Titel: The Celtics of Manchester Oprettet af: Thore 08 Nov 2010, 22:05 Stalybridge Celtic F.C [img width=89 height=105]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/c/c7/StalybridgeCeltic.png[/img] [float=right][img width=140 height=105]http://www.aboutbritain.com/images/towns/stalybridge-1595.jpg[/img][/float] Hvis du sætter dig ind i et tog på Manchester hovedbanegård og kører ca. 15 minutter mod øst, så lander du i byen Stalybridge. Det er en lille by på størrelse med Haderslev (lidt over 20.000. indbyggere). Stalybridge var tilbage i 1700-tallet bare en bunke spredte landbrug, men det ændrede sig i 1776 da man som nogen af de første i verdenen opførte en uld fabrik hvor man både spandt og vævede uldet. Det gjorde byen til en af de førende i den industrielle revolution, og byen voksede hurtig op omkring uld industrien. I dag er der dog ikke den store industri, det er blevet til en by der mangler penge, og som dybest set funger som en forstad til Manchester Det er i denne lille by min professionelle fodbold fremtid skal ligge. Jeg er 35 år og har altid været vild med fodbold[float=left][img width=90 height=105]http://i53.tinypic.com/10f5euw.jpg[/img][/float] Da min far har været Manchester United fan siden barnsben, var det kun naturligt jeg fulgte i hans fodspor, og selvom United ikke var andet end en midterklub da jeg begyndte og se fodbold, så der alligevel lidt succes at hente. Jeg husker tydelig FA. Cup finalen i 85 hvor United (Med Jesper Olsen på banen) vandt over Everton med et mål af Norman Whiteside i ekstra tiden. Det var den kamp der for alvor bankede fornøjelsen ved fodbold ind i hovedet på mig. Jeg har dog aldrig været forfærdelig aktiv på en sportsplads, så min korte karrier som venstre back fik ende, da vi skulle til at spille på 11 mands baner, fremfor de børnebaner jeg var vant til. Der skulle simpelthen løbes for meget. Det skulle dog ikke stoppe min fodbold fremtid, og da jeg blev 18 år, startede jeg som børnetræner i den lokale klub. Her opnåede jeg stor succes, og blev som 25 årig træner for første holdet. Igennem de næste mange år rykkede vi fra serie 4 op til Jyllandsserien, og min status som lokal helt var ikke malplaceret. Jeg fik derefter chancen i en divisionsklub hvor jeg i et par år leverede gode resultater. [float=right][img width=148 height=105]http://images.teamtalk.com/07/08/240/StalybridgeCelticFootyCo_553207.jpg[/img][/float] Jeg kunne sagtens være blevet i de danske divisioner, men jeg havde lyst til et eventyr, og gennem min ven Jan Budtz hørte jeg at Stalybrige manglede en fuldtids manager. Jan havde lige skrevet under på en kontrakt med dem efter et mislykket ophold hos rivalerne Eastwood. Igennem Jan kom jeg over til en job samtale, og da mine værdier stemte overens med bestyrelsen i Stalybridge Celtic blev jeg tilbudt jobbet. Det er en ganske udmærket kontrakt med 20.000 kr. om måneden og fri bolig. Det er min første FM blog siden 2006, og jeg glæder mig til at komme i gang igen. Jeg starter altid et nyt FM spil med min yndlingsklub United, men vil gerne have et save kørende med en lille klub imens, og nu vil jeg forsøge at blogge om det Opdateringer følger :) Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: Guldbrand 08 Nov 2010, 22:12 Fin start på bloggen.. Jeg er hooked, og glæder mig til de kommende updates fra dine hænder :)
Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: Thore 09 Nov 2010, 00:28 [img width=89 height=105]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/c/c7/StalybridgeCeltic.png[/img] Den første træning [float=left][img width=158 height=105]http://www.stalybridge.org.uk/images/applo.jpeg[/img][/float] Jeg vil starte med at fortælle lidt om min nye klub. Stalybridge Celtic F.C. Har som de fleste andre engelske klubber nogle år bag sig. Klubben blev grundlagt tilbage i 1909 (Dog mener nogle at det var i 1906). Klubben fik rimelig hurtig succes, og i 1921 var man med til at starte et nyt liga system, hvor man trådte ind i 3. Division nord sammen med klubber som Stockport, Grimsby, Crewe Alexandra og walsall. Af de sydlige hold kan nævnes Millwall, Southhampton, Portsmouth, Reading og Queens Park