Print Side - The difference

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sne_landskab.png[/img]

Prolog|15. januar 2009

Sneen faldt lydløst fra en betongrå himmel, der kun kort blev oplyst af billygternes skær. I takt med at sneen dalede ned, lagde den sig som et blødt, hvidt tæppe på grene, buske og græsstrå. Som en visuel påmindelse om, at ikke alting er, hvad det udgiver sig for. Faktisk meget lidt. Men denne naturens forklædning holder ikke evigt, og inden længe har græsset generobret herredømmet igen. For så sammen med træernes brune bark at indgå i jordens palet af brune, grønne, grå og hvide nuancer.

Tusmørket havde forlængst lagt sig over husene. En let, luftig vind blæste igennem hans hår, da han satte sig ned. En lille flok mennesker kom gående igennem sneen. De lo og snakkede, lykkeligt uvidende om hans tilstedeværelse og alt, hvad der gik ham på. Han så dem komme. Han fulgte dem med øjnene, indtil de forsvandt ind ad en mørk port, der førte dem indtil en af byens snævre gader. Længe efter de var forsvundet, kunne han stadig høre dem le. Det fyldte ham med en vemodig glæde. Det her var hans hjem, sagde en stemme i hans hoved.

Han sad længe og stirrede ud i mørket. Det var blevet nat og mørkets sorte væsen smøg sig mellem husene. Til sidst rejste han sig, og sukkede stille. Sukket blev hængende i luften, mens han gik bort og lysene i husene bag ham slukkedes. Byen lå helt stille på alle sider af bakketoppen. Og dog. Stille var den aldrig. Åndende af liv. Hans levende by. Den by der skulle tilbage til toppen. Toppen af virkeligheden. Helt derop hvor man bliver respekteret. Det var hans ansvar. Han var nød til at gøre forskellen.

*****

Some believe that life is a mystery
Some believe that psychology has a theoretical framework for the brain
Some believe that if you know that exactly framework, you can feel a difference
And some believe that you most make the difference

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/PaulTrollope.png[/img]

Af James Johnson|1.Juli 2010

Overraskende trænerrokade hos The Rams
Klokken 11.00 kom meddelelsen. Den 44-årige englænder Nigel Clough har sagt sit job op i traditionsklubben Derby County, der for øjeblikket frister en tilværelse i den 2. bedste engelske række, Football League Championship. Det skulle eftersigende være ledelsens manglende lyst til at investere i nye spillere, der skulle være grunden til den overraskende opsigelse. Hverken Clough eller klubben har dog villet bekræfte disse oplysninger.

En endnu mere overraskende nyhed var dog, at allerede få timer afskedigelsen af Nigel Clough, var man i Derby klar til at præsentere en ny træner. Dette skete på et storstillet pressemøde. Efter en lang tale, fra bestyrelsesformanden Andy Appleby, omhandlende situationen med Clough, nåede man endelig frem til det som alle ventede på. Den nye træner skulle præsenteres.

Noget overraskende har Derby County valgt at hyre den 35-årige waliser, Paul Trollope. Trollope kommer fra en stilling i Bristol Rovers, som han har ført frem til uventet succes. Derfor mente man i bestyrelsen, at han var klar til at få chancen i en bedre række. Noget som hovedpersonen selv, var meget glad for;

”Jeg var urolig glad for mit job i Bristol, men da Derby meldte sig interesseret, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle tage imod udfordringen. Derby er en stor klub med en stor historie, og klubben fortjener at komme tilbage til toppen af engelsk fodbold, og det håber jeg, at jeg kan være med til at gøre. Jeg står sammen med resten af Derby County overfor en svær udfordring, men jeg har en stor tiltro til at mine spillere kan overkomme denne udfordring"

Selvom fansene er spændte på hvad fremtiden bringer med Trollope, er de fleste stadigvæk noget skeptiske overfor waliseren. Hvorfor har man valgt at satse på en så ung og næsten uprøvet træner, når man har så høje ambitioner? Burde man ikke have valgt et mere sikkert kort, hvor man ved hvad man har, og som har prøvet at stå i spidsen for et stort hold før? Andy Appleby sagde i dag følgende ved præsentationen:

”Det kommer måske bag på nogle, at vi har valgt at ansætte Paul. Men vi er meget sikre på, at dette er det helt rigtige valg. Han har alle de kompetencer vi søger, og med et stort kendskab indenfor både den engelske såvel som den Walisiske fodboldverden, er vi sikre på at han kan føre klubben videre. Han står for en spændende fodboldfilosofi, og vi forventer os meget af ham. Vi mener derudover at han er I fuld overensstemmelse med de ambitioner vi har sat os, og Paul er mindst lige så ambitiøs for klubben som ledelsen er.”

Derby starter deres forberedelse til næste sæson, om få dage når de drager på en firedags tur til Østrig, for at få spillet holdet sammen. Derby County har hele syv venskabskampe inden det går løs i The Championship, hvor The Rams gæster Reading i første runde.

*****

[img width=105 height=105]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/645.png[/img]

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/TheRams.png[/img]

Første kapitel|3. juli 2009
Musikken strømmede livligt ud af bilens nedrullede vinduer. Tonerne dansede omkring hans ører, mens den varme sommervind kærtegnede hans ansigt. Langsomt kiggede han ud af vinduet, og så på træerne som kom susende forbi. Det samlede sig til en stor masse, som hurtigt bevægede sig forbi hans synsfelt. Tankerne for igennem hans hoved, mens han kørte her, - på vej mod hans nye job.

Bilen trillede langsomt ind på parkeringspladsen. Han samlede sin laptop op fra bagsædet, og gik med bestemte skridt hen imod Pride Park. Hurtigt åbnede han døren og kiggede sig lidt rundt i receptionen. Receptionisten kom ham hurtigt i møde, og førte ham igennem lange mørke korridorer, der tydeligt trængte til noget lyst maling. Efter et par minutters gang, ankom de til kontoret hvor der med store tydelige bogstaver stod Paul Trollope. Han mærkede langsomt hvordan stoltheden pumpede rundt i hans blod.

Receptionisten lukkede døren efter sig, og lod ham alene i sit nye kontor. Han kiggede sig lidt omkring, og noterede sig at der skulle nogle billeder ind, hvis han skulle kunne holde til at arbejde her. Hurtigt fandt han sin laptop frem, og stillede den på bordet. Den tændte kvikt op, og han tilkoblede den til internettet så han kunne tjekke sine mails. Knapt havde den gjort det, før der poppede en vigtig mail ind i indbakken.

Citat:

Sendt: 3. juli 2010
Tid: 14.48
Fra: Andy Appleby
Til: Poul Jonathan Trollope
Emne: Forventninger og Budget

Kære Poul

Vi i bestyrelsen er rigtig glade for, at byde dig velkommen her på Pride Park. Vi er sikre på at alle i og omkring klubben er klar til at tage positivt imod dig. Vi har fuld tiltro til at du kan føre klubben frem til de mål, som vi i fællesskab satte. Vi forventer at holdet ender på en sikker midterplacering i år, kæmper med om playoffpladserne næste år og rykker op senest i tredjesæson. Vores mere langsigtede mål går på, at være et fast midterhold i Premier League om fem år, samt være tilbage i Europa om ti år.

