FmFreaks

Bare slet denne tråd hvis der findes en der handler om det samme :)

Skal lige siges at jeg også har startet denne tråd inde på FMDanmark, med fin succes. Så nu vil jeg lige hører jeres historier. Men vi starter lige med min ;)

Datoen var d. 22 juli 2009. Jeg holdte sommerferie i mit hjemland Island. Elsker altid at være deroppe og nyder hvert enkelt sekund. Dog var der en dag deroppe der var virkelig dårlig. Hver gang jeg er deroppe ser jeg alle de kampe jeg kan se med mit yndlings hold KA. De lå i den Islandske 1. divison og det gør de stadig. Jeg fik set 3 kampe. 2 på hjemmebane kampe og 1 enkelt udebane. Første kamp blev et nederlag på 3-1 til HK mens anden kamp blev en 2-0 sejr over Selfoss som senere rykkede op i landets bedste række. Den sidste kamp jeg skulle se var imod ærkerivalerne og hade klub nummer 1, Þór. KA og Þór kommer begge to fra min hjemby, Akureyri som er landets fjerde største. Hadet mellem disse klub er stort. Især mit had til Þór er gigantisk. Der var helt fyldt stadion da Þór åbnede deres nye hjemmebane med plads til omkring 4000 tilskure. Der var selvfølgelig helt fyldt op. Begge klubber har fangrupper som selvfølgelig var til stede. Det var virkelig en stor kamp og jeg så dem med mine to venner som selvfølgelig begge to er KA fans og spiller selv for klubben. Þór\\\'s træner hedder Lárus Orri og han H.A.D.E.R KA så meget at man skulle tro det var løgn. Han har tidligere spillet for Stoke, WBA og det islandske landshold. Deres spillende assisterende træner, Hreinn Hringsson har tidligere spillet for KA. De hader begge to KA og jeg hader dem begge!

Nå kampen gik i gang og mit hold spillede ret skidt og efter blot 9 minutter bragte Mattías Örn Friðriksson Þór foran. Jeg var så sur. Lidt senere i kampen startede så mit had til Hreinn Hringsson. Bolden blev sparket ud til indkast og han skulle tage det. Bolden rullede over imod den del af tribunen hvor alle KA fans inklusiv mig sad. Vi buhede af ham og råbte ting efter. Og så gav han os fingeren. Det fik os selvfølgelig til at være efter ham resten af kampen. Kort efter kom Þór så foran med 2-0 da Einar Sigþórsson scorede. Nu var jeg sku rasende!. Holdet spillede elendigt. Imens jeg sad og var sur fik KA reduceret. I det 26 minut scorede yndlings spilleren David Disztl fra Ungarn. Vild jubel hos mig og de andre KA fans. Derefter pressede vi dem totalt men stillingen var 2-1 til Þór. Anden halvleg startede ligesom den første sluttede. Vi pressede dem helt vildt. Dog kom udligningen først efter 71. minutter da vores spillende træner, Dean Martin huggede den ind fra en meget spids vinkel. Jeg var så lykkelig. Jeg tænkte at uafgjort ville være helt fint. Men sådan gik det altså ikke. Den tidligere KA spiller Ármann Pétur Ævarsson scorede nemlig efter 89 minutter og jeg var totalt ødelagt. Og hvordan tror i at han valgte at fejre det. Han valgte at løbe over mod os og juble. Jeg var så rasende og så utrolig skuffet. Kampen blev så fløjtet af og jeg var nu helt ødelagt. Jeg tænkte ikke på andet de næste par dage.

Fortæl da om jeres værste fodbold oplevelse!

