Titel: For The Motherland! Oprettet af: whale 03 Aug 2010, 00:07 [img ]http://img51.imageshack.us/img51/9500/94650103.png[/img] - B A G G R U N D RUSLAND, JANUAR 2009 Efter 2-1 nederlaget til Tyskland i VM kvalifikationsgruppe 4 d. 11. oktober 2008 var den russiske præsident Dmitry Medvedev ikke længe om at kritisere træner Guus Hiddink og hans spillestil. Allerede dagen efter udtalte han følgende i et TV-interview: "På trods af, at kun et enkelt mål adskilte os fra tyskerne, så væmmedes jeg ved kampen i går. Vores spil var, i størstedelen af kampen, alt for defensivt, og først til sidst, hvor presset blev intensiveret, lykkedes det os at få ordentlige chancer. Hiddink, der ellers har været hos os i over 2 år, bliver nødt til at stramme op, hvis han ønsker at være manden, der fører Rusland til VM. Vi har ikke brug for en træner, der laver så grove fejlbedømmelser og derefter ikke indser det i tide." 61-årige Hiddink svarede spydigt igen via den russiske avis Sport Express og udtalte blandt andet, at "Medvedev burde blande sig uden om fodbold, for han ser ud til at have rigeligt med besvær i det politiske." Ingen har siden set den hollandske legende, der stadig er som sunket i jorden. Det russiske landshold stod uden træner i næsten 3 måneder, men d. 3 januar 2009 blev jeg, Mr. Jensen, præsenteret som hollænderens arvtager. - I N D L E D N I N G RUSLAND, JANUAR 2009 Det Russiske Fodboldforbund havde på forhånd meddelt, at de kræver at se Rusland i Sydafrika år 2010. Det er et helt forståeligt krav, især taget kvalifikationsgruppen i betragtning. Gruppestillingen i januar 2009, lige efter min overtagelse af trænersædet, ser således ud: [img ]http://img835.imageshack.us/img835/5517/group4.png[/img] Efter Hiddinks sejre over Finland og Wales, samt det føromtalte nederlag til Tyskland, ligger vi på 2. pladsen, der af mange også bliver regnet som den mest sandsynlige slutplacering. Jeg vil selvfølgelig forsøge at vælte favoritterne fra Tyskland, men det vil blive svært, hvis ikke umuligt, at overgå deres brede, stjernespækkede trup. Jeg har nu kun lidt over en måned til at gennemgå alle nationens spillere og udtage 26 mand til en træningskamp mod mægtige Brasilien i starten af februar. Inden længe følger en gennemgang af truppen, hvor jeg vil komme ind på landets største profiler. Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: asj89 03 Aug 2010, 01:57 God start. Følger ind til videre. ;)
Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: -LFC- 03 Aug 2010, 02:12 Awesome. :o Fuck det er lækkert dit topbanner! Smooth! Selvom jeg sjældent kommer videre fra forsiden herinde efterhånden, vil jeg kigge med!
Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 03 Aug 2010, 20:30 - P R O F I L E R
RUSLAND, JANUAR 2009 Bemærk: Flere russere spiller i FM fejlagtigt i klubber, der først senere har købt dem. Jeg har valgt at holde mig til de virkelige facts. Derfor omtales eksempelvis Arshavin stadig som Zenit spiller lidt endnu, idet handlen med Arsenal først gik i gennem i starten af februar 2009. [float=right][img ]http://img338.imageshack.us/img338/1408/arshavink.png[/img] Andrei Sergeyevich Arshavin Født: 29. maj 1981 Position: Alsidig offensiv midtbane Klub: Zenit/Arsenal[/float] Andrei Arshavin Andrei voksede op i et fattigt hjem i St. Petersborg. Hans far håbede, at sønnen en dag skulle blive professionel fodboldspiller, så han meldte ham hurtigt til et fodboldhold. Allerede som 7-årig kom Andrei på FC Zenits Smena-akademi for unge talenter, og i 2000 fik han debut på Zenits førstehold. Med tiden blev han en nøglespiller for holdet og i 2007-sæsonen var han den bærende kraft bag klubbens første mesterskab i 23 år. Året efter blev endnu bedre for den lokale helt, for efter at have været nomineret til Ballon d'Or, førte han klubben til tops i UEFA cuppen 2008. Den europæiske succes tiltrak interesse fra storklubber som F.C. Barcelona og Tottenham, men det er Arsenal, der højst sandsynlig sikrer sig en kontrakt med Arshavin i det nuværende vintertransfervindue. [float=right][img ]http://img836.imageshack.us/img836/7186/dzagoev.png[/img] Alan Yelizbarovich Dzagoev Født: 17. juni 1990 Position: