FmFreaks

Alle har brug for en superhelt – everybody needs a hero. Ikke sandt? Alle har vi et idol, hvadenten det er os selv, en fader eller sågar en kendt, må vi alle erkende, at vi har én person vi ser op til. På den ene eller den anden måde. Det er disse personer, der aldrig kan gøre noget galt, selvom resten af verden er direkte uenig i dette; sådan en helt har jeg.
Michael Jackson, Paris Hilton, Cristiano Ronaldo er alle eksempler på ’helte’, der har været udsat for små og store skandaler; men fansene er forblevet trofaste. Aldrig har de forladt dem. Et bevis på dette kan ses på Michael Jacksons nylige død, der har samlet alle tilhængere fra nær og fjern – enkelte tog endda livet af dem selv, fordi sorgen var for uudholdelig. Latterligt, tænker du. Men når det er ens idol, ens absolutte lyspunkt, er det måske mere forklarligt. Jeg ville nu ikke slå mig selv ihjel, men jeg ville uden tvivl græde, hvis mit idol forsvandt fra denne jord. Mit idol; den bedste af dem alle! 

Men vi falder på et tidspunkt.. En dag er idolet ikke længere nok. En dag skal der mere til; en dag er han væk for tid og stedse. Tiderne hvor ’a hero can save us’ forsvinder, og så er vi ene – ene og alene i en stor, tom arena, hvor den store artist er væk. Mindet vil altid være der, og gudsketakoglov for det; for jeg har brug for en helt. En skikkelse, jeg altid kan finde trøst i. En skikkelse, jeg altid vil se op til. En skikkelse, der altid vil have min fulde opbakning. Sådan en helt har jeg. Og jeg finder trøst i ham hver dag.

Hvad prøver jeg at sige? Ærlig talt; jeg ved det ikke.Vi har brug for helte, og Michael Jackson er et ærligt bevis på dette. Verden er i skrivende stund opdelt i to: dem der forguder Michael Jackson, og dem der væmmes over den konstante mediebevågenhed. Jeg forstår gruppe to: ærlig talt – hvorfor skulle det interessere nogen hvilken kiste han skal begraves i? Hvorfor interesserer det nogen, hvordan han var som barn? Vor Herre bevares!
Men Michael Jackson var en helt; en vaskeægte helt. Folk elskede ham, og derfor er de – for alle andre – ligegyldige ting pludselig mere interessante end hvad der sker i seneste afsnit af Horton Sagaen. Uforståeligt, men sådan er det. Helte er en nødvendig del af vores liv, og selvom vi måske ikke tænker voldsomt meget over det, så har vi vel altid et idol, som vi på den ene eller anden måde forguder på vores egen specielle måde.

Jeg har en helt. En helt, der altid vil stå øverst i min verden. En helt, som pt. lever en ganske anonym tilværelse i Uzbekistan; en helt, der har været verdens bedste fodboldspiller, men samtidigt også en helt, der fik hele verden på nakken, da han fejlagtigt tog sig til hovedet, efter at være blevet skudt på benene med en bold – [iurl=http://www.youtube.com/watch?v=UgfRCa71Kmw]se episoden her[/iurl].  Men en helt, der er helt min egen; en helt, som jeg hver eneste der bliver mindet om. En helt, som jeg har haft mere eller mindre siden jeg så fodbold; en helt, der ene og alene fik mig til at elske FC Barcelona; en helt, der åbnede mine øjne for fodbold. En helt, der
Det er derfor, jeg har brug for en helt. Det er derfor, at min helt altid vil være helten i mine øjne – det er derfor, at Rivaldo kan gøre sig til grin foraAlle har brug for en superhelt – everybody needs a hero. Ikke sandt? Alle har vi et idol, hvadenten det er os selv, en fader eller sågar en kendt, må vi alle erkende, at vi har én person vi ser op til. På den ene eller den anden måde. Det er disse personer, der aldrig kan gøre noget galt, selvom resten af verden er direkte uenig i dette; sådan en helt har jeg.
Michael Jackson, Paris Hilton, Cristiano Ronaldo er alle eksempler på ’helte’, der har været udsat for små og store skandaler; men fansene er forblevet trofaste. Aldrig har de forladt dem. Et bevis på dette kan ses på Michael Jacksons nylige død, der har samlet alle tilhængere fra nær og fjern – enkelte tog endda livet af dem selv, fordi sorgen var for uudholdelig. Latterligt, tænker du. Men når det er ens idol, ens absolutte lyspunkt, er det måske mere forklarligt. Jeg ville nu ikke slå mig selv ihjel, men jeg ville uden tvivl græde, hvis mit idol forsvandt fra denne jord. Mit idol; den bedste af dem alle! 

