FmFreaks

Andet => Fodbold => Emne startet af: alek9000 03 Aug 2009, 16:30

Titel: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 03 Aug 2009, 16:30
[img ]http://i513.photobucket.com/albums/t335/alek9000/fodbold2.jpg[/img]

Fodboldeuropa - 09/10!

Vi kan begynde at tælle dagene ned til, at de store ligaer i Europa går i gang. Eufori vil endnu engang optage mange fodbold elskeres sindstilstand, når tiden begynder at nærme sig maj-måned, hvor alt bliver afgjort. Alt inden for den største sportsgren i verden. Intet mindre.

Men hvem vil stå som vindere, hvem vil stå som tabere, hvem vil stå som overraskelsen, og hvem skal vi holde øje med? Jeg vil her give mit bud på ovenstående.

DANMARK
[img ]http://i513.photobucket.com/albums/t335/alek9000/dkflag.jpg[/img]

Vinderne - FC København
Jeg tror, FCK er for stærke. De har den klart bedste trup med en del spillere, der sagtens kunne begå sig i større ligaer. Specielt Atiba Hutchinson ser jeg en stor stjerne i, men også Oscar Wendt kunne spille på et højt niveau samtidig med, at han har alderen med sig. Udover den fremragende trup, så har de også Suppens bedste træner i Ståle Solbakken. Den skaldede nordmand formår at sætte sig i en utrolig respekt med sine lunger, men han er ikke kun højtråbende. Han er også taktisk klog og er ikke naiv, når de spiller mod større hold. Eksempelvis mod Celtic og United, da de kom til PARKEN. Held blandet med dygtighed gav sejren mod United, og mod Celtic viste de, at de bare var bedre.

Taberne - HB Køge
Man kan diskutere, om hvorvidt Brøndby eller OB burde få denne, når de ikke vinder mesterskabet. Men faktum er, at HB Køge er blevet maltrakteret 2 gange ud af 3 i de første par kampe i år. Med en målscore på 13-2 efter 3 kampe ser de ud til at ryge ud med et brag. Og selvom mange havde forudset HB Køge rykke ned, så havde ingen nok forventet, at det ville blive på denne måde. Dette er grunden til, at Superligaen ikke skal udvides.[float=right][img ]http://i513.photobucket.com/albums/t335/alek9000/stle.jpg[/img][/float]

Overraskelsen - Silkeborg IF
SIF virker som noget kun mere kompetente udfordrere end deres oprykningsvenner fra Køge. De nyder godt af et fremragende kollektiv, der virkelig kæmper for hinanden. Og med en klog træner som Troels Bech og spillere som Rajko Lekic og Martin Ørnskov skal det nok blive godt for SIF denne sæson. Jeg tror på en placering i top 7-8 stykker.

Hold øje med - Thomas Delaney, Stephan Petersen og Mike Jensen
Thomas Delaney er et af de største midtbanetalenter i dansk fodbold. I en alder af 17 år har han allerede vist sit glimrende overblik mod Mogren, hvor jeg synes, han var en af de bedste. Hvis han får lidt kampe hist og her, kan han blive rigtig stor.

Stephan Petersen har allerede scoret 2 mål for FC Nordsjælland denne sæson og virker meget lovende. Han er aldeles hurtig og har et godt træf på bolden. Med sine 187 cm og 79 kg er han også svær at dække op for modstanderne.

Mike Jensen, eller Fisse Mike om man vil, ser endelig ud til at have fundet sig til rette på Brøndbys midtbane. Han har i de sidste par sæsoner været en kontroversiel spiller hos de blågule fra Vestegnen, hvor han har været udlejet et par gange. Men nu ser han endelig ud til at få sit gennembrud, og i starten har han klaret det fremragende.

Summa Sumarum
Vi går helt sikkert en spændende sæson i møde angående mesterskabet, men jeg tror, nedrykningerne er på plads. Sønderjyske og HB Køge ligner sikre nedrykkede, og jeg kan ikke rigtig se, hvem der skulle true dem på deres positioner. Samtidig tror jeg også, at AaB får rettet på sit niveau, mens Esbjerg og FC Nordsjælland kan ende med at blive de store tabere. Esbjerg er ikke stabile nok og har det med at tabe dumme point, og Nordsjælland får problemer, hvis de, som ventet, sælger Martin Bernburg.

AGF har en rigtig god træner i Tryllerik, og jeg kan undre mig over, hvorfor han ikke røg til AaB. Randers har haft store problemer i opstartsfasen, men de retter op på de største af dem, tror jeg. FCM ligner en sikker 5'er. De har ikke en god nok træner til top 5, og deres trup er heller ikke bedre end de andre i top 5 samtidig med, at de er dårligere end de andre under dem. Mellem Brøndby og OB tror jeg, det bliver marginalerne, der afgør det. De indbyrdes kampe får en stor betydning.

1. FCK
-----------
2. OB
3. BIF
-----------
4. AGF
5. FCM
6. AaB
7. RFC
8. SIF
9. FCN
10. EfB
-----------
11. SE
12. HBK

Up next: PREMIER LEAGUE

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: real ralle 03 Aug 2009, 16:43
Er fuldstændig enig i din slut stilling, måske ryger FCM længere ned, men ellers er jeg enig

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: Zone 43 03 Aug 2009, 22:38
Citat af: alek9000 03 Aug 2009, 16:30
Med en målscore på 13-2 efter 3 kampe ser de ud til at ryge ud med et brag.