Offensiv midtbane Klub: CSKA Moskva[/float] Alan Dzagoev Alan er et af de største russiske talenter nogensinde. Fodboldopvæksten foregik med storebroderen Gela i landsbyens gader, men da drengene var begyndt i skole, meldte deres mor dem ind i en lokal fodboldklub. I 2002 flyttede Alan til ungdomsholdet Yunost Vladikavkaz og i 2005 videre til Konoplyov akademiet, hvor hans nuværende klub, CSKA Moskva, opdagede ham. Efter at have været brugt som indskifter i en kortere periode, blev han i en hjemmekamp mod Khimki forsøgt som starter og endte med at score et mål og lave to assists. Efter tre assists mod lokalrivalerne fra Spartak er han endt som fast mand i startelleveren hos CSKA, og hans flotte præstationer fortsætter. Guus Hiddink gav den nu 18-årige Dzagoev chancen på landsholdet, hvor han efter halvlegen i 1-2 nederlaget til Tyskland debuterede og blandt andet ramte overliggeren. [float=right][img ]http://img69.imageshack.us/img69/5590/akinfeev.png[/img] Igor Vladimirovich Akinfeev Født: 8. april 1986 Position: Målmand Klub: CSKA Moskva[/float] Igor Akinfeev Igor blev født i den russiske hovedstad Moskva og har altid været en del af CSKA klubben. Efter at være færdig på klubbens ungdomsakademi, blev han som 17-årig indlemmet i førsteholdstruppen, og der har han været lige siden. Igor har blandt andet vundet UEFA cuppen 2005 og tre russiske mesterskaber i 2003, 2005 og 2006. Han fik sin debut for landsholdet som 18-årig i en venskabskamp mod Norge i april 2004, og han spillede derefter skiftevis på ungdoms- og seniorlandsholdet. Først under EM 2008 blev han udråbt til fast førstevalg på landsholdet. [float=right][img ]http://img713.imageshack.us/img713/6590/zhirkov.png[/img] Yuri Valentinovich Zhirkov Født: 20. august 1983 Position: Venstre back/wing Klub: CSKA (Rygtes til Chelsea)[/float] Yuri Zhirkov Yuri stammer fra den industriprægede by Tambov, hvor han voksede op i en etværelses lejlighed. Penge havde familien ikke mange af, så forældrene arbejdede ofte, og i mellemtiden spillede Yuri fodbold i gården. Allerede som 9-årig blev Yuri opdaget af en talentspejder, men faderen måtte afvise at lade sønnen satse på fodboldtræningen, fordi han skulle hjælpe familien med at så grøntsager. Som 11-årig kom han dog i en sportsskole og deltog i en ungdomsturnering, hvor han blev udråbt til turneringens bedste halfback. Yuri spillede i 6 år i den lokale klub FC Spartak Tambov, indtil han i 2004 skiftede til CSKA Moskva. Her har han med sin hurtighed og imponerende teknik fået tilnavnet "den russiske Ronaldinho", og især i Champions League 2006-07 satte han en streg over sit talent med en af turneringens flotteste mål mod HSV. På det seneste har Yuri tiltrukket sig opmærksomhed fra en del storklubber, specielt engelske hold viser interesse i ham. Han debuterede for landsholdet i 2005. [float=right][img ]http://img15.imageshack.us/img15/1413/pavlyuchenkou.png[/img] Roman Anatolevich Pavlyuchenko Født: 15. december 1981 Position: Angriber Klub: Tottenham F.C.[/float] Roman Pavlyuchenko Roman begyndte sin fodboldkarriere i ukrainske Cherkassy, hvor han kortvarigt boede som barn. I en træningskamp mod russiske Stavropol gjorde han dog så god figur, at klubben senere hentede ham tilbage til hjemlandet, hvor han, efter at have fået debut på Stavropols førstehold, scorede 21 mål i 31 kampe. Den noget større klub Rotor Volvograd fik øje på Roman, og med udsigt til fodbold på højere niveau skiftede han til klubben i år 2000. På grund af begrænset spilletid røg Roman efter to år videre til storklubben Spartak Moskva, hvor han opnåede imponerende 77 mål i 147 kampe og blev liga topscorer to gange i træk. I 2003, hvor Roman også debuterede for Spartak, prøvede han for første gang kræfter med landsholdet, men det var først i 2005, at han blev fast mand. I september 2008 skiftede Roman til engelske Tottenham, hvor han netop nu gør en udemærket figur. Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 03 Aug 2010, 20:31 - T R U P P E N
