevisende stil. Ligaen begyndte i starten af september, og det blev langt fra en drømmestart. Åbningskampen endte 2-2, efter vi lukkede et selvmål og straffespark ind, og af de efterfølgende fem kampe tabte vi tre (heraf to nederlag til formodede bundpropper). Men efter denne elendige start vendte jeg skuden og førte klubben til 13 sejre, to uafgjorte og et nederlag i perioden 30. oktober til 27. februar. Holdet spillede fremragende og overraskede mig gang på gang. Den enormt flotte stime betød, at vi inden foråret i en kort periode lå på 2. pladsen og for alvor truede ligaens nr. 1 Vizela. Kun fire point adskilte os på daværende tidspunkt. Desværre bød marts måned på tre nøglekampe mod andre tophold, som vi ikke formåede at vinde. Vizela var derimod suveræne og havde ikke tabt en kamp siden ligastarten i september. Vi måtte indse, at oprykning ikke længere var en mulighed, og til sidst endte vi med at tabe point til bundholdene. Vi endte på en 3. plads, og dermed overraskede jeg både medier og bestyrelsen. Ligastilling (http://img8.imageshack.us/img8/7119/portugueseseconddivisiow.png) Jeg var tilfreds med sæsonens gang, men diverse rygter fik mig alligevel til at overveje min fremtid på Madeira. Jeg var ikke tilfreds med vilkårene, og økonomien så efterhånden dårligere og dårligere ud. En af sæsonens helt store stjerner forlod os efter endt lejeaftale, lønbudgettet gjorde nye lån umulige og da bestyrelsen stadig ikke ville acceptere min anmodning om en ”parent club”, endte jeg med at sige op efter kun et år i Marítimo B. Jeg ville ikke have skylden for at føre klubben i et kæmpe underskud, når jeg ikke kunne få indflydelse på nogen måde. Bedømmelsen af min finansielle kontrol havde allerede taget meget skade, men jeg håbede ikke, at det skræmte alle klubber væk. Jeg havde trods alt været en resultatmæssig succes i Marítimo. Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Lights_out 02 Jan 2011, 10:31 Ser godt ud whale. Jeg har dog et off topic spørgsmål om Marítimo, da jeg selv har prøvet kræfter i denne klub. Jeg stoppede dog hurtigt med dette save på grund af at jeg også skulle styre førsteholdet, kom du ud for det samme?
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: TimE 02 Jan 2011, 11:18 Hvordan kan det være man nogen steder kan spille med et b-hold? Men man kan fx. ikke starter med Bayern Münchens b-hold?
Har det noget at gøre med reglerne om b-hold, hvor nogen ikke må rykke op osv? Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: whale 02 Jan 2011, 12:08 Citat af: Lights_out 02 Jan 2011, 10:31 Ser godt ud whale. Jeg har dog et off topic spørgsmål om Marítimo, da jeg selv har prøvet kræfter i denne klub. Jeg stoppede dog hurtigt med dette save på grund af at jeg også skulle styre førsteholdet, kom du ud for det samme? Nej, det gjorde ikke. Jeg tror også, jeg har en smule for lidt reputation til førsteholdet. ;D Kan det have været en bug? Citat af: TimE 02 Jan 2011, 11:18 Hvordan kan det være man nogen steder kan spille med et b-hold? Men man kan fx. ikke starter med Bayern Münchens b-hold? Har det noget at gøre med reglerne om b-hold, hvor nogen ikke må rykke op osv? Jeg kender faktisk ikke til "reglerne" for det, men jeg er også interesseret i at få det afklaret. O0 Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Marchang 02 Jan 2011, 20:23 Lækker blog!
Jeg følger helt klart med her whale :) Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Erzael 03 Jan 2011, 13:39 Spændende hold du kastede dig ud med i første omgang. Dejligt at du rapportere om en hel sæson, i stedet for at skære det op i bidder. Det kan jeg godt li´ i en LLM blog.
Og så stor cadeau til dit layout. Smukt topbanner, samt headline du har kreeret ;) Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: whale 04 Jan 2011, 15:09 Citat af: Marchang 02 Jan 2011, 20:23 Lækker blog! Jeg følger helt klart med her whale :) Mange tak. Citat af: Erzael 03 Jan 2011, 13:39 Spændende hold du kastede dig ud med i første omgang. Dejligt at du rapportere om en hel sæson, i stedet for at skære det op i bidder. Det kan jeg godt li´ i en LLM blog. Og så stor cadeau til dit layout. Smukt topbanner, samt headline du har kreeret ;) Tak for rosen. Updates med hele sæsoner er nødvendigt, hvis jeg skal kunne holde det kørende, så det er fedt, du synes om det. O0 Edit: En update på vej.. Kommer nok om et par timer. Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Præsidenten 04 Jan 2011, 15:55 Enig med Erzael synes man får en masse med selvom det ikke tager en hel krig at læse :) God blog!
