Print Side - Velkommen til Østerbro Stadion #18

Portræt af Aage Svendsen

Gennem de sidste 25 år har Aage Svendsen været fast inventar som assistent for Boldklubben Skjold. I forbindelse med hans jubilæum tegner Østerbro Dagblad et portræt af manden der gennem et kvart århundrede, har stået i skyggen på Østerbro Stadion.

[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/cf0015f6afdb724ad5c97f59a884bce0.jpg[/img][/float]
Man ser det straks når man kommer til den røde blok på Gunnar Nu Hansens Plads, her bor en mand med hjerte for alt der har med Østerbro at gøre. Da vi ringede på dørtelefonen, var det da også den karakteristiske stemme der kom ud gennem de små højtalere. Da vi var på vej op af de mange trapper, hørte vi den dybe stemme råbe “78!”, da han ikke hørte os svare prøvede han igen “Ja der er 78 trin op!” hvorefter han slog en høj latter op. Det var nærmest sådan man kendte ham fra Stadion altid råbende, men samtidigt klar til at opmuntre spillerne, hvis tingene ikke gik som de skulle.

Da vi langt om længe havde besteget de 78 trin, gik vi ud på hr. Svendsens altan hvor interviewet skulle foregå. Kort efter kom han selv trissende med formiddagskaffen på en lille bakke, udover den aldrende kaffekande talte bakken også tre kopper, samme antal teskeer, samt en lille skål med småkager som hans kone Birgit havde bagt til selv samme lejlighed.

Udflugten skabte interessen
Efter en kort snak om løst og fast, begyndte snakken at lede sig ind på fascinationen ved BK Skjold.

“Jeg husker det lige så tydelig, jeg var ikke ret gammel, da hele familien for første gang var ude og se drengene spille. Dengang var det en udflugt for hele familien, ligesom når folk tage i tivoli nu om dage. Der var jo ganske vist ikke så mange penge mellem hænderne dengang, men jeg husker hvilken nydelse det var at hele familien var samlet om den samme ting, hver anden søndag”, fortæller Svendsen, Mens han giver sig i kast med en af de hjemmebagte småkager.

En ringe fodboldspiller
Hvis man spørger ham selv, så har han aldrig haft det store talent for at spille fodbold. Faktisk blev det kun til ganske få sæsoner i barndomsklubben Skjold, før han opgav drømmen om at blive til noget indenfor fodbolden.

“Det måtte jo komme i sin tid, efter at have set Skjold spille i et par sæsoner, kom min drøm om selv at blive fodboldspiller. Men det varede sgu ikke længe før jeg droppede den tanke. Jeg kan tydeligt huske den sidste træning jeg var til i Skjold. Efter cirka halvdelen af træningen, hvor vi blot havde spillet kamp, råbte træneren til mig at jeg skulle komme ud fra banen. På daværende tidspunkt, havde jeg været skyld i tre mål. Men den dråbe der fik bægeret til at flyde over, var at jeg blev bedt om at fylde samtlige vandflasker op, da jeg åbenbart ikke kunne bruges til andet. Så havde jeg rørt en fodbold for sidste gang.” Fortæller han mens han slår en næve i bordet, for at understrege sin pointe.

Arkitekt for en kort bemærkning
Efter den nedtrykkende oplevelse besluttede Aage Svendsen, der i øvrigt går under navnet “skæg”, at han skulle læse til arkitekt. Det var en drøm der varede i ti år. Ti år hvor han dog stadig fulgte BK Skjold i tykt og tyndt. Og da han efter ti år med arkitekt drømmen, så opslaget om at der blev søgt en ny assistenttræner i Skjold, kunne han ikke holde sig tilbage længere. Han måtte tilbage til klub der betød så meget for ham.

“Jeg kan huske den dag tilbage i 1984, hvor jeg så opslaget nede på stadion. Jeg blev så ivrig efter at få jobbet, at jeg droppede de sidste 20 minutter af kampen, så jeg kunne komme hjem og skrive en ansøgning. Det var i øvrigt også en dårlig kamp, hvor vi var bagude 3-1.” Fortæller han grinende, mens formiddags solen så småt er på vej hen over tagryggen.

“Men jeg fik skrevet ansøgningen, og efter 14 dages venten, kom der endeligt et svar fra klubben. De virkede meget interesserede, i at få en mand der havde et hvis kendskab til klubben. Og efter 2 timers forhandling med klubbens formand, var tingene faldet på plads.” Sådan fortæller Aage Svendsen selv om dengang det hele startede for 25 år siden.

Hvad bringer fremtiden?
Når man spørger ind til fremtiden, bliver der noget mere tøven hos den ellers så populære assistent. Han virker til selv at ville fortsætte i klubben, men da hans kontrakt udløber 1. Oktober, kan han endnu ikke selv svare på hvad der skal ske.

“Ja det er et godt spørgsmål. Jeg begynder jo også at komme op i årene, og hvis jeg skal nå at prøve noget på egen hånd, så skal det til at være. Men jeg er langtfra afvisende overfor idéen om at blive i Skjold. På trods af alt, er det den klub mit hjerte brænder for, og da jeg endnu ikke har nogle andre bud på hånden, håber jeg da at kunne fortsætte i klubben.”

Sådan sluttede interviewet med den kendte skikkelse, Aage “Skæg” Svendsen. Østerbro Dagblad gratulerer med jubilæet, og håber at se meget mere til den vellidte Østerbroboer i fremtiden.

Da der er blogkonkurrence på Fmd har jeg startet denne blog, men jeg synes ikke i skal snydes, derfor vil jeg også begynde at poste mine updates her, i skal dog ikke forvente det store grafisk, da der er stor forskel på hvordan opsætningen fungerer på de to sider :)

Intro - Portræt af Aage Svendsen (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766389#msg766389)

Update 1 - Palle Olsen færdig som manager i Skjold (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766392#msg766392)

Update 2 - Søvnløse nætter (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766396#msg766396)

Update 3 - Opkaldet (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766404#msg766404)

Update 4 - Opsigelsen (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766408#msg766408)

Update 5 - Kort før præsentationen (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766411#msg766411)

Update 6 - Pressemødet (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766415#msg766415)

Update 7 - Første træning aflyst (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766419#msg766419)

Update 8 - Overvejelserne (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766421#msg766421)

Update 9 - Tak for denne gang! (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766422#msg766422)

Update 10 - Teambuilding turen (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766426#msg766426)

Update 11 - De små mænd (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766427#msg766427)

Update 12 - Formaliteterne på plads (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766431#msg766431)

Update - 13 De vælter ind (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766661#msg766661)

Update - 14 Dirigenten (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766698#msg766698)

Update - 15 Vådt hår og åbne vinduer (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766767#msg766767)

Update - 16 Det kan blive en lang sæson... (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766903#msg766903)

Update - 17 Træerne smidder frakken (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg766959#msg766959)

Update - 18 Det kom som et chok! (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=26856.msg767509#msg767509)

Palle Olsen færdig som manager i Skjold

[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/781d598a7255febf97ec333c9622cac1.jpg[/img][/float]

Få dage efter mit 25 års jubilæum, skete der noget utroligt. Min faste kompagnon gennem de seneste 2 år cheftræneren Palle Olsen, blev fyret af klubbens bestyrelse. Indtil nu har hverken jeg, resten af staben, eller for den sags skyld nogle af spillerne, fået noget videre at vide hvad angår årsagen til fyringen. Det eneste vi har fået at vide fra bestyrelsen, er en meget tynd forklaring om, at der havde været en intern uenighed mellem dem og Palle Olsen, om hvordan klubben skulle styres. Men hvis man skal lytte til de løse rygter rundt omkring klubben, har Olsen i længere tid brugt af klubkassen. Men man kan sige hvad man vil om denne situation, men Palle har altid gjort hvad han kunne for klubben, og fortjener bestemt ikke at forlade hans stilling på denne måde.