Troede nu ellers det var godt med en sådan målscorer. ;)

Glæder mig til at se de øvrige ligaer. :)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: SoAP 03 Aug 2009, 22:50
Du er som AaB fan, ikke synderligt optimistisk ;)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 03 Aug 2009, 22:51
Citat af: Zone 43 03 Aug 2009, 22:38
Troede nu ellers det var godt med en sådan målscorer. ;)

Glæder mig til at se de øvrige ligaer. :)
Ja, Fail :cr:
Citat af: SoAP 03 Aug 2009, 22:50
Du er som AaB fan, ikke synderligt optimistisk ;)
Prøver at være objektiv :)

Jeg begynder at skrive på England i morgen. Så den kommer nok enten der eller i overmorgen :)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: DavidMadsen 03 Aug 2009, 23:38
Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor (også) du tror at Esbjerg ender så langt nede. IMO, ender de i top 6. Især hvis de forstætter de lovende takter! Men det er jo forskelligt fra person til person.

Desuden glæder jeg mig til din gennemgang af PL.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 04 Aug 2009, 00:06
Citat af: DavidMadsen 03 Aug 2009, 23:38
Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor (også) du tror at Esbjerg ender så langt nede. IMO, ender de i top 6. Især hvis de forstætter de lovende takter! Men det er jo forskelligt fra person til person.

Desuden glæder jeg mig til din gennemgang af PL.
Synes bare ikke, Esbjerg er gode nok. De rammer ALT for tit deres bundniveau, senest mod Sønderjyske i nok den kedeligste kamp nogensinde.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: DavidMadsen 04 Aug 2009, 00:09
Hvis du nu fulgte Esbjerg, ville du vide at deres kampe mod netop SønderjyskE altid er enormt kedelige :T

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: Enged 04 Aug 2009, 00:20
Fin læsning, bestemt. :) Dog skal du måske læse de næste 'updates' lidt bedre i gennem inden du smider dem op, fordi så er jeg næsten sikker på at du snupper de svipsere der i teksten O0

Jeg kan godt lide din spådom omkring toppen af ligaen, omend jeg godt kan se AGF løbe med bronzemedaljerne foran brøndby, i hvert fald hvis begge to fortsætter deres spil i en længere periode, dog dumper brøndby, selvfølgelig, længere ned i tabellen hvis det sker.

Jeg bed også mærke i at du skriver
"Sønderjyske og HB Køge ligner sikre nedrykkede, og jeg kan ikke rigtig se, hvem der skulle true dem på deres positioner."
Jeg vil ikke sige at man er truet på at nogen overtager ens 11. eller 12. plads i den danske liga ;)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: AndreasNord 04 Aug 2009, 00:22
Brøndby kan ikke holde sig i top 3, det hele passer meget godt brøndby skal bare ned på en 6-8 plads

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 04 Aug 2009, 00:26
Citat af: Enged 04 Aug 2009, 00:20
Fin læsning, bestemt. :) Dog skal du måske læse de næste 'updates' lidt bedre i gennem inden du smider dem op, fordi så er jeg næsten sikker på at du snupper de svipsere der i teksten O0

Jeg kan godt lide din spådom omkring toppen af ligaen, omend jeg godt kan se AGF løbe med bronzemedaljerne foran brøndby, i hvert fald hvis begge to fortsætter deres spil i en længere periode, dog dumper brøndby, selvfølgelig, længere ned i tabellen hvis det sker.

Jeg bed også mærke i at du skriver
"Sønderjyske og HB Køge ligner sikre nedrykkede, og jeg kan ikke rigtig se, hvem der skulle true dem på deres positioner."
Jeg vil ikke sige at man er truet på at nogen overtager ens 11. eller 12. plads i den danske liga ;)
Mange tak for kommentaren. Det bliver langt mere interessant at følge toppen denne sæson end bunden.

Og til den sætning: Jeg tænkte over den, og det var egentlig for at prøve at være lidt sjov, men det lykkes ikke altid ;)
Citat af: AndreasNord 04 Aug 2009, 00:22
Brøndby kan ikke holde sig i top 3, det hele passer meget godt brøndby skal bare ned på en 6-8 plads
Nu får vi at se. Jeg tror, Kent ændrer det :)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 04 Aug 2009, 14:36
[img ]http://i513.photobucket.com/albums/t335/alek9000/lampard.jpg[/img]

ENGLAND
[img ]http://i513.photobucket.com/albums/t335/alek9000/englandflag.jpg[/img]

Vinderne - Chelsea
Det er erfterhånden en vane at udråbe United som de største favoritter til Barclays trofæet. Men jeg tror ikke, at United vil vinde denne sæson. De har mistet to kæmpe profiler, hvoraf den ene tog til byens andet hold, pengerige City, mens den anden tog rejsen til Madrid. Valencia er den eneste, der måske kan komme op på Ronaldo niveau, men det kræver en del held og dygtighed. Owen er lidt af en lottokupon, Obertan er et talent, ja, men slet ikke Ronaldo eller Tevez klasse. Og den sidste kommer fra Norge. Det siger vel alt.

[float=left][img ]http://i513.photobucket.com/albums/t335/alek9000/terry.jpg[/img][/float]Derimod synes jeg, at Chelsea har fået en vis stabilitet ind på holdet. Efter nogle år, hvor Abramvich købte meget ind, har Chelsea i denne sæson ikke været specielt aktive på markedet. De har hentet en klasse venstre wing i Yuri Zhirkov, en reserverkeeper ved navn Ross Turnbull og et stort engelsk talent i Daniel Sturridge. Samtidig passer Chelsea trup fremragende til Ancelottis spil. Næsten samtlige Chelsea spillere er fysiske pragteksemplarer. Se på enorme Drogba, fysisk stærke Ballack, nærkampsdygtige Essien og lynhurtige Ashley Cole. Jeg tror, de vinder. Dog tror jeg dog på en andenplads til United, hvis jeg lød alt for kritisk.

