FmFreaks

FmFreaks.dk => Nekrologkonkurrencen, 2010 => Emne startet af: søgaard 11 Okt 2010, 23:59



Titel: Nekrolog 7
Oprettet af: søgaard 11 Okt 2010, 23:59
Endnu engang sætter vi et fantastisk spil, som vi har brugt mange dage sammen med, på hylden. Football Manager 2010 er snart fortid og 2011-versionen er snart på hylderne. Vi glæder os allesammen, som små børn gør til juleaften. Men lad os nu lige huske tilbage på FM10.

Det første folk lagde mærke til, da de startede spillet op for første gang, var udseendet. Meget var lavet om, nogle var negative, men jeg var positivt overrasket. Alting var forenklet, genvejsknapperne, som man alligevel ikke vidste hvor ledte hen, var erstattet med nye, smarte menuer, og alting blev lettere at finde.

FM10 grundlagde min egen taktiske karriere. Ideen med spillerroller var simpelthen genial. Før FM10 downloadede jeg bare en taktik og brugte den. Det seneste år har jeg dog fiflet med forskellige kombinationer og spillere. Ikke altid med succes, men jeg har hver eneste gang lært noget.

3D-delen fik et nøk opad. Endnu engang valgte jeg 3D fremfor "de meningsløse prikker", som min mor har døbt dem. Der er i denne udgave lagt vægt på ordet finpudsning. Det kan især i ses i 3D-delen. AI'en er også blevet mere realistisk. og det klæder spillet.

Alt i alt er FM10 det hidtil bedste managerspil på markedet lige nu. Altså lige indtil den 5. november hvor FM11 udkommer, og det glæder jeg mig til.

Af kanok


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010