FmFreaks

Ville starte en tråd om dårlige oplevelser så man kan få snakket dem igennem osv..

Når men jeg var på roskilde station da ham, der blev påkørt af et gennemkørende lyntog, eller nærmere sad på en bænk med ryggen til lige der var han sprang ud, der er dog en reklame væg mellem de 2 bænke. Jeg kunne høre da han ramte toget og fik noget på hånden og trøjen.

Det må ha været en meget slem og dårlig oplevelse at overvære og så så tæt på at få blod på kan jeg forestille mig, men hvordan har du det med det hele og situationen osv...
Jeg kunne forestille mig at man kunne få et trauma eller lignende efter at ha set sådan noget, men ved det ikke, men det må da ha været underligt osv...

Vh.Blackstone

Sad med ryggen til og gad ikke kigge derhen for så ville jeg nok ikke have det så godt sad på den "rigtige" side altså der hvor han ikke sprang ud.. men svært at forestille sig hvad der foregår oppe i hovedet på ham lige inden han hopper.. der var en ældre dame der sagde hovedet var røget af hørte jeg det som. og der var en pige på ca. min alder der sad på den anden side de begyndte at græde forståligt nok. tror aldrig jeg glemme den lyd da han ramte toget

Det kaldes for en dårlig oplevelse. Det kan jeg slet ikke matche på nogen måde. Hold da kæft. :o :(

så det ikke men kunne bare høre det det var alt for klamt det var nok 3-4 meter bagved mig han sprang

Nysgerrigt spørgsmål: Hvordan kunne du få noget på trøjen og hånden, hvis du sad på den anden side af reklamevæggen?

Men jeg kan godt forstå dig, det må satme have været ubehageligt og ulækkert!!

Min dårligste oplevelse var nok da jeg var i praktik hos politiet, og da vi så var på patrulje blev vi kaldt ud til et trafikuheld. Vi kunne vælge om vi ville sættes af, eller opleve det - vi var mig og 2 piger i bilen, og den ene pige blev sat af mens den anden tog med.
Vi skulle have blevet væk - da vi kom derud, sad der 2 voksne og 1 barn i den ene bil, moren til barnet blev samlet op i stykker efter hun var røget ud gennem forruden, mens mandens hals var brækket og hans hoved hvilede ned langs brystet.  Barnet overlevede med nød og næppe, og brækkede "kun" et par ribben.

Den anden fører som var blevet påkørt havde bare ondt i nakke og ryg. Ulækker oplevelse, som er sygt ubehagelig at tænke tilbage på fordi man så det hele så tæt på.

Ja hold da kæft, det må ikke være rart bibo123 :(

Heller ikke for dig Caspper.

sad helt ude ved siden altså af reklame væggen sad foroverbøjet og læste om turen da der pludslig sprøjtede noget op på hånden troede det var noget i en plastik grus eller noget da det lød sådan eller når du smadre et æble..


Lyder sgu ikke rart håber du helt ok efter det... det alt for klamt og sørgeligt

Lækkert.. kan lige forestille mig det

hvis jeg havde siddet på den anden side så havde jeg nok fået farvet hår

Ja jeres er meget slemme og værrere end min oplevelse, men min er selvoplevet og den går ud på efter at ha været oppe at skændes eller lignende at blive overfaldet bagfra og røg på hospitalet med 13 sting til følge.
Jeg burde ha kigget og forsvaret mig, som jeg plejer, man kan heldigvis ikke se stingene i hovedbunden mere, men det var slemt og jeg havde også blåtøje, da jeg stod med hovedet ligetil, men vendte det og bagefter slog han mig i hovedet bagfra med et askebæger...

Vh.Blackstone

Er fandme heller ikke sjovt. Og det må satme have gjort ondt.
Hvordan kunne det være det endte sådan?

lyder grimt. men det var da godt det med stingende at man ikke kan se dem. Hvad var der sket forinden


Caspper har spurgt om det

Hold kæft nolge crazy historier i har Caspper og bibo.. Det må da være voldnedern bagefter :(..

Min værste historie er ikke sådan noget helt fysisk med sprøjtende blod osv, men for 2½ år siden fik min mor brystkræft. Det var den sværeste periode i mit liv so far. Heldigvis var den ikke så slem, ås hun overlevede og lever i bedste velgående i dag..

Hm, hvis man bare får snakket med nogen om det lige bagefter, som mig og den anden pige fik gjort, så er det egentlig ikke så slemt. Altså du tænker ikke over det i din hver dag, og selvom du kører i bil og du kører stærkt eller noget strejfer det egentlig ikke tankerne.

Så jeg tror det er vigtigst bare at få snakket om det.

Var det din mor der fik brystkræft?

Ja, det var det...

Jeg kan godt forestille mig det må have været hårdt.

lækkert at høre det gik som det gik

Ja, det var det godt nok..

Men vi fik også snakket rigtig meget om det, og så var det ikke så slemt som det kunne have været. Så som du også skrev tidl. er det en rigtig god idé at snakke med nogle om det, for det hjælper virkelig meget.
Ja, det er jeg også rigtig glad for :).

Sku ikke rare oplevelser Caspper  og bibo :s

Jeg har som sindsygt nok heller ikke haft nogle specielle dårlige fysiske oplevelser. Men det værste der indtil videre er hændet mig er nok for noget tid siden. Min onkel fik af vide for 1½ år siden at han havde lungekræft, hvilket selvfølgelig ikke er særlig fedt. Men han er overlevet indtil videre, dog bliver det værre og værre med hans lungekræft. Men for 1-2 måneder siden fik min moster så lungebetændelse, og røg på sygehuset. Efter hun havde været der en dag, var hendes ene lunge klappet sammen, og man kunne ikke få den åbnet igen. Lægerne fandt en knude nede ved hendes ene lunge, men turde ikke røre den, fordi den sad lige ved "hovedpulsåren" eller hvad den hedder. Så hun røg i respirator, eller kunstigt koma. Igennem en uge var min mor og min mosters børn, min onkel osv. op hos min moster på sygehuset, hvorefter hun så døde. Det har taget hårdt på vores familie, at min onkel har lungekræft, men at min moster så dør inden han har sat træskoene..

Min værste oplevelse var, da jeg for et par år siden brækkede foden til fodboldtræning.
Det værste var, at jeg kunne høre da knoglen brækkede nede ved anklen, fy for satan en lyd.
Udover lyden, var det selvfølgelig også klamt at noget af knoglen pressede på huden, så der var sådan en spids ud.

Kan ikke måle sig med nogle af jeres historier, men fuck det var klamt alligevel.

kunne jeg godt forestille mig der en film på youtube hvor man se en brække benet da han spiller fodbold... UHH jeg kan ikke tag den lyd

Jeg er enig i dit indlæg. Det vigtigste må uden tvivl være at få snakket om det, så man bliver klar over, hvad der rent faktisk er sket. Man må lære at forstå - og ikke mindst acceptere - det. Det gælder især i situationer, der faktisk vedrører en personligt (ikke fordi, jeg vil tale jeres - i mangel af bedre ord - syge oplevelser ned).

Hvis jeg skal bidrage til topic, så kan jeg fortælle en lille historie fra den gang, jeg var fem. De fleste ting fra den tid husker jeg sgu ikke, men denne ene ting husker jeg ganske klart. Jeg får stadigvæk gåsehud, når jeg tænker på det.

Anyway, hele familien er samlet hos min bedstefar, og jeg er blevet hentet i børnehaven. Jeg husker så derefter, at min mor tager mig ud i køkkenet, hvorefter hun giver mig en rød sodavand, og sætter mig op på køkkenbordet... og så fortæller hun mig, at min far er død.

Det er så vildt så soleklart det står i hukommelsen for mig. Alt andet er væk fra den tid, og jeg husker eksempelvis hverken begravelse eller kapellet.. men det der, der står bare lysende klart i min hukommelse.

Det var frygteligt :(

Jeg havde været på bar og var blevet uvenner med en af mine venner og de sagde at de gik og jeg blev og min jakke og trøje var blevet stjålet og jeg brokkede mig over det og sagde vist noget med at jeg ville give dem, som havde stjålet dem tæv uden at vide hvem, som havde gjort det og gik ud for at ringe og den som havde gjort det kom ud med et askebæger ogjeg hørte noget larm og vendte mig om, da jeg fik en knytnæve på siden og kunne ikke gøre noget var omtumlet og ham som gjorde det slog mig bagefter i baghovedet med askebægeret...

Jeg skulle nok ikke ha været så højlydt og passet bedre på og kigget mig ordentligt for, men shit happens og det vigtigste var at jeg overlevede og sætter mere pris på livet nu...

En anden episode var, da et fly styrtede ned over atlanten og en af mine mors veninder døde, godtnok var hun min mors veninde, men jeg kendte hende også...

Sørgeligt med din far KF, det må ha været underligt og meget trist...

Også sørgeligt at høre Ezrael især med din moster at hun døde, men godt at din onkel overlevede...

Ja det må ha været hårdt sindsygt med din mor både for dig og hende, men heldigvis sluttede det lykkeligt...

Vh.Blackstone

Han overlever ikke, han har bare overlevet indtil videre. Hans kræft er ondartet, så det er bare et spørgsmål om tid..  :-\

Hold kæft hvor nedern... Det lyder egentligt ret voldsomt..

Shit man :o..

Hvor nedern  bare sådan lige at få af vide at han er død..

Må man have lov til at spørge hvad han døde af?

Så dét var dét, der skete. Jeg skulle op på posthuset og så bare en masse politi, ambulance og brandbiler.. Jah, og en masse spejdere.. Tænkte nok, at en eller anden idiot havde sprunget ud ( jah, undskyld sproget). Men det er så vildt egoistisk at springe ud foran et tog. Der bliver så mange ofre i stedet for bare ét. Husker en episode, hvor en kvinde hopper ud fra Runde Tårn, lige foran en folkeskoleklasse. Det er... Ej, men kan slet ikke ha' det. Hvis man virkelig er så langt ude, at man tænker på selvmord, så må altså bare ikke gå ud over andre.  

Må virkelig have været en ubehagelig oplevelse. Fy for silvan da.  

Nu har jeg ikke læst hele tråden igennem, da noget af det simpelthen er for meget at læse om, men ud fra det jeg HAR læst, kan jeg forstå det som at i aldrig har SET et menneske dø, foran øjnene på jer?

For det har jeg, da min farfar døde af kræft..... En ting er at vide at han ville dø af det, en helt anden ting er at se ham trække vejret det ene øjeblik og lige pludselig er der bare stille! :(

ja, i stedet for at sluge et glas piller derhjemme! fy for satan

Godt nok ubehageligt  :-\

Jeg kender godt det der med man lige kan huske én enkelt ting der er sket, og ikke noget andet fra den tid. Har det selv sådan, dog positive ting. Men det må godt nok være ubehageligt, at kunne huske den onde besked ligeså tydeligt, men intet andet.  :-\

Helt enig med dig der Njaourinho.
Man ødelægger et menneske fysisk ved selvmord, men man ødelægger også en masse andre psykisk.
Det er det mest egoistiske man kan gøre.

Det må være ulækkert.. især hvis det er på sådan en rigtig film agtig måde, hvor du bare kan høre den maskine der bipper hele tiden fordi hjertet banker, og så lige pludselig stopper det bare og siger "biiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiip".. det må sgu være ulækkert  :-\

Enig. Selvom man vil dø, kan du sgu godt bruge de sidste 5 minutter af dit liv på at tænke på andre.

kan man ikke dø en uge efter man har taget pillerne uden der er noget at gøre det eneste er at man bare kan vente

Jeg har også 3 gange, når at jeg har været fuld væltet og slået hovedet både forfra og bagfra og begge gange med en masse blod... No Shit, men jeg har været heldig med at skrammerne ikke kan ses den dag i dag heldigvis.
Jeg har sgu været vild i mine unge dage.
Jeg er dog kun 26 år nu...