Taberne - Blackburn
The Riversides har solgt deres absolut største stjerne til City - Roque Santa Cruz, hvis nogen skulle være i tvivl - og ind i stedet for ham er kommet reserver og flops fra diverse klubber. Jeg ved ikke, om Big Sam tænker lidt som Lynge ved at hente tidligere gode spillere ind, der har haft et par dårlige sæsoner, men det har de i hvert fald gjort. Ind er kommet Franco di Santo på en lejeaftale fra Chelsea, Daniel Simpson på leje fra United, meget skadede Lars Jacobsen fra Everton, den evigt udlejede Gaël Givet fra Marseille på en permanent aftale og den tidligere FCK-spiller Elrio van Heerden.

Overraskelsen - Sunderland
The Black Cats har i den grad markeret sig på det engelske fodboldkort efter et par dårlige sæsoner. Ind er kommet lynhurtige Fraizer Campbell og Marseille anfører Lorik Cana. Og noget tyder på, at de ikke er færdige med transfers - eller de er i hvert fald ikke løbet tør for penge, for de havde budt på Bourdeax esset Maroune Chamahk for noget tid siden, men de afviste. I øvrigt har de fået den tidligere Wigan manager Steve Bruce til, og jeg tror på, at han får succes. I 2006/2007 sæsonen var Wigan lige ved at rykke ned og endte på en 17. plads efter et forrygende debutår i Premier League, hvor de blev 10'ere. Steve tryllede først 17. pladsen om til en 14. plads, hvorefter han i den efterfølgende sæson lavede den om til en 11. plads. Jeg spår Sunderland til en top 9 placering.
[float=left][img ]http://i513.photobucket.com/albums/t335/alek9000/delph.jpg[/img][/float]
Hold øje med - Fabian Delph, Dan Gosling og Jack Wilshere
Måske det største talent i engelsk fodbold lige nu. Fabian Delph er blot 19 år, men flere store Premier League klubber er ude efter supertalentet, der sidste sæson blev kåret til både årets unge spiller og årets spiller i Leeds United. Dog ser det kraftigt ud til, at det bliver Birmingham klubben Aston Villa, der løber med den unge Fabian. Han er en fantastisk farlig, gennembrudsstærk og nogle af de mål, han har scoret, minder mere eller mindre om, når Gerrard trykker af fra distancen.

Den unge Dan Gosling er også helt klart værd at lægge mærke til. Den unge højrekant har endnu ikke fået sit helt store gennembrud, men vil nok for alvor huske, da han sendte lokalrivalerne fra Liverpool ud af FA Cuppen med et mål i overtiden. Daniel har endnu ikke fået en landskamp for A-holdet, men adskillige for u/17, 18 og 19 landsholdet.

Senest man of the match mod Rangers, da han scorede to mål, finder vi 17-årige Jack Wilshere. Wengers gulddreng kan i denne sæson for alvor få sit gennembrud, efter han sidste år ikke fik synderligt mange kampe på førsteholdet, men alderen taget i betragtning er det måske ikke så underligt. Den unge midtbanemand er en fremragende teknisk begavet spiller, der måske lidt er Englands svar på Iniesta, selvom der stadig er lang vej til hans niveau. Talentet kan der ikke sættes nogen tvivl ved - han kan blive en stjerne!

Summa Sumarum
Sir Fergusons Untied ser ikke uovervindelige ud mere efter tabet af Ronaldo og Tevez. Dette er muligheden for de nærmeste konkurrenter fra Carlos Chelsea og Rafaels Liverpool, hvorimod Arsenes Arsenal ser ud til at bibeholde sin fjerdeplads. Og med tabene af Adebayor og Toure kan de måske blive sorteper i kampen om Champions League, men de over 300 millioner at handle for, så mon ikke vi kan forvente et indkøb eller to fra the Gunners side.

Aston Villa, Everton, Manchester City og Tottenham skal kæmpe om at komme i Europa. Med Sunderland som outsider. Umiddelbart ser Manchester City stærkest ud på papiret, men jeg mener ikke, at Mark Hughes er den rigtige træner til dem. Everton og Aston Villa ser meget lige ud med en fordel til Everton på grund af Barry-salget fra Villas side. Tottenham har fået købt Peter Crouch, som kunne tyde på et salg af Jermain Defoe, hvilket jeg ser som en okay deal for Tottenham.

I den næste række af hold har vi hold som Portsmouth, West Ham, Bolton, Fulham og Wigan. Det kan være svært at pege på et hold, der er stærkere end det andet, men jeg tror, at Portsmouth og Fulham kommer bedst ud af den kamp. Resten må nøjes med en placering fra 11-15 stykker.

Nedrykningskandidaterne hedder derfor Wolverhampton, Burnley, Birmingham, Blackburn, Hull og Stoke. Jeg tror, Stoke, Wolverhampton og Birmingham klarer den, mens de andre tre skal spille i Coca Cola championsship.

1. Chelsea
------------
2. Manchester United
3. Liverpool
4. Arsenal
------------
5. Aston Villa
6. Everton
7. Manchester City
8. Tottenham
9. Sunderland
10. Fulham
11. Portsmouth
12. West Ham
13. Wigan
14. Bolton
15. Stoke
16. Birmingham
17. Wolverhampton
------------
18. Blackburn
19. Burnley
20. Hull

Up next: PRIMERA DIVISION

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: Simze 04 Aug 2009, 14:45
Jeg er delvist enig med dig i de ting du skriver. Jeg tror også at Chelsea bliver en større trussel en nogensinde før imod United. De har, som du siger en fremragende trup med Ancelotti som træner. United en smule svagere ud men jeg tror stadig de klarer den. Holdet er blandet med gamle og unge spillere som har ambitioner. Med Owen som joker og Valencia som den nye kreative del på holdet, tror jeg de overrasker.

Derudover tror jeg også Fulham ender højere i år. De har fået sammensat et godt hold og er stærkere end nogensinde før.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 04 Aug 2009, 14:47
Ja, men synes du, de er stærkere end Ronaldo og Tevez? :)

I øvrigt har jeg også en smule svært ved at se, hvem af de ovenstående hold Fulham skulle være bedre end :)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: ManUtd83 04 Aug 2009, 14:48
Jeg tror klart at Liverpool har større chancer for at vinde trofæet end Chelsea har - men selvfølgelig mener jeg at United er favorit. Ancelotti har jeg godt ikke stor tiltro til, især ikke i en liga han ikke kender.

