FmFreaks

Andre Managerspil => Træningsbanen => Emne startet af: Killigan 26 Nov 2010, 06:32



Titel: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Killigan 26 Nov 2010, 06:32
Hej igen-igen.

Er der nogen, der har nogle generelle betragtninger om, hvordan man skruer en taktik sammen i FM2011?

Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan jeg får mine egne taktikker til at fungere, og det frustrerer helt vildt!
Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det taktiske system er ændret så meget, så de ting der PLEJER at virke ikke længere virker i FM2011?

Som skrevet andetsteds på siden, så kan jeg ikke få noget som helst til at fungere for mig, og jeg synes efterhånden det lader til, at det KUN kan lade sig gøre at spille FM2011 med en flad 4-4-2, og det orker jeg ikke - det er for ordinært! Hvorfor kan jeg ikke få en "bred diamant" eller en 4-1-3-2 til at virke? Jeg har fulgt alle råd om antal defensive/support/offensive spillere og alle de andre "ting" man skal tage højde for, men jeg får MEGA mange stryg i hver eneste kamp - uanset hvilket hold jeg spiller med.

ØV ØV ØV ØV ØV ØV ØV ØV!!!!!  >:(


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: smed1977 26 Nov 2010, 11:20
At du laver en taktik der ikke virker i 1-2 kampe, hvorefter du ændrer den igen kan været et problem. Der skal spilles en del kampe før den sidder i skabet.

Men jeg syntes du skal starte med at lave den formation du vil spille med. Herefter kigger du på de spillere du har, og så skal du til at lave de rigtige roller til de spillere du har, og selvfølgelig ud fra deres position. Dette er ikke så svært i mine øjne. Det svære er at få de rigtige holdinstruktioner. Her skal tungen holdes lige i munden, men det er ofte her problemet ligger.

Hvis du har en klassespiller der ikke performer på sin plads, så prøv at give ham en anden rolle i nogle kampe. Dette kan gøre rigtig meget.

God fornøjelse.


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Swizz CataR 26 Nov 2010, 11:54
Det er svært at sige, hvad du gør forkert, når ikke du skriver nærmere om, hvad der går galt :)
Men som Smed også er inde på, så er det vigtigt med kontinuitet. Sørg for, at du under kampforberedelse sørger for, at holdet lærer hinanden at kende, og så skal resultaterne nok komme :)


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Guldbrand 26 Nov 2010, 15:25
Det er meget vigtigt at have en god balance på holdet. Både med hensyn til Defensive, support og offensive satte spillere, men også han man tager stor hensyn til hvad de enkelte roller reelt set får af betydning for din taktik. Både offensivt men ISÆR DEFENSIVT! - Tror nemlig at rigtig mange overser netop det faktum, at ens taktikker hurtigt bliver for offensive.

F.eks vil roller som avanceret playmaker og kantspiller have yderst begrænsede defensive pligter, så hvis man benytter sig af disse, så er det meget afgørende at man tænker på hvem der skal udføre det defensive arbejde på midtbanen, og der er det ikke altid nok med bare en enkelt defensiv orienteret spiller - Ellers skal han i hvert fald besidde nogle fantastiske stats, og være et niveau bedre i forhold til resten af ligaen..

Desuden vil jeg anbefale at kigge på denne guide, som jeg også benytter mig af i Fm11
http://fmfreaks.dk/index.php?topic=26428.0


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Killigan 26 Nov 2010, 17:14
Hej og tak for svarene.

Jeg er enig i alt det I skriver, og tro mig - jeg HAR forsøgt med kontinuitet, men lige lidt hjælper det!

Jeg er stadig i tvivl om, hvor vidt måden at sætte en taktik op på har ændret sig i FM11 i forhold til de tidligere spil?!?


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Swizz CataR 26 Nov 2010, 17:52
Jeg vil tillade mig at være uenig med Guldbrand.. Ikke i, at man skal tænke over konsekvenserne af hver beslutning man tager i taktikken, men jeg synes man skal huske, at ikke alt behøver at være skemalagt 100%. Man kan sagtens, og jeg mener sagtens, få succes uden at der nødvendigvis er præcis 3 med roller som Angreb, 3 til Forsvar og 4 til support. Jeg har som regel masser af succes i mine saves, uden at jeg nødvendigvis har sådanne præcise roller. For eksempel har jeg rigtig ofte 4 spillere til angreb, 3 til forsvar og resten enten support eller automatisk, men det er slet ikke et sted jeg fokuserer.