Rangers. Stalybridge var altså højt på strå, men efter kun to år måtte man træde ud af ligaen, på grund af manglende opbakning fra baglandet. Man har aldrig siden spillet i The Football League. Klubben spiller i øjeblikket i Conference North ligaen. I sæsonen 2008/2009 fik man en tredjeplads i ligaen, og derfor skulle man ud i playoff kampe om oprykning til Conference National. Man tabte dog den afgørende kamp 1-0, og måtte i sidste sæson tage til takke med en 9. plads. [float=right][img width=140 height=105]http://4.bp.blogspot.com/_dEcZSkQCIuk/SQzSAS0IXdI/AAAAAAAAGvY/dtCNkClPgAc/s400/Hyde+United+003.JPG[/img][/float] Da klubben er beliggende lige udenfor Manchester er der selvfølgelig en del rivaler, men de største er uden tvivl liga rivalerne fra Hyde United og Droylsden. Derudover kan nævnes Conference National holdet Altrincham og Manchester United udbryder klubben F.C. United der ligger en række under Stalybridge Det må være nok om klubben for nu. Nu vil jeg fortælle om min første træningsdag med spillerne. Selvom langt størstedelen af vores spillere er på professionelle kontrakter, så har vi alligevel et par deltidsspillere. Trods det var alle spillere kaldt ind til den første træning, og det inklusiv ungdomsspillerene. Jeg havde sammen med min assistent Tim Ryan (Der i øvrigt også er aktiv som spiller) planlagt en træningskamp mellem 1. holdet og reservetruppen (suppleret med ungdomsspillere). Formålet med kampen var selvfølgelig at se holdet an, og danne mig et indtryk af deres niveau. Inden jeg så truppen havde jeg selvfølgelig en masse fordomme, som mange af jer sikkert deler med mig. Når jeg tænker på engelsk low league fodbold, så forstiller jeg mig nogle store klodsede gutter der ikke laver andet end hårde taklinger. Jeg skal dog lige love for at det ikke var tilfældet, de fleste af mine spillere var små og hurtige, og har som jeg ser det slet ikke styrken til at kunne begå sig i kampen om oprykning. Det er derfor klart at styrken skal forbedres, samt den generelle form der heller ikke var for god. [float=left][img width=145 height=105]http://www3.imperial.ac.uk/pls/portallive/docs/1/13541696.JPG[/img][/float] Nå men tilbage til kampen. Der var rigtig mange positiv ting af spore. De offensive løb fungerede rigtig godt, og spillerne var gode til at løbe for hinanden. Dødbold situationerne gik også rigtig godt, så når de engang bliver indøvet, så skal det nok give nogle mål på kontoen. De mindre gode ting finder vi i defensiven og den centrale midtbane. Forsvaret står noget usikkert, og havde meget svært ved at finde deres placeringer, mens midtbanespillerne var for passive. Der er bestemt noget at arbejde med, men det er jo kun en god ting. Kampen endte 3-1. I de kommende venskabskampe skal truppen op mod en del League one og League two hold, så det bliver en gevaldig udfordring. Jeg vil selvfølgelig gerne have styrket spillertruppen, og jeg har i den forbindelse sendt en mail til den danske spillerforening, og inviteret en masse danske spillere over til prøvetræning. Blandt andet har Den Røde Romario meldt sin ankomst. Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: Thore 09 Nov 2010, 16:58 [img width=89 height=105]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/c/c7/StalybridgeCeltic.png[/img] The Danish Invasion [float=right][img width=140 height=105]http://www.uldsnedkeren.dk/udbud/01%20Lis%20f%C3%A5r.JPG[/img][/float] Juli og august er et par travle måneder for enhver fodbold træner, der spilles træningskampe, funderes over taktiske overvejelser, scoutes efter nye spillere og træningen optimeres. På trods af en utrolig stor trup, har Stalybridge dog et gennemgående problem, nemlig et generelt fravær af klasse. Der er dog ikke de store midler til rådighed i klubben, så som jeg tidligere skrev, inviterede jeg en masse danske spillere til en gang prøvetræning. Det blev en stor succes, og ikke mindre end tyve spillere mødte op, blandt andet den tidligere danske landsholdspiller Erik Bo Andersen. Som sagt ville jeg gerne forbedre min trup, og derfor endte jeg med at skrive kontrakt med intet mindre end 5 danske spillere og en enkelt engelsk. Dem vender