I øvrigt har du mange af dine facts forkerte. Sam Allardyce var slet ikke manager for Newcastle sidste sæson, Blackburn kaldes "Rovers" og ikke "Riversides", osv.

Jeg synes heller ikke at de tre nævnte spillere at holde øje med giver mening. Det er stor talenter, bevares, men de kommer nok mest til at vise der evner frem i Carling Cup'en og på reserveholdene. Tror ikke de bliver fast bestanddel af deres hold.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: ManUtd83 04 Aug 2009, 14:50
Citat af: alek9000 04 Aug 2009, 14:47
Ja, men synes du, de er stærkere end Ronaldo og Tevez? :)

I øvrigt har jeg også en smule svært ved at se, hvem af de ovenstående hold Fulham skulle være bedre end :)

Mange får det til at lyde som at Ronaldo og Tevez VAR Man Utd,men det er helt forkert. Ronaldo var en stor spiller, men jeg tror at kollektivet bliver stærkere uden ham. Tevez spillede en lille rolle i ligaen sidste sæson, og scorede vidst kun 5 mål eller sådan noget.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: Simze 04 Aug 2009, 14:50
Citat af: alek9000 04 Aug 2009, 14:47
Ja, men synes du, de er stærkere end Ronaldo og Tevez? :)

På en måde faktisk. Altså nu hvor Ronaldo er væk, tror jeg at der er mange der er klar til at træde frem. Valencia bliver ikke ligeså stor som Ronaldo, men han er også en langt bedre holdspiller. Tevez er et stort tab, hvor vi mister en rigtig arbejdshest. Dog er jeg glad for at han smuttede til sidst sådan som han har opført sig på det seneste. Erstatningen Owen er en stor satsning, men jeg tror han kan klarer det. Nu har han chancen for at komme tilbage.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 04 Aug 2009, 14:54
Citat af: ManUtd83 04 Aug 2009, 14:48
Jeg tror klart at Liverpool har større chancer for at vinde trofæet end Chelsea har - men selvfølgelig mener jeg at United er favorit. Ancelotti har jeg godt ikke stor tiltro til, især ikke i en liga han ikke kender.

I øvrigt har du mange af dine facts forkerte. Sam Allardyce var slet ikke manager for Newcastle sidste sæson, Blackburn kaldes "Rovers" og ikke "Riversides", osv.

Jeg synes heller ikke at de tre nævnte spillere at holde øje med giver mening. Det er stor talenter, bevares, men de kommer nok mest til at vise der evner frem i Carling Cup'en og på reserveholdene. Tror ikke de bliver fast bestanddel af deres hold.
I min begrundelse ligger det, at jeg mener, at Chelseas hold med mange dygtige defensive spillere passer til Ancelotti.

Beklager, den med Allerdyce var forkert, men Blackburn kan kaldes Riversides, så den med de mange facts holder vist ikke helt? ;)

Måske ikke sikkert, de bliver faste, men Aston Villa er uden Barry, hvilket må give hul til Delph, Wilshere har fået en del kampe i opstarten og gjort det rigtig godt, så muligheden skal ikke udelukkes. Gosling er blevet ældre og mere moden, gælder i øvrigt alle tre, så igen - muligheden er der.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: ManUtd83 04 Aug 2009, 14:57
Citat af: alek9000 04 Aug 2009, 14:54

Han fik også mange kampe i opstarten sidste år. Det er spillere som Arshavin, Nasri, Walcott og Rosicky der spiller hans plads og han ikke deres niveau endnu.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 04 Aug 2009, 14:58
Citat af: ManUtd83 04 Aug 2009, 14:50
Mange får det til at lyde som at Ronaldo og Tevez VAR Man Utd,men det er helt forkert. Ronaldo var en stor spiller, men jeg tror at kollektivet bliver stærkere uden ham. Tevez spillede en lille rolle i ligaen sidste sæson, og scorede vidst kun 5 mål eller sådan noget.
Ronaldo var jeres helt store stjerne, det kan man ikke komme udenom. Selv i en sæson, hvor han næsten kun kunne skuffe efter 42 mål, formåede han at score 18 mål og blive nummer to på topscorerlisten, selvom skader ødelagde hans start.

Ja, men det var fordi Tevez stod i skyggen af Berbatov, Rooney og til dels Ronaldo. Og det samme kommer Owen til. Så det er unægteligt en stor svækkelse af United.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 04 Aug 2009, 14:59
Citat af: ManUtd83 04 Aug 2009, 14:57
Han fik også mange kampe i opstarten sidste år. Det er spillere som Arshavin, Nasri, Walcott og Rosicky der spiller hans plads og han ikke deres niveau endnu.
Men sidste år var det ikke med samme succes. Og han er blevet et år ældre nu, så jeg vil ikke udelukke noget.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: ManUtd83 04 Aug 2009, 15:10
Citat af: alek9000 04 Aug 2009, 14:58
Ja, men det var fordi Tevez stod i skyggen af Berbatov, Rooney og til dels Ronaldo. Og det samme kommer Owen til. Så det er unægteligt en stor svækkelse af United.

