|
Titel: Never to forget Oprettet af: The Red 03 Aug 2010, 23:59 NORDJYSKE
- Den blodige sommer i trafikken fortsætter efter en mand og en kvinde tidligere i dag blev kort ned af en ung mand i et lyskryds i Nørresundby. Politiet anholdte kort tid efter manden, som formentlig vil blive varetægtsfængslet for dobbelt uagtsomt manddrab Da en 47-årig mand og hans 45-årige kone tidligere i dag sagde farvel til deres børn for at gå en tur i solskinnet, var der ingen af børnene der vidste, at det ville blive sidste gang de så deres forældre i live. En halv time senere modtog den ældste af børnene det opkald, ingen ønsker at modtage. Politiet ringede og meddelte at begge forældre var blevet kørt ned i et lyskryds af en ung mand der i påvirket tilstand havde påkørt de to med en formodet hastighed på 100 km/t. Ægteparret stod og ventede på at kunne passere et fodgængerfelt da den unge mand mistede herredømmet over bilen og kørte op på fortovet hvor han påkørte de to, for efterfølgende at få kontrol over bilen igen og fortsætte. De to var dræbt på stedet. Påvirket af stoffer Den 19-årige som formentlig var påvirket af euforiserende stoffer, blev anholdt en time efter påkørslen efter at han selv havde ringet til politiet og fortalt hvor han befandt sig. Manden som formentlig bliver sigtet for uagtsomt manddrab, skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af aftenen hvor det forventes at han bliver varetægtsfængslet i fire uger. Grundlovsforhøret ventes at blive holdt for lukkede døre at hensyn til ofrenes familie. Ifølge NORDJYSKEs oplysninger efterlader ægteparret tre børn, herunder en under atten. Da en del af ofrenes familie bor i udlandet og endnu ikke har fået haft kontakt med den øvrige familie, vil politiet ikke oplyse identiteten på de dræbte. NORDJYSKE følger løbende op på historien... Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: The Red 04 Aug 2010, 00:00 Tak!
Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: Baliian 04 Aug 2010, 00:26 Virkelig spændende intro!
Den fangede mig utrolig meget, og hvis du fortsætter på dette niveau er jeg helt sikkert fast læser! Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: The Red 04 Aug 2010, 20:14 Alt er sort
Magtesløs. Sorgen overvælder mig, tager alt lyset fra mit sind med sig, og efterlader sig tilbage i mørket. Hvorfor lige dem? Jeg er stadig i chok, mit ydre ligner blot en trist teenager, men mit indre er i tusinde stykker. De er væk, væk for altid. Væk er mor som altid støttede mig, og væk er far som lærte mig at binde mine snørebånd, som lærte mig at cykle og som lærte mig at modgang gør en stærkere. Men hvor meget kan et enkelt menneske klare? Hvordan skal det at få revet sine forældre væk gøre en stærkere? Den eneste følelse der for alvor brænder, er mismodet. Jeg kan ikke sove, ikke smile og ikke grine. Det er som om hele mit liv er gået i stå, hele mit grundlag er blevet hevet væk under mig. Min bror og søster forsøger. De forsøger virkelig at få mig ud af mørket, men de har ikke en chance. Jeg er fanget, fanget i min egen lille verden fyldt med pinsler, smerte og had. Hvorfor skulle de gå den tur? Hvorfor var der ikke nogle der sørgede for at han ikke kørte den bil? Hvorfor skulle han lige ramme dem? Jeg har så mange spørgsmål, men får aldrig nogen svar. De to der altid kunne give mig svar er væk. Jeg ved ikke hvad der nu skal ske. Hvad med mig? Er der mon nogen der har tænkt over det? Eller er man overladt helt til sig selv? Jeg ved det ikke, og er nok inderst inde fuldstændig ligeglad. Jeg