FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs FM2009 => Emne startet af: Hawkins 21 Aug 2009, 17:14



Titel: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 21 Aug 2009, 17:14
Efter en pause fra FM09 på.. Et halvt år eller sådan noget, er det vist tid til at starte et nyt spil..

Lidt ala g00n vil denne blog mest bestå af hardcore facts og meget meget lidt grafik. Jeg giver dig mit besyv med efter enten hver kamp eller hver opdatering.

Ligaerne der er med, er Danmark (til 1. div), England (til The Championship), Frankrig, Tyskland, Holland, Italien og Spanien.

Holdet er blevet valgt efter en randomisering fra computeren der endte på FC Sochaux. Media prediction for kommende sæson lyder på en 14. Plads, altså midt i tabellen men alligevel siger boardet at jeg blot skal undgå nedrykning – hvilket jeg står inde for ;)

Umiddelbart ser holdet forholdsvist stærkt ud, men der kunne godt bruges spillere på flere positioner og min ass. man. udpeger min centrale midtbane som det svageste punkt.


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: g00n 21 Aug 2009, 17:15
:o

Endelig blogger du igen! Nu har jeg også forsøgt at få dig til det i lang tid efterhånden...


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 21 Aug 2009, 17:16
Ja, jeg ventede på at du holdte op med at plage i et stykke tid...


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 24 Aug 2009, 00:00
(Friendly) Burghausen – Sochaux 0-2
Santos (7), Maurice-Belay (45, pen)

Som i alle friendlies blev der eksperimenteret. Jeg startede i en 4-4-2 hvor vi dominerede kampen fuldstændigt og kunne have først 0-5. I halvlegen skiftede vi så formation til en 4-1-2-2-1 som Arsenal/Barca spiller, og det gik helt af H til – Meget få chancer og ingen mål. Ergo spiller vi i 4-4-2 i første sæson.. Ja, så nemt er det at bestemme formation! :D

(Friendly) Jena – Sochaux 0-5
Maurice-Belay (8), Mevüt (13, 59), Nulle (18, OG), Pitau (71)

Til denne kamp holdt vi fast ved 4-4-2 og dominerede kampen igen. Ja, de har en spiller – faktisk en målmand – som hedder Nulle.. Og hans selvmål var et skud fra Mevüt der ramte overliggeren og så i hovedet på Nulle og ind i målet. Mevlüt var i øvrigt kampens helt store spiller, og ud over hans mål havde han flere gode forsøg og et par assists. Vi ramte i øvrigt træværket 3 gange, så sejren kunne nemt have været større.

(Friendly) A.C. Ajaccio – Sochaux 2-2
Dalmat (56), Pitau (65)

Uafgjort blev forudsagt før kampen, men det så sort ud i starten. Vi sparede en del trætte spillere fra de første to kampe, og det kunne ses på første halvleg. Allerede efter et kvarter var vi bagud 2-0 og det var så småt med chancer til de gule i første halvleg. Anderledes så det dog ud i anden halvleg, hvor vi især sad på de første 30 minutter som også bød på udligningen. Det negative ved kampen var sådanset at Mevüt blev skadet men han er kun ude i 3-4 uger.

(Friendly) Koblenz – Sochaux 1-1
Isabey (57)

Endnu en uafgjort friendly hvor vi stillede med et halvt reservehold. Det er egentlig kampe som disse vi bør vinde men alligevel var Koblenz bedst på dagen, og vi var heldige med at få den uafgjorte.  Kampen bød på endnu en skade til en angriber, men det var heldigvis minimalt, og han er klar igen til næste kamp.

Vi har i mellemtiden fået forstærket holdet, da norske Per Ciljan Skjeldbred, som I nok alle kender fra tidligere FM spil, er skiftet til Sochaux for £1.4mio. Jeg forventer mig meget af Skjeldbred der nu nemt kan kaldes vores stjerne på holdet. Der er desuden snak om at vi skulle sælge Dalmat hvilket jeg ikke helt kan benægte og derfor er jeg også i snak med endnu en midtbanespiller samt en fløj som skal fungere som backup. Jeg overvejer også at anskaffe en forstærkning til forsvaret, men mere om dette senere.