Nå jo og da jeg som 8 eller 10 år var udsat for overgreb af en af min storesøsters venners storebror... no shit...

Nå jo og da jeg jeg som ca. 13 årig fik en vasker af de nogle fra klassen over, men det var ikke så slemt , som det andet eller jeres andres historier heldigvis, men det var sgu ikke fedt...

Nedern at han ikke overlever, det må være trist og sørgeligt for dig Erzael...

Meget meget trist og sørgeligt VesperGT...

Vh.Blackstone

Så vidt jeg ved, hvis du tager en MASSE panodil inden du går i seng, så vågner du højst sandsynligt ikke op igen.

Hvordan kan det være at en af din storesøsters venners storebror overgreb dig??  ???

Jeg havde (snakker ikke med ham mere) en ven som har prøvet at spise piller, hvorefter han kom på sygehuset, hvor lægerne så stadig ikke efter et par dage kunne sige om han overlevede, da pillerne bare åd hans lever op. Han overlevede så heldigvis.

Min Mormor blev indlag på hospitalet og de sagde hun ikke ville overleve natten over . Så Min søster , min onkel og så jeg selv blev der indtil hun døde . vi sad inde ved hende og så en maskine hjalp hende med at trække vejret og til sidst var der ikke mere at gøre , så vi så da hjertet stoppede med at slå det var en væmmelig oplevelse det lød nærmest som om hun blev kvalt i sit eget spyt . Ligesom en der hev efter vejret . Men jeg er glad for jeg var der på hospitalet .

Jeg har også engang set en få monster mange tæsk uden jeg kunne gøre noget oppe på Tisvilde Bio og Bistro . Det var ikke rart at se en familiefar få tæsk af nogle med rygmærker foran sin familie ..

Vi kan godt blive enige om det ikke må være rart at se nogen få tæsk. Men nogen gange, hvis du siger det bare er den ene mand det går udover - som får bank af nogen rockere/bandemedlemmer whatever, så har han højst sandsynligt selv været uden om det - og så har jeg altså INGEN medlidenhed.

Men det med din mormor må godt nok også have været ubehageligt :S

Har oplevet det helt samme med min farfar, man kunne se han fik det dårligere og dårligere, det ene tidspunkt kunne han havde det udmærket og det andet tidspunkt var tæt på at gå bort.

Jeg har ligesom nogle andre ikke prøvet noget fysisk. Men det værste der er sket for mig, var da en af mine bedste venner mor døde af sklerose(Tror jeg det hedder). Vi fik det af vide midt i en skoletime, og det ramte alle meget hårdt, og der blev virkelig grædt ud der. Men "heldigvis" døde hun stille og roligt uden smerter. Det værste ved det hele var nok at hun var en af de sødeste mennesker man kan finde, og hun fortjente virkelig ikke at blive ramt af det...

Men det er da stadig trist at opleve det .. Da Michael Jackson døde var det 1 år siden min Mormor døde .

Til Caspper:
Det ved jeg faktisk ikke den dag i dag, han tog mig bare med ud i et cykelskur og begyndte at sætte mig oven på mig og begyndte at pille mig i skridtet...

Jeg har også set en del få tæsk og jeg er blevet truet med køller af indvandrer bl.a...

Til Enevoldsen: Min morfar har ADSL Sclerose og min farmor Parkinson, men de begge er udholdende og holder stadig ud, selvom at deres sygdomme bliver værrere og værrere...

Vh.Blackstone

Det er sgu tit dem der mindst fortjener det, som det rammer..   :-\

Det er sgu ubehagligt at høre og tænke på  :'(

Jeg vil da også lige komme med et par historier, som jeg ikke husker, som de bedste minder.

Da jeg var omkring 1½ år gammel blev min mor syg, først troede lægerne ikke at det var noget slemt og på trods af hun ikke kunne holde til at arbejde pga. hun blev dårlig, så sendte lægerne hende hjem fra syghuset, da de ikke kunne finde ud af, hvad hun fejlede. ca. ½ år efter opdagede de så at hun havde lymfekræft. Allerede her var det dog for sent for hende. Det havde allerede spredt sig til rygmarven og selvom hun kom i intensiv kemoterapi, så kunne lægerne ikke stille noget op. Hun døde så d. 9 april 1994, hvor jeg lige var blevet 3 år. Det eneste minde, som jeg har omkring min mor, er til hendes begravelse, hvor min mors bedste veninde gav mig en rose, som jeg skulle kaste ned på kisten. Ellers har jeg ingen minder omkring hende. Om det er godt nok eller træls, er jeg i tvivl om, da jeg selvfølgelig savner hende utrolig meget, men omvendt "kendte" jeg hende ikke så godt og kan ikke huske hende. Det ærgrer mig dog også utrolig meget, da man et eller andet sted føler en slags tomhed, uden en mor. Dog fik min far dog en ny kæreste (nu kone), da jeg var 6 år, hvilket har hjulpet mig en del, da hun praktisk talt har fungeret, som min mor gennem mit ungdomsliv. Derfor er der også mange af mine venner, som faktisk ikke aner, at min mor er død, men derimod tror, at min stedmor er min rigtige mor.

En anden dårlig oplevelse skete d.23 december 1996, da jeg var på vej til Frederikshavn fra Aalborg for at holde jul deroppe. Men ca. 15 kilometer udenfor Frederikshavn knækker bagakslen på vores bil, hvilket betyder, at vi kører af vejen og ned i en dyb grøft, hvor vi så ruller rundt nede i. Det har nok været en af de meste skræmmende oplevelser, som jeg har oplevet. Det endte med at min moster, som kørte bilen, brækkede armen to steder, men ellers så skete der hverken noget med mig eller min storesøster, som var de eneste medpassagerer.

Desuden har jeg prøvet at rive et ledbånd over, hvilket også er utrolig skræmmende, da det fuldstændig kan føles, som et elastik der springer inde i benet. Blot lyden får dig til at skrige højt, uden det dog gør ondt. Smerten kommer først ca. 5 minutter efter, hvor den dog også er så slem, at det er svært at ligge stille. Jeg har også flækket anklen, men det kan dog slet ikke sammenlignes med at springe et ledbånd! (hvert fald ikke i mit tilfælde). Det gjorde dog stadig utrolig ondt og jeg besvimede faktisk i smerte, da jeg blev båret op til ambulancen.

Blackstone: Det gør mig ondt, ADSL Sclerose er det det hvor man bliver lam?

Det er jeg sgu ked af at høre.
Men så er det godt at din fars nye kone har kunnet fungere som din mor. Jeg ville slet ikke kunne forestille mig at vokse op uden en mor? Det er bare så vigtigt!

Men det må sgu også være svært at gå ud og agere mor, når sådan noget sker. Altså tage et barn helt ind til dig. Men du skal da være glad for, den dag i dag, at hun har villet taget dig så tæt ind på livet, og hun ikke havde været "den onde stedmoder".

Jeg har boet i Københavns Nordvest kvarter . 300 meter fra svanevej ca .  Jeg gik tit ude om natten , jeg har aldrig været bange der er aldrig nogen som har truet mig . Kun engang har jeg følt mig bange der var en som fulgte efter mig så er det jo så godt at der er så mange kiosker i København. Men jeg har lidt viden om Hashmiljøet i Nordvest ( jeg ryger ikke selv ) og oplevet mange ting i Nordvest kvarteret som jeg ikke vil komme nærmere ind på her .

Dog har jeg set Indsatsstyrken i aktion 1 gang og så har jeg set politiet bruge den der rambuk ting 1 gang . og så har jeg set et par ildebrande .

Men nu bor jeg i Sydhavnen og første dag jeg flyttede ind var der skyderi på den anden side af vejen .. Men der er lidt mere roligt her i Sydhavnen end Nordvest.

Min dårligste oplevelse var engang da jeg var til kamp på Silkeborg Stadion.. Jeg og et par gutter sidder helt nede på de nederste pladser(lige ved siden af banen) da SIF og VFF spiller kamp(jeg TROR det var i den kamp, hvis ikke så har jeg hørt på det tv) da Jacob Olesen pludselig, helt tilfældigt brækker anklen.. jeg sværger ved GUD at jeg HØRTE dengang den brækkede og for SATAN hvor tog han sig til foden.. det skal jeg da lige love for.. hold kæft en grim oplevelse at få og SPECIELT når man sidder så tæt på banen som vi gjorde.. :-\

Bare når jeg ser det på Youtube får jeg det skidt . Men når det sker må de helst ikke kigge på benet/anklen .. Under EM 1992 var der en dansker som faldt forkert eller sådan noget og de holdte ham også for hans øjne .. Den jeg husker bedst er Bouma fra Aston Villa mod OB ..

Tak Caspper det har også givet mig men, hvis at man kan sige det ihvertfald psykiske, men har efterhånden været udsat for en del igennem mit liv både alkohol misbrug og hash misbrug gennem 6 år og set narkomaner sprøjte sig selv med heroin, så har set og oplevet en del igennem mit liv...

Også trist og sørgeligt Søgaard...

Til Enevoldsen: ja det mener jeg, han sidder i rullestol og kan ikke snakke mere desværre...

Vh.Blackstone

Nu når du nævnte det der med at blive forfulgt Slikkel, så har jeg faktisk en anden uhyggelig oplevelse som kun er 5 dage gammel..

Det var Lørdag nat (ja om natten) hvor jeg var på vej ud til en veninde, mærkeligt tidspunkt, men ja.. Så kørte jeg ud gennem en skov og undrede mig over at der var nogen der kørte præcis ligeså stærkt som mig, folk plejer at køre 110-120 igennem skoven, og jeg kørte 80 på min scooter, og de kom stærkt op imod mig og sænkede farten ved siden af mig. Jeg kiggede lidt ud af øjenkrogen og kunne konstatere at det altså ikke var noget politi.

Så kørte vi videre, og jeg skulle over et lyskryds og det skulle de så sjovt nok også. Vi fortsatte rundt og jeg kørte lidt langsomt for at finde ud af om de virkelig fulgte efter mig, det gjorde de så. Så da jeg skulle over en vej og kørte op og vendte rundt og kiggede mig for at køre over, så stoppede de midt i det hele og uden der var nogen hajtænder eller noget i deres retning stoppede de og ventede på jeg kørte over.

Jeg fik sådan en klam følelse i maven og mit hjerte begyndte at banke, men der var så en sti på den anden side som går gennem en boligblok, hvor de skal en lille omvej rundt. Jeg kørte så ind på stien og så dem gasse fuldt op ned mod hvor de skal dreje for at komme om på den anden side. Dog tænkte jeg så, at de kørte derom og ledte. Så kørte jeg tilbage imens og over på en anden vej, kørte ind i en indkørsel og slukkede min scooter og ventede i 5 min. De 5 minutter var nok de længste og mest ubehagelige 5 minutter i mit liv, fordi jeg tænkte bare "hvad nu hvis de lige kom rundt om hjørnet, eller rullede ned ad vejen og så mig??" jeg vidste jo ikke hvilke typer det var. Da de 5 minutter så var gået, og jeg kørte videre mødte jeg dem selvfølgelig for enden af den der sti jeg først kørte ned af. Dog kan jeg takke min scooter og dens hurtige optræk for at have sluppet væk fra dem O0 jeg kørte en masse zig-zag på de veje derude, fordi der var sving hele tiden, og til sidst lykkedes det mig at slippe af med dem..

Men den der følelse om at blive forfulgt, FØJ!!!