Vi har fundet 1,5 mio kr. til transfermarkedet og 1,45 mio./uge i lønbudget, frem til at sikre disse mål. Vi kan ikke skaffe flere penge ligenu, med klubbens økonomiske situation i mente, men du er velkommen til at skille dig af med spillere eller personale og derved skaffe nogle penge.

Hvis du har brug for at diskutere noget, er du velkommen til at skrive tilbage eller kigge ind på mit kontor.

Venlig hilsen,
Andy Appleby

*****

Skydækket udenfor træk sig langsomt sammen. Blev langsomt tættere. Langsomt mørkere. Stearinlyset i hans hånd kastede sit ensomme lys ud i lejligheden. Tillader skyggerne at vokse. Vokse sig store. Han læner sig op ad rudens modbydelige kulde. Lukker langsomt øjnene og falder hen. Mens han mærker stormen komme nærmere for hvert hjerteslag. Det er bare et spørgsmål om tid. Hans dyrebare tid.

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Pride_park.png[/img]

Af James Johnson|24.Juli 2010

Derby præsenterer samarbejde med Arsenal, samt fire nye ansigter i truppen
Ved et stort pressemøde, tidligere i dag her på Pride Park, kunne Andy Appleby og Peter Hill-Wood præsentere et nyt samarbejde imellem Arsenal og Derby. Aftalen indebærer at Arsenal kan sende spillere på lån til Derby. Derby er ikke tvunget til at bruge spilleren, men slipper for at betale lønnen. Ydermere har Arsenal nu også sikret sig en førstekøbsret på spillere fra Derby County. Samtidig skal der spilles en venskabskamp på Pride Park hvert år, hvor alle indtægter går til The Rams.
[float=right]
[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Frimpong.png[/img]
[/float]
Begge formænd var efter offentliggørelsen yderst positive og glade for den nye aftale, som de mente kunne være med til at styrke begge klubber. Specielt Appleby virkede yderst glad og stolt for sin aftale, og gik smilende rundt blandt journalisterne, hvor han gavmildt gav interviews omhandlende den nye aftale. Her er hvad han fortalte os, da vi fangede ham.

”Vi (Derby County red.) er utrolig glade for den aftale som er kommet på plads med Arsenal, og er sikre på at den vil være med til at løfte os som klub. De spillere som vi får mulighed for at låne i Arsenal, uden omkostninger, vil uden tvivl komme til at styrke vores trup. Derved får vi lettere ved at opfylde vores målsætninger her og nu, men også i fremtiden.”

Efter aftalen var blevet præsenteret overtog The Rams træner, Poul Trollope, ordet og præsenterede fire nye ansigter i The Rams trup. Der tale om fire spillere fra Premier league klubber, som Derby har lejet resten af sæsonen. Den første spiller kommer fra selvsamme Arsenal, og skulle eftersigende være et stort engelsk midtbane talent. Emmanuel Frimpong er navnet og den fysisk stærke englænder med ghanesiske rødder, er blevet hentet som backup til midtbanen.

Næste spiller der blev sikret, kommer fra Newcarstle og har en fortid i Southampton. Nile Ranger er en lynhurtig og adræt angriber, der kommer til at være en giftig joker at smide ind i tætte kampe. Hvor han med sin hurtighed kommer til at jage en skræk i livet, hos alle forsvarsspillere i The Championship. Han kommer først og fremmest til at være backup, men kan sagtens spille sig til en fast plads på holdet.

Den tredje spiller er kendt som et af Englands største forsvarstalenter, og kommer fra talentfabrikken West Ham. Her kom han i overskud, og det var man ikke sen til at udnytte i Derby. Derfor spiller Jordan Spence nu i forsvaret hos The Rams. Den markeringsstærke englænder kommer til at glide ind i midterforsvaret, hvor han skal være med til at stabilisere et noget usikkert Derby forsvar.

Fjerde og sidste indkøb kommer ligesom de tre andre på en lejekontrakt. Seamus Coleman fra Everton blev vurderet for ung til en startplads i verdens bedste liga, og blev derfor lejet ud til The Rams. I Derby kommer den driblestærke back, til at konkurrere med holdets store stjerne, Shaun Barker, om spilletid, men med det tætte program i mente, skal han nok komme til at spille flere kampe end som så.

*****

[img width=105 height=105]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/645.png[/img]

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Topbanner_2.png[/img]

Andet kapitel|29. juli 2009
Spændingen, viljen og adrenalinen pumpede rundt i kroppen på ham, mens han satte dåsen med cola til munden. Sveden dryppede stadig ned af ryggen på ham, og fik den i forvejen tæt-siddende trøje til at klistre til kroppen, som var den malet på. Sekundet forinden havde han næsten febrilsk tonset rundt på banen, for at vise dem den vilje, han ville have frem. Længe havde han stået og kigget på, mens han lod vreden få fuld udløb i hans indre. De var nød til at vise den glødende lidenskab, der var vigtigere end noget. Hvis de ikke kunne finde den frem til træning, hvornår skulle de så kunne?

Han vidste at dette var hans første rigtige prøve, og at han var nød til at give sig fuldt ud for at vinde respekten. Den glødende respekt han havde nydt i Bristol. Han overvejede et kort øjeblik at droppe Derby. Droppe hans fremtid, og bare tage tilbage til det ufarlige. Men han var nød til at blive. Nød til at kæmpe. Hans spillere stod lidt og kiggede på ham, mens han drak det sidste indhold i dåsen. De stod med en blanding af respekt og undren i øjnene.

Den pludselige indskydelse så ud til at virke, da de efter den korte pause, genoptog den hårde træning. Deres præstationer steg voldsomt, og alle gav nu det ypperste for at bevise at de krævede en plads på holdet. Det var den vildskab og vilje han ville have ind på holdet, og endelig så det ud til at spillerne havde forstået hvad han havde prøvet at forklare. Pasningerne sad i skabet, afslutningerne var perfekte og tacklinger hårde og præcise, uden at blive voldelige.

Han forlod smilende banen, og overlod træningen til sin nye assistent John Metgod. Den våde trøje klæbede til hans krop og han begyndte at mørke kulden omfarme ham. Da han nåede op til sit kontor tog han den gennemblødte trøje af, fandt en tør frem, inden han satte sig bag skrivebordet og tog en dyb indånding. Den friske ilt bredte sig i hans lunger, og fjernede langsomt men effektivt den smerte og fortvivlelse der havde været i hans krop. Han var klar. Klar til at skabe forskellen.

*****

"And for all you know
This could be
The difference between what you need
And what you wanna be"

Citat af: -RVM- 09 Dec 2010, 22:42

Selvom det er meget tidligt, vil jeg allerede gerne nu betegne dette som den bedste blog jeg nogensinde har læst herinde. Hvor det vildt! Alt er som det skal være, historien er god og fangende og kan især godt lide at du varierer i synsvinkel fra update til update så det ikke bliver det samme hver eneste gang. I sær de updates fra managerens synsvinkel er fantastisk!
Alt det andet som grafik og opsætning osv sidder også lige i skabet, nu glæder jeg mig bare til at høre om hvordan din sæson går O0

Mange tak for de meget flotte ord -RVM-. Jeg kan godt love dig at updatesne kommer til at være den samme slags hele tiden, da jeg så går død i at skrive det. Igen tak for de flotte ord. Jeg håber du vil læse med videre :)

Citat af: The Red 09 Dec 2010, 22:53

Jeg er sku imponereret Krile!

