FmFreaks

FmFreaks.dk => Konkurrencer => Emne startet af: plutonium 21 Sep 2010, 09:14



Titel: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: plutonium 21 Sep 2010, 09:14
FREMTIDENS SAS-LIGA ANNO 2010


Mine damer (ifølge statistikkerne ER der nogen en gang imellem) og herrer, og de som måtte falde uden for kategori

Velkommen til en ny omgang Fremtidens SAS-liga. Sidste gang vi afholdt denne konkurrence endte Erzael med at blive den klare vinder, og blev på den konto mange Freak$ rigere. Skal det nok engang være ham der stikker af med den store pengepræmie, eller er der nogen derude der kan true ham?

Jeg forstår jo for så vidt godt, at nogen tænker den tanke, at han er uovervindelig. Hvorfor overhovedet prøve? Det skal jeg sige jer:

I år vinder førstepladsen et eksemplar af Football Manager 2011 sponsoreret af distributøren PanVision, foruden de mange præmiepenge

Kan det mon motivere nogen til at prøve kræfter med denne konkurrence?

Hvis du skulle være interesseret, så kan du her nedenfor finde de i alt 25 spørgsmål om SAS-ligaen og dansk fodbold i almindelighed, foruden de 5 bonusspørgsmål om fodbold uden for de danske grænser. Hvert rigtige svar på hovedspørgsmålene bliver belønnet med 2.000 Freak$, mens hvert bonusspørgsmål udløser 10.000 Freak$. En god portion af spørgsmålene er to-delte, og disse spørgsmål giver halv præmiesum (1.000 Freak$) for en delvis korrekt besvarelse. Disse spørgsmål er markeret med en rød stjerne.

Hvis der er nogen spørgsmål til spørgsmålene (:cr:) - herunder formulering - så skriv gerne her i tråden. Jeg vil så vidt muligt besvare spørgsmålene med det samme, men da jeg bruger mange timer dagligt på mit studie kan der godt gå nogen tid før jeg svarer. Dog garanterer jeg, at jeg svarer indenfor 24 timer!

Besvarelser indsendes til undertegnede på en PB (IKKE HER I TRÅDEN) inden d. 12. oktober klokken 21.00 (3 uger fra konkurrencens begyndelse)




1) I første sæson (09/10) vinder en klub 'The Double'. Hvilken klub er der tale om?
2*) Jesper Grønkjær stopper sin aktive karriere i sommeren 2011 - han vælger dog at blive i fodboldens verden, ved at tage et job i en græsk klub. Hvilket job fik han og hvilken græsk klub er der tale om?
3) Efter Ståle Solbakken forlader FCK i 2013 til fordel for AC Milan overtager en velkendt dansk træner det varme sæde i 15 succesfulde måneder, hvorefter han vælger at sige op. Hvilken træner er der tale om?
4*) Hvor meget kan det største danske stadion rumme, og hvilken klub ejer det?
5) Kasper Schmeichel fik sig en pæn international karriere med landsholdsfodbold og italiensk fodbold til følge. Men 36 år gammel vælger han at tage hjem til dansk fodbold for at afslutte karrieren. Hvilken nuværende Superligaklub skriver kontrakt med ham?
6*) Hvilken klub formår at sælge en spiller dyrest? Og hvad var beløbet (+/- 2 mio kroner)?
7*) Hvilken klub vinder Superligaen flest gange I TRÆK? Og hvor mange gange er der tale om?
8) Hvilken spiller har rekorden for flest landskampsmål?
9) Hvor mange klubber når Michael Laudrup at træne i sin karriere? (fra spilstart i sæson 09/10 og frem - dvs. Getafe og Spartak skal fx ikke tælles med)
10) Hvilken klub når Cup-finalen flest gange?
11) Hvem overtager landstrænerjobbet efter Morten Olsen?
12*) Hvad er den bedste præstation (kvartfinale, semifinale etc.) et dansk hold har lavet i Europa i de 25 år - og hvilken klub gjorde dåden?
13) Hvad er det højeste pointtal en klub vinder Superligaen med? (ikke spring ned til nr. 2, men samlet pointtal!)
14) Hvad er det laveste pointtal en klub formår at skrabe sammen på en sæson i Superligaen?
15*) Hvad endte den mest målrige kamp i Superligaen i de 25 år med? (3-4 fx) Der gives også point for at gætte det rigtige antal mål.
16) Hvilken klub vinder 1. division flest gange?
17) Hvor mange klubber har spillet i Superligaen på de 25 år (inklusive klubberne ved spilstart)
18*) Hvilken nuværende dansk målmand vinder 'Årets Målmand' i Superligaen FLEST gange - og hvor mange gange vandt han den i træk?
19) Fra hvilken klub er 'Årets Træner' oftest kommet? (altså hvilken klub har flest gange oplevet at deres træner blev kåret til 'Årets Træner')
20) Hvad er det højeste antal mål en spiller har scoret i Superligaen på én sæson?
21) Hvem blev den ældste målscorer i Superligaen i løbet af de 25 år?
22*) Hvor mange kampe fik Ronnie Schwartz på landsholdet - og hvor mange mål scorede han?
23) Hvor mange gange rykker OB ud af Superligaen på de 25 år?
24) Hvilken klub formår flest gange at inkassere flest kort på en sæson i løbet af de 25 år?
25) Hvor hurtigt blev det hurtigste mål i Superligaen scoret? (svar skal opgives i sekunder)