Jeg tror ikke, at jeg ligefrem har haft en forfærdelig oplevelse som fodboldfan, da jeg formentlig ikke er tilpas passioneret til at en fodboldkamp, som jeg ser i fjernsynet kan påvirke mig i sådan en grad, at følelserne får frit spil. Derimod har min følelser tit fået frit løb, når jeg selv har spillet, hvor der også har været en del skuffelser. Hvor især de mange skader har været slemme! Især en tur i Spanien, hvor jeg forstrakte et par ledbånd i foden, samt fik en fibersprægning i læggen, må være noget af det værste, som jeg har oplevet. Rent smertemæssigt er det langt fra den væreste, men derimod var det nok den skade, hvor jeg blev mest utilpas. Min fod hang mere eller mindre løs, da jeg ikke kunne bevæge den og det kombineret med smerterne gjorde faktisk at jeg var tæt på besvime, hvilket faktisk ville være første gang, hvis det var sket. Efter lidt tid fik foden dog det bedre, selvom jeg stadig ikke kunne bevæge noget som helst. Efter en besøg i Blanco på deres hospital, så fik jeg den i en tyk gips, fik meget stærke smertestillende  et par krykker. Skuffelsen over skaden, samt det man ikke kunne feste rigtigt med resten af holdet de sidste par dage gjorde, at jeg sjældent har prøvet noget værre. Det kan dog siges, at de smertestillende gjorde, at det ikke var så slemt i selve tidspunket, men efterfølgende kom følelserne. Desuden kan det ikke anbefales at have et ben i gips, når man skal i bus fra Lloret de Mar til Frederikshavn! Det er en meget lang og hård tur, når man ikke rigtig kan bevæge sig.  Men generelt har jeg tit haft tanken "Hvad nu hvis", når jeg tænker tilbage på mine mange skader, som uden tvivl har hindret mig i en del i min fodboldkarriere.


En anden oplevelse, som også er en kandidat er formentlig, da jeg blev halvskadet i starten af sidste efterår og så valgte at spille sæsonen færdig på smertestillende. Da sæsonen så var færdig, så kom besøgene hos lægerne. Først en tur hos min egen læge, som straks sendte mig videre til Aalborg sygehus, hvor de dog ikke var helt sikre på hvad der var galt med mit knæ. Derefter videre til Skørping privathospital, hvor de først heller ikke rigtig kunne finde noget, hvorefter de så fandt noget ved den anden scanning. Efter lidt snak frem og tilbage, hvorvidt jeg burde opereres eller ej, så blev det aftalt at jeg skulle opereres i løbet af sommeren, men det blev så aflyst igen, da en ekspert så på knæet og ikke mente det var slemt nok til at blive opereret. Så selvom jeg også spillede i foråret, så har det været på noget nær halvblus og hvor jeg ikke har kunne give mig fuldt ud til træning og kamp. Det har faktisk bare kastet endnu flere småskader af sig end jeg normalt får. Så reelt har jeg det seneste år faktisk ikke spillet fuldt ud og kan stadig mærke at mit venstre knæ ikke er helt godt, men det er ikke noget, som lægerne vil røre ved, hvilket selvfølgelig har været slemt, da jeg hellere end gerne ville vende tilbage til banen og virkelig tæske igennem.

Har ikke rigtig nogen slem fodboldoplevelse, men FCK's 0-5'er mod BIF gjorde sku ondt, selvom jeg så den i tv.

btw, hvordan udtaler man Þór? :D

Må det gerne være ens egen kamp ?:)

Nu er det jo din værste fodboldoplevelse, så hvis den har været i en af dine egne kampe, så har du jo alt ret til at fortælle om den ;)

En af mine værste kom her i weekenden. Har sjældent været så utrolig skuffet som efter Uniteds kamp mod Everton. Nærmere forklaring er vel overflødig :(

Efter Champions League kvartfinalen mod Bayern i foråret var jeg satme også langt nede i kulkælderen. Det nager mig at tænke tilbage på den kamp. Eller skulle jeg sige de kampe. For ikke for at tage noget fra Bayern, men jeg føler sgu nærmest at det var os selv vi tabte til, når jeg tænker på hvor mange hovedløse fejl vi begik over de to kampe. Jeg får hovedpine af at tænke tilbage på det :(

Begge kampe blev dog kun set på TV, men det gjorde det ikke bedre.