har kun minderne tilbage, minderne og alle de gode stunder. Men der kommer ikke flere med dem, det har han sørget for. Jeg er så vred. Frustreret. Indebrændt. Det lurer under overfladen. Han skulle mærke hvordan det er at miste, hvordan det er at få revet ens nærmeste væk Jeg føler en tåre trille ned over kinden. Jeg blinker. Solen begynder så småt at forsvinde væk fra himlen. I morgen er det endeligt farvel. Et alt for tidligt farvel. Jeg er ikke klar. Jeg føler det hele presse sig på. Jeg forlader stuen og går ind på mit værelse. Lader mig falde ned i sengen, og giver frit løb. Tårerne er mange og er ægte. Hver dråbe er som en lille smertefuldt stik. Som en man gentagende gange bliver stukket med en sløv nål. Jeg føler mig helt fortabt, helt forladt, og helt alene. Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: The Red 05 Aug 2010, 22:31 Kortslutning
Jeg kravler sammen på bænken i omklædningsrummet. Jeg skammer mig. Jeg burde ikke have spillet. Det er kun en uge siden mine forældre blev begravet, et hårdt farvel. Jeg insisterede på at spille, fortalte at det var vigtigt for mig, for at komme ovenpå igen. Jeg har ingen kontrol. Jeg er så ked af det. Claus kommer hen til mig, de andre gør klar til at spille dagens anden kamp. Jeg kigger ikke engang på dem da de forlader omklædningsrummet. Jeg kan ikke klare at se på dem. Jeg har svigtet dem. De stolede på mig. Han var så irriterende. Han tog altid bolden fra mig, det fungerede slet ikke. Afleveringerne lå helt forkert og driblingerne kiksede fuldstændigt. Han var der hver gang. Han gav mig altid lige det skub så bolden smuttede væk. Lige prikkede bolden væk når den lå lige for fødderne af mig. Han var der hele tiden. Jeg forsøgte at give igen, men der var ingen selvtillid. Jeg blev bare viftet væk. Jeg kunne ingenting. Det hele blev bare for meget. Og så kom han løbende der, lige foran mig. Det var så fristende, så indlysende. Jeg kunne ikke lade være. Jeg har aldrig lavet sådan en svinestreg. Jeg er en hård hund på banen, men aldrig med en ond hensigt. Kun denne ene gang er det slået klik for mig. Jeg trak benet tilbage og flækkede ham fuldstændig. Hans ben blev sparket helt væk under ham. Og så kom kortet. Direkte rødt, selvfølgeligt. De var tossede, hans holdkammerater, en af dem forsøgte at slå ud efter mig, han kunne bare komme. Alt var sort for mig. Bærret var fyldt, for fyldt til at kunne holde det hele inde. Heldigvis blev han ikke skadet, men kunne ikke spille resten af kampen. Jeg er ved at blive bange for mig selv. Bange for hvad der skal ske med mig. Banen har altid været et fristed, mit yndlingssted. Men nu er modsat. Jeg er bange for at træde ind på banen, for hvad nu hvis det sker igen? Jeg kan ikke styre mig selv, det hele er virkelig noget lort. Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: Crazy-Poul 06 Aug 2010, 13:54 Godt skrevet ;)
Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: The Red 09 Aug 2010, 00:03 Fremgang
Jeg er fuldstændig smadret, det var vanvittigt hårdt i dag! Det var den sidste kamp inden sommerferien, og selvfølgelig skulle der lige være fuld solskin og tredive grader, sikke en ovn at spille i! Men hold da kæft, til trods for varmen spillede vi helt fantastisk, og mit spil fungerede virkelig godt. Det er uden tvivl en af mine bedste kampe til dato. Tacklingerne sad, afleveringerne var knivskarpe og holdet viste virkelig hvilket potentiale vi har. Det lykkedes endda for mig at komme på måltavlen to gange, begge gange på langskud. Jeg må sige det virkelig er