Det niveau du ligger for dagen i den her blog indtil videre, er virkelig beundringsværdigt. Jeg har efterhånden læst en del af dine blogs, og syntes det er fedt at se den udvikling du har gennemgået. Du har altid skrevet godt, bevares, men du er blevet ufattelig god til det malende og beskrivende skriftsprog, som er så svært at mestre. Du formår virkelig at fange dine læsere, og holde fast i dem.
Med dig tilbage med en blog er der kommet en hård konkurrent til os andre bloggere! :)

Glæder mig meget til at læse mere fra dit tastatur i den her blog! :)

Mange mange tak for den flotte kommentar. Det er altid dejligt at få ros, men det luner lidt mere, når det kommer fra en så god blogger som dig. Jeg vil forsøge at holde niveauet højt i de, forhåbentlig mange, kommende updates. :)

Til interreserede kan jeg fortælle at jeg ikke har tid til at ligge en update op idag, men jeg regner med at smide en eller to op imorgen :)

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Pride_park.png[/img]

Af James Johnson| 24. August 2010

Status quo. Det er hvad man næsten kan tale om. De ellers så flittigt benyttede svingdøre, blev forholdt på det absolutte minimum under dette års transfervindue i Derby, og har det har resulteret, at Poul Trollope kun har sat gang i disse en enkelt gang indtil videre i dette transfervindue.

Silly Season er som altid både elsket og frygtet af både klubber og af fans. Det er her en klub kan vise sine ambitioner med et stjerneindkøb, men det er også her klubber kan vise mangel på samme, hvis man i sidste øjeblik kikser en ventet transfer. For de fleste ender det godt, men for andre ender det skidt. Skidt i den forstand, at man får en masse skuffede fans, der måske går med indtryk af at man intet har gjort for at forstærke sig. Omvendt kan det være gået så godt, at selv de mest pessimistiske fans bliver overbevist om klubbens intensioner. Klubberne ender med at blive hadet eller elsket. Sådan er Silly Season.

Det var sagt med det samme at waliseren fandt Derby-truppen aldeles komplet, og herfra kunne man jo så let som ingenting, tolke den stilstand der stod for døren. Men et enkelt indkøb til førsteholdet, er det det dog blevet til, udover de fire spillere som blev hentet ind på lejekontrakter. Den tidligere Heracles og Helmond Sport-spiller, Marc Höcher, slår nu sine folder for den engelske klub, og det efter en handel der eftersigende blot skulle have kostet Derby en halv million kroner. Den diblestærke højrefløj er formentlig sikret en startplads på holdet, da man er noget svagt besat på denne position.

Filosofien om, at når der kommer nogen til må andre forlade klubben, kommer i denne omgang til at holde stik. Det er nemlig lykkes for otte ungdomsspillere at løsrive sig fra den engelske klub, og er i stedet rejst ud på jagt efter den spilletid, de ikke kunne finde i Derby. Disse lejekontrakter skulle eftersigende tjene udgifterne ved købet af Höcher ind igen, bare ved sparede lønkroner.

Til sidst har Poul Trollope sikret Derby County, to fremtidige spillere på førsteholdet. Her er der tale om de to ungdomsspillere Moses Barnett og Gaël Nlundulu. Begge kommer på en fri transfer, fra store klubber, hvor de mærkeligt nok, ikke har fået forlænget deres kontrakter med henholdsvis Everton og Portsmouth. I Derby kommer de til at starte som reservespillere, men man håber på, at de i fremtiden kan komme til at spille på klubbens førstehold.

*****

[img width=105 height=105]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/645.png[/img]

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Topbanner.png[/img]

Tredje kapitel|3. September 2010
Som han stod der, gennemvædet af sved, efter en af sensommerens kolde aftner, kunne han ikke holde smilet tilbage. Alle var på hjem, men han var ikke helt klar. Ikke endnu. Han følte han havde præsteret noget. Noget større end forventet. I virkeligheden var det blot et bump på klubbens vej mod toppen – men for ham følte det som de første spæde skridt. At stå med pokalen havde været drømmen, men han havde været i tvivl lige siden han så modstanderens navn blive trukket op af bowlen. Som en tåget vinter morgen, havde han været uvis om sit holds styrke. Birmingham skulle besejres, men kunne de det?

Efter enogtyve nervepirrende minutter havde han dog ladet tvivlen lægge, og ladet euforien overtage ham. Ladet den boble rundt i blodet og mærke hvordan smilet ikke længere kunne holdes tilbage. Det var hans spanske lejesvend, der havde været i kontakt med de højere magter, og så var Premier League holdet blevet reduceret til statister – modsat af hvad resten af verden, og egentligt også ham selv, havde forventet. Et kvarter senere bragte hans engelske forsvarstalent, ikke blot håbet op på et nyt stadie, men bragte også en vished så klar som det pureste guld. For første gang, siden han stod der, ansigt til ansigt med udfordringen, syntes han orkanen havde aftaget i styrke, og at byen, klubben samt målet lyste mere klart end nogensinde før.

Han havde fulgt med på sidelinjen, da klubben sejlede ned ad den destruktive allé, der havde bragt skibet ud af kurs. Helt derud hvor det var på vej til at synke. På vej til at forsvinde fra havoverfladen. Forsvinde til et liv langt under dets værdighed. Selvom skyerne nu lettede og uvejret lysnede, havde det ikke været smertefrit. Der var stadig lang vej endnu. Måske var det også derfor han ikke blev overrasket, da favoritterne fik reduceret, og hjemmepublikum fandt gejsten og glæden ved spillet frem igen.

Selvom han godt var klar over fansene stod bag klubben, stod bag ham, til en vis grad, og stod bag holdet. Følte han sig alligevel benovet over at stå overfor de medrejsende fans, der tiljublede deres helte, efter dommerens sidste fløjt. Den spænding der havde været under opsejling, var forsvundet som dug for sommersolen, efter hans engelske angriber havde sat realiteterne på plads i overtiden. Han følte sig ikke mægtig, men noget der nærmede det. Han havde endelig betalt lidt tilbage til de fans, som glædeligt mødte op ved hver eneste kamp. Endelig havde de. Deres fans, noget at være stolte af. Noget de kunne fejre, efter alle disse år.

Efterhånden som bladene faldt ned fra træerne og lod de nøgne træer stå tilbage, blot beskyttet af bark, følte han en sidste gang den uskyldige sommerbrise varme ham. Som hans stod der, skævende op mod den mørke sensommeraften følte han sig tilfreds. Faktisk mere end tilfreds. Alt var jo gået som håbet. Faktisk var det gået bedre end håbet. De havde gjort forskellen.

*****

Ligacup 2. runde
Birmingham vs. Derby County
0:1 Alberto Bueno - 21. min.
0:2 Jordan Spence - 36. min.
1:2 Barry Ferguson - 90+1
1:3 Nile Ranger - 90 + 3

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/TheRams-1.png[/img]

Af James Johnson| 1. september 2010

TRUPPEN
Her få dage inde i den nye sæson, har vi valgt at bringe en anerlyse af de forskellige trupper i The Championship og idag er turen kommet til Derby. Deres trup er blevet gransket og drejet af James Johnson, som her kommer med sin vurdering af The Rams.