Den selv samme eftermiddag som Palle var blevet fyret, var jeg nede i den lokale Netto, for at hente dagens beholdning af røde Cecil. Da jeg var på vej ud af butikken, efter købet af de 20 røde, kunne jeg mærke det gamle vrag af en telefon vibrere nede i lommen. Jeg gik ud fra at det var Birgit, der som sædvanligt ville diktere at jeg skulle huske at tage en liter sød med på vejen hjem. Men det var ikke tilfældet. Da jeg fik telefonen trukket op af lommen, så jeg at det var et nummer jeg aldrig havde set før. Jeg plejer ikke at tage telefonen når det er et nummer jeg ikke kender, men et eller andet sagde mig at jeg skulle tage den her.

Da jeg trykkede på det grønne rør og trak telefonen op mod øret, fik jeg mig noget af en overraskelse. På dette tidspunkt, var det ikke mere end en time siden jeg havde fået nyheden om Olsens fyring, og allerede nu skulle jeg konfronteres af pressen. Der kom en skrøbelige mandestemme fra den anden ende af røret, det var fra den lokale avis Dagbladet Østerbro. Manden der viste sig at være sportsjournalist på avisen ville høre min holdning til fyringen, og samtidigt finde ud af om der var en sammenhæng mellem mit kommende kontraktudløb, og den nu ledige stilling som cheftræner for klubben. Efter korte overvejelser oppe i mit hoved, kom jeg frem til den konklusion at jeg ville slippe bedst fra situationen ved at begræde Palle Olsens afgang på dette uheldige tidspunkt, og samtidigt nægte at kommentere på det nyopståede rygte om at jeg skulle overtage sædet.

Samtalen fortsatte i en ti minutters tid, og da journalisten fornemmede at han ikke kunne få mere stof til morgendagens presse, blev samtalen afsluttet af et lettere skuffet “Jamen så må du have en fortsat god dag”. Men selvom det hele var overstået, så kunne jeg ikke stoppe med at tænke på den samtale jeg netop havde været igennem. Ville jeg mon blive tilbudt jobbet som cheftræner i løbet af de næste par dage? Det var så spændende det hele, nærmest som at se en sindsoprivende krimi i TV. En ting var sikker, den samtale havde virkeligt sat gang i drømmen om at blive træner på egen hånd, og ikke syv vilde heste skulle stoppe mig!

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel-1.jpg[/img]

Søvnløse nætter

Klokken var halv fem fredag morgen. For tredje nat i træk, havde jeg næsten ikke lukket et øje. Jeg havde bare ligget i den tilstand, hvor kroppen slapper af, men hjernen arbejder på fuld tryk. Jeg lå bare og tænkte, tænkte på hvad der dog skulle ske med den ledige trænerstilling. Var det mon mig der skulle have den? De tre seneste dage, havde jeg ikke rigtigt været til stede i hverdagen, jeg havde bare gået og ventet på opkaldet, brevet, mailen, eller hvad det nu måtte være der skulle bringe mig skridtet tættere på stillingen. Men intet havde jeg hørt, det eneste der fik mig til at leve i troen, var de daglige skriverier i Dagbladet.
[Float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/c3d2ca2d8e44182e7a67816cfddafd58.jpg[/img][/float]
Da de digitale tal på vækkeuret sagde 05:16 gav jeg op. Det lod ikke til at jeg skulle komme til at sove denne nat. Jeg bevægede mig stille og roligt ud af sengen, så jeg ikke kom til at vække Birgit. Jeg listede ud mod køkkenet. Mens jeg gik rundt på tæer i min egen lejlighed, kom jeg pludseligt til at tænke på teaterstykker “folk og røvere i Kartemommeby” som jeg havde set som barn. Det må være sådan de tre røvere havde følt sig da de listede af sted på tå for ikke at vække nogle. Missionen lykkedes, kun de gamle gulvbrædder formåede at give lyd fra sig under min listen mod køkkenet. Jeg lukkede køkkendøren bag mig, og påbegyndte min morgenrutine to en halv time før jeg plejede. Jeg smed tre skefulde med kaffe ned i filteret på den falmede gule Palazzo, tændte en af de røde Cecil, og fandt papir og blyant frem. Nu skulle de være. Jeg gik straks i gang med at skrive en ansøgning til klubbens bestyrer Jørgen Marthedal, så han sort på hvidt kunne se at jeg var interesseret i stillingen. Ansøgningen skulle allerede være klar til aflevering om tre en halv time, så ingen andre kunne nå at komme mig i forkøbet. Jeg ville være den næste cheftræner i Skjold!

Fire kopper kaffe, og syv røde Cecil senere slog klokken 08:45. Der var et kvarter til kontoret åbnede. Jeg påbegyndte på ny min listen ud mod entreen, fik mine sko på, og drog afsted for at aflevere den nyskrevne ansøgning.

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel-1.jpg[/img]

Opkaldet

Da jeg var på vej ned mod kontoret, skete der pludseligt noget uventet. Dybt nede i den højre bukselomme, begyndte den gamle Nokia at vibrere. Jeg trak den op fra dybet, og kiggede på nummeret. Endnu engang var det ikke et nummer jeg kendte, men at dømme ud fra det første tal, var det nede fra Skjold-kontoret. Jeg trykkede på det grønne rør, og tog telefonen op mød øret. Det var bestyrelsesformanden Jørgen Marthedal i egen høje person. Han beklagede det tidlige tidspunkt, men til trods for den udmelding nænnede jeg dog ikke at fortælle, at jeg havde været oppe i næsten fire timer. Han ville have at jeg skulle komme til møde klokken 10:30, han fortalte ikke meget om selve årsagen, men at dømme ud fra hans toneleje drejede det sig om klubbens fremtid.

Da samtalen nåede sin slutning, og vi begge havde lagt på, begyndte jeg at tænke tingene igennem. Det var da skæbnens ironi. Nu havde jeg brugt al den tid på at få skrevet min ansøgning, men til hvilken nytte? Nu virkede den nærmest ubrugelig. Efter korte overvejelser, besluttede jeg mig for at vende om. Jeg ville nå hjem og få et bad, inden jeg skulle til det møde der eventuelt kunne gøre mig til cheftræner.