Den værste oplevelse på stadion var nok pokalfinalen mellem FCN-FCM. Som midtjyde havde jeg taget turen til Parken og jeg synes sgu det var utrolig skuffende og det gjorde ikke turen hjem kortere. :(

at se min 5000 kr odds flyve ud af vinduet fordi sønderjyske stinker til at forsvare frispark... øv øv

Jeg har to oplevelser, som jeg betegner som de værste. Jeg kan ikke vælge imellem dem. De er begge med Chelsea, og de er begge i Champions League. Nu ved i sikkert allerede godt hvilke to episoder jeg snakker om, men i får dem alligevel.

Lad os starte med CL 2008. I semifinalen slår mit Chelsea-mandskab Liverpool i en fantastisk kamp, og et sandt drama. Lampard sender os i finalen, på det smukke straffespark få dage efter hans mors død. Chelsea er for første gang i Champions League-finalen, og jeg er lykkelig! Finalen ender dog på den værst tænklig måde. Ronaldo scorer i midten af 1. halvleg, på et flot hovedstød, men mit største idol Lampard udligner lige inden pausen, og redder igen Chelsea. Flere gange afviser stolpen Chelsea. Først Drogba og senere Lampard. Det var i det hele taget en kamp jeg synes Chelsea var bedst i, men det kan altid diskuteres. Det hele ender dog med en udvisning af Drogba og straffesparkskonkurrence. Alt går perfekt for Chelsea. Chelsea scorer på alle deres fire første spark, og da der står 4-4 efter fem spark til United og fire til Chelsea. Jeg turde knap nok kigge, men da jeg ser det er Mr. Chelsea himself, John Terry der skal sparke, er jeg ikke i tvivl om han nok skal score. Han glider, og brænder.. Og derefter var jeg ikke i tvivl om Chelsea vil tabe.  Kalou scorede, men Anelka brænder, og Manchester United vinder Champions League 2008. Jeg er i en form for chok, og ligger mig ud på terassen, og ligger bare at kigger op i luften. Jeg fatter intet.. De næste mange måneder bliver jeg drillet meget i skolen med Chelsea, og deres CL historie, og hvad kan man gøre? Jeg tænkte: ”Vi tager revanche”!

Og ja, det gjorde Chelsea i 2009! Næsten da..

Chelsea er igen i semifinalen, og efter flotte sejre mod Juventus og igen Liverpool, så er det de nærmest uovervindelig Barcelona der skal stå for tur.. Jeg vidste allerede, at det her, var den moralsk rigtige finalen, og at et af verdens to bedste hold nu skulle ud. Igen blev jeg hørt for i skolen, at Barcelona vil smadre Chelsea, og køre dem over med deres hurtige pasningsspil.

Kampen på Camp Nou går i gang, og Chelsea er presset i bund. Vi modstår dog presset, og får en flot 0-0 med hjem fra Spanien. Et rigtig godt resultat.  En uge senere skal Chelsea spille den vigtigste kamp for mig, siden finalen foregående år. Returkampen mod Barca.  Det starter fantastisk for ’The Blues’, og efter 11 min hakker Michael Essien en fantastisk helflugter helt oppe i krydset. Jeg går helt amok! Råber, skriger og løber ud på gaden! Resten af kampen er for mig egentlig et helvede.. Ganske vidst er Chelsea foran, men en norsk dommer, kombineret med en scoring dybt inde i overtiden fra Iniesta ødelagde det hele for mig.. Jeg vidste nu, at jeg skulle mobbes i rigtig lang tid, hver dag, og i mange timer.. Følelserne fik frit løb, og jeg kunne i det hele taget i rumme det lige i sekunderne efter Iniestas scoring.. Hver dag tænker jeg på ordene ”Chelsea har aldrig vundet Champions League” og hvis der endelig er en dag jeg ikke tænker på det, så skal der nok komme en og fortælle mig det. Desuden blev jeg drillet med ordene Iniesta 93. minut stort set et år efter kampen.. Nogle dage tænker jeg på tankerne: ”Hvorfor scorede Terry ikke bare i 2008” og ville man i 2009 ikke have den samme finale gentaget, og derfor overså man klokkeklare straffespark til Chelsea? Disse tanker, kan jeg ikke undlade at tænke.

Det var mine to værste fodboldoplevelser. I kan sikkert ikke forstår det, men jeg prøvede at forklare så godt jeg kunne. Jeg er dybt passioneret omkring fodboldklubben Chelsea FC, og derfor er dette meget store nedture for mig.