MÅLMÆND
Stephen Bywater - Mats Mørch
Målmandspositionen er måske klubbens allersvageste position, i hvert fald hvis man kigger på bredden. Her er kun to målmænd, hvoraf den ene bare er sytten år. Den klare og indtil videre urørte etter i buret, er Stephen Bywater. Englænderen har vist sig loyal overfor Derby i de seneste mange sæsoner, og meget tyder på, at den refleksstærke keeper kunne tage mindst et årti mere, som sidste skanse. Som andet valg har man den unge nordmand Mats Mørch, på bare sytten år. Han kom til klubben lige før Trollope kom til klubben, og det er usikkert om waliseren selv ville have købt ham. Han er dog klubbens eneste reservemålmand, og derfor bliver man nød til at holde på ham indtil man finder noget bedre.

FORSVARET
Russel Anderson - Dean Leacock - Jordan Spence - Moses Barnett - Shaun Barker - Jake Buxton - John Breyford - Seamus Coleman - Gareth Roberts
Førstevalget i den bagerste kæde virker næsten ligeså sikkert, som valget af målmanden gør det. Shaun Barker er den helt store stjerne, og sammen med Jordan Spence udgør han et stærkt midterforsvar. Når man så samtidig har lejemanden Seamus Coleman på den ene back, godt hjulpet af Gareth Roberts på den anden, findes der næppe et meget stærkere forsvar i The Championship. Det eneste negative ved dette forsvar er dog, at man mister halvdelen af det efter sæsonen. Umiddelbart virker centralforsvareren, Russel Anderson, slet ikke stærk nok, til at kunne slå hverken Spence eller Barker af posten. Til hans held, kan det måske komme til hans fordel, at Spencer, muligvis forsvinder efter sæsonen. Leacock, Buxton, Moses og Brayford er alle reservespillere, men har alle niveau til at spille en kamp eller to i The Championship.

MIDTBANEN
Miles Addison - Robbie Savage - James Bailey - Emmanuel Frimpong - Paul Green - Marc Höcher - Stephen Pearson - David Martin - Tomasz Cywka - Gaël Nlundulu - Kris Commens
Der spekuleres stærkt i hvordan Louis Nott, har tænkt sig at benytte nyindkøbet Marc Höcher. Umiddelbart kunne indkøbet indikere på, at han har tænkt sig at spille mere bredt, end man ellers har været vandt til at se Derby spille. Hvis han gør det, er han næsten selvskrevet til den ene fløj. Miles Addison er en meget oplagt kandidat til den defensive midtbane. Et job som han normalt klarer til perfektion hver gang. Sammen med Paul Green eller Frimpong, danner han en fantastisk centralmidtbane. På den tilbageværende kant kan der vælges mellem flere prominente navne, såsom Commens og Martin. Det tyder dog på, at det bliver skotten der trækker det længste strå her.

ANGRIBERNE
Chris Porter - Nile Ranger - Alberto Bueno
Det er langt fra det bredeste angreb i verdenen, og det er måske her, holdet er mest svækket. Hvis skader kommer på det forkerte tidspunkt, kan det for alvor give problemer. Men i sådanne tilfælde, har man yderligere nogle folk, som Cywka og Commens, der sagtens kan tage en kamp eller to i angrebets tegn. Umiddelbart forventes det, at Paul Trollope vil bruge Spanieren, Alberto Bueno, helt på toppen, så han med sine tekniske færdigheder, kan skabe usikkerhed i modstandernes forsvar. Alt i mens det forventes, at den hurtige englænder, Nile Ranger, tager pladsen ved siden af Bueno. Tredjemanden, Chris Porter, er næsten selvskrevet til en plads på bænken, som den eneste tilbageværende angriber. men er samtidig en aspirant til begge positioner, og hvis uheldet skulle være ude, så er han klart en mand med evnerne til at kunne tage over.

*****

Startopstilling

Stephen Bywater
Seamus Coleman - Shaun Barker - Jordan Spence - Gareth Roberts
Paul Green – Miles Addison
Marc Höcher - Kris Commens
Alberto Bueno - Nile Ranger

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Vodka.png[/img]

Tredje kapitel|5. september

Vækkeuret gav sig til at udstede høje og yderst irriterende momentariske hyl. Han vågnede langsomt og satte sig, så hurtigt op, at hjernen ikke længere syntes at kunne følge med kroppens skiftende position, fra liggende til brat siddende. Mens svimmelheden indtraf, prøvede han med øjnene at stille skarp på sine omgivelser. Hans tunge kørte rundt i den tørre mund, i et forsøg på at danne lidt mundvand. Han var tør i munden, mens svælget og halsen føltes ru. Det gav ikke nok og han så sig lidt forvirret om efter en flaske eller et glas, der kunne indeholde et par helbredende dråber. Han så ned på det nylagte gulvtæppe, og fik øje på en tom glasflaske, der aftenen forinden havde været fyldt op med vodka.

Vækkeuret hylede stadig, da han vaklede ud af sengen. Langsomt bevægede han sig over for at slukke det, og bemærkede til sin forundring, at selvom han nu havde slukket for det, hylede det stadig lidt for hans ører. Han smilede lidt skævt, da han fik øje på en reklame for en natklub der lå ved siden af vækkeuret på kommoden. Han samlede reklamen op. "Guistana's" stod der med farvestrålende bogstaver. Resten af forsiden var sort. Han vendte siden om, og så et billede af to kvinder i glædesrus og omfavnelse. Billedet var taget på natklubben. Under billedet var der et eksklusivt tilbud, der omfattede adgang til Guistana's og en flaske vodka. Han så over i den anden hånd, hvor han stadig havde den tomme klistrede flaske. Sikke en aften.

Vinden blæste næsten hans hue af, da han forlod lejligheden og begav sig ud i den engelske morgen. Morgensolen hang lavt og forvirrede hans trætte øjne, som desperat prøvede at holde fokusset. Men det var ikke lige til, og han måtte støtte sig til et træ, mens han lod øjnene indhente fokusset og sætte det på plads. Den varme sommerbrise var blevet erstattet af en mere kølig efterårsblæst, der blæste lige igennem hans sommerjakke. Et kort sekund overvejede han, om han skulle være blevet i den varme seng, men han fortsatte. Han havde ikke noget valg.

Sekvenser fra aftenen før begyndte i korte øjeblikke, at blive oplyst på hans indre teatre. Langsomt begyndte han at huske detaljerne. Begyndte at huske hvorfor han havde ladet sig friste. Endelig nåede han frem til sin destination, og kunne åbne den tunge låge. Vinden hvirvlede bladene op omkring ham, da han begav sig op ad den lange sti. Efter det som føltes som et helt årti, nåede han den stejle trappe. Bestemt og med respekt gik han, et skridt af gangen, op ad den, og bankede på døren. Han kunne høre skridt og stemmer på den anden side. Skridtene nærmede sig, mens lyden af dem blev kraftigere og kraftigere. Døren åbnede sig, og der stod han. Hans mester. Vejviseren.

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Topbanner_1-1.png[/img]

Af James Johnson| 27. oktober 2010

Derby County har været i konstant fremgang siden Paul Jonathan Trollope overtog styringen, men at man skulle komme så langt i Ligacuppen, havde end ikke supporterne turdet håbe på. Efter at have slået Premier League holdet Birmingham i Ligacuppens 2. runde, trak Derby endnu et Premier League hold, nemlig traditionsklubben Liverpool. En opgave der på forhånd så svær ud, men ikke helt umulig.