Valencia for Ronaldo er en svækkelse, men jeg er superglad for at jeg ikke skal se på ham længere. Selv synes jeg Owen er en bedre målscorer end Tevez og det er netop hvad United har manglet - en der kan sætte sidste fod på de mange chancer.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 04 Aug 2009, 15:11
Citat af: Simze 04 Aug 2009, 14:50
På en måde faktisk. Altså nu hvor Ronaldo er væk, tror jeg at der er mange der er klar til at træde frem. Valencia bliver ikke ligeså stor som Ronaldo, men han er også en langt bedre holdspiller. Tevez er et stort tab, hvor vi mister en rigtig arbejdshest. Dog er jeg glad for at han smuttede til sidst sådan som han har opført sig på det seneste. Erstatningen Owen er en stor satsning, men jeg tror han kan klarer det. Nu har han chancen for at komme tilbage.
Synes ikke ligefrem, at Valencia er en bedre holdspiller. Faktisk mener jeg, at Ronaldo forbedrede sig meget det sidste års tid.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 04 Aug 2009, 15:14
Citat af: ManUtd83 04 Aug 2009, 15:10
Valencia for Ronaldo er en svækkelse, men jeg er superglad for at jeg ikke skal se på ham længere. Selv synes jeg Owen er en bedre målscorer end Tevez og det er netop hvad United har manglet - en der kan sætte sidste fod på de mange chancer.
Måske, men han slår næppe Berbatov eller Rooney af, og så skal han have en Nordstrand rolle, hvor han får de sidste 20 minutter og så scorer på dem, hvilket er meget svært at gøre...

I øvrigt har Owen også set bedre tider.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: verdenskrig 04 Aug 2009, 15:20
Enig med Alek.. Jeg syntes derudover at det er ret så patetisk at høre diverse united fans forsvare et køb af Owen.. Bevares man taber intet på det ret økonomisk, men at man kan stille sig tilfreds med så lidt efter imo at have mistet bedre spillere er mig en gåde :P

Det samme med Valencia.. Jeg må virkelig spørge mig selv om United ikke har sænket deres overligger et hak for meget :P
I år ser jeg i hvertfald en glimrende mulighed for at vinde guld for Liverpool.. For man kan snakke styrkelse af kollektivet fra nu af og til juleaften, men når man mister en spiller der de to seneste sæsoner har scoret omkring 60 mål(hvis ik flere) så vil det kunne mærkes kraftigt..

Specielt når man ikke henter noget ind den anden vej der har samme niveau :)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: -LFC- 04 Aug 2009, 16:47
Synes det er fantastisk som United-fansene kan tro, at Michael Owen nu går hen og bliver deres nye gud bare fordi, at han er kommet til jeres klub. ::) Bevares, manden er en tidligere meget højt profileret målscorer, men lige pt. har han status af afdanket, hyppigt skadesramt, og langt væk fra noget der minder om engelsk landshold. Manden er snart 30, har lidt af skader i en evighed, og har slet ikke samme hurtighed. En måslcorer mister aldrig sin evne til at score mål, men det bliver svært for ham, da han ikke har farten længere. Han kan sagtens modbevise mine forventninger, men jeg mener bare, at det er en stor lottokupon. Hvorfor skulle han ligepludselig undgå skader, bare fordi han er hos jer... ::)

Ellers så forventer jeg, at United ikke vinder i år. De skal imo. bruge et år på at vænne sig til at spille uden Ronaldo (Tevez kan sagtens undværes), så derfor forventer jeg, at det bliver enten Liverpool (Alt afhængig om afløseren for Alonso gør det godt) og Chelsea (Alt afhænig om Ancelotti kan tilpasse sin spillestil) der skal kæmpe om det. Arsenal har jeg ikke den fjerneste fidus til,

:T

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: Zone 43 04 Aug 2009, 17:12
Citat af: alek9000 04 Aug 2009, 14:54
Beklager, den med Allerdyce var forkert, men Blackburn kan kaldes Riversides, så den med de mange facts holder vist ikke helt? ;)

Middelsbrough bliver kaldt Riverside, Blackburn er Rovers. :)

Men nu hvor Spurs har sendt Bent til højtsatsede Sunderland, sælger de vel næppe Defoe. I øvrigt tror jeg, at der vil komme mange overraskelser mellem placeringerne 4 til 10, såvel positive som negative.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: Newton Heath 04 Aug 2009, 17:26
Tror på at vi kan tage den i år, men hvis det skal ske skal kollektivet og bredden helt klart komme os til gode nu når vi mangler Ronaldo. I år føler jeg mig ganske sikker på at Berbatov for alvor slår igennem, for hans kæmpe potientiale kan der ikke pilles ved, og i optakten har han også været rigtig god. Derudover må Nani også gerne slå igennem, og det samme gælder Valencia. Vi har verdens bedste forsvar, og det skal vi selvfølgelig også lukrere på, så også Evra, Rio og Vidic må gerne spille en solid sæson som altid.

Selvom det bliver svært tror jeg sku på det, og ligesom alek9000 regner jeg også Chelsea for favorit sammen med os. Liverpool håber og tror jeg kommer ned på jorden igen, og tilbage i deres stime af ustabilitet, som vi elskede at se dem i. Dog afhænger det meget af hvem de køber/sælger og om Torres og til dels Gerrard kan holde sig fra skader, da disse to er alfa omega for dem.

Arsenal har et rigtig godt hold med masser af fremtidig styrke, og det bliver spændende at se om de kan være med i år. Personligt er jeg ikke helt sikker, men jeg har stor fidus til mange af deres offensive spillere, og hvis de kan brillere vil vi også se Arsenal i toppen. Dog skal der noget stabilitet ind. Manchester City tror jeg bliver skuffelsen, og jeg tvivler stærkt på at de får det til at fungere. Med Robinho, Tevez, Santa Cruz, Bellamy og Adebayor som angribere vil der uden tvivl sidde nogen på bænken, som med tiden bliver utilfredse og skaber uro. Dog skal vi stadig holde øje med dem, for umiddelbart ser arabernes kiste bundløs ud, og bliver de ved med at hente stjerne på stjerne kan de selvfølgelig også blande sig i toppen.