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: g00n 24 Aug 2009, 00:37
Ikke de vilde modstandere, så ser frem til at ligakampene begynder...

Tip: Synes ikke at de to tal i resultatet skal have forskellig farve, men kan være det bare er personlig smag... og screenshots tak! :D


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 24 Aug 2009, 00:40
Ja jeg glæder mig også til ligaen så vi kan få en anelse om hvor vi ligger. Oddset er 1-150 på at vi vinder mesterskabet, og de regner egentlig med at vi rykker ned. Næste kamp er en friendly hjemme mod Rostock, så det giver måske en anelse om styrkeniveauet.

Jeg har givet resultatet to forskellige farver så Sochaux's er blå og det er nemmere at se om vi vandt eller ej - det synes jeg nemlig er svært i din ;)

Lige med SS synes jeg det er lidt besværligt men nu hvor du foreslår det kan jeg da godt smide nogle op af nye signings og hvis jeg finder andet der er værd at vise med billeder..


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Dusty78DK 24 Aug 2009, 08:20
Hvor er det bare vildt at du er tilbage. Smuuukktt!!


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 24 Aug 2009, 14:00
Efter ankomsten af Per Ciljan Skjeldbred (http://michael.hawkins.dk/Skjeldbred.png) så midtbanen stærkere ud. Men på grund af at det nok ikke varede længe før buddet var ude efter Stéphane Dalmat, forstærkede vi midtbanen yderligere. Vores delegation skulle dog ikke rejse ret langt, da også næste forstærkning blev hentet i Rosenborg i skikkelsen af Marek Sapara (http://michael.hawkins.dk/Sapara.png) for den nette sum af £1.4mio.


(Friendly) Sochaux – Rostock 4-2
Privat (20, 58), Dalmat (23), Skjeldbred (Red card, 48), Nogueira (87)

Vi spillede en meget fortrøstningsfuld kamp i dag i sejren over Rostock. Vi kom hurtigt foran 2-0 og sad på kampen. Desværre fik de lov til at score på et hovedstød efter hjørne og derefter fik de foræret et meget heldigt mål. Da Skjeldbred så lavede en sviner efter pausen og blev udvist, så det ud til at blive op ad bakke. Men holdet viste sig fra den bedste side og styrede stadig kampen og det var slet ikke ufortjent at de 10 mand fik puttet to ekstra kasser ind, så vi slog tyskerne med 4-2.  Privat imponerede med stor løbevilje samt to flotte mål, så mon ikke vi beholder ham i angrebet lige foreløbig..


(Friendly) Kiel - Sochaux0-7
Maurice-Belay (23, 58), Privat (42), Sverkos (43, 45), El Bounadi (74), Santos (90)

Det var et lidt turbulent hold der tog til Kiel og spillede venskabskamp. I kulissen foregår der adskillige kontraktforhandlinger og samtidig er der flere transfers i kølvandet. Ikke desto mindre var det Sochaux der fuldstændig dominerede kampen efter en lidt shaky start. Kiel slap nådigt med 0-7 og en bedre sæsonoptakt kan ikke fås. Dette var også sidste friendly, så  om 14 dage går det løs når vi møder Lyon – på udebane!


Stéphane Dalmat forlod i dag klubben til gengæld for FC Nantes. Dette er i sig selv ikke specielt skuffende, især ikke når man ser på transferbeløbet da vi fik £4.1mio for ham – hvilket er en klar rekord i forhold til den tidligere på £3.3mio. Forsvaret var derefter det første der blev forstærket da vi hentede Adriano (http://michael.hawkins.dk/Adriano.png) i Monaco for sølle £775k. Adriano vil gå ind som backup for vores højre back. Det kom derfor ikke som nogen overraskelse da næste mand ude af vagten blev den aldrende højreback Pichot der blev solgt for £725k til ESTAC. Næste salg var dog overraskende for nogle da venstrefløjen Maurice-Belay blev solgt til Monaco for £3.2mio. Maurice-Belay var et klart førstevalg til fløjen, men da Monaco bød det dobbelte af hans værdi var det svært at sige nej.