Hun er helt sikkert ikke den onde stedmor! Men ja, det er en underlig tomhed, at aldrig rigtig have kendt sin mor. Men at min stedmor har været der det meste af tiden og diverse familie har hjulpet os igennem svære tider, har hjulpet meget. Det gik dog også utrolig hårdt udover min far, som blev nødt til at sige sit job op, da hun blev syg, da han overhovedet ikke kunne arbejde, mens hun lå på sygehuset. At min mor derudover ikke havde en livsforsikring gjorde livet svært for os de efterfølgende år. Min far begynde først at arbejde i 1995 igen, hvor vi i et år faktisk havde levet af lånte penge af banken. Det gjorde at vi faktisk indtil omkring 2000 levede af ingenting. Nu kan mine far og stedmor ikke kaldes fattige længere. Derimod stik modsat, da de i dag overvejer at købe en lejlighed på Mallorca, hvor jeg befinder mig lige nu ;)

Lækkert!! :) Off-topic: Hvordan er vejret? ;) Jeg skal til alcudia på Mallorca om 2 uger!

Henrik Andersen fra Danmark smadrede ind i Marco Van Basten og ødelagde sit knæ.. knæskallen rykkede sig opad på låret.. DET var fandeme ulækkert :-\

Blackstone: Det er den så. Det er virkelig synd for folk som får den sygdom, fordi tilsidst kan de kun bevæge storetåen (Bortset fra hvis sygdommen er startet i benene)

Det er ganske udmærket. 30 grader og solskin ;) Dog intet i forhold til 2007, hvor jeg også var hernede. Der var der 37 grader i begge uger.

Altså jeg har en masse ubehagelige historier som jeg heldigvis ikke har været deltaget i eller udsat for .

Min far er udlært tjener og han skulle engang lukke et værtshus i Lyngby hvor der så kom nogle og truede ham med en pistol det er det værste han har oplevet . Han sagde han var bange.

Min fars kæreste søn da han gik i 7. klasse og det var vinter var der nogle i 9.klasse i rødovre som løftede ham op og så smed de ham ned igennem issen i skolegården .. Han blev syget i armen med 21 sting han vil aldrig kunne bruge armen 100% den dag idag . De fik en straf på at de ikke måtte vise sig på skolen i 1 uge . Han landede med sin arm ind under sin krop så alt hans vægt røg på den arm ..

I 2006 da jeg var der, var det også 30 grader hele ugen :) det var super lækkert.  O0

http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/SuPERliga/2006/10/15/152117.htm?sporten

Imorgen får Danmark skybrud med op til 50mm regn .. det bliver lækkert :)

Hader den varme ...

Ikke må vise sig på skolen i 1 uge, det er sgu ikke en straf for en niende klasse, det er sgu ferie(Bortset fra skæld ud af forældre), men for satan de har sluppet billigt.

1. Pistolepisoden må FANDEME have været uhyggelig for din far.. jeg var besvimet af skræk hvis det var sket for mig :(

2. Amen hvad fanden sker der for åndssvage idioter som de 9.klasses drenge.. fyren kommer ALDRIG til at bruge sin arm 100% igennem resten af livet som du selv skriver.. og at de så KUN slipper med en 1 uges bortvisning... det er sgu da for langt ude.. Hallo, fyren er blevet halv-invalideret for resten af sit liv.. :-\

Ja det undrede han sig også over ..

Han har faktisk leget med de børn Lundin slog ihjel da hans far bor på Nørregaardsvej i Rødovre hvor Lundin boede med Marianne og hendes børn ..

Jeg elsker den  O0 sidste år da jeg var i egypten med 42 grader.. mmmmhm  O0 O0

Uheldig dreng..  :-\

Kender selv en som ikke kan bruge en af sine arme 100%, virkelig irreterende for ham eftersom han siden han var 7 år, drømt om at blive tømrer.

Hvis man kører ned af Nørregaardsvej i Rødovre og ser det der Hus så er det idag Sandfarvet . Jeg var forbi lige efter det blev gjort i stand og solgt . Da var muren stadig hvid og så dem som flyttede ind malede huset mørke rødt nærmest blod rødt .. Jeg kunne aldrig finde på at flytte ind sådan et sted når man ved hvad der er sket ... Men der er nogle som nok vil blære sig ..

Creepy Caspper det mådet ha været.
Jeg blev også forfulgt af de indvandre med køller.
Jeg skulle ikkke ha givet dem fingeren, heldigvis sad der en pige, som jeg havde været på diskotek med(sammen med mine 2 fætre) på bagsædet(kun hende ikke mine fætre), som ville høre om jeg skulle med på diskotek og min ene fætterkendte dem, men var uvenner med den ene...

Godt at høre med din stedmor Søgaard...

Til Enevoldsen: Ja detg er det, heldigvis har han det stadig godt og kan kommunikere gennem en maskine, som han skriver på og vi kan så se hvad han har skrevet...

Til FCK88:
Jeg kan godt huske det med Henrik Andersen, så det på tv i 92...

Til Slikkel:
Det må være ubehageligt at blive truet med pistol...
Jeg har også været udsat for at blive vasket eller smidt ned i sneen var det, men ikke is... men ja alt for lidt straf de fik, når at det gik så galt ud over hans arm...

Vh.Blackstone

Blackstone: Det var også det hun gjorde, virkelig synd. Min mor var også en af hjemme hjælperne, så jeg var ude ved dem 2-3 gange om ugen.

Fik også lidt tårer i øjnene da jeg skrev det.

Jeg har arbejdet i Netto på Tagensvej i København N og de havde 2 røverier i december måned der blev truet med oversavet jagtgevær og kniv .. og når man bliver ansat snakker man om sådanne ting på sådan et møde .  Der var en som havde sin første arbejdsdag da det skete første gang .. Jeg var ikke dernede nogle af gangene men tilgengæld ved jeg hvem der har gjort det og det irreterre mig at man intet kan gøre når man ingen beviser har ... Nogle af jer som er blevet truet eller noget ?

Jeg er aldrig blevet truet face-to-face, men det er da sket flere gange jeg har fået tomme trusler "Eow, hvis du viser dig herude igen så banker vi dig"

Kun én gang blev jeg truet, men det endte så med det var ham som fik tæsk. Han hed jacob. Han sagde at han ville tæske mig hvis jeg sagde mere om hans kæreste, som er en rigtig rundetrunte. Så jeg sagde til ham at hun var en rundetrunte som bollede 20 andre end ham, og så skubbede han til mig, hvorefter jeg bare tog fat i ham og kastede ham ned i en bænk og slog ham et par gange så tingene blev sat på plads, og så gik jeg min vej. Mere skete der ikke.

Så ham vil jeg ikke kalde en trussel  O0 især ikke når han er et hoved mindre end mig.

Mine to værste oplevelser skete ikke på egen krop, men på konens.

Vi har i en lang periode prøvet at blive gravide, og uheldigvis er det stadig ikke lykkedes. Vi valgte dog for ca. 1½ år siden for tage kontakt til en klinik (vi valgte at betale selv, fremfor at gå gennem kommunen). Når man får sådan et reagensglasforsøg (som kaldes i IVF-forsøg) får man en masse hormoner (konen fik dem selvfølgelig), og derefter får man taget æg ud, hvilket er ret smertefuldt. Senere får man dem så igen sat op. Efter 2 uger tager man så en graviditetstest, og har man ikke haft en blodning (menstruration) så er man næsten sikker på at være gravid.

1. gang gik der 12 dage, og så fik hun en blødning, og vi mistede barnet. Det var selvfølgelig hårdt, men vi var også klar over, at det kunne ske.

2. gang var klar den slemmeste. Det var aftenen før hun skulle tage prøven den følgende morgen. Vi var i rigtig godt humør, fordi det endelig så ud til at lykkedes. Lige inden vi går i seng, skal hun lige på toilet. Og pludselig hører jeg bare gråd uden fra badeværelses og nede i toiletet er det bare blodrødt. Det var virkelig et slag som gjorde vanvittigt ondt.

Men det er nok noget af det værste jeg har været ude for. Meget andet har jeg kunne se meget objektivt på. Folk dør - det kan jeg leve med. Nogle folk er nogle dumme svin - det kan jeg også leve med. Men jeg har svært ved at forstå, hvorfor det skal være så svært at få et barn, og når det så kikser på den måde 2. gange inden for 3 måneder så gør det sgu ondt.

Ja det må være hårdt, især hvis man går total målrettet efter det, og så tror man at man er der - men så bliver man totalt skuffet. Det må sgu være trist. Jeg håber det lykkedes for jer snart  :)

Også sørgeligt og trist Enevoldsen...

Slikkel som sagt er jeg blevet truet af indvandrer med køller, men det vidste sig at være en misforståelse...

Til Spezialized:
Det samme som Caspper siger...

Vh.Blackstone

Eow, bad-ass Caspper :cr:

Lyder rigtig slemt for jer. Det må sgu ikke være sjovt

Ja man  :f: ej, men jeg tror alle havde gjort det samme hvis det var en person som var et hoved mindre end dig  O0 havde det været en med overarme på størrelse med.. noget stort.. så havde jeg nok bare løbet min vej :)

Nu skal du ikke dømme folk efter højde

Havde du set ham, så ville du fuldstændig give mig ret i :) han er en lille splejs på højst 50 kg.

Ok... Kendte du ham i forvejen? Fordi hvad nu hvis han var en eller anden phykopat(staves)?

En psykopat på 50 kg kan ikke være slem, men ja, jeg vidste godt han var en lille smartass. :) og han har fået tæsk maaange gange af alle mulige, som han har spillet smart overfor. Det kan ihvertfald ikke tælles på 2 hænder, hvor mange gange han har været på skadestuen med skader fra tæsk :)

Ja men jeg kan huske at en af mine venner, som bliver kaldt for uslingen en gang sagde at det netop er de mindste, som er syge i hovedet og han var lille og syg i hovedet, så vidt jeg ved, men tog også en del stoffer, som gør folk syge i hovedet, man skal sgu holde sig fra det lort og jeg har prøvet det meste, de fleste stoffer på min egen krop...

Fuck den her tråd er blevet lang, jeg skrev mit 1. indlæg som nr. 2 i den her tråd...

Vh.Blackstone

Du er da godt nok sej at svine en pige til også tæve hendes kæreste.

Hvor et det trist at høre, at der er så mange der er nogle der har mistet en af sine forældre.
Specielt dig Søgaard. Kan slet ikke forestille mig et liv uden min mor, så det må have været hårdt, selvom du knap kendte hende.
Også trist for jer der har mistet jeres fædre, må virkelig også være noget pis. Har ikke et godt forhold til min far, så ved ikke hvordan et far/søn forhold føles, men trist for jer der har mistet nogle forældre. :/

Det kunne have været en med sort bælte i karate...

Så længe de ikke er på svampe..

Nu kender du ikke hele historien bag ;)

Jeg har stadig 17 cm mere længde end ham, og 20 kg ekstra. Men du har ret, han kunne jo godt kunne nogen syge tricks. Men jeg vidste at han ikke havde det ;) Han bruger sit liv på at gå rundt og provokerende andre og spille sej. sådan er han bare, trist trist.

Tilbage OT

Noget af det værste jeg har prøvet, var da jeg var i PARKEN til en superliga kamp hvor jeg havde fået billetter til i fødselsdagsgave, og det skulle selvfølgelig ramme at være den kamp mod Viborg, hvor den stakkels mand faldt ud over tribunen. Jeg havde plads ikke meget mere end 20 meter fra ham, jeg så det heldigvis ikke, men puha hvor var det ubehageligt da Magne Hoseth løb og pegede ud, og kampen blev afbrudt uden man anede hvad der skete. Da jeg kom hjem og fandt ud af hvad der egentlig var ske kunne jeg slet ikke forstå det. Det er virkelig ikke rart at vide, at man har været så tæt på en som døde på så tragisk hvis.
Selvfølgelig er den måde jeg følte, langt fra det samme som hvad hans familie var udsat for.