Jeg forstår dig udemærket. Det må være surt at se Terry glide og smække den på stolpen. Og semifinalen i 2009 var fuldstændig forrykt. Jeg hader normalt Chelsea ubeskriveligt meget, men lige den dag havde jeg faktisk lidt ondt af dem. Måske også fordi jeg rent faktisk holdt med Chelsea i den kamp, fordi jeg hader Barcelona lige så meget.

Men når det så er sagt, så har jeg sjældent været så glad, som dengang Terry gled :D

Det med Chelsea aldrig har vundet CL, gør også bare det hele værre for mig.. Men jeg er glad for du har en forståelse. :-)

Dengang i 2009 i semi finalen imod Barcelona havde jeg virkelig ondt af Chelsea selvom jeg hader dem så ubeskriveligt meget. Det kan virkelig ikke undgås.

Men kender godt selv til det med at blive drillet med at ens hold aldrig har vundet Champions League. Er dybt passioneret Arsenal fan så jeg høre tit den med" Ja og dit hold har aldrig vundet Champions League". Typisk er det Manchester United og Liverpool fans. Selvom Liverpool fans egentlig ikke har så meget at sige lige her for tiden. ;)

I skal nok vinde en dag, jeg tror der er en forbandelse over Chelsea..
Den kommer ofte nu, at Chelsea vinder meget for tiden. "Så i Chelsea i weekenden?" "Ja, det var flot, har de nogensinde vundet Champions League?"
Og så er den jo ikke længere..

Har det på samme måde. Dog går jeg i en anti-fodbold klasse lige nu så det går nok. Dog er min dansk lærer kæmpe Liverpool fan og Brøndby fan. Så det er mere ham der bliver drillet for tiden.  O0

Jeg er selv Liverpool supporter, og jeg har ikke provokeret andre hold i England, netop pga. vores situation.
Alle Liverpool fans som jeg kender har det på samme måde, efter vi har travlt nok med at forsvare os selv, fra alle de latterlige United og Chelski fans.

Det er der faktisk nogen Liverpool fans som slet ikke tænker over. Nogen Liverpool fans jeg kender går hurtigt til angreb og snakker om at Arsenal ikke har vundet et trofæ siden at de flyttede til Emirates Stadium og at vi ikke har vundet Champions League. Elsker bare når det sker ;) Det er så enkelt at svarer igen. Det eneste man skal sige er. "7. plads".

Så er den ikke længere ;)

Haha, det minder mig om noget sjovt!

Min folkeskolelærer var kæmpe United-fan, og dagen efter CL 2008, havde han både United-trøje på og med. Han hængte den trøje han ikke havde på op på katederet, og så kunne jeg stirre på den hele dagen. Pisse fedt..

Fatter slet ikke de Liverpool fans, for ja det er nemlig så nemt at give os/dem igen..! Bare jeg siger til folk at jeg er Liverpool fans, får jeg straks den der "7. plads". ALTID AF UNITED OG CHELSEA FANS!

Det ville jeg ikke kunne holde ud! :o

I min tidligere klasse som jeg gik i fra 0-6 klasse var der en kæmpe Chelsea fan som jeg stadigvæk er ret gode venner med. Dog har vi haft SÅ mange skænderier om en masse imellem Chelsea og Arsenal. Vi havde engang en diskussion inde i indbakken på Facebook som nåede 250 beskeder :o :D

Kampen mellem FCK-Apoel. Champions League 2009
Som mange nok ikke ved :T Er jeg en brændene FCK fan, og har været det siden jeg var 4. Er fjorten nu så det gir hele 10 år (; Det ikke meget for de mere "voksne" på siden, men mig er det laang tid. SÅ kom der en kamp i CHL hvor vi skulle møde nok en af de eneste hold vi godt ku vinde over, nemlig Apoel. Hvis vi vandt den kamp. Var vi i CHL gruppespilelt. Og med det underskud vi havde, ville det være perfekto! Men som sagt, så kom kampen, og da jeg ik har meget tid går jeg ik ind i detaljer. Alle ved hvad kampen endte. Og FCK røg ud. Det øjeblik hvor kampen sluttede, lagde jeg mig fucking ned på gullet og græd!!! Det var simpelthen det værste jeg har prøvet!!!  :t: :'(