Det lykkedes desværre ikke at få hentet en ny fløj til første kamp imod Lyon, og derfor stillede vi lidt handikappede op, til kampen der på papiret er sæsonens sværeste. Heldigvis var Mevlüt blevet klar igen, og var dermed makker til Privat i angrebet.


(Ligue 1) Lyon – Sochaux (http://michael.hawkins.dk/Start.png) 3-1
Delgado (OG 70)

Ikke overraskende bød sæsonens første kamp også på sæsonens første nederlag. Vi havde ikke en chance mod Lyon på hjemmebane, og to skud på træværket og en straffesparksredning fra Richert vidner om en kamp der godt kunne være tabt større end med 2 mål. Sådan gik det dog heldigvis ikke, og holdet er ved godt mod før næste kamp hvor vi tager imod Lorient hjemme.


Vi kommer dog til at gå ind til kampen mod Lorient en del stærkere, da vi nu har fået hentet Jérémy Morel (http://michael.hawkins.dk/Morel.png) til klubben for £2.4mio. Den svimlende sum taget i betragtning tror jeg at man kan regne ud at jeg forventer meget af Morel. Han går derfor selvfølgelig direkte ind på venstrefløjen i stedet for Jokic som man – forståeligt nok – ikke så ret meget til imod Lyon.


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: g00n 24 Aug 2009, 14:06
Skandale at du taber til et miniputhold som Lyon.

Nu har jeg ikke nogen idé om hvordan det generelle niveau i truppen er, men både Skjelbred, Sapara og Morel ser ud til at være gode signings...


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 24 Aug 2009, 14:09
Hehe ja lidt skuffende var det da bestemt også.

Truppens niveau er faktisk ganske habilt. De tre omtalte spillere ligger en anelse over det niveau som stortset resten af holdet besidder. Der kommer nok også kun en enkelt signing mere tror jeg, ellers er jeg godt tilfreds med både hele holdet og også bredden i truppen. Det er mest forsvaret der halter en anelse lige nu, men jeg tror blot at jeg skal rokere lidt rundt dernede og så skulle det se fint ud.


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: g00n 24 Aug 2009, 17:25
Ang. afstemningen: Der er vel ikke forudset nogen nedrykning når media prediction er en 14. plads?


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Blackstone 24 Aug 2009, 20:44
En spændende og udmærket blog om et spændende og godt valg af klub og jeg vil følge denne blog og jeg ser frem til og glæder mig til næste og de næste updates...

Vh.Blackstone


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 26 Aug 2009, 12:12
Citat af: g00n 24 Aug 2009, 17:25
Ang. afstemningen: Der er vel ikke forudset nogen nedrykning når media prediction er en 14. plads?


Nej det virker underligt, men medierne snakker ikke om andet end nedrykning og mit board forventer også at vi kommer til at kæmpe imod at rykke ned, så det er mit umiddelbart mål for sæsonen. Jeg satser dog selv på en midterpladsering, lidt ligesom den 14. plads vi blev spået før sæsonen.
Citat af: Blackstone 24 Aug 2009, 20:44
En spændende og udmærket blog om et spændende og godt valg af klub og jeg vil følge denne blog og jeg ser frem til og glæder mig til næste og de næste updates...

Vh.Blackstone


Det er godt at høre! Jeg regner med at få tid til at spille noget mere på spillet i aften og de næste par dage, så der er massere af opdateringer i vente :)


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: g00n 26 Aug 2009, 12:46
Far bliver i hvert fald skuffet hvis du rykker ned.


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 26 Aug 2009, 23:48
(Ligue 1) Sochaux (http://michael.hawkins.dk/Start2.png) – Lorient 1-2
Mevlüt (80)

Lady luck var ikke med os i dag, da vi tog imod Lorient. Holdet var slet ikke kampklar og første halvleg bød på få chancer, hvoraf det ene var et straffespark til Lorient, som Richert ellers reddede, men desværre røg returen lige ud til skytten der scorede. Anden halvleg var ét stort pres fra Sochaux og efter at have ramt stolpe og fået bolden reddet på stregen, skød Lorient pludselig kontra og så stod der 0-2. Vi pressede hårdt på for en udligning resten af kampen, men ind ville bolden ikke, og sæsonens andet nederlag i lige så mange kampe, var i hus.