Titel: A Journey (LLM): Sanremese Oprettet af: whale 04 Jan 2011, 16:44 [img ]http://img834.imageshack.us/img834/8631/bannerdb.png[/img] [img ]http://img42.imageshack.us/img42/2160/1112q.png[/img] [float=right][img ]http://img688.imageshack.us/img688/3711/sanremeselogo.png[/img] U.S. Sanremese Calcio 1904 [/float]Om jobbet:Serie C2/A (Italien) Status: Professional Reputation: Local Estimated Value: 55K € (410.000 kr.) Finances: Insecure Månederne gik, men der kom ikke rigtigt nogen interessante jobtilbud. Et par små danske klubber og en enkelt engelsk klub gav mig muligheden for ansættelse, men jeg takkede nej i sidste øjeblik. Ingen af klubberne virkede som noget for mig. Jeg havde foretrukket at få nyt job hurtigt, så jeg kunne nå at rydde op i en trup og få den sammenspillet, men på grund af min kræsenhed sluttede sommerpausen og diverse ligaer gik i gang. Jeg accepterede efterhånden, at mit næste job nok blev at overtage efter en underpræsterende manager. Jeg fik ret. Den 18. november underskrev jeg en kontrakt med den italienske klub Sanremese. Klubben spiller i den nordlige del af Lega Pro Seconda Divisione (Serie C2/A) og var inden sæsonstarten spået en 7. plads af medierne. Under ex-manager Vincenzo Chiarenza var de dog endt på 15. pladsen (ud af 18 hold) efter 13 kampe. Her sagde bestyrelsen stop, fyrede Chiarenza og ansatte mig. Sanremese er den lokale klub i den turistprægede middelhavsby Sanremo, der ligger i det nordvestlige Italien, tæt på grænsen til Frankrig. Oprindeligt blev Sanremese stiftet i 1904, men klubben er siden blevet retableret i både 1987 og 2009 på grund af økonomiske problemer. Det lignede bestemt en interessant udfordring. Bestyrelsen havde ingen forventninger til mig, så hvis jeg bare ikke rykkede ned, kunne jeg højst sandsynlig få lov at fortsætte i klubben næste år. Lønbudgettet var ”kun” overskredet med ca. 1.000 € (7.500 kr.). Det underskud kunne nemt vendes, hvis jeg kunne komme af med et par spillere i januars transfervindue. Det sidste, Sanremese havde brug for, var et månedligt underskud, der gjorde økonomien endnu dårligere. Som skrevet gjorde jeg mig ikke store forventninger til den første sæson i klubben. Jeg måtte prioritere økonomi over resultater, og det var bestyrelsen heldigvis med på. [img ]http://img705.imageshack.us/img705/5674/sanremesebanner.png[/img] Sæsonen: Placering ved overtagelse: 15. plads (ud af 18 hold) Medieprognose: 7. plads Bestyrelsens forventning: Ingen forventning til mig To dage efter min ankomst i Sanremo var første kampdag mod Venezia, og det var ikke til at se, at taktikken var helt ny for spillerne. Min debutkamp blev vundet 4-2, og faktisk tabte vi kun én kamp af de første seks kampe. Vi kom hurtigt ud af playout-zonen (14.-17. plads), og overlevelsen så mere og mere realistisk ud, men desværre blev det sværere i det nye år.[float=left][img ]http://img441.imageshack.us/img441/3130/sanremopostkort.png[/img][/float] Niveauforskellen på holdene i Serie C er stor, og når flere af de store hold kom lige efter hinanden i kampprogrammet, var det svært at holde moralen oppe. Sæsonens sidste halve år var præget af lange perioder uden sejr. Det var dog positivt, at når vi tabte, var det meget sjældent med ret mange mål. Vi kunne godt holde topholdene fra at ødelægge os totalt, men de fik alligevel oftest scoret det ene afgørende mål. Problemet lå i mine øjne i spillermaterialet. Spillerne var generelt ikke gode nok, så jeg håbede på at kunne foretage store udskiftninger til sommer. I januar kom jeg blandt andre af med en aldrende angriber, der fik næsten fire gange så meget løn som mange af de andre stamspillere. Det gav lidt luft til den hårdt trængte økonomi. Fra slutningen af januar til starten af maj vandt vi kun to kampe. De yderligere seks nederlag og syv uafgjorte gjorde, at vi på 12. pladsen lige præcis undgik playout-kampene. Kun 2 point adskilte os fra nr. 14. Ligastilling (http://img828.imageshack.us/img828/2193/italianseriec2ainformat.png) Elendigt halvår – intet mindre. Jeg kan ikke tillade mig at være tilfreds med sæsonafslutningen, men heldigvis får den ingen konsekvenser; vi rykkede ikke ned. Bestyrelsen tror på mine evner og har forlænget min