Jeg kan komme i tanke med mange gange om Liverpool. Især hele sidste sæson, hvor jeg var allermest nede med 1-1 i Stoke, hvor de udligner i noget der minder om overtiden. Frygteligt. Værst var dog 08/09 mod Middlesbrough. Vi har haft en frygtelig god sæson, men går helt ned med flaget, taber 2-0 til et lortehold, hvor vi burde have tabt større. Frygteligt og det kostede os det forbandede mesterskab. CL-gruppekampene var alle også utroligt slemme. Især Lyon ude. Det er generelt døden at være Liverpool-fan for tiden, men altid meget hyggeligt at vi nu er i gang med det der kan blive sæson nummer 7 uden titler for Arsenal. CL har de aldrig, og ligeledes med Chelsea. 7. plads er ikke nok til at skubbe mig ud af position hvad den hån angår. Men det er pt. også det eneste der minder om optur.

Med Brøndby, så overgår Sporting-kampen alt hvad jeg har oplevet i 8 år som Brøndby-fan. Det var en af de største skuffelser i mit liv, fordi Sporting var intet der minder om gode, men de havde alt held i hele verdenen den dag. Grufuldt. Virkeligt slemt. Forstår ikke hvordan man kan tabe til sig selv, som jeg mener Brøndby gjorde den dag.

På landsholdsfronten var hele VM generelt bare en trist oplevelse. Danmark og Frankrig failede sindssygt, og især Frankrig var en stor skuffelse. Min største skuffelse på den front er uden tvivl VM2006-finalen. Mit idol, Zidane, havde brugt knald-eller-fald-kampene på at genrejse sit ry som en verdensklassespiller og leverede den ene blændende præstation efter den anden og bar den gamle garde på sin ryg, og ville efter min klare overbevisning, etablere sig som den mest betydningsfulde fodboldspiller nogensinde, hvis han vandt VM. Skallen - og Marco Materazzi hjemsøger mig stadig nu og da.

Er så enig. Altid når en Liverpool fan prøver at sætte mig på plads med noget om Arsenal tænker jeg altid: "Ej lad nu vær. Du ved jo alligevel godt hvad jeg siger til dig". Men nogen af jeres fans kæmper dog videre og siger at Liverpool er det meste succesrige hold i England. Korrekt men det er over 20 år siden de vandt Premier League sidste gang ;)

For mit vedkommende er jeg ligeglad med andre klubber end min egen. Det der gør ondt på mig, er at Chelsea aldrig har vundet Champions League, og at jeg minder mig selv om det hver dag..

Kender godt følelsen af at tabe til sig selv. Det mener jeg at United gjorde i CL-kvartfinalerne sidste år. Først Evra der sejler dybt inde i overtiden i München. Sidenhen et tåbeligt reduceringsmål på Old Trafford og så behøver jeg vel ikke at nævne at Rafael taber hovedet 2 gange i returkampen. Kæft hvor var jeg skuffet. Vi kørte dem ned under græstæppet i de første 40 minutter inden vi på hovedløs vis lukkede dem ind i kampen..

Uha! Det samme gør jeg med Arsenal - Barcelona i Paris. Vores første Champions League finale. Jens Lehmann blev udvist og så kom Almunia ind og kostede os mere eller mindre kampen.

AGFs 5-0 nederlag til FCK i Parken sidste år hvor jeg var inde at se dem og deres efterfølgende nedrykning står, som den værste fodboldoplevelse...

Vh.Blackstone

Da Newcastle rykkede ned. :'( Men så er det godt de er tilbage i PL igen! O0

Brøndby mod Sporting.. aldrig i mit liv har jeg været så skuffet over noget som helst, og var chokeret over hvor meget det kunne påvirke mig.

Da Chelsea eller rettere John Terry brændte et straffespark i CL finalen mod rivalerne Manchester United! Det gjorde ondt inde i sjælen... :T mærkelig nok er jeg da Manchester City fan, men kan sgu ikke huske nogen dårlige oplevelser med dem ;D.