Inden kampen, på Anfield Road, havde flere store bookmakere sat Liverpool sejr til odds 1,75, mens en Liverpoolsejr hos mindre bookmakere kun gav 1,90 igen. Hverken spillerne eller ledelsen havde dog givet op på forhånd, og i optakten var kaptajnen og legenden Robbie Savage samt assistent-træneren John Metgod, ude og vurdere de to holds chancer helt lige. Liverpool var dog længere fremme i skoene, og lagde ikke skjul på de regnede med en sikker sejr.

Anfield Road 22-09-’10
Efteråret var ved at have godt fat i det engelske vejr, da Liverpool med den spanske målmand Reina i spidsen løb ind på på et kun halvt udsolgt Anfield, for at tage imod undertippede Derby County. Som vanen foreskriver, stod den legendariske The Kop-tribune dog bag deres hold fra første fløjt. Som mange andre engelske tophold, er Liverpool kendt og berygtet for disse hooligans, og de formåede da også i løbet af kampen at overdøve gæsternes medrejste fans.
[float=right][img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sidebanner_2.png[/img][/float]
Med deres ivrige tilhængere i ryggen, var det et aggressivt Liverpool hold, der satte kampen i gang, ved dommer Howard Webbs første fløjt. Kampen startede i et hæsblæsende tempo, hvor gæsterne formåede at spille godt med, og komme frem til kvalificerede chancer. Det var de dog ikke ene om, og allerede i kampens første minut sendte den danske midtbane slider Christian Poulsen bolden op på den ene opstander. De næste ti minutter, fortsatte kampeb i samme høje tempo, om end de helt store chancer lod vente på sig.

Efter fjorten minutter, fik Kris Commens fodboldspillets største chance, da Bueno blev nedlagt i feltet. Skotten
formåede dog ikke at omsætte chancen til mål, da Riena hev en flot redning op af ærmet. Kampen fortsatte i det høje tempo, og blev samtidig bedre og bedre rent teknisk. I det tredvte minut, tog Commens revanche for det brændte straffespark. Han afdriblede Stephen Carr, og hamrede bolden op i det korte målhjørne, til stor ærgrelse for Liverpool holdet, der skuffede, måtte gå til pause, bagud med et enkelt mål.

Ved anden halvlegs start kom Liverpool blæsende ud, i forsøget på at komme tilbage i kampen. Efter ti minutter, gav den offensive satsning gevinst, da Kuyt fandt Babel i dybden, som sikkert scorede på en chanceløs Bywater. Efter målet forsvandt tempoet lidt ud af kampen, da begge hold tydeligvis stillede sig tilfreds med uafgjort. Til trods for dette, gik der ikke længe førend udeholdet kom foran igen. På en ufarlig frisparksbold fra midten af banen, begik Carr et noget tvivlsomt straffespark på Bueno. Da Commens tidligere havde brændt chancen fra ellevemeterpletten, var det midtbanemotoren Robbi Savage, der fik chancen. Han var modsat sin holdkammerat helt kølig, og lagde bolden helt ud i den ene side, uden chance for Reina.

Da Liverpool ikke formåede at komme tilbage ovenpå straffesparksmålet, kunne Derby overraskende drage hjem fra Anfield med en sejr i bagagen, og en billet til næste runde, hvor Sheffield United ventede, denne gang hjemme på Pride Park.

Pride Park 26-10-’10
Efter den flotte sejr over ”topholdet”, som en fremtrædende engelsk avis skrev, var samtlige billetter til kampen på Pride Park revet væk, og samtlige pladser på stadion var optaget da Howard Webb gjorde klar til at fløjtekampen i gang. Glæden på stadion var stor og stemningen nærmede sig det ekstatiske, da spilleme til stående applaus gjorde deres entré på stadionet. Allerede i kampens første minut var udeholdet dog tæt på at ødelægge stemningen, da Jordans Spences aflevering blev opfanget af en modstander. Chancen blev dog brændt på det skammeligste.

Ligesom i kampen imod Liverpool, lagde Derby ud i et højt tempo, og igen var det tæt på at resultere i et tidligt straffe, da Bueno faldt i straffefeltet, men til hele stadionets fortvivlelse, rystede dommer Webb afvisende på hovedet, og spillet kunne fortsætte. Efter ti minutter ødelagde Nick Montgommery lidt af festen på Pride Park, da han modtog bolden på egen halvdel og derefter løb udenom tre forsvarsspillere, inden han trak til siden, og koldt placerede bolden i hjørnet tættest på.

Seks minutter senere vendte den dårlige situation dog til det værre for Derby, da selv samme Montgomery atter satte tre forsvarsspillere af og scorede fra en spids vinkel. Allerede her var nogle af de mange Derby fans ved at gå, da alt lys syntes ude for hjemmeholdet. Men Hjemmeholdet ville dog ikke give op, og efter at have sundet sig et kort øjeblik, sendte Trollope sin mænd til fronten, i et pres på Uniteds mål.

Der skulle dog gå et kvarter på hver side af pausen, inden denne disposition gav afkast. Men da først Derby kom på tavlen, vågnede hjemme publikummet dog op. Da dette skete, må United spillerne uden tvivl have frygtet for kollapset, for presset mod Sheffields mål blev blot større og større, og United havde kun sporadiske kontraer. Efter tooghalvfjerds minutter gav en af disse kontrafremstød dog den fornemmeste præmie, da den lejede United angriber, Bébé, meget ufortjent lukkede kampen endeligt med scoringen til 3:1.

I de sidste tyve minutter pakkede Sheffield United sig. Sejren syntes dog aldrig rigtigt i fare, end ikke da målscoren Bébé tabte en hovedstødsduel tæt ved bagerste målstolpe, der medførte at Derby nåede at reducere til 3:2. Da dette ikke ændrede sig yderligere, kunne Sheffield United glæde sig over en noget ufortjent sejr. Men når man ikke kan score på sine chancer, kan man ikke vinde og derfor er det Sheffield United og ikke Derby der er med i bowlen, når der trækkes lod til næste runde.

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Efterr.png[/img]

Fjerde kapitel|30. oktober 2009

Sommeren nærmede sig sin afslutning, og efterårets kolde vejr kom tættere på. Det blev mere og mere tydeligt for hver dag der gik. Den bidende vind havde for længst skudt bladenes løv ned fra træerne, og den havde ikke tænkt sig at stoppe der. Den hærgede stadig. Ledende efter nye mål at skyde efter. Nye mål at såre. Nye mål at dræbe. Dens eneste mission er tilsyneladende at hærde de få kroppe, der bevæger sig udenfor. Og den går ikke uden om ham. Vandreren.

Han har gemt sit ansigt under den sorte hætte, og kigger stift nedad mod jorden. Set ovenfra er han ikke andet end en plet, der næsten falder i et med jorden. Kun et skarpt øje vil kunne skimte, at han er der, og at han bevæger sig indad mod parken. Han er en af de eneste, der går her. Efter hans ansættelse og alt det stress det har medført, har han haft behov for at slappe af. Behov for at vandre uden destination, helt ud i det uvisse.

Da han et kort øjeblik hæver blikket fra jorden, og den vej han går på, ser han, at også solen har fortsat sin hvileløse vandring. Den står lavt nu og blinder de forbipasserende. De forsøger at knibe øjnene sammen; forsøger desperat skimte skikkelsen forude, men det lykkedes ikke. Alle bliver de blindt. Der er ingen, der kan se ham.