a) Hvilket land har flest gange haft en vinder af Europa League?
b) Hvilket land vinder sensationelt EM i 2012 over selveste Spanien?
c) Hvad er den dyreste transfersum en spiller er blevet handelt for på de 25 år? (+/- 10 mio kr)
d) Hvilken klub vinder Champions League flest gange?
e) Hvor mange kampe når Theo Walcott at få på det engelske landshold?




Held og lykke!  :P


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: asj89 21 Sep 2010, 11:47
Jeg forstår ikke reglerne overhovedet? Ståle Solbakken skal da være træner for norges landshold? :-\


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: Hawkins 21 Sep 2010, 11:47
Hej Fedtmulium,

Spørgsmål nr. 12, skal man der svare hvilken europæisk turnering eller blot hvilken runde? Det er jo nok noget nemmere at nå finalen i Europa League end Champions League ;)

EDIT: Og i sprg. nr c, er det så inkl eller eksl. diverse ekstra fees, f.eks. er det tit at der bliver lagt en 'minimum 30 goals' klausul der kan udløse ekstra 40mio eller sådan noget..?


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: Jonaspetersen93 21 Sep 2010, 13:20
jeg fatter ikke spørgsmålene hvordan skal vi dog vide hvor Ståle får job i 2013?


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: blomvikings 21 Sep 2010, 13:35
Citat af: baloo38 21 Sep 2010, 13:20
jeg fatter ikke spørgsmålene hvordan skal vi dog vide hvor Ståle får job i 2013?


Går ud fra at manden har simuleret et FM save, i 25 sæsoner, og du så skal gætte hvordan det ser ud.


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: Crazy-Poul 21 Sep 2010, 13:48
Citat af: blomvikings 21 Sep 2010, 13:35
Går ud fra at manden har simuleret et FM save, i 25 sæsoner, og du så skal gætte hvordan det ser ud.


Det er præcis det manden har gjort  O0


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: Jonaspetersen93 21 Sep 2010, 13:55
når okay på den måde tak for hjæpen


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: Fernando 21 Sep 2010, 14:13
er det bare en slags gætte konkurrence eller hvad går det ud på?

mvh: Fernando


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: Legenden 21 Sep 2010, 14:31
Citat af: Fernando 21 Sep 2010, 14:13
er det bare en slags gætte konkurrence eller hvad går det ud på?

mvh: Fernando

Du har jo ikke rigtig andre muligheder end at gætte, da du ikke har hans spil. Så ja, det skal du. ;)


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: Hawkins 21 Sep 2010, 14:52
25 sæsoner? Jeg troede at det var 50.. Fuck, så vinder jeg sgu nok ikke :D


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: Lavezzi 21 Sep 2010, 15:17
Hvilken patch spilles der med?


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: TroelsJ 21 Sep 2010, 19:45
Forstår ikke hvad du mener med +/-


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: søgaard 21 Sep 2010, 19:54
Citat af: TroelsJ 21 Sep 2010, 19:45
Forstår ikke hvad du mener med +/-

F.eks. ved ekstra spørgsmål C, så godtager vi et bud på +/- 10 mio.


Altså hvis spilleren er handlet for 150 mio, så godtages bud mellem 140 og 160 mio.



For at fjerne den forvirring, som åbenbart er omkring konkurrencen, så går den ganske enkelt ud på, at I skal bruge jeres vilde fantasi og gætte jer frem til hvad der er sket i spillet.


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: Legenden 21 Sep 2010, 20:01
Citat af: Lavezzi 21 Sep 2010, 15:17
Hvilken patch spilles der med?


Hej, Lavezzi.

- Der spilles med den nyeste officielle patch, held og lykke med konkurrencen.

