Titel: La Nouvelle Ère Oprettet af: Dau 08 Jul 2006, 23:37 La Nouvelle Ère En Paris Saint Germain blog Dette er min første blog her på siden, og vel min første post på et FM forum i snart et år. Udviklingen indenfor "blogs" har med sikkerhed ændret sig, siden jeg sidst placerede mine hænder på tastaturet og skrev løs, jeg skal være ærlig og sige jeg ikke har fulgt med, men vælger at gøre dette på den måde jeg gjorde det sidst. Opdateringer i denne blog vil formentlig komme forholdsvis ofte, men jeg vil ikke love noget. Det kan godt være jeg stopper efter et par dage, det kan være spillet bliver ved i måneder. Uanset hvad, håber i vil nyde at læse dette. Basis Info - Patch: 6.0.3 - Database: FreakUP v2, med egne modificeringer. - Liga(er): Bedste række fra Frankrig, England, Italien, Tyskland og Spanien. Derudover har jeg .ddt filer med spillere fra tophold i Sydamerika og det øvrige Europa. - Møntenheden er engelske pund. Førsteholdstruppen Opdateret d. 01/07-2005 Målmænd 1. Lionel Letizi 12. Oscar Ustari Forsvar 3. Jean-Michel Bandiane 4. David Rozhenal 5. Bernard Mendy 6. Mario Yepes 13. Franck Queudrue 22. Sylvain Armand 30. Jonathan Botinelli 32. Ahmed Kantari Midtbane 2. Carlos Magno 7. Niko Kranjcar 8. Thiago Motta 14. Rudy Haddad 15. Bonaventure Kalou 23. Modeste M'Bami 25. Jérôme Rothen 27. Louis Arnaud 34. Franck Dja Djédjé Angreb 9. Pauleta 10. Rodrigo Palacio 19. David N'Gog Transfer Næste opdatering: 31/08-2005 Titler - Bliver opdateret løbende, når titlerne kommer i hus. Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Marchena 08 Jul 2006, 23:40 Velkommen til FmFreaks forum så
Held og lykke med bloggen :) Titel: Ændringer hos PSG Oprettet af: Dau 08 Jul 2006, 23:41 Ændringer hos PSG
Paris’ stolthed, hvis man ser det ud fra et fodboldmæssigt synspunkt, hedder naturligvis Paris Saint Germain, en klub som altid har været blandt de store hold i Frankrig, og en klub som enkelte gange har vist glimt af storspil, på i de europæiske klubturneringer. I 1996 nød klubben sin sidste store triumf, da holdet blev ledt til succes i pokalmestrenes turnering, hvor holdet vandt en overbevisende finale. Holdet vandt senest den franske ”Ligue 1” i 1994, en titel klubben forventes at vinde år efter år, men gang på gang brister parisernes drømme om storhed, og ofte lever truppen langt fra op til forventningerne. Men alt dette skal være slut, i hvert fald hvis man tror på klubbens nye bestyrelsesformand, som tiltrådte pr. dags dato. Navnet er Richárd Sanchez, en succesrig fransk forretningsmand, som de sidste 15 år skabt sig en betydelig formue, hvilket han så i dag har brugt til, at overtage posten som formand hos PSG. Hans ambitioner for de rød/blå fra Paris er store, meget store. Under dagens pressemøde udtalte han: ”Hvis man taler om Europas storbyer, er Paris nævnt med byer som London, Madrid, Rom og Barcelona. Hvis man snakker om europæiske top fodboldhold, er London, Madrid, Rom og Barcelona godt repræsenteret – det har Paris ikke været hidtil, og det skal der ændres på.” Sanchez plan er enkel, han mener der skal nytænkning og udenlandske kræfter til, hvilket har resulteret i 4 nye ansigter hos Paris. Først og fremmest bliver den gamle PSG storspiller, og tidligere verdensmester med Brasilien, Rái, ansat som sportsdirektør, og ansvarlig for klubbens talentspejdere. Derudover bliver den tidligere AC Milan og Lazio spiller José Chamot ansat som chef talentspejder, og forventes at primært arbejde i den argentinske, peruvianske og chilenske liga, og som chef for klubbens interesser på det amerikanske kontinent. Sanchez har