Som udgangspunkt synes jeg, at man skal overveje hvordan man vil spille. Vil du styre spillet eller vil du angribe hurtigt på kontra? Dette afgører næsten alt ved taktikken :) Hvis man gerne vil have bolden meget og styre kampen, så synes jeg selv det er vigtigt, at man er solid på midtbanen. Her tænker jeg selv, at man har brug for mindst 2 centrale midtbanespillere. Lige pt. spiller jeg selv med succes en 4-3-1-2 formation, hvor de 3 på midtbanen alle er centrale. Dette giver en masse overtag på midtbanen, både idet at modstanderen ofte kun har 2 centrale midtbanespillere, så de alene kan ikke dække min centrale del, hvilket så igen vil skævvride deres defensiv. Rent defensivt gør det ligeledes, at der er masser af spillere tilbage, og det giver små rum for modstanderen at spille på.
Af roller, så er der én boldvindende spiller, hvilket jeg altid synes er vigtigt på midtbanen, én central midtbanespiller til angreb (normal hvis man kun har to, så vælger jeg her support), og så en felt-til-felt spiller til support. Dette kører super.

Spiller man med fløje, så plejer jeg at variere mellem 3 versioner. Skal fløjene være direkte på midtbanen, så kan man igen spille 4-3-1-2, hvor de 3 så er 1 central og 2 på kanterne. Her er det vigtigt, at den centrale er bevidst om defensive, og altså fx har boldvindende midtbanespiller som rolle. Denne taktik giver masser af power offensivt i form af 2 angribere og en offensiv midtbane. Samtidig hjælper fløjene nogenlunde med defensivt.

Ellers spiller jeg nogengange med en 4-3-2-1, hvor de 3 alle er centrale med roller som i den forrige med 3 centrale, og hvor de 2 så er offensive kanter. Her er det godt hvis du i forvejen forventer at være defensiv, og derfor vil spille på kontra, men modsat også kan holde på bolden og spille rundt i kraft af din centrale midtbane der er stærk. Som angriber må det anbefales at have en stærk fysisk spiller man kan spille bolden op på.

Sidste taktik, er så en 4-2-2-2, hvor de to centrale skal være gode. Synes ofte den er god til store hold, hvor spillerne er gode mentalt, og hvor kanterne er gode mand mod mand. Synes især denne taktik kræver noget af den centrale midtbane, da de nemt kommer i undertal. Jeg vælger som regel her en boldvindende spiller og en central til support, sådan at jeg også er klar defensiv. Idet man har meget rum mellem den centrale midtbane og angrebet tænker jeg selv, at det kan være smart, at spille med en af angriberne som enten dybtliggende eller en targetmand, der er bevidst om at blive spilbar som spilstation.

Det var lidt om mine løsninger. De er helt sikkert ikke skudsikre, men de virker rigtig godt for mig. Budskabet er ganske enkelt; Tænk over din spilfilosofi og din "plan", og sæt så formationen efter det. Omkring defensiv og offensiv, så er det især din centrale midtbane der skal reguleres på, og det er her man vinder kampen, inde i "motorrummet" :)


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: T.Iglemose 26 Nov 2010, 21:12
Helt enig Swizz CataR. Du har nogle fine betragtninger og 3-4-3 med def., support og angreb er absolut ikke et must. Det gælder om at finde en balance og udnytte dine spilleres styrke og finde dine modstanderes svagheder. F.eks. vil jeg ikke blande en target man med en dybdeliggende angriber, da de begge holder på bolden, så hellere forskellige typer mixed sammen. Target man og skarpretter fungerer fint synes jeg, avanceret forward og dybdeliggende fungerer også fint, den defensive har jeg aldrig brugt, mens jeg aldrig rigtigt har fået den komplette til at virke (måske har jeg bare aldrig haft MANDEN)!

En anden detalje jeg til tider glemmer er mange der dribler på holdet. Det er spændende at se dem løbe med bolden, men for mange ad gangen ødelægger spillet. Det er fristende med fløje, der dribler mod baglinien, når jeg med Spurs har Bale og Lennon. Modric som off. av. playmaker, og så krydret med en angriber eller 2. Det bliver 4-5 stk - det er nok 2(3) for mange - specielt hvis du spiller langsomt spil. Så er det måske bedre med hurtigt omstillingsspil - igen skal man vurdere balancen på holdet, samt spillestilen.