Han lyder lidt underlig

Caspper@
Nej, du fortæller jo kun at du tævede ham?
Jeg forstår slet ikke hvorfor man gider bruge tid på det, slet ikke når du selv siger at du er så overlegen, hvorfor så gøre det? Det er ligesom at gå over og så en dreng på 6 fordi han siger at du er grim.

Fra jeg var 11-17 havde jeg far og søn forhold .. Jeg snakkede meget lidt med min mor da de blev skilt. Idag snakker jeg så ikke med min far, har ikke snakket med ham i over 2 år nu . Men ser tit min mor men hun kan stadig ikke tilgive mig at jeg som 11-årig valgte at bo hos min far .. Så har jeg oplevet vold i hjemmet da de boede sammen . Det kan jeg sku godt blive trist af og tænke tilbage til den tid .. Men jeg har altid selv lært at klare mig .. Jeg har endda boet på gaden i 2 dage .. Men så var det godt jeg har verdens bedste storesøster . Jeg føler mig ikke som jeg er voksen men jeg føler mig da længere fremme end andre på min alder som stadig bor hjemme og ikke betaler husleje ..  Men har aldrig snakket om ting derhjemme da jeg var mindre har altid været genert og holdt på det inde i mig selv .. Men jeg har en kæreste nu som jeg kan snakke med som er fantastisk . Men jeg er kommet videre over det og så må min mor sku selvom hun aldrig vil tilgive at jeg valgte min far frem for hende .

Ja trist og sørgeligt at høre med folk, som har mistet forældre...

ja han kunne ha haft sort bælte, men nu vidste han jo hvem han var, så det var nok derfor...
Jeg vejede en gang kun nogle og 60, men smed alligevel en med rocker relationer på jorden hele 2 gange ikke for at være sej, men jeg var sur på ham og han havde sagt grimme ting om en af mine venners kæreste og slået/skubbet ud efter mig og det ville jeg ikke finde mig i...
Jeg har set og oplevet en del vilde ting i mit liv af både triste og sørgelige ting, men lever nu et stille liv, bortset fra at jeg har skizofreni...

Slikkel godt at høre at du klarer dig godt, men hvem var det, som var voldelig din far eller mor?

Vh.Blackstone

Vi starter helt fra grunden af:

Jeg kom til en fest sammen med nogen venner, vi sad og snakkede helt stille og roligt, skide hyggeligt sjovt osv. vi bliver fulde. og så ser jeg ham og hans kæreste komme, og så siger jeg, måske lidt højt "der kommer rundetrunden". de hører det ikke, kun mine venner.. og 5 minutter senere kommer han hen og siger "eow, du har kaldt min kæreste for rundetrunte. hvem fuck tror du at du er" og sådan, og står og puster sig op foran mig. så går vi udenfor mig og mine venner og ham. mine venner kigger bare på, og så siger jeg "prøv at hør her.. du er pisse naiv at tro din kæreste er dig tro, hun boller 20 andre udover dig!" eller sådan noget. og så skubber han til mig, hvorefter jeg tager fat i ham og løfter ham op, smider ham ned på en bænk, slår ham 3-4 gange og går min vej.

Istedet for at stå og skubbe frem og tilbage, så bliver det overstået med det samme.
Og hvorfor ikke bare lade ham være? Fordi han skal da ikke stå og spille så sej..

Min værste oplevelse er rigtig mange år tilbage, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke huske meget fra den. Jeg har aldrig gået i vuggestue eller noget andet, da jeg er blevet passet af min mormor, som desværre døde af kræft. Hvornår kan jeg sgu ikke huske, men jeg er 17 år nu. Jeg kan stadig huske, at min mor tog mig med på hospitalet tidligt om morgenen, hvor jeg fik kysset hende farvel (om det var før hun døde eller efter, kan jeg heller ikke huske).

Det er jeg sgu ked af at høre mester.
Det er ikke noget værre end vold i hjemmet, og især hvis man selv ser det.
Men godt at høre at du er kommet vidre, og flot også, for det kan sgu være svært at glemme sådan noget.
Vildt at du har boet på gaden o: - selvom det kun var i 2 dage, er det alligevel ret vildt.
Må man have lov at spørge om, hvorfor du ikke snakker med din far mere?

Det er sgu godt gået ihvertfald. Respekt. Jeg synes det er kanon at du stadig klare det sådan, og at din mor selv må vælge om hun vil tilgive dig. Respekt!!  O0

Altså de 2 dage jeg ikke havde noget sted at bo der var jeg hos min søster.
Jeg lånte ham en masse penge .. så sagde jeg at han bare kunne afdrage om måneden men jeg hørte så ikke fra ham i nogle måneder også fik jeg fat på og så spurgte jeg ind til de penge og så sagde han jeg nok skulle få nogle af dem når han fik løn . men der skete aldrig noget . så lagde jeg en besked på hans svare at han kunne kontakte mig når han havde pengene . vi snakker 5000 kr .

@Caspper
Det er da stadig fuldkommen unødvendigt, hvis det endelig var nogen som skulle slå først burde det da være ham, det er jo ham der bliver provokeret.
Men fuck da det, det er der ikke noget at gøre ved nu ;)

@Slikkel
Når man hører sådan noget så mærker man lige pludselig hvor priviligeret man er :-\

Det er sgu også lidt mærkeligt at låne penge af sin søn..
Ikke for at rakke ned på din far, overhovedet ikke, men der er bedre alternativer, 5 kilo er sgu mange penge for en fyr på din alder.
Men igen, stor repspekt for at du har det okay nu. O0

Har det bare sådan at hvis folk kommer og siger de har det hårdt og sådan så vil jeg gerne høre hvad der er hårdt . og der er ikke nogen som skal lære mig om hvordan man klare sig selv . kun hvis de virkelig selv har haft det hårdt.

Jeg er så glad for jeg har min søster , hun er sku min bedste ven .. jeg ved jeg altid kan komme til hende .. da jeg ikke havde noget sted at bo for 3 måneder siden boede jeg 2 uger hos hende hvor hun gav mad og slik i de 2 uger så det rart . nu bor jeg for mig selv og jeg elsker det virkelig meget .. Der er sku ingen som kan bestemme over mig .

Jeps .. Jeg havde stadig konfirmations penge og så min hårdt tjente opvasker penge .. men som sagt det er en død ting , det er bare penge . Jeg overlever sku nok ... jeg forventer heller ikke at se dem .

Må være dejligt..

Jeg ser sgu også frem til at jeg flytter hjemmefra og skal passe mig selv!  O0 Heldigvis bliver jeg da hjulpet lidt på vej økonomisk af min far.

Lyder som om du har haft et meget begivenhedsrigt (Måske for meget) liv allerede i en alder af 26 (?). Godt at høre, at du er ovenpå. Jeg har selv valgt og leve et stille og roligt liv, hvor jeg bevidst har undgået ungdomsmiljøet i Kastrup fordi jeg har hørt hvordan det er gået flere af mine gamle venner. Blandt andet har min bedste ven, da jeg var mindre, som desværre er røget lidt ud i noget og er f.eks. blevet slået ned samt har fået kastet æg på ruden, mens han sad inde på sit værelse. Lignende er sket for flere andre gamle venner, som jeg heller ikke har kontakt med i dag. Valgte, at det gad jeg bare ikke selv... :P

Der er sku også sket mange ting for mig, men det væreste var nok for omkring 1 år siden, da min kæreste og jeg var ude at gå en hygge tur, og en af hendes veninder ringer og siger at hun har fundet min kæreste cykel, som var blevet taget, min kæreste bliver rigtig glad og vil over efter den, og hende veninder fortæller af den ligger i noget der hedder islandshøjsparken, og jeg siger hurtigt at der kan jeg ikke gå hen for der er nogen jeg er uvenner med, men min kæreste siger at der ikke sker noget, og jeg ville ikke lade hende gå alene der hen, så jeg gik med og da vi kommer der hen står der 10 "perler" og jeg tænker bare shit. Det hele går fint indtil de låser min cykel og ham jeg er uvenner kommer, han går over og slå mig i hovedet og i maven og alle de andre begynder også at slå, der var kommet lidt flere og de var omkring 20. Jeg fik hjerne rystelse og min blod og væske afløb i hovedet er gået i stykker eller hvad man siger og virker ikke helt som andres.

Undskyld ordet perle, men vidste ikke hvad jeg ellers skulle skrive.

Det lyder lækkert ..

Jeg er glad for at bo for mig selv :) det skal du glæde dig til :)

Caspper: Det er aldrig godt bare, at få det overstået! Selvom at slås kan være den bedste løsning på daværende tidspunkt, så kan det hurtig vise sig, at være den forkerte løsning.

Jeg havde et par venner i min folkeskoletid, hvor vi syntes at et par stykker fra de mindre klasser var blevet for meget og mine gamle venner valgte at der skulle gøres noget. Derfor valgte de i et frikvarter at "overfalde" dem på vej til købmanden. Et ganske "uskyldigt" slagsmål i skolen, endte med at to fik 2 måneders betinget dom. Så din SSP-konsulent har ret, selvom man synes han er dybt åndssvag, når han står og prædiker om sex, stoffer og slagsmål..

Av av..

Jeg ser ihvertfald frem til at invitere alle piger med et dejligt udseende hjem i min lejlighed med fri overnatning  :f:

Tja, jeg kan delvis give dig ret.. Men nu vidste jeg jo en del om ham, og hvad han har gjort før.. Og han har aldrig meldt nogen for noget(ja, jeg kunne være uheldig at han ville gøre det for mig) men jeg ved også at hans forældre ved at han selv er ude om det, fordi han har et temperament der siger spar 2, og altid opfordrer til slåskamp.

Men selvfølgelig, du har delvis ret  O0

Hvor må det være dejligt at der ikke er nogen mor der råber "Du skal rydde op" eller noget andet :D

Det skønt bare ligge på sin chaiselong sofa og se en god film på sit store fladskærmstv med benene oppe :D

Hvor du heldig!

Har du en kæreste eller bor du alene? :)

Caspper: Nu har jeg selvfølgelig heller aldrig stået i en situation, hvor det var nødvendigt, at jeg har gode kontakter (uuhh I'm bad), men det er folk, som jeg spiller fodbold med eller styrketræner med, som efterhånden er ret store og respekteret, når man møder op i byen. Jeg har dog heller aldrig været fyren, som provokerer folk til at vil op at slås.
Det tætteste på, var vel engang, hvor jeg var i byen (med g00n og Hawk1nZ bl.a.), hvor jeg ville følge en pige, som jeg havde siddet med, ud til hendes veninde, hvor en fyr pludselig hiver fat i mig og vil banke mig, fordi han mener, at hende pigen var hans ekskæresten. Pigen havde dog aldrig set ham før. Men en dørmand reddede mig/ham inden det udviklede sig til en rigtig slåskamp, hvilket var heldigt nok for mig, da jeg havde fået ret meget den aften :T

Jeg er sgu' ked af det på alles vegne, som har skrevet noget i denne tråd omkring dårlige oplevelser. Jeg føler sgu' at jeg lever livet let i forhold til mange af jer, og en kæmpe respekt til Slikkel herfra. Og omkring dine tæsk til ham fyren Caspper, så havde jeg gjort det samme - og det tror jeg de fleste, måske faktisk havde gjort.. Hvert fald hvis de er badass, som vi er. ;)

Anyway, jeg har ikke oplevet noget fysisk på egen krop - overhovedet ikke. Jeg er en stor dreng, meget bredskuldret, 180 centimeter og ja, minder sgu' lidt om en bjørn. Folk har respekt for mig grundet min kropsbygning, og derfor kommer jeg ikke i klammerier. Jeg hader også også at slås, for er lidt en tøsedreng når det kommer til stykket...