jeg tilbage til. [float=left][img width=75 height=105]http://www.stalybridgeceltic.co.uk/Players/budtj.jpg[/img] Jan Budtz [/float]Seks nye spillere er jo som bekendt ikke helt hold, og jeg har da heldigvis også nogle spillere i truppen som kan gøre sig gældende i Conference North. Jeg vil gerne fremhæve en spiller fra hver kæde samt min målmand. På mål finder vi nemlig holdets måske bedste spiller, nemlig danske Jan Budtz. Jan er en rigtig god målmand, og han har erfaring fra 3 forskellige Football League klubber, og havde sin største succes hos Hartlepool i 2008, hvor han spillede 28 kampe i League 1. Forsvaret skal styres af min assistent manager Tim Ryan. Tim er 35 år gammel, og vil egentlig helst bruges som venstreback, men da han er holdets klart bedste forsvar, så kan han blive nødtvunget til at spille centerback. Han har erfaring fra over 400 kampe i Conference National og League one/two, og da han også er ansat som assistent manager, så har jeg ganske naturligt også udnævnt ham til anfører. På midtbanen er den største profil den 33 årig Lee Elam. Han har ligesom Ryan også erfaring fra mere end 400 kampe, dog hovedsageligt i Conference National, hvor det også er blevet til over 70 mål. [float=right][img width=75 height=105]http://www.stalybridgeceltic.co.uk/Players/marsp.jpg[/img] Phil Marsh [/float]I front er der et par profiler nemlig den tidligere Manchester United spiller Phil Marsh (23 år) og Stalybridges topscorer fra sidste sæson, den kun 18 årige Conner Jennings. De er begge to hurtige angriber, som kan tage nogle gode dybdeløb, og er guldværd i en kontra. Jeg syntes dog stadig der manglede lidt stjernestøv i klubben, så skrev som sagt under med seks nye spillere: Søren Griepentrog: 23 årig dansk forsvar/midtbanespiller – tidligere SønderjyskE Tim Mansour: 27 årig kantspiller – tidligere FC Nordsjælland Kim Drongesen: 20 årig midtbanespiller – tidligere OB Nicolai Damgaard: 33 årig kantspiller – tidligere FC Nordsjælland Erik Bo Andersen: 39 årig angriber – tidligere Aab, OB, Rangers og Duisburg. 6 landskampe for Danmark [float=left][img width=70 height=105]http://philippinesfunwall.files.wordpress.com/2008/08/james-younghusband.jpg[/img] James Younghusband [/float]Mit helt store kup blev dog en britisk spiller, der samtidig er landsholdspiller for Filippinerne. Nemlig den tidligere Chelsea spiller James Younghusband der har spillet 10 landskampe for Filippinerne. Hvem skulle have troet at Stalybridge ville få en international landsholdsspiller? Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: Lassenolesen 09 Nov 2010, 17:01 Nu har jeg lige haft tiden idag til at læse din blog, jeg synes det er en rigtig god blog, rigtig god seneste update, du har en god måde at skrive på og det hele, din grafik kunne dog have været lidt bedre, men KIU! O0
Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: Thore 09 Nov 2010, 17:14 Citat af: Lassenolesen 09 Nov 2010, 17:01 Nu har jeg lige haft tiden idag til at læse din blog, jeg synes det er en rigtig god blog, rigtig god seneste update, du har en god måde at skrive på og det hele, din grafik kunne dog have været lidt bedre, men KIU! O0 Mange tak :) Jeg skal se om jeg kan gøre grafikken lidt mere spændende ;) Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: Lassenolesen 09 Nov 2010, 17:16 Der er f.eks. også nogen af billederne der er lidt for lille, men der er selvfølgelig også nogen der ikke tænker så meget på grafikken og fokuserer mere på det sproglige og om, hvordan man skriver, så det er jo op til dig, men ellers flot !:D
Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: phil0883 09 Nov 2010, 17:18 HOOKED!!! :D