På slaget 10:30 stod jeg der, klar til at gå ind til mødet. Inden da, havde jeg lige nået at tage et hurtigt bad hjemme i lejligheden, og være forbi Netto for at købe røde Cecil. Det kunne ikke vare længe før døren ville åbne. Jeg stod så tæt på døren, at jeg kunne høre flere mænd være i samtale inde bag døren, jeg kunne ikke høre hvad der blev sagt, kun en lettere samtale afbrudt af taktfast latter.

Pludseligt stoppede samtalen, hvorefter jeg kunne høre fodtrin på vej mod døren. Håndtaget blev trykket ned, og formanden kom til syne i døråbningen, hvorefter han bød mig indenfor i det halv dunkle lokale. Der ventede mig noget af en overraskelse da jeg trådte ind af døren, ovre i hjørnet sad en yngre mand, som jeg ikke umiddelbart havde set herude før, dog virkede ansigtet bekendt.

Da jeg fik plantet mig i en af de ledige stole, skulle jeg få mig noget af en overraskelse. Den indtil nu ukendte mand, var den tidligere FCK spiller Clement Clifford. "Ja Aage, her er så din kommende chef" lød det fra den stærkt begejstrede formand. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. De seneste dage havde jeg levet i en illusion om at jeg skulle være den nye chef, men med én sætning ændrede alt sig. Jeg prøvede at virke fattet, men inderst inde, ville jeg bare have mødet overstået så hurtigt som muligt. Jeg havde fået en indre følelse af hævntørst, dette her skulle ikke gå stille forbi.

Da mødet var forbi, fik jeg et stykke papir af formanden. Da jeg hurtigt slog blikket ned over det, kunne jeg se at det var en kontrakt for de næste tre sæsoner. Jeg lagde papiret ned i lommen, fik sagt pænt farvel, og begyndte at gå hjem. Da jeg kom forbi den første og bedste skraldespand, krøllede jeg papiret sammen og smed det ud. Jeg ville ikke finde mig i at være assistent længere. Nu var det min tur til at være chef, om jeg så skulle forlade mit hjertebarn BK Skjold!

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel-1.jpg[/img]

Opsigelsen

Kort tid efter hjemkomsten fra mødet, traf jeg en meget svær beslutning. Jeg blev enig med mig selv om, at den bedste løsning ville være at trække mig fra min nuværende stilling, så klubben trods alt ikke skulle tage større skade, end den i forvejen havde taget. Derfor greb jeg selvsamme blyant og papir, som jeg samme morgen havde brugt til at skrive min ansøgning.
[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/cb9056a6189fde36f97c66af2c195a13.jpg[/img][/float]
Da jeg havde sat det sidste punktum i min opsigelse, begav jeg mig for tredje gang på denne solrige dag ned mod kontoret. Denne gang var det dog med visheden om at jeg ikke skulle derned igen. I den venstre hånd havde jeg et plasticomslag hvori opsigelsen lå, i den højre sad en af mine kære røde Cecil solidt plantet mellem to fingre. Nu skulle det være. Selvom jeg havde tilbragt de sidste 25 år af mit liv i klubben, så var det tid at komme videre.

Der stod jeg så, jeg havde netop stukket opsigelsen i hånden på formanden. Han lignede ikke en mand der var forberedt på denne situation. Men efter længere tids tøven, kom der endeligt nogle få ord ud gennem hans læber. "Jamen det måtte jo komme på et tidspunkt" var alt hvad han sagde, mens han langsom gik over mod vinduet. Var det det? Ville han virkeligt ikke sige mere? Efter den reaktion, var jeg overbevist om at jeg havde gjort det rigtige.

Jeg rejste mig fra stolen, gik over mod ham og strakte min hånd frem, "jamen så siger jeg tak for denne gang". Han gengældte med tydelig modvilje håndtrykket og sagde, "Selvtak. Dit skab skal være ryddet inden søndag". Jeg gjorde som han sagde, og gik prompte ned for at fjerne tingene fra det skab jeg havde haft de seneste 25 år.

Det var en som en befrielse. Nu var jeg en fri fugl, jeg kunne gøre som det passede mig, nu manglede jeg kun én ting, et nyt arbejde!

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel-1.jpg[/img]

Kort før præsentationen

Så skete det endeligt. Om få øjeblikke skulle jeg præsenteres i min nye klub. Jeg må indrømme at det føles som at voldtage sin egen søster, når man tænker på alle de år jeg havde tilbragt i Skjold. Men lige nu betyder det intet, det vigtigste for mig lige nu, er at jeg har fundet en ny klub. En ny klub hvor jeg kan få lov at styre, en klub hvor det ikke er mig, men en anden der skal stå i skyggen.

Det har været et par vandvittige dage siden jeg opsagde min stilling i Skjold. Efter at have brugt et halvt døgns tid, på at komme til mig selv, tog jeg tyren ved hornene. Selvom det var svært at vide hvor jeg skulle starte, havde jeg fået et tip om hvor jeg kunne prøve. Ifølge en rimelig pålidelig kilde, havde der i længere tid været interne problemer mellem den pågældende manager, og klubben. Derfor greb jeg chancen, og sendte en uopfordret ansøgning. Selvom jeg hverken var sikker på jobbet, eller min kildes fortælling om situationen i klubben, blev jeg fyldt med en anderledes ro efter jeg havde sendt anmodningen af sted.

Dagen efter min mail var sendt, sad jeg med morgen avisen, og jeg skal love for at jeg var lige ved at få kaffen galt i halsen da jeg slog op på sportssektionen. Overskriften sprang lige i øjnene, de store fede typer udtrykte nemlig følgende sætning, "Divisionsfavoritterne fyrer styrmanden". Mine øjne flakkede gennem teksten, i et tempo hurtigløberen Usain Bolt ville være misundelig over. Så havde han sgu ret. Mens jeg mindede mig selv om, at jeg måtte huske at sende en flaske rødvin til min kilde, skyndte jeg mig ind til computeren. Når han var blevet fyret, så måtte jeg jo have en chance! Og ganske rigtigt. Kort efter midnat havde jeg fået svar på min ansøgning, og det så rigtig lovende ud.
[Float=left][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/bbda5cbaaac9a90c5697bf648387ab39.jpg[/img][/float]
Og nu stod jeg så her, efter korte kontraktforhandlinger var det hele faldet på plads. Og om få øjeblikke, skulle jeg præsenteres som cheftræner for første gang i mit liv. Lidt længere nede af den gang der lige i øjeblikket føletes længere end Hundredemeterskoven, kunne jeg se min nye bestyrelsesformand komme gående. Han var meget fokuseret i blikket, men tydeligvis opsat på at levere en god præstation overfor de fremmødte journalister. Da han var nået indenfor snakkeafstand, tørrede diskret noget ikke just synligt fnuller af jakkesæts bukserne, hvorefter han rakte hånden frem imod mig. Efter en vellykket hilsen, blev jeg lavmælt spurgt om jeg var klar. Jeg nikkede bekræftende, hvorefter han gik over og tog fat i håndtaget. Nu var det tid, nu skulle jeg møde pressen i en helt ny rolle, aldrig har jeg været så tilfreds og spændt på samme tid, som da døren åbnede og blitzene begyndte at klikke.