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Guldbrand 27 Nov 2010, 00:40
Nu siger jeg ikke at det er et must med 3-4-3 i def. support og off. Men det er et meget godt udgangspunkt for spillere som ikke kan få det taktiske til at fungere, hvorfor jeg som regel plejer at anbefale det..

Det er klart at jo mere erfaring man skaber sig, og en større forståelse man får, jo mere kan man begynde at eksperimentere. Men så længe man har vanskeligheder, så syntes jeg at det fungere rigtig godt med en stabil taktik, der er bygget op omkring en balance mellem det offensive og defensive.

Men det er jo klart, at spiller man f.eks. med Barcelona eller Real Madrid, så kan man tillade sig at satse i langt højere grad på det offensive, og lade det høje pres på modstanderen fungere som ens defensiv.


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Killigan 27 Nov 2010, 00:48
Tak for jeres inputs.

Jeg tror sgu jeg giver op!!!! Jeg har spillet 18 kampe med Birmingham, og ikke fået en eneste sejr. Jeg scorer max. 1 mål pr. kamp, og har aldrig over 50 % af spillet - uanset hvem jeg møder og om jeg spiller ude eller hjemme. Jeg har virkelig forsøgt at være tålmodig, og sætte min taktik op omkring de råd jeg har fået her, men lige lidt hjælper det.

Jeg har spillet manager siden "The Manager" udkom i 90'erne, så jeg kan simpelthen ikke forstå, at jeg ikke kan få tingene til at fungere. I de andre spil har der selvfølgelig også været kriser, indtil jeg fik styr på det taktisk setup, men jeg har aldrig været i så DYB DYB DYB krise som nu. 2 sæsoner med AaB og nu en halv sæson med Birmingham uden nogen som helst form for succes - jeg er dybt frustreret!

ØV! (bøv bussemand, sure tæ'r i saftevand!!!)


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Guldbrand 27 Nov 2010, 00:53
Lyder rigtig surt, men det er for tidligt at give op endnu.. Prøv at skriv lidt detaljeret om din taktik. Roller, indstillinger osv. Så vil jeg se om jeg ikke kan hjælpe dig..

Hvis du samtidigt har bemærket hvordan målene typisk går ind imod dig, så vil det også være en stor hjælp, for at jeg kan hjælpe dig,..

Som et sidste lille råd, så prøv at spil den samme kamp indtil du oplever succes. Det er en rigtig god måde at finde ud af hvad der fungere og hvad der ikke fungere.


Edit: Smutter i seng nu, men jeg står gerne til rådighed for at hjælpe dig, men det bliver nok først på søndag. Men kontakt mig gerne på en PB, så vil jeg se om jeg kan hjælpe dig med at opnå lidt succes.


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Fm11 27 Nov 2010, 14:19
Du er ikke alene trådstarter. Lige meget hvad jeg gør lykkes det bare ikke. Jeg har haft succes i alle andre manager-spil men her har jeg spillet over 5 karrierere med forskellige taktikker men er stoppet efter at have tabt 90% af kampene. Det er urealistisk.


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Guldbrand 28 Nov 2010, 14:19
Hvis du er interesseret Killigan, så er jeg klar til at prøve at hjælpe dig med det taktiske.. Du kan bare prøve at gøre klar til den næste kamp, så vil jeg prøve at give mit bud på hvordan jeg ville stille op, og hvilke indstillinger jeg ville anvende.,.

Mvh Guldbrand


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Killigan 28 Nov 2010, 16:53
Hej igen.

Mange tak for dit tilbud Guldbrand!

Jeg er startet forfra (igen-igen!) med Birmingham og har valgt en flad 4-4-2 (eftersom det åbenbart er den taktik, som flest oplever succes med!).
Mine 2 backs er "Full backs", support. Mine 2 centrale forsvarere er "Central defender", defend.
Mine 2 fløje er "Wide midfielder", attack. De 2 centrale midtbanespillere er hhv. "Ball winning midfielder", defend og "Central midfielder", supprt.
Mine 2 angribere er hhv. "Advanced forward", attack og "Target man", support.

Filosofi: "Flydende" og startstrategi: "Standard".
Jeg skal starte på udebane mod Blackburn og oddsene er 2,25 til Blackburn og 2,75 til mig.

Resultatet kommer jeg tilbage med...