Det hårdeste jeg vel har været igennem var engang sidste år. Min mors far, min morfar, døde da min mor var 9 år gammel. Det var en sygdom som lægerne intet vidste om, og ja, det var tilbage i starten af 70'erne, og det blev ikke undersøgt nærmere. Så tilbage i år 2007, kommer min mor lige pludselig grædende og fortæller, at Jørgen (min onkel) er blevet helt grå, ligner han er rådden og hans hjerter kører ikke ret stabilt. Han har det samme som min morfar har, en ukendt sygdom, som det kun er os og en familie på Mols der har i hele verden! Jo, tiden er så gået, og nu kan han ikke spise mad mere, han taber og taber sig - og jeg mener, at han har været nede og veje omkring 40 kilo. Det er meget lidt for en fuldvoksen mand, som I nok ved. Han ryger ind og ud af sygehuset gang på gang, og han har ingen muskler overhovedet. Skal han gå 30 meter bliver han træt, og han er altså en mand med en ret stor fodboldfortid - hans ældste søn, Mikkel, var også med i FM06..

Nå, men så skulle hele min familie, min mor og hendes fem søskende ind og undersøges en gang i 2008. Fire af de seks har så sygdommen, alle drengene og min elskede moster. Min moster Ulla og min mor, har det ikke, hvorfor hverken mig eller min lillesøster er i fare for det. Det var/er dog en hård ting at sluge, hele ens familie er i sorg og lægerne ved intet om det, da den sygdom ikke kendes. Min onkel har Danmarks dyreste pacemaker, og ja, ham mister vi nok snart.

Min familie er dog ret splittet - det har den altid været, og det er egentlig kun 2 af mine mors søskende som vi har noget med at gøre. Det er Dorte, som har det, og Ulla, der ikke har det. Drengene, Peter, Jørgen og Claus, har vi intet med at gøre.. Peter til dels, men ikke de andre..

Det har dog taget hårdt på mig og mit humør. Kort tid forinden det blev sagt at han havde sydommen, havde min mor lige haft en diskusprolaps (staveplade) - og det ændrede mig fuldstændig som person. Det var en hård tid af mit liv, men heldigvis er min mor rimelig rask. Min lillesøster er dog blevet ramt af epilepsi, dog med 95 % chance for at forsvinde igen...

Sygdom er det som jeg har dårlige oplevelser med.

Til LFC:
Ja det har jeg også...No shit det er rigtigt alt det, som at jeg har skrevet her i tråden og mine forældre har ikke kunne holde styr på mig overhovedet, min mor fortryder også at hun ikke gav mig et ultimatum før i tiden, da jeg var allerlængest ude i forskelligt snavs og jeg undrer mig også over at jeg lever den dag i dag, for jeg har kunnet ha været død før, men heldigvis er det ikke endt sådan, selvom at jeg engang troede at jeg ville begå selvmord inden at jeg blev 21 år og jeg kan få fortalt min historie, men jeg frygter stadig at nogle fjender fra min fortid opsøger mig eller at jeg falder tilbage i det gamle og halvkriminelle miljø og begynder på lort igen, men det tror jeg ikke, da jeg er færdig med det, men jeg har næsten ingen venner, da de fleste stadig lever det liv desværre...

Til AndreasNord:
Vildt nok det der.
Jeg har også oplevet, men ikke set det hele, men en masse fra ungdomshuset løbe efter en gut, hvorefter at de tævede ham fordi at han havde kigget efter/på pigerne på toiletterne...

Jeg er heller ikke typen der lægger op til slåskampe.

Men er folk provokerende, og jeg har fået noget at drikke, så synes jeg sgu alligevel adrenalinen og spændingen giver mig lyst til at lege lidt med. Jeg har dog ALDRIG været i slåskamp ædru, jeg plejer at snakke mig ud af det hvis der er noget :)

Men ja, du var nok heldig der :D

Lyder hårdt. Medfølelse herfra  :-\

Ang. ham den lille splejs - ja præcis ikke? Du kan sgu ligeså godt give ham et par på hovedet og håbe på han lære det, når du ved alt(talemåde) om ham.

Det var da en ond ond sygdom?! :o Slet ingen andre i verden der har den?! Trist at høre uanset hvad.
Eddermanme vildt så meget du har oplevet. Godt du kom ud af det ihvertfald. O0

Jeg må sgu sige jeg er imponeret, nej det kalder man det ikke.. overrasket? over dit liv. Du har fandme været udsat for meget, og jeg må sgu bare ønske dig al mulig held i fremtiden :)
Ang. det med dine venner, de skal sgu nok komme.. Men det vigtigste er at have gode venner, istedet for mange venner  O0 husk på det. og har man nogen gode venner man kan stole på, jamen så er det sgu også godt.

Cesc, jeg ved ikke, om du er klar over det, men sygdomme eller andre defekter kan godt springe et led over. Risikoen er betydeligt mindre, men det kan godt ske. Eksempelvis er min mor ikke så høj, men både min mormor og min afdøde morfar er/var højere. Og jeg er også en del højere end min mor. Det samme gælder egentlig for min far.

Men en meget trist historie, du kommer med. Utroligt, at man alligevel ikke kender sygdommen.

Bor alene men har en kæreste .

Det største problem er faktisk, at det jo kan komme pludseligt. Det kan tænkes at jeg mister fire familiemedlemmer på en uge, bare for at vise, hvor vildt det egentligt kan være. Men en klam sygdom, hvor personen bliver helt grå i huden, og for at overdrive en smule, kommer vedkommende til at ligne et råddent træ..

Derudover har min farfar alzheimer, min farmor døde fredag den 13. juni sidste år - siden har min farfar haft det svært, og min mormor faldt for et par uger siden, og hendes knæ har det ikke ret godt. Hun kan knap nok rejse sig op, og hun bor på anden sal. Min farfar har det ret slemt, og så sent som i dag, var han ved at drive min far til vanvid. Det er en anelse tragikomisk, det dement dér.. Min farfar styrkertræner heller ikke mere, ja en 80-årig kan godt pumpe jern, men det gør han ikke mere, og nu kan han knap nok skubbe en græsslåmaskine uden motor. Det var det som problemet var i dag, og jeg vil ikke gå nærmere i detaljer om dagens hændelser.. Men det er en rigtig sød familie jeg har, især min mormor elsker jeg højere end noget andet! Hun har altid været der for mig, altid været hende som har fulgt mig i børnehave som lille, hende som har passet mig 1000 gange, hende som har bagt kage everyday, ja - får det hårdt når hun går bort..

Ja det er det og det er ikke det hele og det ligger tilbage i fortiden, da jeg nu efter 3 år prøver at leve et normalt liv, men det gamle liv trækker i mig hele tiden fordi at jeg savner at der sker noget og savner at leve på kanten af  livet og det, som at jeg har fortalt er sket inden at jeg blev 23 og det er fra især mellem, da jeg var 17 år og til 23 at jeg levede i halvkriminelt miljø, men jeg var fuld første gang, som 11 årig og gik i 4.Klasse og nogle gange derefter og røg hash 1.Gang, som 16 årig, røg hver dag, som 17 årig og ca. 6 år frem og prøvede svampe 1.Gang, som 18 årig og ecstacy og kokain, som 20 eller 21 årig osv. og jeg haRr fået tæsk 2 gange,uddelt tæsk 1 en enkelt gang mod en med rocker relationer, set en del fået tæsk og været oppe at skændes med nogle i en bus og da vi steg ud ventede 2 af mine venner med køller og jeg har prøvet amfetamin og som sagt set narkomaner skyde/sprøjte heroin op i/ind i deres årere, men alt det ligger 3 år tilbage og så er der ting, som at jeg ikke kan sige fordi at det har været kriminelt desværre og der har da også været nogle piger ind i mellem, dog kun engangs affærer...
men jeg har levet et omfangsrigt liv, men det underlige ved det hele er at jeg ikke mener at jeg har oplet ret meget fordi at dem, som jeg færdedes med havde oplevet meget mere og jeg har kendt en del folk og jeg overvejer at skrive en bog om mit liv og holde foredrag, når at jeg har lavet en dokumentarfilm om stofmisbrug sammen med en anden og så ud at holde foredrag om det og om at færdes i de/det rigtige miljø, hvor respekten ikke kommer efter hvor meget lort, som man har lavet, men efter andet og hvis at jeg får børn skal de opdrages mere strengt end jeg er blevet for jeg er frit opdraget, nok for frit, mine forældre burde ha sagt noget mere, men jeg tror ikke at jeg ville ha hørt eftet desværre og de fleste ting er også sket efter at jeg blev 17 år og jeg tror faktisk at min far har oplevet næsten ligeså meget, som mig og jeg har hængt ud med nogle, som han kendte og hang ud med, da ha var yngre og som stadig hænger ved og i det miljø...

Vh.Blackstone

Jeg blev af mine forældre nærmest beordret til ikke at tage med ind, men af en eller anden mærkelig grund er jeg glad for at jeg var der, da han døde! På et eller andet plan for at sige farvel! Det skal lige siges at han havde været bevidstløs i 2 dage inden!

Det der imponerer mig, var at sygeplejersken om morgenen (Til min bevidstløse farfar) havde sagt: Nu holder du ud indtil HELE familien er her! 20 min efter min ene fætter og hans kone kom derud, døde han!

Jeg ved ikke om det er skæbnen eller en eller anden højerestående magt, men jeg er nødt til at tro på at han hørte det og kæmpede til det sidste :-[

Den dårligste oplevelse må være da jeg oplevede et bandeopgør på åben gade i Kansas City. (var på udvekslingsophold derovre)
To grupper på nok en 15 stykekr i hver kommer pludselig løbende mod hinanden og begynder at slås. Det var ikke så slemt, det er set før. Men da mange af dem begynder at trække knive og to enda pistoler, var det ikke så sjovt længere.
En gut blev stukket i halsen, og en anden tre-fire gange i brystet.

Meget ubehageligt at opleve.

min værste situoation var da mig og min ven skulle hjem til mig ved 22 tiden. Da vi køre inde i skoven mens det er helt sort kommer vi op til et hus ved vejen hvor vi høre en hund gø. Da den begynder at løbe efter os da vi cykler kan jeg høre den ånde bagefter mig. Jeg var skide bange....

Du må virkelig have et hårdt liv engang imellem ...

Det var på viborg stadion :)

Jeg har også et par dårlige oplevelser at byde ind med.