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel-1.jpg[/img]

Pressemødet

[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/2e3d73a3f678c04c0d9e42a392f7eeb3.jpg[/img][/float]
Da jeg trådte ind gennem døren til det halvfyldte presselokale, blev jeg mødt af en helt særlig overraskelse. Blandt de fremmødte journalister sad flere af de journalister der havde interviewet mig gennem de seneste 25 år. Midt i det der kunne sidestilles med den tyske blitzkrig, gik jeg den korte vej fra døren, op til det bord med mikrofoner i alverdens former og farver der var stillet op i dagens anledning.

Jeg satte mig solidt i stolen der var tilregnet til mig, jeg vidste at de første 20 minutters tid ville gå med formanden Henrik Lindholms fortælling om den nye situation i klubben. Han begyndte så småt med ordene, "Velkommen til pressemøde her i Boldklubben af 1893". Mens han sad der og snakkede selvtilfredst om klubbens nye situation, gav det mig en god anledning til at tænke over tingene. Jeg sad der med en lille lap papir, og selvom jeg endnu ikke havde haft den første træning med drengene, var jeg så småt begyndt at tænke på hvilke spillere der kunne være med til at styrke truppen.

Mens jeg sad der i stolen nærmest i min helt egen verden, kunne jeg høre at formanden var ved at runde af. Nu var det sgu ved at være tid, nu skulle jeg selv kastes for løverne. Men hvad skulle jeg forvente? Skulle jeg regne med en masse skulderklap fra de folk der havde fulgt mig i Skjold? Eller skulle jeg forvente geværregn fra mistroiske tunger? Det var endnu uvist, men nu var det tid, formanden havde netop rundet af, og jeg kunne se en god portion af arme række op i vejret. Det var tydeligt at se hierakiet blandt journalisterne, de gamle og mere garvede journalister stillede de første spørgsmål, mens de unge måtte holde sig i baggrunden og stille de mindre attraktive spørgsmål. Men nu var det tid, en regnbyge af spørgsmål stod klar, og ventede bare på at blive besvaret.

"Det er jo ikke nogen hemmelighed, at du har en lang og gloværdig karriere bag dig som assistent hos BK Skjold. Hvordan har du det med at skifte til de største rivaler?" Karsten Jensen, Bold.dk

"Det er ikke noget større problem for mig. Skjold kunne ikke opfylde mine ambitioner om at lede et hold, dermed følte jeg mig tvunget til at søge nye græsgange. Og hvis man endelig skal se på de positive sider af sagen, så er jeg godt tilfreds med at jeg kan blive på Østerbro Stadion, frem for at skulle finde mig til rette på et helt nyt sted."

"Vil du stadigt nære samme kærlighed for Skjold selvom du stå i spidsen for rivalerne B93?" Jørgen Hansen, Dagbladet Østerbro

"Jeg kan ikke lide at du omtaler B93 som rivalerne. Nu står jeg i spidsen for denne klub, dermed er det Skjold jeg må betragte som mine rivaler, uanset hvilken fortid jeg end har haft der."

"Din forsvarsspiller Casper Abildgaard har udtalt at han gerne vil videre i karrieren, vil du lade ham gå, eller vil du tage større midler i brug for at holde på ham?" Jonas Arndal, Betnyt.dk

"Det er naturligvis altid en skam, at lade nogle af de bedste spillere forlade klubben. Men det kan blive en dyr affære at holde på Casper, hvis han får buddet fra en større klub. Derfor bliver vi, hvis den situation opstår, nødt til at kigge efter en anden spiller til den position."

Sådan fortsatte spørgsmålene i en halv times tid, det var bestemt ikke så slemt som man kunne forvente. Derfor er jeg også yderst godt tilfreds med det første møde med pressen. Nu ser jeg bare frem til at komme i gang, så jeg kan se hvad spillerne har at byde på.

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel-1.jpg[/img]

Første træning aflyst

[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/8d9c73ad0e80c1ced2ee4c6df95d2fb8.jpg[/img][/float]
Det var dagen derpå. Dagen efter mit første pressemøde. Nu var det langt om længe, tid til at se spillerne på træningsbanen for første gang. Det havde egentligt været en del af planen, at første træning skulle være efter gårsdagens pressemøde, men da tiden med journalisterne trak ud, valgte jeg at aflyse træningen. I stedet holdt jeg møde med hver enkelt spiller, ikke for at præsentere mig selv, nej derimod for at høre deres mål og ambitioner for den kommende sæson, samt at finde ud af hvem der passede ind i mine ambitioner om at rykke op i 1. division.

Efter de mange møder, var der én ting der stod helt klart for mig. Det unge stjernefrø Casper Abildgaard, ville med al sandsynlighed ikke stå under min disposition i den kommende sæson. Ifølge ham selv, havde han de seneste uger været i kontakt med sin tidligere klub AB, med henblik på at gøre comeback for akademikerne. Af samme årsag valgte jeg at sende min talentspejder af sted, for at kigge på den back jeg selv havde i tankerne til at overtage efter Abildgaard.

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel-1.jpg[/img]

Overvejelserne

Efter en uge med intens træning, overvejelser og nye møder med spillerne, er jeg ved at have min plan klar for transfervinduet. Der er ingen tvivl om at vi råder over en stærk trup, men i samme åndedrag må vi erkende at der skal hentes forstærkninger, hvis vi skal opfylde ambitionerne om at rykke op i denne sæson. Til trods for at vi ikke har nogle transfermidler til rådighed, har jeg nu fundet flere spillere der kunne være materiale for klubben.

Hvis man skal kigge på hvad holdet mangler på nuværende tidspunkt, skal der ikke herske nogen tvivl om, at det største problem ligger i den smalle bredde i truppen. Dermed er det vi først og fremmest skal kigge på, at få hentet en spiller til hver kæde, der kan udgøre stærke reserver for start 11'eren. Dertil skal vi ud og finde en erstatning for Casper Abildgaard, der tidligere på ugen skrev kontrakt med sin ungdomsklub AB.
[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/37bcf10ede570369388a62647dc4567c.jpg[/img][/float]
Josep Manel Ayala (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/2JosepManelAyala.png) har spillet 42 landskampe for Andora. Han er spilleren der forhåbentligt skal træde i Abildgaards fodspor, på pladsen som højreback. Hvis vi sikrer os den 29 årige forsvarsspiller, vil han komme til at optræde som wingback. På den måde kan vi bedst muligt udnytte hans hurtighed, der gør ham til en vigtig spiller op af kanterne. Den største ulempe vil dog være hans ringe evner på hovedstød, der gør ham til en ringe faktor på hjørnespark.
Styrker: Fart, fysik
Svagheder: Hovedstød, taler ikke engelsk