også taget en ny mand med i bestyrelsen, hvilket betyder at argentinske Omar Da Fonseca, som i 80’erne og starten af 90’erne spillede for PSG, er ansat som direktør i klubben, og formentlig er tiltænkt en rolle indenfor marketing og kommunikation. Til slut har Sanchez valgt at tage en træner med sig, hvilket betyder at træner Laurent Fournier har fået sparket af Sanchez, og ind kommer en ny og efter sigende talentfuld træner, argentineren Christian Zubeldía. Folk der har deres fodboldviden i orden, nikker med sikkerhed genkendende til efternavnet Zubeldía. Christíans farfar, Osvaldo Zubeldía, var argentinsk landstræner, og senere succesfuld manager for klubber som Estudiantes de la Plata, som i 60’erne formåede at slå Bobby Charlton’s Manchester United i den interkontinentielle cup. Derudover var Zubeldía også landstræner for Argentina. ”Den nye Zubeldía” skulle eftersigende have haft en succesfuld karriere i Argentina, hvor han har været assistent i både Independiente og Boca Juniors, hvorefter han blev kontaktet af Sanchez, og hyret til et yderst udfordrende job – At føre Paris Saint Germain ind i fodboldens elite. Zubeldía forventes at købe stort ind, da Sanchez efter sigende skulle have pumpet en del penge i klubben, hvor mange vides dog ikke. [img width=240 height=150]http://www.planetepsg.com/divers/CaptainRai.jpg[/img] Rái atter at finde på Parc des Princes Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Hawkins 08 Jul 2006, 23:43 Hey Dau
Eftersom det er første gang du er på et fmforum i et år, og skriver det "old style" så bliver det da spændende at følge din blog, for at se om og hvordan den skiller sig ud fra de nuværende.. held og lykke :) Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Guggi 08 Jul 2006, 23:53 Dejligt at læse en blog som i gode, gamle dage. O0 Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad du får strikket sammen.
Held og lykke! :cr: Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Dusty78DK 09 Jul 2006, 01:04 En spændende ny blog med et af de hold, der har skuffet i mange sæsonner, men mangler en stærk mand til at føre dem til toppen - dvs. dig.
Nu er jeg rimelig ny her (½ år), så jeg glæder mig til at se hvad en "gammel rotte" kan udrette :) Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: absalonsen 09 Jul 2006, 01:07 God start!
En fed ting, som jeg godt kan lide, er det at du har ændret lidt på holdet. Altså med nye folk og sådan, og ham den nye ejer der smider flere penge i klubben. Nærmest som en hr. Ambramovic! Titel: Motta & Magno checker ind samtidig med ophørsudsalget Oprettet af: Dau 09 Jul 2006, 01:14 Motta & Magno checker ind samtidig med ophørsudsalget
d. 9. juli 2005 Der har været rigeligt gang i rygtebørsen, men ingen af de mange rygtede spillere til PSG er blevet præsenteret endnu, og det er da også tvivlsomt om nogle af handlerne overhovedet bliver til noget. Holdet fra Paris er i den forløbne uge blevet sat i kontakt med Roberto Abbondanzieri, Louis Saha, Sylvain Wiltord, Gonzalo Pineda, Mathieu Bodmer, og så videre. Listen er nærmest uendeligt lang, og alle de pågældene klubber nægter at spillerne skulle være på vej væk. Imens på Parc des Princes har Christian Domingues, Vikash Dhorasoo, Paulo Cesar og Christophe Landin allerede taget deres afsked, mens både Carlos Bueno (som i øvrigt ikke fik en kamp i PSG trøjen), og Boukary Dramé forlader klubben den 20. juli, når den mexikanske transfersæson starter. 