Han nyder denne vandring, hvor han er helt anonym, uden nogen kan se ham. Hvor ingen kan genkende ham, og stoppe ham. Her kan han gå og føle sig helt alene, mens han overvejer hvordan denne verden egentligt hænger sammen. Det er ikke lang tid siden han var ved at give op. Ved forlade jobbet. Ved at indtage den gamle og ufarlige stilling, hvor der ingen forventninger var. Men han er nød til at blive. Nød til at skabe forskellen.

*****

”Han kan stadig høre dem. Deres latter ved bordet. Deres gråd om aftenen. De savnede deres familier. Soldater tvunget ud i en krig, de aldrig vil kunne finde hjem fra. Hvis der da bare havde været et hjem. Deres stemmer hænger fast i hans hoved. ”

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Topbanner.png[/img]

Af James Johnson| 2. januar 2011

Der er indtil videre spillet 26 kampe af årets The Championship, og for Derby County kan det næsten ikke se bedre ud. Og måske lyder det som en selvfølge, i og med klubben de seneste årtier har været lig med en topklub i den næstbedste engelske række, men hvis man så truppen inden denne sæson, og skulle komme med et bud på hvordan det ville gå, ja så var der nok ikke mange, der havde forventet, at holdet havde klaret sig så godt.

Det hele startede da også meget svingende. Selvom holdet formåede at levere gode resultater mod de middelmådige hold, var det bestemt ikke i form af prangende fodbold, som cheftræner Trollope ellers havde lovet. Holdet vadede ellers i chancer, men angriberne var uskarpe og udskældte som sjældent set. Den nuværende ligatopscorer Bueno, var hele 7 kampe om at score sit første sæsonmål, hvilket siger alt om angribernes manglende ineffektivitet i starten af sæsonen. Men mere om det senere.
[float=right]The Championsship
Reading ▪ Derby - 0:2
Derby ▪ Bristol City - 2:2
Leeds ▪ Derby - 0:1
Derby ▪ Ipswich - 4:1
Leicester ▪ Derby - 0:2
Derby ▪ Milwall - 3:1
Derby ▪ Swansea - 1:2
Hull ▪ Derby - 1:3
Derby ▪ Barnsley - 0:1
Derby ▪ Q.P.R - 2:1
Burnley ▪ Derby - 2:1
Scunthorpe ▪ Derby - 1:3
Derby ▪ Doncarster - 1:2
Nottm Forrest ▪ Derby - 1:1
Coventry ▪ Derby - 0:1
Derby ▪ Crystal Palace - 3:0
Derby ▪ Norwich - 1:1
Preston ▪ Derby - 0:0
Derby ▪ Cardiff - 3:0
Middlesbrough ▪ Derby - 2:2
Derby ▪ Portsmouth - 3:2
Sheffield United ▪ Derby - 0:0
Derby ▪ Watford - 3:0
Derby ▪ Reading - 2:0
Ipswich ▪ Derby- 3:2
Bristol City▪ Derby - 2:0

Stillingen
1. Swansea - 58 point
2. Derby - 51 point
3. Nottm Forrest - 49 point
4. Middlesbrough - 46 point
5. Ipswich - 44 point

[/float]
Holdet har sæsonen igennem haft en stabil spiller, nemlig Stephen Bywater. Den ofte vragede målmand har endnu engang slået sig fast som startende målmand på Pride Parko, og Stephen leverer solidt som altid. Man har prøvet mange forskellige konstellationer i forsvaret, både unge såvel som gamle, og her har Barker især strålet igennem. Lige meget hvem der har spillet i forsvaret, så har Bywater været en sikker sidste skanse, som har vist vejen og holdt sammen på defensiven. Og selv i Bywaters fravær har der været ro imellem stængerne. I de få kampe unge Mats Mørch har fået fra start har nordmanden gjort det overraskende godt, hvilket lover godt for fremtiden. Dog er han stadigvæk meget ung, og har meget at lære - for eksempel at tale flydende engelsk.

I forsvaret har Paul Trollope eksperimenteret meget, hvilket overraskende nok har givet fine resultater. Den rutinerede garde, ført an af Shaun Barker, har næsten spillet på niveau med fordums storhedstider. Selvom de stadigvæk ville blegne ved siden af nogle af forsvarskæderne hos de bedste Premier League hold, så har de gjort det godt, og må siges at være den bedste forsvarskæde i The Championship pt. Selv de mange unge talenter har også været yderst solide, hvor især Jordan Spence fortjener at blive fremhævet. Alt muligmanden David Leacock har også fået meget spilletid, ikke bare i forsvaret.

På midtbanen har han nemlig været en ganske habil afløser for Marc Höcher som højre fløj, hvilket han har klaret ganske udmærket. En anden der har en stor fremtid i klubben, må siges at være skotske Kris Commens. Han fik hurtigt vundet kampen med David Martin om venstrefløjen, og har med storspil været fast inventar derude siden. Noget som blev belønnet med en forlængelse af kontrakten. En anden der har spillet særdeles godt, har været klublegenden Miles Addison, som har styret den defensive midtbane med hård hånd. På den centrale midtbane har Addison oftest haft selskab af Paul Green, der ligeledes har spillet op til sit allerbedste niveau. Mod de mindre hold falder Green oftest igennem, hvilket har givet spilletid til Savage og Pearson.

I angrebet var det som før nævnt store problemer. Nile Ranger virkede usikker, mens Alberto Bueno var fraværende foran målet. I starten kom hovedparten af holdets mål fra enten midtbanen eller forsvaret, mens samtlige angribere blot virkede som statister i de fleste af kampene. Bueno hævede dog niveauet og fandt sit solide spil frem, mens Ranger fra en kamp til en anden pludselig lignede, det kæmpe talent han bliver kaldt. I løbet af december og november måned har de to angribere således kæmpet om topscorer titlen i ligaen, der i øjeblikket føres af spanieren med 15 scoringer.

Også blandt reserverne har der været problemer. Chris Porter var til at starte med aldeles positivt stemt, overfor at spille sammen med Bueno, men da holdet rodede rundt på 7. pladsen efter nederlaget til Swansea, kom en chokerende udtalelse. Porter følte Trollope var inkompetent til posten som træner for en så stor klub som Derby, og så forsvandt han ellers hurtigt fra førsteholdstruppen. Mange havde forventet at Porter skulle være en giftig joker på Pride Park, men det kommer næppe til at ske nu, hvor klubben har meldt ud at man leder efter en ny angriber i vinterpausen. Derby og Trollope fik vendt skuden, og har indtil videre undgået alvorlige skader oppe foran, således at Porter slet ikke har været nødvendig.

Alt i alt må man sige, at det ser bedre ud end forventet. På trods af de mange gode resultater er der blevet plads til talenterne, og udviklingen synes at være konstant. Holdet bliver stærkere og stærkere, og som det ser ud i øjeblikket, er det svært at se hvem der kan stoppe "The Rams", i den form som de er i.