[float=left][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/c584c60b821b8b1e4dca040cdbfecc7c.jpg[/img][/float]
Salvatore Fresi (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/SalvatoreFresi.png) har spillet hele sin karriere i Italien, blandt andet for klubber som Juventus og Inter. Til trods for sin fremskredne alder, er han stadigt en af de spillere vi vil kigge nærmere på grundet hans store erfaring. Udover den store erfaring fra Serie A, besidder Fresi stadigt en god hurtighed, samt den styrke i hovedspillet Josep Ayala mangler. Hvis vi formår at trække Fresi til klubben, kommer han til at overtage den ene af de to pladser i det centrale forsvar, hvor han sandsynligvis kommer til at spille sammen med Mads Ibenfeldt. Det ser dog ud til at blive en hård kamp, hvis vi skal have fat i den garvede italienere, da flere klubber i hans hjemland, er ude efter ham.
Styrker: Erfaringen, hurtighed, hovedspillet
Svagheder: Har aldrig spillet udenfor Italien, spillet frem af banen

[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/54714708cc5fb54701cedaff4bde3bda.jpg[/img][/float]
Morten Seifert (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/11MortenSeifert.png) skiftede som ganske ung til hollandske PSV Eindhoven, dog uden den store succes, derfor har han spillet de seneste sæsoner i barndomsklubben Avarta. I mine øjne er Seifert det sikre køb for os, da han i sidste sæson scorede 12 mål i 2. division øst, og er derfor lige den mand vi har brug for oppe i angrebet, der er den kæde hvor vi er dårligst stillet. Foruden sin fortrinlige målnæse, er Seifert ikke helt tabt bag vognen, når man kigger på det tekniske spil, hvor han har evnerne til at sætte sin direkte modstander. Udover det rent fodboldmæssige, er Seifert også kendt som en loyal mand, hvilket er godt i tråd med mine ambitioner om at skabe et hold, der både fungerer på og udenfor banen.
Styrker: Målmager, teknik, loyalitet
Svagheder: Hovedspillet, kan falde ud i de store kampe

Foruden de tre spillere, regner vi med at kunne leje to unge aktiver i henholdsvis FC København og Brøndby, der er tale om Morten Thomsen (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/9MortenThomsen.png) og Mathias Redsted (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/MathiasRedsted.png). Hvis det lykkes os at leje de to unge spillere, vil de primært blive brugt som indskiftere i de "sikre" kampe hvor vi skal spare på de faste førsteholdsspillere.

Jeg beklager at det ser lidt dumt ud med billederne, men som tidligere fortalt er det fordi det ikke var beregnet til FMF i første omgang.

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel-1.jpg[/img]

Teambuilding turen

[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/c494ce4f8ba708907d89ac6949ebbc7f.jpg[/img][/float]
En lille uge efter Carlsens farvel til klubben, var der stadigt ikke sket det store, hverken på spiller eller assistent træner siden. Så vi var draget af sted på teambuilding kursus, uden den store vished om hvad der måtte ske på de to fronter. På trods af det, var der en dejlig løssluppen stemning i bussen da vi rullede af sted fra parkeringspladsen. På dette tidspunkt var jeg den eneste der vidste, hvad der skulle ske de næste tre dage. Det eneste spillerne var klar over, var at vi skulle på tur, hvad de skulle have med, og hvor længe vi skulle være væk. På trods af det, var jeg overbevist om at denne tur var hvad vi havde brug for, ovenpå den mislykkede oprykning i sidste sæson.

Da bussen bevægede sig over den gamle lillebæltsbro, lå de fleste af spillerne og slumrede, og selvom det var fristende, havde jeg slet ikke tid til den slags nu. Alt i mens de lå og drømte om damer, biler, og andre fine ting, holdt jeg nemlig møde med de to andre trænere. Vi skulle naturligvis have de sidste detaljer på plads, inden de tre lange dage 4km nord for himmelbjerget. Vi havde en aftale med en af Danmarks førende coacher om at vi skulle mødes med ham, 25km væk fra den endelige destination, blot for at vandre de 25 herlige kilometer til vores lejr.

Da vi nærmede os mødestedet, begyndte bussen som aftalt at få opdigtede motorproblemer. Chaufføren trak bussen ind til siden, og gjorde et solidt stykke arbejde, for at få det til at ligne en virkelig situation. Efter en solid skuespiller præstation fra den aldrende chauffør, fik vi gelejdet spillerne ud i vejkanten, hvor vi skulle vente på en "ny bus". Jeg gik ud af bussen som den sidste, og nåede lige at tænde en Cecil i døråbningen. Jeg vinkede til chaufføren mens jeg hoppede ud af bussen, og før spillerne nåede at tænke to sammenhænge tanker, lukkede han døren og kørte videre mod lejren. Allerede her ramte den første krise en af spillerne, da han gjaldende som en viking fik råbt, "HVAD F*CK! MIN TELEFON LIGGER I BUSSEN!"

Fortsættes...

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel-1.jpg[/img]

De små mænd

[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/950ff2b33186ff80227f010d17cc5b92.jpg[/img][/float]
Hold da kæft!, hvor var jeg øm i mine 56 år gamle krop. Gennem de sidste tre dage, havde jeg på trods af min elendige og svage fysiske form, insisteret på at være med på de samme øvelser som drengene. Men selvom jeg sjældent har været så smadret som nu, er jeg sikker på at min vandren og færden på de danske landeveje og grusstier, har gavnet hele holdet. Nu ved spillerne at jeg er med dem, selv i de situationer hvor det ikke er det mest oplagte. På den måde fik jeg manet al snak til jorden, om at jeg ikke ville være 100% til stede for klubben grundet min fortid i Skjold.

Jeg må dog indrømme, at selvom det har gavnet min person, så fortrød jeg det godt nok på nuværende tidspunkt. Kort efter jeg var kommet hjem, havde jeg smidt mig på sofaen, hvorefter jeg var faldet i en dyb søvn. Det var nu meget rart at sove, men da jeg på ny slog øjnene op fik jeg mig noget af en overraskelse rent fysisk. Hvis jeg var i tvivl om at jeg var øm i leddene før jeg faldt i søvn, så var jeg i hvert fald ikke i tvivl nu. Det føltes som om der sad en lille vred mand i hver eneste fiber i min aldrende krop. De små mænd var tilsyneladende så vrede, at de hver gang jeg bevægede mig, slog og sparkede på alt i deres nærhed, for at få mig til at føle den smerte jeg havde udsat dem for de seneste dage.

På trods af mine nye små venner, fik jeg efter en lang kamp rejst mig op fra den sorte lædersofa. Med store smerter, og vraltende som en and, begav jeg på ekspedition mod computeren. Jeg ville ind og skrive en mail til den teambuilding coach der havde været med os de seneste tre dage. Under de mange øvelser han havde arrangeret, havde jeg lagt mærke til hans suveræne tag på spillerne. Da jeg langt om længe nåede frem til tasterne, gik jeg straks i gang med at straffe samtlige 29 bogstaver på tastaturet. Da jeg sad der midt i skriveriet var jeg slet ikke i tvivl, jeg havde fundet min nye assistent!