Og så at Brøndby ikke kunne kvalificere sig til EL i år efter en klasse præstation nede i Portugal og et stort nederlag hjemme! og sidset år hvor Brøndby ikke kom videre mod Hertha Berlin - eller er det to år siden?

Må være FCKs 5-0 nederlag til Brøndby og NK Gorica eller nederlaget til APOEL FC.

Nej de var bestemt heller ikke gode.

Det er lidt komisk, at I synes det kan være hårdt, at være Chelsea, Arsenal og Liverpool fans, pga. ting som aldrig at have vundet Champions League eller ligger nummer syv i Premier League.. Prøv I, at holde med 1860 München og Viborg FF :)

Det er en hel del, der kanditerer til at være den værste og den bedste.. 1860 Münchens og Viborgs nedrykninger er naturligvis hårde kandidater, men omvendt var den famøse 3-3 kamp imod svensken både den bedste og den værste oplevelse. Bedst fordi kampen og stemningen var fuldstændig enestående og værst fordi den fik den afslutning den gjorde.

Jeg tror dog nederlaget til Japan i sommers var der hvor min skuffelse har været allerstørst. Eller bare det totalt kiksede VM i al almindelighed. Det var i hvert fald ikke hver at vente fire år på.

Mine værste fodboldoplevelser som fan, må helt klart være Brøndbys 2 senest missede EL gruppespil...Aldrig har jeg i mit liv været så skuffet, som mod Sporting. Det gjorde virkelig ondt...Kan ikke komme på andre, som bare nærmer sig denne skuffelse..

Champions league finalen 1999, var ikke ret gammel og græd hele natten. Nough said..

Når det kommer til min egen "karriere" sprænger specielt en ting frem i min hukommelse. Vi havde vundet vores pulje og skulle spille Sjællandsmesterskab i vores række. I semifinalen møder vi Brøndby Strand, en kamp der går hen og bliver meget tæt. Vi er bagud 1-2 med ti minutter igen og så får vi tilkendt et straffespark. Som fast skytte skulle jeg naturligvis sparke. Der var rigtigt mange tilskuere til denne kamp som var på hjemmebane, så der var noget af et pres på mig... Men var kold og scorede sikkert. 2-2 og forlænget spilletid. Kampen ender i straffesparkskonkurrence. Fortæller min træner, at jeg ikke har lyst til at sparke igen, men får besked på, at det skal jeg! Jeg er næstsidste, der skal sparke og den står vidst lige på det tidspunkt. Jeg vil sætte den samme sted som sidst, da jeg altid sætter den der (nede i venstre hjørne for mig). Desværre har jeg et meget svagt øjeblik og hamrer bolden en meter over mål. Vi tabte og jeg var færdig... Det var et kæmpe nederlag!

Når vi snakker værste oplevelse som fodboldfan, så er der ca. fire år, hvor man kan tage frit fra hylden... Dog var 4-0 i parken ikke nogen speciel fed oplevelse. Optakten var hamrende fed, men kampen var en stor skuffelse.
3-0-nederlag i Vejle var også en ydmygelse af de større og forleden mod Sporting var også surrealistisk, mærkeligt skuffende!

Er du ikke Arsenal fan?

:'( Græder stadig som en tøs når jeg mindes denne kamp Brazil-Italy 1982 VM..... Sócrates, Cerezo Zico, Falcão and Éder det var mine helte.... men de røg ud til et destruktivt hold... jeg var knust.

Som spiller huha...det er mange år siden, men jeg husker min første kamp efter 1½ års genoptræning... 3 min før halvleg kommer en tåbelig englænder flyvende med benene forrest.... fødderne lander lige under mit venstre knæ... så husker jeg ikke mere før end jeg er på hospitalet og får at vide at benet muligvis ikke kunne reddes...hmm så bliver man sgu mere tavs end tilskuerne på det gamle Ikast stadion kunne være... heldet var med mig benet er der endnu, men fodbold var et overstået kapitel.

C23: Nej?