Tilbage i 2005, eller 2006, boede min mor, papfar og søskende til leje i et halvgammel (ulækkert) hus. Huset ligger et par kilometer uden for Thisted i en by der hedder Thorsted. Nå, det har egentlig ikke noget med historien at gøre. Pludselig en nat kommer mine forældre stormende ind i min lillebrors og mit soveværelse: ''Se, det brander udenfor'', siger de og spørger om vi vil med ud og se det. Jeg takker, af én eller anden grund, nej tak og sover videre. Jeg når dog knap nok at falde i søvn før min papfar igen kommer op og siger, at nu SKAL jeg ud, fordi det er bange for at ilden breder sig til vores hus. Fint, jeg kommer med ud og da jeg træder ud af døren kan jeg mærke varmen fra bygningen lige ved siden af vores hus. Der bor ikke nogen i bygningen, men det er DLG der ejer den så der er masser af brandbart materiale derinde. På det tidspunkt kommer en brandmand over og siger at vi nok skal tænke over om der er noget vi gerne vil redde ud derfra. Lidt omtåget er det første jeg tænker på min playstation... Mine forældre løber så de næste par minutter ud og ind af huset for at tage billeder, videoer osv. ud, mens min lillebror og jeg sidder tilbage i bilen. Det var virkelig væmmeligt bare sidde der og kigge mens bygningen ved siden af står i flammer. Mine forældre prøver at ringe til vores far, så vi kan komme derned og sove, men han sover altså rimelig tungt, så vi kommer i stedet ud til min farmor og farfar. Jeg klan tydeligt huske at vi sidder og drikker Super Topform derude og snakker om alt andet end branden. Igen kunne man bare sidde og tænke over alt der gik op i flammer hjemme i huset. Det er så vanvittigt meget man mister.
Om morgenen ringer min mor så. Huset er IKKE brandt ned. Der stod en brandmur (ved ikke helt hvad det er, udover at navnet giver en idé) mellem vores hus og bygningen, som altså lå maks 5 m. fra hinanden. Vores hus har fået nogle røgskaderne, men er ellers helt som da vi tog afsted. DLG-bygningen er dog brandt fuldstændig ned og der ligger endda en bil (ejeren havde brugt noget af lageret til hans veteranbiler) derinde blandt al asken.
Til branden var der tilkaldt forstærkninger fra hele området og det havde været én af de voldsomste brande i Thy. Vi fik også at vide at hvis brandmuren ikke havde været der, så havde vors hus været lige så brandt som bygningen.

Det var virkelig væmmeligt at opleve. Heldigvis endte det jo godt for os.

Jeg har en enkel mere, om da min far døde, men jeg orker altså ikke at skrive mere nu  :P

ik for noget men er der nogen herinde der er blevet voldtaget??

Da den største del er drenge på siden, så er det ikke så sandsynligt og selvom, at der er nogen, som er blevet voldtaget, så tvivler jeg på, at de vil dele det med os, da det er noget, som mærker en for livet og tit har de utrolig svært ved at snakke om det også selvom det er mange år siden.

Undskyld :/

Nu ved jeg ikke hvor meget jeg vil kalde det dårlige oplevelser, men har da haft et par oplevelser her i livet der har fået kvalmen til at melde sig.
Da jeg var et lille kid, fandt mig og nogen venner en gammel mand, der var faldet sammen over et hegn. Da min far er falckmand, har jeg lært lidt førstehjælp, så jeg skulle jo selvfølgelig være den der skulle se om han levede..... Nope, og den følelse af at røre ved hans klamme underlige hud, kan stadig melde sig i mine fingre.
Senere da jeg gik med morgenaviser, kom jeg forbi Svendborgsund broen, og der lå en mand og klagede sig, det var så en spritter der var faldet ud over broen, hans skinneben var så brækket så knoglen stak ud gennem hans bukser, ikke nice.
Senere har jeg været udsendt som soldat, og har da heldigvis ikke oplevet det vilde "krig" men husker stadig at vi skulle ud og hjælpe med en der var kørt galt. I det land jeg var, var der ikke lige noget der hed sikkerhedssele og spiritus lovgivning, så manden havde i en kæmpe brandert placeret sin bil direkte ind i en væg, og slaget var så voldsomt at han havde fået retstammen ind i brystet, vist pga han havde kørt med et ødelagt ret, der måtte jeg sku knække mig da de trak hamfri, den lyd glemmer jeg aldrig.
For et par år siden var jeg på et kursus, sammen med en flok lastbil chaufføre, og de var jo verdensmestre i at køre bil, så en skulle lige køre formel 1 forbi mig og 3 andre biler på en landevej. Jeg så ikke hvordan det skete, men han kørte galt og smadrede direkte ind i et vejtræ. Jeg stoppede selvfølgelig for at hjælpe, og da bilen lugtede meget kraftigt af benzin valgte jeg at trække ham ud af bilen(selvom man jo ikke må hvis der er nakkeskader).  Jeg fik så trukket ham ud og begyndte psykisk førstehjælp, for han var helt klart i chok, og blev ved med at snakke om at han altså ikke havde tid til at sidde og snakke med mig, mens konen gik hjemme og ventede på de skulle ud og handle. Han var godt nok fucked up, aldrig har jeg set så meget blod eller haft så meget blod på mig selv. Det værste ved denne oplevelse var dog, at jeg havde glemt min telefon og forsøgte at få folk til at stoppe ude på landevejen for at ringen efter falck, men der gik 15-20 min før ejeren af huset kom hjem og ringede efter falck, det var sku slemt, da der nok var 20-30 biler der var kørt forbi.

Min værste oplevelse, som jeg stadig slås med, var da min datter fortalte at hendes bedstefar "legede" med hende, selvom politi og andet har undersøgt det og ikke har mente at hans "leg" var grov nok til en sag kan jeg stadig ikke se ham eller høre fra min x at ungerne har besøgt ham, uden at mit hjerte galopere og noget der kunne minde om mordlyst bobler op i mig.

Shit!

var det din far der "legede" med hende`?

Nope, min X kones far, der også har pryglet min x da hun var barn, så vi er ikke lige på hilsefod mere.

tæskede du ham ikke efter det??

Fredesvbg er en fuldvoksen mand, der lyder til at have noget mellem ørerne. Selvfølgelig har han ikke tæsket sin tidligere svigerfar, men håbet på at en dom skulle falde over ham.

:)

det tror jeg jeg havde gjort anyway

Det er det der med at tænke før man handler.

Du vil komme i seriøse problemer, hvis du giver ham tæsk. Det vil ødelægge meget af dit liv, da du naturligvis vil få en straffeattest der ikke er helt ren.

hvis han havde gramset på ens datter :s

Jamen jeg kan da fuldstændig godt forstå det, at du går med tanken og at fredesvbg har sagt, at den form for mordlyst kommer op i ham. Det samme ville jeg da have - det vil alle mennesker, men jeg vil ikke ødelægge noget for mig selv og min egen familie resten af livet..

Vil aldrig nogensinde tæske ham, så får jeg selv problemer - og min datter får problemer med en far der måske sidder inde osv. Jeg vil ikke udstille mig selv som et dårligt forbillede for min datter, ligesom svigerfaderen har gjort. Det har jeg hjerne nok til.

Mit barn skal ikke vide, at hendes far har tæsket folk når han er fuldvoksen og at far har siddet i spjældet i nogen tid. Det er slet ikke sådan en far jeg vil være, og uanset om han har gramset på datteren eller ej, skal du aldrig give ham igen med slag, aldrig. Det er den fuldstændig forkerte måde at gribe det an på..

Det havde jeg sq ikke tænkt over alt det der ... Du sq en klog mand  :c:

Lige det der er skam bare ren fornuft.

Er dog enig, jeg er sgu' for klog.. om nogen ting - giv mig en matematiktest og du vil se mig fucke det op!

jeg er os extrem dårlig til matematik ...

Hvad fanden er der galt med folk der vejer omkring 50 kilo!? :t:
Jeg tror dog ikke at jeg er et hovede lavere end dig, og jeg vejer da også lidt over 50 kilo..

Det skal også lige nævnes, at jeg har stor medfølelse for de personer som har oplevet alle disse ting. Slikkel, Blackstone osv.

Desuden har jeg ikke rigtigt noget at bidrage med selv. Selvfølgelig er det da i øjeblikket slemt, når man forstuver noget, eller får en stor flænge i fingeren. Men det er jo vand i forhold til nogle af de historier herinde. Jeg har heller ikke ret mange dødsfald i familien. Min farmor døde lige inden jeg blev født, og mine to oldemødre er døde - dog blev de begge over 80 (hhv. 83 og 87 tror jeg) - så det kom ikke som noget chok. Den ene døde dog af kræft. Slagsmål, hash og sådan er ikke rigtigt noget jeg er involveret i. Hash har jeg aldrig prøvet, og gør det nok aldrig. Slagsmål, tja. Det er mest sådan nogle tøsede slagsmål i de mindre klasser. Det er ikke blevet til mere end et par stykker i nyere tid, hvor de begge har haft alkohol som "årsag".. Dog er det heller aldrig rart hvis man har fået for meget at drikke, og vælter rundt og knækker sig en gang eller to.. Engang var der røget et lille stykke glas af halsen på en flaske, hvor jeg slugte det stykke glas. Efter mere alkohol endte det med opkast, som så var helt rødt og blodigt, efter at jeg havde slugt det glasskår. Og synet af det fik mig til at kaste op igen.. Dagen efter føler man sig helt afkræftet, og det er sgu heller ikke rart.

Tro mig, hvis ikke der havde været 200 km op til ham, så kunne det faktisk godt være gået galt den dag jeg hørte det. Jeg har jo ikke altid været den rare og omgængelig voksne mand jeg er idag, og har mere end en gang stået i situationer hvor næverne måtte klare hvad hjerne burde havde forhindret (drak alt for meget da jeg var 18-20 år og er psyko hidsig når jeg er stiv). Men alle de punkter du nævner, var de samme der fik mig til at gå til, først en offer rådgivning og da de mente der var mere i sagen, tog jeg så til politiet. Jeg kan stadigvæk få helt ondt i sjælen, bare jeg tænker på ham (der har været en del problemer med x-konens psyke hvor bedsteforældrene så har passet børnene) de dage skal jeg skynde mig at tænde for et FM spil eller noget andet, hvor hjerne ikke bruges på sorte tanker, for jeg har lovet min X at 8 år tog jeg gerne hvis mine unger led skade.

Men tanken om man har taget kontakten til politiet og de har papir på ham nu og så troen på at jeg ville få besked som den første af mine børn hvis der skete noget, gør at jeg kan holde den slemme slemme fyr jeg var engang fanget. Bare ikke snak med mig om det, hvis i en dag møde mig kl 6 på et disko, så blive pappi underlig

For et par år siden var jeg alene hjemme, og jeg sad på mit værelse. Pludseligt hørte jeg en bekymrende høj lyd inde fra stuen af. Jeg skyndte mig ind i stuen og så fire (udlændinge) stå med et koben og brække i vores dør. Eller. Der stod to ved havelågen og to ved døren, hvor den ene så stod med kobenet.

Jeg tror vist nok lige, at jeg blev skræmt.  :o

Hvad skete der så ?

Hvad skete der så efterfølgende...? Details homie..

Forstår egentlig ikke at folk skriver udlændinge hver gang det er dem, når de ikke skriver danskere når det er dem som laver balladen. Danskerne er lige så slemme som indvandrerne, hvis ikke mere... Forstår ikke denne evige svada, der altid bliver nævnt.. Undskyld drenge, men er irritabelt på et eller andet plan.

Jeg løb ind til naboen (hans 18-årige søn var selvfølgelig den eneste, der var hjemme), som åbnede deres dør ud til haven. De var så løbet væk. Det var faktisk super mærkeligt, fordi jeg først troede, at det var noget, jeg havde bildt mig selv ind. Det var varmt, og jeg havde siddet og stenet vildt på mit værelse, så var lidt omtåget. Jeg gik så tilbage på mit værelse ret forvirret. Pludseligt begyndte det at hamre igen fra stuen af, og jeg smuttede endnu engang ind til naboen.

Igen flygtede de, men den ene gik blot langsomt ud af min have, mens han kiggede på os.

Jeg tænkte faktisk på det, og det er også derfor, at jeg skrev det i parentes. Men det gør da det lige mere spooky.  ::)

Fuck hvor skummelt  ???

Ja det lyder skummelt og må ha været underligt at se 4 indbrudstyve, men godt at de forsvandt fordi at de nok blev lidt bange, men kan ikke helt fåorstå det, da de var 4 mænd/drenge...