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel-1.jpg[/img]

Formaliteterne på plads

[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/0bedb752e01e014fbe6e1655542b6d9a.png[/img][/float]

Samme aften som jeg havde sendt min mail til teambuilding coachen, der i øvrigt går under navnet "Jak", kom der svar på min mail. Han udtrykte en hvis begejstring for min forespørgsel, og anmodede om at komme til møde dagen efter. Det virkede som en glimrende idé oppe i mit hoved, så derfor arrangerede vi mødet til at ligge klokken 15 dagen efter.

Dagen efter sad jeg i den bløde stol inde på mit kontor. Det var med en hvis ærefrygt, at jeg forberedte mig på mødet. Ikke alene kunne jeg sikre mig den første underskrift i min tid som træner, jeg var også ved at sikre mig en af Danmarks førende coacher som min assistent.

Alt i mens jeg havde bevæget mig ud for at ryge den sidste røde Cecil inden mødet, kunne jeg se en sort Ford Focus rulle ind på parkeringspladsen. Ud af bilen trådte en skikkelse der umiskendeligt lignede "Jak", så jeg smed smøgen i askebægeret og gik ind på mit kontor. Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af hvordan jeg skulle agere i denne situation, men efter korte overvejelser, tog jeg de første og bedste papirer nede i skuffen, og begyndte at kigge på dem så jeg lignede en travl mand. Kort efter kom en af damerne fra kontoret og bankede på døren, jeg råbte et sagte "kom ind" hvorefter den middelaldrende dame stak hovedet ind af døren for at fortælle at han var kommet, og blot ventede på at jeg var klar. Jeg bad hende om at sende ham ind, hvorefter hun trak hovedet til sig, og kort efter kom han til syne i døren.

Da han var kommet ind af døren, gik han hen mod den stol der var på den anden side af det brede kontorbord, og plantede sig solidt i sædet. Vi begyndte at småsludre, men efter kort tid kom hans status som coach til syne, da han begyndte at præsentere sig selv. "Jeg hedder Jones Alexander Kewell, også kaldet Jak. Jeg kommer oprindeligt fra Amerika, hvor jeg blev født den 13. i den 12. måned klokken 15:05". Samtidigt med at jeg undrede mig over han retorik, fortalte han at tidspunktet 15:05 var meget vigtigt for ham, da han var den ældste af to tvillinger. Efter en halv times snak, om ambitioner og løn, kom vi til enighed. "Jak" satte sin underskrift på de papirer jeg havde forberedt, og tog hjem for at forberede sig til den første træning dagen efter.

Der var noget der undrede mig. Jak er en bibelsk forkortelse for Jakobs brev, og 12 - 13 er tal man kan bruge til at navigere med i bibelen, og sidst men ikke mindst indså jeg efter at have trukket min støvede bibel ned fra hylden, at Jakobs brev starter på side 1505. Det var sgu underligt, og af ren nysgerrighed begyndte jeg at læse stykket.

Jak, 1, 12-13
Salig er den der holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som gud har lovet dem, der elsker ham.

Med denne update er vi også nået frem til samme sted som jeg er på FMD.

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel.jpg[/img]

De vælter ind

[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_120_2005_IMG.jpg[/img][/float]
Det var så underligt, det var næsten som om at ansættelsen af Jak havde ført noget magisk med sig. Før vi ansætte ham så alting helt anderledes sort ud, ikke mindst på transfermarkedet, hvor vi ikke havde formået at hente en eneste spiller til klubben. Men allerede to dage efter hans hidkommen til klubben, gik den første transfer igennem mirakuløst nok igennem. Og det var ikke en hvilken som helst transfer, det var den tidligere Lyngby spiller Rasmus Marvits, der ellers havde bekendtgjort, at han ville trække sig tilbage fra divisions fodbold, for at spille for sin barndomsklub i Virum. Med sådan en dynamittransfer, virkede alt pludseligt overkommeligt, og det fortsatte da også lige ud af landevejen derefter.

Blot ni dage efter hans ankomst, hvilket vil sige en uge før sæsonstarten, havde vi netop skrevet under med den femte og sidste spiller i dette vindue. Foruden Marvits, var der dog ikke de store overraskelser i indkøbene, der rummede fire af de spillere, vi på forhånd havde haft i kikkerten.

Det hele stoppede dog ikke der, selvom det var fantastisk for os at have sikret de fem spillere, var der sket noget endnu vigtigere. To af de spillere vi på forhånd var visse om, kunne smutte til støre klubber, var blevet i klubben. Både Rang Shawkat, og Emil Dyre havde afslået bud fra henholdsvis AB og HB Køge, efter lange samtaler om ambitionerne i B93. Dermed gik vi ind til sæsonen, med det stærkeste B93 hold nogensinde, så der var ingen vej udenom, vi skulle vinde rykke op hvis sæsonen ikke skulle betegnes som en fiasko.

Tilgange:
->Rasmus Marvits (Fri transfer) (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/99RasmusMarvits.png)
->Mathias Redsted (Leje Brøndby) (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/19MathiasRedsted.png)
->Morten Thomsen (Leje FC København) (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/12MortenThomsen.png)
->Josep Manel Ayala (Fri transfer) (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/2JosepManelAyala-2.png)
->Morten Seifert (Kontraktudløb Avarta) (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/11MortenSeifert-2.png)

Afgange:
<- Casper Abildgaard (Fri transfer AB)

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel.jpg[/img]

Dirigenten

[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_dirigent.jpg[/img][/float]
Her blot to dage før præmieren, begynder jeg at mærke presset på mine skuldrer. Jeg følte mig som dirigenten på et stort teaterstykke på det kongelige teater. Det eneste jeg manglede var pinden, den pind der giver mig al magt over, hvordan musikken skal spille. Den pind får jeg først på søndag, det eneste jeg kunne gøre nu, var at vælge det orkester, der skulle sikre at musikken spiller i det rette tempo. Alt i mens jeg sidder her og drømmer, skal jeg tage nogle hårde beslutninger, hvem skal ind og hvem skal ud? Det var en utaknemmelig opgave, samtlige af drengene havde gjort det fantastisk til træning, hver og en af dem havde virkelig fortjent en plads på holdet. Desværre kunne jeg ikke tage dem alle med, så jeg måtte igennem det. Jeg valgte at bruge min gamle scorestrategi til at sætte holdet. Udelukkelsesmetoden!

Målmænd, Jacob Thomsen (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/1JacobThomsen.png), Simon Bloch.
Umiddelbart var målmandsposten den position jeg er mindst i tvivl om. Der er ingen tvivl om, at det ville være et kæmpe selvtillidsboost, for den blot 17 årige Simon Bloch at blive valgt, frem for den mere rutinerede Thomsen. På den anden side ville det også lidt af et sats at lade en ung knægt, have ansvaret for om der skulle sikres oprykning eller ej. Derfor valgte jeg efter lange overvejelser, at sætte rutinen over ungdommen, og lade Jacob Thomsen starte inde.