2 spillere er lige så stille tiltrådt i Zubeldías rækker, begge spillere er i øvrigt brasilianere. Der er tale om den 22 årige centrale midtbanespiller Thiago Motta, som kommer efter 4 års ophold hos de spanske mestre fra Barcelona. Derudover er den ukendte, 19 årige højre back Carlos Magno købt ind for en betydelig sum penge, en spiller som angiveligt skulle være anbefalet af Rái. Magno menes at skulle agere som reserve for landsholdsaktuelle Bernard Mendy, mens Motta menes at gå direkte ind i startopstillingen, hvor han skal danne makkerpar med Modeste M'Bami. Hvis Paris SG ikke snart får fingeren ud, eller nærmere pengene op ad lommen, kan holdet meget nemt stå med en smallere trup end de startede med, når sæsonen starter den. 31. juli [img width=198 height=148]http://img1.eurosport.com/imgbk/footbl/all/big_md-i205187.jpg[/img] Motta spillede 64 kampe for Los Culés Titel: Palacio trækker i trøjen Oprettet af: Dau 09 Jul 2006, 01:43 Palacio trækker i trøjen
d. 14. juli 2005 Paris Saint Germain har nærmest holdt udsalg i dette års "silly season", med 7 solgte spillere og 2 indkøb, har der ikke været meget som indikerede fremgang hos det ambitiøse hold. I dag skrev holdet dog under med et, hvad der betragtes af bestyrelsesformand Sanchez som "vigtigt indkøb", nemlig den 23 årige angriber Rodrigo Palacio, som kommer fra Zubeldías gamle klub Boca Juniors. Ved dagens pressemøde sagde bestyrelsesformand Richárd Sanchez: "Vi har, lige siden vi tiltrådte, ledt efter en spiller, som vi kan udvikle og samtidig kan være med til at udvikle klubben. Sådan en spiller er Palacio, og jeg er sikker på Zubeldía har gjort det rette indkøb. Han har i en alder af blot 21 år fået debut på det argentinske landshold - det synes jeg viser, at det ikke er en "hr. hvem-som-helst" vi har skrevet under med i dag. Det er helt sikkert et vigtigt indkøb for klubbens fremtid." Rodrigo Palacio forventes at skulle rotere i angrebet med Pauleta, da indikationerne fra holdets venskabskampe indtil videre, har vist at holdet stiller op i en offensiv 4-5-1 med meget kantspil. Holdet spillede en hurtig og tempofyldt kamp i mandags mod Villarreal, og tager i morgen imod Fernando Torres & Atletico Madrid. [img width=350 height=246]http://i21.photobucket.com/albums/b283/LuisPedro/rodrifgopalacio.jpg[/img] Titel: Ustari skal bevogte målet Oprettet af: Dau 09 Jul 2006, 02:12 Ustari skal bevogte målet
d. 20. juli 2005 I dag kunne Paris Saint Germain endnu engang tilføje en spiller til truppen, nemlig den blot 21 årige argentinske målmand, Oscar Ustari. Ustari stod tidligere for argentinske Independiente, men valgte altså at krydse atlanten og for alvor starte sin professionelle karriere. Det menes at Independentie skulle have sluppet vældig godt ud af den handel, og prisen på den unge Ustari skulle angiveligt nærme sig de £5.000.000 - Bestemt mange penge for en spiller, de fleste aldrig har hørt om. Christian Zubeldía sagde dette om spilleren til pressen: "Ustari er købt for at være førstemålmand. Han bliver en vigtig brik i denne sæson, og forhåbentlig mange sæsoner fremover. For mig var det vigtigt at få en målmand med fremtid i, og ikke en målmand som kun har et par år tilbage. Jeg kender Ustari fra min tid i Independiente, og jeg er sikker på vi har gjort et fantastisk køb. Han skal nok bevise sit værd når sæsonen kommer igang, og så vil jeg godt vædde med, at folk snakker om det gode og billige køb af en klassemålmand, frem for at diskuterer om hvor vidt min indkøbspolitik er desperat." Altså en noget truffet, men også selvsikker Zubeldía, som bestemt ikke bryder sig om mediernes kritik af hans indkøbsmetoder. Udover at Ustari netop har tiltrådt, menes både den unge kroat Nico Kranjcar, og argentineren Sergio Agüero at trække i trøjen. Sidstnævnte har før samarbejdet med Zubeldía, da han for 2 år siden blev hentet til Independientes talentskole, hvor Zubeldía var cheftræner. [img width=200 height=250]http://www.independiente1905.com.ar/2005ap/plantel/ustari1.jpg[/img] Ustari skal sørge for PSG ikke lukker for mange mål ind Titel: Årets venskabskampe er overstået Oprettet af: Dau 09 Jul 2006, 02:31 Årets venskabskampe er overstået