kontrakt, økonomien er i svag bedring og vi har en moderklub til gratis lån af spillere. Desuden er vi kommet af med en masse ubrugelige og/eller dyre spillere, så lønbudgettet har det meget bedre. Jeg håber ikke, jeg skuffer bestyrelsen i de kommende 12 måneder, for det ser efterhånden lyst ud her i Sanremo. Titel: A Journey (LLM): Sanremese #2 Oprettet af: whale 08 Jan 2011, 21:39 [img ]http://img834.imageshack.us/img834/8631/bannerdb.png[/img] [img ]http://img51.imageshack.us/img51/103/1213l.png[/img] [float=right][img ]http://img688.imageshack.us/img688/3711/sanremeselogo.png[/img] Faciliteter: [/float]Sæsonen:Stadium: Comunale (2150 all-seater) Rent: 16K €/year Training facilities: Fairly basic Youth facilities + Academy: Basic Youth recruitment: Basic Medieprognose: 15. plads Bestyrelsens forventning: Placering i midten af tabellen Sidste års katastrofale sæson havde sat sine spor. Som følge af trænerskiftet var klubben løbet ind i et rekordstort underskud på 220.000 € (1.6 mio. kr.), hvilket var næsten halvdelen af omsætningen. Derudover var vores kandidatur til ligaens øverste halvdel væk. Sanremese blev spået til en 15. plads og var dermed blevet en nedrykningskandidat. Selvom økonomien var ret smadret, kunne jeg alligevel forstærke truppen. Efter meget grundige overvejelser fik jeg sorteret alle ”for dyre” spillere fra og udnyttet lønbudgettet optimalt. Der blev hentet intet mindre end 11 spillere til førsteholdet – de fleste direkte til startelleveren. Specielt defensiven blev grundigt forstærket.[float=left][img ]http://img717.imageshack.us/img717/7342/sanremesekid.png[/img][/float] Netop overvægten af kvalitet i det defensive blev kendetegnende for sæsonen. Offensiven var det svage led og derfor scorede vi ikke mange mål. Det betød, at når vi kom foran, forsøgte vi kun at forsvare føringen. Ægte italiensk fodbold med få mål og ”parking the bus”. Det var kedeligt at se på, men det var effektivt. Fra starten af sæsonen var det tydeligt, at vi kunne blande os i toppen. Godt nok tabte vi ofte kampene til de store hold i ligaen (Pro Vercelli, Pergocrema, Valenzana etc.), men udover otte nederlag hev vi 17 sejre og ni uafgjorte hjem. En kamp om førstepladsen blev det ikke til, men vi var hele tiden med i kampen om play-off pladserne. Først i allersidste spillerunde var det en realitet, at vores 60 point var nok til 5. pladsen og dermed skulle vi i playoff-semifinale mod ligaens nummer to; Pergocrema. Første semifinale blev spillet hjemme i Sanremo og det startede perfekt med et 1-0 mål efter kun 8 minuter. Kampen var fuldstændig lige og ingen af holdene havde store chancer, men i 2. halvleg fik Pergocrema udlignet. Desværre blev det ikke kun til ét udebanemål, for kort før tid scorede de til 1-2. Returopgøret blev spillet en uge senere og var en nærmest umulig opgave. At vi ragede en masse gule kort til os og fik en angriber udvist efter 60 minutter gjorde det kun sværere. Kampen endte 0-0 og Pergocrema gik videre til finalen, hvor Valenzana (heldigvis) smadrede dem med 7-1 samlet. Ligastilling (http://img211.imageshack.us/img211/2193/italianseriec2ainformat.png) Oprykningen var tæt på, men glippede til sidst. Realistisk set var det måske ikke så slemt, for holdet er slet ikke godt nok til Serie C1 endnu. Jeg vil foretrække at vente lidt, så vi kan overleve en oprykning eller i det mindste gøre et godt forsøg. Bestyrelsen var henrykt over vores flotte placering, der i høj grad kan tilskrives sommerens nye signings. Jeg har forlænget kontrakten med endnu et år og jeg håber, vi kan gå hele vejen i den kommende sæson. [img ]http://img529.imageshack.us/img529/5408/sanremesetackling.png[/img] Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Marchang 09 Jan 2011, 01:11 God update! meget spændende må man sige. Ærgeligt at du missede oprykningen, men måske meget godt i længden som du selv siger. Ser frem til hvad der sker af spændende ting næste sæson :)
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: PyRm8 09 Jan 2011, 13:34 Rigtig god læsning! Synes dine updates er lige tilpas og at du så gennemgå en hel sæson af gangen synes jeg fungere fint! Dit layout er også nice! :-)