(Ligue 1) Stade Rennais - Sochaux 2-0

Tredje kamp og tredje nederlag. Vi kom aldrig rigtig i gang i dag imod Rennes og på trods af nogle ganske gode forsøg var det Rennes der fik scoret først, og så var det op ad bakke resten af kampen. Jeg smed selvfølgelig alt frem for det udlignende mål, og så scorede de i stedet, og vi tabte dermed 2-0. Desværre betyder nederlaget også at vi nu ligger allersidst (http://michael.hawkins.dk/Tabel.jpg) i tabellen. Måske man skulle søge en enkelt forstærkning før transfervinduet lukker om en uge..?


Jeg havde godt nok ikke troet at han valgte os, men i dag fik vi forstærket midtbanen yderligere, da Stephen Appiah (http://michael.hawkins.dk/Appiah.jpg) som vi bl.a. kender fra Juventus er skiftet til Sochaux på en fri transfer. Ikke dårligt for Sochaux at hente en spiller med så stor international rutine fra både Ghana, Fenerbache, Juventus og Parma. Kort efter fik vi lidt ekstra penge i kassen, da anfører og midtbanegeneral Romain Pitau ikke længere kunne holdes på, og er flyttet til Toulouse for £1.7mio i en alder af 31 år. Vi har desuden også prøvet at hente en midtbanespiller mere, men da vores lønbudget er kraftigt overskredet, har det ikke været muligt at sikre en kontrakt på nuværende tidspunkt.


(Ligue 1) Sochaux – Caen 0-0
Skjeldbred (Rødt kort, 70)

Sæsonens første point kom i hus i dag, men i en noget så frustrerende kamp. Vi skabte rigtig mange chancer, og ramte både stolpe og overligger og så stod deres målmand i vejen for alt. Dertil skal også siges at Skjeldbred denne gang fik lov til at blive på banen efter at have fået gult – og takkede ved at modtage sit andet gule kort og blive udvist i anden halvleg. Presset på Caen fortsatte dog, men ind ville bolden ikke, og Caen kunne meget ufortjent tage hjem med et enkelt point i baggagen. Det er simpelthen ikke godt nok på hjemmebane mod et andet nedrykningstruet hold. Vi indtager nu andensidstepladsen i ligaen, og har stadig sæsonens første sejr til gode. Interessant nok er det det tidligere storhold Monaco der ligger sidst… Skjeldbred var i øvrigt utilfreds da han fik at vide at han ville blive trukket en uges løn for det dumme røde kort.


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Dusty78DK 27 Aug 2009, 08:18
Uha, uha, det går ikke super godt for dig.

Hmmm ... har du kigget på din taktik? Det er vigtigt at have en taktik, der passer til holdet når man ikke bare kan købe hvem som helst  ;)


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 27 Aug 2009, 11:32
Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg på min taktik - Jeg tror mere at det skyldes at jeg har lavet en hel del om på holdet i forhold til hvem der plejer at spille i Sochaux. I forhold til deres nuværende startopstillng i virkeligheden, har jeg 4 spillere med - Keeperen, en centerforsvarer, højre wing og angriber. Jeg har solgt de to normale centremidt og højre wing, så lidt tilvænningstid skal de nok have. Derudover var vi også branduheldige imod Caen..


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 27 Aug 2009, 13:29
(Ligue 1) Lille -  Sochaux (http://michael.hawkins.dk/Start3.jpg) 3-1
Mevlüt (34)

Vi vidste på forhånd at kampen ude mod ligaens 3. plads Lille ville blive svær. Vi kom da også hurtigt bagud, men fik kæmpet os godt ind i kampen, og indskiftede Mevlüt fik udlignet. Desværre holdte det i kort tid, da de udlignede blot 4 minutter efter, da vi ellers havde haft et godt pres. I anden halvleg lignede det de andre kampe hvor vi godt kunne have udlignet, men skarpheden manglede. Og som så mange andre gange får de så en enkelt chance og scorer til sidst. 3-1 er en smule misvisende eftersom vi havde 54% possession og skudstatistikken sagde 17-13, men nederlaget var fortjent om ikke ærgerligt. Jeg tror dog efterhånden at taktikken er ved at være på plads, og næste kamp ude mod Guingamp bliver ganske spændende at følge.