Forsvarsspillere, Thomas Høegh, Rang Shawkat, (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/26RangShawkat.png) Rasmus Marvits, (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/99RasmusMarvits-1.png) Mathias Redsted, Jacob Abildgaard, Josep Manel Ayala, (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/2JosepManelAyala-1.png) Mads Ibenfeldt (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/18MadsIbenfeldt.png)
Til trods for de mange valgmuligheder, er der ikke det store at være i tvivl om. På de to kanter, var Rang Shawkat, og Josep Ayala de helt sikre valg, og vil sandsynligvis være det gennem hele sæsonen, hvis de holder sig fri for de store skader og karantæner. Samtidigt er Rasmus Marvits det sikre valg i højre side af det centrale forsvar. Derfor er jeg reelt set kun i tvivl om pladsen i venstre side af det centrale forsvar, hvor de varmeste emner må siges at være Mads Ibenfeldt, og Thomas Høegh. Hvis man kigger på Thomas Høegh, er der ingen tvivl om at han vil være en dygtig spiller, når bolden skal drives frem af banen. Desværre for ham, har han slet ikke været på samme niveau til træning som Mads Ibenfeldt, når det kommer til de defensive pligter. Derfor må Høegh se sig forvist til bænken, mens Ibenfeldt tager sig af pladsen ved siden af Marvits.

Nu må det sgu være nok for i dag, mine øjne begynder at flimre rundt i hovedet på mig, som en konsekvens af den sved der render ned fra panden på mig. Derfor besluttede jeg mig for at vælge bruseren og sengen, frem for midtbanen og angrebet. Det måtte sgu vente til i morgen!

Fortsættes...

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel.jpg[/img]

Vådt hår og åbne vinduer

[float=right][img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_Gitter_vindue2.jpg[/img][/float]
Næste morgen...

Det var fandme for dumt. Efter det dejlige lange bad i går aftes, havde jeg ikke lyst til andet, end at hoppe direkte på hovedet i seng. Det var såment også dejligt at falde i søvn, men set i bakspejlet, burde jeg nok have tænkt på de faldende temparaturer, mit fugtige hår, og det åbne vindue, inden jeg svævede ind i drømmeland. Jeg tror aldrig jeg har haft så meget slim i halsen på samme tid, som det er tilfældet netop nu, og alt det kunne være undgået med en hårtører.

På vejen mod skabet, der rummer Panodiler, Samarin, og mine små gule rednings bolcher, Strepsils, begynder tankerne straks at gå over på holdet. Uret siger 09:18, hvilket vil sige at holdudtagelsen skal viderebringes til spillerne, om mindre end seks timer. Jeg kaster et bolche i kæften, lægger resten af pakken i skjortelommen, og iler ind mod skrivebordet for at få de to sidste kæder på plads. Halsbetændelse eller ej, ville det være et rigtig dårligt signal at sende, hvis jeg ikke havde mine ting i orden.

Midtbanen, Yassin Chehabi, (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/7YassinChehabi.png) Mourad El Bakari,Emil Dyre, (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/8EmilDyre.png) Mauricio Ortiz, (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/13MauricioOrtiz.png) Kofi Dakinah, (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/4KofiDakinah.png) Thomas Høy
Grundet den meget smalle midtbane vi har til rådighed, er der heller ikke nogen tvivl om hvem der er kaptajner, og hvem der er vandbærere. På henholdsvis højre og venstre fløj, spiller den rutinerede Emil Dyre, samt argentineren Mauricio Ortiz. De to kommer primært til at fungere som fremadrettede wings, der skal supplere, de to boksspillere i front. På den centrale midtbane, har vi på den defensivt orienterede position Yassin Chehabi, der kommer til at fungere som spilfordeler. Ved siden af Yassin har vi Kofi Dakinah, der bliver det offensive pust, på positionen lige bag angriberne.

Angrebet, Geert Baunsgaard, Morten Seifert , (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/11MortenSeifert-1.png) Henrik Lyngsø, (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/9HenrikLyngs.png) Morten Thomsen, Bashkim Kadrii (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/24BashkimKadrii.png)
Så gælder det den sidste kæde på banen, den som nogle vil betegne som den vigtigste hvis man vil vinde kampene, nemlig angrebet. På trods af at vi stiller til start i en 4-4-2 formation, har jeg valgt at sætte tre angribere på kortet. Jeg besluttede at gøre det på den måde, da jeg ikke kan bestemme mig for, om jeg skal lade Morten Seifert eller Henrik Lyngsø starte på banen. På den ene side, har jeg en indre fornemmelse af at Morten går en kanon sæson i møde, men på den anden side kan Henrik gøre forskellen, da han har været i klubben et godt stykke tid. Én ting der er helt sikker, er dog at det unge stjernefrø Bashim Kadrii kommer til at starte på banen, da han hele vejen igennem opstartsfasen har vist sig som en spiller der har kvaliteterne til at score mål, ligegyldigt hvem modstanderen måtte være.

Det var en befrielse, endeligt havde jeg sat det sidste bogstav på holdkortet. Nu manglede der bare én ting. At viderebringe det til de forventningsfulde knægte, efter den sidste træningen her i eftermiddag. Det bliver spændende, men jeg håber at holdet (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/Boldklubbenaf1893.png) kan holde stand, og sende HIK hjem med en ordentlig lussing, som bevis på at vi ikke er til at spøge med.

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel.jpg[/img]

Det kan blive en lang sæson...

[float=right][img ]http://fmdanmark.dk/crazy/images/99fdcc56316781aea0831abd1243210c.jpg[/img][/float]

Hold da fast, det kan gå hen og blive en lang sæson. Inden dagens kamp, lovede jeg spillerne, at efter hver kamp de ikke taber i sæsonen, møder jeg op til næste kamp i shorts og uldsokker. Jeg havde håbet på at det ville give holdet (http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/Boldklubbenaf1893-2.png) noget motivation, men jeg havde på ingen måde forventet, at det ville virke i så høj grad. Det var ellers på forhånd spået af bookmakerne, til at blive en lige kamp, men sådan skulle det ingen lunde gå.

Allerede efter 12 minutter, blev min frygt for strittende hår, og myrepatter på mine blege lår væsentligt styrket. Det skete da Henrik Lyngsø, som jeg efter lange overvejelser havde valgt at starte med, bankede sit andet mål i kassen. Efter et fantastisk sololøb fra den unge Kadrii, der helt alene med målmanden, ganske uselvisk spillede bolden på tværs af feltet, hvor Lyngsø uden det store besvær kunne sende kuglen i kassen.