Men vi falder på et tidspunkt.. En dag er idolet ikke længere nok. En dag skal der mere til; en dag er han væk for tid og stedse. Tiderne hvor ’a hero can save us’ forsvinder, og så er vi ene – ene og alene i en stor, tom arena, hvor den store artist er væk. Mindet vil altid være der, og gudsketakoglov for det; for jeg har brug for en helt. En skikkelse, jeg altid kan finde trøst i. En skikkelse, jeg altid vil se op til. En skikkelse, der altid vil have min fulde opbakning. Sådan en helt har jeg. Og jeg finder trøst i ham hver dag.

Hvad prøver jeg at sige? Ærlig talt; jeg ved det ikke.Vi har brug for helte, og Michael Jackson er et ærligt bevis på dette. Verden er i skrivende stund opdelt i to: dem der forguder Michael Jackson, og dem der væmmes over den konstante mediebevågenhed. Jeg forstår gruppe to: ærlig talt – hvorfor skulle det interessere nogen hvilken kiste han skal begraves i? Hvorfor interesserer det nogen, hvordan han var som barn? Vor Herre bevares!
Men Michael Jackson var en helt; en vaskeægte helt. Folk elskede ham, og derfor er de – for alle andre – ligegyldige ting pludselig mere interessante end hvad der sker i seneste afsnit af Horton Sagaen. Uforståeligt, men sådan er det. Helte er en nødvendig del af vores liv, og selvom vi måske ikke tænker voldsomt meget over det, så har vi vel altid et idol, som vi på den ene eller anden måde forguder på vores egen specielle måde.

Jeg har en helt. En helt, der altid vil stå øverst i min verden. En helt, som pt. lever en ganske anonym tilværelse i Uzbekistan; en helt, der har været verdens bedste fodboldspiller, men samtidigt også en helt, der fik hele verden på nakken, da han fejlagtigt tog sig til hovedet, efter at være blevet skudt på benene med en bold – [iurl=http://www.youtube.com/watch?v=UgfRCa71Kmw]se episoden her[/iurl].  Men en helt, der er helt min egen; en helt, som jeg hver eneste der bliver mindet om. En helt, som jeg har haft mere eller mindre siden jeg så fodbold; en helt, der ene og alene fik mig til at elske FC Barcelona; en helt, der åbnede mine øjne for fodbold. En helt, der
Det er derfor, jeg har brug for en helt. Det er derfor, at min helt altid vil være helten i mine øjne – det er derfor, at Rivaldo kan gøre sig til grin foran hele verden... og jeg.. jeg vil altid elske ham!

Hvem er din helt og hvorfor?

Sport:

Mit idol er Frank Lampard fra Chelsea .. Jeg beundre den måde han spiller fodbold på . Han kan spille i både medgang og modgang . Endda da han mistede sin mor valgte han at spille for Chelsea. Synes virkelig det er stærkt at ofre sig sådan for et hold. Jeg har selvfølgelig også et ynglingsmål med ham og det er her : http://www.youtube.com/watch?v=NqokrMmXryk&feature=related

Det er et mål på Barcelonas hjemmebane , jeg synes det er et kanonmål og jeg beundre virkelig hans måde at sparke til bolden på . Jeg har også selv en Chelsea trøje med ham. Jeg ville blive ked af hvis han forlod Chelsea en dag da jeg synes han er i top 3 over den vigtigste spiller på holdet .

Musik:

Nu kan det godt være folk begynder at grine og komme med tilnærmelser men jeg sku godt lide at høre noget Nik og Jay man kan altid komme i godt humør ved at høre dem og hvis man er trist kan man også høre triste numre med dem. Jeg har set dem live og jeg synes de gør det fantastisk og jeg synes de kører god stil. Selvom folk kalder dem alt muligt og siger de er talentløse så er de en af dem som sælger flest plader herhjemme. Jeg synes de laver mange fede numre og de bliver bedre og bedre jo ældre de bliver.. Jeg synes det er svært at finde et ynglingsnummer men det er nok "En dag tilbage" og "Kommer igen". Til sidst dem som siger at de er homoseksuelle så har jeg ikke andet at sige end de får nok det f***e de skal . Misundelse er en grim ting.

Mine helte er primært personer, jeg fascineres af og respekterer - oftest kunstnerisk. Tidligere hed de Spiderman, Batman, Superman og så fremdeles.

I dag er det personer som Jørgen Leth - en mand, jeg ikke kun beundrer som kunstner, men også som menneske, Bob Dylan, filmskaberen Wes Anderson, Hunter S. Thompson, Ernest Hemingway og ikke mindst forfatteren Chuch Palahniuk.

Mit idol er Lionel Messi.
Hans hurtighed har imponeret mig hans spillestil og i en alder af bare 20 skulle tage over efter Ronaldinho, også gjordt det så fantastisk.

Mit idol er Ed Reed og Ray Lewis den måde de spiller Football på er sindsygt!