Vi har nu sikret os en forstærkning til angrebet, når Niflore (http://michael.hawkins.dk/Niflore.jpg) kommer til klubben 1. januar. Niflore er fundet i Litex og giver lidt ekstra bredde til angrebet, som hidtil har sin største styrke i løb og ikke styrke. Som I kan se på screenshottet er Niflore i stedet en fysisk stærk spiller som nok skal kunne heade nogle indlæg ind.

(Coupe de la Ligue) Guingamp-  Sochaux (http://michael.hawkins.dk/Start4.jpg) 1-2
Mevlüt (80), Sverkos (94)

Sæsonens første sejr kom i dag i hus, efter forlænget spilletid i den franske ligacup, på udebane mod Guingamp fra Ligue 2. En skudstatistik på 13-25 taler sit tydelige sprog, og med to stolpeskud og to på overliggeren var det en fuldt fortjent sejr. Det så dog ikke lovende ud, da vi som sædvanlig kom bagud efter at have presset på for et føringsmål. Holdet kæmpede dog stærkt videre, og fik endelig forløsning da Mevlüt scorede sit 3 sæsonmål og fuldt fortjent var det også da Sverkos scorede sit første mål nogensinde fra Sochaux. Selvom vi var foran i forlænget var det dog stadig os der sad på kampen, og sejren kunne nemt have været større. Lad os håbe at det giver et selvtillidsboost til næste kamp ude mod Le Mans hvor vores odds er helt oppe på 5.50.


(Ligue 1) Le Mans -  Sochaux 1-2
Sverkos (63), Morel (87)

En fantastisk sejr kom i hus, da vi fortjent vandt 1-2 ude over Le Mans og dermed fik sæsonens første 3 point. Vi kom som sædvanlig bagud og var i det hele taget ikke så godt med i første halvleg. Det ændrede sig dog med taktikken og anden halvleg stod i vores tegn og det var derfor fortjent at Morel kunne sikre os sejren med sit første mål for klubben siden vi købte ham. Sejren betyder dog ikke det store i tabellen (http://michael.hawkins.dk/Tabel2.jpg) hvor vi stadig ligger på 2. sidstepladsen. Men sejren har givet os håb og næste kamp mod Valenciennes bliver spændende at følge!

(Ligue 1) Sochaux – Valenciennes 1-0
Mevlüt (36)

I en ikke specielt velspillet kamp, fik vi hevet en arbejdssejr hjem, da Valenciennes blev besejret. En skudstatistik på 14-7 siger ikke lige så meget som en skud-på-mål statistik på 1-2. Vi var ikke specielt gode til at ramme målet i dag, men som altid kunne man stole på at Mevlüt (http://michael.hawkins.dk/Mevlut.jpg) puttede en enkelt kasse ind, og denne gang var det nok en sæsonens anden sejr – i rap. Som sagt var kampen ikke imponerende, men jeg tror at det har lidt at gøre med at vi mødte en modstander der spillede defensivt og da vi er vant til selv at spille mod større hold, var det en udfordring at finde vejen igennem deres forsvar. Ikke desto mindre kom der 3 vigtige point på kontoen og vi er dermed skubbet op på 18. pladsen i en meget tæt tabel


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: g00n 27 Aug 2009, 13:36
Godt med et par sejre - nu må de være varme!

Linket på Niflore fører i øvrigt til Start3.jpg.


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 27 Aug 2009, 13:46
Ja det hjælper på det, nu begynder jeg også at have en stamtrup til hver kamp..

Linket er rettet, tak for hjælpen :)


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Dusty78DK 27 Aug 2009, 16:11
Yes, det ser ud som om du har vendt bøtten.

Godt gået!!