17 Maj, 2006.. Barcelona - Arsenal, tror ikke jeg behøves sige mere om den kamp!

Som fodboldspiller har jeg selv haft en utroligt dårlig oplevelser.

Her i påskeferien 2010 var jeg med mit hold i Holland. Vi skulle så møde nogle danskere i en kamp, på anden dagen. Jeg gik ned i en glidende tackling, på en tyk dreng, han faldt så lige ned på min skulder. Jeg kunne med det samme mærke, at den var gal. Jeg lagde mig uden for banen. Så kom min træner hen og så at den var gået af led. Jeg gik hen til lægeteltet, som ville have mig med på hospitalet. De tog så straks røngten. Da de kom tilbage med billederne, kunne de se, at den også var brækket, men at den skulle sættes på plads. Smerten var ubeskrivelig! Bagefter det, fik jeg så beskeden, at jeg skulle opereres næste morgen.

Er Var du ikke Arsenal fan?

Ja vil dog gerne indrømme jeg har været fan af The Gunners, men er/var nu ikke rigtig fan, kunne godt bare lide Walcott og klubbens unge trup...

Okay. Men er det så ikke dig der hedder Arsenal FC, på managerlife?

Hvordan blev du så City fan?

Jo det er det skam ;)

Okay - Blev lige forvirret!

3-3 mod sverige i parken enhver dansker må have haft det forfærdeligt i de 10 minutter det hele varede. så den på stadion :'(

Det værste jeg kan mindes var her ca. en måned før sommerferien, hvor jeg får et rent skulderskub, mens jeg er ude af balance. Grundet min dårlige balance på det tidspunkt faldt jeg lige ned på min skulder, og jeg kunne høre et knæk. Jeg satte mig op og mærkede efter, og ja. Mit kraveben var brækket. Det var godt nok en lang biltur til hospitalet, på en dårlig vej!

Avs, den lyder ikke rar!

Da jeg rev korsbåndet over i foråret til indendørsfodbold. Har stadig problemer med knæet, og tør ikke spille indendørs mere. Det er lårt.

Jeg har ikke selv oplevet det på mig selv, men jeg har nok givet en spiller en værste oplevelse.

Det var for et par år siden hvor vi spillede hjemme mod topholdet, vi var ikke særlig gode men kæmpede altid som sindsyge. Modstanderen havde deres bedste spiller med, i form af deres angriber en rigtig "Ronaldo" type, i kender typen hårbånd, støvler i forskellige farver, alt for meget sol og kaster sig konstant. Når men vi er vel bagud med 2-3 mål og han går og snakker hele tiden om hvor god han er, og hvor dårlige vi er. Så scorede han sit andet mål og løb lige op i mit ansigt og grinede, dommeren gjorde intet.

Her tænkte jeg at det skulle være løgn, jeg spiller i forsvaret så jeg skulle nok få chancen for at flæske ham og det fik jeg, han modtager bolden omkring midten og løber fremad, han får bolden fordi en af mine medspillere men bolden hopper hen mod mig.. Jeg ved godt jeg ikke er ligeså hurtig som ham, og ligesom han prikker bolden forbi mig, stempler jeg ham på låret med alt kræft.

Jeg er ikke nogen lille gut, 2meter høj og 110kilo, han røg rundt og begyndte at græde, før dommeren kom hen fik jeg lige sagt til ham hvem griner nu... Efter det tog jeg trøjen af og gik ud mod badet, jeg vidste godt jeg ville få rødt.

Men nøj hvor var det en fantastisk følelse at se ham ligge der og tude, sjovt han tør han aldrig hilse på mig mere eller spille når vi møder dem.

Jeg fik ikke lov at spille resten af sæsonen, men det kunne jeg nu godt leve med.

Dit indlæg for mig til at tænke på, hvad Roy Keane mon kunne have bedrevet, hvis han havde været 2 meter høj, og vejet 110 kilo..