d. 27. juli 2005 I forgårs da argentinske Boca Juniors løb på banen, spillede Paris Saint Germain den sidste forberedelseskamp til sæsonen, og det har været nogle spændende modstandere, og bestemt også nogle spændende hold, Paris stødte på i venskabskampene. Paris SG vs Villarreal - 0:0 Paris SG vs Atletico Madrid - 2:0 (Kalou, Magno) Paris SG vs Betis - 0:1 (Miguel Ángel) Paris SG vs Boca - 2:0 (Kranjcar, Heyman) Hvis man skal vurdere holdets samlede indsats, kan man betegne den med et ord, svingende. Visse spillere har virket mere motiverede på at vise træneren deres værd, mens andre udelukkende har fokuseret på at komme i form. Holdet har spillet med en forholdsvis sikker defensiv, dog virker det yderst spændende, at både Mendy og Armand (hhv. højre og venstre back), begge er tiltænkt en stor rolle i det nye system, Zubeldía har taget med sig. Med teknisk stærke kantspillere i Magno og Rothen (Når han er skadesfri), og 2 kreative, stærke wingbacks, kan Pauleta og Palacio være sikre på kvaliteten i indlæggene i år. Holdet ser dog svækket ud op til sæsonstarten, da både Pauleta, Rothen, Haddad og Djédjé, alle spillere som menes at være førsteholdsspillere, er ude med skader. Pauleta og Rothen vil med sikkerhed blive savnet, når holdet rejser til Saint-Etienne i sæsondebuten om blot 4 dage. [img width=350 height=229]http://jajapsg.free.fr/pauleta.jpg[/img] Pedro Pauleta døjer med en skade, og forventes at være ude de første 3 uger af sæsonen Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Dau 09 Jul 2006, 03:05 Skuffende debut for PSG
d. 6 august 2005 I dag indledte Paris Saint Germain årets sæson, hvor det ultimative mål er at vinde årets Ligue 1, og hvor minimumskravet er Champions League fodbold i næste sæson. Årets første modstandere var et velspillende Saint Etienne hold, som ikke har skiftet meget ud over sommeren, men som fremstår som en stærk hold enhed, som med sikkerhed vil leve op til sidste års placering. Kampen startede med et brag, hvilket man egentlig godt kunne betegne hele første halvleg som. Lamine Sakho scorede efter blot 4. minutter, og med et følt langskud godt 25 meter fra mål, bragte han Elie Baups tropper foran med 1-0. Efter målet, hvor PSG tydeligvis var overraskede over Etiennes styrke, tog gæsterne stille og roligt over, og efter 19. minutter havde holdets nyindkøb Rodrigo Palacio en stor chance, men skød dog uheldigvis over mål. Selvsamme Palacio kom i fokus godt 10 minutter efter, da han på et spektakulært skud fra venstre side af straffesparksfeltet sparkede bolden forbi Jody Viviani, og kampen var atter lige. Ved halvlegen lignede det en smal føring til PSG, som dog tydeligvis var amputerede, og specielt savnede Rothens tryllerier på venstrekanten. Dagens venstrekant blev spillet af Thiago Motta, som tydeligvis ikke følte sig hjemme på den nye position, og det er da heller ikke en position Motta normalt spiller på. Skader hos både Rothen og Haddad betød dette defensive træk, hvilket gjorde Paris fokuserede meget af deres spil på højrekanten, hvor et andet nyindkøb, nemlig Carlos Magno, gjorde det ganske glimrende. I anden halvleg begyndte Saint Etienne igen at presse