Med venlig hilsen

Nicklas Jakobsen


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: Lavezzi 21 Sep 2010, 20:03
Hej Nicklas,

Mange tak for det hurtige svar! Det sætter jeg virkelig pris på. 

Mvh, Lavezzi


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: plutonium 21 Sep 2010, 20:30
Citat af: NicklasJakobsen 21 Sep 2010, 20:01
Hej, Lavezzi.

- Der spilles med den nyeste officielle patch, held og lykke med konkurrencen.

Med venlig hilsen

Nicklas Jakobsen



Hvordan vidste du det?  :o

Men ja, det er fuldstændig rigtigt :P


@Gazlgor:

Ja, det er hvilken runde, uafhængig af turneringen :P
Så jeg forventer ikke besvarelser som 'Hobro når kvartfinalen i Europa League'. Besvarelsen vil ganske enkelt bare skulle være 'Kvartfinale' samt hvilken klub man tror klarede opgaven!


Og der er tale om de beløb man kan se, når man går ind under transfers i World-fanen :P
Jeg ved så ikke om de er med eller uden diverse bonusser  :)


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: plutonium 21 Sep 2010, 22:36
I hader mig allesammen, gør I ikke? :cr:

over 40 tilmeldinger allerede! DAMN det tog lang tid at taste ind xD


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: plutonium 23 Sep 2010, 17:33
Der er blevet opdaget en fejl i det indledende indlæg til denne konkurrence, som vi naturligvis beklager meget.

Der er tale om præmiesummerne for de forskellige spørgsmål, hvor der før stod at bonusspørgsmålene udløste 20.000 freak$. Det er imidlertid forkert, de udløser nemlig kun det halve (10.000 freak$).

Det er en meget kedelig fejl fra vores (min) side, men jeg kan forsikre jer om, at det IKKE influerer på folks placering i konkurrencen. Der er regnet på det, og den eneste forskel har faktisk været afstanden fra top til bund. Men selve placeringerne er uændrede som sagerne står.

Jeg beklager fejlen.


Mere positivt kan jeg meddele, at vi har 62 tilmeldinger i konkurrencen! :D


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: mgk-99 24 Sep 2010, 20:42
I spørgsmål 8, er det så kun mål der er blevet scoret i dit spil, eller tæller mål i fortiden også med?


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: nicolajtmadsen 24 Sep 2010, 20:52
HVornår er der deadline? :)


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: søgaard 24 Sep 2010, 20:59
Citat af: mgk-99 24 Sep 2010, 20:42
I spørgsmål 11, er det så kun mål der er blevet scoret i dit spil, eller tæller mål i fortiden også med?
Spørgsmål 11 har da ikke noget med noget mål at gøre?
Citat af: nicolajtmadsen 24 Sep 2010, 20:52
HVornår er der deadline? :)
Det er der d. 12. oktober klokken 21.00, som du også kan finde atående i det første indlæg.


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: mgk-99 24 Sep 2010, 21:10
Citat af: Søgaard 24 Sep 2010, 20:59
Spørgsmål 11 har da ikke noget med noget mål at gøre?



Nej, undskyld spørgsmål 8...  :-[


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: plutonium 25 Sep 2010, 00:45
Citat af: mgk-99 24 Sep 2010, 21:10
Nej, undskyld spørgsmål 8...  :-[


Det er den der er 'tidernes mest scorende danske landsholdssspiller i år 2034'. Det vil sige inklusive fortiden ;)


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: plutonium 27 Sep 2010, 12:13
Så tikkede tilmelding nr. 82 ind :o


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: Ariana Grande 27 Sep 2010, 12:23
Utroligt alligevel :)


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: petermoller 28 Sep 2010, 19:03
hvor var det man skulle sende den til ha du et link, eller kan du bevare det trin for trin


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: plutonium 03 Okt 2010, 18:44
Citat af: petermoller 28 Sep 2010, 19:03
hvor var det man skulle sende den til ha du et link, eller kan du bevare det trin for trin


Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål?

Jeg skal have din besvarelse på en personlig besked. Det kan du gøre ved at trykke på mit profilnavn (ude til venstre), og så gå ned at vælge 'Send privat besked'

Jeg håber det besvarer dit spørgsmål  :)


Titel: Sv: Fremtidens Superliga anno 2010
Oprettet af: plutonium 12 Okt 2010, 21:01
Hermed er muligheden for tilmelding slut :)

Vinderne og rangeringerne i almindelighed vil blive lanceret snarest muligt, men giv det et par dage. Der er over 100 tilmeldinger, og de skal lige sorteres :P


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010