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Killigan 28 Nov 2010, 17:46
Hej igen.

Efter en totalt lige kamp blev resultatet 3-1 til Blackburn.

Vi havde lige mange afslutninger og begge havde 50 % af spillet. Jeg brændte et straffespark.
Efter første halvleg var jeg styrende og Blackburn havde kun 1 eller 2 afslutninger mod mine 6 eller 7. Der stod 0-0 ved halvleg.
Så tænkte jeg, at Blackburn ikke angreb særligt meget, eftersom jeg styrede kampen, og derfor satte jeg mentaliteten til "kontroller" i stedet for "standard". Så scorede Blackburn 2 mål, inden jeg fik reduceret. I overtiden fik de målet til 3-1.

Jeg prøver lige at spille kampen igen med dine forslag til den ændrede midtbane, og så må jeg se, om det ændrer noget...


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Guldbrand 28 Nov 2010, 17:58
Kan se at jeg lavede lidt af en blunder da jeg skrev indlæget før, derfor har jeg slettet det hele igen.. beklager meget!

Det jeg i virkeligheden mente (  ;) ) er at dine to "brede midtbanespillere" gerne må være offensive, men at du mangler en måde at iscenesætte din avanceret angriber på, specielt fordi det er ham der er den offensive af dine angribere. Derfor vil jeg ændre din centrale midtbane til en "central midtbane" sat til "defensiv", og en "avanceret playmaker" sat til "support"

Det vil betyde at du både vil kreere chancer igennem midten til din avanceret angriber, samt skabe chancer over fløjene til din targetman.

Man kan dog vælge at have sin targetman sat til offensiv også, hvilket der både vil være fordele og ulemper ved. En af ulemperne kan være at afstanden mellem midtbane og angreb bliver for lang, så der kan han være god at have som spilstation også


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Killigan 28 Nov 2010, 18:15
2 svar:

Først prøvede jeg modellen med den ændrere midtbane. Det gav et 0-0 resultat. Blackburn havde 13 (4) afslutninger og jeg havde 7 (1). Vi havde hhv. 51 % og 49 % af spillet.

Så prøvede jeg med de ændrede angribere og min egen midtbanekonstellation: Jeg kom bagud 2-0, og fik en mand smidt ud. Kampen endte, mærkeligt nok!, kun 2-0. Jeg havde 3 (!!!) afslutninger i hele kampen (før manden blev smidt ud sidste i 1. halvleg).

Der er åbenbart stadig noget at arbejde med!


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Cawersk 28 Nov 2010, 18:19
@Killigan
Indstiller du ikke den defensive linje, tempo og bredde også?
Det er min erfaring at de holdindstillinger har stor betydning for ens spillestil.

Og du siger at din filosofi er sat til "flydende", det kunne måske være en fordel, når du har valgt et mindre hold som Birmingham, at have et strammere spillekoncept da de dine spillere så holder sig mere til deres pladser og ikke skal tænke lige så meget selv.


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Guldbrand 28 Nov 2010, 18:19
Har du lagt mærke til hvor de score fra..?

Desuden kunne det måske også være en ide at ændre dine backs til normale backs, så de ikke bliver for offensive..


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Killigan 28 Nov 2010, 20:04
@Cawersk: Jeg har ikke ændret noget som helst. Jeg har prøvet i andre spil, men uden det store held, så lige nu prøver jeg "bare" at finde frem til de rigtige roller og indstillinger for de forskellige spillere - så må jeg eksperimentere med det andet senere... Jeg prøver lige at indstille min filosofi til "stift".

@Guldbrand: Mine backs er "Full backs", hvilket vel svarer til defensive backs. Alternativet er "Wing backs", hvilket MÅ være mere offensiv end "Full back"...


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Guldbrand 28 Nov 2010, 20:05
Citat af: Killigan 28 Nov 2010, 20:04
@Cawersk: Jeg har ikke ændret noget som helst. Jeg har prøvet i andre spil, men uden det store held, så lige nu prøver jeg "bare" at finde frem til de rigtige roller og indstillinger for de forskellige spillere - så må jeg eksperimentere med det andet senere... Jeg prøver lige at indstille min filosofi til "stift".

@Guldbrand: Mine backs er "Full backs", hvilket vel svarer til defensive backs. Alternativet er "Wing backs", hvilket MÅ være mere offensiv end "Full back"...