Nu er jeg ikke selv noget skadefro menneske, men kunne ikke lade være med at smile. Mange der har spillet fodbold (+ undertegnede), har oplevet en lignende situation, og haft det på samme måde. Jeg har dog ikke fået det realiseret, hvilket også er fint nok, selvom jeg godt nok har haft lyst til det. :)

Det må nok være for 2 år siden, hvor jeg blev skubbet i ryggen og faldte over målmanden.. kunne tydeligt mærke noget i skuldren, så ville tage venstre arm op til træneren for at bede om hjælp.. Det kunne jeg så ikke, da mit venstre kraveben var brækket og kunne høre det knase derinde :/ Da jeg kom på sygehuse fortalte de at det nok var det værste brud ved kravebenet de har set i mange år og skulle derfor have gips hele vejen op.. I denne periode var jeg inde i en rigtig god stime med elite golf, hvilket det satte en stopper for og spiller derfor ikke mere.. og så var det lige op til sommerferien :(

Jeg har haft MANGE frygtelige oplevelser i min fodboldtid.. Men vil alligevel nævne en fra min egen " karriere"

I 2005 var jeg med i tivoli cup med mit fodboldhold(jeg er målmand) Vi røg desværre ud der, men kom så over i en anden turnering for 2'er holdene. Her nåede vi finalen efter at have spillet en flot kvart og semifinale..
I finalen mødte vi et rigtig godt hold der var en del bedre end os, og som pressede os totalt i bund og vi var i hele første halvleg på hælene.. I slutningen af halvlegen bringer de sig foran 1-0 efter en friløber som jeg desværre ikke fik fat i..
I Anden halvleg fortsætter de deres pres, men jeg stod en af mine bedre kampe og måtte flere gange hive små mirakler ud af handskerne ;D .. Vi havde intet haft overhoved men pludselig 2 min før tid slår vores venstreback et indlæg ind i feltet, og mellem venner og fjender dukker vores 10'er op og sender bolden via målmandens hånd helt op af stolpen..

Jeg jublede som en sindssyg, og spurtede ud mod hjørneflaget og gled på knæene så langt jeg kunne.. Så skulle vi I golden goal og vi var igen presset totalt i bund og min puls var helt oppe og ringe.. Har nok aldrig følt mig så tændt og klar i hele mit liv.. Men også her red vi stormen af hvorefter vi skulle i straffesparks konkurrence.. Flere af forældrene var ovre og give mig et klap på skuldren og det samme gjorde mine medspillere, og jeg selv vidste at jeg havde hovedrollen nu.. Rundt om banen stod der over 100 tilskuere og der var en spændt stemning blandt folk..
Vi går i gang, og har hånden på 3 af de 5 spark men de går desværre alle ind, men heldigvis scorede vi også på vores.

Deres sjette skytte går op og tager sit tilløb.. Laver en "Dudek" inde på stregen og kaster mig til den side han skyder og parerer sparket.. Køligt peger jeg bare op på mine holdkammerater som går fuldkommen amok i jubel i midtercirklen.. Mens jeg knytter hånden for mig selv får jeg den vel nok værste nyhed en målmand kan få.. Sparket skulle tages om   :'(.. Jeg havde åbenbart været for langt fremme fra linien, og sparket skulle tages om, og jeg brokkede mig så meget at jeg næsten fik rødt.. Det nye spark sendte skytten ind via min fod.. Herefter skulle vi score for at holde os inde i kampen.. Og det gjorde vi desværre bare ikke.. Deres målmand reddede sparket og vi havde tabt..

Mens jeg så på hvordan modstanderne jublede og lavede bunke på målmanden gik jeg med armen om skuldren på ham der havde brændt op til mine holdkammerater.. Efter at have gået rundt 30 sek ca, så satte jeg mig på hug i midtercirklen og begyndte at græde som pisket.. Jeg var totalt utrøstelig.. Mine holdkammerater og min træner var ovre hos mig og holde om mig osv men der var intet at gøre.. Da jeg kom hjem fortsatte jeg bare og tror ikke jeg lavede meget andet end at sidde på mit værelse og græde og være ked af det den aften..

Den dag i dag kan jeg til fulde sætte mig ind i et tabende finaleholds følelser, og jeg har aldrig i mit liv været med i sådan et drama som endte så sørgeligt.. Den største skuffelse i mit liv indtil nu, og jeg tvivler på at noget nogensinde overgår det  :( :( :(..