Mit bud på Top 5:
1. Manchester United
2. Chelsea
3. Liverpool/Arsenal
4. Arsenal/Liverpool
5. Everton

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: Blackstone 04 Aug 2009, 17:40
Det er sgu et meget godt bud Newton Heath altså på top 5 af klubberne og tror at det er meget rigtigt skudt, men jeg ved ikke helt med Everton, men et frækt bud er det da og så måske Tottenham og West Ham, som/på de  sidste pladser til uefa cup kvalifikation og man skal heller ikke glemme Man.C og Fulham, men det bliver ihvertfald spændende at se og følge ...

Vh.Blackstone

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: -LFC- 04 Aug 2009, 17:46
Citat af: Zone 43 04 Aug 2009, 17:12
Middelsbrough bliver kaldt Riverside, Blackburn er Rovers. :)

Men nu hvor Spurs har sendt Bent til højtsatsede Sunderland, sælger de vel næppe Defoe. I øvrigt tror jeg, at der vil komme mange overraskelser mellem placeringerne 4 til 10, såvel positive som negative.
Nej Middlesbrough spiller på Riverside Stadium, Blackburn kan kaldes The Riversiders. ;)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: Newton Heath 04 Aug 2009, 18:11
Citat af: Blackstone 04 Aug 2009, 17:40
Det er sgu et meget godt bud Newton Heath altså på top 5 af klubberne og tror at det er meget rigtigt skudt, men jeg ved ikke helt med Everton, men et frækt bud er det da og så måske Tottenham og West Ham, som/på de  sidste pladser til uefa cup kvalifikation og man skal heller ikke glemme Man.C og Fulham, men det bliver ihvertfald spændende at se og følge ...

Vh.Blackstone

Føler også selv at den er realistisk, og det med Everton er mere et frækt skud end et fact. Pladsen afhænger også meget af om de holder på deres profiler og i særdeleshed Joleon Lescott. Manchester City tror jeg som sagt ikke på i toppen, men en 7 eller 8 plads kan de godt fedte hjem, Tottenham tror jeg ender 10 til 12, de flopper igen igen og West Ham har jeg ikke pt. det store kendskab til.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: SoAP 04 Aug 2009, 18:12
Er lidt uenig i dine placeringer lige under toppen, ellers ser det meget godt ud. Mener at både Everton og City ser stærkere ud end Aston Villa, og hvis Spurs endelig spiller som potentialet berretiger til, så ender de også højere end Villa. Efter min menning kan City sagtens komme i topfire. De har IMO et bedre hold en Arsenal (men nu er transfervinduet jo stadig åbent...) og spiller de en god sæson, så ender de uden tvivl i top 4, muligvis i på en tredjeplads.

Tror også Burnley og Hull rykker ud. Tror dog Burnley bliver på en sidste plads, men har på fornemelsen at begge hold bliver isolerede i bunden. Allerede sidste år kunne man se at de ikke havde niveauet. De overlevede på et super efterår, hvor de spillede alt, alt for langt over niveau. Og så overlevede de også på det at bundholdne (Middlesbroug, West Bromwich Albion, Newcastle (:'() og egentlig tildels også Portsmouth og Sundeland, var ekstremt ringe og smed det ene point væk, efter det andet.)

Tror at den tredje og sidste nedrykker skal findes i enten Birmingham eller Wolverhampton. Begge hold virker lidt ustabile når det kommer til Premier League. Birmingham er lidt ligesom WBA, de rykker hele tiden op, men ryger ud med det samme igen - og hvis jeg ikke husker galt så røg Wolves ud af Premier League med et brag sidst de var med og har mest befundet sig i midten af CCC, før den forhenværende sæson.

By the way; super interitiv - håber du også kommer rundt om den tyske liga ;)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 07 Aug 2009, 00:48
Placeringer er enormt svære at ramme rigtigt, og det kan jo lige så godt være, at Everton og City ender højere end Aston Villa. Jeg har trods alt placeret dem i samme pulje af hold, der kan være med deroppe, hvilket jeg også har skrevet. Det samme gælder egentlig bunden.

Jeg regner i hvert fald med at lave den spanske og italienske. Aner ikke det helt store om tysk fodbold ;)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 07 Aug 2009, 14:38
[img ]http://i513.photobucket.com/albums/t335/alek9000/davidvilla.jpg[/img]

SPANIEN
[img ]http://i513.photobucket.com/albums/t335/alek9000/spanien.jpg[/img]

Vinderne - Barcelona
Jeg får nok en del Real fans på nakken, når jeg siger, at Barcelona vinder i år. Men faktum er, at Barcelona har beholdt stammen, der vandt alle de turneringer, som var mulige at vinde sidste år, og blot udskiftet en klasse angriber med en verdensklasse angriber. Ud er gået Eto'o og Hleb og ind er kommet Zlatan Ibrahimovic og Maxwell. Hleb må gå under kategorien marginalspillere, mens Eto'o blev topscorer for Barcelona. Zlatan Ibrahimovic går under navnet Ibracadabra, og det er ikke uden grund. Han er i den absolutte verdenselite af angribere, i top 3 mener jeg. Maxwell er venstrebackens svar på Messi. Teknisk velfungerende og passer perfekt i Guardiolas system.

Barcelona vinder ligaen, fordi de stabilitet på holdet og næsten det samme udgangspunkt som sidste år, hvor det gik forrygende. Real Madrid vil med efter al sandsynlighed spille med 5-6 nye spillere i startformationen i forhold til sidste år, mens Barcelona kun har skiftet 1 eller 2 ud. Jeg er ikke sikker på, om Maxwell vil gå ind som førstevalget eller om pladsen stadig er Abidals. Samtidig har Barcelona også spillere som Xavi og Iniesta. De to er helt særklasse på den centrale midtbane, Iniesta lidt mere offensiv. Ingen over, ingen ved siden af. Iniesta og Xavi er oplæggerne til de fleste af Barcelonas mål, og sammen med Messi, Ibrahimovic og Henry er de den stærkeste mest velfungerende offensiv i verden.