RUSLAND, JANUAR 2009[float=right][img ]http://img408.imageshack.us/img408/9027/formationv.png[/img][/float] Efter en hurtig gennemgang af de højest profilerede russiske spillere, bestemte jeg mig for at spille med en 4-5-1 formation og derfor naturligvis også basere mine fremtidige spillervalg på denne. Derefter fulgte et utal af timer på kontoret, hvor jeg måtte grave dybere i puljen for at finde de spillere, der skulle repræsentere Rusland i den nærmeste fremtid. Jeg er endt med pt. at have i alt 32 spillere inde omkring landsholdet, hvoraf de 26 er førstevalg til kampe af betydning, mens de såkaldte "boblere" enten er skadede, for unge eller en smule for mangelfulde til landsholdet for tiden. De kan erstatte de dårligst præsterende eller for gamle førstevalg efterhånden. Andre "boblere" tilføjes med tiden. Mine valg er som følger: 26-mands truppen: Førstevalg øverst medmindre andet er angivet. Målmand: Igor Akinfeev: Et logisk førstevalg på posten på grund af yderst overlegne evner. Vladimir Gabulov Vyacheslav Malafeev Højre back: Alexandr Anyukov: Skal konkurrere med Kuzmin om pladsen. Oleg Kuzmin (Alt. rolle: venstre back) Renat Yanbaev (Alt. rolle: venstre back) Venstre back: Ruslan Nakhushev: En af mine egne tilføjelser. Naturlige venstre backs var en mangelvare, og han virkede som den bedst mulige tilføjelse. Georgy Schennikov Centerforsvarere: Sergey Ignashevich: Ignashevich er kort sagt truppens bedste centrale forsvarsspiller. Vasily Berezutskiy: Kampen om plads nr. 2 i centerforsvaret bliver tæt, men Vasily B. er den første, der skal vise sit værd. Alexey Berezutskiy (Alt. rolle: højre/venstre back) Alexey Popov Denis Kolodin Defensiv midtbane: Sergey Semak: Selvom han er 32 år, har han et mentalt overskud, der gør ham til et sikkert førstevalg. Igor Denisov (Alt. rolle: CM support) Central midtbane (support): Marat Izmailov: Skal konkurrere med Zyryanov om pladsen som fast centermidt. Konstantin Zyryanov Central midtbane (playmaker): Andrei Arshavin: Skal fungere som altmuligmand, men oftest starte som playmaker på midten. (Alt. rolle: Højre og venstre fløj) Alan Dzagoev Venstre fløj: Yuri Zhirkov: På trods af, at han også besidder defensive evner, vil jeg bruge hans hurtighed og indlæg på fløjen. (Alt. rolle: venstre back) Diniyar Bilyaletdinov Højre fløj: Vladimir Bystrov: Ligner den farligste kandidat til højre fløjen på grund af en ekstrem hurtighed. Nikita Bashenov Angriber: Roman Pavlyuchenko: Mit førstevalg på angrebsposten, hvor han skal fungere som komplet angriber. Alexandr Kerzhakov Pavel Pogrebnyak "Boblere": Dmitry Torbinskiy: Sidder ude i omkring et halvt år med et ødelagt korsbånd. Kan regne med at blive forsøgt som backup til Zhirkov, når han vender tilbage. Pavel Mamaev: Endnu en ung stjerne fra CSKA. Dog tror jeg, at han stadig er lidt fra landsholdsniveauet. Oplagt erstatning til Semak på den defensive midtbane om et år eller to. Nika Piliev: Ung, hurtig venstre og højre fløj, der stadig er et år eller to fra landsholdsdebut. Stammer også fra CSKA's ungdomsafdeling. Eugeny Aldonin: Erfaren landsholdsspiller med 29 kampe. Er ude med en forstrukket læg i 2 måneder, men har evnerne til at blande sig i striden om centermidtbanen. Dmitry Tarasov: Har netop overstået en skade og vil muligvis kunne forsøge sig på centermidtbanen senere. Roman Sharonov: Kommer ikke med i truppen på grund af en skade i underbenet. Erstattes midlertidigt af Kolodin i centerforsvaret. Frasorterede spillere: Igor Semshov: Det ser ud som om, alderen trykker på den offensive midtbanespiller, der simpelthen ikke har nok at byde på. Alexandr Bukharov: Med kun en angriber i formationen var 4 angribere i truppen for meget, og Bukarov var i mine øjne den svageste af disse. De ovenstående 26 spillere er udvalgt til træningskampen mod Brasilien d. 11 februar 2009, hvor jeg debuterer som landstræner. Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: Marchang 03 Aug 2010, 20:41 God update med en rigtig lækker gennemgang. Ser frem til meget mere :)
Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 04 Aug 2010, 03:37 En gennemgang af den nuværende trup findes nu i post #4. :)
Og tak for kommentarerne. Bliv endelig ved med at kommentere. Jeg håber, I nyder min blog. :) Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 04 Aug 2010, 06:26 - T R Æ N I N G S K A M P :: B R A S I L I E N