på, og da Sebastien Mazzure efter blot 5 minutters spil i 2. halvleg bragte Michel Platinis klub foran, forventede alle et stormvejr fra hovedstadsklubben. Dette blev dog ikke resultatet, og det meste af anden halvleg var domineret af hjemmeholdet, som fortjent kunne trække sig ud af kampen som sejrsherrer. Kampens spiller blev målscoren til 1-0, Lamine Sakho. St. Etienne - Paris SG 2-1 (1-1) - 1:0 - Lamine Sakho (4) - 1:1 - Rodrigo Palacio (29) - 2:1 - Sebastien Mazzure (50) [img width=345 height=200]http://img65.exs.cx/img65/5928/sakho.jpg[/img] Sakho skiftede til St. Etienne i vinters Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Ramos 4 09 Jul 2006, 03:11 Kan huske dine dagbøger fra fmko :) du fortsætter den gode skrivning her, kutgw
Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Møller 09 Jul 2006, 04:13 Held og lykke herfra
Ser godt ud KUTGW Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Dau 09 Jul 2006, 12:05 Queudrue vender hjem
d. 6. august 2005 Godt nok har Franck Queudrue aldrig spillet for Paris SG, men det blev i dag en realitet, at hen efter 3 sæsoner i Premier League vender tilbage til Ligue 1. Den explosive venstreback har skrevet under på en 3 årig kontrakt med PSG, hvor han forventes at skulle spille offensiv fodbold, og være venstrekantens svar på Bernard Mendy. Udover Queudrue har Zubeldía hentet flere argentinere, hvilket bringer klubbens antal op på 4. Brødrende Botinelli, nærmere bestemt Jonathan og Dario, som begge kommer fra San Lorenzo, er i alt skiftet for en transfersum der nærmer sig en million pund. Jonathan har allerede spillet adskillige kampe for det argentinske U20 landshold, mens bror Dario endnu har sin landsholdsdebut til gode. Begge menes at være betydelige talenter, som med sikkerhed vil vise deres talenter i løbet af sæsonen. Christian Zubeldía sagde følgende ved dagens pressemøde: "Jeg er meget stolt over at hente Franck Queudrue, Jonathan og Dario Botinelli til klubben, og jeg er sikker på alle vil gøre det godt. Franck Queudrue er tiltænkt en position i vores startopstilling. Jeg forventer mig meget af brødrende Botinelli, men der går nok lige et par måneder før I for alvor får dem at se. Jeg kan også annoncere at dette er sommerens sidste indkøb." [img width=350 height=231]http://images.icnetwork.co.uk/upl/icteesside/jan2006/1/5/00019F94-2C0F-13B9-87B00C01AC1BF814.jpg[/img] Queudrue står overfor en stor udfordring i Paris Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Hawkins 09 Jul 2006, 12:11 Du har opfyldt mine forventninger til bloggen. Fremragende og spændende læsning, stor applaus herfra O0
Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Dau 09 Jul 2006, 12:20 Citat af: Hawk1nZ 09 Jul 2006, 12:11 Du har opfyldt mine forventninger til bloggen. Fremragende og spændende læsning, stor applaus herfra O0 Jeg er jo ikke gået igang endnu? ::) Tak til alle der har skrevet en kommentar, jeg skal nok prøve at holde bloggen opdateret :) Titel: Tre sejre på stribe Oprettet af: Dau 09 Jul 2006, 13:23 Tre sejre på stribe
d. 24. august 2005 3-1, 4-2 og 3-1 - I alt en målscore på 10-4. Sådan er det gået for Paris SG de seneste kamp, og tingene ser så småt lyst ud for holdet, som indledte sæsonen med en mindre skuffelse mod St. Etienne. De 3 hold som har været under hård behandling af Paris er Ajaccio, Lille og Metz, og succesfaktoren i de 3 kampe har været meget gennemskuelig - det er kantspillet som gør forskellen. Mod Ajaccio kom holdet bagud efter kort tid, men da Carlos Magno viste storspil på højrekanten, og udlignede kort efter, var Paris holdet næsten som