fedt at tage personlig revanche i forhold til den sidste kamp! Jeg var helt nede i kulkælderen og skulle aldrig have spillet den kamp. Jeg var slet ikke mig selv. Jeg var stadig alt for mærket af mine forældres død. Det tager tid at komme over det, især med alt den opmærksomhed som er omkring retssagen mod ham der påkørte dem. Jeg må indrømme, at det ikke rigtigt interessere mig. Jeg er nød til at lære at leve med hvad der er sket, og komme videre. Og det er ikke muligt hvis man hænger fast i hvad der er sket. Jeg er nød til at tage en dag af gangen og blive ved med at tænke positivt på det hele. Jeg begynder så småt at finde ud af hvad fremtiden bringer. Jeg skal i gang med 2g og regner med at flytte ind hos min moster og onkel. Der sker mange ting lige nu, men for mig er det bare vigtigt at det hele sker i mit eget tempo. Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: The Red 09 Aug 2010, 00:20 Overskyet
Jeg ligger og kigger op i løftet. Jeg er modløs. Jeg kigger rundt omkring mig i mørket, der er så stille. Jeg er et fremmed sted, et nyt sted. Det er en ny begyndelse, en ny familie. Jeg længes så ufatteligt. Jeg savner stemmerne af min far og mor inde i stuen om aftenen, at høre min mor rumstere midt om natten når hun lige skulle have lidt at spise, for det meste i søvne. Jeg savner hvordan min far kom ind og vækkede mig, hvis ikke vækkeuret havde været nok. Jeg er fortvivlet. Min moster og onkel er fantastiske mennesker, men der er en vis afstand imellem os. Jeg kan ikke lukke op, ikke lukke dem ind. Det er bare for hårdt. Mit eneste fristed er banen. Vi spillede rigtig godt sidst, desværre var det sidste kamp inden sommerferien. Mit blik vandre hen mod skrivebordet, uret viser 02:37. Jeg sætter mig op i sengen. En lille tåre glider langsomt ned over min kind. Jeg skal over det her. Den ene dag tror man, at det er ved at gå over, men den næste er følelsen af afmagt tilbage. Jeg opgiver at sove. Sætter mig hen til skrivebordet og tænder min bærbar. Jeg venter. Lyset fra skærmen spreder sig i hele rummet. Væggene er stadig helt tomme. Et billede af mine forældre står ved siden af sengen, selve billedet vender ind af mod væggen. Jeg stirrer ind i skærmen, indtaster min kode, og venter endnu engang. Mine fingre vandre søgende over tastaturet, de er ideløse. Jeg har ikke lyst til noget som helst. Jeg kigger i spilmappen, der er intet der virker fristende. Jeg står internettet op, og kigger meningsløst på skærmen, med let rystende hoved. Jeg kigger ud af vinduet. Der er overskyet. Jeg vender min opmærksomhed tilbage til tastaturet. Mine fingre skriver selv adressen på siden. Sportsnyheder er altid godt tidsfordriv. En overskrift fanger min artikel: ”Ungdommens indtog” – Jeg klikker ind på den. Den handler om alle de unge spillere der står på spring til at få gennembrud i den bedste danske række. Gid man selv var en af dem. Men der bliver det nok aldrig til. Heldet har aldrig været på min side. De gange der har været repræsentanter fra nogle klubber ude og se vores kampe, er det gået forfærdeligt. Skæbnen vil det åbenbart anderledes. Min mobil vibrerer. Jeg slutter computeren og tager mobilen og lægger mig under dynen igen. Det er en gammel veninde der skriver. Hun vil høre hvordan det går. Jeg svarer hende ikke. Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: PuumBaa 09 Aug 2010, 01:04 Kanont!
Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: Benjamiin 09 Aug 2010, 13:35 Læser stort set aldrig blogs, men den her fanger mig! Rigtig spændende læsning.
Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: Guldbrand 09 Aug 2010, 13:52 Fantastisk tekst, som både er levende, velskrevet og af meget høj kaliber.. Man sidder efter at have læst dine updates, med en fornemmelse af at det måske er noget du har været ude for selv? (Red: at miste en man holder nær), for din tekst er fremragende beskrevet, og virker utrolig oprindelig..
Men helt sikkert en blog jeg vil følge, og glæder mig til at se hvor denne start vil føre dig hen.. ;) Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: FootieGeek 10 Aug 2010, 10:57 Citat af: Guldbrand 09 Aug 2010, 13:52 Fantastisk tekst, som både er levende, velskrevet og af meget høj kaliber.. Man sidder efter at have læst dine updates, med en fornemmelse af at det måske er noget du har været ude for selv? (Red: at miste en man holder nær), for din tekst er fremragende beskrevet, og virker utrolig oprindelig.. Men helt sikkert en blog jeg vil følge, og glæder mig til at se hvor denne start vil føre dig hen.. ;) Nemlig, jeg sidder også med fornemmelsen af at det er en personlig oplevelse. Det er utroligt spændende at følge! Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: The Red 10 Aug 2010, 23:46 Et smil
Jeg hører min mobil ringe, det hele flimre for mig. Jeg sætter min hurtigt op i sengen og ryster mig selv vågen. Jeg kaster mig over telefonen, og når lige at tage den. Det er min træner. Han har en stor nyhed. Da samtalen er slut, ryster hele min krop. Jeg er chokeret. Jeg sidder måbende i sengen. Min onkel kommer ind for at se om der er liv i mig. Han står stille et kort sekund, og kigger vurderende på mig. Han spørger hvad der er sket, hvem det var der ringede. Jeg er helt rundt på gulvet. Mumler noget om Claus, kampen, Randers FC og noget med en træning. Min onkel ligner et stort spørgsmålstegn, og bryder ud i et stort uforstående smil. Jeg går ud i køkkenet, og sætter mig ved køkkenbordet. Onkel Dan og moster Pia sætter sig på hver sin side af mig. Jeg sender dem begge et smil. Jeg samler mig og begynder at fortælle. Det var Claus, min træner, som der havde ringet. Han fortalte, at der havde været en træner fra Randers FC ude og se vores sidste kamp, og at han var meget imponeret af mig. Så imponeret, at han havde bedt Claus om at formidle kontakten til mig. Randers FC ville gerne se mig an, have mig til en uges træning, når førsteholdet kom tilbage fra ferie. Jeg er lykkelig, for første gang i lang tid udstråler mit ansigt glæde. Dan smiler helt op til ørerne, han ved at det er rigtig godt for mig at der sker noget positivt omkring mig igen. Han vil mig det bedste, det vil både han og Pia. De forsøger at nå ind til mig, men de presser ikke på. De ved at det kun kan gøre det hele værre, hvis de bliver for anmassende. Jeg kan egentlig rigtig godt lide dem, de er sku gode nok. Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: Zone 43 11 Aug 2010, 00:28 Klasse som altid! Intet mindre..
Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: Benjamiin 11 Aug 2010, 02:02 Helt enig med Zone.. Klasse!
Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: The Red 11 Aug 2010, 23:44 Helt udkørt
Jeg smider mig ned i sengen. Jeg er helt smadret. Jeg har netop overstået den sidste træning med Randers i denne omgang, og det har sku været hårdt, det er helt vildt. Når man som mig kommer fra et ganske almindeligt ungdomshold, så er der altså kæmpe forskel i træningens hårdhed, og ikke mindst intensitet. Men ikke desto mindre var det en kæmpe oplevelse at få lov at træne med alle de gode spillere, som Randers har i deres trup. Dog mangler de nogle forstærkninger til midtbanen, nogle der kan give kæden bredde. Det kunne virkelig være fedt hvis man lige kunne nappe sådan en plads. Jeg syntes selv det er gået meget godt til træningen, hvilket træneren også har givet udtryk for. Selv hvis det ikke bliver til en kontrakt med Randers, hvilket nok alligevel er lidt usandsynligt, har ugen da i hvert fald givet min en ny kammerat. Jeg kom nemlig rigtig godt ud af det med Mikkel Cramer, som er to måneder ældre end mig. Han er ligesom mig midtbane, så han er egentlig en konkurrent til pladsen i førsteholdstruppen. Han var dog en rigtig flink fyr og vi spillede rigtig godt sammen. Mit værelse hos Dan og Pia ligner efterhånden og mere et rigtigt værelse. Der er så småt begyndt at komme ting op på væggene, der er blevet malet og så har Dan givet mit deres gamle fladskærm som de havde inde i stuen, indtil de skiftede den ud her i ugen. Så nu er det hele snart som det skal være. Billedet af mine forældre er dog stadig ikke kommet op at hænge, det er faktisk røget ind i skabet. Kan stadig ikke holde ud af se på dem, især ikke efter nyheden om at ham der kørte dem ned kommer for retten i næste uge, det rippede lige op i det hele. Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: theALEXANDER 12 Aug 2010, 03:14 Klasse, og spændingen fortsætter, kunne være sjovt hvis de hviii'e snuppede ham i stedet for! :D
KIU Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: The Red 21 Aug 2010, 21:42 Valget
Tankerne er mange. Jeg er i tvivl. Jeg har tre muligheder, alle tre helt fantastiske. Det er svært. Gid de var her, gid de kunne støtte mig i det her. Jeg ligger i min seng, blikket er fæstnet i løftet. Dan og Pia har sagt hvad de syntes, de var faktisk meget overbevisende. Men det er mit valg, mit alene. Jeg løfter hovedet lidt, kigger mig omkring. Udenfor skinner solen, og termometret viser lige under tredive grader. Det er næsten ulideligt. Jeg vender mig om på siden, mærker hvordan trætheden overmander mig, og langsomt fører mig væk. De er her endnu. Jeg sidder ved køkkenbordet med dem som så mange gange før, alt er ved det gamle. Ingen sørg og ingen smerte, alt er godt. De er her for mig. Jeg er så glad. Jeg snakker med dem om mine følelser, om mit valg, det er fantastisk at høre deres mening. Jeg husker mit gamle værelse, følelsen af at være en rigtig familie. Jeg tog det hele for givet. Først når man har mistet det hele, ved man hvad man egentlig havde, det er så hårdt. Jeg ser ud af køkkenvinduet, skyerne er begyndt at samle sig. De er sorte som kul. Jeg mærker en underlig fornemmelse i maven. Køkkenet begynder at blive sløret. Det hele forsvinder langsomt som små dugperler for solen. Jeg vågner. Mørket er begyndt at falde på udenfor. Alt er stille. Jeg blinker lidt, og forsøger at tvinge kroppen i gang. Jeg går ned af trappen, Dan og Pia sidder ude på terrassen. De kigger på mig og smiler. Jeg sætter mig ud til dem. Fortæller dem at beslutningen er taget, de er glade. De mener, det er det helt rigtige for mig, de har nok ret. Jeg fortæller dem om mine følelser omkring mine forældre, de skal vide det. Jeg er nød til at begynde at åbne mig overfor dem. Jeg fortæller dem alt. De lytter og trøster mig. Jeg er tryg i deres tilstedeværelse. Jeg behøver ikke frygte fordømmelse eller latterliggørelse. De giver mig kærlighed. Ikke den samme kærlighed