RUSLAND, FEBRUAR 2009 [float=right][img ]http://img440.imageshack.us/img440/4236/arshavincross.png[/img] Arshavin spillede hele kampen, men holdt hovedet koldt og var med til at pynte på resultatet. [/float]Rusland - Brasilien 11. februar 2009 kl. 19.00 Lokomotiv, Moskva Frisk vind, -1°C Dommer: Massimiliano Saccani 28.719 tilskuere Pre-match interview: Journalist: Hvad er dine forventninger til aftenens kamp? Jensen: Jeg har ventet længe på denne dag, og selvom det "kun" er en træningskamp, er jeg opsat på at forsøge at slå de brasilianske stjerner. Det er trods alt min debut. Det vil glæde mig enormt meget, hvis det, i min første kamp, lykkes os at slå et af verdens største hold. Jeg forventer selvfølgelig ikke en sejr, men hvis vi spiller på højeste niveau, kan alt ske. Journalist: Kan du afsløre nogle taktiske overvejelser? Jensen: På grund af mit store ønske om sejr, er der kun to eksperimentelle valg i startopstillingen. Jeg har allerede meldt ud, at jeg planlægger at bruge Zhirkov som fløj, men i dagens anledning vil jeg gerne se hans defensive evner an. Derudover vil Kolodin starte inde, fordi han på det seneste har vist sig mere fit end Vasily Berezutskiy. Startopstillingen: Pavlyuchenko Bilyaletdinov Bystrov Arshavin Zyryanov Semak Zhirkov Igna. Kolodin Anyukov Akinfeev [float=right] [img ]http://img213.imageshack.us/img213/690/zyryanovkaka.png[/img] [/float]Kampstart:Zyryanov forsøger forgæves at stoppe den lynhurtige Kaká Mine forhåbninger om at slå sambadrengene led et alvorligt knæk allerede efter 10 minutter, hvor en lang bold fra Júlio César fangede forsvaret langt oppe på banen. Pato var hurtig og stak som den eneste brasilianer afsted mod Akinfeev, dog med Kolodin lige i hælene. Få sekunder senere gik Kolodin hårdt i ryggen på Pato og lavede et professionelt frispark, så han helt korrekt fik direkte rødt kort. Akinfeev parerede flot Kakás frisparksforsøg, men på det efterfølgende hjørnespark steg Lúcio til vejrs og bragte Brasilien foran. Jeg begyndte straks at tænke på, hvad fanden jeg skulle svare, hvis journalisterne spurgte, hvorfor jeg lod Kolodin starte inde i stedet for eksempelvis Popov eller Alexey Berezutskiy. Jeg havde fået en forfærdelig start på mit russiske eventyr, og med en mand i undertal var det svært at gøre noget ved det. Det røde kort betød, at jeg måtte tage Zyryanov ud og indskifte Popov for igen at kunne danne en 4-mands kæde bagerst. Popovs indskiftning var hans debut på landsholdet. Brasilien fortsatte dominansen, og først efter 28 minutter fik vi det første skud på mål. Få øjeblikke senere, i det 32. minut begravede jeg endnu engang ansigtet i mine hænder, for et perfekt indlæg fra Pato betød, at Kaká let kunne prikke bolden forbi Akinfeev. Kaká var ikke færdig, for i 1. halvlegs overtid lagde han en bold på tværs af feltet. Marcelo opsnappede den og bankede den op i hjørnet. Mine første 45 minutter havde været en katastrofe! Halvleg: Ved stilllingen 3-0 blev der fløjtet til halveg, og selvom vi var bagud med tre mål, og jeg havde mange muligheder for at lave ændringer, valgte jeg kun at foretage én udskiftning: Roman Pavlyuchenko ud og Alexandr Kerzhakov ind. Pavlyuchenko havde intet vist, og han havde endda fået et gult kort efter en hævnakt på Maicon - mildt sagt skuffende af en angriber, der til daglig begår sig i en af verdens bedste ligaer. Jeg håbede på, at Kerzhakov kunne tilføre et frisk pust, der virkelig var nødvendigt i det offensive. Anden halvleg: Det første kvarter af 2. halvleg forløb uden nævneværdig action, men fra 60. minut fik vi etableret et presspil, der tvang brasilianerne i bund. Pludselig blomstrede vores spil, og Kerzhakov blev fodret med bolde fra både midtbanen og fløjene. Desværre for ham reddede Júlio César gang på gang. I 82. minut kom der dog en smule at glæde sig over på tribunerne, for efter en kort dribletur lykkedes det den ellers mandsopdækkede Arshavin at sende en perfekt aflevering til Kerzhakov, der tog et flot træk og bankede bolden i nettet via begge stolper. Post-match interview: Journalist: Er du tilfreds med kampens 1-3 resultat? Jensen: Havde du spurgt mig inden kampen, om