*****

Stillingen
(http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/npowerChampionshipInformation_Ligatabel-2.png)

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sne_landskab.png[/img]

Femte kapitel|15. januar 2011

Nænsomt fejede han det tynde lag sne af bænken, inden han satte sig. Langsomt kiggede han ud over det snedækkede landskab, mens han lod tankerne gå på himmelflugt. Væk fra nuets vigtighed, og ud på tankernes legeplads. Sneen faldt lydløst fra en betongrå himmel, der kun kort blev oplyst af billygternes skær. Pludselig slog det ham, hvilken deja-vu situation han befandt sig i. For et år siden havde han siddet her, og taget beslutningen. Beslutningen der ændrede hans liv.

Det var efterhånden længesiden at tusmørket havde overvundet lyset, og lå nu som en tung tåge over husene. En let og luftig vind blæste til de snedækkede træer, mens han tænkte på det år der var gået. En lille flok mennesker kom gående igennem sneen, mens de grinte højlydt. Sidst var der også kommet nogen, men da havde de bare overset ham. Gået videre grinende og højlydte. Men denne gang så de ham. Et kort øjeblik havde de øjenkontakt, inden de fortsatte igennem den mørke port, der førte ind i byens snævre gader.

Længe sad han og stirrede ud i mørket. Det var blevet nat og mørkets sorte væsen smøg sig stille mellem husene. Til sidst rejste han sig, og sukkede stille. Sukket blev hængende i luften, mens han gik bort og lysene i husene bag ham slukkedes. Byen lå helt stille på alle sider af bakketoppen. Og dog. Stille var den aldrig. Åndende af liv. Hans levende by. Den by der skulle tilbage til toppen. Toppen af virkeligheden. Helt derop hvor man bliver respekteret. Det var hans ansvar, og han var godt på vej til at skabe forskellen. Forskellen fra at være nede i sølet, til at mærke følelsen af sejr igen.

*****

Yeah, I know nobody knows
Where it comes and where it goes
I know it's everybody's sin
You got to lose to know how to win

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Topbanner.png[/img]

Ingen over. Ingen ved siden af!
Af James Johnson| 2. januar 2011

Noget overraskende endte mesterskabet i Derby, noget som ingen havde forventet inden sæsonstarten, hvor en plads i midten af rækken var målet. På en sand bølge af succes hev Trollopes tropper titlen hjem uden problemer, hvilket de færreste havde regnet med - inklusiv klubben selv.

Hvad kan man efterhånden sige? Den samme sang er efterhånden sunget et par gange; Det har været et fantastisk år på Pride Park. Efter et par sæsoner med middelmådig fodbold i den næstbedste række besluttede man sig for, at der skulle ske noget nyt. Ansættelsen af Paul Trollope og de efterfølgende indkøb, satte en ny bølge igang, og pludselig var alt ændret hos Derby. Unge kræfter kom til, og ældre spillere blomstrede op. De gamle fanebærere blev nævnt, men også hurtigt glemt - Der blev set fremad, og på ingen måde tilbage. Alle målene synes nu at være opfyldt. Holdet er gradvist igennem sæsonen blevet forynget markant, man har fået succes, og holdet er blevet spillet sammen.
[float=right]The Championsship
Leeds ▪ Derby - 0:2
Derby ▪ Leicester - 1:1
Millwall ▪Derby - 1:2
Swansea ▪ Derby - 0:2
Hull ▪ Derby - 2:1
Q.P.R ▪ Derby - 2:2
Derby ▪ Scunthorpe - 2:0
Derby ▪ Burnley - 1:0
Derby ▪ Barnsley - 1:0
Doncarster ▪ Derby -2:0
Nottm Forrest ▪ Derby - 1:3
Derby ▪ Norwich - 3:0
Derby ▪ Coventry - 1:1
A.C. Milan ▪ Livorno - 4:0
Crystal Palace ▪ Derby - 0:1
Middlesbrough ▪ Derby - 2:3
Derby ▪ Preston - 3:1
Derby ▪ Cardiff - 1:0
Portsmouth ▪ Derby - 0:1
Derby ▪ Sheffield United - 3:0
Watford ▪ Derby - 1:2

Stillingen
1. Derby - 99 point
2. Nottm Forrest - 87 point
3. Burnley - 78 point
4. Middlesbrough - 78 point
5. Swansea - 76 point

[/float]
Hvad var det så der lykkedes, og hvad gik mindre godt? For at være kortfattet, stort set alt. Man siger at et godt forsvar skaber mesterskaber, og det må man sige holdt stik. Defensivt har holdet været i en klasse for sig, hvilket er højst overraskende, taget spillermaterialet i betragtning. Men holdets forsvar kunne altså klare sig glimrende uden de store stjerner. Trollope sagde fra start af, at forsvaret var i hænderne på hans assistent, den tidligere topspiller Joh Metgod, og om det har været Medgod, eller spillerne selv, vides ikke. Men det er gået godt. Ikke nok med defensiven har været på plads, nej så har den også bidraget til det offensive. Og det er nok egentlig her, at nøglen ligger. Seamus Coleman og Gareth Roberts er begge gode eksempler på den defensive back, der stadigvæk kan spille med offensivt - uden at skade holdet nede bag i.

Derudover skal angrebets indsats også fremhæves, efter en noget sløv start. Bueno nettede 20 gange, Renger 14 mens Commens "blot" scorede 10. Foruden det sublime makkerpar Bueno/Ranger, ja, så var der ikke hentet så mange "smalle sejre".

Ret skal være ret, dette hold har ud fra resultaterne været på grænsen til legendarisk - Men hvis man ser på holdet og ligaen i en kontekst, er det måske nemmere at forstå de 99 points som holdet fik hentet. Den engelske 1. division har været i tydelig krise. I toppen regerer de nedrykkede klubber, samt nogle enkelte klubber som Derby og Nottm Forrest. Herefter finder man Reading, Cardiff og måske Portsmouth, i hvert fald hvis man ser på holdets potentiale - disse klubber kan gøre modstand, men har ikke nogen nævneværdig stabilitet. Leicester, Barnsley, Ipswich og måske Leeds samt Millwall er midten af ligaen, og efter disse daler niveauet markant. Og det forklarer måske mest af alt hvorfor, at denne sæsons kampagne har været så succesfuld, da de andre klubber har skuffet voldsomt. Specielt nedrykkede Hull, storskuffede og endte med at rykke ned for anden sæson i træk.

Hvad byder fremtiden så på? Rent økonomisk står man i Derby nærmest stærkere end nogensinde. Det er ingen statshemmelighed at en oprykning til den bedste række giver godt med guld på kistebunden, bare ved tv-penge, dertil skal det nævnes, at klubben sæsonen igennem har tjent styrtende på billetsalg og merchandise. Ting som forventes at stige i næste sæson, pga. den nye række og stigende interesse.

Derfor burde der være grund til at tro, holdet over sommeren henter et par markante forstærkninger. For holdet har øjensynligt mangler - i forhold til de klubber som de nu skal til at kæmpe imod i kampen for point. Men i denne sæson har der været ingen over og ingen ved siden af "The Rams". Næste sæson vil med sikkerhed blive sværere, i og klubben skal virkelig kæmpe for at forblive i den bedste engelske række. Men lige nu fejre man førstepladsen i Derby, og tænker ikke på den nye sæson endnu.