som mine rigtige forældre, men en helt anden kærlighed. Jeg føler stenen forsvinde i mit bryst. Jeg føler mig mere fri end i rigtig lang tid. Jeg føler, at tingene så småt er ved at være på plads. Jeg giver dem begge to en stor knuser, og går igen op på mit værelse. Jeg går hen til skabet og finder billedet frem af mine forældre. Jeg smiler til dem. Jeg går neden under igen og finder en hammer og et søm. Jeg er helt sikker. De skal tilbage i mit liv. Jeg er nød til at acceptere de ting der er sket. Jeg behøver ikke være glad for det, men intet kan få dem tilbage i live. Jeg sætter billedet op, en varme spreder sig i mig. De er tilbage. Jeg vil aldrig glemme dem, de er en del af mig, en del der aldrig vil forsvinde. Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: The Red 29 Aug 2010, 22:25 RANDERS AMTSAVIS
- I dag har Randers FC præsenteret to forstærkninger til truppen frem mod den kommende sæson. Der er tale om to unge midtbanespillere, som bringer noget bredte til en ellers forholdsvis tynd midtbane Magnus Eikrem og Simon Green. Ikke to navne der klinger bekendt i dansk fodbold, men det kan imidlertid ændre sig. De to er nemlig de to, der er udset til at skulle forstærke den centrale midtbane hos Randers FC. Den attenårige nordmand Magnus Eikrem er hentet i mægtige Manchester United, og skal den kommende sæson forsøge at sikre sig noget kamptræning i Randers FC, hvorefter det forventes at han returnere til Manchester. Simon Green kommer derimod ikke fra noget stor klub, faktisk er det hans første professionelle kontrakt, efter de sidste to sæsoner at have figureret på Nørresundby Boldklubs ungdomshold, med enkelte optrædener på førsteholdet. Den syttenårige midtbanespiller forventes at få en del kampe i løbet af sæsonen, da han kan dække de både den centrale midtbane samt kanterne. Udover de to unge folk rygtes flere nye til Randers. Blandt andet er der snak om, at Jesper Nielsen ønsker at hente endnu en angriber til klubben. Det ser i hvert fald ud som om truppen godt kunne bruge lidt ekstra folk, da der pr. dags dato er hele fem spillere på skadeslisten. Spørgsmålet er blot om eventuelle nye spillere når at blive klar til returkampen i første kvalifikationsrunde af Europa League, hvor Randers i første kamp spillere 1-1 med Budocnost på udebane i Montenegro. Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: The Red 29 Aug 2010, 22:57 Debut
Jeg smiler over hele hovedet, det er sku alligevel fantastisk. Det er to dage siden kontrakten blev underskrevet, og i dag stod mit navn på holdkortet da startopstillingen til kampen mod Budocnost blev præsenteret. Det er sku lidt stort! Jeg fik en halvleg, der var simpelthen ikke luft til mere, det er virkelig et andet tempo der bliver spillet i på det her niveau. Men det var sku en god debut. Da der var spillet fireogtredive minutter fik vi afværget i forsvaret, og jeg modtog bolden midt på egen banehalvdel, jeg tog et par træk og lagde den i dybden til Yuri, fem sekunder senere lå den i kassen! En assist i sin debut, det er sku ikke helt skidt! Mine holdkammerater roste mig også efter kampen, og var tilfredse med min indsats, så det var som det skulle være. I det hele taget går det faktisk rigtig godt lige nu. Det hele er kommet i orden med Randers Statsskole, så jeg starter i 2g i næste måned, det skal nok blive interessant. Det jeg glæder mig mest til lige nu, er dog at min storebror og min storesøster kommer på besøg i næste uge, har virkelig savnet dem. Det er underligt at se dem stort set hele tiden, og at de så lige pludselig er så langt væk. De skal være her i fire dage, og tager toget herned, og køre med Dan og Pia tilbage til Aalborg når vi skal spille mod AaB i vores første kamp i ligaen. En kamp der måske bliver min debut i den bedste danske række. Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: rallew0p 02 Sep 2010, 22:57 Rigtig rigtig rigtig god blog.