jeg ville være tilfreds med et 1-3 nederlag, havde jeg selvfølgelig svaret nej. Spurgte du mig derimod samme spørgsmål i halvlegen, havde jeg sagt ja. Først og fremmest var Kolodins røde kort meget ærgerligt, dernæst var det frustrerende, at vores spil ikke fungerede før i midten af 2. halvleg. Journalist: Hvilke spillere imponerede dig særligt i dag? Kan du knytte et par ord til deres præstationer? Jensen: Kerzhakov leverede en fornem indsats i dag, og selv uden målet havde hans indsats været mere end godkendt. Arshavin har endnu en gang bevist, hvordan han formår at udspille selv de bedste spillere i verden. På trods af den uvante position, vil jeg også rose Zhirkov, der gjorde et flot stykke arbejde på venstre back. Kampprogram: - 28. marts 2009: Rusland - Azerbaijan (VM kval. gruppe 4) - 1. april 2009: Liechtenstein - Rusland (VM kval. gruppe 4) Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 04 Aug 2010, 16:45 - V M K V A L I F I K A T I O N :: A Z E R B A I J A N
RUSLAND, MARTS 2009 [float=right][img ]http://img202.imageshack.us/img202/7/luzhniki.png[/img] Luzhniki stadionet er med sine 78.360 pladser Ruslands største stadion. [/float]Rusland - Azerbaijan 28. marts 2009 kl. 15.00 Luzhniki, Moskva Regn, 13°C Dommer: Cyril Zimmermann 75.844 tilskuere Pre-match interview: Journalist: Det russiske folk forventer en sikker sejr over Azerbaijan i dag. Kan I leve op til forventningerne? Jensen: Jeg er overbevist om, at vi har klassen til at slå vores naboer. Dog skal vi passe på ikke at undervurdere dem, men så længe vi har netop dét i baghovedet, tror jeg ikke, det kan gå galt. Journalist: Holder du dig til stjernespillere eller giver du de uerfarne chancen? Jensen: Eftersom vi er store favoritter til kampen, vurderer jeg, at den er yderst brugbar til at give et par unge spillere chancen for at bevise deres værd. Derfor vil både Dzagoev og Schennikov starte inde i dag. Dzagoev får pladsen som centraltliggende playmaker, fordi Arshavin tager sig af den skadesramte højrefløj. Startopstillingen: Pavlyuchenko Zhirkov Arshavin Dzagoev Denisov Semak Schennikov Igna. V. Berezut. Kuzmin Akinfeev [float=right] [img ]http://img408.imageshack.us/img408/6523/arshavinazerbaijan.jpg[/img] [/float]Kampstart:Akrobatiske Arshavin vipper bolden uden om Sadygov Allerede fra første fløjt var det tydeligt, hvem der var favoritter. Vi havde alt spillet, og når bolden en sjælden gang havnede hos modstanderen, blev den generobret med det samme. Der skulle gå et lille kvarter, før de fremmødte tilskuere fik nævneværdig action at se. Denisov lagde en stikning til Arshavin, der pludselig var helt fri i feltet, men desværre misbrugte muligheden. Bare et halvt minut senere brød Zhirkov løs på venstrefløjen og spillede den flat ind til Pavlyuchenko, der fik vristet to forsvarsspillere af sig og placerede bolden i hjørnet af målet. 1-0! Stor jubel på den russiske bænk! Pavlyuchenko øgede føringen i det 30. minut, da han fik en perfekt stikning fra Dzagoev og igen bankede den op i hjørnet til 2-0. Halvleg: Azerbaijan var presset i bund. Det fremgik af halvegens kampfakta, der sagde 65-35 % boldbesiddelse i vores favør og ikke en eneste afslutning mod Akinfeev. Jeg begyndte så småt at fornemme, at denne sejr ikke kunne smides væk. Arshavin var kort inden pausen blevet småskadet, så han blev erstattet af Bystrov, der imponerede. Anden halvleg: I 56. minut, efter en flot dribletur og indlæg af Bystrov, gik Azerbaijans målmand, Medjidov, helt forkert af bolden, så Pavlyuchenko hurtigt kunne dukke op og fuldende sit hattrick. Et lignende scenarie forekom efter 80 minutter, hvor et indlæg gik gennem forsvaret og Bystrov opsnappede bolden på højrefløjen. Derefter fulgte endnu et klasseindlæg fra indskifteren, og hvem steg til vejs i feltet? Pavlyuchenko, der headede sig til kampens 4. scoring. I overtiden øgede vi til hele 5-0, da Denisov spillede Zhirkovs erstatning Bilyaletdinovs i dybden, så han let kunne udplacere Azerbaijans målmand. Post-match interview: Journalist: Havde du forventet en 5-0 sejr i dag? Jensen: Nej, det havde jeg ikke. Taktikken er ny, og på grund af det røde kort mod Brasilien, havde vi før