13 minutter senere var den gal igen, 3-0! Det er jo fuldstændig vandvittigt. Mens jeg kunne se spillerne, ligge i en ordentlig bunke ovenpå målscoreren Marvits, kom der billeder oppe i mit hoved. På de billeder kunne jeg skimte min gamle mormor siddende i hendes elskede gyngestol, fuldt i sving med at strikke et par uldsokker til mig. Det bliver sgu et frygteligt syn på søndag!

Resten af halvlegen viste ikke det store, et skud til hvert hold, uden nogle af dem dog var nævneværdigt farlige. Dermed kunne vi gå til pause med en sikker føring, som vi blot skulle forsvare hjem, så vi kunne skrive de de første 3 point på kontoen. Da vi kom ind i omklædningsrummet, begyndte der straks at brede sig en lidt humoristisk stemning, og jeg kunne da heller ikke slippe udenom det med shortsene. Kort efter jeg havde givet de få nødvendige taktiske udmeldinger, begyndte snakken straks at gå. Det der primært blev snakket om, var hvilken farve mine shorts skulle have, om det skulle være korte eller lange sokker, og om jeg også skulle have barberet benene ved samme lejlighed. I al begejstringen, lykkedes det mig dog at minde spillerne om situationens alvor, og sikre at spillerne gik ind til de sidste 45 minutter, fuldt fokuseret på at holde nullet.

Anden halvleg blev en halvkedelig affære, faktisk skulle vi helt hen til det 73. minut, før vi så det første skud på mål. Det var et halvsløjt forsøg fra HIK, som vores keeper Thomsen, ikke havde nogle problemer med at holde fast i. På trods af den kedelige halvleg, skulle vi på ny vise os som de stærkeste. HIK forsøgte i de døende minutter at sætte et sidste fremstød ind. Men det eneste der kom ud af det fremstød var en kæmpe friløber til indskiftede Morten Seifert, der sikkert sendte klatten ind, til kampens resultat 4-0.

Dermed kunne vi gå fra banen med en masse afklarede spørgsmål. Oprykningen var bestemt en mulighed, spillermaterialet var det bedste nogensinde, og jeg skulle ligne en bonderøv til den næste kamp!

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel.jpg[/img]

Træerne smider frakken

[Float=right][img ]http://fmdanmark.dk/crazy/images/0e42561c00b0cbfc7c79003bc934c3be.jpg[/img][/float]
[float=left]August kampe:

HIK - B93 0-4

B93 - Elite 3000 (Cup) 2-1

LFA - B93 2-3

B93 - B 1908 3-2

Svendborg - B93 (Cup) 0-1

B93 - Vanløse 1-0[/float]
August går på held, og den forgangne måned er nu blot et minde. Men hvilket minde?! Alt i mens bladene på træerne, skifter farve fra grøn til rød, og begynder deres dalen mod jorden, står vi i den bedst tænkelige situation. August havde budt på fire kampe i ligaen, hvilke drengene i stiv arm havde spankuleret over, med fire sejre til følge, hvilket betød at der allerede nu var to point ned til de største konkurrenter fra Brønshøj, og at jeg stadigt var til kampene i shorts og uldsokker.

Det var dog hverken sokker eller shorts, der bekymrede mig lige nu. Jeg var bekymret for vores manglende evne, til at lukke kampene. Jeg husker stadigt tilbage, til den første pokalkamp mod Elite 3000 med gru. Efter at have været foran 2-0 ved pausen, var det som om der gik arrogance i drengene, der hele anden halvleg var under et masivt pres, mod et hold vi med lethed burde spille ned under banen. Vi måtte finde en løsning inden morgendagens kamp mod Brønshøj, hvis vi fortsat ville ligge i front, men hvad skulle jeg gøre? For første gang i min tid i klubben følte jeg mig handlingslammet, så jeg besluttede at sove bekymringerne væk, så jeg trak dynen godt op over skuldrene, og lukkede øjnene i.

[img ]http://i748.photobucket.com/albums/xx123/jskovc/oie_oie_sterbro_stadion_ny_vinkel.jpg[/img]

Det kom som et chok!

[float=right][img ]http://fmdanmark.dk/crazy/images/0160b3e65651af19638e386892cd3caa.jpg[/img][/float]

Første linje fra det Danmarkskendte hit fra Danseorkesteret, var ganske passende i denne situation. Det kom ganske enkelt som et chok! Under opvarmningen til den usandsynligt vigtige kamp mod Brønshøj, der af de lokale medier var blevet døbt "Clash of the titans", var der ikke én, ikke to, men hele tre skader, til hvad jeg anser som nogle af nøglespillerne. Det ville sige at vi skulle forsvare vores førsteplads i ligaen uden, Rang Shawkat, Rasmus Marvits, og min unge stjerne Bashim Kadrii.

Kort inde i første halvleg, der var præget af stor frustration fra spillerne, kom min fysioterapeut hen til mig med en fantastisk melding. Både Shawkat og Kadrii ville blive klar til næste kamp, og Marvits slap med kun to uger udenfor banen. Desværre var der ikke de store muligheder, for at viderebringe de gode nyheder til spillerne før halvleg, og efter 36 minutter gik det galt. Gennem hele første halvleg havde vores forsvar været under et større kaos end der er i mellemøsten. Det var da også et forsvarskiks fra vores side, der bragte Brønshøj foran, da unge Jacob Abildgaard fejlbedømte en tilbagelægning totalt, hvorefter en helt udækket Kasper Schultz kunne sende den ind bag vores sagesløse keeper.

Til trods for min råben og skrigen på sidelinjen, var der intet der hjalp. Forsvaret fejlede igen og igen, og havde vi ikke haft lykkens gudinde på vores side, så havde vi let været bagud med 0-5. Men den berømte gudinde, var som sagt på vores side, og vi kunne gå mod omklædningsrummet, blot bagud 0-1.

Med mig som bagtrop ankom vi til omklædningsrummet. Jeg knaldede døren i bag mig, ikke i vrede, nej nærmere for at få spillernes opmærksomhed. De var sgu nødt til at forstå situationens alvor, ingen kommer sovende til noget, og hvis vi skulle rykke op, var der ikke råd til at smide point til de nærmeste konkurrenter. Efter en mindre røffel til gutterne, sluttede jeg pausen af med at fortælle de gode nyhed omkring de skadede spillere, hvilket bragte ilden tilbage i øjnene på spillerne.

Det er længe siden jeg har danset så meget, men jeg kunne simpelthen ikke lade være i et øjeblik som dette. To minutter inde i dommerens overtid, hvor alting så helt håbløst ud, lykkedes det endeligt. Efter den optimistiske nyhed i pausen, var spillerne gået på banen som et helt nyt hold. Alle løftede i flok, og man kunne virkeligt se hvad drengene var gjort af, sådan som de pressede Brønshøj i anden halvleg. Til trods for det, formåede vi kun at trække det ene point ud af kampen, efter et flot hovedstød af Emil Dyre. Men jeg var alligevel ganske godt tilfreds, og vi kunne i mine øjne, nyde busturen hjem som de helt store sejrherrer.

FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs FM2010 => Emne startet af: jskovc 06 Aug 2010, 19:20