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: whale 09 Jan 2011, 16:13 Tak, tak. Fedt med læsere og kommentarer. O0
Næste sæson er spillet færdig og der kommer nok en update i aften. :) Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Præsidenten 09 Jan 2011, 16:30 Glæder mig til den næste update! Synes virkelig godt om at du skriver om en sæson pr update bare en skam de så kommer lidt sjældnere ;)
Titel: A Journey (LLM): Sanremese #3 Oprettet af: whale 10 Jan 2011, 01:11 [img ]http://img834.imageshack.us/img834/8631/bannerdb.png[/img] [img ]http://img209.imageshack.us/img209/986/1314.png[/img] [float=right][img ]http://img143.imageshack.us/img143/9571/fejring.png[/img][/float] Sæsonen: Medieprognose: 10. plads Bestyrelsens forventning: Placering i midten af tabellen [float=left][img ]http://img218.imageshack.us/img218/2690/lolkuw.png[/img][/float] Af uforklarlige årsager befandt vi os efter sommerpausen i Serie C2/B. Jeg aner ikke, om jeg blev offer for en FM-bug eller om Sanremese i virkeligheden skifter til B-sektionen, der dækker det centrale og nordlige Italien, men de nye modstandere var en spændende udfordring. Endnu et år var gået og lønbudgettet var forbedret, så vi kunne igen forstærke truppen. Ti nye forstærkninger kom til Sanremo og de var lige præcis, hvad vi havde brug for. Efter at holdet var endt på 6. pladsen og nu var blevet forstærket yderligere, turde jeg satse mere offensivt og det gav bonus. Vores spil var tydeligt blevet bedre end sidste år, hvor vi ikke scorede mange mål (hele 20 mål mindre end de andre i playoff spillet.) Spillerne tog straks den offensive spillestil til sig og det var faktisk som at se et helt andet hold spille. Vi lagde godt ud, hentede en masse point og var en del af topkampen lige fra start. I starten af december lå vi på 2. pladsen med 28 point; otte sejre, fire uafgjorte og fire nederlag. På daværende tidspunkt var vi tre hold, der konkurrerede om førstepladsen og kampen var meget tæt. Giulianova og Gubbio lå henholdsvis 2 point under og over os, mens de resterende hold ikke virkede direkte truende. Måske var vi truet af Giulianova og Gubbio i sæsonens første fire måneder, men i årets sidste måned fik jeg skabt en fuldstændig vanvittig Sanremese-maskine, der ødelagde alt på dens vej. Havde nogen fortalt mig, at vi ville rykke op i denne sæson, havde jeg måske troet på det, men jeg havde aldrig troet på, at sæsonens sidste seks måneder ville gå, som de gjorde. Fra d. 15. december manglede vi 18 kampe. Af de 18 kampe vandt vi 16(!) og fik to uafgjorte. Målscoren for disse kampe lød på imponerende 40-4. Fra 1. marts vandt vi de resterende kampe indtil sæsonafslutningen i maj – også selvom førstepladsen og oprykningen allerede var sikret sidst i april. Vi sluttede sæsonen af med at smadre ligaens nummer to, Giulianova, 4-0 og endte med et forspring på 14 point. Inden spillerne fik lov at gå på velfortjent ferie, skulle den Italienske C2 Super Cup overstås. Her ventede Alto Adige og Brindisi (C2/A og C2/C’s nummer et). Oven på en sejrsstime på 10 kampe kørte vi let og elegant over begge hold og jeg sikrede dermed endnu et trofæ til klubben. Ligastilling (http://img140.imageshack.us/img140/9872/italianseriec2binformat.png) Yes! Endelig succes i Sanremo. I næsten latterligt overbevisende stil fik vi sikret oprykning og skal dermed spille i Serie C1 næste år. Selvom vi havde spillet offensivt, lukkede vi kun 17 mål ind i 34 kampe. Det glæder mig meget, for enhver manager ved, at en stærk defensiv er nøgleordet for at overleve en oprykning til en stærkere liga. Den overlegne defensive præstation gav plads i ”Årets Hold” til min målmand, begge mine backs og en af mine centrale forsvarere. Derudover vandt jeg ”Årets Manager” og Sanremese blev årets mest overpræsterende hold. En angriber, jeg hentede på fri transfer, blev årets signing. Førstepladsen i C2/B gav os 80.000 € (næsten 600.000 kr.) i præmiepenge. Behøver jeg at sige, at jeg er glad for at være i Sanremo? [img ]http://img140.imageshack.us/img140/9579/sejr.png[/img] Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Quagmire 10 Jan 2011, 01:43 Hvilken dejlig sæson :) Bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå efter oprykning. Jah, jeg følger helt klart med.