forvandlet. Magno var fortsat i fokus, og lagde i det 46. minut op til kampens 3. mål, da Rodrigo Palacio scorede for anden gang i PSG trøjen. Palacio sluttede kampen af, da han i det 80. minut lukkede og slukkede kampen, med et spektakulært langskud, hvor målmand Trévisan ikke virkede helt parat. Lille kampen var meget anderledes end Ajaccio, og for den sags skyld Etienne kampen. I de første kampe havde startfasen været et problem for hovedstadsholdet, men det kan man ikke sige var et problem mod Lille. Endnu engang viste de to nyindkøb, Magno og Palacio storspil, ved at score til 1-0 og 2-0 i første halvleg. Festen fik dog en lille dæmper, da Mathieu Bodmer, en spiller som i øvrigt gentagende gange har været i Zubeldías søgelys, bankede bolden ind bag Ustari. Netop Ustari har ikke virket helt på toppen i sine kampe, men i følge Zubeldía, og den rutinerede reserve Lionel Letizi, har holdet intet at frygte. Letizi udtalte bl.a efter Lille kampen, at Ustari måske ikke havde levet op til forventningerne, men han var sikker på at han snart ville vise sit værd. Efter pausen var det et forvandlet Lille mandskab som løb på banen, og det første kvarter af anden halvleg var totalt domineret af de røde. I det 55. minut kom Pedro Pauleta endelig på banen, hvilket gjorde en stor forskel. Pauleta scorede til 3-2, og senere 4-2, og var senere kåret som kampens bedste spiller. Mod Metz fortsatte PSG med at vise gode takter, og det dominerende spil fra Lille kampen fortsatte. I dag var den nuværende ligatopscorer Rodrigo Palacio dog ikke i målhumør, men valgte i stedet at være oplægger for en dag. 2 gange spillede han Bonaventure Kalou fri, og 2 gange nettede den kreative ivorianer. I overtiden fik Pauleta også sit præg på kampen, da han scorede et typisk Pauleta mål, tæt på den lille boks. Alt i alt har Paris SG kommet sig fint over St. Etienne nederlaget, og det bliver spændede at følge holdet, når sæsonens første store udfordring kommer. Den 31. August modtager PSG Lyons mesterhold, en kamp som med sikkerhed vil være spændnings -og tempofyldt. [img width=275 height=200]http://www.soccernet.com/design05/images/Pauleta_JohnWalton.jpg[/img] Pauleta virker skarp Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Woodfarm 09 Jul 2006, 16:35 Det er rigtig godt skrevet indtil videre. Så bare fortsæt på den måde
Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Dusty78DK 09 Jul 2006, 16:50 Meget tekst, men det gør ikke noget.
Det lader til du har fået fat i formlen siden det skuffende nederlag til St. Etienne Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Bovski 09 Jul 2006, 17:29 Vil starte med at sige rigtig god blog, kan godt li at den er meget domineret af tekst og at du har gjort noget ud af historien bag...
det er virkelig den slags type blog jeg godt kan li at læse helt i stil med de gode gamle klassiske historier fra Sigames.. Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: Dau 11 Jul 2006, 23:00 Og her stopper det desværre, alt alt for tidligt.
Jeg havde regnet med at PSG spillet ville flyde uden videre, men sådan har det desværre ikke gået. Manglende lyst til FM, kombineret med en dårligt kørende computer har gjort jeg ikke har fået spillet i et par dage, og når jeg alligevel skal til at på ferie i 14. dage, kan jeg ikke rigtigt finde motivationen til at opdatere bloggen. Kan være jeg finder på noget nyt når jeg engang kommer hjem fra ferie, hvem ved :) Titel: Sv: La Nouvelle Ère Oprettet af: absalonsen 12 Jul 2006, 22:11 Har du ikke læst reglerne for blogs?? Man må ikke bare stoppe, sådan uden videre...
Skuffende!:( |