kampen ikke fået den afprøvet på ordentlig vis. Det ser dog ud som om, at den passer spillerne perfekt. Heldigivis. Journalist: Kan du kort kommentere de unge spilleres præstationer? Jensen: Dzagoev har bevist, at han besidder et enormt overblik, der, krydret med hans kreativitet og farlige afleveringer, for alvor har fået mig til at genoverveje hans rolle som indskifter på holdet. Schennikov debutterede i dag, og det er helt sikkert ikke sidste gang, I får ham at se. Kampprogram: - 1. april 2009: Liechtenstein - Rusland (VM kval. gruppe 4) Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 05 Aug 2010, 01:55 - V M K V A L I F I K A T I O N :: L I E C H T E N S T E I N
RUSLAND, APRIL 2009 [float=right][img ]http://img196.imageshack.us/img196/8809/anyukovliechtenstein.png[/img] Anyukov (hvide strømper) snyder 3 liechtensteinere i den kedelige pligtsejr. [/float]Liechtenstein - Rusland 1. april 2009 kl. 19.30 Rheinpark Stadion, Vaduz Regn, 5°C Dommer: Mark Clattenburg 6127 tilskuere Pre-match interview: Journalist: Kan I fortsætte, hvor I slap og levere et lige så flot resultat, som I gjorde mod Azerbaijan? Jensen: Det håber jeg selvfølgelig, men det bliver svært. I kampen mod Azerbaijan blev vi hjulpet af de russiske tilskuere, som vi i dag ikke har mange af på det lille Rheinpark Stadion. Journalist: Har du lavet taktiske ændringer siden sidste kamp? Jensen: Ja, da mange af spillerne stadig er trætte efter kampen mod Azerbaijan for 4 dage siden, er der en del ændringer i startopstillingen i dag. Blandt andet har Bystrov overtaget pladsen på højrefløjen efter at have vist flot spil i forrige kamp, hvor han bidrog med to assists. Derudover er der en del rokeringer på midtbanen, hvor Semak bliver nødt til at dække for de trætte Arshavin og Dzagoev. Derfor tager Denisov sig af den defensive midtbane. Startopstillingen: Kerzhakov Zhirkov Bystrov Semak Zyryanov Denisov Schennikov Igna. V. Berezut. Anyukov Akinfeev [float=right] [img ]http://img695.imageshack.us/img695/2083/zhirkovliecht.png[/img] [/float]Kampstart:Zhirkov i duel med Vogt Lad mig advare med det samme og fortælle, at kampen var kedelig. Første halvleg bød stort set ikke på highlights, men de få der kom, var udelukkende vores chancer. Liechtenstein havde absolut intet at byde på og var konstant begravet dybt på egen banehalvdel. Første halvleg sluttede målløs 0-0 og Liechtenstein havde ikke haft et eneste skud på mål. Halvleg: For at få tilføjet lidt kreativitet, der skulle bryde Liechtensteins forsvar op, skiftede jeg Arshavin ind for Bystrov i halvegen. Anden halvleg: Indskiftningen af Arshavin gav bonus. Vi fik flere og flere chancer, samtidig med at vi holdt modstanderne fra at opbygge spil. Da vi i 57. minut kom foran, var det dog hverken Arshavins fortjeneste eller på grund af kreativt spil. Kerzhakov slog et sjusket indlæg ind i feltet, hvor Liechtensteins målmand, Jehle, og forsvareren Feys misforstod hinanden og tillod Zyryanov at trille bolden over stregen. Lidt over ti minutter senere scorer vi dog et flot mål, da Zhirkov med et hurtigt løb trækker en back ud på fløjen, så Kerzhakov står helt fri. Han modtager bolden, men skyder desværre lige på målmanden, som heldigvis parerer den i fødderne på Arshavin, der scorer til slutresultatet 0-2. Post-match interview: Journalist: Er du tilfreds med 2-0 sejren? Jensen: Ja, når en modstander spiller så defensivt, som Liechtenstein gjorde, er det en stor bedrift at score to mål. At vi selv holdte nullet var også udemærket. Især Ignashevich imponerede mig, da han ødelagde den smule offensive spil, de havde. Kampprogram: - 6. juni 2009: Rusland - Schweiz (Træningskamp) - Ingen blogdækning - 10. juni 2009: Finland - Rusland (VM kval. gruppe 4) Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: Swizz CataR 05 Aug 2010, 10:36 Det ser godt ud whale :) Et lidt andet koncept end hos United, men dog stadig med perfekt sprog og rigtig flot grafik. Personligt glæder jeg mit til at se dig på lidt større arbejde, og måske også til, at der kommer et afbræk i kampopdateringerne. Forstå mig ret, jeg synes de er virkelig gode, men kommer der 10 i træk, så bliver de måske en smule ensformede.