Selvom at jeg har oplevet meget lort har jeg dog ikke oplevet det heldigvis og de (andre ting), som jeg har oplevet sidder ikke så friskt i erindringen mere, men det har helt sikkert givet mig både psykiske og fysiske men, som dog ikke kan ses så godt mere og det er underligt at tænke på især at jeg har været så langt ude, men i forhold til nogle af mine gamle venner, er det ingenting i forhold til hvad de har oplevet, men det var efter den sidste gang jeg blev overfaldet og da at jeg fik stillet diagnosen skizofreni, at jeg tog beslutningen om at ændre mig og efter et år, hvor at jeg prøvede at tage en HF, hvor jeg desværreblev smidt ud fra, men det har sgu været hårdt at tage den beslutning isærda den sgu tages, efter at være ude af det er det lidt nemmere, selvomat jeg som sagt stadig længes efter fortiden og at leve på kanten af samfundet og livet.
Dengang sad tingene mere friskt i erindringen og det har nok gjort at jeg var ked af det og søgte tilflugt i miljøer, hvor de andre også havde en fucked up fortid, jeg har dog aldrig manglet noget økonomisk tværtimod og jeg har en god familie, men nu er jeg så gammel at jeg ved at det andet ikke har nogen fremtid og prøver at komme videre, da det er på tide.
Jeg kan vælge mellem fortiden og fremtiden og der vælger jeg fremtiden og jeg har nogle forskellige planer for den og et brændende ønske om at være noget og at blive til noget...

Vh.Blackstone

Har to historier, dog ikke så slemme som nogen af de øvrige, for der er godt nok nogen slemme imellem. :-\

Den første finder sted på motorvejen, på vej hjem fra sæson premieren mellem Brøndby og Herfølge, altså en del år siden. Lige pludeselig kører vedkommende, der kører i indersporet, på tværs af vejen og ud i en mark. 2-3 biler, inkl. os, stopper os, ringer efter politiet, så de kan få fat i ham, men i mellemtiden kom han dog op på vejen igen og kørte væk, som intet var sket. Hvad der videre skete, aner jeg ikke.

Den anden historie er ca. fem år gammel, mener også jeg har skrevet den før herinde.. Men anyways, min bror, mine halvbrødre og jeg skulle ned i centeret og købe noget ædelse, på vej hjem kørte min bror og jeg ræs. Da vi nærmere os nogen hajtænder begyndte jeg at bremse op, det gjorde min bror ikke, selvom jeg sagde, han skulle. Så kom worst case scenario, han kørte ind i siden på en bil, der kom kørende, fløj lidt op og landede på ryggen. Han slap med en brækket arm.

Det er sgu da også vildt dumt at køre ræs! Ud over at sætte dit eget liv på spil, sætter du også andres liv på spil!

Hvordan kan du sige til din bror at han skulle stoppe for hajtænderne når i kører i ikke kører i samme bil?

Ganske enkelt worst case scenario når man er alene hjemme. Uhyggeligt! :o

Jeg tror de kører på cykel, men det kan være jeg har opfattet det forkert :)
Zone er også kun 20 år nu, så tvivler på han kørte i bil for fem år siden :)

Som Abramovich siger, var vi på cykel. :)

Jeg var selv 11 år da det skete, kan godt være det ikke lyder som noget stort men jeg blev selv forskrækket af det.

Min mor havde været syg i lang tid og hun havde et eller andet udenfor æggestokkene, hun havde ligge i sin seng i snart 4 dage uden at kunne rejse sig, men hun ville lige ud og have noget luft på et tidspunkt min mor falder så om og besvimer 3 gange på under 15 min, jeg var ved at skide i bukserne for havde jo aldrig set min mor sådan før.

Ret weired bare at køre videre..
Men det må da ha set voldsomt ud, at se en bil køre ud på en mark..

Godt!  :P

Min værste oplevelse kan ikke måle sig med de fleste af jeres, men I får den da alligevel.

For godt et år siden var jeg i praktik på en skole på fyn, hvor min far arbejder. Han er studietekniker dernede, og jeg fulgte ham i de dage. Vi er så kommet hjem en aften, og jeg sidder og spiller noget Playstation med en af mine venner. Min ven skal så på toilettet, og jeg kan høre, at min papmor holder ham tilbage, da han er på vej op til mit værelse igen. Så kommer min far ind, grædende, og fortæller, at min bedstefar er død af et hjertestop. Kunne slet ikke fatte det lige i starten. Han var 70 år, og blot tre dage inden havde vi været oppe og besøge ham og min bedstemor. Vi havde været i vandet med ham og spillet fodbold og så videre, og han virkede virkelig ikke som en mand, der skulle dø..

Ellers stor sympati til jer alle sammen, der er nogle slemme historier imellem.  :-\

Ja der er nogle slemme imellem og især dem om død og mine har da været slemme, men jeg har aldrig set et menneske dø heldigvis...

Vh.Blackstone

Har ikke oplevet det helt store. Udover dengang jeg var i praktik på Viborg Sygehus.. Synet af en nøgen gammel dame, væmmes jeg stadig ved..

Så vil jeg også lige komme med en oplevelse jeg havde imorges ved 06:00 tiden.

Jeg og 2 venner var på vej hjem fra Kbh, efter at havde været i byen. Det havde indtil da været en af de fedeste byture jeg har haft, men det ændrede sig til at skulle blive til kaos. For på vej hjem, ser vi en christiania bike holde ude ved et lyskryds, men der var ingen mennesker. Jeg går selvfølgelig over for at kigge om der var en person som havde lagt sig ned i den for at sove, men personen nede i vognen sov ikke, han var blevet skudt i hånden og låret. Jeg siger/råber straks til mine venner at der skal ringes 112, men inden det bliver gjort, kommer der en ambulance ved lyskrydset. Jeg råber og løber over mod den. Jeg får sagt til dem, at der ligger en mand og er blevet skudt, men til min overraskelse, så siger de at det vil de ikke tage sig af, da de ikke har fået nogle opkald fra centralen af endnu .. Det fandme for vildt, manden er blevet skudt, og så kører de bare videre. Det kan godt være at jeg ikke fik sagt det tydeligt, da jeg var fuld, men når jeg står og peger og prøver at forklare dem hvad der er sket, så er de fuldstændige ligeglade! hvad sker der for det :o
Vi får så ringet efter 112 og få minutter senere kommer der 2-3 politibiler og spærer hele vejen af, og så blev vi ellers bare afhørt og fortalt dem historien.

EB artikel: http://ekstrabladet.dk/112/article1195517.ece

Vildt, Blankesten. Utroligt det med ambulance folkene. Så godt historien i nyhederne.

Hm Pepe gør mig da ondt at høre..
Synes sgu den er slem nok det er jo heller ikke ligefrem en konkurrence om hvem der har den værste historie :(

Haha nej, det er det self ikke, kom lige til at formulere det lidt sjovt :D

Men tak for medfølelsen ;) Det er dog over et år siden, så det er ved at komme på afstand :)

Nå nu skulle den være postet rigtigt ::).. Men det er noget jeg skrev tidligere i år, men det er stadig det værste jeg har oplevet :(

Tilbage i maj 03 var jeg på klassetur til jesperhus... Om torsdagen skulle vi, som vi havde været de andre dage ned i svømmehallen... Det var totalt lækkert, og dejligt varmt...

Nå men dengang elskede jeg at dykke under vandet og blive dernede længe... Det gjorde jeg også i denne situation... Efter at havde været dernede i omkring 20 sek, ville jeg op da jeg slet ikke havde mere luft... Men da jeg næsten kommer op til overfladen, er der en korkmåtte som er lagt over mit hoved... Så jeg ikke kunne komme op og få luft.. Jeg gik selvfølgelig totalt i panik, og kunne slet ikke komme væk... VIRKELIG BANGE... Kastede mig panisk fra side til side under vandet, og gispede så jeg fik vand langt ned i lungerne... Så kunne jeg mærke at jeg blev døsig pludseligt, og at det lysnede for mine øjne...

Hvorefter korkmåtten forsvandt... Så jeg kunne komme op... Jeg var totalt i chok da jeg kom op... Nogle af pigerne kiggede på mig og begyndte at snakke til mig( de havde ik set det)... Jeg kunne slet ikke få et ord ud...

Og det påvirkede mig lang tid efter, hvor jeg slet ikke havde lyst til at gå i vandet, og da slet ikke dykke...

Den dag i dag, er det stadig ik det bedste jeg ved, men nu tør jeg det igen...

Det er det værste jeg nogensinde har været udsat for... Og håber aldrig at lide druknedøden... Klamt som bar fanden...

Jeg har aldrig selv oplevet noget helt forfærdeligt, men vil dele en oplevelse om min mor havde med Jer.

Hun er social- og sundshedsassistent og var ude og køre sin daglige rute, da hun modtager et nødkald. Mange ældre har sådan en elektrisk knap hængende om halsen som de kan trykke på hvis de skal have hjælp. Hun modtager så nødkaldet og bliver sent derud da hun er den nærmeste. Hun kører så hurtigt derhen som hun kan, men da hun kører ind på grunden møder et skræmmende syn hende. Igennem et vindue kunne hun se den ældre dame der sad i kørested sidde inde i et røgfyldt køkken. Hun ringer hurtigt efter Falck og i løbet af et minut kommer en frivillig brandmand der var lige i nærheden. Min mor var ved at gøre klar til at gå ind og hente hende den ældre ud. Brandmanden får hende dog talt fra hende da der var så røgfyldt at kun en røgdykker ville kunne gå derind. Men mens de ventede på et slukningskøretøj og mandskabet kunne mine mor stå og se damens forpinte ansigt gennem vinduet mens hun brænde levende, og høre hendes skrig. Til sidst sprænger vinduerne pga. varmen og efter nogle minutter stopper damen med at skrige og er død. I mellemtiden er Falck kommet og er gået igang med at slukke brænden og gøre sig klar til at gå ind, men de kom for sent fordi det hele gik så hurtigt. Man mener den ældre dame har siden og røget i kørestolen og så er faldet i søvn og tabte cigaretten ned i kørestolen som var forret med puder. Disse er så gået i brand og hun har fået skubbet dem væk fra sig, men de skulle så have tændt noget andet og så skulle det hele være brændt af.
Efterfølgende fik alle der var til stede krisehjælp og alt det der. Men min mor blev ved med at have mareridt og se og høre den gamle dame brænde op for sig. Hun fik først "fred" for det efter begravelsen, hvor hun mødte familien og de fik fortalt hende at hun intet have kunnet gøre.

VK: Det lyder alligevel virkeligt nederen. At drukne mener jeg også bare er noget helt forfærdeligt, og virkeligt klamt.
Jeg kan også huske at jeg som ca. 13 årig var ved at blive kvalt under vandet i en svømmehal, hvor jeg med nogle venner bøvlede lidt rundt. Pludseligt hev en af mine venner mig op, og hold kæft hvor var jeg bleg i ansigtet.

Lyder forfærdeligt, VK.. Druknedøden må være det værste..

Gerrarden: Shit, det lyder vildt.. Må have været en ekstremt tragisk oplevelse for din mor.. Godt hun er kommet over det :)

Har da også en skræmmende oplevelse.

Min mor havde i en lille periode haft mange mavesmerter, og havde også været hos lægen, som havde givet hende noget medicin . Men en aften havde hun virkelig hårde smerter, så hun ringede til vagtlægen, som så bad hende om at komme. Mig og min stedfar kørte så min mor til vagtlægen, som så gav min mor en sprøjte. Vi satte os ind i bilen og kørte hjem af, vi spurgte hvordan hun havde, og hun sagde at hun havde bedre, men at hun gerne lige ville sove. Det fik hun så lov til, så vi snakkede ikke hele turen hjem. Da vi kommer hjem og kører bilen i garagen, så prøver vi at vække min mor. Hun reagerer slet ikke, vi prøver at skubbe lidt hårdere til hende, men ingen reaktion. Så prøver vi at åbne hendes dør og hjælpe hende ud, da vi så har fat om hende og får hende ud af bilen knækker hun nærmest bare sammen, og vi kan godt se at den er helt galt. Mig og min stedfar får løftet hende ind på sofaen og tilkaldt 112. Min søster og hendes kæreste kommer hurtigt, og kort efter holder ambulance og lægebil ude foran. Det er altså et skræmmende syn .. De tog min bevidstløse mor med sig på sygehuset, hvor hun senere vågnede..