[float=left][img ]http://i513.photobucket.com/albums/t335/alek9000/ronaldo.jpg[/img][/float]Taberne - Real Madrid
Perez har været ude i det store transfermarked og fået, hvem han har peget på. Med indkøb for næsten 2 milliarder smadrer de alle transferrekorder i verden. Men det er ikke just dumt af den kære Florentino, for der er jo kun en vej ud af finanskrisen, og det er ved at købe igen. Og med kæmpe indtægtskilder som Kaka og Ronaldo er det lige før, at de kan hente deres egne transfersummer ind igen.

Men så kommer vi til det spillemæssige, hvor jeg mener, at Madrid har for mange ikke arbejdende typer på holdet. Typer med for mange nykker. Kaka, Ronaldo, Benzema og Higuain. Ingen af dem vil på nogen måde arbejde defensivt, hvorimod Henry er blevet en meget bedre holdspiller, efter han er kommet til Barcelona. Jeg tror, den første sæson bliver uden udpræget succes til Real Madrid, men når holdet efter denne sæson er blevet mere sammenspillet, kan de være med om de helt store trofæer igen, det er helt sikkert. Dog bliver det sejr til Barcelona denne sæson, og jeg tror, at Perez mener, at hvis de ikke vinder noget denne sæson, er sæsonen en skuffelse, så de kan ikke bruge en andenplads til noget som helst. Ergo er de taberne, når Barcelona har vundet igen.

Overraskelsen - Malaga
Overraskelse er måske så meget sagt, når man er oprykker og bliver nummer 8 i første sæson, men Malaga blev af mange anset som lykkeriddere i den ene sæson. Ligesom Wigan som da de rykkede op og blev 10'er i første sæson, hvorefter de gik ned. Men Malaga har oprustet kraftigt og virker helt klar til den nye sæson. Ind er kommet blandt andet Milan Stepanov fra Porto, kæmpetalentet Fernando Forestieri, dog er begge på lån, danske Patrick Mtiliga og den fortabte søn Albert Luque. Og det var blot 4 ud af 11 nyerhvervelser. Ud er dog gået lynhurtige Eliseu Pereira, der er skiftet til Lazio. Jeg tror godt, at Malaga kan blande sig i kampen om Champions League pladserne, og hvis ikke det, så ligner det en sikker tur i Europe League.

Hold øje med - Cesar Azpilicueta, Daniel Parejo og Keirrison
Osasuna formåede sidste sæson at redde sig fra nedrykning i sidste spillerunde med en 2-1 sejr over selveste Real Madrid. Osasuna har et såkaldt wonderkid ved navn Cesar Azpilicueta, som er et kendt navn inden for FM-verdenen. Han fik en del kampe i sidste sæson for Osasuna, og han har også været eftertragtet hos store klubber i Spanien. Mange kendte ham knap nok, da sæsonen blev skudt igang sidste sæson, så derfor vælger jeg at tage ham med i år, selvom han måske fik sit gennembrud sidste år. Jeg tror, han bliver solgt til Barcelona som eventuelt backup og med tiden arvtager til Daniel Alves på højrebacken - når sæsonen er overstået selvfølgelig.

Daniel Parejo fik ikke rigtig chancen hos Real Madrid sidste sæson, men nu er han skiftet til bysbørnene fra Getafe på en lejeaftale. Fornuftigt af Real Madrid, så han ikke brænder inde med sit talent på b-holdet, samtidig med at [float=left][img ]http://i513.photobucket.com/albums/t335/alek9000/ibra.jpg[/img][/float]han lærer Primera Division at kende. Teknisk stærkt velbegavet spiller, der helt sikkert nok skal blive en vigtig brik i Míchels puslespil.

Keirrison er udlejet til Benfica, men alligevel tager jeg ham med, da jeg ikke regner med at komme forbi den portugisiske liga. Det unge sambabold talent var jagtet af flere storklubber i Europa, men det blev altså Barcelona, der løb med Keirrisons gyldne fødder for 105 millioner danske kroner. I FM er han et sikkert køb, og FM har det med at ramme talenter helt rigtigt, så næste sæson vil vi helt sikkert se Keirrison i aktion for Barcelona. Måske afløser for Henry, hvis ikke Mata bliver hentet til den position.

Summa Sumarum
Den liga, der bliver mest spændende at følge - det er helt sikkert! Med alle de superstjernekøb, der er blevet lavet af Real Madrid, vil vi endelig få svaret på, om man kan købe sig til succes. Men lige meget hvad, vil vi være garanteret fodbold af høj, høj teknisk klasse, når Messi, Ronaldo, Kaka og co. tørner ud på diverse græsbelagte plæner rundt om i Spanien. Men som sagt tror jeg, at Barcelona løber med både medaljer og håneretten over Real Madrid, der bliver nummer to.

Atletico Madrid, Sevilla, Valencia, Villarreal og min joker Malaga skal så kæmpe om de to sidste billetter til det forjættede land kaldet Champions League. De tre førstnævnte har dog deres sæsoner, hvor ingenting rigtig kører for dem, og så ender de omkring 10. pladsen, og det ville ikke undre mig, hvis det skete igen. Under dem har vi hold som Almeria, Deportivo la Coruna, Espanyol, Athletic Bilbao og Zaragoza, der vil kæmpe om de sidste billetter ud til Europe League. Jeg tror, Almeria vil komme stærkets ud af den kamp med Espanyol og Bilbao lige i hælene.

Racing og Mallorca er hverken nedrykningskandidater eller Europa kandidater, men de ligger solidt. Mallorca har solgt en af deres stjerner, Arango, til Borussia Münchengladbach, hvor han virkelig har imponeret i starten. Xerez, Tenerife, Valladolid, Gijon, Osasuna og Getafe er alle sammen mulige nedrykningskandidater. Jeg tror, at Xerez, Valladolid og Tenerife rykker ned, men jeg tror, det bliver mellem disse seks, slaget skal stå.