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 27 Aug 2009, 16:28
(Ligue 1) Sochaux – Grenoble 1-0
Mevlüt (73)

Der lå en sejr i kortene, og spillet samt resultatet i dag mindede meget om kampen mod Valenciennes. Vi sad på det hele, og sejren kunne nemt have været større. Mevlüt viste sig igen som en goalgetter da han scorede kampens ene mål og sikrede tredje sejr i træk. Sejren betyder også rigtig meget for tabellen, da vi så pludselig tog et kæmpe hop og nu ligger helt oppe på en 11. Plads (http://michael.hawkins.dk/tabel3.jpg) i en meget tæt liga. På den negative side fik både Morel og Perquis deres 3. gule kort og har dermed karantæne i en enkelt kamp. Desværre er det forunderligt nok ikke i næste kamp hjemme mod Nancy, men derimod i den svære udekamp mod PSG som kommer derefter. Dette giver så anledning til at nyindkøbet Adriano kan få noget spilletid.


(Ligue 1) Sochaux – Nancy 0-1

Vores fornemme sejrsrække blev i  dag brudt, da Nancy kom på besøg. Det var ellers en meget lige kamp, men med 10 minutter igen tog Gavanon chancen fra 25 meter og hamrede bolden op i krydset. Vi havde været tættest på før målet med et skud på overliggeren, men nærmere kom vi ikke, og måtte indkassere endnu et nederlag. Kampen var også hård for mange spillere, og det bliver ikke nemt i næste kamp ude mod PSG. Nancy er desuden vores værste rivaler, så at tage mod dem på hjemmebane var ikke så godt for tilskuernes gunst. Resultatet betød at vi røg ned på en 15. plads, dog med en kamp til gode i forhold til de tre hold over os.


(Ligue 1) Paris Saint-Germain - Sochaux (http://michael.hawkins.dk/Start5.jpg) 1-1
Privat (52)

I dagens kamp blev vi hjulpet godt på vej i dag af Horeau fra PSG som blev udvist efter blot 7 min pga. en albue i hovedet på Faty. Desværre for os blev Adriano skadet så jeg måtte sætte en 19 årig reserveholdsspiller ind i halvlegen. Dette skulle vise sig at være fatalt, på trods af at Privat bragte os foran blot 5 minutter inde i anden halvleg. Den føromtalte forsvarer valgte derfor at lave et dumt straffespark på kanten af feltet, og Richert kunne ikke forhindre udligningen efter 70 minutter. Kampen var derudover meget lige og på trods af stor overvægt i boldbesiddelse er 1-1 egentlig et fint resultat, især set i lyset af at PSG ligger på en klar 1. plads.


(Ligue 1) Sochaux – Toulouse 0-1

Endnu nederlag blev det denne gang, da Toulouse heldigt kunne trække sig sejrrigt ud af kampen. Vi var ellers det bedste hold på dagen, men en skade til Morel efterfulgt af en skade til Privat da vi havde brugt de tre udskiftninger, gjorde at vi måtte spille de sidste 10 minutter med 10 mand. Da Perquis pludselig lavede en fejlaflevering stod det 0-1 med 5 minutter igen, og det kunne vi ikke få indhentet. Dybt skuffende kamp hvor vi mindst burde have fået 1 point. Privat og Morel er i øvrigt begge uge i 9-14 dage og samtidig fik Appiah en karantænedag pga. tre gule kort. De næste to kampe er ude mod hhv. Bordeaux og Nantes, men humøret er bestemt ikke i top i truppen til de kampe.


(Ligue 1) Bordeaux - Sochaux1-0

1-0 er virkelig vores ”thing” for tiden, men desværre er det modstanderne der vinder kampene. Vi er egentlig godt med, men ind vil bolden ikke, men det vil den så desværre for modstanderne. Kampen i dag var meget lige, men alligevel fik vi intet ud af det. Vi er nu nede på 16. plads i tabellen, á point med de to hold under os – og ét af dem har spillet en kamp færre. Vi går fra at have spillet 6. pladsen Bordeaux på udebane til at skulle spille 9. pladsen Nantes på udebane. Der skulle helst komme point i hus selvom de ligger et godt stykke over os. Nu vil jeg snart have sejre igen! Sapara blev desværre skadet i 3-4 uger i kampen mens Perquis er ude i 8-10 dage.