Men glæder mig bestemt til mere, og du må anse mig som fast læser :) Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 05 Aug 2010, 16:01 Citat af: Swizz CataR 05 Aug 2010, 10:36 Det ser godt ud whale :) Et lidt andet koncept end hos United, men dog stadig med perfekt sprog og rigtig flot grafik. Personligt glæder jeg mit til at se dig på lidt større arbejde, og måske også til, at der kommer et afbræk i kampopdateringerne. Forstå mig ret, jeg synes de er virkelig gode, men kommer der 10 i træk, så bliver de måske en smule ensformede. Men glæder mig bestemt til mere, og du må anse mig som fast læser :) Ja, det har du ret i. Jeg regner skam også med at skifte lidt mellem forskellige typer updates, og nu er den første prøvet af. Mange tak for kommentaren. :D Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 05 Aug 2010, 18:38 - R E P O R T A G E :: S P O R T - E X P R E S S
WWW.SPORT-EXPRESS.RU FINLAND, JUNI 2009[float=right][img ]http://img267.imageshack.us/img267/1021/rusfinfight.png[/img][/float] Intenst naboopgør Rusland endte som sejrsherrer i en medrivende kamp mod de finske naboer. Finnerne kom foran allerede efter 20 minutter, men de russiske favoritter leverede et flot comeback, der giver dem 3 vigtige point på vejen mod VM i Sydafrika. Det lå i kortene, at kampen ville blive en spændende affære. Nationernes sidste indbyrdes opgør, der blev spillet i Moskva i oktober 2008, endte 3-0 til russerne, så aftenens opgør i Helsinki var en oplagt mulighed for finsk revanche på hjemmebane. (http://img718.imageshack.us/img718/483/rusfinhooligans.png) Både før og efter kampen måtte det finske politi forhindre sammenstød mellem de ophidsede fangrupper. Faktisk så det længe ud som om, at finnerne skulle få netop denne revanche, for efter flot kombinationsspil bragte Mikael Forssell Finland foran 1-0. Den ellers stabile Sergey Ignashevich så ikke alt for godt ud i situationen, hvor han tydeligvis ikke havde styr på, hvor Forssell befandt sig på banen. Føringen kom på trods af, at Ruslands højrefløj Vladimir Bystrov kort forinden havde haft to store chancer, der begge blev reddet af den finske Bolton-keeper Jussi Jääskeläinen. Godt defensivt arbejde betød, at finnerne kunne gå til pause med 1-0 føringen. [img ]http://img508.imageshack.us/img508/3439/bystrovhyp.png[/img] Den finske veteran Sami Hyypiä kom på hårdt arbejde. Her ses han med en af kampens store profiler, Vladimir Bystrov. Ruslands danske manager, Mr. Jensen, viste i halvlegen de evner, der var årsagen til, at Det Russiske Fodboldforbund i januar måned valgte ham som Hiddinks afløser. De russiske spillere, der sparkede 2. halvleg i gang, var som forvandlede. Kampens sidste 45 minutter blev et sandt bombardement af det finske mål, og Jääskeläinen holdt kun stand i et kvarter, før netop indskiftede Arshavin spillede Bystrov i dybden, så han firsttimede bolden i nettet og udlignede til 1-1. Samme Arshavin fik hovedrollen 9 minutter senere, hvor en, intet mindre end genial, aflevering fra 18-årige Dzagoev, splittede det finske forsvar ad i bedste Guti-stil og lod Arshavin hamre føringsmålet ind ved stolpen. Russernes imponerende spil var først lige begyndt, for den opmærksomme venstreback Nakhushev opfangede finnernes høje defensive linje og sendte Pavlyuchenko afsted på en kontra, som den erfarne bomber let omsatte til et 3-1 mål. I det 75. minut viste Dzagoev og Arshavin igen, hvor farlig kombinationen af deres fælles spilforståelse er. Efter en imponerende omgang bandespil fik de begge chancen for at udbygge føringen, men mislykkedes. 8 minutter senere var de igen på spil og denne gang med en tro kopi af 2-1-målet, hvor Dzagoev med en dræberaflevering lod Arshavin score til 4-1. Kampen var reelt afgjort, men en sløset russisk defensiv betød, at Forssell kunne reducere i overtiden efter en dårlig forsvarsclearing. FINLAND: 2 (Forssell 21, 90+3) RUSLAND: 4 (Bystrov 60 - Arshavin 69, 83 - Pavlyuchenko 71) FINLAND (4-2-3-1): Jääskeläinen, Moisander, Hyypiä, Tihinen (Raitala 45'), Pasanen, Sparv, Tainio, A. Eremenko (Kallio 61'), Väyrynen, R. Eremenko (Kolkka 56'), Forssell. RUSLAND (4-5-1): Akinfeev, Nakhushev, Ignashevich, V. Berezutskiy, Kuzmin, Semak (Denisov 55'), Dzagoev* (Izmailov 84'), Zyryanov, Zhirkov (Arshavin 55'), Bystrov, Pavlyuchenko. *Dzagoev blev kåret til "Man of the Match" på grund af de to fremragende assists. Stillingen i VM Kvalifikationsgruppe 4 efter den russiske sejr: (http://img5.imageshack.us/img5/8306/group4juni.png) Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 05 Aug 2010, 23:55 Jeg synes ikke rigtig, jeg får samme respons som i min tidligere blog, så jeg vil lige spørge, om det er mine opdateringer, der er for lange, eller er det valget af Rusland? I må gerne skrive, hvorfor I ikke læser min blog, så jeg ved, hvordan jeg kan lave noget mere interessant. O0
Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: Crazy-Poul 05 Aug 2010, 23:57 Bloggen har stadig en rigtig flot grafik og layout. Og det skriftlige er også godt :) men for mit eget vedkommende syntes jeg ikke det er lige så interessant at følge et landshold :P
Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 06 Aug 2010, 16:04 Citat af: Crazy-Poul 05 Aug 2010, 23:57 Bloggen har stadig en rigtig flot grafik og layout. Og det skriftlige er også godt :) men for mit eget vedkommende syntes jeg ikke det er lige så interessant at følge et landshold :P Tak tak, det var egentlig også det, jeg regnede med. Jeg blev bare nødt til at prøve noget nyt i FM. ::) Men næste gang bliver det nok et klubhold igen. Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: Crazy-Poul 06 Aug 2010, 16:09 Det er skam også helt fint at prøve noget nyt :) Du kan jo stadig nå at få et klubhold efter du har vundet diverse pokaler med Rusland ;)
Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 06 Aug 2010, 16:19 - R E P O R T A G E :: S P O R T - E X P R E S S
WWW.SPORT-EXPRESS.RU RUSLAND, DECEMBER 2009 Rusland følger Tyskland til Sydafrika Rusland er nu, ligesom Tyskland, videre fra VM-kvalifikationsgruppe 4. Det er en kendsgerning efter gårsdagens 0-0 resultat i anden playoff-kamp mod Tyrkiet, der giver russerne en samlet sejr på 3-1. Den første play-off kamp, der bød på to mål af Bystrov og et frisparkshug af Ignashevich, blev efterfulgt af en kamp, hvor Jensens tropper kørte avancementet hjem i sikker defensiv stil. At Rusland endte på en 2. plads i gruppen blev først cementeret i sidste spillerunde. På trods af, at Rusland havde slået tyskerne med hele 4-1, havde holdet en måned forinden tabt vigtige point i et skuffende 1-0 nederlag til Wales. Dermed var Mr. Jensen afhængig af, at Tyskland skulle snuble mod Finland, men det skete desværre ikke, og det var derfor Rusland, der endte i play-off kampene. (http://img807.imageshack.us/img807/7227/vmgrupper.png) Gruppespillet til VM 2010. Ingen frygt for Messi og co. Rusland er havnet i gruppe med en af turneringens helt store favoritter, Argentina, men Mr. Jensen virkede ikke videre skræmt, da han udtalte sig om lodtrækningen: "Vi mødte Argentina i en venskabskamp i august måned, og med et mål på en dødboldsituation i 84. minut var de kun heldige at vinde 1-0. Vi spillede 100 % lige op med dem, og det var endda med en reservepræget startopstilling uden blandt andre Akinfeev, Pavlyuchenko, Zhirkov og Ignashevich. Jeg er overbevist om, at vi har en chance mod argentinerne. Mexico og især Australien bør vi kunne slå. Jeg er meget fortrøstningsfuld." siger danskeren til Sport-Express. [img ]http://img28.imageshack.us/img28/8284/celebp.png[/img] Vild jubel udbrød blandt de mange russiske fans, da deltagelsen i VM 2010 var en realitet. Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: Crazy-Poul 06 Aug 2010, 17:07 Spændene gruppe med god mulighed for avancement :)
Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: WaterWar 06 Aug 2010, 21:57 Jeg følger spændt med :)
Du skriver utrolig godt og grafikken sætter virkelig bare prikken over i'et. Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 06 Aug 2010, 22:06 Citat af: WaterWar 06 Aug 2010, 21:57 Jeg følger spændt med :) Du skriver utrolig godt og grafikken sætter virkelig bare prikken over i'et. Godt at høre og tak for rosen. :D VM er nu færdigspillet. Opdateringen kommer i aften eller i morgen. :) Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: WaterWar 09 Aug 2010, 22:44 Nu er der gået et par ydeligere dage, så vil tillade mig at spørge efter den opdatering? :)
Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: whale 09 Aug 2010, 23:54 Ja, undskyld, den er forsinket, fordi jeg er kommet i arbejde i den her uge.. Kommer nok i morgen. :D
Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: xaagaard 10 Aug 2010, 11:22 Spændende blog du har fået i gang, fint valg af Rusland, ikke meget man høre om dem normalt. Dit topbanner i første update var i topklasse og den generelle grafik er fin. For at få en landsholdsblog til at nå op på niveau af en god klub blog, så skal du nok have en smule historie og lidt mere info om spillerne, altså om nogle er skiftet klub og hvordan de klare sig i deres klub. Alt dette for at det ikke bare bliver update på update om hvordan din næste kamp nu er gået. Ikke at det ikke at er interessant, men jeg kunne personligt godt tænke mig lidt ekstra.
Ellers godt arbejde! :P Titel: Sv: For The Motherland! Oprettet af: WaterWar 13 Aug 2010, 08:40 Jeg er begyndt at blive skuffet over manglende opdateringer. Du siger de kommer aftenen efter, men så sker der intet i fire dage, end ikke en lille besked om at der stadig er liv i dig.
Jeg ved ikke om jeg vil følge med i dine blogs mere, medmindre du bliver lidt bedre til at fortælle hvad der foregår og hvornår opdateringerne kommer. |