Åhh, sorry. Du har selvfølgelig ret.  Er der ellers fremgang at spore i dine resultater?



Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Killigan 28 Nov 2010, 22:11
Nu har jeg spillet den samme kamp 6 eller 7 gange, og det bedste resultat er indtil videre 0-0, ellers har jeg tabt alt...

Gad vide, om jeg har fået en kopi af spillet, som ikke du'r?  :D


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Guldbrand 28 Nov 2010, 22:18
Citat af: Killigan 28 Nov 2010, 22:11
Nu har jeg spillet den samme kamp 6 eller 7 gange, og det bedste resultat er indtil videre 0-0, ellers har jeg tabt alt...

Gad vide, om jeg har fået en kopi af spillet, som ikke du'r?  :D


hvem er du, hvilken opstilling, hvilke roller bruger du. Hvem møder du, hvordan stiller de op, hvordan er oddsene på kampen og hvordan lyder modstanderrapporten..? Giv mig disse informationer, og så vil jeg forsøge at hjælpe dig med at slå dem..  :)


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Killigan 28 Nov 2010, 22:35
Det er stadig Blackburn - Birmingham (og jeg er Birmingham).

Lige nu er jeg i gang med at rode lidt med rollerne, og pt. ser det sådan her ud:

Forsvar: 2 fullbacks (automatisk). 2 centrale (defend).
Midtbane: 2 wide midfielders (support), 2 centrale - Ball winning (defend) og advanced playmaker (support).
Angreb: 2 stk. - advanced forward (angreb) og skarpretter.

Filosofi: balanceret. Strategi: Kontroller

Med denne opstilling spillede jeg 1-1.


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Guldbrand 28 Nov 2010, 22:45
GK - Alm. målmand
DR - full back (automatisk)
DL - Full back (automatisk)
DC - central forsvar (forsvar)
DC - central forsvar (forsvar)
MR - Bred midtbanespiller (offensiv)
ML - Bred midtbanespiller (offensiv)
MC - central midtbanespiller (forsvar)
MC - Avanceret playmaker (support)
ANG - targetman (support)
ANG - Avanceret angriber (offensiv)

Startstrategi: Standard
Filosofi: Balanceret
Team-talk: "I kan vinde denne her kamp"

Dette er hvad jeg som udgangspunkt vil gøre... der vil dog helt sikker være nogle informationer som vil kunne påvirke mit valg, men da jeg ikke kender dit spil, så har jeg svært ved at gøre meget mere end det her,,

Iøvrigt, under kampforberedelse, hvor godt kendskab har dine spillere så til denne taktik? og under din snak med personalet, står der så noget om hvorvidt Blackburn gør det godt imod hold der spiller en 4-4-2?  dette vil jo kunne have en enorm indflydelse.


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Killigan 28 Nov 2010, 23:05
Forsvar: Enig
ML: Wide midfielder, support
MC: Ball winning, defend
MC: Adv. playmaker, support
MR: Wide midfielder, support
Att.: Adv. forward, attack
Att.: Skarpretter, attack

Filosofi: Balanceret
Strategi: Kontroller

Team-talk: Ønsk held og lykke

Disse indstillinger gav en 2-0 sejr - min første i 7 forsøg...

Jeg fik ikke hørt personalet om Blackburn klarer sig godt mod 4-4-2, så det kan jeg ikke oplyse...


Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Guldbrand 29 Nov 2010, 08:35
lyder godt med sejren..  og med din nye taktik med en adv. angriber og skarpretter, ser din midtbane konstellation meget god ud, hvor du med den avanceret playmaker fodre dine angribere med gode afleveringer..

Så er det bare at spille kampen et par gange mere med samme taktik, og se om den bliver ved med at give dig sejre, eller om det var en enkel lykketræf..  :)




Titel: Sv: Nye måder at lave taktik på?
Oprettet af: Killigan 29 Nov 2010, 09:41
Jeg har ikke spillet kampen igen, men næste kampen var mod Chelsea på hjemmebane, hvor jeg var klar underdog.

Jeg spillede samme formation, og havde sat holdet til "Kontroller" og "Flydende". Team-talk: "Pressure is off". Jeg kom foran 2 gange, og spillede 2-2. Deres ene mål var på straffespark og det andet blev scoret via en bold i dybden til Anelka, som så ud til at være MISTÆNKELIGT meget off-side! Både jeg selv og fansene var tilfredse, så jeg fortsætter...


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010