Titel: Sv: A New Beginning
Oprettet af: Hawkins 27 Aug 2009, 16:33
(Ligue 1) Sochaux – Grenoble 1-0
Mevlüt (73)

Der lå en sejr i kortene, og spillet samt resultatet i dag mindede meget om kampen mod Valenciennes. Vi sad på det hele, og sejren kunne nemt have været større. Mevlüt viste sig igen som en goalgetter da han scorede kampens ene mål og sikrede tredje sejr i træk. Sejren betyder også rigtig meget for tabellen, da vi så pludselig tog et kæmpe hop og nu ligger helt oppe på en 11. plads (http://michael.hawkins.dk/tabel3.jpg) i en meget tæt liga. På den negative side fik både Morel og Perquis deres 3. gule kort og har dermed karantæne i en enkelt kamp. Desværre er det forunderligt nok ikke i næste kamp hjemme mod Nancy, men derimod i den svære udekamp mod PSG som kommer derefter. Dette giver så anledning til at nyindkøbet Adriano kan få noget spilletid.


(Ligue 1) Sochaux – Nancy 0-1

Vores fornemme sejrsrække blev i  dag brudt, da Nancy kom på besøg. Det var ellers en meget lige kamp, men med 10 minutter igen tog Gavanon chancen fra 25 meter og hamrede bolden op i krydset. Vi havde været tættest på før målet med et skud på overliggeren, men nærmere kom vi ikke, og måtte indkassere endnu et nederlag. Kampen var også hård for mange spillere, og det bliver ikke nemt i næste kamp ude mod PSG. Nancy er desuden vores værste rivaler, så at tage mod dem på hjemmebane var ikke så godt for tilskuernes gunst. Resultatet betød at vi røg ned på en 15. plads, dog med en kamp til gode i forhold til de tre hold over os.

(Ligue 1) Paris Saint-Germain - Sochaux (http://michael.hawkins.dk/Start5.jpg) 1-1
Privat (52)

I dagens kamp blev vi hjulpet godt på vej i dag af Horeau fra PSG som blev udvist efter blot 7 min pga. en albue i hovedet på Faty. Desværre for os blev Adriano skadet så jeg måtte sætte en 19 årig reserveholdsspiller ind i halvlegen. Dette skulle vise sig at være fatalt, på trods af at Privat bragte os foran blot 5 minutter inde i anden halvleg. Den føromtalte forsvarer valgte derfor at lave et dumt straffespark på kanten af feltet, og Richert kunne ikke forhindre udligningen efter 70 minutter. Kampen var derudover meget lige og på trods af stor overvægt i boldbesiddelse er 1-1 egentlig et fint resultat, især set i lyset af at PSG ligger på en klar 1. plads.
(Ligue 1) Sochaux – Toulouse 0-1

Endnu nederlag blev det denne gang, da Toulouse heldigt kunne trække sig sejrrigt ud af kampen. Vi var ellers det bedste hold på dagen, men en skade til Morel efterfulgt af en skade til Privat da vi havde brugt de tre udskiftninger, gjorde at vi måtte spille de sidste 10 minutter med 10 mand. Da Perquis pludselig lavede en fejlaflevering stod det 0-1 med 5 minutter igen, og det kunne vi ikke få indhentet. Dybt skuffende kamp hvor vi mindst burde have fået 1 point. Privat og Morel er i øvrigt begge uge i 9-14 dage og samtidig fik Appiah en karantænedag pga. tre gule kort. De næste to kampe er ude mod hhv. Bordeaux og Nantes, men humøret er bestemt ikke i top i truppen til de kampe.

(Ligue 1) Bordeaux - Sochaux1-0

1-0 er virkelig vores ”thing” for tiden, men desværre er det modstanderne der vinder kampene. Vi er egentlig godt med, men ind vil bolden ikke, men det vil den så desværre for modstanderne. Kampen i dag var meget lige, men alligevel fik vi intet ud af det. Vi er nu nede på 16. plads i tabellen, á point med de to hold under os – og ét af dem har spillet en kamp færre. Vi går fra at have spillet 6. pladsen Bordeaux på udebane til at skulle spille 9. pladsen Nantes på udebane. Der skulle helst komme point i hus selvom de ligger et godt stykke over os. Nu vil jeg snart have sejre igen! Sapara blev desværre skadet i 3-4 uger i kampen mens Perquis er ude i 8-10 dage.a


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010