*****

Stillingen
(http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/npowerChampionshipInformation_Runder.png)

[img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/TheRams-2.png[/img]

Der var lagt op til det helt store i Derby. Efter oprykningen var der lagt op til en forbedring af truppen, nedskræing af spillerne og salg af rutinerede for at få yngre og måske bedre kræfter ind på holdet. Det var hvad Trollope havde lagt op til i ugerne inden sæsonen sluttede, og også nu, hvor Derby bekræftede at man var i gang med store ændringer på transfervinduet.
[float=right][img ]http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Untitled.png[/img][/float]
Det hele startede allerede før transfervinduets allerførste dag, hvor der for alvor blev ryddet ud i andetholdet. Første salg var Stephen Pearson til Leeds for omkring 6 millioner kroner, en leje af Mark O´Brian til Bradford samt flere spillere direkte på fri transfer. Den trettende juli 2011 røg forsvarsspilleren Dean Leacock, der i grunden har spillet en flot sæson for Derby, direkte videre til Stade Caen – som stod klar med i omegnen af 15 millioner for den 27-årige spiller, hvilket Udinese ikke takkede nej til.

Første forstærkning blev en gammel kending, da man sikrede sig den tidligere lejesvend Jordan Spence (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/JordanSpenceProfil_Egenskaber.png), på en fast basis. Derefter kom Mark Randall (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/MarkRandallProfil_Egenskaber.png) på en fri transfer fra Arsenal, samt en anden stor spiller. Mahamadou Diarra (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/MahamadouDiarraProfil_Egenskaber.png) er Derbytruppens nye Defensive midtbaneslider, en midtbanespiller, Derby ikke havde sluppet en øre for – verdensklassespileren er nemlig hentet på en fri transfer, fra sin tidligere klub Real Madrid. Det var en glædens dag i Derby, hvor selv de slemmeste kritikere måtte bukke sig i støvet, og kreditere The Rams for en mand, man uden tvivl kan få point- og pengemæssig meget ud af i fremtiden.

Måneden ud var der utroligt mange til træningssessionerne i Udinese for at få et glimt af den nye spiller, der nød tilværelsen som klubbens ubestridte superstjerne. Samtidig med Diarra solede sig i spotlightet, røg der flere og flere ud – hele 18 spillere fra klubbens reservehold fandt nye græsgange, hvilket har givet lidt lyft i lønbudgettet, og har indbragt i omegnen af 15.000.000 i klubkassen.

Med de penge fortsatte indkøbene i Derby – Thomas Delaney (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/ThomasDelaneyProfil_Egenskaber.png) fra FCK startede en indvandring af danske spillere til det engelske hold, for kort efter kom Mads Hvilsom (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/MadsHvilsomProfil_Egenskaber.png), Rasmus Falk (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/RasmusFalkProfil_Egenskaber.png), Erik Sviatchenko (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/ErikSviatchenkoProfil_Egenskaber.png) samt Lasse Vigen (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/LasseVigenProfil_Egenskaber.png) også til klubben. Det var dog ikke kun danske spillere som fandt vej til Derby, med Nicólas Lodeiro (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/NicolsLodeiroProfil_Egenskaber.png), sikrede man sig endnu en forstærkning til midtbanen, som kommer til at se meget stærk ud, selv for Premier league klubber. Efter den massive forstærkning af midtbanen, var det blevet angrebets tur, og her havde klubbens scouts fundet en spændende spiller i Brasilien. Gabriel (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/GabrielProfil_Egenskaber.png) er navnet og han støder til klubben i vintertransfervinduet.

På trods af de mange salg af spillere, fortsatte Trollope ned at sælge ud i reserverne og lånte blandt andet steven Davies ud til Charlton – inden Q.P.R bød et tocifret millionbeløb for den tidligere stjerne Luke Varney som Derbye accepterede. Varney havde ikke udsigt til spilletid, hvilket havde frustreret den gæve englænder, som søgte mod Q.P.R og en reserverolle, hvilket passede ham langt bedre.

Ud med endnu en englænder, og pludselig så det skidt ud med hensyn til engelske spillere i Derbytruppen – derfor kiggede The Rams mod endnu en forstærkning i Joe Mattock (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/JoeMattockProfil_Egenskaber.png), den West-Bromwich ejede spiller, blev hentet på lejekontrakt og kommer formentlig til at få en startplads på venstreback. Men en englænder var ikke nok, så man kiggede på Huddersfield, og for knap 20.000.000 hentede man englands store målmandstalent Alex Smithies (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/AlexSmithiesProfil_Egenskaber.png). Efter indkøbet af Mattock og Smithies lejede man endnu en spiller. Federico Macheda (http://i1045.photobucket.com/albums/b457/Krile-album/Sig/Blog/Screenshots/FedericoMachedaProfil_Egenskaber.png) blev hentet i Manchester United, og kommer til at være den eneste kvalificerede angriber i truppen indtil Gabriel støder til truppen.

*****

Transfers ind
Jordan Spence
Mark Randall
Mahamadou Diarra
Thomas Delaney
Mads Hvilsom
Rasmus Falk
Erik Sviatchenko
Lasse Vigen
Nicólas Lodeiro
Gabriel
Joe Mattock
Alex Smithies
Federico Macheda

[img ]http://img190.imageshack.us/img190/163/summerm.png[/img]

Sjette kapitel|15. januar 2011

Løgnene skulle være slut. Løgnene, som prydede den sorte facade bag Fodboldverdenens enorme scene. Stilheden, diaboliken, alt sammen skulle være slut, skulle glemmes, tilintetgøres. Der skulle åbnes op. Men det var svært. Han vidste det udmærket godt. Spillerne, medierne, ja hele fodbolden fik efterhånden proklameret, at det efterhånden blot ville være en saga. Et overstået kapitel, som kun få løgnagtige spillere ville trodse. Men det var det ikke – naive journalister.

Han glanede udenfor, solen tittede frem bag den mørke sky. Efterhånden blev den kraftigere. Langsomt fik den oplyst verden i et stort glimt af håb. Et glimt, i den efterhånden mørke aften. Han fældede en tåre ned på det blanke granitgulv. Endnu én, langsomt glidende ned at hans kind, for derefter at forenes med den anden og danne en lille pyt. Det var uudholdeligt at tænke på, men ikke desto mindre en realitet. Jeg lod blikket glide gennem huset, hvorefter mit blik hurtigt modstræbende flakkedes om sedlen. Mit blik stivnede, klistrede fast på den lille drabelige seddel. En seddel som han allermest havde lyst til at ignorere. Han kunne ikke udholde det mere, overvejede at stoppe her, få et normalt job, blive genforenet med kæresten og få børn. Men det blev ved tanken.

Han havde efterhånden siddet og kigget på sedlen i flere timer, tankeforladt og ude af stand til at tage bestik af situationen. Solen fortsatte med at skinne. Men jeg var ligeglad, ligeglad med alt. Han rejste sig op fra den fjedrede sofa, ignorerede det blendende, ensartede skær og rev sedlen op fra gulvet. Hurtigt åbnede han vinduet op, så brisen fra den sorte himmel tordnede ind igennem det, og næsten rev mig omkuld på gulvet. Men han var upåvirket, immun. Han smed sedlen så langt han kunne, ned af den lange, stejle bakke som han boede på toppen af. Han bibeholdt blikket fokusset ned af skrænten, skønt han ikke kunne se noget andet, end den grønne natur. Han var målløs, men samtidig af den stærke overbevisning, at han havde gjort det rigtige. Sagt farvel til løgnen – for altid.

*****

L'ho fatto bene, ha detto addio a mentire. per sempre.

FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: Krile 06 Dec 2010, 20:05