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: whale 10 Jan 2011, 01:50 Citat af: Quagmire 10 Jan 2011, 01:43 Hvilken dejlig sæson :) Bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå efter oprykning. Jah, jeg følger helt klart med. Ja, det var sgu en fed oplevelse. Når et LLM-eventyr kører som det skal, så er det ubeskriveligt fedt. I slutningen af sæsonen var mit ansigtsudtryk nok magen til Sanremese-maskottens. ":D" Godt du følger med. :) Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: mikk1446 10 Jan 2011, 08:54 Dine updates er glimrende sat op. Har fulgt nogle af de andre blogs, og synes den her er bedst - måske fordi jeg selv er LLM fan.
Helt klart en af de bedste blogs på siden i øjeblikket. Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Philips 10 Jan 2011, 09:54 Fed blog skifter du så hold nu eller tager du en sæson mere i Sanremese
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Alfster 10 Jan 2011, 11:03 Super resultater.. Mon der snart står Serie B på tapettet eller hvad er planerne.. Bliver du i klubben og prøver at få dem i Serie A eller hur.
LLM Styrer... Ser frem til mere.. Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: PyRm8 10 Jan 2011, 12:02 Tillykke med oprykningen! Glæder mig til at høre om hvordan du klare den i Serie C1 :-)
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: whale 10 Jan 2011, 14:09 Mange tak for kommentarerne. Som det ser ud nu, bliver jeg i klubben i næste sæson og måske flere. Jeg må indrømme, at Sanremese er blevet en del af mit klubhjerte og jeg er vist ikke kendt nok til, at en anden klub "approacher" mig. Økonomien er stadig ikke god, men jeg ser det som en interessant udfordring at få det vendt. Mere om klubbens fremgang i næste update. :)
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Thebarber 10 Jan 2011, 14:46 Citat af: whale 10 Jan 2011, 14:09 Mange tak for kommentarerne. Som det ser ud nu, bliver jeg i klubben i næste sæson og måske flere. Jeg må indrømme, at Sanremese er blevet en del af mit klubhjerte og jeg er vist ikke kendt nok til, at en anden klub "approacher" mig. Økonomien er stadig ikke god, men jeg ser det som en interessant udfordring at få det vendt. Mere om klubbens fremgang i næste update. :) Jeg kender godt følelsen, jeg har det selv med Luton som jeg har ført op i npower Championship. Men nok om det, rigtig lækker blog, lækker grafik, og det er faktisk utrolig dejlige updates fordi du ikke laver 12 updates på en sæson, så du når meget længere ind og man kan se dig skabe noget. Jeg følger med, med din Hercules blog og nu denne, er du langsomt ved at blive min ynglings blogger! KIU O0 ^-^ Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: TheHansibush 10 Jan 2011, 15:11 God blog og gode resultater O0
Ser frem til det videre forløb :) Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: Philips 12 Jan 2011, 10:54 hvorfor har du slettet din bruger???
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: The_Gerrard 13 Jan 2011, 20:41 Vil også gerne vide hvad der er sket med Whales bruger?
Titel: Sv: A Journey (LLM) Oprettet af: asj89 15 Jan 2011, 11:02 Vi vil have mere af bloggen whale! :'(
|