Det viser sig så at lægevagten havde givet hende en indsprøjtning min mor ikke kunne tåle.. :S


Hun har det fint nu, men var dog indlagt i 4 dage.

Den der situation har jeg faktisk også været i. Min mor havde igennem længere tid været syg og havde haft det rigtig dårligt. Til sidst havde hun det så dårligt at hun knap nok kunne snakke. Jeg og min stedfar talte om at få hende indlagt, men det ville hun slet ikke høre tale om. Vi ringede så efter vagtlægen der kom ud til os. Han gav hende også en indsprøjtning, det var vist der der Demerol. Det gjorde ihvertfald hun sov i to dage, vagtlægen var vist irriteret over at blive kaldt ud og troede hun bare pyldrede. Da hun vågnede var hun lidt mere frisk og tog så til egen læge der tog et EKG og sendte hende direkte på sygehuset, hun havde haft en blodprop. Vagtlægen skulle have indlagt hende og det var et held hun overlevede og at blodproppen passerede.
Efterfølgende indberettede overlægen fra sygehuset vist vagtlægen, ved ikke om han blev fyret eller om han fik en kraftig irettesættelse, men der skete ihvertfald et eller andet.

Nordjyske vagtlæger er ikke for smarte.. ;S

Lyder sgu ikke rart Dimma og Gerrarden..

Det her er ikke sket på mig, men på en af mine bedste venner. Selvom oplevelsen var dårligst for ham, var det også ret skræmmende for mig.

Vi var en flok 10 årige, der skulle holde nytårsaften sammen. Vi rendte bare rundt og fyrte krudt af. Vi gik over til en anden ven, som boede i nærheden. Vi havde tænkt os, at spørge vores ven om at han ville med ud, men en fra flokken synes det ville være sjovt at kaste nogle heksehyl ind i hans have. Vennens far løb ud i haven og råbte efter os, så vi løb bare væk. Han var tydeligvis fuld. Faren løb efter os, så vi blev ved med at blev løbe. Vi blev splittet, men vi mødte hinanden efter en del tid. En fra flokken, som ikke havde kastet heksehyl ind i haven, men som bare var med, var blevet taget af ham faren, som havde taget hans hætte af og slået den med ham. Han tog derefter hans sikkerhedsbriller og ødelagde dem, og sagde at vi skulle holde os væk. Han havde grædt, og han var rigtig chokeret.

De følgende dage gad han ikke udenfor, og vi har alle holdt os langt væk fra faren og ham vennens hus. De anklagede ham ikke eller noget, som jeg er lidt sur over, at de ikke gjorde.

I ville ikke få noget ud af en anklage. Blive slået med en hætte og få ødelagt ens briller.. I lavede jo også drengestreger.

Ja, det er nok rigtigt.

Bare ærgerligt at det var ham, som det gik udover, og ikke ham som syntes, at det ville være sjovt at lave drengestreger.

Det har du helt ret i. Det er synd det går udover ham, som rent faktisk er uskyldig.

Jeg har også oplevet en ret så ubehagelig ting den gang jeg spillede fodbold (jeg var 10-11 år)

Vi havde lige vundet en kamp mod Espergærde 11-0, og jeg var super glad. Sprang rundt, og det fik min lillesøster til at blive lige så ekstatisk. Hun var bare ikke den mest sikre på benene, så hun faldt med hovedet først ind i en metalbænk med skarpe kanter, hvilket gjorde at hun slog et ret så alvorligt hul i hovedet. Min far kørte så med ambulancen (da den ankom) til hospitalet, mens en af mine fodboldkammeraters forældre tog sig af mig. Jeg var utrøstelig, og følte at det hele var min skyld, fordi min glæde havde smittet af på hende, hvilket gjorde at hun kom til skade.

Set i bakspejlet er jeg naturligvis godt klar over, at det ikke på nogen som helst måde kunne være min skyld, men dengang mente jeg jo at det faktisk var min skyld at hun endte på skadestuen.



Derudover har jeg en lignende (eller...) oplevelse af nyere tid, da jeg for et par år siden blev ringet op af min lillesøsters buschauffør (der kører hende til og fra skole) og fik at vide, at hun havde fået smækket skydedøren på minibussen i hovedet af en af de andre børn ved et uheld, og at det blødte kraftigt. Og lige som en lille sidebemærkning i historien skal det siges, at jeg på daværende tidspunkt havde haft det RIGTIG dårligt med blod helt tilbage fra jeg var lille. Men hun kom så hjem med bussen, og buschaufføren var fandeme lige ved at besvime over situationen, så ham fik jeg smidt ind i sofaen, mens jeg trak min stortudende lillesøster med ud på badeværelse, hvor jeg fik vasket såret og lagt håndklæder på såret, for at stoppe blødningen. Da den efterhånden var under kontrol kom min mor hjem fra arbejde, og tog over, efter hun havde sendt buschaufføren hjem. Der var jeg (og min mor) stolt over den måde jeg havde håndteret situationen. 14-15 år gammel havde jeg på trods af mine mange års frygt for blod faktisk håndteret situationen bedre end den 40-50-årige chauffør. Jeg var hamrende stolt ved det, på trods af de lidt ærgelige omstændigheder. Men det fik bevist over for mig, at jeg var min frygt for blod kvit, hvilket gjorde det lidt nemmere for mig at jagte min drøm om at blive dyrlæge, hvor man næppe kan komme uden om blod ;)

Så det var et held i stærkt, stærkt uheld.

Stærkt  O0

Godt gået Pluto.. Og nuuiij hvor jeg føler med din søster og hendes hoved.. Det har godt nok fået et par alvorlige tæsk igennem tiden.

Ork, hun har oplevet meget mere med sit hoved ::)

Hun har banket det ind i en radiator, hun har væltet i en go-kart hvor hun også måtte på skadestuen og sys. Hun har aldrig brækket noget, men har slået hul på hovedet 4-5 gange.

Tak for roserne, rent bortset fra det!

Jeg har tidligere skrevet at min Farmor har parkinson og det går heldigvis godt for hende nu, men for noget tid siden(sidste år) lå hun på hospitalet og kunne ikke røre sig eller tale og det var meget skræmmende at se på og overvære og hele familien var nede og kede af det og jeg var tæt på at græde eller gjorde det vidst lidt, da jeg ikke kunne lade være, men som sagt har hun det godt nu og sidder i kørestol, men kan snakke udmærket...

Bare lidt fra mig igen...

Vh.Blackstone

Min lillebror gik på Lundby efterskole sidste år.
Og var ude og sejle den samme tur og samme tid på året. han sagde at man næsten ikke kunne stå op i båden uden den var ved at vælte. tænker også lidt at det sagtens kunne være sket sidste år hvor min lillebror var ude at sejle så synes det kommer lidt for tæt på. Men hele stemningen på den årgang der går der nu bliver aldrig den samme.

Tror min værste oplevelse var, da jeg fik et epileptisk anfald midt i et vej-kryds. Husker ingen ting, fra før jeg blev "vækket" af falck-reddere.

Denne her oplevelse blegner i forhold til mange af de andre historier herinde.
Som nogen af jer herinde ved bor jeg i Vietnam og har gjort det i snart to år. Sportssystemet hernede fungerer sådan at der er tre sæsoner der alle arbejder op imod en turnerinng mod 8 andre internationale skoler fra egnen. En af disse sports er Basketball og da det er min favorit sport var jeg på holdet. I den her turnering er der først et gruppespil med 3 kampe. den første vandt vi den næste var mod værterne og de senere vindere den tabte vi. Derfor var den sidste kamp altafgørende. Kampen startede rigtig godt fra begge sider og begyndte henad vejen at blive en rigtig god kamp selvom modstanderen var foran med 2-4 point det meste  af tiden. Selv spillede jeg mega godt 14 ud af 24 af holdets point var enten mine eller jeg var indblandet i dem. derudover lukkede jeg også alt ned defensivt. Hen imod slutningen af kampen blev det for alvor spændene et fantastisk outlet play fra os gør at vi i sidste sekund sikrer os overtid. Til jer der ikke er inde i Basketball skal det lige siges at overtid er  3 minutter. ALLE på hele værtsskolen er nu samlet for at se kampen og heldigvis er det os de holder med aldrig har jeg været så meget under pres før. Være bliver det ikke da coach et halvt minut inde i kampen laver timeout kun for at sige til mig at jeg skal vinde denne her kamp for holdet der var jeg allerede kørt hel ned både fysisk og psykisk. Imens jeg var ude havde modstanderen fået 2 point vilket betød at stillingen nu var 26-24 til dem. Med 2-3 sekunder tilbage får jeg bolden og laver et desperat skyd fra omkring midten og den går ind! Fryd gammen var det i cirka et halvt sekund så sagde den MØGFEDE RØVIDIOT af en dommer og sagde at jeg havde traveled(bevæget sig med bolden i hænderne) alle var uenige i den bedømmelse og jeg sur og nedkørt før  selvom det snart er en måned siden tænker jeg stadig over hvordan det nu kunne havde gået hvis... engang imellem

Det er jo virkelig trist.. Så tror man lige man bliver helten, og så er dommeren en idiot.. Virkelig nedern  :P

Men har faktisk to yderligere..

Den ene var da jeg var 15 år, og var til fodboldtræning (Er målmand) .. Vi havde en øvelse hvor spillerne skulle løbe fra midten i en friløber og enten afdrible mig eller bare score.. En af mine gode venner kom så alene igennem, men tog et for langt træk så jeg kunne kaste mig ned i fødderne på ham og snuppe den lige foran ham.. Han var bare i så høj fart at han ikke kunne nå at stoppe.. Resultatet er at han fortsætter og brager sit knæ direkte ind i siden af hovedet på mig.. Gik ud som et lys, og har senere fået at vide at jeg lå livløs i over 30 sek på banen, før holdkammeraterne fik kontakt til mig igen.. Selv husker jeg at jeg tog bolden, hvorefter jeg pludselig vågner og alle står i en cirkel omkring mig.. Meget underligt, og det endte med at jeg havde fået en gedin hjernerystelse.. Dog kunne der være sket mere, og det er jeg naturligvis glad for der ikke gjorde  :)

Den anden har jeg muligvis skrevet herinde før.. Men her var jeg med samme hold, og også i en alder af 15 år, til Tivoli Cup i Hillerød. Vi røg desværre ud af hovedturneringen efter gruppespillet, men kom så over i noget der hed Wibroee cup.. Her nåede vi finalen, hvor vi mødte en modstander der var klasser bedre end os.. De kom foran 1-0 i første halvleg, og bombarderede os i anden hvor jeg dog holdt os ind i kampen..

3 min før tid er vi så for engangsskyld oppe ved deres felt.. Vores venstreback smider en bold ind i feltet, og blandt venner og fjender smadrer en af mine holdkammerater den uindtageligt ind.. Kan godt afsløre at jeg tog lidt af en løbetur afsluttet med at glide på knæene der, det var så vildt ;D..
Nå men så skulle vi ud i straffe, og begge hold scorer på de fem første.. Og så kommer det triste.. Jeg piller deres 6. spark, og når lige at juble, hvorefter dommeren dømmer omspark fordi jeg havde været for langt fremme  ???  :t:.. Vi endte med at tabe, og jeg var FULDKOMMEN utrøstelig efter kampen.. Klart det værste jeg har prøvet som fodboldspiller  :'(