Virkelig. Respekt. :) Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: The Red 16 Sep 2010, 00:10 Et år
Jeg sidder alene på mit værelse. Jeg er slået helt ud. Ham der dræbte mine forældre har lige været i retten, det usle væsen. Et års ubetinget fængsel. Et år for at tage to menneskeliv, for at udradere to elskede personer, som betød så meget for dem de omgav sig med i hverdagen. Jeg nærmer mig bristepunktet. Jeg kaster mig hovedkulds ned i sengen. Retfærdighed kan tolkes forskelligt. Jeg syntes han slap for let, alt for let. Lovgivningen er helt til grin. Alt for blødsøden. Jeg kan se ham for mig. Se hans ansigt og hans stenansigt da han fik dommen, han var ligeglad. Det var trods alt kun et år. Han fortrak ikke en mine under retssagen, han virkede fuldstændig kold. Forsvareren forsøgte at få ham til at fremstå som en uskyldig ung man der blot havde været uheldig og dummet sig. Dummet sig? Han dræbte to mennesker, at kalde det at dumme sig er manglende realitetssans. Moster Pia græd da vi kom ud af retten, hun savner mor forfærdeligt meget. Jeg har ikke rigtig lagt mærke til det før den episode. Vi har alle lidt det frygtelige tab, og vi er alle nød til at forsøge at leve med det. Jeg kan leve med det, men vil aldrig tilgive idioten der kørte dem ned. For min skyld må han brænde op i helvede indtil den dag hans knogler er brændt til aske. Han er bare en lille snylter, som burde trædes på og tørres af i gulvmåtten. Jeg kigger hen på billedet af mine forældre, de smiler til mig. Jeg savner deres smil. Jeg savner deres knus. Jeg savner deres nærvær… Titel: Sv: Never to forget Oprettet af: The Red 16 Sep 2010, 00:27 1-2!
Jeg sidder i midtercirklen. Jeg smiler over hele hovedet. Det er en fed fornemmelse at se ned på den tribune, som altid har været mit holdested på Energi Nord Arena. Jeg var fast mand i flere sæsoner, og husker AaBs mesterskab og alle de store oplevelser i Champions League som fan af klubben. Men nu er det som modspiller, at Spar Nord tribunen har set på mig, og som vindende modspiller. Vi vandt sku over AaB, 1-2! På to mål af vores to nye hollændere, som klubben hentede for to dage siden. Sergio Van Dijk og Tim Nelemans er navnet på de to som er hentet i henholdsvis Brisbane Roar og FC Eindhoven. De imponerede sku stort i dag! Sergio var med fra start og udlignede kampen for os lige inden pause på et straffespark, i en situation hvor Kasper Lorentzen desværre for os blev skadet. Det betød dog at Nelemans kom på banen, og efter ti minutter af anden halvleg bragte han os sku foran 1-2! Det betød at træneren mente at midtbanen skulle styrkes, og det var til mit held! For med tretten minutter tilbage af kampen, sendte han mig på banen til min debut i den bedste danske række, kæft det bare så fedt at løbe ind på banen i den situation! Men det blev nogle hårde minutter, for AaB kæmpede som tosser og pressede virkelig på til sidst, heldigvis holdt vi stand og sikrede hos de tre point! Jeg er virkelig overvældet af glæde. En tåre presser sig på, tanken om hvor stolt min far ville have været er for meget for mig. Og tårerne begynder stille og roligt at trille ned af kinderne, mens en kæmpe smil pryder mit ansigt. Vores anfører Morten Karlsen kommer hen til mig i midtercirklen og klapper mig på skulderen, og bemærket halvt grinende at det er godt med indlevelse i kampen, men mon ikke tårerne lige er i overkanten. Jeg griner tilbage til ham og kommer på benene, han skulle bare vide. Jeg fortæller ham dog ikke noget, for det er glædestårer der i denne stund triller ned af mine kinder. Jeg er kommet videre i mit liv, og nu venter en masse spændende eventyr forude, men mine forældre som passagerer i mit hjerte. |