1. Barcelona
------------
2. Real Madrid
3. Valencia
4. Sevilla
------------
5. Atletico Madrid
6. Malaga
7. Villarreal
8. Almeria
9. Espanyol
10. Athletic Bilbao
11. Deportivo la Coruna
12. Real Zaragoza
13. Mallorca
14. Racing Santander
15. Getafe
16. Osasuna
17. Sporting Gijon
------------
18. Valladolid
19. Tenerife
20. Xerez

Up next: SERIE A

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: Enevoldsen 07 Aug 2009, 14:41
Glæder mig til den næste update  :)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 07 Aug 2009, 15:17
Citat af: Enevoldsen 07 Aug 2009, 14:41
Glæder mig til den næste update  :)
Meget lidt jeg kan bruge i det indlæg, men okay ;)

Regner med, at den kommer her en af dagene.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: -LFC- 07 Aug 2009, 15:27
Jeg er stærkt uenig i, at Malaga slutter over Villarreal, da jeg mener, at Villarreal er Malaga overlegne på stortset samtlige pladser. Ellers godt indlæg igen. Jeg er enig i, at Barcelona vil vinde (Hvilket ikke skylder, at jeg i disse tider ikke bryder mig meget om Real Madrid), da de som du siger har holdt fast i en stamme som jo vandt alt, også har Guardiola ualmindeligt godt styr på holdet, her kan Real dog også overraske, da Pellegrini også er kendt som en dygtig mand til at tøjle egoerne, men spøgsmålet er så om han får lov til det af Perez.

Fortsæt! O0

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: Snons 07 Aug 2009, 15:31
Gode updates! Selvfølgelig er jeg ikke enig i alt (slet ikke som Real Madrid fan), men ellers synes jeg godt om det hele, her!

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 07 Aug 2009, 16:37
Citat af: -LFC- 07 Aug 2009, 15:27
Jeg er stærkt uenig i, at Malaga slutter over Villarreal, da jeg mener, at Villarreal er Malaga overlegne på stortset samtlige pladser. Ellers godt indlæg igen. Jeg er enig i, at Barcelona vil vinde (Hvilket ikke skylder, at jeg i disse tider ikke bryder mig meget om Real Madrid), da de som du siger har holdt fast i en stamme som jo vandt alt, også har Guardiola ualmindeligt godt styr på holdet, her kan Real dog også overraske, da Pellegrini også er kendt som en dygtig mand til at tøjle egoerne, men spøgsmålet er så om han får lov til det af Perez.

Fortsæt! O0
Meget muligt, men Villarreal har mistet manden, der førte dem til storheden, samt rigtig gode spillere i Nihat Kahveci og Matias Fernandez, så jeg forventer ikke det samme af dem som sidste år. Og nu spår jeg også Malaga til at få endnu en forrygende sæson, og det skal være på bekostning af et andet hold O0
Citat af: Snons 07 Aug 2009, 15:31
Gode updates! Selvfølgelig er jeg ikke enig i alt (slet ikke som Real Madrid fan), men ellers synes jeg godt om det hele, her!
Nej, det er klart. Men tak ;)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: søgaard 07 Aug 2009, 16:54
Nihat havde ikke den store rolle i sidste sæson, hvor han var skadet meget af tiden. Matias Fernandez har aldrig levet op til de høje forventninger, som er til ham. Han er dog blev bedre end de tidligere sæsoner, men stadig er det ikke et kæmpe tab for holdet.
At de har mistet Pellegrini er nok den største svækkelse, men jeg er sikker på at Valverde kan forsætte, hvad Pellegrini har sat i gang i Villarreal.

Jeg forstår ikke, at du tager Keirrison med, som spillere vi skal holde øje med. Der findes massere af unge spillere i den spanske liga, som er værd at følge. Hvis Keirrison ikke havde været udlejet, så havde han nok fået en mindre rolle, da flere spillere havde stået foran ham i køen om spilletid. Han ville nok skulle kæmpe med spillere, som Pedro og Bojan om spilletid, hvis Henry og Iniesta er skadet.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: alek9000 07 Aug 2009, 17:33
Citat af: Søgaard 07 Aug 2009, 16:54

Pellegrini er klart det største tab, da han førte et midterhold til topplaceringer i hver sæson, og det kræver sin manager. Jeg er ikke sikker på, at Ernesto kan følge op på det kæmpe forarbejde.

Jeg begrunder også mit valg med, at jeg ikke kommer forbi den portugisiske liga, så derfor tager jeg ham, hvis der var nogen, der fulgte med den i den portugisiske liga. Han er trods alt et kæmpe talent.

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: SoAP 08 Aug 2009, 22:43
Citat af: alek9000 07 Aug 2009, 00:48
Placeringer er enormt svære at ramme rigtigt, og det kan jo lige så godt være, at Everton og City ender højere end Aston Villa. Jeg har trods alt placeret dem i samme pulje af hold, der kan være med deroppe, hvilket jeg også har skrevet. Det samme gælder egentlig bunden.

Jeg regner i hvert fald med at lave den spanske og italienske. Aner ikke det helt store om tysk fodbold ;)

Okay, men hvis du ville komme rundt om den, ville jeg meget gerne hjælpe dig med den. :)

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: SoAP 20 Aug 2009, 16:30
Er den død denne tråd?

Titel: Sv: Europa anno 2010 - hvem, hvad, hvor?
Oprettet af: g00n 20 Aug 2009, 16:39
Citat af: Alek9000 04 Aug 2009, 14:54
Beklager, den med Allerdyce var forkert, men Blackburn kan kaldes Riversides, så den med de mange facts holder vist ikke helt? ;)

Det kan de ikke, nej. Tværtimod er der nogen (omend meget få) som kunne finde på at referere til dem som Riversiders. Det langt, langt mest normale er dog naturligvis Rovers.

                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010