Jan Budtz er nemlig min Granfætter ;) Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: Thore 09 Nov 2010, 18:39 Citat af: phil0883 09 Nov 2010, 17:18 HOOKED!!! :D Jan Budtz er nemlig min Granfætter ;) Det lyder godt O0 Så skal jeg prøve og holde ham som min førstemålmand så lang tid som mulig :) Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: Thore 09 Nov 2010, 23:24 [img width=89 height=105]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/c/c7/StalybridgeCeltic.png[/img] En fjerdedel [float=left](http://t0.gstatic.com/images?q=tbn:JtKI7OZ34kirAM:http://www.nyihaven.dk/images/aarets_gang/sommer.gif&t=1)[/float] Ganske som altid erstatter september august, efterår erstatter sommer. På trods af, at det nord britiske vejr stille og rolig bliver mere og mere sjappet, så er der stadig et sted hvor solen skinner som var det en varm sommerdag i juli og det er i Manchester området. Manchester United fører Premier League og Stalybridge celtic fører Conference North med 27 point for 10 kampe! Vi har med andre ord overstået den første fjerdedel af turneringen, og holdet har været fuldstændig suveræn. 18 mål er der blevet scoret, og kun 4 er gået ind. Tre af de mål kom i vores eneste nederlag mod bundholdet Nuneaton Town, der gav os en ordentlig røvfuld. Det er dog ikke kun vores mange point som fansene kan glæde sig over. Vores ærkerivaler fra Hyde ligger næstsidst med kun to point for 10 kampe. Jeg har valgt og stille i en klassisk 4-4-2 hvor spillerne har stor vægt på deres defensive pligter (Vi er jo trods alt ikke Barcelona endnu), og det har altså fungeret sublimt. I sær vores midterforsvar der består af den 23 årig Griepentrog og den kun 17 årig Lacquan Esdaile (tidligere Man City), har været rigtig godt. Alle mine danske spiller har fundet en plads på holdet, og de har alle sammen gjort det rigtig godt. Dog er der en der skiller sig ud fra mængden, nemlig den blot 20 årig Kim Drongesen, der fik prisen for septembers bedste spiller i Conference North. Holdets topscore er den blot 18 årig Conner Jennings der har scoret 7 mål i 9 kampe. Hans totale statistik for klubben hedder nu 54 kampe og 20 mål. Det er ganske imponerende af en så ung gut, og jeg tror hans fremtid ligger i Football League regi. [float=right][img width=91 height=105]http://rarematchtickets.co.uk/catalog/images/fa_cup.jpg[/img][/float] Der er dog også blevet plads til lidt pokal fodbold, nemlig kvalen til F.A. Cup’en. Her skulle vi op mod Burscough der spiller i en række under os. Det skulle man jo tro var en nem opgave, så jeg valgte og give nogle af vores reservespiller chancen. Det var måske ikke den rigtige beslutning, da Burscough virkelig spillede en god kamp, men med lidt held mod slutningen (et gratis straffespark) fik vi sparket os videre til næste runde, og fik en lille pris på 41.000 kr. Udover det satte vi også sæson rekord på Bower Fold med 769 mennesker. Det indbragte 90.000 kr. så en samlet gevinst på 131.000 kr. var noget min bestyrelse var rigtig glad for. Det er måske også forståelig nok når man ved at der mangler halvanden million i klubkassen. I de næste par måneder bliver spillerne for alvor sat på prøvelse, da der venter kampe mod alle de andre tophold, samt en spændende kval til F.A. Cup’en. [img width=421 height=105]http://i53.tinypic.com/30hn9jm.png[/img] Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: LucasLeiva 09 Nov 2010, 23:42 Ser godt ud, kan godt lide sådan nogle blogs.
KIU! :P Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: Thore 10 Nov 2010, 16:45 Citat af: Johannesfalkenberg 09 Nov 2010, 23:42 Ser godt ud, kan godt lide sådan nogle blogs. KIU! :P Mange tak :) Der kommer en update i aften, med et spændende pokal eventyr Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: Thore 10 Nov 2010, 23:55 [img width=89 height=105]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/c/c7/StalybridgeCeltic.png[/img] Pokal drømme krydret med vold Sleigh bells ring, are you listening In the lane, snow is glistening A beautiful sight We're happy tonight Walking in a winter wonderland [float=right][img width=104 height=105]http://4.bp.blogspot.com/_xlUdxO9BVnc/S2GCC6kN_PI/AAAAAAAAClk/1TrmbWPDYCA/s320/Waterloo+Street+in+snow+re-sized.JPG[/img] Stalybridge i december [/float]Det er i dag den første december og jeg kan kigge tilbage på 5 rigtig gode måneder i Stalybridge. Byen har taget rigtig godt imod mig, dertil er det måske ikke helt uvæsentligt at holdet har haft kæmpe succes. Siden mit sidste indlæg har vi spillet fem kampe i ligaen, her har vi fået 11 point, og er stadig ubesejret. Ligaen har dog stået lidt i baggrunden, dels på grund af et lille eventyr i F.A. Cuppen (som jeg vender tilbage til) men den alt overskyggende sag har vores unge højre kant Ryan Crowther (tidligere Liverpool) stået for. Tilbage i sommeren 2009 kom han i klammeri med en taxichauffør, og blev siden anklaget for vold med racistisk overlæg. Her for et par måneder siden faldt dommen så endelig, og Ryan blev idømt 4 måneders ubetinget fængsel. Han blev heldigvis frifundet for anklagerne om racisme, da det helt sikkert ville have betydet slutningen på hans fodbold karrier. Som det står nu, har han stadig en chance for at rede karrieren, men jeg skal have en lang samtale med ham, når han engang bliver løsladt. [float=left][img width=105 height=105]http://leeds.theoffside.com/files/2009/11/FA-cup.jpg[/img][/float] Som jeg var lidt inde på før, så har vi dog også trukket positive overskrifter i lokalavisen. Inden sæsonen gik i gang, havde jeg i sammenråd med bestyrelsen sat et mål for vores indsats i F.A. Cuppen. Den målsætning hed, at vi som minimum skulle nå til 4. kval runde. Som nævnt tidligere slå vi i 2. kval runde Burscough, og det har vist sig at være begyndelsen på noget stort. I 3. kval runde ekspederede vi Garforth Town ud og i 4. kval runde røg ligarivalerne fra Harrogate ud. Det betød af klubben til stor eufori i byen var klar til F.A. Cuppen for første gang i mange år. I første runde fik vi en forholdsvis svær lodtrækning, det stod nemlig klart at vi ville få besøg fra Wales, nærmer bestemt Conference National holdet Newport County. Vi havde dog lidt held, kampen skulle nemlig spilles på vores hjemmebane Bower Fold. Vi kom hurtig foran 1-0 men efter et massivt pres fik Newport ganske fortjent udlignet efter 67 minutter. Derefter skulle der virkelig kæmpes for det, og kæmpet det blev der. 10 gule kort måtte dommeren give os, og vores hårde spil fik åbenbart trættet Newport, for 1 min. Inde i overtiden sløsede de i forsvaret, og bang 2-1. Jeg har aldrig set så mange tilskuere på vores stadion (1.423), så det var en helt fantastisk føles, at vi kunne sikre sejren på den måde. Det gav os samtidig en rigtig god mulighed, for at prøve os af mod et Conference National hold, som jeg regner med vi skal dyste mod næste år. [float=right][img width=140 height=105]http://img.skysports.com/08/07/480/Huddersfield-Town--Galpharm-Stadium-CLUB_1068816.jpg[/img] Huddersfields stadion, The Galpharm Stadium [/float]Lodtrækningen til 2. runde gav os en rigtig svær modstander, nemlig topholdet i League One Huddersfield, og så på udebane! Det betød at vi måtte en tur østpå, og vi vidste alle sammen godt at vi nok ville rende ind i en røvfuld. Kampen startede som forventet, og Huddersfield var i hopla, men efter 18 minutter, måtte de 11.000 tilskuere se Conner Jennings banke bolden ind til 0-1!! Huddersfield satsede derefter meget offensivt, og det gav da også pote da de efter 60 minutter fik udlignet. Vi holdt dog stand, og fik et rigtig godt resultat med hjem. Det betyder en meget lukrativ hjemme kamp om et par uger, og jeg er meget spændt på hvor mange tilskuere vi kan trække til sådan en kamp, og ikke mindst om spillerne kan køre endnu et godt resultat hjem. God december, vi ses i det nye år. [img width=412 height=105]http://i56.tinypic.com/20ubsps.png[/img] Toppen af Conference North den 01/12/10 Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: V-4-E 11 Nov 2010, 14:53 Rigtig gode updates, og en blog lige efter mit hoved. Meget imponerende resultater, og overraskende, at du har fået spillet de 6 nye spillere ind på holdet så hurtigt. Enkelte slåfejl + dummefejl, men overordnet flot sprogligt.
Titel: Sv: The Celtics of Manchester Oprettet af: Thore 11 Nov 2010, 15:23 Citat af: V-4-E 11 Nov 2010, 14:53 Rigtig gode updates, og en blog lige efter mit hoved. Meget imponerende resultater, og overraskende, at du har fået spillet de 6 nye spillere ind på holdet så hurtigt. Enkelte slåfejl + dummefejl, men overordnet flot sprogligt. Mange tak :) De har virkelig gjort det godt de danske drenge, umildbart er deres stats ikke noget specielt, men min assistent manager syntes i det fleste tilfælde, at de er dobblet så gode som deres nærmeste konkurenter, og det viser de også på banen! |